Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 06. februar 2017 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Gitte Kondrup (A) Katrine Vendelbo Dencker (O) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar Beslutningssag: Ansøgning om opnormering af børnetal i Børnehuset Stauninggården Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i Gurreparkens børnehus Beslutningssag: Dispensation i forhold til elevtal Beslutningssag: Delegering af kompetence til Center for Dagtilbud og Skoler Beslutningssag: Servicetjek af inklusion Beslutningssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Orienteringssag: Sammenhænge i børns overgang fra dagtilbud til skole, maj Orienteringssag: Skoleindskrivning for skoleåret 2017/ Orienteringssag: Magtanvendelser i dagtilbud og skoler i Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...38 Bilagsliste...39

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/140 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den På grund af inviterede til flere af punkterne foreslog formanden følgende rækkefølge af dagsordenen: Sag 10 og 5 behandles efter punkt 2. Derefter behandles de resterende sager i rækkefølge. Dagsordenen godkendt med ovenstående rækkefølge.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/189 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Visionsmål 2: Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt Indledning På Byrådets strategiseminar den 20. april skal Byrådet med udgangspunkt i den gældende styrelsesvedtægt bl.a. drøfte eventuelle forslag til ændringer eller justeringer i en kommende styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2018 for Helsingør Byråd. Til brug for administrationens forberedelse af dette punkt til seminaret anmodes alle de stående udvalg derfor om at drøfte og afgive eventuelle forslag til ændringer eller justeringer til en kommende styrelsesvedtægt. Vivi Moseholm, områdeleder i Center for Erhverv, Politik og Organisation, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Styrelsesvedtægten. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Udvalget kan i forbindelse med drøftelsen eventuelt vælge at tage udgangspunkt i følgende inspirationsspørgsmål: 1. De vedtagne visionsmål er vedlagt sagen. Understøtter den nuværende udvalgsstruktur den opstillede vision og vedtagne visionsmål? Kunne en anden fordeling eller sammensætning af sagsområder være med til at understøtte visionsmålene yderligere? 2. Helsingør Kommune er udpeget til at deltage i et frikommunenetværk med overskriften: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Motivationen var bl.a. beskrevet som: Under dette tema arbejdes med 3 målgrupper; unge, familier og voksne. Inden for hver målgruppe vil der blive udviklet en række specifikke forsøg, og fælles for forsøgene er, at de handler om at give kommunerne bedre muligheder for at tilrettelægge sammenhængende borgerforløb på tværs af myndighedsområder. Formålet er at afprøve nye veje til at sikre bedre kvalitet i indsatserne, så borgerne hurtigere og mere effektivt støttes til en bedre anvendelse af egne ressourcer. Endvidere har budgetforligspartierne ønsket, at indsatsen overfor sårbare unge skal styrkes, og at borgerne via et sammenhængende borgerforløb skal opleve bedre kvalitet og effekt af den hjælp, de får, når de møder kommunen. Der skal fokus på at

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 få flere unge i alderen år i uddannelse og job, ligesom indsatsen overfor unge i alderen fra 15-17, der ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal styrkes. I denne sammenhæng ses det som et afgørende fundament, at de unge trives i deres dagligdag. Dvs. at der også er fokus på håndtering af problemer og udfordringer med f.eks. familie og venner herunder misbrugsproblemer og begyndende kriminelle løbebaner. Skal ovennævnte forhold og overvejelser eventuelt have betydning i forhold til fordelingen af visse sagsområder mellem udvalgene? Hvilke sagsområder skal i givet fald samles i et udvalg, der skal have fokus på de indsatser, der indgår i det samlende borgerforløb? Skal relevante opgaver fra Socialudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget eventuelt ses i sammenhæng med beskæftigelsesområdet? I givet fald: Hvilke nye snit skal lægges mellem sagsområderne - skal det f.eks. være en aldersmæssig skillelinje mellem udvalgenes sagsområder for så vidt angår børn med særlige behov? 3. Skal medborgerskabspolitikken og den koordinerende indsats eventuelt ses i tættere sammenhæng med arbejdet med det civile engagement samt frivillighed og derfor måske flyttes fra Økonomiudvalget til Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget? 4. Sundhedsområdet er i dag delt mellem 2 udvalg den borgerrettede indsats er placeret i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, og den patientrettede indsats er placeret i Socialudvalget. Er der evt. bemærkninger til det? 5. Er der øvrige overvejelser, input eller forslag, der skal inddrages? Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke p.t. afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke p.t. anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget afgiver eventuelle input og forslag, der kan indgå i et administrativt oplæg om styrelsesvedtægten til strategiseminaret Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Udvalget kom med input, som kan indgå i det administrative oplæg om styrelsesvedtægten til strategiseminaret 2017.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning om opnormering af børnetal i Børnehuset Stauninggården Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/216 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Tilsynsbesøg vedr opnormering i Stauninggården 2: Ansøgning om forhøjelse af børn 2017 Indledning Center for Dagtilbud og Skoler har modtaget en ansøgning fra privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården om opnormering af antallet af pladser fra 30 til 35 vuggestuebørn og fra 40 til 45 børnehavebørn. Kompetencen til indgåelse af aftale om drift af private institutioner ligger i Børne- og Uddannelsesvalget. Derfor skal udvalget i denne sag beslutte, om ansøgningen skal imødekommes. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 19 og 20. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården har fremsendt en ansøgning med ønske om opnormering af antallet af vuggestuepladser fra 30 til 35 og børnehavepladser fra 40 til 45. Ansøgningen er vedhæftet sagen. 1. Ansøgningen fra Børnehuset Stauninggården I ansøgningen begrundes ansøgningen om opnormering af børnetallet med, at der er stor søgning på pladser i institutionen. Ved tilsynsbesøget blev det yderligere forklaret, at udvidelsen i antallet af pladser skal give Børnehuset Stauninggården mulighed for at tilbyde pladser til de forældre, som allerede har børn i institutionen. Børnehuset Stauninggården ønsker, at opnormeringen træder i kraft pr. 1. maj Sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om opnormering af børnetal Center for Dagtilbud og Skoler udfører altid et tilsynsbesøg, når der kommer ansøgning om opnormering af børnetallet fra en privatinstitution. Når en privatinstitution godkendes, sker det altid kun til det antal børn, der er anført i ansøgningen. Det gælder både den bygningsmæssige og pædagogiske godkendelse. Derfor er et nyt tilsynsbesøg påkrævet for at sikre, at Helsingør Kommune kan vurdere, hvorvidt de fysiske rammer er i orden i forhold til antallet af børn. Når der kommer ansøgning om opnormering af børnetallet, vil tilsynsbesøget primært have sit fokus på de fysiske rammer. Der vil dog også i tilsynsbesøget være en dialog med privatinstitutionen for at få indblik i de pædagogiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med ansøgningen.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen godkende en privatinstitution, hvis den lever op til de godkendelseskriterier, der er beskrevet. Der kan derfor kun ske en afvisning af en ansøgning om opnormering, hvis kommunens tilsyn vurderer, at de fysiske rammer ikke kan rumme antallet af børn, som der ansøges om. 3. Center for Dagtilbud og Skolers vurdering om opnormering i Børnehuset Stauninggården Onsdag den 11. januar blev der udført et tilsynsbesøg i Børnehuset Stauninggården. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler, at ansøgningen fra Børnehuset Stauninggården imødekommes. Tilsynet konstaterede på tilsynsbesøget, at der er de nødvendige puslefaciliteter, og at der i tilstrækkelig grad er plads til at rumme opnormering i børnetallet. Der er desuden mindre rum, som kan bruges, når der skal arbejdes med mindre grupper af børn både i vuggestue og børnehave. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Ejendomme har beregnet det ændrede driftstilskud til Børnehuset Stauninggården, hvis ansøgningen imødekommes. Tabel 1. Ændringen i driftstilskuddet til Børnehuset Stauninggården, hvis ansøgningen imødekommes. Børnehuset Stauninggården Årligt tilskud Årligt driftstilskud, 5 vuggestuebørn à kr kr Årligt driftstilskud, 5 børnehavebarn à kr kr Ekstra driftstilskud v/ ekstra vuggestue- og kr børnehavebørn Kommunens gennemsnitlige driftsudgift ved pasning af børn i en kommunal institution er nogenlunde på samme niveau som i en privat institution. Det betyder, at der reelt vil være den samme kommunale udgift, om barnet passes i en privatinstitution eller i et kommunalt dagtilbud. Der vil derfor ikke være forskel på de samlede kommunale udgifter på dagområdet, hvis antallet af pladser i en privatinstitution opnormeres. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at ansøgningen fra Børnehuset Stauninggården imødekommes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i Gurreparkens børnehus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/217 Børne- og Uddannelsesudvalget Udvidet åbningstid i Gurreparken Indledning Center for Dagtilbud og Skoler har modtaget en ansøgning fra privatinstitutionen Gurreparkens Børnehus om udvidelse af åbningstid, så institutionen fremadrettet har en ugentlig åbningstid på 52 timer. Kompetencen til indgåelse af aftale om drift af private institutioner ligger i Børne- og Uddannelsesvalget. Derfor skal udvalget i denne sag beslutte, om ansøgningen skal imødekommes. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 19 og 20. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Privatinstitutionen Gurreparkens Børnehus har fremsendt en ansøgning med ønske om udvidelse af åbningstiden, så der fremadrettet er en ugentlig åbningstid på 52 timer. Mail fra leder Hanne Nielsen med ansøgningen er vedhæftet sagen. 1. Ansøgningen fra Gurreparkens Børnehus Gurreparkens Børnehus ansøger om udvidet åbningstid for at imødekomme en større del af forældregruppens behov for øget åbningstid og for at have en åbningstid, der matcher den i de kommunale dagtilbud. Gurreparkens Børnehus ønsker derfor at udvide fra en ugentlig åbningstid på 51,5 timer til 52 timer. 2. Sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om udvidet åbningstid Gurreparkens Børnehus er allerede godkendt, som privatinstitution i Helsingør Kommune. Når en godkendt privatinstitution ønsker at ændre åbningstiden, bliver der ikke udført et tilsynsbesøg i institutionen. Ifølge dagtilbudsloven kan en privatinstitution selv fastsætte sin åbningstid, og der er derfor ikke mulighed for at afvise ansøgningen. Der er derfor tale om en formalitet, at sagen skal behandles i Børne- og Uddannelsesudvalget. Økonomi/Personaleforhold Ifølge lovgivningen er kommunen forpligtet til i sin tildeling at give tilskud til en privatinstitution ud fra den gennemsnitlige åbningstid i de kommunale dagtilbud. I Helsingør Kommune er det 52 timer/uge. En privatinstitution kan aldrig få et tilskud til åbningstid, som er højere end de 52 timer/uge. En privatinstitution kan godt vælge at have en åbningstid, som er længere end 52

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 timer/uge, men deres tilskud vil ikke blive højere. Hvis en privatinstitution har en åbningstid, som er lavere end 52 timer/uge, vil der ske en regulering i tilskuddet, så det tilpasses privatinstitutionens faktiske åbningstid. Ved budgetlægningen indregnes en udgift pr. privatinstitution svarende til en åbningstid på 52 timer/uge. Der vil derfor ikke være ændringer i den kommunale udgift, hvis en privatinstitution vælger at øge sin åbningstid ud over de 52 timer/uge. Og der vil ikke være en ændring i de kommunale udgifter, når Gurreparkens Børnehus ønsker at ændre sin åbningstid fra 51,5 timer/uge til 52 timer/uge. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at ansøgningen om udvidet åbningstid imødekommes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Dispensation i forhold til elevtal Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/2521 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning På flere skoler er der kommende klasser med mere end 24 elever eller nuværende klasser med mere end 26 elever. Der ansøges om dispensation fra Hellebækskolen vedr. kommende 0. klasser, Espergærde Skole vedr. nuværende 2. klasser og Tikøb Skole vedr. nuværende 3. klasse. I denne sag skal udvalget beslutte, om der skal gives dispensation i de tre klasser. Lene Tetzlaff-Petersen, chefkonsulent i Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Retsgrundlag Folkeskolelovens 36, der omhandler indskrivning. Eleven har krav på optagelse på distriktsskolen. Byrådet vedtog i april 2013, at den maksimale klassestørrelse ved klassedannelse på kommunens skoler sænkes fra 28 til 24 elever med udrulning nedefra med start i de kommende børnehaveklasser. Af sagsfremstillingen fremgår det endvidere, at der skal være mulighed for at have op til 26 elever i hver klasse, således at der er plads til elever, der kunne komme til i løbet af skoleåret. Byrådet behandler på sit møde den 30. januar forslag om, at beslutninger om klassestørrelser, der vedrører dispensation fra de lokalpolitiske retningslinjer om 24 elever i hver klasse ved klassedannelsestidspunktet, delegeres til Børne- og Uddannelsesudvalget. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På Hellebækskolen, Espergærde Skole og på Tikøb Skole ansøges der om dispensation til at have mere end 24 elever(26 elever ved tilflytning til distriktet) i klasserne. 1. Ansøgning fra Hellebækskolen På Hellebækskolen er der ved indskrivning 50 elever til kommende 0. klasse. Skolen ansøger om dispensation til at danne to klasser med 25 elever i hver. Skolens erfaring er, at der sker en forskydning i elevtallet, når skolestarten nærmer sig. Det har tidligere vist sig, at elever indskrevet på skolen samtidig har været skrevet op til privatskole og ved skolestart har valgt privatskolen. 2. Ansøgning fra Espergærde Skole Espergærde Skole ansøger om dispensation til klassestørrelser på 27 elever på 2. årgang på skolen. Dispensation ønskes tidsbegrænset for Grydemoseskolen for indeværende skoleår. Skolen har henover sommeren og frem til nu oplevet elevtilgang på nuværende 2. årgang,

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 så der nu er 161 elever på klassetrinnet. Elevtallene ser således ud: Skole Elevtal i 2.a Elevtal i 2.b Espergærde Skole 27 Grydemoseskolen Mørdrupskolen Tibberupskolen Plan for nedbringelse af antallet af elever i klasserne Espergærde Skole er i gang med en strukturændring, som medfører, at Tibberupskolen fra skoleåret 2017/2018 bliver en udskolingsskole. I forbindelse med strukturændringen vil nuværende 2. klasse på Tibberupskolen blive overflyttet til Mørdrupskolen fra skoleåret 2017/2018. Samtidig vil skolen oprette en ekstra klasse på årgangen på Grydemoseskolen og således udvide det samlede antal af klasser på årgangen fra 6 til 7 i skoleåret 2017/2018. Oprettelse af en ekstra klasse koster ca kr. Eleverne i de nuværende to 2. klasser på Grydemoseskolen vil blive delt i tre klasser, mens forældrene fra Mørdrupskolen, Tibberupskolen og Espergærdeskolen vil få tilbud om at flytte deres elever frivilligt til Grydemoseskolen. Det er en bevidst strategi fra skolen at udjævne klassestørrelserne på frivillig basis. Den gennemsnitlige klassekvotient vil blive 23 elever. Skolen ønsker at bevare de nuværende klasser frem til sommerferien, hvor strukturændringerne træder i kraft. Konsekvensen af modellen er at lukke for tilgang på klassetrinnet på Espergærdeskolen og Mørdrupskolen, indtil klassestørrelserne når under 24 elever (26 ved tilflytning) Konsekvens af et afslag Et afslag på dispensationsansøgningen betyder, at Espergærde Skole må oprette 3 nye klasser på hver af skolerne Espergærdeskolen, Mørdrupskolen og Grydemoseskolen. Den økonomiske konsekvens vil være en årlig merudgift på ca kr. frem til 2021/2022, hvor eleverne overflyttes til udskolingsskolen. Den gennemsnitlige klassekvotient på årgangen vil blive 17,8 elev. 3. Ansøgning fra Tikøb Skole Tikøb Skole ansøger om dispensation til at have 27 elever i klassen på nuværende 3. klassetrin. Skolen er en etsporet skole og er ikke indrettet til at have flere spor på et klassetrin. Økonomi/Personaleforhold Udgiften til at danne en ny klasse anslås i indskolingen at være omkring kr. Skolen tilføres ikke ekstra ressourcer, når der dannes nye klasser, da ressourcefordelingen til skolerne sker ud fra en elevtalsbestemt model. Sagen har udelukkende betydning for skolernes egen økonomi. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutningen kommunikeres til de berørte skoler. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller,

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at der gives dispensation til Hellebækskolen, så der dannes to 0. klasser med mere end 24 elever i hver. 2. at der gives dispensation til Espergærde Skole til at have mere end 26 elever i klasserne på nuværende 2. årgang. 3. at der gives dispensation til Tikøb Skole til at have mere end 26 elever på nuværende 3. årgang. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingerne godkendt.

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Delegering af kompetence til Center for Dagtilbud og Skoler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1347 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning Mod slutningen af 2016 og i begyndelsen af 2017 har Center for Dagtilbud og Skoler modtaget flere ansøgninger fra privatinstitutioner på dagtilbudsområdet, som har ønsket at udvide deres åbningstid, opnormere antallet af børn og ændre på aldersgruppen. I dag ligger kompetencen til at godkende disse ansøgninger i Børne- og Uddannelsesudvalget, og alle ansøgninger skal derfor forelægges og godkendes i udvalget. I denne sag skal Børne- og Uddannelsesudvalget beslutte, hvorvidt kompetencen til at godkende ansøgninger om ændringer fra allerede godkendte privatinstitutioner, skal delegeres til administrationen i Center for Dagtilbud og Skoler. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 19 og 20. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune er der udarbejdet godkendelseskriterier, som ligger til grund for vurderingen af, om en privatinstitution på dagtilbudsområdet, kan oprettes i kommunen. Lovgivningen fastsætter en etableringsret, hvis der bliver ansøgt om tilladelse til at oprette en privatinstitution i kommunen. Det betyder, at kommunen ikke kan nægte oprettelse af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen lever op til de beskrevne kriterier i kommunen. I forbindelse med ansøgning om oprettelse kan kommunen stille saglige krav til de fysiske rammer, som en privatinstitution ønsker at bruge. De saglige krav må ikke danne grundlag for en forskelsbehandling mellem privatinstitutionerne og de kommunale dagtilbud. Det betyder, at hvis en privatinstitution lever op til godkendelseskriterierne og de fysiske rammer godkendes til det ansøgte antal børn, skal kommunen godkende ansøgningen. Det er de samme regler, som er gældende, når en privatinstitution ansøger om udvidelse af børnetal, åbningstid eller sammensætning af børnegruppen. I disse situationer er forskellen, at privatinstitutionen allerede er godkendt i kommunen, og der derfor blot er tale om en ny vurdering af de fysiske rammer, som privatinstitutionen drives i. Ved godkendelsen tages stilling til ansøgningen med det indhold, som privatinstitutionen har beskrevet. Derfor vil der ofte være mulighed for at godkende ændringer i børnetal, aldersgruppe eller åbningstid, uden at institutionens rammer skal ændres væsentligt. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at kompetencen til at godkende eksisterende privatinstitutioners ansøgninger om ændringer i børnetal, aldersgruppe og åbningstid, delegeres til administrationen fordi

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 13 mulighederne for at afvise en ansøgning er begrænsede, da der er en etableringsret, som også er gældende, når eksisterende privatinstitutioner ansøger om ændringer. det vil give en hurtigere administrativ arbejdsgang i forhold til de indkomne ansøgninger. det vil mindske antallet af sager på Børne- og Uddannelsesudvalgsmøderne, hvor der reelt ikke er politiske handlemuligheder. Center for Dagtilbud og Skoler vil sikre, at der sker en årlig orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget om eventuelle ansøgninger fra eksisterende privatinstitutioner indeholdende centerets afgørelser. Det vil fortsat være sådan, at Børne- og Uddannelsesudvalget har kompetencen til at godkende ansøgninger om oprettelse af nye privatinstitutioner på dagtilbudsområdet i kommunen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at udvalget delegerer kompetencen til at afgøre ansøgninger fra allerede godkendte privatinstitutioner til administrationen i Center for Dagtilbud og Skoler. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte forslag om, at ansøgninger, som administrationen giver afslag, skal behandles i udvalget. Allan Berg Mortensen (Ø) og Lisbeth Læssøe (C) stemte for forslaget. Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V), stemte imod forslaget Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) godkendte indstillingen. Allan Berg Mortensen (Ø) kunne ikke godkende indstillingen.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Servicetjek af inklusion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6126 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsigør Kommune 2: Inklusion2016 3: Anbefalinger fra styregruppen servicetjek af inklusion 4: Dataspor - Servicetjek af inklusion. Helsingør Kommune Indledning I denne sag skal Børne- og Uddannelsesudvalget behandle rapporten fra SFI vedrørende servicetjek af inklusionsindsatsen, det medfølgende dataspor samt styregruppens anbefalinger. Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at SFI-rapporten, dataspor og anbefalinger fra styregruppen sendes i høring i Handicaprådet, MED og bestyrelser i dagtilbud og skoler. I forbindelse med budgetforliget for blev det besluttet at igangsætte et servicetjek af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Den 11. april 2016 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget kommissoriet for servicetjek af inklusionsindsatsen, og den 16. januar 2017 blev udvalget mundtligt orienteret om anbefalingerne og hovedpointerne i undersøgelsen, som er blevet gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i efteråret Retsgrundlag Folkeskoleloven kap. 2, 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a. Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. 16, stk. 4. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til målet om gode muligheder for læring samt gode muligheder for et sundt liv. Sagen har desuden relation til kommunens Børne- og Ungepolitik: Deltagelse for alle. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune blev Inklusion2016 indført fra 1. august 2014 for at sikre de bedst mulige betingelser for arbejdet med øget inklusion. Inklusion2016 er vedlagt sagen. Formålet med servicetjekket har været at få en status på implementeringen af inklusionsindsatserne samt anbefalinger og forslag til at forbedre inklusionsindsatsen. 1. Hovedkonklusioner fra SFIs rapport Det er lykkes at etablere en fælles forståelse af inklusion og et fælles sprog. Indsatserne vedrørende løsningsfokuseret tilgang (LØFT) og Tværfagligt Forum fra Inklusion2016 fungerer særligt godt.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15 Der er i dag ikke en ensartet brug og praksis på tværs af enhederne i forhold til inklusionsindsatserne hhv. FamilieDialog, inklusionsvejledere, samt overgange fra dagtilbud til skole. Oplevelsen af de økonomiske og ressourcemæssige rammer er forskellige fra dagtilbud og skoler. Særligt skolerne oplever, at der ikke er ressourcer nok til at igangsætte de nødvendige indsatser, og at der mangler hænder. Det tværfaglige samarbejde mellem Børne- Ungerådgivningen og det pædagogiske personale og ledelserne er godt, men der mangler en tydelighed omkring roller samt aftaler for, hvordan det konkrete samarbejde skal realiseres i praksis. 2. SFI s anbefalinger På baggrund af rapportens resultater har SFI udarbejdet 5 anbefalinger. Disse er indsat i skemaet nedenfor. Styregruppen bestående af repræsentanter fra C-MED i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familie, dag- og skoleledere samt ledere fra begge centre og direktøren for områderne har udarbejdet bemærkninger til SFIs anbefalinger. Disse er indsat til venstre i skemaet. Herudover har styregruppen udarbejdet konkrete anbefalinger til det videre arbejde med inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Anbefalinger fra SFI 1 Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. 2 Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærket tid til arbejdet. 3 Simplificering af redskabet FamilieDialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. Bemærkninger fra styregruppen Styregruppen er enig i, at det vellykkede arbejde med fælles sprog og Tværfagligt Forum fortsat skal være en del af praksis. Der skal i efteråret 2017 udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016, som beskriver det fortsatte inklusionsarbejde (se nedenfor). I opfølgningen på Inklusion2016 bør de vejledende og kompetenceudviklende indsatser afklares og rammesættes tydeligere. Denne simplificering har allerede fundet sted. Version 2 af FamilieDialog er lanceret i december 2016 og er således ved at blive afprøvet. Version 2 vil blive løbende fulgt og evalueret ultimo Brugen af FamilieDialog bliver enklere, da familierådgiveren har påtaget sig at være tovholder på

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 4 Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. 5 En større tydelighed omkring de forskellige aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet fx udviklingen af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. opstart af nye sager i På baggrund af en evaluering af overgangsarbejdet i efteråret er Center for Dagtilbud og Skoler i gang med at revidere og videreudvikle den nuværende beskrivelse af samarbejdet om overgange. Nye procedurer præsenteres senere i 2017 for Børne- og Uddannelsesudvalget. Der afholdes temadag for de fagprofessionelle i foråret Det er vigtigt, at de fagprofessionelle er klare på forventningsafstemning, roller og ansvar og at der er fokus på at løse opgaven i fællesskab samt inddrage forældrene i forventningsafstemningen I opfølgningen på Inklusion2016 vil indgå rammer og muligheder for tværfagligt samarbejde. 3. Anbefalinger fra kommunens administrative styregruppe Styregruppen anbefaler, at der udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016 i efteråret I Ministeriets Inklusionseftersyn påpeges det, at vi bør bevæge os fra at tale om inklusion til at tale om inkluderende læringsmiljøer, da styrkede læringsmiljøer er en gevinst for alle børn og unge. På baggrund af dette anbefaler styregruppen, at Inklusion2016 afløses af Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge - mål og indsatser i Helsingør Kommune, hvor de overordnede værdier og mål for Inklusion2016 bevares og indsatserne tilpasses de aktuelle behov på børne- ungeområdet. De uddybede anbefalinger er vedlagt sagen Fælles værdier De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har. 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Mål De overordnede mål med den fremtidige inklusionsindsats er - At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 17 At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Styregruppen anbefaler at styrke læringsperspektivet i arbejdet med inklusion. Derfor foreslår styregruppen, at følgende mål tilføjes - At styrke børnenes læring og faglighed som forudsætning for inklusion 3.3. Indsatser Styregruppen anbefaler, at følgende indsatser indgår i afløseren for Inklusion2016: Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune: Fælles sprog og ensartede tilgange Fastholdelse og forankring af Fælles Sprog/LØFT som pædagogisk tilgang og metode Styrket samarbejde ved overgange Nedbringelse af elevfravær Vejledende og kompetencegivende indsatser Afklaring af inklusionsvejledernes funktion i dagtilbud og skoler Organisering og anvendelse af kompetencecentre Videndeling på tværs af enheder (kollegial sparring og supervision med henblik på udvikling af best practice) Værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Anvendelse og udbytte af FamilieDialog version 2, Tværfagligt Forum og Børnelinealen Tidlige forebyggende indsatser fx aktionslæringsforløb i klasserumsledelse, feedback, mentorordninger, sprogindsatser fx Læse Leg Vurdering af barnets læring, faglige udvikling og progression indgår systematisk i alle skabeloner, beskrivelser og dialoger om barnet 4. Tidsplan Efter afsluttet høring og behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet i april 2017 påbegynder Center for Dagtilbud og Skoler udarbejdelsen af Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune. Med bidrag fra relevante fagpersoner og aktører vil dette arbejde finde sted henover sommeren og efteråret 2017 og fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget i december Med afsæt i ovenstående anbefalinger vurderer styregruppen, at Helsingør Kommune kan tage de næste vigtige skridt mod endnu bedre inkluderende læringsmiljøer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet efter høring

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 18 Center for Dagtilbud og Skoler har planlagt følgende procesplan for den videre kommunikation og høring: 6. februar til 6. marts 2017: Høringsperiode. Anbefalinger og evt. kommentarer fra styregruppen og Børne- og Uddannelsesudvalget sendes i høring i Handicaprådet, relevante MED-udvalg og bestyrelser i dagtilbud og skoler. April 2017: Sagen genoptages efter høringsperioden i Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. april med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet den 24. april Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune, datasporet og styregruppens anbefalinger sendes i høring. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt. Følgende bemærkninger skal følge sagen/høringen: Enhedslisten foreslår, at de høringsberettigede forholder sig til, om det vil være en ide, at værktøjet Familiedialog afskaffes, og at skolerne og daginstitutionerne i Helsingør Kommune i stedet hvert år tilføres de kr., som Familiedialog koster i drift. Katrine Vendelbo Dencker (O) foreslår, at der kommenteres på følgende: Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at inddrage borgerne i de politiske beslutninger. Derfor ønskes kommentering på ønsket om at inddrage forældrenes oplevelser af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune, ved at oprette en kommunikationsvej i form af en ordning, hvor forældrene kan ytre sig, om både af positiv og negativ karakter om deres oplevelser af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Dette kan gøres midlertidigt, i en periode, for at styrke borgerinddragelsen omkring Inklusionsindsatsen. Mette Lene Jensen (V) foreslår følgende ændringer i bilag 4 Dataspor til Servicetjek af inklusion : at formuleringen Udviklingen i andelen af 40-årige der gennemfører en ungdomsuddannelse ændres til Udviklingen i andelen af personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Christian Holm Donatzky (B) foreslår, at ordet trivsel indskrives i styregruppens forslag til mål: At styrke børnenes læring, faglighed og trivsel som forudsætning for inklusion.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/397 Økonomiudvalget Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Høringssvar fra Ældrerådet Indledning I budgetforliget er følgende opdrag formuleret: At få dannet et overblik over de digitale- og velfærdsteknologiske løsninger indenfor sundheds- og socialområdet, som med fordel kan sættes i anvendelse i Helsingør Kommune, samt at udarbejde en overordnet treårig velfærdsteknologiplan herfor. Med afsæt i dette opdrag, blev der nedsat en styregruppe med tilhørende arbejdsgruppe, der gennemført et projektarbejde i første ½-år af Center for Sundhed og Omsorg, Særlig Social indsats, Borgerservice It og Digitalisering og Erhverv, Politik og Organisation, der var repræsenteret i Styregruppen for projektarbejdet, konkluderede i en beslutningssag til Byrådet (september 2015), at det modsat opdraget ikke var muligt at udarbejde en større businesscase med henblik på at iværksætte en digital og velfærdsteknologisk effektiviseringsproces med en forud fastlagt besparelse. Byrådet besluttede på baggrund af sagen blandt andet, at der fremadrettet skulle arbejdes videre med de eksisterende velfærdsteknologiske projekter. For at skabe retning for og fremdrift i forhold til implementering af velfærdsteknologier har centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats valgt at udarbejde et udkast til en strategisk plan for, hvordan de to centre kan arbejde mere strategisk med implementering af velfærdsteknologi og digitalisering over de næste tre år. I denne sag forelægges udkast til en Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats i til godkendelse. Retsgrundlag Lov som social service og den kommunale fuldmagt. Relation til vision og tværgående politikker Den strategiske plan er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne, og udmønter også de dele af Center for Sundhed og Omsorgs og Center for Særlig Social Indsats strategikort , der vedrører: Alle vil kunne klare sig selv (Sundhed og Omsorg). Vi har en fælles vilje til forandring (Sundhed og Omsorg). Lighed i sundhed (Særlig Social Indsats). Vi slår hul i ensomheden en åben og større verden (Særlig Social Indsats).

