ACEI Global Guidelines Assessment (GGA)

Transkript

1 ACEI Global Guidelines Assessment (GGA) Evaluering af kvalitet i daginstitutioner tredje udgave tilpasset fra Globale Retningslinjer for omsorg, læring og udvikling hos småbørn i det 21. århundrede

2 Contents Introduktion...3 Procedure...4 Område 1: Miljø og fysiske omgivelser...6 Område 2: Den pædagogiske planlægning...10 Område 3: Pædagoger og andre omsorgsgivere...14 Tak Den ACEI globale retningslinjer Assessment (GGA) repræsenterer kulminationen af indsatsen af mange mennesker over hele verden. Vi vil gerne takke de mere end 80 tidlige barndom fagfolk fra 27 lande, der deltog i forskellige faser af instrumentets udvikling, herunder dem, der er identificeret de kvaliteter afgørende for den tidlige barndom kvalitet på tværs af alle kulturer; der udviklede den oprindelige akt; som oversatte instrumentet i ni sprog; der tjente som forskningskoordinatorer for pilotundersøgelser i mange lande; og som revideret reliabilitet og validitet af data til at godkende disse reviderede retningslinjer. Område 4: Samarbejde udadtil i forhold til familier og andre samarbejdsparter Område 5: Børn med særlige behov...21 Resumé GGA Assessment...25 Kan downloades gratis hos (click på Global Guidelines). Finds på flere sprog. Oversat til dansk af Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller 2003, 2006, 2011 Association for Childhood Education International Georgia Ave, Suite 215 Olney, Maryland 20832, USA ; Fax: headquarters@acei.org

3 Introduktion ACEIs skala Global Guidelines Assesment (GGA) er en systematisk metode til at observere kvaliteten i dagtilbud. GGA er designet til at give fagpersoner mulighed for at vurdere og forbedre dagtilbuddenes kvalitet. Denne tredje reviderede GGA indeholder 76 punkter på tværs af fem subskalaer: (a) Miljø og fysiske omgivelser, (b) Den pædagogiske planlægning (c) Pædagoger (d) Samarbejde udadtil i forhold til familier og andre samarbejdsparter (e) Børn med særlige behov. Kvalitetsindikatorerne i GGA er udviklet som retningslinjer for dagtilbud i det 21. århundrede. Materialet er udviklet i 1999 af mere end 80 fagpersoner repræsenterende dagtilbud fra 27 lande på et fælles symposium arrangeret af Foreningen for Childhood Education International (ACEI) og Verdensorganisationen for Early Childhood Education (OMEP). De globale retningslinjer er baseret på opfattelsen, at alle børn har grundlæggende menneskerettigheder og at børnenes muligheder for at udvikle sig bedst sker i trygge miljøer, der værdsætter og respekterer individuelle forskelle. GGA blev første gang offentliggjort i 2003, og omfattede 98 indikatorer på tværs af de fem områder af kvalitet som anført ovenfor. Fra dette tidspunkt blev en formel proces igangsat gennem ACEIs globale task force med henblik på at udvikle metoden til anvendelse på tværs af landene (Geisinger, 1994), og som samtidig tog højde for det enkelte lands kulturelle integritet. Udvikling af GGA Fra blev der gennemført afprøvning af GGA i Kina, Colombia, Guatemala, Kenya, Korea, Hong Kong, Indien, Macau, Mexico, Peru, USA, og Venezuela. I 2006 anvendte den internationale arbejdsgruppe erfaringerne fra disse afprøvninger til at revidere retningslinjerne i GGA og til at fastlægge de 88 spørgsmål. Endvidere blev der indført et spørgeark med demografiske oplysninger om deltagerne. De fem subskalaer forblev de samme. I løbet af blev yderligere gennemført undersøgelser af validitet og reliabilitet på tværs af fire lande: Guatemala, Taiwan, USA, og Kina. Disse undersøgelser gav anledning til, at konkludere, at GGA var et solidt og bæredygtigt redskab på tværs af landende og med fokus på at forstå og forbedre kvaliteterne i de fire lande og potentielt hele verden. GGA tredje udgave Den tredje GGA blev til i som følge af en endelig analyse af disse data ved hjælp af Rasch-modellen. Rasch analysen sammenligner mønstre af respondenternes ratings på de forskellige elementer i hver underskala. Efter denne analyse blev 12 punkter på GGA fjernet og yderligere syv poster var omformuleret med henblik på at reducere redundans. Denne tredje udgave af GGA blev godkendt af ACEI globale taskforce i april Den indeholder 76 punkter på tværs af de fem programområder. Selvom GGA indbefatter en generel vurdering på en skala fra fremragende til utilstrækkelig, vil de fagprofessionelle være nødt til at vurdere metoden i relation til deres egen nations politik og samfundspraksis. ACEI 3

