Timring Læringscenter - Læreplan - 1/ / (Godkendt af bestyrelsen d )

Transkript

1 Timring Læringscenter - Læreplan - 1/ / (Godkendt af bestyrelsen d ) Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 20

2 1 Indledning Læreplanen for børnehaven ved Timring Læringscenter er udarbejdet i personalegruppen i efteråret 2015 på én pædagogisk dag. Fællesbestyrelsen har godkendt og bidraget med konstruktiv kritik. Lederen har været ansvarlig for processen og udarbejdelsen af læreplanen. Den integrerede daginstitution rummer ca. 100 børn i alderen fra 2,9 år til 11 år og består af 2 afdelinger: - Børnehaven, der er normeret til 40 børnehavebørn. Børnehaven tilbyder endvidere gæstedagpleje. - Fritidshjemmet, der er normeret til 40 fritidshjem 1 børn samt 30 fritidshjem 2 børn. Illustration Dagtilbuddets værdier VÆRDIGRUNDLAG På Timring Læringscenter vil vi skabe de bedste rammer for børn, forældre og medarbejdere, så vi sammen fortsat kan udvikle os og skabe læring. Det gør vi gennem værdierne: Anerkendelse Omsorg Fællesskabsfølelse Faglighed Læring Anerkendelse Vi skaber rammerne, så alle har mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer. Det gør vi ved: At alle føler sig set og værdsat At tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, så barnet udvikles bedst muligt At være nærværende i samværet med børnene At give børnene mulighed for at få indflydelse på hverdagen Omsorg Vi drager omsorg ved: At børnene lærer at hjælpe og trøste, vise hensyn og behandle hinanden ordentligt At være opmærksom på det enkelte barns behov med udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling Fællesskabsfølelse Vi viser respekt for forskellighed og udnytter den konstruktivt. Vi vil: At der er trivsel og at alle har et tilhørsforhold til og føler sig godt tilpas i gruppen, fordi der er positive relationer mellem børn og voksne At børnene udvikler selvværd, lærer og socialiseres sammen i en positiv atmosfære Inddrage og arbejde sammen med forældrene At vi sammen sætter spor og gør en forskel for den enkelte Faglighed Vi vil: At der er faglighed, respekt og kvalitet i vores handlinger Udnytte hinandens kompetencer bedst muligt Reflektere over, udvikle, begrunde og formidle det pædagogiske samarbejde Læring Vi vil skabe de bedste forudsætninger for læring. Det gør vi ved: At have respekt for, at børn lærer på forskellige måder At der skabes rammer, hvor den enkelte medarbejder kan udvikle og bruge sine kompetencer bedst muligt 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi inkluderer børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 2. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for, at udvikle sig. 3. Princip: Vi fremmer børnenes nysgerrighed, som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring 4. Princip: Vi støtter barnets egne initiativer, interesser, leg og udviklingen af disse 5. Princip: Vi inddrager børnenes aktivt i så mange daglige gøremål som muligt 6. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdige samarbejdspartnere.