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 20 Sagsfremstilling Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats (se bilag) skal medvirke til at modernisere indsatser forankret i centrene gennem anvendelse af relevante og nye teknologier så vi understøtter, at borgere oplever en øget livskvalitet og får støtte til at være selvhjulpen længst muligt med færre eller de samme ressourcer (medarbejdere og økonomi). I den strategiske plan lægger centrene vægt på, at udvælgelse af hvilke teknologier der skal afprøves er behovs- og brugerdrevet. Så de indsatser der iværksættes, tager afsæt i de udfordringer som borgere, medarbejdere eller organisationen peger på. Det er ikke mødet med leverandører af velfærdsteknologi og digitalisering, der skal sætte dagsorden i centrene. Gevinstrealisering som livskvalitet og arbejdsmiljø sidestilles med økonomiske gevinster. Det er væsentligt at pege på, at økonomiske gevinster ikke altid kan hentes indenfor et kort tidsperspektiv, men oftest på længere sigt. Dette vil blive afspejlet i de Business Cases, der udarbejdes i forbindelse med pilotprojekter under den strategiske plan. Der er opstillet 3 målsætninger i den strategiske plan: 1. Indsatser under nationale handlingsplaner implementeres - og de implementeres ambitiøst. 2. Der skal implementeres yderligere 1-3 andre indsatser om året, der svarer på konkrete udfordringer og behov i organisationen eller for borgerne. 3. Implementerede indsatser har ledelsesopmærksomhed, og genbesøges, for at sikre at effekten fastholdes. For at opfylde målsætningerne skal der arbejdes med følgende forudsætninger i organisationen: Medarbejderparathed, Borgerinddragelse, Viden, Implementeringskompetencer i organisationen og Den gode historie. Hvilke indsatser, der er relevante at gøre til pilotprojekter, samt hvordan der kan arbejdes med at styrke forudsætninger i organisationen, vil Socialudvalget blive orienteret om i marts Økonomi/Personaleforhold Der resterer omkring kr. af uforbrugte midler fra ældremilliarden fra Socialudvalget har tidligere besluttet, at de skal anvendes til velfærdsteknologi, der understøtter borgerens livskvalitet. Disse midler vil kunne anvendes til en række mindre pilotprojekter i 2017 i Center for Sundhed og Omsorg. Hvis der skal arbejdes mere strategisk med implementering af velfærdsteknologi, som led i en modernisering af arbejdet og ydelser i centrene, som der lægges op til i den strategiske plan, kræver det, at der er tilstrækkelige og de rette ressourcer til stede i forhold til at sikre det strategiske arbejde og ikke mindst en effektfuld implementering lokalt. Det må derfor forventes, at der i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger vil være driftsønsker, der skal finansiere 1) konkrete afprøvninger, som efterfølgende kan danne grundlag for implementering i hele organisationen med deraf afledte eventuelle

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 21 effektiviseringer, og 2) ressourceallokering i forhold til implementering af velfærdsteknologi. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet I forbindelse med udmøntningen af Strategiske plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats , vil centrene inddrage relevante borgergrupper, og der vil løbende blive kommunikeret med offentligheden omkring indsatserne. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg, Særlig Social Indsats samt Borger, It og Digitalisering indstiller, at den Strategiske plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho, Lisbeth Læssøe Fraværende: Jens Bertram, Duygu A. Ngotho og Lisbeth Læssøe. Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget besluttede at anmode om Børne- og Uddannelsesudvalgets input/holdning til inddragelse af børneområdet i den forelagte strategiplan. Samtidig besluttede Økonomiudvalget, at det skal tilsikres, at Handicaprådet bliver hørt om strategiplanen. Supplerende sagsfremstilling Administrationen foreslår, at Børneområdet inddrages i handleplansperioden i årene Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) stillede forslag om, at følgende bemærkning tilføjes beslutningen: Menneskelig omsorg må ikke erstattes af hjælpemidler på børneområdet. Hjælpemidler er kun et supplement. Allan Berg Mortensen (Ø) stemte for forslaget. Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V), stemte imod Indstillingen og den supplerende sagsfremstilling anbefales.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Sammenhænge i børns overgang fra dagtilbud til skole, maj 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/26936 Børne- og Uddannelsesudvalget Overgang fra dagtilbud til skole - praksiseksempler og udviklingsområder Indledning På Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 2. marts 2015, hvor sagen om storeskiftedag blev behandlet, bad udvalget om en orientering om arbejdet med børns overgang fra dagtilbud til skole i maj måned i 2015 og På mødet blev det besluttet at fastholde storeskiftedag i maj måned og at rykke indskrivningen til skolen ca. 1 måned frem, så der blev bedre tid til det konkrete samarbejde mellem dagtilbud og den skole, som barnet skal begynde på. Børne- og Uddannelsesudvalget blev den 6. oktober 2015 orienteret om overgangsarbejdet i maj I denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om samarbejdet mellem dagtilbud og skoler om at skabe sammenhæng i børns overgange i maj Retsgrundlag Dagtilbud og skoler samarbejder om børns overgange ud fra de internt udarbejdede retningslinjer: Sammenhæng i overgange for børn fra 0 år til fritidsklub. Relation til vision og tværgående politikker Arbejdet med overgange understøtter inklusion og livslang læring ved at skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler. Sagsfremstilling Materialet, som orienteringen bygger på, er tilbagemeldinger fra dagtilbud og skoler samt en evalueringseftermiddag, som blev afviklet den 8. november På evalueringsdagen deltog ca. 90 medarbejdere og ledere fra dagtilbud og skoler samt medarbejdere fra Børneog Ungerådgivningen. Temaerne, som blev evalueret, tog udgangspunkt i retningslinjerne for sammenhæng i overgange og var: Samarbejde i praksis mellem dagtilbud og skoler Årshjul og evaluering i distrikterne Overleveringspapir og overleveringssamtaler Børn med særlige behov Overgangsobjekter Forældresamarbejde Nedenfor er en kort beskrivelse af erfaringer samt de udviklingsmuligheder, som kom frem i evalueringen. 1. Samarbejde mellem dagtilbud og skoler inden skole- og SFO-start

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 23 På dag- og skoleområdet har der de seneste år været stor opmærksomhed på at få udbygget samarbejdet for at skabe en endnu tættere sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Dette understøttes af ændringen af tidspunktet for skoleindskrivningen, som har medført, at der nu er mulighed for konkret samarbejde mellem dagtilbud og den skole, som barnet skal begynde på, i perioden fra medio februar til maj måned. Nedenfor er der et oprids af nogle af de tiltag, som har været afprøvet i praksis i overgangsarbejdet i 2016, for at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole. At medarbejdere fra dagtilbud i en periode har byttet arbejde med medarbejdere fra skolen. Der har været flere besøg på tværs af matrikler. Fælles indsatser omkring Læseleg. Udvikling i koordineringen af samarbejdet. Skole- og SFO-leder deltaget på forældremøder i dagtilbuddene for at være i dialog med forældrene inden SFO- og skolestart, og for at kunne svare på eventuelle spørgsmål vedrørende opstarten. Medarbejdere fra dagtilbud har været med i SFO i en overgangsperiode i maj måned. Overleveringsforløb i samarbejde med BUR med fokus på børn med særlige behov. I bilaget er en nærmere beskrivelse af erfaringerne. 2. Udviklingsområder Ud over, at der har været igangsat nye tiltag for at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole, er det gennem evalueringen blevet tydeliggjort, at der er nogle områder i samarbejdet, som trænger til yderligere opmærksomhed og udvikling af ensartede procedurer. Det drejer sig om: Særlig opmærksomhed på overgangen for børn med særlige behov Skoleudsættelser Overleveringspapir og overleveringssamtale Medarbejdere fra dagtilbud med i SFO i maj måned I bilaget er en nærmere beskrivelse af udviklingsområderne. 3. Forældreoplevelser fra opstarten i SFO og skole i 2016 Center for Dagtilbud og Skoler vil inddrage forældrenes oplevelser med overgangen fra dagtilbud til skole i det fremadrettede udviklingsarbejde. Derfor påtænker centeret, at få forældrenes oplevelser belyst i en eventuelt kommende forældretilfredshedsundersøgelse. 4. Det videre arbejde med at skabe sammenhæng i overgange Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra både dag- og skoleområdet, som i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler skal sikre vidensdeling og udvikling af blandt andet procedurer og revidering af retningslinjer for at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Udviklingsarbejdet samt eventuelle tilføjelser og præciseringer i retningslinjerne forventes

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 implementeret fra august 2017, så det kan bruges i forbindelse med det kommende års samarbejde. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Skoleindskrivning for skoleåret 2017/2018 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/20876 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1 - Tabel antal klasser ved klassedannelse Bilag 2. Oversigt 0. klasse Indledning Der har været indskrivning til 0. klasserne til skoleåret 2017/2018 til folkeskolerne i Helsingør Kommune. I forbindelse med sag om placering af storeskiftedag besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at skoleindskrivningen rykkes frem, så skoleplacering er besluttet medio februar. Forældrene har kunnet indskrive digitalt i perioden 14. november 2016 til og med 2. januar Børne- og Uddannelsesudvalget forelægges nu sagen om dannelsen af antal 0. klasser til orientering. Chefkonsulent Lene Tetzlaff-Petersen, Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Retsgrundlag Folkeskoleloven og bekendtgørelse om frit skolevalg Ifølge Folkeskoleloven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Byrådet vedtog i april 2013 nedenstående retningslinjer: Eleven har altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klassekvotient på årgangen er 21 eller derover. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke førere til prioritetsorden Folkeskolelovens 17 og 25 om klassedannelse Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 om at være en attraktiv bosætningskommune. Sagsfremstilling Der har været indskrivning til børnehaveklasse i skoleåret 2017/2018. Der er indskrevet 629 børn til 0. klasse. 126 forældre har ønsker at benytte sig af det frie skolevalg, heraf er der 77, der søger privatskole. Andelen af elever, der har søgt privatskole på indskrivningstidspunktet over de sidste tre år, er:

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side : 12 % 2016: 11 % 2015: 7,8 % Ifølge Undervisningsministeriet er landsgennemsnittet klasseelever i privatskoler for skoleåret 2015/ ,7 %. Der foreligger ikke tal på landsplan for 0. klasse. Skole Antal indskrevne elever Antal klasser Espergærde Skoledistrikt Hellebækskolen 50 2 Helsingør Skoledistrikt Hornbæk Skole 39 2 Snekkersten Skoledistrikt Tikøb Skole 16 1 Bilag 1 viser fordelingen af elever på skoleafdeling ud fra forældrenes ønsker. Skolerne imødekommer alle forældreønsker i forhold til det frie skolevalg. Det er ikke muligt for skolerne at imødekomme alle ønsker om skoleafdeling. Placering på skoleafdelingerne sker efter de principper, som er vedtaget i skolebestyrelsen. Bilag 2 viser antallet af elever og klasser på 0. klassetrin i perioden På Hellebækskolen giver indskrivningen anledning til, at skolen vil søge dispensation til at danne 2 klasser med 25 elever i hver. På de øvrige skoler dannes i alt 21 klasser med op til 24 elever i hver klasse. Økonomi/Personaleforhold Skolerne tildeles budget ud fra elevtallet. Færre indskrevne elever kan betyde tilpasning i forhold til personale. Kommunikation/Høring Skolerne informeres, når sagen har været forelagt. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Magtanvendelser i dagtilbud og skoler i 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/713 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning Børne- og Ungeudvalget besluttede på sit møde den 8. december 1999, at skoler og daginstitutioner skal foretage en indberetning til udvalget om magtanvendelse (nødværge) i dagtilbuddet/skolen. Den 11. marts 2002 besluttede udvalget endvidere, at orienteringen foretages årligt. Dette er en orientering, der dækker magtanvendelse i alle institutioner under Børne- og Uddannelsesudvalget i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier i Retsgrundlag Servicelovens 123, 123a, 123b, 123c og 123d. Bekendtgørelse nr. 419 af 29. april 2014 om magtanvendelse over for børn og unge, anbragt udenfor hjemmet. Interne retningslinjer for daginstitutioner, skoler, SFO er, klubber og andre pædagogiske tilbud. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Center for Børn, Unge og Familier Der er i 2016 ikke registreret magtanvendelser på Center for Børn, Unge og Familiers område. Der var heller ikke registreret magtanvendelser i Center for Dagtilbud og Skoler Center for Dagtilbud og Skoler har gennem 2016 fortsat dialogen med dagtilbud og skoler omkring magtanvendelser i det pædagogiske arbejde. Retningslinjerne for brugen af magt har været drøftet på ledermøder på både dag- og skoleområdet, og der er gennem året kommet en øget opmærksomhed hos lederne. Center for Dagtilbud og Skoler har desuden deltaget på personalemøder på en række enheder, så medarbejderne har haft mulighed for at drøfte de usikkerheder, der eventuelt har været Indberetningerne i 2016 Der er i alt modtaget 92 indberetninger i 2016 fra skoler og dagtilbud under Center for Dagtilbud og Skoler. I 2015 blev der indsendt 89 indberetninger. Overordnet viser tallene:

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 28 Flere forskellige dagtilbud og skoler har indberettet 17 enheder i 2015 mod 25 enheder i Viden om indberetning og korrekt registrering af magtanvendelser er dermed udbredt til flere. Stort set det samme antal indberetninger selvom flere indberetter 89 i 2015 og 92 i Centeret vurderer, at mørketal kun findes i begrænset omfang. Der er sket et markant fald i antallet af indberetninger på Specialskolen Løvdal/Bregnehøj fra foråret til efteråret. I foråret er der foretaget 35 indberetninger, mod 15 indberetninger i efteråret. Det målrettede arbejde på skolen med uddannelse i konflikthåndtering og konfliktnedtrapning har altså båret frugt. Ud af de 4 indberetninger, som er vurderet udenfor retningslinjerne på Løvdal/Bregnehøj i 2016, er 3 af dem registreret i foråret Også på dette område er der altså sket en positiv udvikling. En forventning om, at antallet af indberetninger i 2017 samlet vil være lavere pga. den positive udvikling på Specialskolen Løvdal/Bregnehøj. Center for Dagtilbud og Skoler vil fortsat arbejde for, at antallet af magtanvendelser generelt nedbringes. Magtanvendelser skal bruges i sjældne tilfælde og kun i situationer, hvor der ikke er anden pædagogisk handlemulighed for medarbejderne. Indberetningerne i 2015 og 2016 er, inklusiv Margarethagården, fordelt som følger: Sted Indberetninger i 2015 Indberetninger, som lå udenfor retningslinjerne i 2015 Indberetninger i 2016 Indberetninger, som ligger udenfor retningslinjerne i 2016 Margarethargården ADHD-klassen Familiecenter Løvdal Bregnehøj Borupgårdskolen SFO Gurrevej Skolen ved Gurrevej Børnehuset Abildvænget Helsingør klub Skolen ved Rønnebær allé Fritidsklubben Bølgen Tibberupskolen Tikøb skole Hornbæk skole Børnehuset Rosenkilden Byskolen SFO Mørdråben SFO Gærdet klasseskolen Nordvestskolen Espergærdeskolen Børnehuset

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 29 Montebello Børnehuset Skovparken Skolen ved Kongevej Internationale ungdomsklaser SFO Hellebæk I alt Vurdering af magtanvendelserne Alle magtanvendelser bliver ved modtagelsen vurderet af Center for Dagtilbud og Skoler med juridisk bistand fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. Efter vurderingen gives der en tilbagemelding til lederen, som efterfølgende er ansvarlig for at drøfte magtanvendelsen og tilbagemeldingen med medarbejderne. Denne drøftelse har til formål at vurdere, hvorvidt den pædagogiske praksis skal ændres. Ud af de i alt 92 indberetninger er der 16 magtanvendelser, som Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, ligger udenfor retningslinjerne. Det vil sige, at ca. 85 % af de magtanvendelser, der finder sted i dagtilbud og skoler, vurderes til at være foretaget i situationer, hvor der ikke var andre pædagogiske handlemuligheder for personalet. I 2015 var det også ca. 85 %, som blev vurderet til at følge retningslinjerne. I de dagtilbud og skoler, hvor der har været magtanvendelser, som er vurderet udenfor retningslinjerne, har der været en opfølgende dialog med ledere og medarbejdere for at sætte yderligere fokus på, hvordan magtanvendelser så vidt muligt undgås i hverdagen Hvornår ligger en magtanvendelse udenfor retningslinjerne? I retningslinjerne står der: Alle handlinger skal ske under hensyn til mindsteindgrebsprincippet. Det er et princip, der indebærer, at man altid skal benytte det mindst indgribende altså det tilstrækkelige middel. Det indebærer en vurdering af de forskellige hensyn i den enkelte situation. Magtanvendelser ligger udenfor retningslinjerne, hvis det vurderes, at der i situationen er brugt unødig magt. Det kan f.eks. være i en situation, hvor en medarbejder vil forhindre en konflikt mellem to elever. Hvis medarbejderen fra start holder fast i den ene elevs arme for at afværge slag, der måske kommer, uden først at have forsøgt at stille sig fysisk imellem for at forhindre konflikten (uden magtanvendelse), kan situationen blive vurderet til at ligge udenfor retningslinjerne. I alle situationer, hvor der gøres brug af magt, bliver forældremyndighedsindehaveren informeret, inden indberetningen sendes til Center for Dagtilbud og Skoler. I alle sager er forældrene derfor informeret og har mulighed for at kommentere på magtanvendelsen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 30 Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/141 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning Kommende sager fremgår af oversigten i sagsfremstillingen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget Status på arbejdet med den sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år BUF 8. februar 13. marts Status på omstilling af folkeskolen DS 13. marts BU besøgs-/temadag inkl. møde med Unges Talerør Helsingør Servicetjek af inklusion; genoptagelse efter høring DS DS 29. marts 3. april BU besøgs-/temadag 17. maj Kortlægning af analyse af specialtilbud på skoleområdet DS 8. juni Status på omstilling af folkeskolen DS 2. kvartal Kortlægning af analyse af dagområdet DS 14. august Status på omstilling af folkeskolen DS 3. kvartal Status på omstilling af folkeskolen DS 4. kvartal 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 32 Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Evaluering af skolestruktur: Scenarier for skoletilbud i Hellebæk/Hornbæk DS Ikke fastsat Modtagetilbud ny organisering DS Ikke fastsat Orientering om førskoleindsatser, fx HIPP HOPP Dispensation for 24-elevsreglen på Espergærde Skole DS DS Ikke fastsat Ikke fastsat Forslag til forældreindflydelse på skolerne DS Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Nye sager: Orienteringssag: Sikring af skoleveje plan for 2017 (behandles på martsmødet) Orienteringssag: VejSkolePoliti-samarbejdet (behandles på martsmødet)

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Evaluering af K s Børn & Unge Topmøde 2017 Deltagerne evaluerer topmødet, som finder sted den 2. og 3. februar i Aalborg. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Det var et godt, inspirerende topmøde. Temamøderne var interessante og havde et højt fagligt niveau.

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Intet.

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 35 Bilagsliste 2. Drøftelse om ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar : Visionsmål (5487/17) 2. 2: Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt (6681/17) 3. Beslutningssag: Ansøgning om opnormering af børnetal i Børnehuset Stauninggården 1. 1: Tilsynsbesøg vedr opnormering i Stauninggården (7189/17) 2. 2: Ansøgning om forhøjelse af børn 2017 (1029/17) 4. Beslutningssag: Ansøgning om udvidet åbningstid i Gurreparkens børnehus 1. Udvidet åbningstid i Gurreparken (1030/17) 7. Beslutningssag: Servicetjek af inklusion 1. 1: Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsigør Kommune (11770/17) 2. 2: Inklusion2016 (2830/17) 3. 3: Anbefalinger fra styregruppen servicetjek af inklusion (15867/17) 4. 4: Dataspor - Servicetjek af inklusion. Helsingør Kommune (16207/17) 8. Beslutningssag: Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering i Centrene Sundhed og Omsorg og Særlig Social Indsats (418161/16) 2. Høringssvar fra Ældrerådet (3939/17) 9. Orienteringssag: Sammenhænge i børns overgang fra dagtilbud til skole, maj Overgang fra dagtilbud til skole - praksiseksempler og udviklingsområder (10865/17) 10. Orienteringssag: Skoleindskrivning for skoleåret 2017/ Bilag 1 - Tabel antal klasser ved klassedannelse (14322/17) 2. Bilag 2. Oversigt 0. klasse (16081/17)

36 Bilag: : Visionsmål Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5487/17

37 Visionsmål Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune En stigning i antal jobs indenfor kommunens styrkepositioner, en stærk placering indenfor iværksætteri samt et godt omdømme blandt virksomheder Antallet af frivillige øges markant År for år et stigende antal partnerskaber i kommunen 800 nye familier til kommunen årlige besøgende samt kommercielle overnatninger Helsingør Kommune understøtter skabelsen af 450 ordinære arbejdspladser i event- og turismerelaterede erhverv Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland - herunder er der tiltrukket mindst én uddannelsesinstitution med kompetencegivende uddannelser til kommunen 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted Stigende investeringer i forebyggende/tidlige indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne

38 Bilag: : Uddrag af nugældende styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6681/17

39 17/189 Uddrag af styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 1

40 17/ Kap. III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v. Følgende udvalg nedsættes: 7 1. Økonomiudvalg 2. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg 3. Kultur- og Turismeudvalg 4. Sundhed-, Idræt- og Fritidsudvalg 5. Børne- og Uddannelsesudvalg 6. Socialudvalg 7. Beskæftigelsesudvalg Kap. IV Økonomiudvalget 12 Stk. 1. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 medlemmer af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af alle løn- og personaleforhold indenfor kommunen. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger, og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelsen af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag, og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning. 2

41 17/189 Stk. 5. Udvalget samordner og koordinerer i øvrigt alle anliggender af væsentlig betydning for kommunens udvikling, struktur og økonomi med henblik på Byrådets efterfølgende fastlæggelse af blandt andet vision samt tværgående og overordnede mål i relation her til. Endvidere samordner og koordinerer udvalget politikker inden for fagudvalgenes områder. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Indgåelse og afståelse af lejemål. Strategisk styring af kommunens ejendomsportefølje, herunder overordnet styring af administrationen af de kommunalt ejede og lejede ejendomme dog ikke vedrørende udlån og indvendig vedligeholdelse, hvilket er henlagt til de relevante fagudvalg. Venskabsbyrelationer. Beredskabet Havne. Implementering og strategisk styring af de digitale indsatser, herunder de lovpligtige indsatser Helsam Pas, og kørekort og folkeregister Opkrævning Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter Ejendomme ejet af selvejende institutioner, beliggende på kommunal jord Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. Tilsyn med de almene boliger Den boligsociale indsats Medborgerskabspolitikken og koordinering af den overordnede indsats på området måske til SIF Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jfr. Styrelseslovens 42. Stk. 8. Udvalget behandler og foretager indstilling til Byrådet vedrørende alle sager fra de stående udvalg, der skal endeligt behandles i Byrådet. Stk. 9. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. Økonomiudvalget fastsætter regler om: 13 3

42 17/189 Indberetninger fra den kommunale administration og de decentrale enheder med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. 12. Omfanget af kommunens forsikringer. Samordning af kommunens indkøb og udbud, ejendomsadministration samt it og telekommunikation og digitalisering. 14 Økonomiudvalget fører tilsyn med: At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. At forvaltningen af kommunens regnskabsføring er forsvarlig. At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke. At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde (Helsingør Stadsarkiv). Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. styrelseslovens 67. Kap. V - De stående udvalg 15 Stk. 1. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske, miljømæssige, klimamæssige og arealanvendelsesmæssige område. Dette omfatter administration, myndighedsudøvelse, tilsyn, anlæg, drift og vedligeholdelse i henhold til lovgivning, vedtægter, regulativer og reglementer vedrørende: Veje, pladser, stier, trafik, trafiksikkerhed og parkering. Kollektiv trafik. Parker og rekreative områder. Udførelse af anlægsarbejder under udvalgets område. Udførelse af anlægs- og driftsforpligtigelser på broanlæg, hvor Helsingør Kommune er ejer eller medejer. Vedligehold af veje og grønne områder. Myndighedsudøvelse på forsyningsområdet herunder sektorplanlægning. Planlovgivningen, jf. dog 12, stk. 4. Byggelovgivningen. Overholdelse af servitutter og deklarationer med kommunal påtaleret. Miljø- og naturbeskyttelse, råstofindvinding, vandområdet og kystbeskyttelsesområdet. Klimamæssige forhold. Byfornyelse. Bevillingsnævn. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område, herunder lejevilkår for stadepladser og udstillingsarealer. 4

43 17/189 Takster og afgifter for de under udvalget hørende områder stk. 4. Fire af Teknik, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer indgår i bevillingsnævnet, som i øvrigt består af en repræsentant fra politiet, en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation fra restaurationsområdet og en repræsentant fra en arbejdsgiverorganisation fra restaurationsområdet. 16 Stk. 1. Kultur- og Turismeudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens kulturelle aktiviteter og turistmæssige forhold, dvs. følgende opgaver: Biblioteksvæsen. Kulturarv, museumsforhold og arkiv. Teater og biografforhold. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Musikskoler, rytmisk spillested og andre musikaktiviteter. Musikalsk grundkursus. Kulturhuse. Børnekultur. Kunstnere og kreative miljøer. Regionalt kultursamarbejde. Den kommunale campingplads og Helsingør Vandrerhjem. Turistmæssige forhold, herunder udvikling af turisme. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af støtte til foreninger under udvalgets område. 17 Stk. 1. Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på idrætsog sundhedsområdet og inden for fritidsaktiviteter, dvs. følgende opgaver: 5

44 17/189 Ydelser inden for sundhedsloven, herunder borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Folkeoplysningsområdet. Fritids- og foreningsaktiviteter. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Svømmehaller og idrætsanlæg. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område 18 Stk. 1. Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til dagtilbud for børn og unge, undervisning, sundhed og forebyggelse, rådgivning, støtte og hjælp samt kriminalitetsforebyggelse, dvs. følgende opgaver: Dagtilbudsområdet, inkl. selvejende institutioner med driftsoverenskomst, specialpædagogisk bistand for småbørn samt tilsyn med private dagtilbudsordninger. Folkeskoleområdet, inkl. specialskoler og herunder specialtilbud evt. i samarbejde med andre kommuner. Ungdomsskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder relation til Produktionsskolen. Den kommunale Sundhedstjeneste, herunder vedligeholdende fysioterapi for børn. Den kommunale tandpleje Børne- og Ungerådgivningen Myndighedsopgaver for børn og unge med særlige behov, herunder anbringelser, forebyggende foranstaltninger, visse godkendelser og tilsyn mv. Tilbud til børn og unge med særlige behov, herunder døgninstitutioner, plejefamilier, kontaktpersoner m.v. SSPK (kriminalitetsforbyggende samarbejde mellem kommune og politi). Supplerende dagtilbuds- og skoleformer. Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger og anlæg, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Uddannelseshuset, herunder tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter for ansatte i kommunen. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. 6

45 17/189 Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån af kommunale lokaler under udvalgets område til visse aktiviteter under udvalgets område. Ændringer i styrelsesvedtægt under udvalgets område. 19 Stk. 1. Socialudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige aktiviteter, dvs. følgende opgaver: Tilbud til voksne med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for voksne. Dagtilbud og aktivitetscentre til voksne. Hjemmepleje og plejehjem/plejeboliger. Ydelser inden for sundhedsloven, herunder ambulant og specialiseret genoptræning. Vedligeholdende genoptræning efter serviceloven. Hjælpemidler m.v. Magtanvendelser. Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn. Specialundervisning til voksne. Hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til efterlevende. Hjælp til udlændinge i særlige tilfælde (repatriering). Delpension og folkepension efter gl. lov Førtidspension Økonomiske ydelser og tilskud i forbindelse med bolig. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Specialtandpleje. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Boformer til voksne med sociale problemer (Herberg). Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område, undtagen faciliteter omfattet af et fælles ejerskab mellem kommunen og et boligselskab. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. 7

46 17/ Stk. 1. Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens indsats på beskæftigelsesområdet og den overordnede integrationsindsats Den aktive beskæftigelsesindsats, Rehabilitering Bevilling af fleksjob og revalidering. Indstilling til pension. Sikre et tæt samarbejde til arbejdsmarkedets parter. Ydelser inden for lovgivning om aktiv socialpolitik, herunder engangsydelser, rådighedsvurdering, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Ydelser inden for sygedagpengeområdet. Lov om danskundervisning. Integrationsloven (introduktionsforløb og program). Den koordinerende integrationsindsats. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område

47 Bilag: : Tilsynsbesøg vedr opnormering i Stauninggården Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7189/17

48 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Vedrørende ansøgning om opnormering af børnetallet i Børnehuset Stauninggården, privat og udelivs institution. I forbindelse med ansøgningen fra Børnehuset Stauninggården, blev der aflagt et besøg af pædagogiske konsulenter fra Uddannelseshuset og Center for Dagtilbud og Skoler, den 11. januar Da Børnehuset Stauninggården allerede er godkendt, som privat institution i Helsingør Kommune, havde tilsynsbesøget primært fokus på, hvor vidt de fysiske rammer i børnehuset vil kunne rumme en opnormering fra 30 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn til 35 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Fokus ved besøget var, hvordan de fysiske rammer er indrettet i henholdsvis vuggestue- og børnehaveafdelingen i forhold til at kunne modtage det ekstra antal børn. Ved en rundvisning i børnehuset noterede tilsynet følgende: Der er indrettet to vuggestuegrupper i stueplan, med faciliteter der skaber mulighed for, at børnene kan udfolde sig motorisk, lege sammen og også at kunne trække sig tilbage i små legegrupper. Toilet og puslefaciliteterne er placeret i umiddelbar nærhed af grupperummene og tilsynet vurderer, at de eksisterende faciliteter godt kan rumme 5 ekstra børn. Den sidste vuggestuegruppe er indrettet på 1. sal, for at aflaste de to andre vuggestuegrupper. Her har Børnehuset Stauninggården valgt at have en gruppe på færre børn, da beliggenheden kræver, at medarbejderne skal op og ned af trapper for at komme ud og ind fra krybberum og legepladsen. Tilsynet vurderer at forholdene på 1. sal er egnet til at have det aktuelle antal børn, da der kun er én pusleplads og et begrænset antal garderobepladser. Tilsynet vurderer, at der skal foretages visse indretningsmæssige ændringer, hvis antallet af vuggestuebørn på 1. sal skal opnormeres.