4 opfordrer professionelle til at anvende skalaen som en mulighed til at ændre eller forbedre eksisterende programmer. Eksempelvis til udvikling af forældresamarbejdet, til at sætte fokus på vurdering af pædagogisk kvalitet mv. For hjælp til prøvens anvendelse kontakt: Belinda Hardin, Ph.D. på Doris Bergen, Ph.D. på Procedure 1. Hvert emne vurderes på to måder: der skal rates på en skala fra (1) utilstrækkelig til fremragende og (2) der skal gives eksempler til støtte for hver rating. 2. Vær opmærksom på, at du rater kvaliteten af det samlede dagtilbud. Hvert spørgsmål scores på skalaen, og der skal givemere end et eksempel der understøtter scoringen. fremragende / god / tilstrækkelig / minimum / utilstrækkelig Det er meget vigtigt, at der gives eksempler, der støtter din score. Her er nogle eksempler Område 1, punkt 5. Omgivelserne giver børnene en følelse af velvære, tilhørsforhold samt en oplevelse af tryghed. Hvis din score er tilstrækkelig er følgende et eksempel, der støtter din score. Børnene bliver mødt af pædagoger, der har nogle positive og nogle negative interaktioner med børnene. Score god. Børnene har næsten altid positive interaktioner med pædagogerne og positive erfaringer i interkationer med voksne og andre børn de fleste dage. Område 3, punkt 36. Pædagogerne arbejde sammen indbyrdes og samarbejder med andre Score Utilstrækkelig Eksempel Støtte Rating: Pædagogerne planlægger uafhængig af hinanden. Score fremragende. Eksempel, der støtter ratingen: pædagogerne arbejder sammen i teams, der sammen planlægger aktiviteter. 4 Område 5, punkt 74. Der er mulighed for særlige materialer og hjælpemidler til børn med særlige behov i institutionen. Udstyr og materialer er tilpasset børnene med særlige behov.: score god eksempel der understøtter scoren. Der er en bred vifte af udstyr og materialer til rådighed, der for meste opfylder de individuelle behov hos børn med handicap eller andre særlige behov. Score minimum. Eksempel der støtter scoren. Der er meget få materialer eller udstyr, der individuelt kan tilpasses til børn med særlige behov.

5 Demografiske Oplysninger 1. Land 2. Dato for Udfyldelse 3. Dagtilbuddets Navn 4. Dit Navn 5. Køn Kvinde Mand 6. Titel Leder Souschef Pædagog Forælder Andet 7. Hvor længe har du været ansat i dette dagtilbud? år måneder 8. Hvor længe har du været i dagtilbudsområdet? år måneder 9. Hvad er din uddannelsesbaggrund: Angiv, hvornår du begyndte denne undersøgelse: Angiv, hvornår du afsluttede denne undersøgelse: 5

6 Område 1: Miljø og fysiske omgivelser Det lille barns fysiske og psykiske omgivelser skal være trygge for barnet. Fysisk sikkerhed indebærer, at barnet er beskyttet mod sundhedsfarer, der hindrer barnets muligheder for trivsel, læring og udvikling. Den psykiske sikkerhed indebærer, at omgivelserne giver alle børn en følelse af tilhørsforhold og trivsel. Det fysiske rum skal organiseres, så alle børn får mulighed for en række læringserfaringer, så alle børn uanset etnicitet, køn, eller særlige behov får muligheder for at udvikle sig. Miljøet skal afspejle de forskellige kulturelle baggrunde og traditioner, som børn og familier kommer med. Alt i alt bør miljøet give barnet muligheder for udforskning, leg, og praktisering af færdigheder. Hvert spørgsmål scores på skalaen, og der skal givemere end et eksempel der understøtter scoringen. Underkategori: Omgivelser og fysisk plads 1. Omgivelserne og det fysiske rum er fri for farer, herunder farlige udstyr, forurening, og vold. 2. Omgivelserne har grundlæggende sanitet, sikre og nærende fødevarer, drikkevand, og tilstrækkelig ventilation. 3. Pædagogerne skaber en rolig og tryg atmosfære Omgivelserne fremmer gode vaner (fx personlig hygiejne, vaske hænder).

