Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Transkript

1 1 Udvikling af Børne- og Skoleområdet Maj 2015 Side 1

2 2 Mål og rammer Budgetforliget for budget 2015 igangsætning af proces om behandlingen af de underliggende væsentlige udfordringer, der ligger i overslagsårene på 0-18 års området herunder de faldende børnetal og de økonomiske konsekvenser heraf Politisk nedsat Ad-hoc gruppe har udarbejdet kommissorium og procesforløb 45 fagpersoner har deltaget i arbejdsgrupper Afsluttende materialer: Udvikling af Børne- og Skoleområdet + bilagsmateriale Input fra borgere m.v. Side 2

3 3 Kommissorium Der er følgende generelle kommissorium til grupperne, som har den overordnede opgave at drøfte, bearbejde og komme med løsningsforslag ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvori følgende elementer indgår: Fremtidens faglige, pædagogiske og sociale udfordringer og muligheder - f.eks. nye læringsmiljøer, metoder, samarbejdsformer og strukturer (på børneniveau) Løsningsmodeller: Enheder, målgrupper og størrelse De udviklingsmæssige konsekvenser for landdistrikterne Nye muligheder ift. inklusion/specialområdet Løsningerne ift. de fysiske rammer - udfordringer og muligheder Løsningens bæredygtighed? - fra forskellige perspektiver (barnets/den unges, de fagprofessionelles, lokalsamfundets) I forbindelse med de forskellige løsninger skitseres både muligheder og konsekvenser - herunder også afledte konsekvenser f.eks. i forhold til transport, personale og lokalsamfund. Side 3

4 4 I forhold til følgende grupper er der desuden følgende specifikke elementer: 0-5 år: Dagpleje og integrerede nstitutioner - muligheder? - og konsekvenser Udskoling/unge: Et fagligt ungemiljø f.eks. samarbejde mellem jobcenter og de sociale indsatser for voksne Opgaver til Ungerådet: Kendetegn ved et godt ungemiljø (hvad er et godt ungemiljø for en ung i 8. klasse og en ung på en ungdomsuddannelse?) Kendetegn ved gode overbygningsskoler? Kendetegn ved det gode lokalsamfund set fra et ungeperspektiv? Samspil mellem forskellige tilbud til unge herunder folkeskolens overbygning, efterskoler, ungdomsuddannelser, ungdomsskole, foreninger, kultur og fritid m.v. Geografisk gruppe (Nord, Midt og Syd): Struktur i løsningsmodellen ift. samarbejde, ledelse, administration - herunder ind i forvaltningen Løsningens økonomi (ressourcerammer, ressourcetildeling, reduktioner i et 4 års perspektiv og forudsætninger herfor (med support fra forvaltningen)) Alle grupperne vil ved opstart (den 22. januar 2015) modtage en materialepakke, som indeholder baggrundsmateriale f.eks. publikationer, artikler, kortmateriale m.v. Materialet kan anvendes som inspiration til gruppernes drøftelser og arbejde. Side 4

5 5 Arbejdsgrupper Antal deltagere 0-5 år Indskoling Mellemtrin Udskoling /unge Geografi (nord, midt, syd) Sundhedsplejen 3 PPR 5 Dagplejen 2 Dagtilbud 2 Landsbyordningerne (LBO) 2 SSP/Ungdomsskolen 2 UU klassescentret 1 Folkeskoleområdet 11 FOA (lokale repr.) 2 BUPL (lokale repr.) 4 DLF (lokale repr.) 3 Tovholdere (forvaltning) 7 I alt deltagere i grupper Side 5

6 6 Proces for det videre forløb Side 6

7 7 Indhold Side 7

8 8 Organisering Side 8

9 9 Budget 2015 (555,6 mio. kr.) Side 9

10 10 Struktur Dagpleje 13 daginstitutioner 17 skoler herunder - 6 SFO - 9 LBO Specialtilbud Side 10