49 SIDE 2 Ved gennemgang i børnehaveafdelingen oplever tilsynet store grupperum med mindre rum tilknyttet, hvor børnene har mulighed for at lege i mindre grupper og med mulighed for færre afbrydelser af legen. Tilsynet vurderer, at der i de eksisterende faciliteter er plads til at opnormere med 5 børn. Tilsynet vurderer også at toiletforholdene er gode nok til at kunne modtage 5 børnehavebørn mere. Anbefalinger fra Center for Dagtilbud og Skoler og Uddannelseshuset. Tilsynet vil anbefale, at ansøgningen fra Børnehuset Stauninggården imødekommes både hvad angår opnormering i antallet af børn i vuggestuen og børnehaven, da de eksisterende bygnings- og indretningsmæssige forhold godt kan rumme udvidelse i antallet af børn. Uddannelseshuset og Center for dagtilbud og Skoler Helsingør kommune

50 Bilag: : Ansøgning om forhøjelse af børn 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1029/17

51 Helsingør 15. december 2016 Kære Helsingør kommune, Vi er i den fantastiske situation, at rigtig mange forældre søger plads i Børnehuset Stauninggården og bestyrelsen ønsker derfor at ansøge om godkendelse af forhøjet børnetal, med hhv. 5 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn, således at den nuværende godkendelse på 30 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn forhøjes til 35 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. Vi ønsker forhøjelsen godkendt med virkning senest pr Med venlig hilsen Johnny Borup Formand / forældrebestyrelsen Børnehuset Stauninggården Privat Natur- og Udelivsinstitution Gl. Hellebækvej 71A 3000 Helsingør Telefon CVR. NR Web: Mail: info@stauninggaarden.dk

52 Bilag: 4.1. Udvidet åbningstid i Gurreparken Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1030/17

53 From: Hanne Nielsen Sent: 26 Dec :12: To: Morten Subject: Udvidet åbningstid i Gurreparken Kære Morten Gurreparkens børnehus ønsker at bekendtgøre bestyrelsens beslutning om udvidet åbningstid fra den Årsagen er, at vi ønsker at matche kommunens øvrige dagtilbud, og at vi også har en større del af vores forældre, som har behov for udvidet åbningstid om fredagen. Vi holde derfor åbent dagligt 6.30 til 17 mandag til torsdag og fredag 6.30 til dvs i alt 52 timer om ugen fra den mvh bestyrelse og leder Hanne Nielsen, Gurreparkens Børnehus

54 Bilag: : Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsigør Kommune Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11770/17

55 Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune METTE FRIIS-HANSEN SOFIE HENZE-PEDERSEN STINE ESKESEN JULIE LYKKE JACOBSEN KØBENHAVN 2016

56 EVALUERING AF INKLUSIONSINDSATSEN I HELSINGØR KOMMUNE Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for skole og uddannelse 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-udgivelser skal danne grundlag for en faglig diskussion. Nogle SFI-udgivelser er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige. Denne udgivelse er internt kvalitetssikret.

57 INDHOLD 1 SAMMENFATNING 5 Evalueringens hovedresultater 5 Konklusion og anbefalinger 7 Metode 8 2 INDLEDNING 11 Inklusion i et nationalt perspektiv 12 Inklusionsudviklingen i Helsingør Kommune siden Evalueringens opbygning 13 3 METODE 15 Spørgeskema til skolelederne og dagtilbudsledere 15 Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører 17 Kommunale policydokumenter 19 Evalueringens validitet og analyser 19 4 INKLUSION I HELSINGØR KOMMUNE 21 Fælles forståelse og fælles sprog 21 Fra teori til praksis 24

58 Et spørgsmål om ressourcer 24 Inklusion et fælles ansvar 25 5 KORTLÆGNING AF INKLUSIONSINDSATSER 27 Arbejdet med inklusion i praksis 27 Inklusionsindsatser i Helsingør Kommune 28 Tværfagligt forum 31 Overgangen fra dagtilbud til skole 32 Inklusionsvejledere 35 Familiedialog 38 6 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT LEDERE OG PERSONALE 43 Rammer og ressourcer 44 Viden og kompetencer 48 Samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen 52 Samarbejde med skole- og dagtilbudsledere 53 Samarbejde med forældre 54 7 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT FORÆLDRE OG ELEVER 59 Oplevelse af indsatser 59 Samarbejde mellem forældre og institution 62 Samarbejdet i forældregruppen 63 8 KONKLUSION 67 Anbefalinger 73 LITTERATUR 75

59 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Denne evaluering har til formål at undersøge inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Gennem de sidste 3 år har kommunens inklusionsindsats bygget på Inklusion2016-planen (Helsingør Kommune, 2013), som beskriver en række konkrete indsatser, der falder inden for tre områder: Styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet Styrke de professionelles kompetencer og evalueringskultur Styrke den tidlige forebyggende indsats. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER En række centrale aktører i Helsingør Kommune har deltaget i evalueringen, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere, pædagogisk personale i dagtilbud og på skoler, og forældre samt elever med særlige behov. Erfaringerne blandt de forskellige medarbejdergrupper peger på, at det er lykkedes at etablere en fælles forståelse af inklusion og et fælles sprog herom. De forskellige medarbejdergrupper giver udtryk for, at inklusion indebærer at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn i enten dagtilbuddet eller skolen. Til at understøtte arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber for alle, skitserer kommunens inklusionsplan en række konkrete indsatser. Blandt de forskellige medarbejdergrupper er der stor enighed om, at indsatserne er rettet mod områder, som udgør væsentlige elementer i inklusionsarbejdet. Efter 3 års arbejde med indsatserne fungerer særligt 5

60 den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Tværfagligt Forum godt. Derudover har skolerne positive erfaringer med brugen af inklusionsvejledere, mens brugen af disse ikke fungerer optimalt i dagtilbuddene. En væsentlig forskel er definitionen af inklusionsvejlederens rolle samt tildelingen af timer til arbejdet på skolerne samme definition og stillingsstruktur findes ikke i dagtilbuddene. Endelig er der kun en begrænset brug af redskabet Familiedialog, som af flere opfattes omstændeligt og for akademisk til, at også socialt udsatte og tosprogede familier kan få gavn af redskabet. Samarbejdet omkring overgangen fra dagtilbud til skole er også udfordret af en uens praksis og uoverensstemmelse mellem den viden, som dagtilbuddene formidler, og det behov, som skolerne har. Når det kommer til oplevelsen af de økonomiske og ressourcemæssige rammer, er der også forskel på dagtilbud og skoler. Mens dagtilbudslederne har blandede oplevelser af, om der er tilstrækkelige økonomiske og ressourcemæssige rammer, så oplever de fleste skoleledere rammerne som dårlige. 1 I praksis kommer oplevelsen af manglende ressourcer også til udtryk blandt de øvrige aktører i kommunen, fx Børneog Ungerådgivningen og det pædagogiske personale (her forstået som en samlet betegnelse for pædagoger i dagtilbud samt pædagoger og lærere i skolen). Særligt fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at der mangler ressourcer til at igangsætte den nødvendige indsats for nogle børn, mens det pædagogiske personale fortæller, at udfordringerne med manglende ressourcer særligt kan komme til udtryk i en oplevelse af manglende hænder, hvor det i nogle tilfælde bliver et spørgsmål om hensynet til det enkelte barn versus resten af børnegruppen. Ud over de konkrete indsatser er inklusionsarbejdet også bygget op om et omfattende tværfagligt samarbejde, der involverer og engagerer en lang række forskellige aktører, der besidder forskellige kompetencer. Medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen giver selv udtryk for, at de oplever at have stærke kompetencer til inklusionsarbejdet. De oplever dog den udfordring, at det kan være vanskeligt at sætte deres viden i spil ude i kommunens dagtilbud og skoler. Samtidig giver det pædagogiske personale udtryk for, at de i det daglige arbejde til tider oplever at møde (for dem) nye inklusionsudfordringer, som de ikke tidligere har arbejdet med. I disse tilfælde kan de opleve at mangle kompetencer til at løfte opgaven, men mere vigtigt er det måske, at noget af det pædagogiske personale er i tvivl om, hvem de kan gå til for at få sparring om nye udfordringer. 1. Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske og ressourcemæssige rammer i evalueringen udelukkende er belyst gennem interview og spørgeskemaundersøgelsen. Der er således tale om, hvordan de forskellige aktører oplever rammerne, hvilket også er et væsentligt perspektiv. Helsingør Kommune fortæller, at der i forbindelse med Inklusion2016-planen ikke har været besparelser på området. Derudover vil kommunen selv i starten af 2017 udarbejde en økonomisk analyse af specialområdet. 6

61 For at de forskellige kompetencer bedst kan sættes i spil, er intentionen i inklusionsarbejdet også, at der skal være et tæt samarbejde mellem aktørerne i kommunen. Overordnet set vurderer dagtilbuds- og skolelederne samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen godt. Nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen samt flere af inklusionsvejlederne fremhæver, at det er vigtigt for et godt samarbejde med ledelserne i kommunens institutioner, at lederne på institutionerne har et godt kendskab til deres kompetencer og ressourcer hvilket ikke altid er tilfældet. For familierne indebærer et godt samarbejde mellem institution og hjem, at det pædagogiske personale er lydhøre over for forældrene og inddrager dem i inklusionsarbejdet som eksperter i deres børns hverdagsliv og trivsel hvilket nogle af forældrene har haft blandede oplevelser af i løbet af deres barns institutionsliv. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Når vi ser samlet på evalueringens resultater, peger de overordnet på, at indsatserne i Helsingør Kommunes inklusionsplan Inklusion2016 er målrettet områder, som de centrale aktører i kommunen fremhæver som vigtige for at få inklusionsarbejdet til at lykkes. Gennem de sidste 3 år har medarbejdere i kommunen og på institutionerne arbejdet med inklusionsplanen, og de er kommet et godt stykke ad vejen i forhold til at implementerer indsatserne i praksis. Der er dog nogle af indsatserne, der anvendes forskelligt, alt efter om de anvendes på dagtilbuds- eller skoleområdet, og andre indsatser har indtil videre været vanskelige at få til at fungere i praksis. Inklusionsarbejdet understøttes derudover af et omfattende tværfagligt samarbejde, der involverer forskellige centre i kommunen, rådgivende medarbejdere, personalet i de enkelte institutioner samt familierne til børn i dagtilbud og på skolerne. Dette samarbejde fungerer endnu ikke optimalt, og analysen peger på, at der fremadrettet kan være behov for en større tydelighed om de forskellige aktørers roller og arbejdsområder samt aftaler for, hvordan det konkrete samarbejde skal realiseres i praksis. Analysen i denne evaluering munder ud i en række anbefalinger til Helsingør Kommune. Anbefalingerne lyder: Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærkede timer til arbejdet. Simplificering af redskabet Familiedialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. 7

62 Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. En større tydelighed omkring de forskellige aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet, fx udvikling af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. METODE Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative metoder og benytter følgende datakilder: Spørgeskema til skoleledere og dagtilbudsledere Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører Policydokumenter fra Helsingør Kommune. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I evalueringen har vi benyttet to spørgeskemaer: ét sendt til dagtilbudsledere og ét til skolerne i Helsingør Kommune. Spørgeskemaerne har bestået af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål og er en tilpasning og udvidelse af spørgeskemaet, der er anvendt i forbindelse med SFI s landsdækkende undersøgelse Inklusionspanelet (SFI, 2016), som tidligere også er blevet anvendt i en undersøgelse af inklusionsindsatsen i Billund Kommune (Niss m.fl., 2016). Spørgsmålene i begge skemaer har blandt andet omhandlet ledernes forståelse af inklusion, anvendelsen af konkrete indsatser i Helsingør Kommunes inklusionsplan, vurdering af kvaliteten af forskellige samarbejdsrelationer samt oplevelsen af de økonomiske og ressourcemæssige rammer. Derudover er skolelederne også blevet spurgt ind til brugen af en række generelle inklusionstiltag (fx klasseledelse og holddeling). FOKUSGRUPPE- OG ENKELTINTERVIEW Der er gennemført fokusgruppeinterview med en række centrale aktører i Helsingør Kommune, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skoler 2, ledere af dagtilbud samt forældre til elever uden særlige behov for at få indsigt i de forskellige aktørers vurderinger af inklusionsindsatsen i kommunen. Derudover har vi gennemført en række enkeltinterview med skoleledere samt med elever med særlige behov og deres forældre. 2. I evalueringen bruger vi den samlede betegnelse pædagogisk personale om de interviewede lærere og pædagoger på skolerne. Dette har vi valgt at gøre for at sikre medarbejderne størst mulig grad af anonymitet, og da analysen ikke peger på forskellige opfattelser af inklusionsindsatsen på skolerne, afhængigt af om der er tale om en lærer eller en pædagog. 8

63 Vi valgte at gennemføre disse interview som semistrukturerede interview, hvor der blev benyttet en åben spørgetilgang, som giver deltageren mulighed for at udfolde sine personlige oplevelser i relation til et bestemt emne i dette tilfælde inklusion. POLICYDOKUMENT I evalueringen anvender vi Helsingør Kommunes inklusionsplan, Inklusion2016, til at beskrive indholdet af kommunens konkrete indsatser (Helsingør Kommune, 2013). 9

64

65 KAPITEL 2 INDLEDNING Denne evaluering undersøger inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Gennem de sidste 3 år i perioden har kommunen arbejdet ud fra en fælles inklusionsplan, som blev vedtaget i Byrådet i Planen hedder Inklusion2016 og indeholder 11 indsatser, der berører dagtilbud/skoleområdet, herunder også SFO er og klubber i kommunen (Helsingør Kommune, 2013). De 11 indsatser kan inddeles i tre overordnede områder: Styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet Styrke de professionelles kompetencer og evalueringskultur Styrke den tidlige forebyggende indsats. I denne evaluering præsenterer vi centrale aktørers oplevelser og vurderinger af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuds- og skoleledere samt interview med ansatte i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere, pædagogisk personale (her forstået som en samlet betegnelse for pædagoger i dagtilbud samt pædagoger og lærere i skolen 3 ) samt elever og forældre. SFI tager i denne evaluering ikke stilling til de økonomiske og ressourcemæssige rammer og konsekvenser for arbejdet med inklusionsindsatserne i Helsingør Kommune. Hvilket betyder at en egentlig økonomisk analyse ikke indgår i evalueringen. 3 Der er dog pasager i teksten fx ved citater, hvor det ikke giver mening at bruge betegnelsen, hvorfor vi har bibeholder betegnelsen lærer og/eller pædagoger. 11

66 INKLUSION I ET NATIONALT PERSPEKTIV Helsingør Kommunes inklusionsplan taler ind i et bredere nationalt fokus på inklusion. De danske folkeskoler har gennem mange år arbejdet med inklusion, men begrebet kom for alvor på den politiske dagsorden med ændringen af folkeskoleloven i 2012 og med Regeringen og Kommunernes Landsforenings efterfølgende aftale om kommunernes økonomi, der fastsatte en række konkrete målsætninger om folkeskolernes omstilling til øget inklusion. En af de konkrete målsætninger var blandt andet at øge andelen af det samlede elevtal i folkeskolen fra 94,4 pct. i 2010 til 96,0 pct. i Dette betød på landsplan, at nogle elever skulle flyttes fra et specialundervisningstilbud til en klasse i almenområdet, samtidig med at man havde et mål om, at eleverne skulle udvikle sig fagligt og deres trivsel fastholdes (Regeringen og Kommunernes Landsforening, 2012). Siden har folkeskoler landet over arbejdet med at omsætte de politiske ambitioner i praksis. Dokumentationsprojektet har fulgt kommunernes omstilling til øget inklusion i årene (Baviskar m.fl., 2013, 2014, 2015). Projektet peger på, at det for flere kommuner har været en krævende og omfattende proces. Nogle skoler har oplevet manglende ressourcer (både økonomisk og personalemæssigt), mens noget af det pædagogiske personale også har udtrykt en mangel på kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. I foråret 2016 kom det såkaldte Inklusionseftersyn med en række anbefalinger, som blandt andet lød på at gå væk fra den kvantitative 96- procents målsætning om inklusion og i stedet fokusere på kvalitativ inklusion. Det vil sige i stedet for at anskue inklusion snævert, som kun omhandlende konkrete inklusionselever, bør inklusion i højere grad fokusere på inkluderende fællesskaber og læring, udvikling og trivsel for alle elever (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det er i denne bredere inklusionskontekst, at Helsingør Kommunes inklusionsplan og praktiske arbejde træder ind. INKLUSIONSUDVIKLINGEN I HELSINGØR KOMMUNE SIDEN 2013 Helsingør Kommune har 25 dagtilbud og 6 folkeskoler (3 af dem har flere afdelinger). Tal fra Helsingør Kommune viser, at der i de seneste år er sket en stigning i andelen af børn i alderen 0-5 år, der går i et specialdagtilbud. I året 2013 gik 1,0 pct. af børnene i et specialdagtilbud, mens det i 2015 gjaldt 1,8 pct. På skoleområdet viser udviklingen ikke en klar tendens. I skoleåret 2013/14 lå den samlede andel af elever, der modtog undervisning i almenskolen, på 95,3 pct. Året efter steg andelen til 95,7 12

67 pct., mens andelen i 2015/16 faldt til 95,6 pct. (Helsingør Kommune, 2016). I de sidste 3 år er der dermed kommet en lidt større andel af børn i specialdagtilbud, mens udviklingen på skoleområdet kun har været præget af mindre ændringer. EVALUERINGENS OPBYGNING Denne evaluering giver et indblik i centrale aktørers vurdering af Helsingør Kommunes inklusionsindsats, samt hvordan aktørerne oplever det at arbejde med og være en del af inklusionsindsatsen i kommunen. I kapitel 3 beskriver vi kort den metodiske tilgang og de datakilder, som analysen bygger på. I kapitel 4-7 undersøger vi tematisk aktørernes oplevelser af inklusionsindsatsen i kommunen. I kapitel 4 beskriver vi aktørernes overordnede forståelse og tilgang til inklusion. Kapitel 5 ser på de konkrete indsatser, som er blevet sat i værk i forbindelse med Inklusion2016-planen. I kapitel 6 undersøger vi, hvordan ansatte i kommunen, ledere i dagtilbud og på skoler, samt det pædagogiske personale og inklusionsvejledere, oplever arbejdet med inklusion i praksis. I kapitel 7 ser vi nærmere på familiernes oplevelser af inklusionsindsatsen og undersøger, hvordan elever med særlige behov og deres forældre, samt forældre til andre elever, oplever dagligdagen og inklusionsarbejdet i kommunens institutioner. I kapitel 8 præsenterer vi evalueringens konklusion, der går på tværs af de enkelte kapitler. 13

68

69 KAPITEL 3 METODE I dette kapitel gennemgår vi den metodiske tilgang til evalueringen af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative metoder og benytter følgende datakilder: Spørgeskema til skoleledere og dagtilbudsledere Fokusgruppe- og enkeltinterview med centrale aktører Policydokumenter fra Helsingør Kommune. I det følgende gennemgår vi kort undersøgelsens metoder og datagrundlag, samt hvordan de forskellige datakilder anvendes i analysen. SPØRGESKEMA TIL SKOLELEDERNE OG DAGTILBUDSLEDERE Alle skoleledere og dagtilbudsledere i Helsingør Kommune har som led i dataindsamlingen modtaget et spørgeskema om deres praksis omkring og vurdering af inklusionsindsatsen i kommunen. Vi har benyttet spørgeskemametoden for at få et bredere billede af alle institutionernes praksisser og vurderinger i forhold til spørgsmålet om inklusion, da metoden gør det muligt at inddrage samtlige ledere i kommunens dagtilbud og skoler. Spørgeskemaundersøgelsen er ideel til med stor præcision at afdække, hvilke erfaringer en specifik gruppe af respondenter har med et bestemt område (Hansen & Andersen, 2000). Spørgeskemaet har bestået af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål og er udformet med udgangspunkt i SFI s landsdækkende undersøgelse Inklusionspanelet (SFI, 2016). En lignende version af spørgeskemaet er tidligere blevet anvendt i 15

70 en undersøgelse af inklusionsindsatsen i Billund Kommune (Niss m.fl., 2016). I forbindelse med nærværende undersøgelse er spørgeskemaet blevet tilpasset og udvidet til også at inkludere spørgsmål om nogle af Helsingør Kommunes konkrete indsatser. Vi har benyttet to spørgeskemaer i undersøgelsen ét til dagtilbudsledere og ét til skoleledere. De to skemaer har haft samme opbygning og temaer dog er skolelederne også blevet spurgt ind til brugen af en række konkrete skolespecifikke tiltag. I boks 3.1 ses en oversigt over temaer i spørgeskemaerne. BOKS 3.1 Temaer i spørgeskemaerne. Temaer, der indgår i spørgeskemaet til både dagtilbudsledere og skoleledere: Forståelse af inklusion Anvendelse af konkrete tiltag Økonomiske rammer og øvrige ressourcer (fx strukturelle rammer) Kompetencer i inklusionsarbejdet Samarbejdet med forældre og Børne- og Ungerådgivningen Konkrete inklusionstiltag i Helsingør Kommune Oplevelse af, hvad der virker særligt godt i forhold til inklusion samt særlige udfordringer. Tema, der kun indgår i spørgeskemaet til skoleledere: Arbejdet med konkrete tiltag, samt hvor længe tiltagene har været anvendt (fx klasserumsledelse, arbejdet med lærer-elev-relationer, klasseregler for adfærd og kommunikation mv.). Begge spørgeskemaer har opnået en meget høj svarprocent. Spørgeskemaet blev i alt sendt til 27 dagtilbudsledere, hvoraf 26 har besvaret spørgeskemaet dvs. en svarprocent på 96 pct. 6 skoleledere modtog spørgeskemaet, og alle 6 har besvaret det dvs. en svarprocent på 100 pct. Både SFI og Helsingør Kommune har i løbet af dataindsamlingsperioden rykket for besvarelser som er normal procedure ved dataindsamlinger, hvilket har bidraget til den høje svarprocent. Ved at sende spørgeskemaet til lederne af kommunens institutioner er det blevet muligt at få indblik i de overordnede rammer for arbejdet med inklusion i kommunens dagtilbud og skoler. Styrken ved spørgeskemaundersøgelsen er, at det gør det muligt at høre alle dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune og deres vurdering af inklusionsindsatsen. Det skal dog understreges, at dette valg også betyder, at vi gennem spørgeskemaerne kun får indsigt i ledelsens opfattelse af arbejdet og rammerne, hvilket kan variere fra opfattelsen blandt de pædagogiske medarbejdere, der til daglig står med den praktiske inklusionsopgave. Derfor har vi valgt at supplere spørgeskemaerne med interview med medarbejdere i udvalgte dagtilbud og skoler. 16

71 FOKUSGRUPPE- OG ENKELTINTERVIEW MED CENTRALE AKTØRER I evalueringen har vi både benyttet fokusgruppe- og enkeltinterview. I tabel 3.1 ses en oversigt over, hvilke aktører der er blevet interviewet, hvilken interviewtype de har deltaget i, samt hvor mange interview der er gennemført. TABEL 3.1 Oversigt over fokusgruppe- og enkeltinterview. Interviewtype Antal interviewpers. Fokusgruppeintervieinterview interview i alt Enkelt- Antal Områder Aktører Skole Elever med særlige behov x 4 4 Forældre til elever med særlige behov x Forældre til elever uden særlige behov x 1 6 Lærere/pædagoger på skolerne x 2 12 Skoleledere x 2 2 Dagtilbud Leder i dagtilbud x 1 6 Pædagogisk personale i dagtilbud x 1 6 Forældre til børn med særlige behov i dagtilbud x 1 1 Medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen x 1 8 Kommune Inklusionsvejledere x I to af interviewene deltog begge forældre. Fokusgruppeinterviewet er ideelt til at afdække forskellige aktørers erfaringer og holdninger til et bestemt emne. I denne interviewtype fungerer intervieweren som moderator, dvs. at intervieweren har en tilbagetrukket rolle, der muliggør diskussion deltagerne imellem (Kitzinger & Barbour, 1999). Vi har benyttet fokusgruppeformaet i interview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skoler 4, ledere af dagtilbud samt forældre til elever uden særlige behov for at få indsigt i de forskellige aktørers vurderinger af inklusionsindsatsen i kommunen. Vi har også gennemført en række enkeltinterview. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, hvor der benyttes en åben spørgetilgang, som giver deltageren mulighed for at udfolde sine personlige oplevelser i relation til et bestemt emne i dette tilfælde inklusion (Mason, 2002). Vi valgte dette format til at interviewe elever med særlige behov samt deres forældre, da det individuelle interview udgør et 4. I evalueringen bruger vi den samlede betegnelse pædagogisk personale om de interviewede lærere og pædagoger på skolerne. Dette har vi valgt at gøre for at sikre medarbejderne størst mulig grad af anonymitet, og da analysen ikke peger på forskellige opfattelser af inklusionsindsatsen på skolerne, afhængigt af om der er tale om en lærer eller en pædagog. 17

72 mere fortroligt rum, som kan gøre det nemmere at tale om potentielt sårbare emner. Derudover blev også to skoleledere interviewet individuelt, for at opnå dybdegående viden om deres overordnede erfaringer med kommunens inklusionsindsats. Fokusgruppeinterviewene og de individuelle interview har alle taget udgangspunkt i interviewguider, som tidligere er brugt i undersøgelsen af inklusionsindsatsen i Billund Kommune, og som er blevet tilpasset denne evaluerings fokus på Helsingør Kommunes indsats (Niss m.fl., 2016). Interviewene har omhandlet en række overordnede temaer. I interviewene med kommunale medarbejdere, ledere og pædagogisk personale har temaerne omhandlet inklusionsforståelse, praksis om inklusion, kompetencer i inklusionsarbejdet, samarbejde, rammer og ressourcer, inklusionens betydning for børnene samt forslag til indsatser eller ændringer. 5 Interviewene med forældre og elever har drejet sig om inklusionsforståelse, oplevelse af barnet i institutionen, institutionsovergange, sociale og faglige fællesskaber, barnets fritid, samarbejde og roller i inklusionsarbejdet. Interviewdeltagerne er blevet rekrutteret af Helsingør Kommune med henblik på at udvælge ansatte og familier med forskellige oplevelser af inklusionsindsatsen i kommunen. Den valgte rekrutteringsstrategi har været praktisk nødvendig for projektets gennemførelse inden for undersøgelsesperiodens rammer. Måden, rekrutteringen er foregået på, kan dog have påvirket den viden, vi har fået gennem interviewene, da kommunen har haft kendskab til, hvem der har deltaget i interviewet, hvilket kan have påvirket det, deltagerne har sagt (fx kan nogle have valgt ikke at fremføre kritik eller fortælle om genkendelige situationer eller aspekter af konkrete inklusionsforløb). Derudover kan nogle aktører have haft svært ved at sige nej til deltagelse i interviewet, da henvendelsen kom fra kommunen. Det er SFI s indtryk at kommunen lykkedes med at rekruttere interviewdeltagere med forskellige oplevelser af inklusionsindsatsen både positivt og negativt hvilket har biddraget til at give et nuanceret billede af indsatsen. Det er ikke muligt at drage generaliserbare konklusioner på baggrund af interviewene. Derimod er interviewene et vigtigt supplement til spørgeskemabesvarelserne, da de giver nuanceret viden om, hvordan det opleves at arbejde med Helsingør Kommunes inklusionsindsats i praksis, samt giver viden om konkrete eksempler fra praksis, der enten er oplevet som værende en virksom mekanisme eller modsat er barriere for arbejdet med inklusion viden, som spørgeskemabesvarelserne ikke kan give. 5. Det pædagogiske personale på skolerne blev af Helsingør Kommune rekrutteret, da de havde tilknytning til de elever, som deltog i interview. Flere af medarbejderne havde derfor forberedt sig på kun at tale om disse konkrete cases. Dette var dog ikke udgangspunktet for SFI s tilgang i interviewet, men betød, at deltagerne primært var fokuserede på enkeltforløb og til tider havde vanskeligt ved at løfte blikket til en diskussion af deres generelle inklusionsarbejde. 18

73 KOMMUNALE POLICYDOKUMENTER Som en sidste datakilde benytter vi i evalueringen også policydokumenter fra Helsingør Kommune. Indledningsvis har vi kort beskrevet den inklusionsplan, Inklusion2016, der har dannet fundamentet for kommunens arbejde med inklusion de sidste 3 år (Helsingør Kommune, 2013). I evalueringen benytter vi dokumentet til at beskrive de konkrete indsatser, som kommunen og aktørerne har arbejdet med. Derudover er kommunen ved at udvikle et dataspor, hvorfra vi også benytter nogle af deres opgørelser omkring antallet af børn og unge, der er tilknyttet et specialtilbud (Helsingør Kommune, 2016). Vi inddrager disse dokumenter som baggrundsmateriale, hvor det er relevant. EVALUERINGENS VALIDITET OG ANALYSER I kombination giver de to primære metoder (spørgeskemaundersøgelsen og interview) et godt kvantitativt indblik i udbredelsen af ledernes erfaringer med inklusionsindsatsen, samt kvalitativ dybdegående viden om forståelser og praksisser blandt medarbejderne og familierne, der til daglig er en del af kommunens inklusionsindsats. Derudover vil Helsingør kommune anvende denne evaluering sammen med et kvantitativt dataspor (som de selv udvikler). Evalueringen og datasporet vil samlet blive anvendt af den kommunale styregruppe, der har været tilknyttet evalueringen, til udvikling af styregruppens anbefalinger til politiker i kommunen. Analysen i de kommende kapitler er opdelt tematisk, hvor vi først undersøger de centrale aktørers overordnede opfattelse og forståelse af inklusion og derefter orienterer os mod en analyse af aktørernes oplevelser med inklusionsarbejdet i praksis. I kapitlerne inddrager vi løbende både viden fra spørgeskemabesvarelserne samt fra fokusgruppeog enkeltinterviewene. Vægten af de forskellige datakilder vil variere fra kapitel til kapitel, og derfor angiver vi i løbet af analysen tydeligt, hvilke(n) datakilde(r), der benyttes i de enkelte afsnit. 19

74

75 KAPITEL 4 INKLUSION I HELSINGØR KOMMUNE I dette kapitel belyser vi, hvordan centrale aktører i Helsingør Kommune forstår begrebet inklusion. Der findes mange forskellige tilgange til og forståelser af inklusion, og Helsingør Kommune definerer selv begrebet i deres policydokumenter (Helsingør Kommune, 2013). Hensigten med dette kapitel er dog ikke at vurdere aktørernes forståelse af inklusion ud fra den kommunalpolitiske definition. I stedet undersøger vi, hvordan inklusion italesættes og forstås af medarbejderne i kommunen, dagtilbuddene og på skolerne, samt belyser eventuelle ligheder og forskelle mellem aktørerne og aktørernes oplevelse med at arbejde med inklusionsbegrebet i praksis. I dette kapitel inddrager vi materiale fra de individuelle interview og fokusgruppeinterview samt spørgeskemaerne til lederne i dagtilbud og på skolerne. 6 FÆLLES FORSTÅELSE OG FÆLLES SPROG I interviewene og spørgeskemabesvarelserne er det tydeligt, at der blandt de ansatte i kommunen (Børne- og Ungerådgivningen) samt medarbejderne i dagtilbuddene og på skolerne (ledere, pædagogisk personale og inklusionsvejledere) er en fælles forståelse af begrebet inklusion samt en fælles sprogbrug. 6. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, samt 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole. 21