3 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Barnets læring, udvikling og trivsel finder sted i barnets samspil med andre. Legen er derved en hel central del af barndommen. Det er i legen, børn afprøver sig selv og skaber nære relationer til andre børn. Derfor kan det være vanskeligt at blive en del af børnegruppen, hvis man ikke kan indgå i legen. Læring er en aktiv og dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med den omverden og de mennesker, det er blandt. Læring sker gennem relationer, barnets spontane oplevelser, gennem leg samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den nærværende og anerkendende relation mellem barn og voksen er grundlaget for, at læring kan finde sted børnene skal opleve, at de er i trygge rammer med varme, engagerede voksne og de skal opleve, at de bliver set og forstået. I vores læringforståelse er vi inspireret af den russiske psykolog Vygotsky, Vygotsky skelner mellem de to forskellige udviklingsniveauer. Det eksisterende udviklingsniveau og det potentielle udviklingsniveau. Det eksisterende udviklingsniveau omfatter den udvikling, som barnet har gennemgået, og det potentielle udviklingsniveau handler om den kommende udvikling, barnet kan tilegne sig gennem opgaver, som kræver, at en voksen eller en anden kompetent person guider barnet i den rigtige retning. Barnet skal altså operere i dets potentielle eller nærmeste udviklingszone for, at læringen skal være optimal. Denne zone definerer Vygotsky som afstanden mellem, hvad et individ kan præstere alene og uden hjælp på den ene side og hvad vedkommende kan præstere under ledelse af en voksen eller i samarbejde med mere kyndige kammerater. Vi sigter mod at støtte barnet i dets nærmeste udviklingszone, og agerer ud fra devisen om, at hvis udfordringen er for let eller for svært, mister barnet interessen. Læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i vores læreplan. I løbet af året kommer vi igennem alle seks læreplanstemaer. Aktiviteterne sker igennem ugen, og kan tage afsæt i mange ting. Blandt andet har vi et udvidet samarbejde med Møltrup Optagelseshjem, hvor en gruppe børn hver mandag er på besøg. På tværs af alle grupperne kører vi forskellige projekter i løbet af året. Det kan fx. være et kunstprojekt, som kører over en periode på 14 dage og afsluttes med en fernisering for forældrene. Om eftermiddagen fungerer ældste- og mellemste årgange funktionsopdelt dvs. at børnene er på tværs af alder og i de rum, hvor aktiviteten er. Derudover tager børnehaven udgangspunkt i det, der optager børnene i dagligdagen og tilrettelægger aktiviteterne efter det. Det er samtidig vores opfattelse, at dét, de voksne er engageret i, ofte tiltrækker børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektiv 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Børnehavens overordnede læringssyn: - Vi tror på livslang læring, da barnet er født nysgerrigt og derfor naturligt søger nye udfordringer. - Vi tror på, at det enkelte barn er unikt og vi arbejder på at udvikle det enkelte barns integritet. - Vi tror på, at børn er født sociale og alle har behov for at indgå i meningsfyldte sociale relationer. - Vi tror på, at barndommen har en egenværdi, hvor opdragelse og oplevelse bliver den erkendelse, der danner barnets identitet. - Vi tror på, at et godt forældre samarbejde er vigtigt, for at sikre et barn i balance. - Vi tror på, at et barn i balance er klædt på til livets udfordringer. - Vi mener, at barnet har ret til udfordringer i dagligdagen, der udvikler alsidige kompetencer. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetencer.

4 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi arbejder med differentierede fællesskaber, når vi sammensætter vores børnegrupper i forbindelse med en aktivitet. Vi kigger dels på det enkelte barn og dets behov, ligesom vi vurderer gruppedynamikken. Vi er opmærksomme på, at gruppesammensætningen er vigtig og mange gange afgørende for at en aktivitet bliver vellykket. Når vi planlægger aktiviteter, tager vi udgangspunkt i en SMTTE model. Oplever vi at aktiviteten ikke fungerer efter hensigten, er det vores opgave at justere aktiviteten så denne er inkluderende. Endvidere har vi også mulighed for at udarbejder en LP analyse, som giver os nye muligheder for tiltag. Vi er meget bevidste om, at inkludere det enkelte barn og er opmærksomme på, at børn deltagerer på egne præmisser. 2.4 Sprogindsatsen Vi arbejder på at det enkelte barn bliver nysgerrigt og får lyst til at lege med sproget. Dette gør vi både struktureret og spontant i hverdagen. Vi forsøger at skærpe barnets bevidsthed omkring lydforskelle, leg med rim og remser, synge fagte sange, lege opmærksomhedslege mm. Endvidere arbejder vi i hverdagen interaktivt med sproget (vi finder skøre, svære og mærkelige ord, som vi siger i fællesskab, hvorefter den voksne kommer med forklaringen på ordet). Vi har derudover en sproggruppe for to-sproget børn - en gruppe børn, som vi mener har glæde af det. Her er det primært dialogisk oplæsning vi arbejder med. Alle 3 og 5-årige bliver sprogvurderet af børnehavens sprogkoordinator. Samarbejde med tosprogede forældre Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne relation til, og være i dialog med forældrene og beskrive børnehavens opgaver og kultur. Igennem dialog og billede materiale håber vi på, at forældre får en tryghed og forståelse for en dansk børnehave og dansk kultur. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Vi har et godt samarbejde med skolen samt dagplejerne i området. Dagplejen besøger børnehaven fast hver tirsdag og lærer på den måde børnehaven at kende og bliver fortrolige med omgivelser og personale. Derudover holder dagplejerne deres koloni i børnehaven dvs. de er hos os en hel dag og deltager i aktiviteterne. Kolonidagen afsluttes med forældrekaffe således, at forældrene har mulighed for at se rammerne og spørge ind til børnehavens muligheder. Dagplejen bliver desuden inviteret med til de forskellige arrangementer i børnehaven og skolen. Endvidere har vi gæstedagpleje i børnehaven, hvilket fungerer godt og til stor tilfredshed for alle. Da vi er et samlet læringscenter samarbejder vi omkring, at skabe den røde tråd og overgang fra børnehave til skole. Vi har fastlagte mødeaktiviteter i forbindelse med overgangen til skole og har stor fokus på børn med særlige behov. Vi laver forskellige aktiviteter på tværs af skole og børnehave og kan bl.a. nævne emneuger, motionsløb, venskabsordning, lucciaoptog mv. Derudover arbejder fritidshjemmet, (som har til huse på skolen) og børnehaven tæt sammen. Personalet i fritidshjemmet har timer i børnehaven og lærer derfor hurtigt børnene at kende. Det giver et godt kendskab til børnene i en tidlig alder og sikrer en tryg overgang til skolen for såvel børn som forældre. Vores samarbejde med såvel dagpleje som skole fungerer rigtig godt og er med til at sikre en god brobygning på tværs af institutionerne.