7 5. Omgivelserne giver børnene en følelse af velvære, tilhørsforhold samt en oplevelse af tryghed. 6. Der er tidspunkter på dagen, hvor børn og pædagoger oplever latter og glæde sammen. Underkategori: Omgivelserne er udviklingsmæssigt stimulerende for børnene 7. Der er muligheder for hyppige og positive barn-barn og barn-voksen interaktioner. 8. Omgivelserne stimulerer børn til at lege, udforske og opdage. 9. Der er muligheder, for at børnene kan engagere sig i både indendørs og udendørs leg.

8 10. Der er en balance af tid til fri leg og strukturerede aktiviteter. 11. Der er en række forskellige materialer, som understøtter alle børns udvikling af evnen til problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet. 12. Der er udendørs plads og legeredskaber, der giver en række muligheder for bevægelse. 13. De udendørs omgivelser indeholder muligheder for udvidelse af leg og andre aktiviteter. 14. Grupperummene er organiseret, så materialer til leg og kreative aktiviteter er let tilgængelige for børnene. 8

9 15. Grupperummene har materialer så børnene har gode muligheder for at lege og konstruere forskellige ting. e 16. Legepladsen har materialer, der giver børnene har gode muligheder for at lege og konstruere forskellige ting. 17. Børn er meddeltagere i planlægning og organisering af omgivelserne ude og inde. 9

10 Område 2: Den pædagogiske planlægning Indenfor området Den pædagogiske planlægning vurderes kvaliteten i de pædagogiske aktiviteter og leg, rutiner og samspil, der er til rådighed for det enkelte barn i de sammenhænge, barnet indgår i, i daginstitutionen eller dagpleje. Den pædagogiske planlægning afspejler de pædagogiske værdier og den grundfilosofi, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde og indeholder retningslinjer for pædagoger og andet personale i forhold til aktiviteter og interaktioner mellem børnene og de voksne, der udfører planerne. Det centrale i den pædagogiske planlægning er børnene. Alle børn betragtes som kompetente, og deres læring og udvikling skal tage udgangspunkt i deres erfaringer, ligesom de skal være tilpasset til børnenes udviklingsmæssige niveau, samt deres og kultur. Det centrale i pædagogisk planlægning for småbørn er et fokus på hele barnet, hvilket rummer barnets fysiske, kognitive, sproglige, kreative og sociale / følelsesmæssige udvikling. Det endelige mål for den pædagogiske planlægning er barnets dannelse til en kompetent, omsorgsfuld, og empatisk verdensborger. Underkategori: Den pædagogiske planlægning 18. Der findes en plan med fokus på at fremme børns læring og udvikling. 19. Der er en fleksibel plan, der er orienteret mod børnene, familie, og kulturelle sammenhænge. Underkategori: Indhold i den pædagogiske planlægning Den pædagogiske planlægning giver børnene mulighed at mestre og praktisere de færdigheder, som de har brug for, for at fungere i samfundet.

11 21. Indholdet i den pædagogiske plan har sammenhæng med børnenes konkrete omverden. 22. Børnene bidrager med idéer til planlægningen af aktiviteter. Underkategori: Pædagogiske metoder 23. Pædagogerne har en udviklingsstøttende og omsorgsfuld relation til børnene. 24. Pædagogerne bruger positivt sprog når de taler til børnene. 25. Pædagogerne har en grundlæggende forståelse af de pædagogiske principper i den pædagogiske plan for arbejdet. 11

12 Underkategori: Materialer 26. Pædagogerne bruger naturmaterialer i det pædagogiske arbejde med børnene. 27. Der er materialer og udstyr er til rådighed for alle børn, der understøtter børnenes kreative udvikling, samt understøtter deres kulturelle baggrund. Underkategori: Løbende vurdering af børnenes udvikling 28. Pædagogernes vurdering af børnenes udvikling formidles til børnenes forældres. 29. Børnene deltager i evaluering af aktiviteter og har mulighed for at udtrykke deres oplevelser. 12