76 På tværs af medarbejdergrupper og institutioner defineres inklusion som det enkelte barns mulighed for at deltage i og opleve sig som et værdifuldt medlem af et fællesskab. I fokusgruppeinterviewet med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen kommer denne inklusionsforståelse til udtryk, hvor en medarbejder siger: Jeg tænker, [at] inklusion er mange ting, og jeg oplever lidt, at den falder i tre faser. Den ene fase, den handler om, at børnene skal være til stede. Altså det her med, at børn med særlige behov, som måske før har fået tilbud om noget andet, nu skal være i normalklasserne, altså en tilstedeværelsespligt. Det næste niveau, der ligesom ligger, det er jo, at børnene skal være deltagende, altså det er ikke nok at være til stede, og at vi sådan fysisk rummer børnene, men at de rent faktisk skal være deltagende, og hvordan sikrer vi det? Det tredje niveau [er], at der rent faktisk kan foregå en læringsproces for de her børn, og det kræver jo noget særligt tilrettelagt i mange tilfælde. Så inklusion er først i det øjeblik, at der rent faktisk bliver givet mulighed for, at eleverne lærer noget. Ifølge denne medarbejder handler inklusion om tre forhold. Det handler om, at det enkelte barn er til stede i almenområdet og derigennem får mulighed for at deltage og udvikle sig i fællesskabet. De andre deltagere i fokusgruppen er enige i denne betragtning, som ligger sig tæt op ad den udvikling, der fornylig har fundet sted på inklusionsområdet. Her har det såkaldte Inklusionseftersyn fx anbefalet et skift væk fra at anskue inklusion som en kvantitativ målsætning hvor nogle bestemte børn skal flyttes fra specialområdet til almenområdet for at opnå en bestemt andel elever i almenområdet til i stedet at fokusere på, at inklusion indebærer læringsmiljøer med mulighed for faglig og social udvikling og trivsel for alle børn og unge (se fx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Det er ikke kun blandt kommunens rådgivende medarbejdere, der til daglig arbejder med at give sparring til dagtilbud og skoler om udviklingen af læringsmiljøer, at denne forståelse af inklusion kommer til udtryk. Blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne hører vi ligeledes denne forståelse italesat, som i dette uddrag fra et fokusgruppeinterview, hvor to siger: Pædagogisk medarbejder 1: Helt grundlæggende er inklusion jo et inkluderende fællesskab på en eller anden måde. [At] børn med forskellige udfordringer [ ] kan rummes i en almindelig klasse, både socialt og menneskeligt, fagligt og at de fortsat udvikler sig, at de ikke bare sidder, tænker jeg. Pædagogisk medarbejder 2: Det er jo rigtigt vigtigt, at eleven føler sig inkluderet på den måde, at eleven føler, at han eller hun 22

77 bidrager til en del af fællesskabet, men også, at man arbejder målrettet med klassen, sådan at de også bidrager til at hjælpe eleven med at føle sig inkluderet og værdsat. Udsagnet er typisk for flere af fokusgruppeinterviewene, hvor det pædagogiske personale i både dagtilbud og på skoler deler en forståelse af inklusion som den enkeltes mulighed for værdigfuld deltagelse i fællesskabet. Samtidig fortæller nogle af lederne og det pædagogiske personale i både dagligbud og skole, at de har en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene, hvor der er fokus på barnets ressourcer. I forlængelse af dette er det gennemgående, at flere af medarbejderne i institutionerne har særligt fokus på konteksten omkring det enkelte barn. Dette illustreres både i udsagnet ovenfor samt hos denne pædagogiske medarbejder: Man arbejder med klassen, så der bliver gjort plads til forskellighed. Altså den, der skal inkluderes, skal jo som oftest tilpasse sig i en eller anden grad og have hjælp til det, [men] det er jo også klassen, man arbejder med, som ligesom skal sørge for at skabe rum for forskellighed inden for en vis tolerance. Tilgangen blandt de professionelle er således i de fleste tilfælde, at inklusion både indebærer et fokus på det enkelte barn, men at der også arbejdes med samspillet mellem den enkelte og den øvrige børnegruppe eller elevgruppe dvs. at inklusion bliver et spørgsmål om gensidig tilpasning i fællesskabet. Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt medarbejderne på de forskellige kommunale niveauer og institutioner er en forholdsvis ensartet sprogbrug i forhold til inklusionsbegrebet. Det tyder på, at der er blevet skabt en fælles forståelse og sprogbrug, som nogle af de interviewede inklusionsvejledere også understreger, er vigtigt i forhold til arbejdet med inklusion. En inklusionsvejleder fortæller: Vi [var] nødt til at lave et fælles inklusions syn Eller hvad er det, vi mener med inklusion, før vi overhovedet kan finde ud af, hvad for en vej vi skal gå, eller hvordan vi gør det sådan rent praktisk. Vigtigheden for aktørerne af et fælles udgangspunkt i arbejdet med inklusion kendes også fra andre undersøgelser af sårbare børn og unges skolegang (se fx Baviskar m.fl., 2015; Henze- Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Den fælles forståelse, tilgang og sprogbrug, der kommer til udtryk blandt aktørerne, taler ind i en af Helsingør Kommunes inklusionsindsatser løsningsfokuseret tilgang (LØFT) (Helsingør Kommune, 2013). I denne tilgang er der fokus på, at de voksne omkring barnet har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang se også kapitel 5. LØFT bygger også på et tæt forældresamarbejde, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 7. 23

78 FRA TEORI TIL PRAKSIS Vellykket inklusion er dog ikke gjort med en fælles forståelse og ensartet sprogbrug. I flere af interviewene nævner særligt det pædagogiske personale, at de oplever vanskeligheder, når inklusionsforståelsen skal udføres i praksis. I forlængelse af en diskussion i en af fokusgrupperne om forståelsen af inklusion som inkluderende fællesskaber siger pædagogisk medarbejder: Altså, jeg tænker lidt, det er også det [inkluderende fællesskaber], jeg gerne vil have. Det er også min ønsketanke. Jeg synes desværre ikke altid, at det er det, jeg får eller kan gøre. Så det ender med at være en anden virkelighed, jeg synes, jeg ser, men sådan ideologisk, så er jeg fuldstændig enig i, hvad du [anden pædagogisk medarbejder] siger. Flere af de andre pædagogiske medarbejdere giver i interviewene eksempler på situationer, hvor det er svært at udføre inklusionstankegangen i praksis. Der gives eksempler på, at det kan være svært at give alle børn eller elever lige opmærksomhed eller finde balancen mellem at støtte det enkelte barn og have øje for resten af elevernes udbytte af undervisningen (fx hvis en elev stikker af). Det er positivt, at interviewene og spørgeskemabesvarelserne tyder på, at der er en fælles forståelse og sprogbrug omkring inklusion blandt væsentlige aktører i kommunen, da dette kan være en vigtig forudsætning for arbejdet med inklusion i praksis (jf. Henze-Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Samtidig peger eksemplerne dog på, at dette ikke er nok i sig selv, og at nogle af de professionelle ude på kommunens institutioner på trods af den fælles tilgang fortsat kan have svært ved at omsætte teori til praksis. ET SPØRGSMÅL OM RESSOURCER I nogle af interviewene bliver begrebet inklusion kædet sammen med spørgsmålet om ressourcer. En leder oplever, at det pædagogiske personale kan have to tilgange til inklusion en ressourcemæssig tilgang og en pædagogisk: Der vil være nogle [pædagogiske medarbejdere] der tænker at det [inklusion], handler om, at vi skal spare ressourcer, og at det er dét, inklusionen handler om, og så er der nogle, der har den pædagogiske vinkel. 24

79 Lederen giver således udtryk for, at der er nogle ansatte, der oplever inklusion som en måde at spare ressourcer på. 7 Medarbejderne i kommunen fortæller ligeledes i fokusgruppeinterviewet, at de oplever, at nogle medarbejdere i kommunen kæder forståelsen af inklusion sammen med økonomiske ressourcer og at inklusion handler om at spare. Spørgsmålet om ressourcer træder dog tydeligst frem i praksis, i det pædagogiske personales daglige inklusionsarbejde. En pædagogisk medarbejder udtrykker det således i forlængelse af en diskussion i fokusgruppeinterviewet om børn med forskellige diagnoser: Problemet er bare, at vi skal stå og undervise med de elever [med autisme eller aspergers] alene i klasserne, og der er gerne et par stykker eller flere i hver klasse, og [vi] skal ligesom et eller andet sted kunne rumme alle de her ting, og så er det, man kan sige inklusion ja, men hvis ikke rammerne er sat til det, så bliver det jo svært at inkludere, fordi skal du tage højde for én elev, eller skal du tage højde for hele klassen? Og hvis der er en, der forstyrrer, og du står alene med en hel klasse, hvad gør du så i den givne situation? Denne sammenkædning af inklusion og ressourcer blandt noget af det pædagogiske personale kan hænge sammen med det øgede fokus på, at inklusion gælder alle børn og ikke kun udvalgte, hvor nogle aktører derfor nu kan opleve, at inklusion gælder flere børn end tidligere, men at rammerne og ressourcerne er de samme. Vi vender tilbage til dette i kapitel 6. INKLUSION ET FÆLLES ANSVAR Flere af aktørerne er i både interviewene og spørgeskemabesvarelserne enige om, at inklusionsopgaven hviler på flere skuldre. Det er en opgave, der dels skal løftes i institutionerne af medarbejderne og børnene, men også en opgave, der finder sted blandt kommunens øvrige medarbejdere (fx Børne- og Ungerådgivningen) og i hjemmene. I et fokusgruppeinterview fortæller en inklusionsvejleder om inklusionsprocessen: Det [inklusion] er sådan en dynamisk proces, der både handler om børnekultur, forældrekultur og voksenkultur og lærere og pædagoger. Hvordan er det, vi italesætter, at børn skal have et godt børneliv, og hvordan er det, at vi hjælper det på vej? 7. Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske og ressourcemæssige rammer i evalueringen udelukkende er belyst gennem interview og spørgeskemaundersøgelsen. Der er således tale om, hvordan de forskellige aktører oplever rammerne, hvilket også er et væsentligt perspektiv. Derudover vil Helsingør Kommune selv i starten af 2017 udarbejde en økonomisk analyse af specialområdet. 25

80 Udsagnet illustrerer det fælles ansvar, som flere af aktørerne mener, at inklusion er. Det handler både om børnene, men også om den tilgang, som de voksne omkring børnene i eksemplet her de pædagogiske medarbejdere og forældrene har til børnegruppen som helhed, og hvordan andre børn fx italesættes af de forskellige aktører. I spørgeskemaet svarer en leder ligeledes, at inklusion ikke blot skabes og sker i børnegruppen, men at det også handler om, hvordan der snakkes ude i familierne og blandt barnets venner. Samme holdning udtrykkes i flere af de øvrige spørgeskemabesvarelser. Inklusion er i aktørernes øjne dermed ikke blot en proces, der finder sted i kommunens dagtilbud og skoler, men en proces, der også skal understøttes af børnene selv og de voksne omkring dem, fx forældrene (se også kapitel 7) et perspektiv på inklusion som et fælles ansvar, der også er kendt fra andre undersøgelser (se fx Henze-Pedersen m.fl., 2016; Niss m.fl., 2016). 26

81 KAPITEL 5 KORTLÆGNING AF INKLUSIONSINDSATSER Dette kapitel fokuserer på Helsingør Kommunes inklusionsindsatser. I kapitlet afdækkes, hvilke konkrete tiltag der arbejdes med i praksis, på skolerne og i dagtilbuddene samt forskellige aktørers oplevelser af arbejdet med indsatserne. Kapitlet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og dagtilbudsledere samt fokusgruppe- og enkeltinterviews med dagtilbudsledere, skoleledere, pædagogisk personale i dagtilbud, skolelærere, medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen og inklusionsvejledere i Helsingør Kommune. 8 ARBEJDET MED INKLUSION I PRAKSIS Skoler og dagtilbud i Helsingør Kommune arbejder som skitseret i forrige kapitel med metodetilgangen LØFT, som indebærer at arbejde løsningsfokuseret og se ressourcer hos det enkelte barn frem for begrænsninger. En tilgang, som ligger meget tæt op ad anerkendende pædagogik, hvor de professionelle omkring barnet tager udgangspunkt i barnets ressourcer frem for at fokusere på dets fejl (Lynge, 2007). I dialogen med de forskellige aktører omkring barnet anvendes redskabet Børnelinealen 9 sammen med metodetilgangen LØFT. Derudover lægges der vægt på, at 8. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole, samt spørgeskemabesvarelser fra 6 skoleledere og 26 dagtilbudsledere. 9. Børnelinealen er et fælles fagligt pædagogisk redskab i Helsingør Kommune, der anvendes i forbindelse med at måle børns trivsel og udvikling. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsorienteret tilgang. 27

82 inklusion handler om at give alle børn lige muligheder for at blive et værdifuldt medlem af fællesskabet. Gennem de sidste år har det pædagogiske personale i Helsingør Kommune arbejdet med denne metodetilgang, forståelsen af inklusion (som blev præsenteret i kapitel 4) og forskellige inklusionsindsatser (Helsingør Kommune, 2013). Nogle af disse indsatser vil vi se nærmere på i dette kapitel. INKLUSIONSINDSATSER I HELSINGØR KOMMUNE I dette afsnit beskæftiger vi os med de mere generelle tiltag, som skolerne og dagtilbuddene anvender i deres praksis til at fremme inklusion. Disse spørgsmål er validerede og anvendt i andre spørgeskemaundersøgelser og giver et overordnet billede af, hvordan forskellige institutioner arbejder med inklusion (Niss m.fl., 2016). Vi har i spørgeskemaundersøgelsen til skoleledere spurgt ind til specifikke tiltag, og til dagtilbudsledere har vi spurgt ind til mere generelle tiltag. Vi starter med at beskrive skoleledernes svar, og derefter går vi til dagtilbudsledernes. Skolelederne er i spørgeskemaet blevet præsenteret for en række tiltag og spurgt om, hvorvidt de arbejder med dem til at fremme inklusionen på deres skole, samt hvor længe de har gjort det. Som det ses af tabel 5.1, arbejder de fleste skoler i Helsingør Kommune allerede med de fleste tiltag og har gjort det længe. Samme tendenser ses i andre tidligere undersøgelser (Niss m.fl., 2016). 28

83 TABEL 5.1 Skoleledelser fordelt efter svar på spørgsmålet: Hvilke af følgende tiltag arbejder I med for at fremme inklusion, og hvor længe har I arbejdet med dem på skolen? Antal. Har anvendt mere end 1 år Har anvendt 1 til 3 år Har anvendt mere end 3 år Har anvendt, men gør det ikke længere Vi anvender ikke dette på skolen Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering Holddannelse Målrettet arbejde med klasserumsledelse Målrettet arbejde med elevernes trivsel Styrkelse af elevernes sociale sammenhold Styrkelse af lærer-elev relationer Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer Tiltag, hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige-/drengecafeer, legegrupper el.lign Tiltag, hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Samarbejde mellem SFO og lærere Mentorordninger Særlige tiltag i forbindelse med understøttende undervisning Anm.: Kilde: I alt 6 skoler har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskema udsendt til skoledere i Helsingør Kommune. 29

84 Man kan sige, at skolerne arbejder med ret mange tiltag for at fremme inklusionen på skolerne, og at de har gjort det i mere end de 3 år, hvor inklusion har været på dagsorden i skolerne. Af tabel 5.1 ses det, at de tiltag, som flest skoler arbejder med for at fremme inklusion, og som er anvendt i mere end 3 år, er Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering, Målrettet arbejde med elevernes trivsel, Styrkelse af elevernes sociale sammenhold, Styrkelse af lærer-elev relationer og Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner. Hvorimod Særlige tiltag i forbindelse med understøttende undervisning er et tiltag, der først er arbejdet med inden for de sidste 1-3 år. Og endelig kan der peges på, at der kun arbejdes med tiltaget Mentorordninger på halvdelen af skolerne. Vi har yderligere spurgt til, hvordan disse indsatser anvendes. Og som det ses i tabel 5.2, retter flest indsatser sig mod mindre grupper af elever eller mod enkeltelever. TABEL 5.2 Indsatser fordelt efter svar på spørgsmålet: Hvordan er vægten samlet set mellem inkluderende indsatser, der retter sig mod hhv. klasser/grupper af elever eller enkelte elever på din skole?. Procent. Antal Procent. Flest indsatser har rettet sig mod hele klasser 1 16,67 Flest indsatser har rettet sig mod grupper af elever 3 50,00 Flest indsatser har rettet sig mod enkeltelever 2 33,3 I alt Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune Fordelingen, der ses i tabel 5.2, viser, at der overvejende arbejdes med flest tiltag, der retter sig mod grupper af elever. Dette fund understøtter pointen om at arbejde mere med læringsmiljøer frem for direkte støtteforanstaltninger til enkeltelever. Ligeledes er dagtilbudslederne i spørgeskemaet dog i en åben svarkategori blevet spurgt til, hvilke tiltag, de arbejder med for at fremme inklusion. Deres svar bærer præg af en tydelig italesættelse af de overordnede indsatser, der er iværksat fra øverste niveau i kommunen. Dagtilbudslederne nævner følgende tiltag, de arbejder med, der fremmer inklusion: Opretholdelse af en inkluderende kultur, herunder inklusionsvejledning hver uge Tilpasning af hverdagen og indretningen efter børnenes behov, herunder fleksible grupper og aktiviteter, så alle har mulighed for at deltage i fællesskaber, arbejde pædagogisk i små grupper, hvor alle høres og ses 30

85 LØFT tænkningen skal være i spil hos alle børn, voksne, forældre osv. Børnelinealen 10 SMTTE-modellen 11 Relationslege, mobbekuffert ved forældrekomsammen Familiedialog (for beskrivelse, se afsnit om Familiedialog) Forældresamarbejde, herunder familiedage Læreplaner Kompetenceudvikling Fri for mobberi, projekt via Mary Fonden. Der er i modsætning til skolelederne ikke spurgt ind til, hvor længe de har arbejdet med de konkrete tiltag. Derfor kan denne evaluering ikke bidrage med viden herom. TVÆRFAGLIGT FORUM Det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne er bevidst om, at de ca. en gang om måneden har mulighed for at rejse alle slags bekymringer om et barn eller måden at arbejde med barnet eller en gruppe af børn på i Tværfagligt Forum (TF). I Tværfagligt Forum skal eksperterne yde hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger som fx en støttepædagog. Nogle af de pædagogiske medarbejdere fra skoler og institutioner hentyder til dette forum som et sparringsforum, hvor der sidder interne eksperter som sagsbehandlere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, talehørepædagoger, psykologer osv. En blandt det pædagogiske personale udtaler: Ja, man kan sige rejse nogle spørgsmål, men det, der er fokus på, [er], at man som pædagog eller lærer skal føle sig mere kompetent til en opgave, som man går og bøvler med, som er svær for en, ikke? For bedre at kunne inkludere børn, som er særligt udfordret på den ene eller anden [måde], eller som man føler sig udfordret i forhold til. Citatet illustrerer pointen om, at det, der er fokus på i Tværfagligt Forum, er, hvordan man som pædagogisk personale kan klædes bedre på til at arbejde med specifikke udfordringer i forhold til at inkludere alle børn 10. Børnelinealen er et fælles fagligt pædagogisk redskab i Helsingør Kommune, der anvendes i forbindelse med at måle børns trivsel og udvikling. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsorienteret tilgang. 11. SMTTE-modellen er et funktionelt refleksionsredskab, der anvendes af mange institutioner. Modellen består af fem elementer: Sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. 31

86 fremfor at få istandsat diverse støtteforanstaltninger til barnet. Oplevelserne blandt det pædagogiske personale med Tværfagligt Forum er overvejende positive. Det pædagogiske personale på en stue havde forsøgt at inkludere et barn ved hjælp af mere generelle inklusionstiltag, men uden held, selvom de gjorde sig store anstrengelser. Pædagogisk medarbejder 1: Vi fik [en] supervision fra en psykolog og det, vi fik ud af det, det var faktisk at få fælles fodslag og få lagt en handleplan. Vi agerede allesammen på forskellige måder og prøvede det ene og det andet. Pædagogisk medarbejder 2: og det kunne hun se fra oven og sige, han har bare brug for det her, og det hjalp. Med andre ord fungerer TF efter hensigten, således at der først og fremmest skeles til barnets tarv og dernæst til medarbejdernes fordel, således at de får hjælp til at løse særlige problematikker i forhold til inklusionsarbejdet, som de støder på i deres daglige praksis. På baggrund af ovenstående ser det ud til, at Tværfagligt Forum bidrager til at hjælpe det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler med at løfte arbejdsopgaven med at inkludere alle børn. OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I Helsingør Kommune arbejdes der for at forbedre institutionelle overgange i børns liv og for at skabe en større helhed og sammenhæng. Det gøres ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale og etablere nye procedurer for overgange, hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Det samlede overgangsmateriale er tilgængeligt på Kilden 12 (Helsingør, 2016). Der er fokus på et godt samarbejde mellem dagtilbud som afgivende institution og skoler som modtagende institutioner, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Fra forskningen ved vi, at en god overgang for barnet har stor betydning for trivslen det nye sted (se Broström, 2001; Margetts, 2000) Jo bedre samarbejde der er mellem de fagprofessionelle voksne, des bedre start får barnet. Overordnet peger dagtilbudslederne på, at de selv følger retningslinjerne for overgange for alle børn i Helsingør Kommune. 13 Alligevel ef- 12. Kilden er Helsingør kommunes intranet, hvor kommunens medarbejdere bl.a. kan finde informationer, skemaer og skabeloner. Der er tale om en elektronisk platform, hvor offentlige dokumenter vedr. institutionerne er tilgængelige. Den enkelte medarbejder anvender et personlig brugerid og password til at logge ind med. 13. Vi har i denne undersøgelse ikke gennemført interview med det pædagogiske personale i 0. klasse. Det har betydet, at vi ikke har viden om overgangen fra dagtilbud til skole fra det pædagogiske 32

87 terlyser de en mere fælles metode for samarbejdet med alle skoler, da overleveringen vanskeliggøres, idet skolerne har deres egne forskelligartede procedurer for overlevering. En blandt det pædagogiske personale udtaler: Det virker lidt usystematisk, kan man sige, og lidt afhængigt af, hvilken skole man leverer børn til, og der er både gode oplevelser og mindre gode. Gennemgående for skoleledere og dagtilbudsledere nævner de, at der for overgangen fra dagtilbud til skolen anvendes følgende tiltag: Overleveringssamtaler (kun for børn med særlige udfordringer) Informationsmøde for forældre Besøg på skolen. Dertil kommer en række forskellige og individuelle tiltag, som hver enkelt institution arbejder med for at lette overgangen for børnene fra dagtilbud til skole. Nogle dagtilbud og skoler har et meget tæt samarbejde, hvor de har stor fokus på, hvilke tiltag der kan lette overgangen. Af tiltag, der arbejdes på, nævnes samarbejde om profilering og branding af distrikt, etablering af fælles foredrag og temaaftener for personaler og forældre, etablering af samarbejdsgrupper mellem børnehave og skole osv. Disse tiltag bidrager samlet set til at lette overgangen fra dagtilbud til skole for det enkelte barn. OVERLEVERINGSPRAKSISSER Overlevering af børn fra dagtilbuddet til skolen foregår sådan, at det pædagogiske personale i dagtilbuddet mødes med det pædagogiske personale i skolen for mundtligt at videregive oplysninger om de børn, der skal starte i 0. klasse. I forbindelse med disse samtaler efterspørger det pædagogiske personale i dagtilbuddene mere tid til overleveringssamtaler. En inklusionsvejleder og pædagog udtrykker behovet således: Jeg kunne godt tænke mig, der blev sat noget mere tid af til de der overleveringssamtaler, for der er 4 minutter pr. barn, hvis du taler hurtigt, og er der noget, så kan du få 2 minutter ekstra en anden dag, ikke? Altså, der er ikke tid nok til at overlevere, så man synes som pædagog, at man har afleveret de børn, man synes, der er noget med på en ordentlig og forsvarlig måde. Således opleveres det af det pædagogiske personale i dagtilbuddene som en stor frustration ikke at få lov til at give en ordentlig overlevering af personale i skolernes perspektiv, men udelukkende fra personalet i dagtilbud og forældrenes perspektiv. 33

88 alle børns udfordringer. Med ordentlig menes der, at hvert barn gennemgås med henblik på at informere om dette barns særlige behov. En dagtilbudsleder siger: I år måtte vi ikke engang overlevere de børn, som vi ikke synes, der var noget særligt SÆRLIGT med. Det pædagogiske personale giver udtryk for, at det store udviklingsarbejde, som er foretaget i dagtilbuddet i årene, inden barnet starter i skole, risikerer at gå tabt, når overleveringen sker tilfældigt. Den tilfældige overlevering kommer blandt andet til udtryk ved, at det opleves, at der ikke er tilstrækkelig vidensdeling blandt det pædagogiske personale i skolen, eller at denne foregår til personer, der ikke nødvendigvis skal have børnene i deres klasse, i forbindelse med at børn overleveres til skolerne. Dernæst peger dagtilbuddene på, at skolerne også godt kunne være bedre til at kontakte dem, når de oplever, at der er børn i børnehaveklassen, som har det svært i skolen. En del medarbejdere i dagtilbuddene sidder tilbage med en følelse af, at det er svært at gennemskue, om skolerne gør brug af deres overlevering, da de generelt mangler en tilbagemelding på denne. Samlet set peger dagtilbudslederne og de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene på at der sker en styrkelse af overgangen fra dagtilbud til skolen. Det ser ud til at være et behov for at undersøge nærmere, hvordan viden om børnene overleveres til skolerne, således at det udviklingsarbejde der allerede er foretaget i dagtilbuddene, fastholdes i det videre arbejde med børnene i skolen. POSITIVE OPLEVELSER Der er dog også positive oplevelser med overlevering af børnehavebørn til skolerne. Specielt oplever nogle dagtilbud, hvor afstanden (fysisk) til skolen ikke er stor, dagtilbud med små enheder eller dagtilbud, der allerede gennem årene har oparbejdet et godt samarbejde til en bestemt skole, at de har bedre muligheder for et samarbejde med skolen om overlevering af børn fra dagtilbud til skole. En dagtilbudsleder udtaler: Vi har gjort det, at vi har inviteret over til nogle netværksmøder. Der er skolen stillet op, også meget før tid 1. maj, og det fungerede godt. Vi har haft efterfølgende også, og så skole AKT er også kommet ind, og det er fungeret rigtigt, rigtigt fint. Så har jeg lavet et pilotforsøg, som jeg også vil gøre næste år, og inviteret dem, der skulle gå på [navn på skole], de er kommet ned, fordi vi har gymnastiksalen en gang om ugen, som vi kan lege i. Det er super heldigt, så vi inviterede de nærliggende institutioner, som også skal gå på [navn på skole], til at lege, være sammen, møde hinanden. Vi inviterede skolen, og skolen var super positiv og stillede op med SFO og ledere og skolelærere, så de også på den måde kunne lære hinanden at kende. De andre børn var også med. De var bare inde i den anden sal og lege, så der var ikke 34

89 nogen, der blev ekskluderet. Alle de stor-gruppe børn var med, og vi spiste frokost, og det var et rigtigt fint, lille forløb. Nogle daginstitutioner går endda så langt, at de udlåner medarbejdere i maj og juni til SFO en, når de store børnehavebørn skal starte i skole. 14 Det hjælper først og fremmest børnene med at føle sig trygge sammen med en voksen, de kender i den nye verden, men giver også pædagogerne en indsigt i SFO en og skolen. Og samtidig en vished om, at den viden, der er bygget op om børnene over de sidste år, bringes i spil i deres nye hverdag. INKLUSIONSVEJLEDERE På skolerne og i dagtilbuddene i Helsingør Kommune er der i løbet af de sidste år ansat og uddannet et antal inklusionsvejledere. Formålet med inklusionsvejlederne er, at de kan støtte og vejlede udviklingen af de inkluderende læringsmiljøer og de pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Derudover kan de være behjælpelige med at igangsætte en dialog omkring nogle udfordrende situationer i fx lærerteamet, miljøet i klassen osv. Inklusionsvejledernes opgave er at arbejde i miljøet både med grupper af elever og med enkeltstående sager. Inklusionsvejlederens opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i skoler og institutioner. Der er udpeget en række medarbejdere til jobbet som inklusionsvejledere både i dagtilbuddene og i skolen. Ca. 60 medarbejdere har deltaget i et kompetenceforløb 15 med fokus på udvikling af følgende områder: Deltagerne erhverver sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inkluderende processer i dagtilbud og skoler. Viden, der bygger på national og international forskning. Deltagerne erhverver sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Deltagerne udvikler handlekompetencer i at medvirke til at styrke inkluderende praksis i dagtilbud og skoler- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter (Helsingør, 2016). 14. SFI har i denne evaluering ikke mulighed for at vurdere de økonomiske prioriteringer bag udlåningen af medarbejdere fra dagtilbud til SFO. Det kan derfor ikke udelukkes, at det at bruge denne dagtilbudsleders positive erfaringer kan have økonomisk betydning. 15. Forløbet bestod af to moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. Modulerne blev tilpasset, så de afspejlede Helsingør Kommunes inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. 35

90 ANVENDELSE AF INKLUSIONSVEJLEDERE I SKOLER OG DAGTILBUD I interviewene med inklusionsvejlederne er budskabet for, hvad der har en betydning, tydeligt. Medarbejderne peger på to vigtige faktorer, der har indflydelse på, om jobbet som inklusionsvejleder kan udføres succesfuldt. Faktorerne er: Definition af inklusionsvejlederens rolle Tildeling af tid. Flere inklusionsvejledere giver udtryk for, at det er vigtigt, at der i samarbejde med ledelsen defineres, hvilken rolle inklusionsvejlederne skal have (særligt i forhold til at undgå gnidninger mellem kollegaer). Og der synes da også især på dagtilbudsområdet at være en del forvirring omkring inklusionsvejlederens rolle. Kommunen har udarbejdet en funktionsbeskrivelse af inklusionsvejlederens rolle, som det pædagogiske personale i dagtilbuddene finder bred. Interviewmaterialet indikerer, at der ikke fra dagtilbudsledelsens side er forsøgt at definere en mere specifik beskrivelse for inklusionsvejledere i dagtilbuddene. Modsat skolerne, hvor skolelederne i de sidste 2-3 år gennem netværksmøder har arbejdet med at koordinere og få etableret fælles retningslinjer for, hvordan arbejdet med inklusion skal foregå på skolerne. Der er altså defineret et fælles syn på, hvordan der arbejdes med inklusion, herunder inklusionsvejlederens rolle. Pædagogisk personale, der har haft virke på både skoler og i dagtilbud, og enkelte ledere er fuldt ud klar over den store forskel, der er på måden, hvorpå inklusionsvejledere er organiseret og anvendes i dagtilbud og på skoler. Nogle dagtilbud anvender deres inklusionsvejleder som primusmotor i forhold til Tværfagligt forum. Det vil sige, at det er inklusionsvejlederen, der skal varetage opgaven med at bringe bekymringsbørn (som dagtilbudslederen betegner dem), op i TF. Inden da er det vedkommendes opgave: at der bliver kigget på Børnelinealen, at vi tager LØFT som indgang, og at vi kommer igennem de skemaer, og hvad der er af bekymringer, og får nogle kvalificerede diskussioner og siger: Er det så bekymrende, at vi skal tage barnet til TF eller ej. Så er det ligesom hende, der skal opsamle som kontaktpædagog og lave et indstillingsskema. I andre dagtilbud peges der på, at det er decideret meget svært at kunne indgå som inklusionsvejleder og hjælpe kolleger med de udfordringer, som de har, fordi der ikke er øremærket tid, den enkelte kan bruge på fx at observere en gruppe af børn eller den måde, pædagogerne interagerer 36