5 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Se forrige afsnit 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Timring Læringscenter er blevet til i august 2012 i forbindelse med omstrukturering af dagtilbuddene i Herning Kommune og er sammensat af 2 tidligere institutioner, Timring Skoles SFO og Timring Børnehave samt Timring Skole med hvem vi har fælles ledelse. Den integrerede daginstitution rummer ca. 100 børn i alderen fra 2,9 år til 11 år og består af 2 afdelinger: - Børnehaven, der er normeret til 40 børnehavebørn. Børnehaven tilbyder endvidere gæstedagpleje. - Fritidshjemmet, der er normeret til 40 fritidshjem 1. børn samt 30 fritidshjem 2. børn. Børnehaven har primært danske børn og rummer enkelte børn fra familier med sociale udfordringer. Derudover har børnehaven enkelte 2-sprogede familier. Personalesammensætningen er pt. 6 pædagoger og 5 medhjælpere samt 1 leder. Kønsfordelingen er udelukkende kvinder udover 1 mandlig leder. Derudover deler vi pedel med skolen. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 16,6% - Alsidig personlig udvikling 16,6% - Sociale kompetencer 16,6% - Sproglig udvikling 16,6% - Krop og bevægelse 16,6% - Naturen og naturfænomener 16,6% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi vil arbejde med forløb a 6 ugers varighed 10 mdr. om året. Juli og december måned er fri måneder. Vi har valgt at vægte alle læreplanstemaer lige højt og er bevist omkring, at et læreplanstema aldrig kan forstås isoleret. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttagelser/observationer, edderkoppespind (dialogprofil), ting i børnehøjde, Månedsbrev/aktivitetsplan Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE 3.4 Refleksion Vi reflektere løbende og ønsker en kultur hvor spørgsmål som hvorfor gør du som du gør og gør jeg nu også det jeg tror jeg gør er en del af hverdagen. En åben kultur er for os, noget der sker i interaktionen imellem kollegaerne.

6 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Alsidig personlig udvikling definerer vi som: Udvikling af selvfølelse og selvforståelse, evne til at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre. Udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. - Hverdagen i børnehaven. 4.2 Mål - At barnet tør indgå i nye relationer og aktiviteter - At føle sig værdsat/værdifuld, hvilket giver mulighed for at acceptere sig selv med alle de følelser og handlinger, som barnet indeholder. - Empati og accept af forskellighed. - Selvstændighed i forhold til alder og udvikling. - Barnet oplever skaberglæde og styrket selvværd. - Vi arbejder med inklusion og prioriterer dét, som en vigtig del af hverdagen. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: At være nærværende og troværdige voksne. 2. Tiltag: At give plads til alle de følelser barnet har. 3. Tiltag: At lære barnet, at se ud over sig selv og tilsidesætte egne behov. 4. Tiltag: At støtte barnet i, hvad det kan ud fra hvor det er. 5. Tiltag: At støtte barnet i at sige fra. 6. Tiltag: At se barnet, når det kommer fx sige godmorgen. 7. Tiltag: At børnene oplever og bidrager til forskellige fællesskaber fx båldage. 8. Tiltag: At sætte inklusion på dagsordenen i dialogen med børn og forældre. 9. Tiltag: At vi italesætter børns forskelligheder over for børn og forældre. 10. Tiltag: At vi behandler børn forskelligt for netop at behandle dem ens. 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet er tilpas og hviler i sig selv. 2. Tegn: At børnene kan lege på kryds og tværs af alder og grupper. 3. Tegn: At børnene bliver selvhjulpne i alle henseender fx toiletbesøg, håndvask, påklædning og så videre. 4. Tegn: Tør at sige noget til fx samling. 5. Tegn: Kender egne grænser og tror på sig selv. 1 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Sociale kompetencer definerer vi som: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. At barnet får tilegnet sig kompetencer som problemløsning/forhandling. Samt hvad det vil sige at være en god ven. Vi arbejder ud fra inklusionstanken og vil dermed sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. - Hverdagen i børnehaven. - Sprog. 5.2 Mål - At børn lærer sociale spilleregler. - Empati, respekt og accept af hinanden. - At børn danner venskaber. - At inklusion bliver en integreret og udbredt del i børnegruppen. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi hjælper børnene med at skabe en god dialog imellem hinanden. 2. Tiltag: Give plads til børnenes egen konfliktløsning. 3. Tiltag: Børnene må vælge til og fra i en god omgangstone. 4. Tiltag: At synliggøre børnene og deres kompetencer/forskelligheder overfor hinanden. 5. Tiltag: Ved at være empatiske voksne.

