Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Transkript

1 Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er de danske søer blevet for store og bruger jeg for meget foder? Ja det er de nok!! men verden er ikke så simpel Hyologisk har skrevet artikler om hollandske resultater kontra danske produktionsresultater gode diskussioner Foderforbruget er højere i danske end i hollandske sobesætninger Sodødeligheden er højere i Danmark end i Holland Skyldes disse forskelle fodersammensætning og foderstrategi eller er det udtryk for forskellig management, racer mv? Skuldersårsdebatten og restriktive godkendelser af slagtesøer spiller ind på antal døde søer Sodødelighed et godt sted at starte ved et besætningseftersyn Mange døde og aflivede søer er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Mange søer med skader er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Hvad vil du med dit sohold? Den bedste økonomi opnås når: Lige mange søer på hvert farehold = fyldt farestald De bedste søer og medarbejdere er på holdet! DU sætter holdet, men det er kollektivet som fører til sejr 1

2 Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer Hvad skal vi snakke om i dag? DB per årsso DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle tilbageværende søer er udsat konsekvent efter angivet kuldnummer Kuldnummer Poltestrategi Fodringsanlæg Huldstyring Mavesår Foderforbrug i sohold praktiske erfaringer fra 8 besætninger. Erfaringer fra Team SoLiv hvad reducerer sodødeligheden REKLAME: LandboNord har et arrangement om Ben og Klove på Bansager den 1.maj. Her kan du også høre om Team SoLiv i praksis Polte - kræver modighed til at tage de rigtige beslutninger Vækst fra 6 til 15 kg hos polte Løb aldring en polt, som du ikke tro på kan klare sig som løsgående so! Ingen effekt på kuldstørrelse eller holdbarhed af forskellig daglig tilvækst(7 9 gram om dagen) i perioden 6 15 kg Husk at den lille polt en dag er en løsgående so på kg Det koster penge at udsætte en so før 4 kuld Effekt af alder ved første løbning på kuldstørrelsen. Stigende kuldstørrelse frem til en alder på 6 dage, derefter ingen stigninger Generelt Brug kun normale polte, hvor alder og størrelse/vægt passer sammen Der skal være en pulje af løbeklare og brugbare polte klar til hvert hold søer.

3 Mål Hvorfor skal jeg have styr på mine polte? Pulje af løbeklare polte i den rette alder (omkring 8 måneder) Løbning tidligst i. brunst Flushing 7-14 dage før løbning Optimering af kuldstørrelse Optimering af udsætterstrategi Minimere udsving i farehold Fokus på alder Ældre polte bliver større, men ikke bedre Foderforbrug + 1 uges opstaldning = + FEso/polt Holdbarhed Kunne vælge risiko polte fra Staldkapacitet Stipladserne bruges på brugbare polte Management Systematisk og målrettet arbejde Brunststyring kom godt i gang Alder ved løbning og kuldstørrelse Poltene skal være acykliske og cirka 6 måneder gamle Fokus på: Alder Ornekontakt Lys Opstaldning Flytteprocedurer Sammenblanding Polte, der løbes tidligt (<7 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Løbet for tidlig på grund af mangel på polte Ikke flushet Løbet i 1. brunst Polte, der løbes sent (>9 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Sen brunst = mindre frugtbar Ringe trivelighed = lav vægt i forhold til alder Svage brunsttegn på grund af løbning i brunst

4 Alder ved løbning Alder, dage Besætning 4 dage Pct. polte dage ± 46 dage Alder ved 1. løbning Brunstregistrering Polte ved samme alder i hver sti Registreringstavle pr. sti Poltenr. Født uge Vacc. Brunst Brunstregistrering En liste pr. uge-farve Polt nr. Født Brunst Polt nr. Født Brunst Polt nr. Født Brunst Alder kontra størrelse Alder kontra antal gange i brunst 4