13 30. Det enkelte barns udvikling og læring vurderes regelmæssigt overordnet set. Underkategori: Evaluering af dagtilbuddet 31. Institutionen evalueres løbende med hensyn til de overordnede planer og disses relevans for børnene og det omgivende samfund. 32. Den pædagogiske planlægning vurderes i forhold til, hvordan denne lever op til lokale, regionale, nationale og internationale standarder. 13

14 Område 3: Pædagoger og andre omsorgsgivere Uddannelse og omsorg for små børn er blandt de vigtigste og mest krævende opgaver, som man kan påtage sig. Det er afgørende, at pædagogerne har relevante kvalifikationer til at have ansvar for små børns læring udvikling. Underkategori: Viden og handling 33. Pædagogerne viser i deres praksis, at de har viden om børns udvikling og læring og er i stand til at omsætte denne viden til praksis. 34. Pædagogerne tilrettelægger det fysiske rum, sørger for materiale og har tid til børnene. 35. Pædagogerne kommunikerer deres faglige viden til andre. 36. Pædagogerne arbejder sammen indbyrdes og samarbejder med andre. 14

15 37. Pædagogerne reflekterer over egen praksis og videreudvikler denne. Underkategori: Personlige og professionelle karakteristika 38. Pædagogerne viser omsorg, accept, følsomhed, empati og venlighed over for omgivelserne. 39. Pædagogerne giver umiddelbar støtte og trøst til de børn, der er utrygge og har behov for det. 40. Pædagogerne behandler børnene med værdighed og respekt, samt støtter udviklingen af deres selvværd. 41. Pædagogerne taler børnenes sag overfor omverdenen. 15

16 Underkategori: Etiske og moralske forhold 42. Pædagogerne respekterer børnenes kultur og familiebaggrund. 43. Pædagogerne udviser mod og handling på børnenes vegne og forsvarer børnene, når det er nødvendigt. 16

17 Område 4: Samarbejde udadtil i forhold til familier og andre samarbejdsparter Børns omsorg, læring og udvikling er et fælles ansvar for familier, pædagoger, andre omsorgspersoner og samfundet. Inden for familien og samfundet deler alle et etisk / moralsk ansvar for at sørge for optimale betingelser for at alle børn trives. Underkategori: Institutionens politik i forhold til omverdenen 44. Institutionerne arbejder for at fremme samarbejdet til familier og samfundet i øvrigtomote partnerships with families and community. 45. Institutionerne støtter børnenes familier, enten direkte eller gennem forbindelser til andre ressourcer (fx specialister, PPR). 46. Der er retningslinjer for forældresamarbejde. 47. Der er samarbejde og kommunikation mellem børnenes familier og eventuelle andre institutioner omkring barnets udvikling. Eventuelle bekymringer vedrørende et barn kommunikeres i et letforståeligt sprog. 17

18 Underkategori: Etik og moral - ansvar og handling 48. Institutionen har procedurer, der beskytter børn mod farer eller misbrug. 49. Institutionen fremmer selvværd og selvtillid hos alle børn. 50. Moralske / åndelige / etiske værdier i institutionen afspejler og fremmer værdier i de enkelte familier. Underkategori: Uddannelse og ressourcer 51. Ressourcer og informationer om børnenes udvikling og læring er tilgængelige for familier Ressourcer og information om børns sundhed pleje og ernæring er til rådighed for familier og lokalsamfundet.

19 53. Udviklingsstøttende materialer og / eller oplysninger om det pædagogiske arbejde, tilpasset det omgivende samfund, kultur, og geografisk placering er til rådighed for familier. 54. Materialer / strategier sikrer deltagelse af familier med forskellige kulturel, sproglig, etniske og socioøkonomisk baggrund. Underkategori: Overgang mellem hjem og institution 55. Børn og familier kan besøge institutionen før barnets start i institutionen. 56. Der er en gensidig orientering mellem forældre og institution om barnet og institutionens pædagogik og dagligdag. 57. Der er et løbende gensidigt samarbejde mellem forældre og institution. 19

20 Underkategori: Samarbejde med hjemmet og nærmiljøet 58. Der er mulighed for familier og for repræsentanter for lokalsamfundet i forhold til at kunne observere de pædagogiske aktiviteter i institutionen. 59. Der er samarbejde mellem daginstitutionen, familier og repræsentanter fra lokalsamfundet i forhold til institutionens planlægning, ledelse og evaluering af det pædagogiske arbejde. 60. Familier og repræsentanter for lokalsamfundene kan deltage i beslutningsprocesser. 61. Forældre og andre frivillige har mulighed for at deltage i dagligdagen i institutionen og bidrage med deres ekspertise, f.eks. i forhold til valg af materialer og aktiviteter. 62. Der ydes støtte i forhold til familier med behov for dette. 20

21 Område 5: Børn med særlige behov Børn med særlige behov, som f.eks. børn med forskellige handicaps, sygdomme, risici forbundet med forsinket udvikling, eller med særlige talenter, har mulighed for at få støtte for at kunne udvikle deres potentiale. Børn med særlige behov kan således støttes ud over hvad der gælder for almindelige børn. De særlige behov kan skyldes en lang række forskellige faktorer (fx fattigdom, dårlig ernæring, eller biologiske forhold). Børns særlige behov kan variere fra børn, der kræver minimal opmærksomhed til børn, der kræver omfattende støtte udviklingsmæssigt set. Begrebet særlige behov kan have en særlig mening i forskellige lande og kulturer, fordi ethvert samfund er unikt og kan have forskellige former for støtte til udsatte børn. Begrebet særlige behov viser hen til at institutionen støtter det udsatte barn og dets familier, således at disse kan opnå den bedst mulige støtte for barnet, og forældrene rådgives i forhold til de lovgivningsmæssige forhold. Institutionen sørger for at der foreligger en plan for støtte til og det pædagogiske arbejde i forhold til det udsatte barn. Underkategori: Tilgængelighed og lighed 63. Både drenge og piger har lige adgang og lige muligheder for trivsel, læring og udvikling i institutionen. 64. Børn fra lavindkomstgrupper har samme adgang og lige muligheder som børn fra familier med høje indkomster. 65. Børn har adgang til og lige muligheder uanset deres religiøse, etniske, sproglige eller kulturelle baggrund. 21

22 66. Børn med handicap og andre særlige behov har lige adgang og lige muligheder for trivsel, læring og udvikling som de andre børn i institutionen. 67. Oplysninger om institutionen gives til alle familier. Underkategori: Fælles værdier, filosofi og mål 68. Et team af forældre til børn med handicap, pædagogisk personale, og specialister arbejder sammen med henblik på at give børn med særlige behov de bedst mulige betingelser i institutionen og hjemme. 69. Der er en bestemt person, der har ansvaret for planlægning og koordinering i forhold til de pædagogiske planer og andre forhold omkring børn med særlige behov. 22

23 Underkategori: In- og eksterne services 70. En pædagog og / eller specialist i institutionen har viden og erfaring i forhold til at identificere børn med særlige behov. 71. Pædagogerne og / eller specialister sørger for at individualisere, tilpasse og ændre de pædagogiske planer i forhold til at opfylde de omsorgsmæssige og udviklingsmæssige behov, som børnene med særlige behov har. 72. Pædagogerne og / eller andre specialister sørger for samarbejdet mellem daginstitutionen og forældrene i forhold til at opfylde de omsorgsmæssige og udviklingsmæssige behov, som børnene med særlige behov har. 73. Pædagogerne har mulighed for at kommunikere deres anbefalinger til de instanser, der træffer beslutninger og love om daginstitutioner generelt og om børn med særlige behov specielt. 23

24 Underkategori: Udførelse 74. Der er mulighed for særlige materialer og hjælpemidler til børn med særlige behov i institutionen. 75. Institutionen har et rummeligt og inkluderende miljø for børn med særlige behov. 76. Familier til børn med særlige behov er involveret i beslutningsprocessen, planlægning, og vurdering af arbejdet omkring børnene. 24

25 Resumé GGA Assessment Område Succeser Behov Mål Område 1: Miljø og fysiske omgivelser Område 2: Den pædagogiske planlægning Område 3: Pædagoger og andre omsorgsgiveres Område 4: Samarbejde udadtil i forhold til familier og andre samarbejdsparter Område 5: Børn med særlige behov 25