7 6. Tiltag: Vi skaber rammer, hvor alle børn får mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer. 7. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. 8. Tiltag: Vi ser og forsøger at forstå børnenes forskelligheder. 9. Tiltag: Vi italesætter børnenes forskelligheder. 10. Tiltag: Vi skaber rammerne for differencerede fællesskaber, så alle børn kan inkluderes i aktiviteterne. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene prøver at løse deres egne konflikter. 2. Tegn: At børnene tager kontakt til hinanden og indbyder til leg 3. Tegn: At børn udviser tolerance og accept over for andre og deres forskelligheder. 4. Tegn: At barnet er glad og viser tegn på, at det trives sammen med andre børn. 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Sprog definerer vi som: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal, bogstaver, former og symboler og hvad de kan bruges til. - Hverdagen i børnehaven. - Børn 2,9 6 år. - Sprog. 6.2 Mål - At styrke det enkelte barns sprog (verbale). - At lære børn om kropssprog (nonverbale). - Udvikling af ordforråd og interesse for tegn og symboler. - At kunne forstå og bruge sproget situations uafhængig 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Højtlæsning, rim og remser, sang og musik samt sanglege. 2. Tiltag: At lære børn at aflæse andres følelser ved kropssprog fx. se han blev ked af det. 3. Tiltag: Spørge interesseret ind til ting og oplevelser. 4. Tiltag: At lade børnene eksperimentere med tal, bogstaver, tegn og symboler. 5. Tiltag: At vække børnenes interesse for sproget, fx ved at give dem opgaver og anvende IT materiale ipads m.m.. 6. Tiltag: At vi skaber rum for sproglig udfoldelse. 7. Tiltag: At vi giver børnene lov til at lege med sproget. 8. Tiltag: Musikalsk legestue for Spirergruppen. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene på eget initiativ læser, synger og laver sanglege/bevægelseslege. 2. Tegn: At børn tør stå frem og fortælle om oplevelser. 3. Tegn: At børnene på eget initiativ går i gang med at legeskrive. 4. Tegn: At børnene er aktive i samlingsstunden. 5. Tegn: At børnene vrøvler og leger med ordene. 6. Tegn: At børnene kan bruge sproget til at få sin mening frem 7. Tegn: At barnet kan bruge sproget til at løse konflikter med 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grov motoriske bevægelser, stimuli af de tre grundsanser (Taktil sansen/føle, verstikulær/balance og muskel led sansen.) at kende til Timring Læringscenter, hallen samt lokalområdets fysiske muligheder.