5 Eksempel Eksempel ca. 8 uger ca. uger ca. uger 1. ornekontakt 1. ornekontakt Poltestald ESF-træning Løbestald Poltestald ESF-træning Løbestald cykliske Cykliske: % 1 % 9 % Ornekontakt i poltesti + nabosti Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Polte flyttes til løbestald senest 7 dage før løbning og flushes Polte, der ikke har vist synlige brunsttegn efter uger, flyttes til løbestalden Sådan får jeg styr på poltene Eksempel Før Pct. polte 65 ± 5 dage Fastlæg alder for første brunst 1 Registrering Påvirk det ønskede antal polte Alder ved1. løbning Sparede foderomkostninger: Efter Pct. polte (65-5) dage x polte/år x,8 FE/dag x 1,7 kr/fe 16. kr/år Ornekontakt Flytning/sammenblanding Brunst ses efter 5-1 dag Registrér 1. brunst Brug ornen AHA-effekt Flush poltene 7-14 dage før løbning 1 5 ± dage Alder ved1. løbning Udsæt polte, der ikke har vist brunst ved 1 mdr. Hold fast i de gode vaner og systematik?. 5

6 Foderhygiejne Tildeling af vådfoder i farestalden Faste regler for kontrol af siloer, FEso, FEso 15% Foderblander kondens 15% 118% 19% 114% Vådfodertanke Restløs udfodring Pct. af planlagt 1% 75% 5% 79% 8% 91% 5% Foderkasser/nedløbsrør mv. Modtagekontrol af foder % Ventilnr. Eftermiddag Aften Morgen Samlet ESF- dosering via elektroniske foderstationer Hvad er det rigtige huld? Besætning 1: 14 til 41 pct. mere end forventet Besætning : 9 til pct. mindre end forventet Driftsleder justerer efter huld! ja, men stationens kapacitet? effekt på søernes adfærd? Mærk på søerne 6

7 Huldvurdering efter løbning, efter dage, efter 7 dage og ved faring Rygspæktykkelse på faringstidspunktet Gruppe 1 Tynde søer får flere dødfødte grise og flere skuldersår Mindre end 15 mm Mellem 15 og 19 mm Mere end 19 mm Kuldnummer > > >5 Søer med skuldersår, pct. 1 9, 9,1 4,,6 4,, 1,5 1,1 Antal dødfødte grise pr. kuld 1, 1,9,4 1, 1,7 1,9 1,1 1,5 1,8 Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Mindre vægttab i diegivningsperioden giver Gruppe flere grise i næste 1 kuld Rygspæktykkelse Rygspæktykkelse Kuldnummer Mindre end 1 mm Mellem 1 og 15 mm Mere end 15 mm > > >5 Antal Søer Antal totalfødte grise pr. kuld 16,1 16,7 17, 16, 17, 17, 16,4 17, 16,9 Fodringsanlæg styring i drægtighedsstalden Individuel fodring ESF/ædeboks pr. so Flere foderkurver Tildeling af ekstra foder Gulvfodring/langkrybbe kun ensartede dyr i samme hold En daglig fodring + halm 7

8 Diegivningsperioden Fravænningsvægten stiger fra 9 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra til 11 procent, når søerne fodres hyppigt. Huld ved indsættelse Søerne skal ikke tage på i diegivningsperioden Der skal tømmes krybber Antal fodringer (4 5 gange) Maveforandringer hos søer Piller Melfoder Antal maver, stk Ingen betydning, % 5 57 Lidt betydning, % 4 Betydning, % 11 Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p <,1). Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Mavesår % Hvide del 1 % 5 % 5 % Polte og søer: Kardia (slim) Polte: Mellemgroft formalet foder anvendes fra cirka 7 kg Søer: Fundus (slim, saltsyre, enzymer mv.) Pylorus (slim) Mellemgroft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend 1 pct. groft formalet byg sammen med pillerne 8