11 11 Beskrivelse af tilbud For alle organisering, ansatte, økonomi, private tilbud, udvikling og udfordringer: Tværgående Sundhedsplejen Tandplejen Børn i Bevægelse (BIB) PPR Dagplejen Daginstitutioner Skoler Unge Specialområdet Side 11

12 12 Skoler 2014/15 og 2015/16 Side 12

13 13 Skoleår 2015/16 Side 13

14 14 Unge Et indsatsområde Side 14

15 15 Specialområdet Sundhedsplejen 381 fødsler hvoraf 101 børn fik behovsbesøg (26,5%) Dagplejen pt. 5 børn, som tæller for 2 Daginstitutionsområdet Minigrupper i Kridthuset (lukker 1/7), Mejsevej Børnehave og ved Børnehuset Aalestrup samt Blå Stue på Mejsevej med plads til 8 børn. Inklusionspulje kr Skoler Inklusionsmidler kr. 12,75 mio. Specialtilbud på skolerne i alt 21 klasser med 278 elever. Udviklingen Side 15

16 16 Klasse Indhold Placering Elever/pris K-klasserne Tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelse (diagnotiserede). Ranum Skole 35 børn i alt: Kr med SFO (28 elever) Kr uden SFO (7 elever) ADHD-klasser Tilbud til børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsvanskeligheder. Farsø Skole 29 elever Kr med SFO Kr uden SFO AKT-klasser Tilbud til elever med adfærd- kontakt og trivselsproblemer. Aars Skole Overlade Skole 38 børn 16 børn Aalestrup Skole 8 børn Løgstør Skole 10 børn Kr med SFO Kr uden SFO AKT + Tilbud til børn med særlige AKT-udfordringer Farsø Skole 11 elever Kr Generelle klasser Til børn med generelle indlæringsvanskeligheder Aars Skole 35 elever Kr Børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder Tilbud til børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicaps Vestermarkskolen 57 elever Heraf 16 fra andre kommuner. Kr (uden SFO) SL-klassen Børn med specifikke vanskeligheder inden for sprog, tale, skriftsprog) Aars Skole 6 elever Kr Side 16

17 17 Andre tilbud Familieklasser/stuer Tilbud til børn, som har brug for en indsats i tæt samarbejde med hjemmet Ullits Skole Blære Skole Gedsted Skole Kr i alt Kr i alt Kr i alt Overlade Skole Kr i alt Der er løbende tilgang til tilbuddet. Modtagerklasser I modtagerklassen går også elever fra Asylcenter Ranum Farsø Skole 67 elever I alt UMI-skole Ultimo 2014 startede UMI-skolen i Simested (Uledsagede Mindreårige asylansøgere) Simested Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Fokusklasse Tildeling af særlige ressourcer til understøtte af udviklingen hos unge med særlige udfordringer 10. klassescentret Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Side 17

18 18 Udviklingen i kommunale specialtilbud Side 18

19 19 Udfordringer Demografi Økonomi Bygninger Bæredygtighed Side 19

20 20 Udviklingen i antal 0-17 årige Side 20

21 21 Børnetal i skoledistrikterne Side 21

22 22 Nøgletal antal dagpleje og SFO Side 22

23 23 Nøgletal kl. kvotient og skolestørrelse Side 23

24 24 Økonomi - nøgletal Dagplejen Nettodriftsudgifter 9-16% under gns. kommunen Daginstitutioner Nettodriftsudgifter 2-3% under gns. kommunen Side 24

25 25 Skole Nettodriftsudgifter 9-10% over gns. kommunen Side 25

26 26 Bygninger Fokus på nedslidte/nedbrudte materialer på klimaskærm og større tekniske anlæg, Ikke set på brugen af bygningerne dvs. opdateret og optimeret pædagogisk læringsmiljø, energioptimering m.v. Side 26

27 27 Bæredygtighed Tilbud: Dagpleje 5 dagplejere tilknyttet gruppe Daginstitution minimum 60 børn Skoler elever Unge mindst 2 spor (mindst 40 elever pr. årgang) Side 27

28 28 Bæredygtighed Lokalsamfundet: Skolelukninger lukker ikke lokalsamfundet. Skoler et aktiv, men det er ikke skolen, der får landsbyen til at hænge sammen. Derimod er det foreninger og aktiviteter, der er med til at skabe sammenhængskraft og fællesskab. Strukturdebat medfører usikkerhed og utryghed. Der er relativt kortsigtede effekter af skolesammenlægninger som senere fortager sig. Opbruds/overgangseffekt som følge af, at skolesammenlægninger give uro, som kan påvirke børnenes indlæring. I lokalsamfundet opfattes det positivt, hvis der åbner en privatskole efter en skolelukning. Fortsat adgang til skolens lokaler kan opretholde aktivt foreningsliv Side 28

29 29 Fremtidens tilbud til 0-18 årige Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Fokus på elevernes præstationer En sammenhængende ungdomskultur Et specialområde i udvikling Understøttende struktur og ledelse Side 29

30 30 Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Figur 3.1. Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe Side 30

31 31 Fokus på elevens præstationer Der er et vist forskningsmæssigt belæg for at sige, at det faglige udbytte øges med skolestørrelsen. Det er dog ikke er størrelsen i sig selv, der skaber et øget udbytte for eleverne - herunder for læringsmiljøet, de sociale kompetencer, motivation m.v. Faktorer, der kan øge elevernes præstationer: Feedback Relation Mål Væsentlig for både elevens præstationer, men også for medarbejdernes og ledernes. Side 31

32 32 En sammenhængende ungdomskultur Skab sammenhæng mellem erhvervslivets behov og de unges muligheder for uddannelse (dynamisk ungestrategi) Dannelse af et bæredygtigt ungdomsmiljø (samme alle væsentlige understøttende aktiviteter omkring ungegruppen i et Ungdomscenter) Ungdomsmiljø (bæredygtigt ungdomsmiljø i Aars (Ungerådet) Valgmuligheder (mindst 2 spor i overbygningen) Side 32

33 33 Specialområde i udvikling Jo yngre eleverne er, desto bedre kan de inkluderes i almenområdet. Jo ældre de bliver, desto mere bevidste bliver de om, at de har særlige behov. Understøttende aktiviteter Klare mål Adgang til ressourcepersoner er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at varetage undervisningen Skolen skal have overordnet målsætning og holdningen skal være positiv Placering af specialtilbud skal muliggøre løbende integration med almenområdet Side 33

34 34 Struktur og ledelse Ledelse er vigtig! i forhold til udvikling, i forhold til børnenes læring/udvikling og i forhold til at bringe medarbejdernes viden i spil Logisk og sammenhængende struktur Ledelsesstrukturer og ledelsesformer centerledelse, klyngeledelse, områdeledelse, distriktsledelse m.v. Ændrede krav f.eks. Leaderchip Pipeline i den offentlige sektor Model for centerledelse Side 34

35 35 Model for centerledelse Side 35

36 36 Løsninger Skoleudsættelser ligger på et konstant niveau og indgår ikke i beregningerne Udsving i antal elever, der vælger andet distrikt kan også påvirke beregningerne Udgiften til befordring påvirkes - beregningerne beror på en antagelse om at der udløses en merudgift vedr. befordring på kr årligt pr. elev (buskort), som berøres af strukturændringen Erfaringerne viser at nogle vælger privatskole - i beregningerne er det antaget at det er 20% (kan påvirke en klasseoptimering i både positiv og negativ retning) Tal der anvendes er fremskrevne tal vedr. skoleområdet. For dagpleje, institutioner, SFO/LBO er tallene pr. 1. marts I løsningerne er der indregnet 50% reduktion i ledelse, servicemedarbejdere m.v. hvor der foretages specifikke beregninger Der kan være anlægsudgifter forbundet med løsningerne Såfremt løsningerne prioriteres politisk, vil der ske en yderligere bearbejdning og konkretisering. Side 36

37 37 Løsninger Side 37

38 38 Input fra borgere m.v. Side 38

39 39 Bred vifte af forslag, der skal politisk bearbejdes Side 39