91 med børnene i forhold til at kunne give supervision. Lederen fortæller: Hos os er det jo meget lavpraktisk, fordi der er ikke timer til [opgaven]. På skolerne blandt de interviewede er der flest tilfælde, hvor inklusionsvejlederne har op til en halv eller hel stilling. Årsagen til, at skolelederne har valgt at organisere det sådan, er, at det kan give noget fleksibilitet i forhold at arbejde i forskellige klasser med inklusionsopgaven. Modsat er dog der også nogle, der har et mindre antal timer, fx 4 timer pr. uge. En del af det pædagogiske personale på skolen giver udtryk for, at de har haft stor gavn af adgangen til inklusionsvejlederen og de projekter, denne har iværksat. I modsætning hertil peger det pædagogiske personale i dagtilbuddene på, at det er svært at gøre meget mere end at sparre med sin kollega, da der ikke er afsat tid til opgaven. På skolerne i Helsingør Kommune virker det til, at der sker en god udnyttelse af inklusionsvejlederne. Man må formode, at udbyttet for børnene i skolerne er større, selvom vi ikke har nogen måling af elevernes læring og trivsel, der kan understøtte dette. Situationen ser noget anderledes ud i dagtilbuddene. Umiddelbart oplever pædagogerne, at inklusionsvejlederkompetencerne er tilgængelig i de enkelte dagtilbud, men de ikke udnyttes optimalt, da der er tale om personaler, der ikke har fået tildelt øremærket tid på samme måde som i skolerne til at varetage inklusionsvejlederfunktionen. Samme tendenser er set i tidligere undersøgelser, som blot kun er udført på skoleområdet (Dyssegård & Egelund, 2015). INKLUSIONSVEJLEDERNES ERFARINGER MED KONKRETE TILTAG Af fokusgruppeinterviewet med inklusionsvejlederne fremgår det, at de allerede har rigtig mange og positive erfaringer med konkrete tiltag på hver deres institution. Tiltag, der anvendes på grupper af børn, mindre grupper af børn og enkelte børn. Men for både inklusionsvejlederne på dagtilbuds- og skoleområdet synes der at være nogle overordnede aktiviteter, som særligt er fremtrædende og tilbagevendende i deres arbejde med inklusion. Der er tale om aktiviteter, som strukturrammer og samlinger, hvilket også er tilfældet i andre undersøgelser (Niss m.fl., 2016). Fælles for disse aktiviteter er, at de er en integreret del af hverdagen i både dagtilbuddene og folkeskolerne, hvor de anvendes til at skabe forudsigelighed for børnene. I skolerne arbejdes der meget konkret med fx introbånd, trivselssnak, læsebånd, hvor eleverne bliver introduceret for dagens program, snakker om, hvordan de har det, og starter med at læse. En medarbejder blandt det pædagogiske personale i skolen udtaler: En anden ting, som også er sket i år, som hjælper, det er, at vi den første halv[e] time hver morgen, der har vi noget, vi kalder 37

92 introbånd, så der har man sin, for så vidt det er muligt, sin egen klasselærer, og der gennemgår man lige dagens skema, hvad er der for, hvad står der på ugeplanen, hvis der er vikarer, hvem skal man have, hvor skal man være, og det hjælper altså alle, også dem med særlige behov, men det hjælper alle eleverne, at de har en eller anden forudsigelighed. Pointen i dette citat er, at alle børn har brug for den forudsigelighed, som det at rammesætte dagen kan, men især elever med særlige behov har gavn af tiltaget introbånd. Derudover arbejder både skolerne og dagtilbuddene med visualisering af daglig struktur (genkendelighed), ofte i form af piktogrammer, hvilket mest formidles ved samlinger. Den forudsigelighed, det giver specielt børn med særlige udfordringer, men også børn uden, at få gennemgået, hvad dagen bringer, bidrager til, at inklusionen har bedre betingelser (Helmke m.fl., 2008). FAMILIEDIALOG Redskabet Familiedialog har familien i centrum. Formålet med dialogportalen er at støtte op om og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børne- og ungeområdet. I dialogværktøjet Familiedialog har de professionelle (det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler, socialrådgivere, psykologer osv.), eller andre omsorgspersoner mulighed for at vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvilken indsats der kræves, og hvad de involverede parter hver især skal gøre for at forbedre barnets trivsel indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. FAMILIEDIALOG HVORDAN FUNGERER PORTALEN I PRAKSIS? Overordnet giver det pædagogiske personale både på skole- og dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune udtryk for, at redskabet Familiedialog har relevans i forhold til at få koordineret og vidensdelt indsatser. Samtidig med at de peger på, at intentionerne med redskabet er ideelle i forhold til et tværfagligt samarbejde. 38

93 FIGUR 5.1 Skolelederes svar på spørgsmålet: Bruger I redskabet Familiedialog? Antal Har brugt det en del gange Har brugt det enkelte gange Har aldrig brugt det Anm.: N = 6. Kilde: Spørgeskema udsendt til skoleledere i Helsingør Kommune. Af figur 5.1 ses det, at skolelederne i overvejende grad har brugt Familiedialog en del gange eller enkelte gange. 2 ud af de 6 skoleledere i Helsingør Kommune har aldrig brugt redskabet. FIGUR 5.2 Daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: Bruger I redskabet Familiedialog? Antal Har brugt det en del gange Har brugt det enkelte gange Har aldrig brugt det Anm.: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbudsledere i Helsingør Kommune. I figur 5.2 vises dagtilbudsledernes svar på samme spørgsmål. 16 ud af 26 dagtilbudsledere har aldrig anvendt redskabet Familiedialog. Dette kan naturligvis skyldes, at institutionerne ikke har børn, hvor det er nødvendigt at anvende Familiedialog. Alle respondenter er dog blevet bedt om at angive en kort beskrivelse af deres oplevelse af redskabet, herunder relevans og potentiale af redskabet. Blandt besvarelserne uanset om respon- 39

94 denterne er positivt eller negativt indstillet over for redskabet er der umiddelbart enighed blandt det pædagogiske personale i skoler og dagtilbud om, at anvendelsen af redskabet er meget ressource- og tidskrævende, hvilket indebærer, at det er svært at implementere, samt at det stiller krav til forældrene om at deltage aktivt. En dagtilbudsleder forklarer: Modsat nogle [forældre], som slet ikke kan gå på nettet, måske heller ikke vil samarbejde med os omkring det, heller ikke vil have det skrevet ned, det giver også nogle andre dilemmaer, hvor vi så tager det i skrevet form, det er jo også tidskrævende at sidde, dels med en skribent, dels med en forælder, og så har jeg jo nærmest ryddet hele mit hus, ikke? Det tager lang tid, og så skal det accepteres og sendes ud, og så skal vi op igen og sidde, og så må der ikke stå det og det, og kan du ikke finde et andet ord. Derudover peger flere respondenter på, at redskabet er for akademisk til socialt udsatte og tosprogede familier, hvilket betyder, at det pædagogiske personale i skolerne og dagtilbuddene ikke er i stand til at få forældrene til at arbejde med redskabet. En skoleleder forklarer: Jamen, en del af udfordringerne er at få familierne ind og bruge det [Familiedialog], altså, det kan godt være, det er godt tænkt. Det tror jeg sådan set, det er, det understøtter den metodetilgang vi arbejder med, men det understøtter måske ikke, hvis du er enlig mor og bor herovre i [navn på udsat område] og har et par unger. Hvornår er det, du har et overskud til at logge ind på en kommunal side og sidde og reflektere over... eller kigge i de her udviklingsplaner osv. På den måde er det måske en lille smule fortænkt i forhold til, hvad det er for nogle borgere, vi har med at gøre, ikke? Modsat er redskabet meget velegnet til familier, der mestrer IT og det danske sprog. De peger endvidere på, at der savnes en måde at kunne journalisere sager, således at redskabet får et mere langsigtet perspektiv. Som en af det pædagogiske personale beskriver: Jeg har faktisk brugt det [Familiedialog] og var helt vildt fascineret af det, fordi jeg synes, det var en fed måde at gøre det på. Det er meget omstændigt, ikke? Men det jeg synes var det allerstørste problem, det var, at man ligesom skulle afslutte sagerne, vi kunne ikke bruge det jeg forestillede mig lidt, at nu fik vi endelig et system, så vi kan koble os op på hele denne her digitalisering, der ligger i Helsingør Kommune, så ikke vi skal have hængemapper, altså, så ikke vi skal køre to systemer. Det kunne man så ikke. Nu har jeg så lige fået at vide, at det er nok det, der kommer, det næste skridt på det er, at man rent faktisk kan journalisere i det i en eller anden form, så vi kan komme videre, og 40

95 så synes jeg, at det får et andet perspektiv, for så behøver man ikke kun at tage udgangspunkt i, når man har nogle svære sager. Desuden synes der blandt de forskellige faggrupper i Helsingør Kommune at være forskellige holdninger til, hvorvidt redskabet skal anvendes i samarbejdet med familierne. Nogle pædagogiske personaler i dagtilbud og skoler har oplevet, at de har brugt rigtig meget tid på at bruge redskabet, men at samarbejdspartnere internt i kommunen ikke har ønsket at gøre brug af redskabet, hvorfor man så har følt, at det var spildt arbejde. På baggrund af den relevans, som dagtilbudsledere ser, at redskabet har, efterspørges det i spørgeskemaundersøgelsen, at Børne- og Ungerådgivningen og familierådgivningen træder langt mere i karakter, så redskabet bliver en naturlig del af det tværfaglige samarbejde. Derudover er der behov for ensartet undervisning i redskabet, således at der skabes klarhed over, hvordan redskabet anvendes. Interviewmaterialet giver indtryk af, at det pædagogiske personale i skoler og dagtilbud samt inklusionsvejledere oplever, at arbejdet med redskabet Familiedialog er for besværligt i forhold til udbyttet. 41

96

97 KAPITEL 6 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT LEDERE OG PERSONALE Dette kapitel beskriver, hvordan skole- og dagtilbudsledere, pædagogisk personale i dagtilbud og skole, inklusionsvejledere samt medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen oplever arbejdet med inklusion i Helsingør Kommune. Kapitlet inddrager både resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt de forskellige interview. 16 Kapitlets formål er dels at belyse, hvordan de professionelle oplever og praktiserer inklusion på skolerne og i daginstitutionerne, dels at belyse, hvordan inklusion understøttes af de fagprofessionelle i kommunen. Da de forskellige aktørers roller og ansvarsopgaver varierer betydeligt, giver kapitlet et komplekst og mangesidet billede af arbejdet med inklusion i Helsingør Kommune. Kapitlet indleder med at belyse de forskellige aktørers oplevelse af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Derefter fokuserer kapitlet på ledernes og det pædagogiske personales oplevelser af tilstedeværelsen af viden og kompetencer på skolerne og i institutionerne. Afslutningsvist behandles de forskellige aktørers oplevelse af samarbejdet med kommunen, ledelsen og forældrene. 16. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 1 fokusgruppeinterview med medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, 1 fokusgruppeinterview med inklusionsvejledere, 2 individuelle interview med skoleledere, 1 fokusgruppeinterview med ledere i dagtilbud, 3 fokusgrupper med pædagogisk personale i dagtilbud og skole, samt spørgeskemabesvarelser fra 6 skoleledere og 26 dagtilbudsledere. 43

98 RAMMER OG RESSOURCER Tidligere undersøgelser har vist, at det pædagogiske personale i det daglige arbejde med inklusion, kan opleve et behov for flere ressourcer og fleksible fysiske rammer, for at inklusion kan lykkes (Niss m.fl., 2016). Vi har spurgt skole- og dagtilbudslederne, hvordan de vurderer rammerne for arbejdet med inklusion. Som det fremgår af figur 6.1, vurderer alle 6 skoleledere, at de økonomiske rammer for arbejdet med inklusion er dårlige. Blandt dagtilbudslederne er fordelingen mere ligelig. Her vurderer halvdelen, dvs. 13 dagtilbudsledere, at de økonomiske rammer er dårlige eller meget dårlige, mens 10 vurderer, at de er gode, figur 6.2. FIGUR 6.1 Skolelederes vurdering af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Antal. Antal Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige Ved ikke Vurdering af økonomiske rammer Vurdering af øvrige rammer Anm.: N = 6. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune. 44

99 FIGUR 6.2 Daginstitutionslederes vurdering af de økonomiske og øvrige rammer for inklusionsarbejdet. Antal Antal Meget gode Gode Dårlige Meget dårlige Ved ikke Vurdering af økonomiske rammer Vurdering af øvrige rammer Anm.: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til dagtilbuds- og skoleledere i Helsingør Kommune. I spørgeskemaundersøgelsen har skolelederne haft mulighed for at uddybe deres besvarelse vedrørende rammerne. Her peger to skoleledere på, at de føler sig udfordret af Helsingør Kommunes nye tildelingsmodel, der fordeler midler til støtte på baggrund af blandt andet elevens socioøkonomiske baggrund. Fordi de to skoledere har elever med en høj socioøkonomisk baggrund på deres skoler, mener skolelederne ikke, at de får tildelt tilstrækkelige midler til at iværksætte de nødvendige indsatser. I det individuelle interview uddyber en skoleleder problematikken. Skolelederen fortæller, at skolen på trods af en prioritering af, hvilke inkluderende indsatser der skal sættes i værk, alligevel oplever udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen: På den måde har jeg indtil videre valgt at prioritere nogle ressourcer, som jeg sådan set ikke har. Det ved jeg jo godt, at det jo har en tid. Der er allerede et politisk fokus på, hvordan det kan være, der er de her ubalancer, men en af mine pointer er jo, at der er op til en tredjedel forskel i pris eller udgift pr. elev [ ]. Hvis jeg også skal fastholde, at vi har det laveste sygefravær blandt skolerne i den her kommune. Jeg skal også fastholde, at vi har nogle medarbejdere, der har en mulighed for at trives [ ] Der mangler jeg i øjeblikket de der par millioner om året, så man kan sige, en lille smule presset på økonomien, men ellers gode rammer. 45

100 Spørgeskemaundersøgelsen såvel som de individuelle interviews indikerer således, at der blandt nogle ledere, og særligt blandt nogle af skolelederne, er en oplevelse af at være presset på økonomien. Vi har også spurgt ind til skole- og dagtilbudsledernes vurdering af de øvrige rammer, der omfatter de fysiske, strukturelle og ressourcemæssige rammer. Som det fremgår af figur 6.1, vurderer 4 ud af 6 skoleledere disse til at være dårlige. Blandt dagtilbudslederne er fordelingen igen mere ligelig, figur 6.2. Her vurderer 13 ud af 26, at de øvrige rammer er gode eller meget gode, og 11 ledere vurderer, at de er dårlige eller meget dårlige. Da definitionen af øvrige rammer er bredt formuleret, er informanterne blevet opfordret til at uddybe besvarelsen. Blandt de skole- og dagtilbudsledere, der vurderer de øvrige rammer som dårlige eller meget dårlige, peges der blandt andet på, at de fysiske rammer kan være en udfordring. Nogle skoleledere peger fx på behovet for flere undervisningslokaler på skolerne. Dagtilbudsledere efterspørger tilsvarende flere rum og fysiske rammer, der giver bedre muligheder for at tilgodese børn med særlige behov. RESSOURCER TIL STØTTE Spørgsmålet om tilstedeværelsen af økonomiske og ressourcemæssige rammer til inklusionsarbejdet er også et tema, der berøres i interviewene med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen samt de pædagogiske medarbejdere i kommunens dagtilbud og skoler. I Børne- og Ungerådgivningen giver nogle af medarbejderne udtryk for en oplevelse af, at de nødvendige ressourcer eller viden ikke er til stede i almenområdet på samme måde som de er i specialområdet. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen siger: Det har jo hele tiden været sådan, at det samlede budget var det samme. Det har jeg ikke forstand på, om det er. Men når man ser på nogle enkelte børn, så kan det jo se ud som om, at de får et tilbud, der koster lidt mindre, end det havde gjort tidligere, hvis de havde fået det specielle, det særlige tilbud eller lidt flere støttetimer. Altså, det ser ud som om, der er nogle børn med nogle udfordringer, som får mindre hjælp, end de ville have fået tidligere. Blandt nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen er der således en oplevelse af, at nogle af de børn, der skal inkluderes, ikke får den støtte, de har behov for. En medarbejder fremhæver fx, hvordan hun oplever, at nogle børn med særlige behov ikke får ekstra støtte, men bliver placeret i en almenklasse på lige fod med andre børn. Hun beskriver det på følgende måde: 46

101 Oplevelsen for mig blev lidt for tit, at enten så blev barnet tilbudt et specialtilbud, eller også så blev barnet i klassen på lige fod med de andre børn, som det hele tiden havde været, og jeg synes, det var så trist at se, at de gode intentioner og tanken om, at her har vi et barn, hvor vi faktisk tror på, at inklusion vil være det rigtige for barnet. Men det har ikke været muligt for skolerne at iværksætte den indsats, der skulle til. Trods gode intentioner oplever medarbejderen, at skolerne mangler ressourcer til at iværksætte den nødvendige indsats over for eleven. Ifølge medarbejderen udebliver indsatsen blandt andet på grund af skiftende personale, manglende erfaring og for få tildelte støttetimer til den enkelte elev. Blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene er der tilsvarende en oplevelse af, at nogle børn ikke får de nødvendige støttetimer på grund af manglende ressourcer i institutionen. Oplevelsen af manglende ressourcer til støtte understreges af en skoleleder, der fortæller, at hun opfordrer sine medarbejdere til kun at søge den ekstra støtte, hvis de er 120 pct. sikre på, at det er nødvendigt. Det skyldes dels, at skolens økonomi ikke er gearet til det, dels at forestillingen om, at barnet skal have tildelt støttetimer, der specifikt går til det enkelte barn, ikke er i overensstemmelse med tanken om, at inklusion omhandler alle elever. Oplevelsen af, at der er nogle elever, der har brug for støtte, men ikke får det, påpeges også af et notat fra Inklusionspanelet (Nielsen & Skov, 2016). Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere er der en oplevelse af mangel på politisk anerkendelse af, at inklusionsarbejdet ikke er udgiftsneutralt, men tværtimod kræver ekstra ressourcer særligt af tidsmæssig og personalemæssig karakter. Konkret oplever nogle af de pædagogiske medarbejdere at mangle ressourcer i form af ekstra hænder. Ifølge det pædagogiske personale aktualiseres det særligt i tilfælde med udadreagerende elever. Disse elever placeres ofte tæt på den pædagogiske medarbejder og med mulighed for afskærmning eller andre foranstaltninger i klassen. På trods af positive oplevelser med etablering af disse fysiske læringsmiljøer oplever flere af de pædagogiske medarbejdere alligevel, at børn med særlige behov kræver en stor del af deres opmærksomhed, der samtidig går fra de andre børn. En pædagogisk medarbejder fortæller fx, at arbejdet med at inkludere børn med særlige behov i nogle tilfælde er gået ud over de øvrige børn, fordi det har taget tid væk fra undervisningen. En anden fortæller, hvordan hun i ønsket om at tilgodese en enkelt elev måtte sætte aktiviteter som fx gruppearbejde og udflugter uden for skolen på standby og indføre skrappe regler for klassens adfærd. Ifølge den pædagogiske medarbejder var det en pris, de øvrige børn måtte betale. Flere af de pædagogiske medarbejdere oplever således en svær balance mellem at skulle fokusere på den enkelte elev versus hele klassen. En pædagogisk medarbejder påpeger problematikken i det følgende: 47

102 Problemet er bare, at vi skal stå og undervise eleverne alene i klasserne, og der er gerne et par stykker [med særlige behov] eller flere i hver klasse. Og vi skal ligesom et eller andet sted rumme alle de her ting, og så er det, man kan sige inklusion ja, men hvis ikke rammerne er sat til det, så bliver det jo svært at inkludere. Fordi skal du tage højde for en elev, eller skal du tage højde for hele klassen, og hvis der er en, der forstyrrer, og du står alene med en hel klasse, hvad gør du så i den givne situation, ikke? Det er jo der, problematikken ligger. Som citatet indikerer, oplever den pædagogiske medarbejder at stå i et dilemma mellem at skulle tilgodese den enkelte elev med særlige behov og de øvrige elever. For nogle af de pædagogiske medarbejdere resulterer det i en følelse af afmagt og frustration over ikke at kunne hjælpe alle. Fælles for det pædagogiske personale er derfor, at ekstra ressourcer i form af en støttepædagog fremstår vigtigt for at kunne rumme nogle af de børn, der har vanskeligt ved at være i klassen. En pædagogisk medarbejder fortæller fx, hvordan tilstedeværelsen af en støttepædagog dels giver forældrene og børnene en tryghed og vished om, at der er nogen, der kan tage over, hvis der opstår konflikter eller vanskelige situationer, dels giver det enkelte barn den opmærksomhed, det har brug for. Det pædagogiske personale fremhæver dog også, at det ikke er ligegyldigt, hvem der varetager funktionen som støttepædagog. Flere medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen problematiserer netop kvaliteten af støtten. En medarbejder fremhæver fx, hvordan støttetimerne ofte varetages af vikarer, som medarbejderen oplever ikke har de nødvendige specialkompetencer i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Medarbejderen oplever fx, at de på skolerne i nogle tilfælde har ansat unge, der lige er gået ud af gymnasiet, som vikarer. VIDEN OG KOMPETENCER Det pædagogiske personales viden om evidensbaserede undervisningsmetoder og kompetencer til at håndtere børn med særlige behov anses for at være en væsentlig forudsætning for at lykkes med inklusion (Dyssegaard & Larsen, 2013). Spørgsmålet om tilstedeværelsen af tilstrækkelig viden og kompetencer i arbejdet med inklusion har derfor også været et tema, vi har spurgt ind til i denne evaluering. Vi spurgte skole- og dagtilbudslederne, i hvilken grad de vurderer, at der som helhed er tilstrækkeligt med kompetencer på skolerne og i institutionerne, figur

103 FIGUR 6.3 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: I hvilken grad vurderer du, at der som helhed er tilstrækkeligt med kompetencer på skolen i forhold til inklusionsindsatsen? Procent. Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleleder Daginstitution Anm.: Skoleledere: N = 6, dagtilbudsledere: N = 26. Kilde: Spørgeskema udsendt til skole- og dagtilbudsledere i Helsingør Kommune. Som det fremgår af figur 6.3, svarer 5 ud af 6 skoleledere, at der i nogen eller høj grad er tilstrækkeligt med kompetencer på skolen i forhold til inklusionsindsatsen. Samme tendens gør sig gældende hos dagtilbudslederne, hvor 25 ud af 26 ledere svarer, at der i nogen eller høj grad er tiltrækkeligt med kompetencer på institutionen i forhold til inklusionsindsatsen. I spørgeskemaundersøgelsen har vi opfordre lederne til at uddybe deres besvarelse. Både skole- og dagtilbudslederne fremhæver især, at de fleste medarbejdere har gennemgået et kursusforløb, og udvalgte medarbejdere har fået en uddannelse som inklusionsvejleder. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indikerer således, at de fleste skole- og dagtilbudsledere har en oplevelse af, at skolen eller institutionen har tiltrækkeligt med kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. Blandt medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen er der en oplevelse af, at de selv har meget viden og gode muligheder for at trække på hinandens specialkompetencer. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen siger om dette: Vi har jo masser af viden, forskellig viden inden for vores forskellige faggrupper. Fx havde talepædagogerne lige [navn på 49

104 medarbejder] ude i går og fortælle om AppWriter 17, som vi jo ikke rigtig vidste, hvad det var, og så har vi pludselig fået en ekstra viden omkring det der. Ikke fordi vi kan det nu, men vi ved, at det findes som et inklusionsredskab. Det var jo fantastisk at få sådan en viden, og sådan kan vi jo gøre inden for vores egne rammer. Som citatet viser, har denne medarbejder haft gode erfaringer med at vidensdele internt i Børne- og Ungerådgivningen. En anden medarbejder fremhæver ligeledes, hvordan hun oplever, at de med hver deres forskellige styrker og fagligheder kan give god sparring til hinanden. Imidlertid fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at de oplever en udfordring i forhold til at formidle deres viden til de professionelle ude på skolerne og i daginstitutionerne. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller, hvordan hun oplever, at dem, hun skal videregive sin viden til, ofte ikke har tid til at mødes med hende. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller også, hvordan udfordringen for hende består i, at det pædagogiske personale ser hende som endnu én udefra, der kommer og påpeger, at det, de gør, ikke er godt nok: Noget af det, jeg tror, er sværest med det her, med at understøtte inklusionen, det er faktisk at tale sig ind i de frustrationer og den afmagtsfølelse, som jeg oplever derude [på skolerne]. Uden bare at være hende der, der kommer igen og påpeger det, de ikke gør. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen oplever tilsvarende, hvordan det kan være vanskeligt at finde sin rolle blandt frustrerede pædagogiske medarbejdere, forældre og skoleledere. Denne medarbejder føler sig godt rustet i forhold til at have viden om fx diagnoser, men finder det derimod vanskeligt at agere i et felt af forskellige interesser, særligt når hun på samme tid skal støtte både skoleledelsen, det pædagogiske personale og forældrene. Blandt medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen er der således en oplevelse af, at de snarere end konkret viden om fx diagnoser mangler rådgivning i, hvordan de skal håndtere samarbejdet i forhold til det pædagogiske personale, skolelederne og forældrene. Endvidere vidner citaterne også om praktiske og kulturelle barrierer i forhold til at viderebringe viden til dem, der skal gøre brug af den på skolerne og i daginstitutionerne (jf. Niss m.fl., 2016). Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere er der til gengæld en oplevelse af, at den opgave, de skal løfte, er for stor og kræver, at de selv får specialviden og nye kompetencer. En pædagogisk medarbejder 17. AppWriter er et læse- og skrivestøtteværktøj, der bl.a. kan give ordblinde hjælp til at læse og skrive tekster. 50

105 fortæller fx, hvordan hun har fået en elev med angst ind i sin klasse. Den pågældende pædagogiske medarbejder har ikke før haft en elev med angst og oplever derfor at mangle viden om, hvordan hun skal håndtere elevens udfordringer. En anden pædagogisk medarbejder har haft en lignende oplevelse med en elev, der fik cancer. Hun fortæller, hvordan hun var frustreret over, at der ikke var nogen, der kunne hjælpe og fortælle hende, hvordan hun skulle gribe det an. Den pædagogiske medarbejder beskriver det på denne måde: Og jeg var dybt frustreret over, at ingen fortalte mig noget, og jeg anede simpelthen ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Og der var det så, her har du et telefonnummer, så kan du selv ringe ind til kræftafdelingen inde på Riget, og så kan du snakke med dem. Og det gjorde jeg, fordi jeg var nødt til at finde ud af, hvordan jeg skulle forholde mig til hende. Men jeg tænkte bagefter, det kan fandme ikke være rigtigt, at jeg som underviser selv skal søge den viden. For det første kan det fremhæves, hvordan den pædagogiske medarbejder oplever at mangle viden om, hvordan hun skal håndtere eleven med cancer. For det andet indikerer citatet en oplevelse af manglende tydelighed i arbejdsdelinger i forhold til, hvem der gør hvad, og hvor man kan hente støtte og vejledning. Det resulterer således i en frustration over at stå med hele ansvaret selv. En anden pædagogisk medarbejder giver udtryk for, at ledelsen her kunne få en tydeligere rolle, der bidrager til at skabe nogle retningslinjer eller kommandoveje for, hvad medarbejderne skal gøre, når de støder på udfordringer, der for dem er nye. Medarbejderen fortæller: Det handler også om, at man får etableret nogle tydelige kommandoveje, og hvor er det, man går hen med det, man har, og så følger dem. Så hvis der er en tydelig ledelse, der melder ud på et skolemøde eller i de organer, hvor det skal gøres rigtigt [ ]. Og her på stedet har man måske lidt en fornemmelse af, at der er noget utydelighed, der er noget, der forplumrer kommunikationen, der er noget, der forplumrer de veje, som kunne være lysende klare. Man ved ikke rigtig, hvor man skal gå hen med den der og heller ikke med den der. Denne medarbejder har oplevelsen af, at ledelsen ikke er tilstrækkelig tydelig i forhold til at melde ud, hvor man kan hente hjælp eller sparring. Fælles for flere af de pædagogiske medarbejdere er en følelse af afmagt og frustration over ikke selv at kunne løse opgaven til fulde. Medarbejderne særligt i skolerne giver udtryk for, at de gør, hvad de kan for at få inklusion til at lykkes, men at det ikke altid er nok. Det er dog vigtigt at fremhæve, at billedet ikke er entydigt, og at der blandt de 51

106 forskellige aktører også er medarbejdere, der føler, at de er godt rustet til inklusionsopgaven. Nogle pædagogiske medarbejdere fremhæver fx, hvordan de i arbejdet med at inkludere en elev har haft gentagne og gode erfaringer med at trække på hinandens specialkompetencer, lærere og pædagoger imellem. Desuden fortæller flere pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene, hvordan den type af børn, de har at gøre med, ikke har ændret sig betydeligt, hvorfor de ikke føler sig udfordret. SAMARBEJDE MED BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Tidligere undersøgelser har vist, at et godt samarbejde med aktører uden for institutionen kan bidrage til at give den nødvendige sparring og supervision, og det er vigtigt i forhold til at lykkes med inklusion (Niss m.fl., 2016). Dette afsnit vil derfor belyse skole- og dagtilbudsledernes oplevelse af samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen. Som det fremgår af tabel 6.1, svarer 4 ud af 6 skoleledere, at de i høj grad vurderer, at samarbejdet omkring inklusion med Børne- og Ungerådgivningen fungerer godt, og 2 ud af 6 svarer i nogen grad. Blandt dagtilbudslederne svarer 18 ud af 25, at de i høj eller meget høj grad vurderer, at samarbejdet er godt. De resterende ledere svarer i nogen grad. I et interview uddyber en skoleleder oplevelsen af samarbejdet med Børneog Ungerådgivningen. Skolelederen fortæller, hvordan samarbejdet primært involverer Børne- og Ungerådgivningens psykologer og talepædagoger, men at samarbejdet med dem grundlæggende fungerer godt. En anden skoleleder påpeger imidlertid, hvordan samarbejdet med Børneog Ungerådgivningen er påvirket af, at medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen ofte har travlt. Skolelederen synes, at enheden er for ufleksibel og ønsker derfor, at skolen havde et andet råderum over deres arbejdstid eller sine egne psykologer. I fokusgruppeinterviewet med dagtilbudsledere spurgte vi også ind til ledernes oplevelse af samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen. Her siger de fleste, at de har et godt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen. Flere af lederne oplever dog, at der er lang ventetid i forhold til at få psykologerne ud på institutionerne. En dagtilbudsleder fortæller fx, at et barn ventede på at få en psykolog i knap 1 år. Det betød, at barnet ikke nåede at blive udredt, inden det kom i skole. Derimod har dagtilbudslederne haft gode erfaringer med Børne- og Ungerådgivningens specialpædagogiske team. Lederne oplever fx, at det specialpædagogiske team er hurtigere til at komme ud end psykologerne. Der er således blandede oplevelser af samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningen. 52

107 TABEL 6.1 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmål: I hvilken grad fungerer samarbejdet omkring inklusionen med Børne- og Ungerådgivningen? Antal og procent. Skoleleder Daginstitution Antal Procent Antal Procent I meget høj grad ,1 I høj grad 4 66, ,2 I nogen grad 2 33,3 7 26,9 I mindre grad Slet ikke I alt Kilde: Spørgeskema til skole- og dagtilbudsledere. SAMARBEJDE MED SKOLE- OG DAGTILBUDSLEDERE I interviewene med medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejlederne og det pædagogiske personale i dagtilbud og på skolerne, har vi spurgt ind til deres oplevelse af samarbejdet med ledelserne på kommunens institutioner. Et centralt tema, der træder frem på tværs af interviewene, er vigtigheden af, at ledelsen har indsigt i de forskellige medarbejdergruppers kompetencer. En medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller her om et positivt samarbejde med ledelsen på en af kommunens skoler: En enorm stor interesse og lydhørhed fra ledelse og afdelingsleder og LKT og så videre i at prøve at få brugt de ressourcer, vi har, netop sådan en ydmyghed over for den opgave, man står i på skolerne, og hvad har vi rundt omkring os, hvor kan vi hente støtte og vejledning til den her opgave. Og det synes jeg, vi brugte rigtig meget krudt på. Og derfor siger jeg det også, som jeg gør [ ]. Jeg synes, der hvor jeg var, var der en stor opmærksomhed fra ledelsen. Også på, hvordan kan vi som mennesker gebærde os rundt i det her felt af forskellige interesser. Denne medarbejder har således haft gode erfaringer med en skoleledelse, der er opmærksom på medarbejdernes forskellige ressourcer og det felt af interesser, som medarbejderne arbejder i. En anden medarbejder fra Børne- og Ungerådgivningen fortæller også om gode erfaringer med samarbejdet med ledelsen, hvor ledelsen havde et godt kendskab til medarbejdernes fagligheder. Også inklusionsvejlederne påpeger vigtigheden af, at ledelserne har kendskab til deres rolle og kompetencer. Nogle af inklusionsvejlederne fortæller, at de oplever, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har forståelse for inklusionsvejlederens rolle, hvilket i nogle tilfælde begrænser deres muligheder for at skabe og sikre inklusion på skolerne og i institutionerne. Som nævnt i kapitel 5 kan det hænge sammen 53

108 med, at det er forskelligt, hvor mange timer ledelsen har tildelt den enkelte inklusionsvejleder. Derudover fortæller flere af inklusionsvejlederne, at samarbejdet med ledelserne på institutionerne fungerer godt i de tilfælde, hvor inklusionsvejlederne oplever, at ledelsen inddrager dem i arbejdet med inklusion. Ud over vigtigheden af kendskab til medarbejdernes roller og kompetencer fremhæver flere også den positive betydning af, at ledelserne er lydhøre over for medarbejderne og har forståelse for deres daglige arbejde. Nogle af de pædagogiske medarbejdere fortæller, at de oplever en ledelse, der har tid og lytter til dem, som en siger: Jeg kan mærke, at det, der skete, efter at vi fik en ny leder, det var, at jeg opdagede, at jeg kunne gå derind, ad en åben dør, jeg opdagede, at der var oftest tid til mig. Der er dog også nogle af de pædagogiske medarbejdere, der oplever mindre lydhørhed fra ledelsen, hvorfor flere helt har opgivet at opsøge ledelsen, når de har brug for hjælp. Flere blandt det pædagogiske personale udtrykker dog også en forståelse for, at ledelsen også er udfordret og løbende må lære og skabe sig erfaringer med inklusion. Forståelsen for, at også ledelsen i dagtilbuddene og på skolerne står over for en stor opgave, går igen blandt flere medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen. Fælles for alle aktører medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningen såvel som inklusionsvejledere og det pædagogiske personale i skole og dagtilbud er oplevelsen af, at samarbejdet med ledelsen fungerer godt i de tilfælde, hvor ledelsen dels har viden om medarbejdernes ressourcer, lytter og inddrager dem, dels er tydelig i forhold til at sikre en klar rollefordeling mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen. SAMARBEJDE MED FORÆLDRE Tidligere undersøgelser har vist, at løbende dialog og kontakt med forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at lykkes med inklusion (Niss m.fl., 2016). Samarbejde med forældrene er derfor også et tema, som vi har spurgt ind til i både spørgeskemaerne og interviewene. Vi har spurgt skole- og dagtilbudslederne, i hvilken grad de vurderer, at samarbejdet med forældrene omkring inklusion fungerer. Som det fremgår af figur 6.4, vurderer halvdelen af skolelederne, at samarbejdet med forældrene i høj grad fungerer, mens den anden halvdel mener, at samarbejdet i nogen grad fungerer. Blandt dagtilbudslederne vurderer 18 ud af 25, at samarbejdet enten fungerer i høj eller meget høj grad, mens 7 svarer i nogen grad. En dagtilbudsleder har ikke besvaret spørgsmålet. 54

109 FIGUR 6.4 Skole- og daginstitutionslederes svar på spørgsmålet: I hvilken grad fungerer samarbejdet omkring inklusion med forældrene? Procent Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleleder Daginstitution Anm.: Skoleledere: N = 6, dagtilbudsledere: N = 25. Kilde: Spørgeskema til skole- og dagtilbudsledere. I et interview fortæller en skoleleder, at samarbejdet fungerer godt i forhold til inklusion, men at vedkommende samtidig har overvejelser omkring, hvordan skole-hjem-samarbejdet kan omorganiseres. Ifølge skolelederen skal det eksisterende skole-hjem-samarbejde erstattes af nogle tematiske møder og workshops, som dels lærer forældrene at støtte op om deres barns udvikling i skolen, dels tydeliggør over for forældrene, at barnet er en del af et større fællesskab, der også skal fungere: Der skal være nogle workshops for forældre, der handler om nogle temaer, der gør, at de gider møde op. Så skal vi holde op med det der med, at vi går til forældremøder, og så står der 8 lærere og fortæller om historie, religion, matematik, natur og teknik osv., osv. [ ] Og et forældremøde, det skal være, at forældrene taler med hinanden om, hvordan understøtter vi i vores gruppe af forældre, så vores børn får det ud af skolen, som de skal have ud af skolen. Ifølge denne skoleder skal skole-hjem-samarbejdet organiseres på en anden måde og ved inddragelse af klassens forældre, der i fællesskab skal understøtte børnenes skolegang. En anden skoleleder oplever, at samarbejdet med forældrene er meget blandet, og det kan særligt være vanske- 55

110 ligt i de tilfælde, hvor skolelederen ikke kan imødekomme forældrenes ønske om tildeling af støttetimer. På trods af at dagtilbudslederne i spørgeskemaundersøgelsen i overvejende grad giver udtryk for et godt samarbejde med forældrene, så fremhæver nogle af dagtilbudslederne imidlertid i fokusgruppeinterviewet, hvordan samarbejdet til tider kan være vanskeligt. Fx påpeger en leder, at der kan ligge et stort arbejde i at få forældrene til at løfte blikket fra deres eget barn og se på den kontekst, barnet befinder sig i. Hvor resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne tegner et forholdsvis positivt billede af samarbejdet med forældrene i både skole og dagtilbud, viser de individuelle interviews, at samarbejdet ifølge nogle af lederne til tider kan være vanskeligt eller som en skoleleder fremhæver burde organiseres anderledes. Blandt flere af de pædagogiske medarbejdere på skolerne er der en oplevelse af, at samarbejdet med forældre til elever med særlige behov fungerer godt. Det pædagogiske personale fortæller, at mange af forældrene er åbne og ønsker at indgå i en løbende dialog med det pædagogiske personale om deres barns behov og udvikling. Det pædagogiske personale oplever dog også, at samarbejdet med forældrene til tider kan være svært. En pædagogisk medarbejder fortæller, hvordan hun oplever, at samarbejdet med forældrene kan være vanskeligt, når forældrene ikke ønsker at være åbne og fortælle de øvrige børn i klassen og de øvrige børns forældre om deres barns særlige behov: Vi prøvede sammen med vores ledelse. De bakkede også op om, at det var en god måde med den der åbenhed, fordi så ved vi af erfaring, at de fleste, langt de fleste forældre [til de øvrige børn] siger, okay, er det den størrelse, vi har med at gøre, så gør vi alt, så kan vi bare invitere ham hjem alene sammen med vores lille Thomas og få leget, men det ønskede de [forældre til barn med særlige behov] ikke. Og det tror jeg spændte lidt ben faktisk i starten for at komme ind og få nogle ordentlige relationer. Ifølge denne pædagogiske medarbejder betød en manglende åbenhed og kommunikation til de øvrige børn og de øvrige børns forældre, at det var vanskeligt på vegne af eleven at få arrangeret legeaftaler i skolen og få etableret nogle relationer til de andre børn. Flere af de pædagogiske medarbejdere peger desuden på, at samarbejdet med forældrene er vanskeligt i de tilfælde, hvor forældrene ikke giver den pædagogiske medarbejder mulighed for at få en dybere forståelse for de udfordringer, barnet og familien oplever. En pædagogisk medarbejder fremhæver, hvordan hun oplever, at samarbejdet er vanskeligt, når forældrene ikke giver hende lov til at komme tæt på. Hun oplever derimod, at samarbejdet er lettere, hvis det handler om et barn, der har en diagnose: 56

111 Jeg synes, det er nemmere, hvis vi taler ADHD børn, diagnoser. Så har vi ligesom noget konkret teori, man kan arbejde med. Men der hvor det bliver flyvsk for mig, det er, når vi ved, at der er en eller anden dysfunktionalitet i en familie, men vi har svært ved ligesom at få lov til at komme til, hvad er det, der foregår. Altså, man kan ikke, det er tabuiseret. Så det samarbejde, som er så sindssygt vigtigt med hjemmet, kan være enormt svært at få etableret. En anden medarbejder påpeger endvidere, hvordan et manglende kendskab til barnet kan betyde, at det er svært at imødekomme det enkelte barn på den bedst mulige måde. Nogle af de pædagogiske medarbejdere peger på, at forældrenes manglende lyst til at åbne op kan skyldes, at nogle af forældrene oplever, at det at have et barn med særlige behov er tabuiseret. En pædagogisk medarbejder fortæller om en oplevelse med en forælder, der i frygt for at blive set ned på, ikke ønskede at indgå i et familieklasseforløb (se også kapitel 7). Desuden kan udtalelserne vidne om andre mere komplekse problemstillinger i hjemmet, som gør, at familierne ikke ønsker at lukke den pædagogiske medarbejder ind. I de fleste tilfælde giver de pædagogiske medarbejdere, vi har interviewet, imidlertid udtryk for, at forældrene til børn med særlige behov er indstillet på at samarbejde og følge den pædagogiske medarbejders råd, fx når det handler om medarbejderens erfaringer med åbenhed. Derudover oplever flere pædagogiske medarbejdere også, at der er et godt samarbejde med forældre til børn uden særlige behov. En pædagogisk medarbejder beskriver forældrene på følgende måde: Og jeg må sige, at jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor rummelige forældre er i dag. I hvert fald i vores klasse. De er sindssygt søde, rummelige og tålmodige og gør alt muligt, forsøger. Det er virkelig et grelt eksempel, hvis de kommer og siger, nu kan de simpelthen ikke mere, når der har været nogle meget voldelige episoder. Der går lang tid. Det er ikke den der forælder, man tit hører om, som bare er i røret sådan her. De har virkelig forsøgt at tænke på; vi er udmærket klar over, at det her er et barn, der har nogle særlige udfordringer. Citatet viser, hvordan denne pædagogiske medarbejder har positive erfaringer med opbakning til inklusion blandt forældre til børn uden særlige behov. Medarbejderen fortæller desuden, hvordan forældrenes rummelighed er stor i den pågældende klasse, da forældrene er klar over, at der er en eller flere elever, der har nogle særlige behov i deres barns klasse. Fælles for det pædagogiske personale er således en oplevelse af, at samarbejdet med forældrene fungerer bedst i de tilfælde, hvor åbenhed og viden om, hvad man kan gøre for at støtte et barn bedst muligt, er til stede. I næste kapitel belyser vi oplevelsen fra forældrenes perspektiv. 57

112 58

113 KAPITEL 7 ERFARINGER MED INKLUSION BLANDT FORÆLDRE OG ELEVER Dette kapitel fokuserer på forældres og elevers oplevelse af inklusion i skole og dagtilbud. Kapitlet tager afsæt i interview med forældre til børn med særlige behov, disse forældres børn med særlige behov samt forældre til børn uden særlige behov. 18 Det er vigtigt at understrege, at vi i denne evaluering kun har et begrænset datamateriale fra forældrenes og elevernes perspektiv. På trods af dette giver interviewene et vigtigt indblik i nogle forældres og elevers erfaringer med inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune og giver familierne en stemme. Kapitlet starter med at belyser den oplevelse, forældrene til børn med særlige behov har af etablerede inklusionsindsatser, dernæst belyses deres oplevelse af det samarbejde, de har med institutionen. Herefter kommer vi ind på den opbakning, som forældre til børn med særlige behov oplever fra den øvrige forældregruppe. Inden for hvert af disse afsnit vil vi betone tanker og problemstillinger, udtalt og oplevet af forældre og elever i de gennemførte interview. OPLEVELSE AF INDSATSER Blandt de interviewede forældre til elever med særlige behov finder de det ikke overraskende vigtigt, at der iværksættes et tiltag eller en indsats, der virker for netop deres barn. Når forældrene oplever, at de ser en udvikling hos deres barn enten fagligt eller socialt, er de positive over for 18. Som beskrevet i kapitel 3 bygger dette kapitel på 4 individuelle interview med forældre til elever med særlige behov i skolen, 1 fokusgruppeinterview med forældre til børn med særlige behov i dagtilbud, 1 fokusgruppeinterview med forældre til elever uden særlige behov, samt 4 individuelle interview med elever med særlige behov. 59

114 indsatsen. Dog giver forældrene eksempler på forskellige oplevelser af, hvordan processen har været, frem til en passende indsats er implementeret. Nogle af forældrene til børn med særlige behov har oplevet, at det har taget lang tid at finde frem til præcis den indsats, deres barn havde brug for. En forælder til en elev med særlige behov siger således: Ja, det havde været så lækkert, hvis det var sket lidt før. Og ja, det er rigtigt, som [navn på forælder] siger, i løbet af 6. og også i 7. klasse, der er der sket noget. Det vil jeg sige. [ ] Jeg vil bare hele tiden understrege alt det, der er sket i løbet af 7. klasse. Alle de tiltag, der er gjort, alle de mennesker, der har været inde over [navn på elev], de har gjort noget smart. Hvor ville jeg bare så meget have ønsket, at det var sket noget før. Som citatet indikerer, så oplever den pågældende forælder, at skolen først omkring 6. klasse har fundet en indsats, der gavner deres barn. Eleven har gennem hele sit skoleforløb været særligt udfordret og grunden til, at den omtalte proces har varet frem til 6. klassetrin, begrunder forælderen selv med en oplevelse af, at der fra kommunens side af var en manglende forståelse for barnets behov. En anden forælder til et barn med særlige behov beskriver ligeledes en oplevelse af, at processen med at finde en passende indsats har været lang. Det beskrives i denne situation, at man helt tilbage fra daginstitutionen var opmærksom på, at barnet havde nogle særlige udfordringer, men først i 3. klasse sætter nogle konkrete tiltag i værk. Forælderen her oplever blandt andet, at den lange proces er blevet påvirket af hyppige lærerskift. Begge forældre er enige om, at når en velegnet indsats er blevet fundet, har de overordnet oplevet udbyttet positivt. Forældrene giver således udtryk for, at en passende indsats har ført til en positiv udvikling for de pågældende børn. Det er vigtigt at fremhæve, at vi i denne undersøgelse ikke har haft mulighed for at måle elevernes faglige udvikling og trivsel over tid, og analysen er derfor udelukkende baseret på forældrenes oplevelse af børnenes udvikling. I modsætning til ovenstående eksempler oplever andre forældre til børn med særlige behov, at det gik hurtigt med at finde frem til en virksom indsats. Fælles for disse forældre er, at det særlige behov hos de pågældende børn består af indadvendte problemer. Om dette har haft betydning for processen har vi dog ikke mulighed for at forfølge inden for denne evaluerings rammer. FORÆLDRENES OPLEVELSE AF STABILITET I BØRNENES INSTITUTIONSLIV Et forhold, som ifølge flere af forældrene til elever med særlige behov, kan påvirke børnenes trivsel i dagtilbuddet eller skolen er, hvis der er en høj grad af ustabilitet, fx skiftende pædagoger eller lærerskifte. En foræl- 60

115 der til et barn med særlige behov fortæller om en oplevelse, hvor de faste rammer blev brudt, og barnets kendte voksenrelationer skiftede: Det var helt forfærdeligt. Ny skoleleder, ny klasselærer, ikke den samme støtte, ingen rammer, ingen forudsigelighed, igen det var simpelthen som at starte forfra, og nu får jeg lidt hjertebanken, fordi det var en rigtigt hård periode. Dette citat understøttes af andre forældre til børn med særlige behov, men også af flere forældre til børn uden særlige behov, som oplever, at mange udskiftninger af pædagogiske medarbejdere opleves forstyrrende for stabiliteten i hverdagen. Ifølge de interviewede forældre er det således ikke kun trivslen hos elever med særlige behov, der kan blive påvirket af ustabilitet det kan trivslen hos de øvrige elever også (EVA, 2007). Nogle af forældrene til børn i skolen er dog bevidst om, at årsagen til jævnlige lærerskift blandt andet har været begrundet med jobskifte, sygdom og lærernes lockout, der ramte skoler landet over i foråret 2013 altså primært udefrakommende faktorer og ikke fx interne koordineringsproblemer. DET ANERKENDENDE UDGANGSPUNKT I BARNETS RESSOURCER Som det forrige afsnit beskrev, så har de forældre, der har deltaget i interview, oplevet forskellige inklusionsforløb nogle har været korte, hvor en virksom indsats hurtigt er fundet, mens andre forløb har været mere kompliceret, hvor det har taget længere tid at finde et eller flere virksomme inklusionstiltag. I processen med at finde det eller de tiltag, der virker i forhold til inklusion af det enkelte barn, fremhæver flere af forældrene, at det er vigtigt for dem, at deres barn bliver mødt anerkendende. En mor fortæller, at det har været afgørende for barnets udvikling og trivsel i skolen, at det pædagogiske personale har haft blik for barnets ressourcer og derigennem har evnet at finde et tiltag, der virker for netop denne elev: Han [elev] er super glad for det [inklusionstiltag]. Jeg tror virkelig, han føler, at han bliver mødt nu. For første gang i sit skoleliv bliver han nu mødt som den, han er, og de behov, han har. [ ] Indlæring for ham er rigtigt svært, og det kræver, at man har rigtig meget tålmodighed, når man sætter ham i gang. Til gengæld, og det har de [det pædagogiske personale på skolen] også altid sagt, hvis man bruger tiden og forklarer ham det, så kan han. Denne mor har oplevet en positiv udvikling hos sin søn, efter at det pædagogiske personale begyndte at arbejde med sønnen med afsæt i hans ressourcer. Fra en af eleverne hører vi også glæde ved at blive mødt anerkendende. Om en medarbejder fra det pædagogiske personale siger eleven: Jeg kan jo ikke undvære hende [i undervisningen] [ ] Hun tror på 61

116 mig. En anden elev fortæller også, at han oplever, at der er sket en faglig udvikling det sidste års tid, efter at han har fået en indsats, hvor han fokuserer på nogle bestemte fag, der i højere grad end tidligere bliver tilpasset hans faglige niveau. Tidligere oplevede denne elev, at de opgaver, han fik, enten var for nemme eller for svære, men efter at der nu er blevet sat en fokuseret indsats i gang, kan han mærke små faglige fremskridt. Den positive opfattelse af denne løsningsfokuserede tilgang, hvor blikket rettes mod elevens styrker fremfor udfordringer, kommer også til udtryk hos en anden mor. Denne mor har haft en negativ oplevelse, hvor hun følte, at barnet blev stemplet ved at få en diagnose. Hun fortæller: Jeg er meget modstander af, at man har enormt travlt med at give børn alle de her stempler og sætte dem i kasser. Denne modstand kan ses som en reaktion mod at se barnet som et problem og understøtter således vigtigheden for forældrene af, at barnet bliver anskuet i et ressourceperspektiv. Eksemplet er særligt interessant, da det står i kontrast til en udtalelse fra en pædagogisk medarbejder i kapitel 6, der oplever, at samarbejdet med familierne er lettest i de tilfælde, hvor barnet har en diagnose. På samme måde havde en tredje forælder en positiv oplevelses af, at der i starten af barnets inklusionsforløb ikke blot var fokus på barnet, men også på, hvordan der skulle arbejdes med forhold i konteksten omkring barnet for at understøtte inklusionen (fx tilrettelæggelse af undervisningen og forældrenes tilgang til barnet i hjemmet). I lighed med de andre eksempler blev barnet således heller ikke her set som problemet. Forældrenes og elevernes positive oplevelser, når barnet ses som en ressource og som en del af en større kontekst, peger på, at tankegangen i LØFT (se kapitel 4 og 5) taler ind i både forældrenes og børnenes forestillinger om et positivt inklusionsforløb. Forældrene og eleverne nævner ikke selv tilgangen LØFT, men de elementer, som de fremhæver som betydningsfulde for dem i forhold til inklusion, har mange lighedspunkter med LØFT. Som vi vil belyse i næste afsnit, fremhæver forældrene endnu et element fra LØFT som vigtigt for deres oplevelse af inklusionsarbejdet nemlig, at forældrene føler sig inddraget og lyttet til som eksperter i deres barns hverdagsliv. Det vil sige, at der er et tæt samarbejde mellem institution og hjem. SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE OG INSTITUTION I interviewene har vi adspurgt forældrene til elever med særlige behov, hvad de lægger vægt på i et godt samarbejde mellem institution og hjem, samt hvordan forældrene har oplevet samarbejdet i Helsingør Kommune. Forældrene fremhæver, at et godt samarbejde mellem institution og hjem for dem består i, at de føler sig inddraget og hørt i forhold til 62

117 inklusionsindsatsen vedrørende deres barn, samt at de føler, at der er tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løfte inklusionsopgaven. Et gennemgående tema i flere af forældreinterviewene er vigtigheden af, at barnet og forældrene støttes af kompetent, professionelt personale, og at forældrene føler sig som en ligeværdig del af samarbejdet om at finde virksomme inklusionsindsatser for deres barn. Fælles for forældrene er nemlig, at de føler, at de har kendskab til deres eget barn i forskellige sammenhænge, som de kan bidrage med i samarbejdet om at finde en inkluderende indsats og gøre den så succesfuld som muligt. Derudover udtrykker forældrene en bevidsthed om, at de ikke besidder samme (special-)pædagogiske viden og har den samme praksiserfaring med inklusion som det pædagogiske personale. Samspillet mellem det pædagogiske personales kompetencer og samarbejdet med forældrene beskrives således af en forælder til en elev med særlige behov: Så har hun gjort det, sat ham i klassen, hvor hun har været tæt på ham og stille og roligt flyttet ham ud i menneskemængden, hvis man kan sige det på den måde, men i hans tempo. Og hun har brugt os som sparringspartnere og spurgt, hvad gør I, hvis sådan noget sker? Jamen, så gør vi sådan og sådan, og så har hun gjort det samme og haft effekt af det. Så altså, det er rigtigt rart at blive hørt som forældre. Et eksempel, der står i kontrast til ovenstående, er en forælder, der oplever ikke at blive hørt i det arbejde, der er fortaget omkring dennes barn. Denne forælder fortæller om oplevelsen af, at den støttepædagog, som vedkommendes barn var blevet tildelt, ikke var lydhør eller samarbejdsvillig i forhold til forældrene. En opfattelse hos et andet forældrepar er, at samarbejdet mellem skole og kommune kunne forbedres, samt at indsatser, der besluttes disse aktører imellem, kan forbedres yderligere ved en tildeling af flere ressourcer, primært af økonomisk karakter. Her henvises der særligt til en oplevelse, hvor deres barn fik frataget sin støtteperson. Forældrene udtaler i interviewet, at de oplevede en begrænset forståelse for barnets udfordringer og brug for støtte blandt nogle af aktørerne i samarbejdet. Det omtalte forældrepar mener, at ekstra ressourcer i denne sammenhæng, ville have kunne bidraget til at give deres barn den støtte, barnet havde brug for. SAMARBEJDET I FORÆLDREGRUPPEN Vi har i interviewene spurgt forældrene til børn med særlige behov om deres oplevelser af samarbejdet og opbakningen til inklusion blandt de øv- 63

118 rige forældre i barnets institution eller klasse. Forældrene til børn med særlige behov har forskellige oplevelser af opbakningen fra de øvrige forældre. De forældre til børn uden særlige behov, der medvirker i interviewet, oplever det enstemmigt som problematisk, at de ikke bliver hjulpet til korrekt at italesætte de udfordringer, som børn med særlige behov har, over for deres eget barn, fx hvis der har været en episode i klassen, som forældrene skal tale med barnet om i hjemmet. De efterspørger således viden om de konkrete udfordringer, som de enkelte børn i klassen har. Forældrene til børn uden særlige behov efterlyser derudover mere information og åbenhed om problemstillingerne fra såvel forældre til børn med særlige behov, men også fra undervisningsteamet. En forælder til et barn uden særlige behov udtaler sig blandt andet sådan her om manglende information: Hvis vi skal bakke op som forældre omkring det her barn, så er det også vigtigt, at vi har en viden. Der er stor forskel på, om det er den ene slags udfordring, barnet har, eller det er en anden slags udfordringer, barnet har, så det synes jeg faktisk måske lidt, at jeg har savnet. Ovenstående citat beskriver, hvordan denne forælder gerne bakker op om inklusionen af børn med særlige behov, men har brug for konkret information om børnenes udfordringer. Til trods for positive tilkendegivelser som overstående, så oplever nogle forældre til børn med særlige behov, at de ikke har fået den opbakning, de havde håbet, når barnets udfordringer er blevet fremlagt for forældregruppen. Et forældrepar til en elev med særlige behov beskriver dette dilemma: Forælder 1: Hans klasselærer har fra dag ét haft et ønske om, at vi ligesom stillede os op på ølkassen og sagde: Nu skal I bare høre, [navn på elev], han er den type barn, og han har det her med sig. Interviewer: Over for de andre forældre? Forælder 1: Over for de andre forældre, og der har vi været ret tilbageholdende, fordi vi ved godt, hvor dømmende andre forældre kan være [ ]. Forælder 2: Det er jo blandt andet også for hans [elevens] skyld. Forælder 1: Simpelthen for hans skyld, for vi kunne godt se, at han missede en børnefødselsdag, og han fik aldrig invitationen til en børnefødselsdag, fordi han var et problembarn, og det er 64

119 jo sådan noget, jeg tænker, det skal han bare ikke ud i. Han forstår det jo ikke. Forældrene i dette citat oplever altså, at deres barn er blevet ekskluderet fra fællesskabet grundet deres åbenhed omkring barnets udfordringer. Om det først er efter, at forældrene har delt barnets udfordringer med de andre forældre i klassen, at barnet er blevet ekskluderet, vides ikke, om end det er forældrenes oplevelse. En anden forælder til et barn med særlige behov udtaler i et interview, at forældreren ikke oplever, at de andre forældre har været aktivt støttende i forhold til deres barns eller andre børns særlige udfordringer. Dette til trods for, at de som forældre var blevet vejledt af skolen til at inddrage klassens elever samt deres forældre i deres barns udfordringer. Det kan ikke udelukkes, at der er andre forældre til elever med særlige behov, der har haft positive oplevelser af at have været åbne omkring deres barns særlige udfordringer. Det er blot ikke noget, der kommer frem i vores interview i forbindelse med denne undersøgelse. Ønsket om åbenhed blandt den øvrige forældregruppe og de negative oplevelser, som nogle af forældrene til elever med særlige behov har haft i forbindelse med åbenhed om deres barns behov, illustrerer, at der kan være forskellige interesser, forventninger og ønsker på spil i forældresamarbejdet og at hensynet til alle aktørernes ønsker kan være vanskeligt at imødekomme. 65

120

121 KAPITEL 8 KONKLUSION I dette afsluttende kapitel sammenfatter vi hovedresultaterne fra de forrige kapitler og diskuterer tematisk de forskellige aktørers oplevelse af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. Overordnet set er indsatserne i kommunens Inklusion2016-plan målrettet områder, som de centrale aktører i kommunen fremhæver som vigtige i inklusionsarbejdet. I de 3 år, der er gået, siden planen trådte i kraft, er kommunen kommet et godt stykke på vej mod implementeringen af de forskellige indsatser. Nogle af indsatserne anvendes dog forskelligt i henholdsvis dagtilbud og skole, mens andre har haft svære betingelser i praksis. Derudover er en lang række aktører involveret og engageret i at løfte inklusionsopgaven i kommunen. Inklusionsarbejdet er derfor bygget op om et opfattende tværfagligt samarbejde, hvor der fremadrettet fortsat skal arbejdes med at tydeliggøre de forskellige aktørers roller, arbejdsområder samt aftaler for samarbejde. Dette uddybes i de følgende afsnit med løbende anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune kan styrkes. I slutningen af kapitlet er anbefalingerne samlet i punktform. FÆLLES SPROG BLANDT CENTRALE AKTØRER ER POSITIVT Fra interviewene med centrale aktører i Helsingør Kommune, herunder medarbejdere i Børne- og Ungerådgivningen, inklusionsvejledere, dagtilbuds- og skoleledere samt det pædagogiske personale i kommunens dagtilbud og skoler, kommer det til udtryk, at aktørerne har en fælles tilgang til og sprogbrug i forhold til begrebet inklusion en forståelse, der ligger tæt op ad tilgangen LØFT. Dette understøttes også af spørgeskemabesvarelserne fra dagtilbuds- og skolelederne. For aktørerne handler inklusion om at skabe inkluderende og anerkendende fællesskaber, hvor det 67

122 enkelte barn af andre opfattes som en værdifuld deltager og også selv oplever sig som dette og ikke mindst, at inklusion gælder alle børn. Det er meget positivt, at det er lykkedes at skabe et fælles sprog blandt de forskellige aktører i kommunen. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at et fælles sprog og tilgang kan være en væsentlig forudsætning for et positivt samarbejde om inklusion (Baviskar m.fl., 2015; Henze-Pedersen, Lausten & Nielsen, 2016). Der kan dog være langt fra at have et fælles sprog om inklusion til også at have en fælles praksis og nogle af eksemplerne fra særligt det pædagogiske personale på skolerne indikerer, at det i flere tilfælde kan være svært at gå fra teori til praksis. Etableringen af det fælles sprog er dog et vigtigt skridt på vejen og et godt udgangspunkt at bygge videre på i forhold til at sikre, at den fælles forståelse også bliver implementeret i praksis. POSITIV OPLEVELSE AF INKLUSIONSINDSATSER, MEN NOGLE INDSATSER HAR SVÆRE BETINGELSER I PRAKSIS Helsingør Kommune fremlægger i deres inklusionsplan Inklusion2016 en række konkrete indsatser, som gennem de sidste 3 år har dannet grundlag for arbejdet med inklusion i praksis i kommunens dagtilbud og skoler. Overordnet set er indsatserne rettet mod områder, som de forskellige aktører fremhæver som væsentlige for vellykket inklusion (fx skabelsen af inkluderende læringsmiljøer, styrkelse af det tværfaglige samarbejde samt et tæt samarbejde mellem barnets institution og hjem). Der er dog nogle af indsatserne, der på nuværende tidspunkt fungerer bedre end andre. Dette uddyber vi i det følgende. Som vi allerede har været inde på, så tyder materialet på, at det er lykkedes at implementere det fælles sprog, som er en del af indsatsen løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Denne indsats bygger derudover på en anerkendende samt ressource- og løsningsfokuseret tilgang til børnene en tilgang, som forældrene og børnene giver eksempler på har betydning for deres positive oplevelse af børnenes trivsel og faglige udvikling. Vi har i denne undersøgelse kun gennemført et begrænset antal interview med forældre og elever, og vi kan derfor ikke sige, i hvor høj grad LØFT anvendes i praksis. 19 Det er dog interessant og vigtigt at fremhæve, at tankegangen i denne indsats ligger tæt op ad den måde, forældrene og børnene beskriver et positivt inklusionsforløb og samarbejde. Det får LØFT til at fremstå som en central tilgang, da den understøtter familiernes ønsker og tanker om et godt inklusionssamarbejde og også guider det pædagogiske personales tilgang i deres arbejde med børn med særlige behov. Det pædagogiske personale har positive erfaringer med indsatsen Tværfagligt Forum. Fra interviewene med det pædagogiske personale i dag- 19. Det vil fremgå af Helsingør Kommunes dataspor. 68

123 tilbuddene og skolerne hører vi et ønske om at kunne modtage supervision eller sparring omkring inklusionsudfordringer, og dette muliggør det tværfaglige forum. Undersøgelsen peger således på, at indsatsen fungerer efter hensigten og imødegår et behov for sparring blandt det pædagogiske personale. Indsatsen bidrager således til at give det pædagogiske personale kompetence til at løse en specifik opgave. En indsats, som de interviewede aktører har blandede erfaringer med, er inklusionsvejlederne. De blandede erfaringer er primært knyttet til forskellige forståelser og brug af vejlederne i henholdsvis dagtilbud og på skoler. På skolerne er der en klar definition af inklusionsvejlederens rolle, og stillingen er enten en deltids- eller fuldtidsstilling. I dagtilbuddene mangler der ifølge interviewdeltagerne i denne evaluering en klar definition af vejledernes arbejde, og der tildeles ikke altid timer til arbejdet. Disse forskelle betyder, at inklusionsvejlederfunktionen fungerer bedre på skolerne hvor det pædagogiske personale udtrykker stor glæde ved vejledernes arbejde mens vejlederne i mindre grad sættes i spil i dagtilbuddene. Det tyder på, at der endnu ikke er en optimal udnyttelse af inklusionsvejlederens funktion i dagtilbuddene en udnyttelse, der muligvis kunne forbedres ved, at der skabes klarhed om vejlederens rolle samt bliver tildelt timer til arbejdet. Ifølge de centrale aktører, der har deltaget i undersøgelsen, er der to indsatser, der ikke fungerer hensigtsmæssigt i praksis. Det drejer sig om Familiedialog og samarbejdet om overgange. Kommunikationsplatformen Familiedialog bliver kun brugt i begrænset omfang i kommunens institutioner. Familiedialog er ifølge flere af aktørerne meget ressource- og tidskrævende for det pædagogiske personale, samtidig med at det kan være svært at motivere forældrene til aktivt at anvende platformene. Derudover er redskabet for akademisk i sin sprogbrug, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt for socialt udsatte samt tosprogede familier at bruge. Endelig peger nogle medarbejdere blandt det pædagogiske personale på, at redskabet kunne blive en mere integreret del af det daglige arbejde, hvis det var muligt at journalisere sager, og hvis redskabet også i højere grad blev benyttet i det tværfaglige samarbejde. Disse erfaringer peger på, at der kan være behov for at simplificere redskabet og sikre, at alle relevante aktører i kommunen benytter det for at understøtte det tværfaglige samarbejde samt samarbejdet med hjemmet. Med hensyn til samarbejdet om overgange fortæller flere aktører, at udfordringen her er, at der mangler en fælles praksis for og forventningsafstemning i forhold til indholdet af overleveringen. Materialet peger på, at udfordringen er, at der findes retningslinjer og procedurer for overleveringen, men at disse ofte ikke følges. Særligt efterspørger det pædagogiske personale i dagtilbuddene mere tid til overleveringen. Endelig er den nuværende overleveringspraksis karakteriseret ved kun at finde sted i forhold til børn, der vurderes som havende særlige vanskeligheder. Den- 69

124 ne praksis, hvor overleveringen kun finder sted vedr. udvalgte børn og ikke alle børn, står i kontrast til kommunens og de centrale aktørers opfattelse af inklusion som gældende alle børn. ØKONOMISKE OG RESSOURCEMÆSSIGE UDFORDRINGER I INKLUSIONSARBEJDET Fra spørgeskemabesvarelserne med ledere i dagtilbud og på skoler hører vi om blandede oplevelser af de økonomiske og ressourcemæssige rammer. Mens lederne i dagtilbuddene er delte i forhold til deres vurdering af de økonomiske og ressourcemæssige rammer, så vurderer samtlige ledere på skoleområdet, at de økonomiske rammer er dårlige, mens totredjedele ikke mener, at de øvrige ressourcer er tilstrækkelige. Blandt de andre aktører i kommunen hører vi ligeledes eksempler på, at der i nogle tilfælde mangler ressourcer i inklusionsarbejdet. Særligt fremhæver nogle af medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen, at der mangler ressourcer til at igangsætte den nødvendige indsats for nogle børn både i dagtilbud og på skoler. Derudover fortæller det pædagogiske personale, at udfordringerne med manglede ressourcer i praksis særligt kommer til udtryk i en oplevelse af manglende hænder, hvor det i nogle situationer bliver en afvejning af hensynet til det enkelte barn og resten af børnegruppen. Nogle børn kræver meget opmærksomhed fra personalets side, og det kan betyde, at nogle aktiviteter ikke kan gennemføres, som de øvrige børn kunne have haft glæde af (fx gruppearbejde eller udflugter). Det er ikke kun aktørerne i Helsingør Kommune, der beretter om økonomiske og ressourcemæssige udfordringer i inklusionsarbejdet. Det har også været en kendt udfordring i andre kommuner gennem de sidste par år, hvor nogle ledere og medarbejdere blandt det pædagogiske personale udtrykker en mangel på økonomiske ressourcer til at støtte enkelte elever samt manglende ressourcer til opkvalificering (Dyssegaard & Egelund, 2015). En mulig forklaring på de økonomiske og ressourcemæssige udfordringer, som nogle af aktørerne i Helsingør Kommune oplever, kan findes i skiftet fra at opfatte inklusion som kun gældende udvalgte børn til nu at dreje sig om alle børn (jf. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016). Hvor ressourcerne tidligere ofte blev brugt på udvalgte og såkaldte inklusionsbørn, så skal ressourcerne nu fordeles på alle børn på stuen og i dagtilbuddet samt i klasselokalet og på skolen generelt. Dette skifte kan have betydet, at nogle aktører oplever, at det er sværere at støtte alle børn i at være eller blive en del af fællesskabet med de ressourcer, der er til rådighed. AT SÆTTE DE FORSKELLIGE AKTØRERS INKLUSIONSVIDEN I SPIL De ansatte i kommunens rådgivende funktioner i Børne- og Ungerådgivningen oplever overordnet set at have stærke kompetencer på inklusi- 70

125 onsområdet og har gode erfaringer med intern sparring. Derimod oplever de, at det er vanskeligere at formidle deres viden eksternt til det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne. Nogle kommunale medarbejdere oplever, at der blandt noget af det pædagogiske personale i dagtilbuddene og på skolerne bliver set negativt på det, at der kommer rådgivere udefra, der skal give sparring på det pædagogiske personales arbejde. Derudover oplever nogle af medarbejderne fra Børne- og Ungerådgivningen, at der kan være mange forskellige interesser på spil, når medarbejderne på en og samme tid skal støtte ledelsen, det pædagogiske personale og forældrene. Blandt det pædagogiske personale er der blandede oplevelser af egne inklusionskompetencer. Mens nogle har gode erfaringer med intern sparring i dagtilbuddet eller det enkelte team på skolen, så udtrykker andre frustrationer over manglende viden vedrørende forskellige børn og deres individuelle vanskeligheder. Selvom nogle giver udtryk for, at de føler at mangle viden og kompetencer i inklusionsarbejdet, så er det måske mere væsentligt, at nogle medarbejdere fortæller om uklarheder om, hvor viden kan søges (fx hvilke personer der internt i institutionen og eksternt i kommunens centre besidder viden eller kan støtte den enkelte medarbejder i at opsøge viden). Det er urealistisk at forvente, at alle medarbejdere skal have kendskab og viden om alle udfordringer, men erfaringerne fra denne evaluering peger på, at der kan være behov for at tydeliggøre, hvor og hos hvem, viden kan hentes. Dette kunne fx imødegås gennem udviklingen af klare aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager, når nye inklusionsudfordringer opstår. SAMARBEJDET OM INKLUSION MANGE AKTØRER OG MANGE ROLLER Inklusionsarbejdet i Helsingør Kommune involverer en lang række aktører, som udfylder forskellige roller i samarbejdet. Overordnet set har aktørerne forskellige erfaringer med samarbejde. Ser vi på samarbejdet mellem Børne- og Ungerådgivningen, vurderer de fleste dagtilbuds- og skoleledere samarbejdet godt. Dog oplever nogle af lederne, at ventetiden kan være lang nogle gange op mod ét år (fx for at få psykologsamtaler til et barn). Når medarbejderne i Børne- og Ungerådgivningen omvendt beskriver, hvad et godt samarbejde med institutionslederne består i, så fremhæver de vigtigheden af, at lederne har indsigt i de forskellige medarbejdere fra Børne- og Ungerådgivningens ressourcer. Inklusionsvejlederne fremhæver også, at et positivt samarbejde med ledelsen afhænger af, om ledelsen har et klart billede af inklusionsvejlederens rolle og arbejdsområde. Dette peger på vigtigheden af, at de forskellige aktører i kommunen har kendskab til hinandens ressourcer og har klart definerede roller, så de forskellige kompetencer bedst sættes i spil. 71

126 For det pædagogiske personale i både dagtilbud og på skoler bygger et positivt samarbejde med institutionens ledelser på en lydhørhed og forståelse for den inklusionsopgave, personalet til daglig skal løfte. Ud over samarbejdet med ledelsen fremhæver det pædagogiske personale også vigtigheden af et konstruktivt forældresamarbejde i forhold til inklusionsarbejdet, hvilket til tider kan være vanskeligt at etablere. Både lederne og det pædagogiske personale ønsker en højere grad af forældreinddragelse, men nogle føler, at de mangler redskaber til at inddrage forældrene. Derudover efterspørger nogle pædagogiske medarbejdere også en større grad af åbenhed hos forældre til elever med særlige behov. Forældrene til børn med særlige behov, som har deltaget i denne undersøgelse, har gennem deres barns institutionsliv haft blandede oplevelser med samarbejdet mellem institution og hjem. Selv beskriver de et positivt samarbejde som et samarbejde, hvor de føler sig inddraget og lyttet til som eksperter i deres eget barns hverdagsliv og trivsel. Det vil sige, at forældrene ønsker at være en aktiv del af det inklusionsarbejde, der finder sted i institutionen, og som vedrører deres barn. Der er således enighed blandt lederne, de pædagogiske medarbejdere og forældrene i denne evaluering om, at forældreinddragelse er et væsentligt element i inklusionsarbejdet. Vender vi blikket mod de øvrige forældre det vil sige forældre til elever, der ikke har særlige behov så vil de også gerne støtte op om inklusionsprocessen. For dem er det dog vigtigt med en større grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke ressourcer og udfordringer, de enkelte børn har. Analysen i denne evaluering peger dog på, at nogle forældre til børn med særlige behov tidligere har oplevet negative konsekvenser af at fortælle om deres barns udfordringer (fx udelukkelse fra børnefødselsdage). Det kan derfor være svært for dem at støtte en større grad af åbenhed, da de ikke ved, hvordan reaktionerne vil være. Forskningsfeltet om forældresamarbejde og inklusion er forholdsvis nyt, hvilket betyder, at der endnu ikke foreligger nogle entydige konklusioner. Den forskning, der er, peger på, at rammerne for samarbejdet ofte er uklare, hvor det hverken er tydeligt for det pædagogiske personale eller forældrene, hvad formålet og forventningerne til samarbejdet er. En af konklusionerne fra en ministeriel kortlægning af forskningslitteraturen er dog, at der er behov for større klarhed over, hvad det er, man vil med samarbejdet og på hvilke præmisser på både skoleleder og lærerniveau (Larsen m.fl., 2014, s. 5). I det videre samarbejde mellem institution og hjem kan det derfor være nyttigt at klargøre, hvad samarbejdet skal bidrage til og hvordan, belyst fra de forskellige aktørers perspektiv, dvs. institution, forældre til børn med særlige behov samt den øvrige forældregruppe. 72

127 ANBEFALINGER Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærket tid til arbejdet. Simplificering af redskabet Familiedialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. En større tydelighed omkring de forskellige aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet, fx udvikling af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. 73

128

129 LITTERATUR Arendt, K.S., C.P. Christensen & C.P. Nielsen, C.P. (2016): Et forskningsprojekt om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Statusnotat 3. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund & C.D. Montgomery (2015): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: DPU, Aarhus Universitet & SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund, M. Lausten & M. Lynggaard (2014): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: Aarhus Universitet. Baviskar, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund, M. Lausten, M. Lynggaard & S. Tetler (2013): Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts København: Aarhus Universitet. Brostrøm, Stig: (2001): Farvel børnehave hej skole. København: Systime. EVA (2007): Den afdelingsopdelte skole. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Dyssegaard, C.B. & N. Egelund (2015): Dokumentationsprojektet: 19 skolers erfaringer med inklusion En kvalitativ analyse. København: DPU, Aarhus Universitet. Dyssegaard, C.B. & M.S. Larsen (2013): Viden om inklusion. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Hansen, J.E. & B.H. Andersen (2000): Et sociologisk værktøj. København: Hans Reitzels Forlag. Helsingør Kommune (2016): Data til servicetjek af inklusion. Helsingør: Helsingør Kommune. 75

130 Helsingør Kommune (2013): Inklusion2016. Helsingør: Helsingør Kommune. Helmke, A. (2008): Hvad ved vi om god undervisning. København: Dafolo. Henze-Pedersen, S., C.B. Dyssegaard, N. Egelund & C.P. Nielsen (2016): Inklusion set i et elevperspektiv. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:28. Henze-Pedersen, S., M. Lausten & C.P. Nielsen (2016): Styrkelse af kvaliteten af anbragte børn og unges undervisning. SFI notat. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kitzinger, J. & R.S. Barbour (1999): Introduction: The Challenge and Promise of Focus Groups. I: R.S. Barbour & J. Kitzinger (red.): Developing Focus Group Research. Politics, Theory and Practice. London: SAGE Publications, s Larsen, M.R., M.Ø. Akselvoll, V. Jartoft, H. Knudsen, D. Kousholt & J.K. Raith (2014): Forældresamarbejde og inklusion. København: Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, Undervisningsministeriet. Lynge, B. (2007): Anerkendende pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. Margetts, K. (2000): Indicators of Children s Adjustment to the First Year of Schooling. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 7(1): s Mason, J. (2002): Qualitative Researching. London: SAGE Publications. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016): Afrapportering af inklusionseftersynet. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Nielsen, C.P. & P.R. Skov (2016): Støtte til elever med særlige behov. SFI notat. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen (2016): Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:04. Regeringen og Kommunernes Landsforening (2012): Aftale om kommunernes økonomi København: KL. SFI (2016): Inklusionspanelet. Tilgængelig på: Besøgt

131 Bilag: : Inklusion2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2830/17

132 Inklusion2016 November Endelig version Acadre 13/23744 Side 1

133 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 5 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen 6 4. Indsatser i Inklusion2016-planen 6 For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: 7 Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 7 Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 8 Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng 9 For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: 10 Indsats 4. Etablere kompetencecentre 10 Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 11 Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner 12 Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere 13 Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter 14 For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: 15 Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 15 Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 16 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Evaluering af Inklusion2016-planen 17 Side 2

134 Vores arbejde med denne plan Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skal udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, som børne- og ungeområdet har gennemgået, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011, og der har været arbejdet med projektet fælles ansvar. I det projekt blev der talt om inklusion, men med respekt for, at der kan være børn og unge, der har behov for særlige tilbud. Det gælder også her. Startskuddet til at fokusere på inklusion blev taget den 26. og 27. januar 2012, hvor der blev holdt et seminar med deltagelse af ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF). I forlængelse af lederseminaret blev der nedsat 10 arbejdsgrupper, der arbejdede videre med at konkretisere de forslag og tanker, der blev formuleret på seminardagene. Nogle forslag handlede om nye måde at arbejde på, andre om at forbedre den måde vi i forvejen arbejder på, men samlet set handlede det hele om, hvad vi kan gøre, for at komme til at arbejde mere inkluderende. De 10 arbejdsgrupper udarbejdede forslag til, hvad der skal til, for at vi på børne- og ungeområdet kan komme til at arbejde mere inkluderende. Alle arbejdsgrupper afleverede deres forslag op til jul Arbejdsgruppernes bidrag udgør således fundamentet for de indsatser, der foreslås iværksat i Inklusion2016. Forslagene har været til udtalelse i en referencegruppe med bred forældre, medarbejder- og ledelsesrepræsentation. Styregruppen for udarbejdelse af planen, inddrog udtalelserne fra referencegruppen. Alle blev inviteret til at kommentere 1. udkast af planen, som efterfølgende blev revideret af Børne- og Ungeudvalget og sendt i høring i juni Nærværende version af Inklusion2016 er besluttet af Byrådet den 23. september Inklusion2016 er en plan for hvordan vi de kommende 3 år vil udvikle Helsingør Kommunes børne- og ungeområde, for at komme til at arbejde mere inkluderende (fremover benævnt planen). Planen indeholder de ændringer, som vi vil arbejde for skal finde sted. Vi vil ændre den måde vi arbejder med alle børn og unge på, samt ændre den måde vi anskuer de udfordringer vi har, når børn og unge har brug for hjælp fra kommunens professionelle. Inklusion giver os mulighed for at nytænke den måde vi arbejder på. For skolerne er det besluttet, at der sammen med inklusionen skal udlægges midler lokalt pr. 1. august 2014, så skolernes motiveres til at finde nye løsninger for de enkelte børn på den enkelte skole. Hermed skabes mulighed for at etablere nye fleksible og kreative løsninger, baseret på et indgående kendskab til det enkelte barns behov. Det bliver således op til den enkelte skole at vurdere, hvilket fællesskab et barn eller en ung bedst inkluderes i - og hvordan. Beslutningen om at lægge midlerne ud lokalt har til formål at bremse stigningen i udgifter til specialundervisningen. Der foregår således sideløbende med Inklusion2016 en udlægning af midler til skolerne. Daginstitutionerne har også en vigtig opgave i forhold til inklusion, da det er her en stor del af den tidlige forebyggende indsats finder sted. Området inkluderer i vid udstrækning børnene, så udlægningen af midler er ikke relevant her. Implementeringsstyregruppen for Inklusion2016 sikrer implementeringen i årene frem til Side 3

135 1. Indledning Inklusion sættes i disse år på dagsordenen i mange danske kommuner, fordi velfærdsstaten er under pres, og kommunerne er nødt til at prioritere ressourcerne bedre. Denne prioritering skaber en naturlig anledning til at nytænke måden der arbejdes på i den offentlige sektor. Børne- og ungeområdet er ingen undtagelse. Inklusion er et bredt begreb, der ofte defineres ud fra dets modpol eksklusion, og omfatter en indsats, der ydes for at undgå, at mennesker bliver ekskluderet fra sociale fællesskaber. En vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position, som anerkendt, som bidragende, som nødvendig og som uundværlig i den sociale sammenhæng. Inklusionsforståelsen i denne strategi baserer sig på nyere forskning og fra professionelles erfaringer i kommunen. Nationalt ses der i kommunerne en tendens til, at et stigende antal børn og unge går i specialtilbud, og indgår i fællesskaber med andre børn og unge, der har lignende behov. Det kan være udviklende for nogle, men undersøgelser peger på, at eksklusion kan medvirke til at hæmme udviklingen af børn og unges faglige og sociale kompetencer. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Eksklusion kan i perioder være nødvendig, men ikke som en varig løsning, derimod skal det inkluderende fællesskab til stadighed gøre sig umage for at gøre det muligt for den, der er ekskluderet at vende tilbage. Undersøgelser fremhæver, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales således fra flere sider, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Alle børn har gavn af at vokse op i inkluderende fællesskaber, og de bliver berigede af, at de lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Børn og unge bliver gennem accept af mangfoldighed og fællesskab klogere på dem selv og deres egne normer og værdier. I inkluderende fællesskaber opleves forskellighed som en styrke, der har værdi for alle. Mødet med det, vi ikke kender eller forstår, skaber inspiration og nye perspektiver - også på os selv. Børn og unge, der spejler sig i forskellighed, lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle. De udvikler tolerance, empati og en anerkendende tilgang til børn og unge, der er anderledes tænkende og handlende end dem selv. Inkluderende fællesskaber skaber børn og unge, der selv er inkluderende. På børne- og ungeområdet i Helsingør Kommune skal alle medarbejdere tage afsæt i den fælles metode LØFT (Løsningsfokuserede tilgang) og det tankesæt, der ligger bag LØFT, der er en anerkendende løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier. Kommunikationen omkring begrebet inklusion er kompleks, fordi begrebet har forskellige betydninger afhængig af, hvilken kontekst det bruges i. Uanset om man er leder, medarbejder, forældre eller politiker, så kan der være 4 overordnede koder i spil, når man taler om inklusion. De fire koder er: 1. Den økonomiske kode; her ses inklusion som et strategisk værktøj for kommunen til at spare penge, eller få mere ud af de penge, der er til rådighed 2. Den politiske kode: her er inklusion, at alle skal være med i fællesskabet, så alle mennesker bliver gode samfundsborgere 3. Den pædagogiske kode; her er inklusion, at de pædagogiske kompetencer hos de voksne skal være så stærke, at barnet og den unge ikke skal udskilles fra almenområdet 4. Den etiske kode; her er inklusion, at normalbegrebet ikke længere skal være så smalt, men skal udvides Side 4

136 Inspirationen til at anvende koderne er hentet fra rapporten "Ledelse af inklusion" af Camilla Sløk. Den økonomiske kode og den pædagogiske er de mest dominerende i samfundsdebatten. Inklusion ses dermed både som en mere hensigtsmæssig måde at arbejde for børn og unges trivsel og udvikling på, samt som en bedre måde at anvende de knappe ressourcer mere effektivt på. Inklusionstanken på børne- og ungeområdet handler også om at nytænke måden, vi arbejder på, og om at og stoppe stigningen i udgifter til specialundervisning, til gavn for alle børn. En specialskole kan være det rigtige tilbud for et barn eller en ung, men det er tydeligt at normalbegrebet gennem årene er blevet smallere og smallere, med det resultat, at en stadig stigende andel af børn og unge bliver udskilt til særlige indsatser eller tilbud. Forskningen fra Dansk Clearinghouse viser, at de børn der tidligere blev ekskluderede, klarer sig bedre rent fagligt ved at være inkluderede. Forskningen viser samtidig, at indførelsen af inklusion ikke har nogen faglig betydning for de øvrige børn på almenområdet, der klarer sig ligeså godt, som de ellers ville have gjort. I forbindelse med kommenteringen af planen viste der sig en bekymring for, om børn og unge i praksis vil få den støtte og de rammer de har brug for, og hvad forældre kan gøre, hvis der ikke er enighed om det tilbud skolen eller institutionen kan give. For at imødekomme denne bekymring etablerer Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) et Inklusionsråd, der i de tilfælde, hvor der er uenighed om løsninger lokalt, skal vurdere sagen. Indførelsen af en helhedsorienteret og fagligt begrundet inklusion skal sikre, at der er plads til alle børn i Helsingør Kommunes daginstitutioner og skoler. Det forventes, at inklusionen i daginstitutioner og skoler får en afsmittende virkning på kommunens sundhedstilbud og fritidstilbud. I denne plan lægges op til, at de professionelle skal kende de fire koder for, hvordan vi kan tale om inklusion, og at de sikrer, at de taler om "det samme", når inklusion er på dagsordenen blandt professionelle med forskellige fagligheder. Den inklusion, som Helsingør Kommune arbejder på at implementere, hviler på inklusionens fire koder. Den kan opsummeres til ønsket om, at bidrage til at give børn og unge de bedst mulige udviklingsmuligheder, så alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet, trives i hverdagen og bliver livsduelige og demokratiske samfundsborgere. Kort opsummeret, så er opgaven at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for. 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på Børn udvikler sig optimalt i inkluderende børnefællesskaber, hvor de professionelle arbejder efter et fælles værdigrundlag. Det er ikke kun børn og unges særlige behov, der afgrænser muligheden for inklusion, men i vidt omfang også fællesskabets måde at være fællesskab på, der bestemmer i hvor høj grad inklusion vil lykkes. Fælles værdier De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Side 5

137 Arbejdet med de fælles værdier og gensidige forventninger For at sikre, at de fælles værdier bliver fundamentet i vores inkluderende kultur, og vores rettesnor for det daglige arbejde, skal: Alle enheder indarbejde de fælles værdier i deres værdigrundlag Alle enheder under Center for Dagtilbud og Skoler anvende forældreaftaler, der skal sikre tydelige gensidige forventninger mellem skole, institution, forældre, børn og netværk Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en skole-forældreaftale og dagtilbudforældreaftale, der skal tydeliggøre de gensidige forventninger til samarbejdet mellem professionelle, forældre og børn, herunder behovet for den åbne dialog. 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: For børn og Unge For forældre og primære personer For organisation og ansatte For det tværfaglige samarbejde og fagligheden For ledelsen Vi vil opnå, at alle børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud. Vi vil inddrage forældre og primære personer i børns liv i, at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Vi vil have en inkluderende kultur, hvor alle professionelle arbejder ud fra samme værdier, taler samme sprog og påtager sig ansvaret for at være kulturbærere. Vi vil, via en tidlig og stærk koordineret indsats, inkluderende pædagogik og familieindsats, understøtte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder, så de kan blive i kommunens almene tilbud for børn og unge. Vi vil i samarbejde bidrage med hver vores faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge. Vi vil, at alle ledere påtager sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. 4. Indsatser i Inklusion2016-planen Arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet har hver især udarbejdet forslag til, hvad de mener der skal til, for at vi kan komme til at arbejde mere inkluderende. Grupperne arbejdede ud fra kommissorier udarbejdet af Styregruppen. Styregruppen for inklusion har efterfølgende behandlet og prioriteret forslagene, og peger hermed på 11 indsatser, der bør iværksættes for at fremme inklusionen i Helsingør Kommune. For at opnå de overordnede mål med Inklusion2016, vil vi de næste 3 år arbejde for: At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Side 6

138 For at opnå de overordnede mål vil vi: Styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet Konkret vil vi: 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 3. Forbedre overgangene i børns liv, og arbejde for en større helhed og sammenhæng Styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur Konkret vil vi: 4. Etablere kompetencecentre 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 6. Uddanne ressourcepersoner 7. Uddanne inklusionsvejledere 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Styrke den tidlige forebyggende indsats Konkret vil vi: 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse, med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Indsatserne beskrives her i kort form: For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle Vi vil indføre den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som metode på hele børne- og ungeområdet, da en fælles metode og et fælles sprog for alle professionelle i kommunen er væsentlige forudsætninger for, at inklusion kan lykkes. Vi vælger LØFT og det systemiske tankesæt, som vores metode og sprog, da de medvirker til at vi kan arbejde anerkendende, samt fokusere på menneskers ressourcer og på hvilke løsninger vi ser. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er også metoden bag den reviderede børnelineal, så vores fælles værktøjer kommer til at hænge godt sammen. En vellykket implementering af et fælles sprog og en fælles metode vil styrke det professionelle inkluderende samarbejde, da vi derved undgår de misforståelser og mistolkninger, der opstår på grund af forskellig faglig baggrund. LØFT har fokus på, at forældre informeres og involveres omkring deres barn. Fra start til slut inviteres de til at samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op at inddrage familiens og barnets netværk. Ved at bruge metoden kan den professionelle (sagsbehandleren, pædagogen, læreren, psykologen..) vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og starte en dialogproces. Undervejs i processen systematiseres de konkrete informationer, der danner grundlag for den løbende dialog, og barnets sikkerhed og trivsel vurderes samlet. Den løsningsfokuserede metode hjælper således til at strukturere indholdet af en samtale, og samtidig Side 7

139 gøre mål og indsatser tydelige, i forhold til hvem der gør hvad og hvornår. Familien får en samlet konkret plan over, hvad der er aftalt skal ske i en handleplan for barnet. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) skal anvendes af alle faggrupper, herunder Familierådgivningen, til konkret at beskrive overfor familien, hvorfor der er bekymring for barnet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune har vist, at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de "lettere" sager, hvor der er en begrænset udfordring, men i særdeleshed også i de "problemmættede" sager, hvor der er mange og komplicerende faktorer. Især i sidstnævnte har det vist sig nyttigt, at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål, der adresserer hver enkelt bekymring. Implementering af indsatsen Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som tænkning og metode tages i brug i alle enheder på Børne- og ungeområdet fra august 2013, for at være endeligt udfoldet i august Første led i implementeringen var, at alle medarbejdere i centrene; Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier i efteråret 2012 fik en introduktion til tankegangen bag LØFT. Det skete på kick-off møderne om den reviderede børnelineal og LØFT. Andet led i implementeringen er, at der under overskriften Deltagelse for alle udarbejdes et konkret forslag til, hvordan den lokale kompetenceudvikling og udvikling af arbejdet med inklusion gribes an. Der afsættes 30 timer pr. medarbejder på hele børne- og ungeområdet til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen finder sted i 2013 og 2014, og har bl.a. fokus på opkvalificering i brug af LØFT og på udvikling af den inkluderende praksis, samt på kommunikationen omkring den. Indsats 7 om at uddanne Inklusionsvejledere, understøtter arbejdet med at implementere LØFT lokalt. Økonomien i indsatsen Der er afsat 10. mio. kroner, indenfor kommunens eksisterende økonomiske ramme. Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn Vi vil udvikle en Dialogportal, der skal anvendes af alle enheder, når der arbejdes tværfagligt. Sigtet med portalen er at støtte op om, og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børneog ungeområdet. Dialogportalen vil have familien i centrum, og vil understøtte det tværfaglige samarbejde med afsæt i LØFT og vores nyreviderede Børnelineal. Formålet med at anvende LØFT i et samspil med Dialogportalen er, at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn, unge og familier, herunder at motivere og aktivt inddrage børns familie og netværk. Portalens kombination af LØFT og Børnelinealen vil i sig selv være medvirkende til at kompetenceudvikle alle, da der her stilles de vigtige spørgsmål, der ligger til grund for at bruge LØFT i praksis. I portalen kan professionelle (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc.), forældre og børns netværk vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvad de involverede hver især skal gøre, for at forbedre barnets trivsel, indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel, og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. Side 8

140 Koblingen af en anerkendende tilgang med et elektronisk og let tilgængeligt dialogværktøj er ikke set før, og Helsingør Kommune vil derfor være foregangskommune på dette område. Det forventes, at Dialogportalen bliver så banebrydende, at den vil kunne sælges til andre kommuner. Der gennemføres et pilotprojekt for at få erfaringer med, hvordan vi bedst implementerer portalen. Der er gennemført en høring om pilotprojektet i de 17 enheder der skal deltage, og den generelle tilbagemelding var, at alle var positive overfor at deltage i pilotprojektet. Implementering af indsatsen Kravene til Dialogportalen er beskrevet i detaljer. Dialogportalen afprøves i 6 måneder på 3 skoleafdelinger og 14 institutioner med start så tidligt som muligt i Afprøvningen sker for at skabe erfaringer med hvordan vi bedst muligt tager portalen i brug. Når pilotprojektet er gennemført, bliver det evalueret og der laves en implementeringsplan for resten af kommunens enheder. Arbejdsgruppen Fælles sprog, fælles metoder og fælles redskaber der har foreslået LØFT og Dialogportalen, påtager sig den videre opgave med at udvikle portalen, gennemføre pilotafprøvningen af den, samt udarbejde en evaluering af pilotprojektet med fokus på udrulning til resten af kommunen. Evalueringen stiles til implementeringsstyregruppen for inklusion. Økonomien i indsatsen Udviklingen af Dialogportalen har været i EU-udbud, og der er indgivet budgetønske. Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng Vi vil forbedre overgangene i børns liv og sikre en bedre helhed og sammenhæng. Det vil vi gøre ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale, og etablere nye procedurer for overgange hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Der eksisterer i dag overgangsprocedurer fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Der skal etableres nye procedurer for overgange fra Sundhedstjeneste til daginstitution, fra daginstitution til daginstitution og fra skole til skole. Alt overgangsmateriale gøres tilgængeligt på Kilden. Et væsentligt element i arbejdet med inklusion er, at der er helhed og sammenhæng i børns liv. Vi vil derfor have, at der er et godt samarbejde mellem afgivende og modtagende enheder, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Vi ved, at en god overgang har betydning for barnet: I forhold til oplevelsen af sig selv i den nye rolle i det nye. I forhold til dannelse af nye relationer. I forhold til udbyttet i skolen. I forhold til barnets sociale, kognitive og personlige udvikling. I forhold til andre overgange i barnets liv (f.eks. til fritidsklub, til ungdomsuddannelse) Jo bedre samarbejde der er mellem de professionelle voksne, des bedre start for barnet, og de første 3 4 uger i det nye, sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Endvidere ved vi, at social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen, som dets kognitive evner. Side 9

141 Implementering af indsatsen Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal revidere det eksisterende overgangsmateriale, samt komme med forslag til fælles procedurer for nye overgange. Alle enheder skal informeres om deres pligt til at anvende overgangsmaterialet, og at det skal prioriteres lokalt, at der skal være tid til at arbejde kvalitativt med både de ændrede fælles overgangsprocedurer, samt med de nye overgange. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: Indsats 4. Etablere kompetencecentre Vi vil indføre en fælles model for at sætte eksisterende specialviden i spil på almenområdet. Når flere børn inkluderes i deres nærmiljø, så kan der opstå behov for at udvikle de professionelles kompetencer. Her kan ressourcepersoner med specialviden yde råd og vejledning til skoler og daginstitutioner. Sparring, rådgivning og inspiration kan komme fra alle enheder under Center for Børn, Unge og familier (F.eks.: BUR, Familiehuset, Sundhedstjenesten) og de eksisterende specialtilbud under Center for Dagtilbud og skoler (F.eks.: D-klasser, A-klasser, H-klasser, Løvdalsskolen, Bregnehøj). Der etableres således ikke ét fysisk kompetencecenter, men specialviden sættes i spil med udgangspunkt i, at medarbejdernes (ressourcepersonernes) tilhørsforhold fastholdes i egen enhed. Modellen for kompetencecenter-samarbejdet baserer sig på 3 trin: 1. Teamet/gruppen på den enkelte enhed søger med udgangspunktet i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT), at finde løsninger på udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte inddrages distriktsskolens ressourcecenter, og for daginstitutionerne inddrages Tværfagligt Forum. 2. En leder bringer de fagligheder, der findes på enheden, i spil for at løse udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte, kontaktes den relevante ressourceperson i kompetencecenteret. 3. Under ledelsesansvar inddrages kommunens kompetencecenter for råd og vejledning fra en ressourceperson. Kompetencecenteret kan: Kontaktes telefonisk for råd og vejledning i processen Stille støtte fra en ressourceperson til rådighed, der kommer ud i enheden og drøfter udfordringen og kan efterfølgende medvirke til at finde en løsning. Det kan besluttes, at der er behov for at udarbejde en handleplan. Tankegangen er, at der frikøbes tid hos ressourcepersoner fra eksisterende kompetencecentre. Ressourcepersonerne listes på Kilden, og kan kontaktes direkte af skolens eller daginstitutionens leder for hjælp. Kompetencecentrene beskriver selv på Kilden deres ressourcepersoners kompetencer, samt tilbud om foredrag eller kurser. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af følgende faktorer: ressourcepersonernes faglige kompetencer, ressourcepersonernes vejledningskompetencer, ressourcepersonernes legitimitet, kollegers viden, klar funktionsbeskrivelse, samt ledelsesopbakning og dialog. Side 10

142 Disse overvejelser skal indgå i implementeringen af kompetencecentermodellen og i uddannelsen af ressourcepersoner (indsats 6). Implementering af indsatsen 1. Der nedsættes en Implementeringsgruppe for kompetencecentre med repræsentation fra kompetencecentrene, skolerne, dagledergruppen, BUR og Center for Dagtilbud og Skoler. Gruppen får til opgave at implementere kompetencecentrene, i forhold til behovene i skoler og daginstitutioner, og komme med en konkret implementeringsplan, så start kan ske 1. august Følgende del-opgaver indgår også i implementeringsgruppens kommissorium, en konkretisering af: Hvilke ydelser der skal betales for Hvad de skal koste Hvilke ydelser der i forvejen er betalt Hvordan ydelserne prioriteres i kompetencecenteret, og rekvireres smidigt og hurtigt Hvordan vi sikrer, at vi beholder de eksisterende specialkompetencer i kommunen. 2. Skolernes ledelser, Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF) udarbejder i fællesskab overordnede retningslinjer for organiseringen af skolernes lokale ressourcecentre, og for samarbejdet omkring specialklasser. Hensigten er at sikre en ensartet organisering, der hænger godt sammen med etableringen af kompetencecentre, og som tilgodeser de behov der er på tværs af kommunen. 3. Der nedsættes en Netværksgruppe for kompetencecentre; hvor lederne af kompetencecentrene, Uddannelseshuset og andre relevante personer mødes for at sparre med hinanden, med henblik på løbende at opkvalificere ressourcepersonernes indsats og evaluere samarbejdsforløb. 4. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om hvordan BUR S enheder, i højere grad end i dag, vil prioritere ressourcerne så medarbejderne kan fungere som medpraktikere (assistere) i den pædagogiske praksis. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 5. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan sprog- og læseområdet skal organiseres i kompetencecenter sammenhæng. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 6. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan støttepædagogressourcerne bedst prioriteres fremadrettet, som støtte til det enkelte barn, eller til ressourcepersoner, der kan hjælpe med at opkvalificere medarbejderne i institutionerne. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. Økonomien i indsatsen I forbindelsen med arbejdet med udlægning af midler undersøges det, hvor stor en andel af midlerne, der kan afsættes til ressourcepersoner. Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum For at sikre, at der fortsat er mulighed for tværfaglig sparring lokalt, vil vi oprette Tværfagligt Forum i alle dagtilbud og skoler, senest med virkning fra 1. august Tværfagligt Forum er daginstitutionernes og skolernes lokale forum, hvor udfordringer der giver anledning til bekymring, kan bringes op til tværfaglig drøftelse. Side 11

143 I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Implementering af indsatsen Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner Vi vil uddanne de ressourcevejledere, der kommer fra kompetencecentrene (indsats 4), og som skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er, som før nævnt, afhængig af seks faktorer: Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Disse overvejelser indgår i implementeringen af kompetencecentermodellen, og kompetenceforløbet skal indeholde fokus på de faktorer, der naturligt hører til her. Følgende kompetencer er nødvendige for at ressourcevejlederne kan fungere i praksis. Vejlederen skal: Side 12

144 Være specialfagligt velfunderet og med et solidt kendskab til fagets metoder og materialer Være interesseret i og motiveret for at søge ny viden og holde sig ajour med sit fags udvikling Have viden om voksenlæring Have fokus på at sætte en proces i gang og påtage sig medansvar for videndeling og fælles handling Have forståelse for de forskellige kulturer i daginstitutioner og skoler Kunne reflektere over egen praksis og egen rolle i at medvirke til at løse en udfordring Der udarbejdes et bredt sammensat kompetenceforløb på cirka 60 timer. Uddannelseshuset har erfaring med at uddanne faglige vejledere, hvor fokus er vejledningsmetodikker og voksenlæring. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset udarbejder forslag til kompetenceforløb. Det første forløb starter op i slutningen af 2013, med henblik på, at ressourcepersonerne kan være klar til opgaven fra august Ressourcepersonerne udpeges af kompetencecentrenes ledelser, der foretager en samlet vurdering og opvejning af behov. Økonomien i indsatsen Kursusudgiften vil være ca. kr og fordeles over budget 2013 og Beregningen er lavet ud fra 20 personer i 60 timer Midlerne betales af Uddannelseshusets budget til kompetenceudvikling. Udgiften til vikardækning er kr pr. person, der finansieres af de midler der afsættes til at etablere kompetence centre for. Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere Vi vil uddanne inklusionsvejledere, der skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden der bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i at medvirke til, at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Kompetenceforløbet tager udgangspunkt i 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. De to moduler er: 1. Kontakt, læring og trivsel. Modulet inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på den inkluderende praksis, og på børn i vanskeligheder. Modul 2 handler om konsulentarbejdets metoder. Modulet sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcepersoner. Modulerne bliver tonet, så de afspejler Helsingørs inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. Uddannelse vil kunne organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Side 13

145 Der uddannes ca. 60 inklusionsvejledere. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Der etableres samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere, der skal fungere på samme måde som andre faglige netværk i folkeskolen. Implementering af indsatsen En af forudsætningerne for at blive uddannet til inklusionsvejleder er, at medarbejderne er villige til at anvender deres SVU, så arbejdsstedet kan bruge midlerne til vikardækning. Uddannelseshuset skal: Sammen med et UCC, udarbejde et kompetenceforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret Modul 2 gennemføres i foråret Gennemføre en 2. uddannelsesrunde af inklusionsvejledere, hvor skoler og institutioner kan vælge at få uddannet inklusionsvejledere efter behov. Etablere et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Drøfte behovet for inklusionsvejledere i de enkelte enheder, og mulighederne for at flere kan deles om en inklusionsvejleder med skoleledere, dagledere og BUF s ledere. I det omfang det er relevant, invitere Familiecenter Løvdal og Bregnehøj til at bidrage til undervisningen af inklusionsvejledere. Økonomien i indsatsen Beregningen af selve kursusudgifterne er lavet ud fra 60 personer og baserer sig på, at medarbejderne tager orlov i 7 uger for hvert modul i henholdsvis 2013 og : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr , som kan finansieres via FIRmidlerne. Der er afsat ca. kr til FIR i : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr Udgiften tages af FIRmidlerne, som forventes også at være i Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Vi vil styrke vores evalueringskultur og synliggøre, at vi prioriterer en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, ved at indføre et afsnit om kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter. Her skal al gennemført kompetenceudvikling beskrives, og det skal fremgå, hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Side 14

146 Implementering af indsatsen Alle institutioner skal indføre et afsnit om gennemført kompetenceudvikling i kvalitetsrapporterne. Det skal beskrives, hvilken kompetenceudvikling der har fundet sted, og hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen For at styrke den tidlige indsats vil vi sikre, at alle der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, har et særligt ansvar for de børn og unge, som de møder i deres virke. Det betyder, at alle ansatte skal have opmærksomheden rettet særligt mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at barnets eller den unges faldende trivsel tages alvorligt, og at der indledes en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet og den unge skal få det bedre. Vi har udarbejdet en liste med en række signaler, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Listen består af eksempler og er derfor ikke udtømmende. Den kan anvendes til at sætte ord på bekymringen. Listen indarbejdes i Børnelinealen. Når en bekymring opstår er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tages hånd om problemet sammen med forældre, kollegaer og nærmeste leder, så baggrunden for signalerne kan afhjælpes i et samarbejde, så de ikke udvikler sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Der er udarbejdet et skema, som beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan der skal handles i egen enhed, når man bliver opmærksom på, at et barn eller ung har brug for særlig støtte. Skemaet indarbejdes i Børnelinealen. Skemaet er opdelt i 5 faser, hvor: Faserne 1-4 beskriver hvordan der skal handles, hvis det vurderes, at problemet kan løses i samarbejde med forældrene. Fase 1-4 skal forløbe i samarbejde med nærmeste leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte eksterne fagpersoner, hvis det vurderes, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke han håndteres i egen enhed. Med baggrund i en bekymring, skal det besluttes hvem der i enheden skal være sparringspartner. Ved første sparring drøftes bekymringen, og det afklares, om andre fagpersoner og ledelse skal inddrages. Målet med dette er, at få andres øjne på bekymringen/den bekymrede, så man sammen udforsker om der er en reel bekymring, ved at gøre den objektiv. Det skal sikres, at der i alle enheder er en formel struktur omkring sparring. Det kan enten være én til én sparring eller ved, at der etableres formelle fora f.eks. på tværs af de almindelige strukturer. Det kan være ved sparring med kollegaer fra en anden stue i daginstitutionen. Ved at gå på tværs er der mulighed for at få andre øjne på bekymringen. Det at være nysgerrig og undersøgende i.f.t. bekymringer, muligheder og ressourcer, er der nogle pædagoger og lærere, som er rigtig gode til. Til at udvikle sparring som en formel arbejds- Side 15

147 form, kan enhederne benytte de medarbejdere, som i forvejen kender til sparring/coaching som nøglepersoner, der kan medvirke til at opkvalificere alle medarbejdere i enheden. Implementering af indsatsen Liste med signaler og handlevejledning ved bekymringsbørn indarbejdes i Børnelinealen. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området Vi vil udarbejde en ressourceanalyse, der skal danne grundlag for forslag til, hvordan vi indenfor børneområdets budget kan omfordele, så der tildeles midler til flere pædagoger på 0-6 års området. Når vi vil forbedre den tidlige indsats, så er det nødvendigt at styrke det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. En af forudsætningerne for det er at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre, at antallet af pædagogtimer i daginstitutionerne bliver højere. Tildelingen af ressourcer er et udtryk for den reelle mulighed for at have uddannet personale ansat. Den eksisterende ressourcetildeling blev politisk besluttet for ca år siden, og der er efterfølgende sket væsentlige besparelser i modellen, som derfor løbende er revideret. Modellen er fra en tid, hvor man troede på at, jo større børn man arbejdede med, des vigtigere var det at have pædagogisk uddannet personale, da der var brug for mere pædagogik. I dag ved vi, at der er brug for lige så meget pædagogik omkring de små børn. Hverdagen i daginstitutionerne former i stor udstrækning barnets udvikling og muligheder i livet, og derfor er det vigtigt, at vi sætter ind og forbedrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde i vores daginstitutioner. Vi ved nu, at daginstitutionerne har en stor rolle i at bryde den negative sociale arv, og at mindst 50 % af barnets samlede udvikling sker i daginstitutionstiden. Den eksisterende ressourcetildelingsmodel tildeler daginstitutionerne midler til at ansætte 57 % pædagoger, og den samme andel for SFO og klub er på 70 %. Ressourcetildelingen til pædagoger i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er således væsentligt ringere end til SFO og klub. Det vil vi lave om på. Implementering af indsatsen Der nedsættes en Ressourceanalysegruppe, der skal komme med forslag til en omfordeling af ressourcetildelingen til pædagoger fra SFO og klub til 0-6 års området. Gruppen sammensættes bredt af repræsentanter fra hele børne- og ungeområdet, som det har været tilfældet for inklusionsgrupperne. En forbedring af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, må forventes at påvirke hele børne- og ungeområdets arbejde, og derfor skal alle dele af området være med til at udarbejde omfordelingsforslaget. Gruppen har deadline for at aflevere forslaget til Styregruppen for inklusion 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Side 16

148 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Vi vil undersøge det reelle antal børn pr. voksen i hverdagen. Undersøgelsen skal belyse hvordan vi, inden for den eksisterende økonomiske ramme, kan organisere os anderledes, så vi kan få flere timer hvor børn og voksne er sammen. En ting er, hvor kvalificerede de voksne omkring et barn er, en anden ting er, om der er voksne nok i barnets omgivelser til at sikre udviklingen, nærværet og inklusionen. Der er på 0-6 års området også brug for hænder nok, til f.eks. at udføre praktiske opgaver. Vi ved, at det er en væsentlig faktor, at der er voksne nok, når vi skal forbedre den tidlige indsats og videreudvikle kvaliteten i daginstitutionerne. Vi ved reelt ikke, hvad vores eksisterende ressourcetildeling, og den lokale prioritering i enhederne betyder for antallet af børn pr. voksen i hverdagen. Antallet af voksne omkring børnene afgøres bl.a. af hvilke opgaver der skal løses, hvor f.eks. deltagelse i kurser, praktiske opgaver og møder tager en del af tiden. Vi vil holde resultatet af denne undersøgelse op imod de nyeste forskningsresultater på området. Det kan godt være, at vi ikke har ressourcer til en generel opnormering på daginstitutionsområdet, men vi er nødt til at være åbne omkring problematikken og tale om den, for i det mindste at overveje, hvordan vi kan prioritere anderledes. Implementering af indsatsen Der skal nedsættes en arbejdsgruppe der skal undersøge hvor mange børn der er pr. voksen i hverdagen i institutionerne, og komme med forslag til en anderledes prioritering, så vi maksimerer antallet af voksne omkring børnene i hverdagen. Gruppen har deadline for aflevering af undersøgelsen til Styregruppen for inklusion den 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. 5. Evaluering af Inklusion2016-planen Vi kan ikke opstille valide kvantitative målepunker for en årsagssammenhæng for vores inklusionsindsats. Dvs. vi kan ikke entydigt afgøre, om vores inklusionsindsats gør, at vi bliver mere inkluderende, da der er mange faktorer, der påvirker hinanden på tværs. Vi har derfor valgt at følge op på Inklusion2016 ved, at: 1. Styregruppen løbende evaluerer og justerer indsatserne, i de 3 år planen løber 2. Skoler og dagtilbuds kvalitetsrapporter tilføres et afsnit om trivsel og inklusion, med henblik på en løbende dialog om udviklingen i arbejdet med inklusion 3. At inklusionsindsatsen i BUF s enheder evalueres i de decentrale aftaler mellem centerchef og hver enkelt leder Side 17

149 4. Følge op på udviklingen i Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) kvalitetsmål for 2013, om at andelen af ekskluderede børn og unge skal reduceres med 10 %. Kvalitetsmålet følges i årene frem til Følge op på udviklingen i Helsingør Kommune vedr. det nationale mål om, at 95 % af de 40 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af ekskluderede børn og unge, samt udviklingen i andelen af 40 årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse følges i forvejen årligt af Børne- og Ungeudvalget. Side 18

150 Bilag: : Anbefalinger fra styregruppen servicetjek af inklusion Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15867/17

151 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Anbefalinger Servicetjek af inklusion Dette notat indeholder en oversigt over anbefalinger fra SFIs Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune med bemærkninger samt anbefalinger fra styregruppen. Anbefalinger fra SFI 1 Arbejde på at gøre det fælles sprog og den fælles tilgang til inklusion til en fastforankret del af praksis. 2 Større tydelighed om inklusionsvejledernes rolle og arbejdsområde i dagtilbuddene samt tildeling af øremærkede tid til arbejdet. 3 Simplificering af redskabet FamilieDialog samt fokus på at sikre, at redskabet anvendes ensartet af alle relevante aktører. 4 Etablering af en ensartet overleveringspraksis mellem dagtilbud og skole samt tid til overleveringen og forventningsafstemning af indholdet. Bemærkninger fra styregruppen Styregruppen er enig i, at det vellykkede arbejde med fælles sprog fortsat skal være en del af praksis. Der bør udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016, som beskriver det videre inklusionsarbejde. I opfølgningen på Inklusion2016 bør de vejledende og kompetenceudviklende indsatser afklares og rammesættes. Denne simplificering har fundet sted. Version 2 af FamilieDialog er lanceret i december 2016 og er således ved at blive afprøvet. Version 2 vil blive løbende fulgt og evalueret ultimo Brugen af FamilieDialog bliver enklere, da familierådgiveren har påtaget sig at være tovholder på opstart af nye sager i På baggrund af en evaluering af overgangsarbejdet i efteråret er Center for Dagtilbud og Skoler i gang med at revidere og videreudvikle den nuværende beskrivelse af samarbejdet om overgange. Nye procedurer præsenteres senere i 2017 for BU. Der afholdes temadag for de fagprofessionelle i foråret En større tydelighed omkring de forskellige Det er vigtigt, at de fagprofessionelle

152 SIDE 2 aktørers roller samt klare aftaler for samarbejdet fx udviklingen af aftaler for, hvem der gør hvad, og hvem der kan give sparring på konkrete sager. er klare på forventningsafstemning, roller og ansvar og at der er fokus på at løse opgaven i fællesskab. I opfølgningen på Inklusion2016 vil indgå rammer og muligheder for tværfagligt samarbejde. Andre bemærkninger fra styregruppen Forældreinddragelse Forældrenes oplevelser af samarbejdet og perspektiver skal inddrages i arbejdet med inklusionsfremmende tiltag både generelt og i forhold til det enkelte barn. Perspektiver i forhold til værdien af et tillidsfuldt samarbejde skal indgå i en kommende forældreundersøgelse. Ressourcer/økonomi Styregruppen bemærker, at det fremstår klart i SFI-rapporten, at særligt skolelederne påtaler, at de oplever, at der ikke er nok ressourcer til at imødekomme behovet på området. Dette bør undersøges nærmere. Center for Dagtilbud og Skoler oplyser, at den planlagte analyse af økonomi på specialområdet og almenområdets udgifter til specialområdet indgår i den forestående analyse af specialtilbud. Resultatet af denne fremlægges til politisk behandling i juni Anbefalinger fra styregruppen Styregruppen anbefaler, at der udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016. I Ministeriets Inklusionseftersyn påpeges det, at vi bør bevæge os fra at tale om inklusion til at tale om inkluderende læringsmiljøer, da styrkede læringsmiljøer er en gevinst for alle børn og unge. På baggrund af dette anbefaler styregruppen, at Inklusion2016 afløses af Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge - mål og indsatser i Helsingør Kommune, hvor de overordnede mål for Inklusion2016 bevares og indsatserne tilpasses de aktuelle behov på børne- ungeområdet. Mål De overordnede mål med Inklusion2016 er - At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Da vi ønsker at styrke læringsperspektivet i arbejdet med inklusion, anbefaler styregruppen at følgende mål tilføjes -

153 SIDE 3 At styrke børnenes læring og faglighed som forudsætning for inklusion Indsatser Indsatserne beskriver, hvad der skal til for at nå målene. Med udgangspunkt i SFIs anbefalinger og for at styrke arbejdet med inkluderende læringsmiljøer på almenområdet, så de aktuelle behov imødekommes, anbefaler styregruppen derfor, at følgende indsatser indgår i Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune: 1. Fælles sprog og ensartede tilgange Fastholdelse og forankring af Fælles Sprog/LØFT som pædagogisk tilgang og metode, hvor barnets faglige, personlige og sociale (socioemotionelle) udvikling indgår som væsentlig elementer. Styrket samarbejde ved overgange. Opmærksomhed på at læring indgår som en væsentlig del af overgangsarbejdet samt som fokuspunkt i overleveringen af det enkelte barn Elevfravær. Højt fravær fra skole kan være indikator på mistrivsel. Det anbefales derfor, at elevfravær gøres til et indsatsområde. 2. Vejledende og kompetencegivende indsatser Indsats som anviser, hvordan det vejledende og kompetencegivende arbejde på almenområdet kan fremme arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber, herunder a. Afklaring af inklusionsvejledernes funktion i dagtilbud og skoler. b. Organisering og anvendelse af kompetencecentre. Videndeling på tværs af enheder (kollegial sparring og supervision med henblik på udvikling af best practice). 3. Værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Anvendelse og udbytte af FamilieDialog version 2. Fortsat udvikling af tidlige forebyggende indsatser både i forhold til barnets alder og i forhold til bekymring (fx aktionslæringsforløb i klasserumsledelse, feedback, mentorordninger, sprogindsatser (fx Læse Leg)) Styrke samarbejdet mellem BUF og DS om udsatte børn og unges trivsel og læring, herunder fx tydeligere procedurer for PPV og anvendelsen af BURs kompetencer ind i skolen. Vurdering af barnets læring, faglige udvikling og progression indgår systematisk i alle skabeloner, beskrivelser og dialoger om barnet. Desuden fastholdes og udvikles Tværfagligt Forum og Børnelinealen fra Inklusion2016 løbende.

154 Tidsplan Efter afsluttet høring og behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet i april 2017 påbegyndes arbejdet med udarbejdelse af Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune. Dette arbejde vil finde sted henover sommeren og efteråret 2017 og fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget i december SIDE 4

155 Bilag: : Dataspor - Servicetjek af inklusion. Helsingør Kommune Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16207/17

156 Dataspor til "Servicetjek af inklusion" 1/15

157 Indhold Indledning... 3 Børn og unges trivsel... 4 Udviklingen i elevernes trivsel i folkeskolen... 4 Udviklingen i elevernes fravær... 5 Udviklingen i andelen af børn der skoleudsættes... 5 Udviklingen i resultaterne af sprogvurderingerne... 6 Måltal der indgår i "Inklusion2016"... 8 Udviklingen i inklusionsgraden for skoleområdet... 8 Udviklingen i antallet af børn og unge der er indskrevet i specialskole eller steder udenfor almenskolen. 8 Udviklingen i andelen af elever der modtager enkeltmandsundervisning... 9 Udviklingen i inklusionsgraden på dagområdet... 9 Udviklingen i andelen af 40 årige der gennemfører en ungdomsuddannelse Fælleskommunale inklusionsindsatser Udviklingen i anvendelsen af kompetencecentrene på skolerne Udviklingen i anvendelsen af dialogplatformen Familiedialog Udviklingen i anvendelsen af det fælleskommunale Familiecenter Udviklingen i anvendelsen af Hipp Hopp Udviklingen i antallet af anmodninger om Pædagogisk Psykologisk Vurderinger (PPV) på skoleområdet 13 Udviklingen i støttepædagogtilbuddet til børn i dagtilbud /15

158 Indledning Datasporet indeholder nøgletal om udviklingen i arbejdet med inklusion i Helsingør kommune, siden "Inklusion2016" trådte i kraft i august Arbejdet med inklusion har nu formelt fundet sted i 3 år. Efteruddannelsesindsatsen for alle medarbejdere på Børne- og Ungeområdet "Deltagelse for alle", samt uddannelsen af inklusionsvejledere fandt sted inden planen trådte i kraft. Datasporet skal supplere SFI-rapporten "Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune" med et kvantitativt perspektiv, der skal bruges til yderligere at oplyse og kvalificere undersøgelsen. Datasporet vurderer ikke effekter eller de bagvedliggende årsager til det fremkomne data på de enkelte områder. Følgende områder indgår i datasporet: "Børn og unges trivsel" indeholder en status på 4 forhold, der giver et indblik i børn og unges trivsel i dagtilbud og skoler. For skoleområdet medtages udviklingen i elevernes trivsel, samt udviklingen i elevernes fravær. Der findes ikke en decideret trivselsmåling for børnene på dagområdet. Som en indikator for børns trivsel på dagområdet ses på børnenes sproglige muligheder, som en af forudsætningerne for, at børn kan indgå i inkluderende fællesskaber. For dagområdet medtages derfor nøgletal, der viser udviklingen i andelen af børn, der har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats. Børns trivsel handler også om gode overgange mellem dagtilbud og skoler. Som en (af flere) indikatorer for udviklingen i overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler medtages udviklingen i andelen af børn, der skoleudsættes, dvs. hvor børn der vurderes ikke at være klar til skolestart det år, de fylder 6 år, bliver et år mere i dagtilbud. "Måltal der indgår i Inklusion2016" indeholder status på de 4 måltal, der indgår i "Inklusion2016", samt et ekstra måltal for dagområdet. De fire måltal der indgår i "Inklusion2016" er 1) udviklingen i inklusionsgraden for skoleområdet, 2) udviklingen i antallet af børn og unge der er indskrevet i specialskole eller steder udenfor almenskolen, 3) udviklingen i andelen af elever der modtager enkeltmandsundervisning, samt 4) udviklingen i andelen af 40 årige der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er tilføjet et ekstra måltal for dagområdet, som omhandler udviklingen i inklusionsgraden. Tallet viser andelen af børn på dagområdet der går i de almene dagtilbud, og er pendanten til inklusionsgraden på skoleområdet. "Fælleskommunale inklusionsindsatser" indeholder tal der viser udviklingen i anvendelsen af 6 fælles inkluderende indsatser og arbejdsmetoder, der anvendes i skoler og dagtilbud. Følgende indsatser og arbejdsmetoder medtages: udviklingen i anvendelsen af kompetencecentrene, udviklingen i anvendelsen af dialogplatformen Familiedialog, udviklingen i anvendelsen af Familieklassen og Familiestuen, udviklingen i anvendelsen af Hipp Hopp, udviklingen i antallet af PPV-anmodninger på skoleområdet, samt udviklingen i støttepædagogtilbuddet til børn i dagtilbud. Tallene i datasporet viser, i det omfang data har været tilgængelige, udviklingen over tid i skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, eller i kalenderår Hvor tal for tidligere år ikke vises skyldes det, at tallene ikke er tilgængelige. 3/15

159 Børn og unges trivsel Her gives en status på 4 forhold der giver et indblik i børn og unges trivsel i dagtilbud og skoler. For skoleområdet medtages udviklingen i elevernes trivsel fra den nationale trivselsmåling, samt udviklingen i elevernes fravær. Der findes ikke en trivselsmåling for børnene på dagområdet. Som en indikator for børns trivsel på dagområdet ses på børnenes sproglige muligheder, som en af forudsætningerne for, at de kan indgå i inkluderende fællesskaber. For dagområdet medtages nøgletal, der viser udviklingen i andelen af børn, der har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats. Børns trivsel handler også om gode overgange mellem dagtilbud og skoler. Som en indikator for udviklingen i overgangssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler medtages udviklingen i andelen af børn, der skoleudsættes. Udviklingen i elevernes trivsel i folkeskolen Mål: Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Talgrundlaget er fra Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tallene viser elevernes trivsel på 4 indikatorer, der giver indblik i: Social trivsel; elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel; elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen; elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden; elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse Konklusion: Samlet set placerer resultaterne for de 4 trivselsindikatorer sig omkring landsgennemsnittet i Udviklingen i trivslen for eleverne i Helsingør Kommune følger dermed udviklingen på landsplan. Udviklingen i indikatorer for den sociale trivsel er uændret fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer for faglig trivsel i Helsingør Kommune er steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer i forhold til støtte og inspiration i undervisningen er i Helsingør Kommune steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016, og er på landsgennemsnittet. Udviklingen i indikatorer for ro og orden er steget fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Resultatet er lige under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for trivselsindikatorerne vises her for skoleåret 2015/2016, i forhold til landsgennemsnittet: 4/15