9 Foderforbrug i sohold i 8 sønderjyske besætninger -5 ændring i hver besætning Før-/efterundersøgelse I før-perioden på cirka måneder opsamles data om foderforbrug i de enkelte staldafsnit og soens produktivitet Herefter gennemføres en periode med handlingsplaner Ellen Møller Hansen/Lars Winther Et år efter gennemføres en ny dataopsamling Huldstyring i drægtighedsstalden Foderoptagelsen i diegivningsperioden Mavesår Poltenes vægt ved første løbning Foderstruktur hjemmeblandet foder kontra indkøbt foder Vandforsyning Staldtemperatur farestalde og drægtighedsstalde Foderets indhold af næringsstoffer (fiber, protein og fedt) Antal daglige fodringer Udskiftsningsstrategi Foderhygiejne Erfaringer Hvad gjorde vi i besætningen? To besætninger er afsluttet, 4 besætninger er i gang med anden dataopsamling og mangler dataopsamling i anden runde Første besætning viste en reduktion fra149 til 1 FEso pr. årsso Fokus på huldstyring lidt mindre og mere ensartede søer til faring Fokus på foderstrategien i farestalden fjernede vægttabet på søerne og fastholdt produktiviteten uden ekstra foder Reduceret fodermængde i løbeafdelingen (fra fravænning til 4 uger efter løbning) Fokus på poltene 9

10 Team SoLiv hvad er nu det Handler om at reducere sodødeligheden Handler om faglige tiltag i staldene Handler også om medarbejderne!!! Typer MUS Ansvarområder Holdånd og fælles mål Fodboldhold Målmand poltestalden Forsvaret løbeafdelingen Midtbanen drægtighedsstalden Angrebet farestalden Træneren - driftslederen Faglige tiltag i besætningerne Styr på poltene vælg de rigtige. Træning og socialisering af polte i ESF Huldstyring Sygestier journaler og diagnoser Fodring i farestalden Klovbeskæring Semistabile gruppe i drægtighedsstalden Mavesår sigteprofiler Foderhygiejne Vandforsyning Udskiftning i tideu Udskiftning Tvungen udskiftning: Der skiftes ud i et sohold, fordi man er tvunget til det (6 pct.) Frivillig udskiftning: Der skiftes ud, fordi erstatningen kan gøre det bedre (4 pct.) Alle udskiftninger brugt (ingen polte på bænken) Så kommer der til at mangle en spiller (tvungen) eller også må en træt spiller = ældre so fortsætte selv om det ikke er helt optimalt for holdet. Tvungne udskiftninger er uheldige, og soholdet præstere bedre, hvis antallet kan nedbringes. Hvordan er de fordelt i din besætning? 1

11 Hvem skal skiftes ud? Tommelfingerregler på kuldnummerniveau 1. kuld so: Der udsættes aldrig på grund af kuld- og moderfravænningsresultater, kun på eksteriør eller fertilitet Øvrige kuldnumre: fertilitet og eksteriør indgår altid som udsætter årsag Husk: 1. Udskiftning skal forbedre holdet. Man udskifter kun, hvis man har en indskifter! -4 kuld: Der skal være dårlige kuld- eller moderresultater (de må godt have en af hver). 5-1 kuld: Samme som -4 kuld, men begynd at udsætte søer med de dårligste kuld- og moderresultater eller efter alder. Polte strategi: Højt foderforbrug og mange døde søer - hvad gør jeg? God udskiftning = Starter i farestalden Når et ugehold har faret, er der 1 dage (ved 4 ugers fravænning) til at de fravænnede søer skal løbes igen Vi kan lige nå at give besked til poltestalden om der er brug for: Ekstra mange polte Normalt antal polte Mindre antal polte På det pågældende polte hold om 1 dage. Resultat: Giver varierende poltepulje hold, som kan optimere udskiftningen Tag en snak med LandboNord nye øjne ser bedre Dine medarbejdere skal være et hold med et fælles mål Huldstyring er det vigtigste kan praktiseres Styr på poltenes alder og brunsttidspunkt Sikre dig at fodringsanlæggene fungerer efter hensigten løbende kontrol Check mavesundheden hos søerne med USK det er billigt Fokus på alle søerne ikke kun de 98 procent for også døde/aflivede søer har ædt foder uden at producere Fokus på antal og årsag til døde og aflivede søer 11