8 - Hverdagen i børnehaven. - Gymnastiksal. - Leg og bevægelse. - Gåture. - Skolernes motionsløb. 7.2 Mål - At styrke det enkelte barn i sine motoriske færdigheder. - Kropsbevidsthed - At børnene opnår nogle motoriske færdigheder og veludviklet grundsanser. - At børnene har lyst til at bevæge sig. - Selvhjulpenhed 7.3 Tiltag 1. Tiltag: At lege både ude og inde. 2. Tiltag: Ved at gøre brug af gymnastiksalen. 3. Tiltag: At lave bevægelseslege i lokalområdets faciliteter. 4. Tiltag: At lege til fx sang og musik. 5. Tiltag: At have en legeplads, der stimulerer børnenes kroppe og grundsanser. 6. Tiltag: At de voksne tager initiativ til aktiviteter. 7. Tiltag: At de voksne deltager i aktiviteten. (rollemodeller) 8. Tegn: At motivere barnet til gå på mod 7.4 Tegn 1. Tegn: Glade og tilfredse børn. 2. Tegn: At børnene spørger ind til aktiviteten fx hvornår skal vi i gymnastiksalen igen? 3. Tegn: At børnene selv går i gang med påklædning m.m. 4. Tegn: At børnene fortæller om det de lavet. 5. Tegn: At barnet mestre dagens kropslige udfordringer 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til begreber som vægt, form og antal. - Hverdagen i børnehaven. - 2,9 6 årige. - At så i højbede. - Høstfest. - Ugentlige båldage. 8.2 Mål - At få mange sanseoplevelser. - At have meget ude liv. - At bruge naturen kreativt. - At værne om naturen. - At børnene får indblik i døgnets og årstidernes skiften. - At vi arbejder fra jord til bord. - At få kendskab til dyreliv. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: At eksperimentere med mudder, vand, sand, vægt, form og antal mv. 2. Tiltag: At vi har ugentlige båldage. 3. Tiltag: At bruge legepladsen hele året og opleve vejrskifte. 4. Tiltag: At snakke om det vi finder og samler ind. 5. Tiltag: At lære børnene, hvor affald skal være. 6. Tiltag: At passe på træer og buske fx ved ikke at knække grene mv. 7. Tiltag: At tage på ture ud i naturen med madpakker. 8. Tiltag: At være god ved dyrene. 9: Tiltag; At lave aktiviteter der synliggøre naturfænomener. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er glade og udforsker hver en krog på legepladsen.

9 2. Tegn: At børnene selv lægger affaldet i skraldespandene. 3. Tegn: At børn fortæller hinanden, at vi skal passe på de ting der er i naturen. 4. Tegn: At børnene foreslår ture ud i naturen. 5. Tegn: At børnene viser interesse for bål. 6. Tegn: At barnet kender og kan nævne de flest almindelig dyr, insekter og planter. 7. Tegn: At barnet kender og kan benævne disse. 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer, herunder traditioner og værdier, udvikling og brug af sanser ved hjælp af musik, tegninger, dramatik, ler m.v. - Hverdagen i børnehaven. - 2,9 6 årige. - Fastelavn. - Påske. - Juleafslutning. - Bedsteforældredag. - Afslutning for de ældste årgang. - Arbejdsdag. - Sommerfest på skolen. 9.2 Mål - At holde traditionelle højtider i hævd. - At holde børnehavens egne traditioner. - Mulighed for kunstneriske og kulturelle aktiviteter. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Fest i forbindelse med højtiderne. 2. Tiltag: At tegne og male lave egne udstillinger. 3. Tiltag: At lære børnene sange og sanglege. 4. Tiltag: Krybbespil til jul. 5. Tiltag: At fejre fødselsdage. 6. Tiltag: Besøg på biblioteket og musikalsk legestue. 7. Tiltag: At holde afslutning for de ældste børn inden de skal i skole. 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene oplever glæden ved højtiderne. 2. Tegn: At børnene selv går i gang med at tegne og male, når vi skal i gang med en kreativ aktivitet. 3. Tegn: At børnene fortæller om ture og oplevelser fra kulturelle ture ud af huset. 4. Tegn: Fællesskab og samhørighed i hverdagen. 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Som led i arbejdet med LP skal børnehaven udarbejde en kortlægningsundersøgelse, hvori der er flere spørgsmål som børn og forældre skal besvare omkring miljøet i børnehaven. Vi har udarbejdet en udviklingsplan der beskriver mål og tiltag i arbejdet med børnemiljøet i børnehaven Refleksion Vi afventer resultatet af kortlægningen. I det øjeblik vi modtager resultatet, vil vi gennemgå målingen og lave en handleplan herudfra AFSLUTNING Vi evaluerer løbende vores læreplaner i forbindelse aktiviteter, der udspringer fra læreplanerne. Derudover udarbejder vi en samlet evaluering af læreplanerne hvert efterår. Læreplanerne er godkendt i fællesbestyrelsen og kan findes på hjemmesiden: herning.dk 20 1

10 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: