BEHOVSANALYSE. Juli 2015

Transkript

1 BEHOVSANALYSE Juli 2015 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 - e t U n g d o m s b o, B 3 2, F r e m a d o g E A B - B y d e l s p r o j e k t i s a m a r b e j d e m e d E s b j e r g K o m m u n e o g L a n d s b y g g e f o n d e n B y d e l s p r o j e k t 3 i 1, K v a g l u n d p a r k e n 1 2, E s b j e r g Ø

2 Indhold 1.0 Baggrund Formål: Målgruppe og gennemførelse Analyse af kvalitative data relateret til interviewguiden Resultater Interview med afdelingsbestyrelserne i Bydelsprojekt 3i Interview med afdelingsbestyrelserne i Rørkjær, Gjesing N og Sønderris Interview med beboere, der benytter Bydelsprojekt 3i1 s aktiviteter Interviews med aktivitetsgruppen Interview med rådgivningsgruppen

3 1.0 Baggrund I 2009 ansøgte boligorganisationerne og Esbjerg Kommune Landsbyggefonden om midler til fortsat at styrke den forebyggende og boligsociale indsats i boligområderne i Kvaglund, Stengårdsvej, Østerbyen og Skoleparken inkl. Lykkegårdsparken i Esbjerg i perioden 1. oktober 2012 til 30. september Helhedsplanen for indeholder syv indsatsområder: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Børn/Unge/Familie Udsatte grupper Sundhed Image og kommunikation Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Kultur og fritid Denne rapport beskriver resultaterne fra en interviewundersøgelse af tilfredshed med Bydelsprojekt 3i1 samt af områdernes udfordringer og beboernes ønsker til en fremtidig helhedsplan. Undersøgelsen skal danne grundlag for en prækvalifikation til Landsbyggefonden om midler til projektperioden Landsbyggefonden har meldt ud, at den boligsociale indsats for skal udspille sig inden for følgende fire indsatsområder: Tryghed og trivsel Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar 3

4 2.0 Formål: Formålet med undersøgelsen er dels at evaluere tilfredsheden med den nuværende helhedsplan for , dels at indsamle viden om beboernes behov og ønsker i forhold til en ansøgning om en ny helhedsplan for Formålet med den kvalitative undersøgelse blandt afdelingsbestyrelserne vil mere specifikt belyse følgende emner: Bydelsprojekt 3i1 s organisering Bydelsprojekt 3i1 s nuværende indsatsområder/aktiviteter Bydelsprojekt 3i1 s samarbejde med bydelsråd, afdelingsbestyrelser, fritidsudvalg m.fl. Behov og ønsker til en ny helhedsplan for Formålet med den kvalitative undersøgelse blandt beboerne, der deltager på Bydelsprojekt 3i1 s tilbud, vil mere specifikt belyse følgende emner: Tilfredshed med den anvendte aktivitet Tilfredshed med Bydelsprojekt 3i1 s indsatser og aktiviteter Behov og ønsker til en ny helhedsplan for Formålet med den kvalitative undersøgelse blandt personalet i Bydelsprojekt 3i1 vil mere specifikt belyse følgende emner: Bydelsprojekt 3i1 s organisering Bydelsprojekt 3i1 s nuværende indsatsområder/aktiviteter Samarbejde internt og eksternt i Bydelsprojekt 3i1 Erfaringer Behov og ønsker til en ny helhedsplan for

5 3.0 Målgruppe og gennemførelse Indsamling af data blev foretaget gennem kvalitative interviews. Interviewene blev foretaget ud fra en semistruktureret interviewguide. Der blev gennemført 17 interviews af minutters varighed med afdelingsbestyrelser. Der blev gennemført 14 interviews af minutters varighed med beboere, der benytter Bydelsprojekt 3i1 aktiviteter. Der blev gennemført to interviews med Bydelsprojekt 3i1 s medarbejdere af minutters varighed. Interviewene er gennemført af koordinator Rikke Skipper Hansen og to studerende Anita Hede Lausen og Line Dahl fra den 7. maj til den 14. juli Alle interviewene på nær fem er blevet optaget. Projektledelse, herunder udarbejdelse af interviewguide, gennemførelse af interviews samt rapportering i form af analyserapport er varetaget af koordinator Rikke Skipper Hansen. 3.1 Analyse af kvalitative data relateret til interviewguiden Analysen af de kvalitative interviews er foregået ved at codere samtlige tekster og finde frem til relevante emner i interviewene. Data fra afdelingsbestyrelser, beboere på tilbuddene og personale blev analyseret hver for sig, men efter samme analysemetode. De relevante emner bliver fremstillet i afsnittet resultater. 4.0 Resultater 4.1 Interview med afdelingsbestyrelserne i Bydelsprojekt 3i1 Organisering og indflydelse Alle afdelingsbestyrelser er overordnet tilfredse med den nuværende organisering af Bydelsprojekt 3i1 med en bestyrelse, et koordineringsudvalg og et bydelsråd. En enkelt afdelingsbestyrelse ønsker, at bydelsrådet nedlægges. Afdelingsbestyrelserne er glade for opdelingen med en aktivitetsgruppe og en rådgivningsgruppe, men 1/5 af afdelingsbestyrelserne er utilfredse med, at der er skåret ned på aktivitetsdelen. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Jeg kan ikke forstå, at der er skåret ned på aktiviteterne, og Bydelsprojektet har fyret en medarbejder. Det er jo aktiviteter, vi mangler. 5

6 Alle afdelingsbestyrelser er enige om, at det er vigtigt, at beboerne er repræsenteret i bestyrelsen for Bydelsprojekt 3i1. Halvdelen af afdelingsbestyrelserne oplever, at kommunikationen fra afdelingsbestyrelsens repræsentant i bydelsrådet er mangelfuld, og at de derfor mangler information fra bestyrelsen. 2/3 af afdelingsbestyrelserne mener desuden, at det er vigtigt, at beboerrepræsentanter i bestyrelsen bor i Bydelsprojekt 3i1 s område. De mener, at beboere fra boligforeningernes hovedbestyrelser, der ikke bor i områderne, ikke kender områdernes behov og ønsker. 1/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at de har den indflydelse på Bydelsprojekt 3i1, de har brug for. De ønsker ikke mere indflydelse. 2/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at de mangler indflydelse, fordi der ikke altid sidder en beboerrepræsentant i Bestyrelsen, der bor i området. Alle afdelingsbestyrelser oplever, de har god indflydelse på de aktiviteter, der igangsættes i Bydelsprojekt 3i1. 1/4 af afdelingsbestyrelserne er utilfredse med, at deres timer ikke tæller med som erlagte timer. De føler, at deres tid anses som mindre vigtig, når de ikke har mulighed for at registrere erlagte timer som eksempelvis kommunale medarbejdere. De ønsker, at dette bliver muligt i en ny helhedsplan for Alle afdelingsbestyrelser ønsker, at der er klare mål for boligorganisationerne og Esbjerg Kommune. Der bør være en klar opgavefordeling, så Bydelsprojekt 3i1 ikke kommer til at lave Esbjerg Kommunes arbejde. Derfor bør ledelsen sikre, at der er en god opgavefordeling. Bydelsråd Alle afdelingsbestyrelser på nær en ønsker, at den nuværende organisering med bydelsråd bibeholdes. De oplever, at bydelsrådet er godt for samarbejdet på tværs af afdelingerne. Afdelingsbestyrelserne ønsker, at bydelsrådet bevares, selvom der i en kommende helhedsplan muligvis ikke er en bydelsrådspulje. De giver udtryk for, at det er vigtigt, at der er midler centralt i Bydelsprojekt 3i1, der kan bruges til aktiviteter på tværs af afdelinger og områder som eksempelvis områdedage og ferieaktiviteter. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Vi glæder os altid til, der skal holdes Østerbydag. Det er sådan en hyggelig dag, hvor vi alle mødes. 6

7 1/3 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at bydelsmedarbejderen og bydelsrådgiveren kommer til et afdelingsmøde hver 3. måned. De ønsker i højere grad, at bydelsmedarbejderen er behjælpelig med at igangsætte aktiviteter for fritidsudvalgets midler for beboerne i afdelingen. En afdelingsbestyrelse på Stengårdsvej ønsker, at der laves et ungeråd for at engagere de unge i beboerdemokratiet. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Det er vigtigt, at vi engagerer de unge tidligt, så de får lyst til at engagere sig i deres lokalområde. Bydelshus Alle afdelingsbestyrelser, med undtagelse af en i Kvaglund, er enige om, at det er meget vigtigt, at der er et Bydelshus i hver bydel. Hvis der er for langt til et Bydelshus, er det afdelingsbestyrelsernes opfattelse, at det vil afholde beboerne fra at bruge Bydelsprojekt 3i1 s aktiviteter. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Hvis der er for langt til et beboerhus, så kommer beboerne ikke. De mener, at Bydelshuset skal være synligt, så det er nemt at finde for beboerne. Derudover skal Bydelshuset være bemandet på bestemte tidspunkter, så beboerne ved, hvornår de kan træffe Bydelsprojekt 3i1 s medarbejdere. Alle afdelingsbestyrelser på nær en i Kvaglund oplever, at beboerne bliver taget godt imod i Bydelshusene. Samarbejde Bortset fra to afdelinger i Kvaglund, oplever afdelingsbestyrelserne, at de har et godt samarbejde med Bydelsprojekt 3i1. Det er primært formanden for afdelingsbestyrelsen og repræsentanten i bydelsrådet, der har kontakten til Bydelsprojekt 3i1. Samarbejdet med Bydelsprojekt 3i1 foregår primært gennem bydelsmedarbejderen. Der er ikke noget samarbejde med bydelsrådgiverne i Skoleparken, Stengårdsvej og i Kvaglund. Afdelingsbestyrelserne giver udtryk for, at de bruger bydelsmedarbejderen som stifinder i Bydelsprojekt 3i1. De oplever, at bydelsmedarbejderne er rigtig gode til at formidle kontakten til bydelsrådgiverne og andre samarbejdspartnere. 2/3 af afdelingsbestyrelserne giver udtryk for, at 7

8 bydelsmedarbejderne er rigtig gode til at lytte til afdelingsbestyrelsernes ønsker og behov, og er meget tilfredse med samarbejdet med bydelsmedarbejderen. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Når jeg kommer ned i Bydelshuset, er der altid en god stemning, og Margrethe (bydelsmedarbejderen) er altid god til at lytte til mine idéer. 1/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at Bydelsprojekt 3i1 kommer til at konkurrere med afdelingsbestyrelserne og fritidsudvalgenes aktiviteter. Dette er ikke en bevidst handling fra bydelsmedarbejderenes side, mener afdelingsbestyrelserne. Derfor opfordres Bydelsprojekt 3i1 til at planlægge aktiviteterne længere frem og informere om de planlagte aktiviteter til bydelsrådsmøderne eller til afdelingsbestyrelsesmøderne. Synlighed 1/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at rådgivningsgruppen ikke er synlig. De ønsker, at rådgivningsgruppen bliver mere synlig, ved at de deltager på bydelsrådsmøderne. Her skal de informere om rådgivningsgruppens tilbud, og om hvor mange beboere, der gør brug af tilbuddene. Derudover ønsker afdelingsbestyrelserne, at bydelsrådgiverne deltager i de årlige afdelingsmøder og i flere sociale arrangementer, hvor de har mulighed for at lære beboerne at kende. De har en fornemmelse af, at flere vil benytte sig af rådgivningstilbuddet, når de ved, hvem bydelsrådgiverne er. Et afdelingsbestyrelsesmedlem fortæller: Det er mere ufarligt, når beboerne har fået sat et ansigt på rådgiveren og måske også har talt med hende. 1/5 af afdelingsbestyrelserne giver udtryk for, at de aldrig ser projektchefen for Bydelsprojekt 3i1. De efterspørger, at projektchefen deltager i afdelingernes fællesspisninger og andre sociale arrangementer. Egenbetaling 1/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at den lave egenbetaling i Bydelsprojekt 3i1 spænder ben for afdelingsbestyrelsen og fritidsudvalgets aktiviteter. Flere har oplevet, at beboerne fravælger afdelingens aktiviteter, fordi egenbetalingen er højere end i Bydelsprojekt 3i1 s aktiviteter. 8

9 Et afdelingsbestyrelsesmedlem siger: Det er ikke sjovt, når beboerne ikke gider komme til vores aktiviteter, fordi de synes, de er for dyre i forhold til Bydelsprojektets aktiviteter. Derfor ønsker afdelingsbestyrelserne, at egenbetalingen skal afspejle de faktuelle udgifter. De synes på samme tid, det skal være muligt for alle familier at deltage i aktiviteterne. Derfor kan der med fordel tilbydes en familiepris. Rådgivning 1/5 af afdelingsbestyrelserne oplever, at rådgivningsgruppen varetager mange kommunale opgaver. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtrykker: Det kan ikke være rigtig, at boligforeningerne skal lave Kommunens opgaver. De oplever, at det er de samme beboere, der kommer igen og igen. Derfor mener afdelingsbestyrelserne, at bydelsrådgiverne skal hjælpe beboerne til at klare sig selv. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Det er de samme beboere, der sidder derovre og får hjælp, hver gang vi kommer forbi. 1/2 af afdelingsbestyrelserne foreslår, at der også kommer frivillige i rådgivningen. De mener, der bør være frivillige, der varetager opgaver som at oprette NEM-id, læse breve, betale regninger mv. Afdelingernes behov og ønsker til en helhedsplan for perioden : Tryghed og trivsel 2/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, det er trygt at bo i deres område. De giver udtryk for, at det vigtigste i forhold til at skabe tryghed er de fysiske rammer som belysning og at der ikke foregår kriminalitet. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Det er vigtigt, at der ikke er mørke kroge, hvor man kan gemme sig. 1/3 af afdelingsbestyrelserne føler, at sociale arrangementer er med til at skabe tryghed. De oplever, at beboerne er mere trygge, når beboerne kender hinanden. 9

10 1/3 af afdelingsbestyrelserne oplever, at det er utrygt at bo i deres område. De fortæller, at det skyldes narko og kriminalitet. Det er afdelingsbestyrelser på Stengårdsvej, der oplever denne utryghed. 1/4 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at natteravnene går i området om aftenen/natten. Dette vil skabe tryghed for beboerne. Alle afdelingsbestyrelser ønsker tillige, at nærbetjentene bliver mere synlige, særligt efter kl. 16. De oplever, at nærbetjentene primært er til stede mellem kl Kriminalpræventive projekter 1/2 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at Bydelsprojekt 3i1 ikke skal lave kriminalpræventive projekter, da de mener, det er en SSP opgave. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Der skal ikke laves særlige aktiviteter for de unge, der ikke opfører sig ordentligt. I stedet for skal der fokuseres på de unge, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Afdelingsbestyrelserne er bange for, at tilbuddet om særlige projekter får flere unge til at lave ballade, så de kan komme med i projektet. 1/4 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at Bydelsprojekt 3i1 har en opsøgende medarbejder, der kan gå rundt i området og evt. igangsætte aktiviteter på multibanerne. Den opsøgende medarbejder skal tilbyde at følge de unge over i klubben eller til en forening, så de ikke hænger ud. Det er afdelingerne i Østerbyen og en enkelt på Stengårdsvej, der ønsker en opsøgende medarbejder. Det er vigtigt, at Bydelsprojekt 3i1 arrangerer sommerferieaktiviteter for børn og unge. Afdelingsbestyrelserne tror, at sommerferieaktiviteterne er med til at forebygge kriminalitet ved, at de unge ikke kommer til at kede sig. Det er vigtigt, at der er aktiviteter hver uge, som de unge kan deltage i. Afdelingsbestyrelserne ønsker, at der er en tovholder i forhold til samarbejdet med klub- og foreningslivet. De ønsker, at Bydelsprojekt 3i1 er beboerne behjælpelige med at søge kontingentstøtte, så alle børn og unge får mulighed for at blive en del af det eksisterende foreningsliv. 10

11 Hjælp til afdelingerne 1/2 af afdelingsbestyrelserne giver udtryk for, at de gerne vil have en medarbejder, der faciliterer afdelingsbestyrelsen mere end i det nuværende projekt. De efterspørger en medarbejder, der kan være behjælpelig med at igangsætte aktiviteter for afdelingsbestyrelsen. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Vi mangler tit hjælp til at finde frivillige, dække bord og lave plakater og sådan noget. Men det skal være et tilbud til afdelingsbestyrelserne, som de kan gøre brug af, hvis de har lyst til det. 1/3 af afdelingsbestyrelserne ønsker hjælp til at finde nye bestyrelsesmedlemmer samt informere beboerne om bestyrelsesarbejde. Uddannelse og beskæftigelse Alle afdelingsbestyrelser ønsker, at der i en kommende helhedsplan sættes fokus på uddannelse og beskæftigelse. 2/3 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at der bruges mindre tid på generel rådgivning og vejledning såsom familiesammenføringer, søge boligstøtte og hjælp til betaling af regninger. I stedet ønsker halvdelen af afdelingsbestyrelserne, at Bydelsprojekt 3 i1 finder frivillige til at være behjælpelig med rådgivning. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Hvorfor er der ingen frivillige i rådgivningen. De frivillige kan sagtens hjælpe med at oprette NEM-ID, søge boligstøtte og læse breve fra Kommunen. 1/5 af afdelingsbestyrelserne foreslår, at Esbjerg Kommune stiller en socialrådgiver til rådighed, som kan hjælpe rådgiverne i Bydelsprojekt 3i1. Forebyggelse af udsættelser og konflikthåndtering Alle afdelingsbestyrelser er enige om, at det er meget vigtigt, at Bydelsprojekt 3i1 fortsat forebygger udsættelser, som koster boligforeningerne og dermed beboerne mange penge. Derudover føler afdelingsbestyrelserne, at det er vigtigt, at Bydelsprojekt 3i1 er behjælpelig, når der opstår beboerkonflikter. 11

12 Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Det er vigtigt, at Bydelsprojekt 3i1 hjælper, når der er konflikter. Det er med til at sikre et godt naboskab og et trygt boligområde, hvor beboerne er glade for at bo. Forebyggelse og forældreansvar Alle afdelingsbestyrelser er enige om, at der bør være fokus på at få børn og unge ind i foreningslivet. De mener derfor, at der bør ansættes en medarbejder, der har kontakten til de lokale foreninger. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: De unge har brug for et sted, hvor de kan tale med en voksen. De unge kan få mange gode relationer i foreningerne, så de ikke kommer ud i kriminalitet. Alle afdelingsbestyrelser giver udtryk for, at de ønsker, at der etableres et tættere samarbejde med skoler og klubber i Bydelsprojekt 3i1 s område. Der efterspørges flere aktiviteter som foreningernes dag, uddannelsernes dag mv. Derudover efterspørges et samarbejde med skolerne omkring forældreansvar. Med forældreansvar menes, at bydelsrådgiverne bør rådgive forældre omkring opdragelse, skolegang, muligheden for at få hjælp fra Esbjerg Kommune m.v. Sundhed Alle afdelingsbestyrelser på nær en oplever, at der er et stort behov for en større sundhedsindsats end i den nuværende helhedsplan. Der er behov for kost og motionsvejledning samt opprioritering af Idræt for Alle. Der efterspørges flere motionshold, herunder motionshold for børn og ældre. 2/3 af afdelingsbestyrelserne ønsker, at sundhedsindsatsen samles i et hus. Et afdelingsbestyrelsesmedlem udtaler: Jeg ville ønske, at Bydelsprojekt 3i1 samlede alle sundhedskompetencer i et Bydelshus som i det tidligere Sundhuset. Afdelingsbestyrelserne oplever, at der er behov for, at der sættes fokus på både børn, voksnes og ældres sundhed. 2/3 af afdelingsbestyrelserne efterspørger et foreningsfitness, hvor der både er hold for piger, drenge, mænd, kvinder og mixhold samt tilbud om kostvejledning og massage. 12

13 4.2 Interview med afdelingsbestyrelserne i Rørkjær, Gjesing N og Sønderris Rørkjær, Gjesing N. og Sønderris er ikke en del af helhedsplanen For at afdække områdernes behov og ønsker i forhold til en ny helhedsplan for er alle afdelingsbestyrelser i de ovenstående områder interviewet. Afdelingsbestyrelsen i Rørkjær føler, at området er trygt og godt. Der er ikke behov for, at der etableres flere aktiviteter i området, end dem som fritidsudvalget allerede arrangerer. Til gengæld er afdelingsbestyrelsen meget glad for muligheden for at modtage rådgivning, når der er et behov herfor. De ønsker, at beboerne i Rørkjær også har mulighed for at modtage rådgivning i en ny helhedsplan. Afdelingsbestyrelserne i Sønderris oplever, at de er gode til at igangsætte aktiviteter. Som Rørkjær vil de meget gerne have muligheden for at modtage rådgivning, når det er nødvendigt. De har en oplevelse af, at mange beboere kunne have gavn af job- og uddannelsesvejledning samt åben rådgivning. Afdelingsbestyrelserne i Gjesing N. er som Rørkjær og Sønderris gode til at igangsætte beboeraktiviteter. Der vil ikke være et behov for flere aktiviteter. Til gengæld vil de ligesom Rørkjær og Sønderris gerne have mulighed for at tilbyde beboerne job- og uddannelsesvejledning samt åben rådgivning. Alle afdelingsbestyrelser har mulighed for at stille lokaler til rådighed for bydelsrådgiverne. 4.3 Interview med beboere, der benytter Bydelsprojekt 3i1 s aktiviteter Der er foretaget interview med beboere på 14 af Bydelsprojekt 3i1 s aktiviteter. Beboerne er tilfredse, trygge og glade for at bo i områderne, men beboerne er alle enige om, at politiet bør være mere synligt i områderne, særligt efter kl. 16. Beboerne oplever, at det skaber sammenhold og fællesskab, når der afholdes sociale arrangementer som eksempelvis fællesspisning og områdedage. En beboer udtaler: Det er til de sociale arrangementer, at beboerne lærer hinanden at kende. 13

14 Alle beboere er tilfredse med Bydelsprojekt 3i1 s tilbud. 3/4 af beboerne bruger flere af Bydelsprojekt 3i1 s tilbud. Beboerne ønsker, at de nuværende tilbud bevares i en ny helhedsplan. Udover de nuværende tilbud efterspørges der danskkurser og aktiviteter, hvor beboerne kan mødes og tale med hinanden på dansk. Flere af beboerne giver udtryk for, at de har svært ved at forstå og tale dansk, og at de derfor ikke kan hjælpe deres børn med lektier. Der efterspørges flere sociale arrangementer, hvor beboerne kan lære hinanden at kende. Gerne arrangementer, der skaber sammenhold på tværs af nationalitet. 1/3 af beboerne efterspørger tilbud, hvor beboerne kan lære om de danske traditioner. 2/3 af beboerne er meget glade for de nuværende sundhedstilbud, men de efterspørger, at der tilbydes flere sundhedstilbud i en ny helhedsplan. En beboer udtaler: Der bor rigtig mange her med en dårlig sundhed. Så det er vigtigt, at man kan få hjælp. Jeg kender flere, der har været til sundhedstjek og har fået hjælp i Bydelshuset. 1/3 af beboerne er glade for tilbuddet om massage, og de ønsker, at tilbuddet fortsætter i en ny helhedsplan. 4.4 Interviews med aktivitetsgruppen Organisering Aktivitetsgruppen oplever, at det fungerer godt, at der er en rådgivningsgruppe og en aktivitetsgruppe. For at det ikke bliver dem og os, kan der afholdes fællesmøder hver uge, hvor den første halve eller hele time er fælles. Herefter deles mødet op i aktivitetsgruppe og rådgivningsgruppe eller i bydelshuse. Aktivitetsgruppen føler, det er vigtigt, at der fortsat er en rådgivningsgruppe og en aktivitetsgruppe, og at der er tid til at holde møder hver for sig, da arbejdsområderne er meget forskellige. Aktivitetsgruppen mener, at husmøderne er overflødige. En medarbejder i Aktivitetsgruppen udtaler: Jeg føler, at vi holder husmøderne for koordinatorernes skyld. Aktivitetsgruppen fortæller, at hvis der er udfordringer i husene, tages der straks kontakt til koordinatorerne. Medarbejderne venter ikke på, at det næste husmøde afholdes. 14

15 Aktivitetsgruppen mener, det er vigtigt, at de beboere, der sidder i bestyrelsen for Bydelsprojekt 3i1, er engagerede og kommer til møderne. De mener desuden, det er vigtigt, at beboerrepræsentanterne kender området og Bydelsprojekt 3i1. De ønsker, der bliver strammet op på fraværet til bestyrelsesmøder, således at det sikres, at beboerrepræsentanterne møder op. Aktivitetsgruppen oplever, at der mangler kommunikation fra bestyrelsen til afdelingsbestyrelserne og fra bydelsrådene til afdelingsbestyrelserne. Derfor mener de, at alle afdelingsbestyrelser, der er en del af Bydelsprojekt 3i1, bør deltage i et kursus omkring det boligsociale arbejde. Der bør være mødepligt og at afdelingsbestyrelserne evt. betales for at møde op. Bydelshuse Aktivitetsgruppen oplever, at det er vigtigt, at der er bydelshuse i alle områder. En medarbejder i aktivitetsgruppen udtaler: Bydelshusene er for små. Der mangler arbejdspladser og plads til afholdelse af arrangementer, da det ikke er muligt at benytte festsale uden beregning i alle bydele. Aktivitetsgruppen giver desuden udtryk for, at det er vigtigt, at der findes en afklaring på Bydelshuset i Østerbyen hurtigst muligt. Hvad skal ændres i forhold til i dag? Aktivitetsgruppen ønsker, at Bydelsprojekt 3i1 skal skabe projekter på tværs af afdelingerne. Aktiviteter som fællesspisninger bør i en ny helhedsplan varetages af afdelingsbestyrelserne og fritidsudvalgene. I stedet skal afdelingsbestyrelserne og fritidsudvalgene tilbydes konsulenthjælp til opstart af aktiviteter. En medarbejder i aktivitetsgruppen foreslår: Afdelingsbestyrelserne og fritidsudvalgene skal tilbydes et kursus som event-manager, hvor de lærer noget mere omkring, hvordan aktiviteter kan planlægges, afholdes og evalueres. Aktivitetsgruppen har et ønske om, at SSP møderne skal være mere ligeværdige. De føler, at SSP møderne ikke fungerer de steder, hvor Bydelsprojekt 3i1 ikke må være med til hele mødet pga. tavshedspligten. 15

16 Indsatsområder for I stedet for at lave enkeltstående aktiviteter bør der i stedet fokuseres på længerevarende kampagner eller aktiviteter. Aktivitetsgruppen ønsker, at der igangsættes kampagner som Naboskab, der skaber tryghed, foreningslivet/brobygningsindsatser, opgangsambassadører, miljøambassadører, frivillighed, forældreansvar/det gode familieliv og beboerdemokrati. Aktivitetsgruppen ønsker, at der etableres et tæt samarbejde med områdernes skoler og klubber, hvor der arrangeres flere aktiviteter som foreningernes dag. En medarbejder i aktivitetsgruppen giver udtryk for: Der bør fokuseres mere på metoder som lær at takle job og sygdom. Aktivitetsgruppen mener, der bør fokuseres mere på job og uddannelse og gerne i forhold til børn, unge og sundhed. De mener, det er vigtigt, at der sættes tidligt ind i forhold til at bryde den sociale arv. 4.5 Interview med rådgivningsgruppen Organisering Rådgivningsgruppen ønsker, at Bydelsprojekt 3i1 bliver et mere vi projekt. En medarbejder i Rådgivningsgruppen udtaler: Det er blevet meget bedre efter at aktivitetsgruppen for en periode har deltaget i Åben Rådgivning. I en kommende helhedsplan ønsker Rådgivningsgruppen, at bydelsmedarbejderne er mere i åben rådgivning, og at rådgiverne får tid til at planlægge og afholde flere arrangementer. Dette kunne udvikles yderligere, hvis man ikke var bydelsrådgivere og bydelsmedarbejdere, men derimod var en gruppe medarbejdere, der sammen var ansvarlige for et fælles Bydelshus med nogle opgaver, der skulle løftes i fælleskab. Her kunne opgaverne fordeles dels efter kompetencer, og dels efter medarbejderens interesser. Rådgivningsgruppen oplever, at koordinatoren for rådgivningsgruppen ser mere tværfagligt på tingene efter, at koordinatoren har deltaget på aktivitetsgruppemøderne. 16

17 Bydelshuse Rådgivningsgruppen oplever, at opdelingen med Bydelshusene giver en bedre følelse af, at der arbejdes lokalt. Selvom områderne ligger tæt på hinanden, har de forskellige behov. Rådgivningsgruppen føler, de har en finger på pulsen, når de er placeret i området. Rådgivningsgruppen oplever, det kan være vanskeligt at yde rådgivning, når der sidder to rådgivere på samme kontor. Fremadrettet bør der ikke sidde to rådgivere på samme kontor, da det forstyrrer både beboere og rådgivere. En medarbejder i Rådgivningsgruppen udtaler: Det er frustrerende for både beboere og medarbejdere, at vi sidder så mange på et kontor. Udfordringer og ønsker til en ny helhedsplan for Rådgivningsgruppen ønsker, at det i en ny helhedsplan konkretiseres, hvor meget bydelsrådgiverne skal servicere frem for at yde hjælp til selvhjælp? Rådgivningsgruppen oplever, det er et dilemma, at de ikke altid har tid til at yde hjælp til selvhjælp. Rådgivningsgruppen oplever, at det er de samme beboere, der kommer igen og igen gennem årene. De ønsker, at der gøres noget for at tiltrække nye beboere. Navnet Bydelsprojekt 3i1 kan være vanskeligt at forstå og skaber forvirring, når der tales i telefon, eller der skal sendes en . Rådgivningsgruppen ønsker, at det overvejes, om projektet skal skifte navn. Rådgivningsgruppen føler, det er vigtigt, at de fysiske lokaler er på plads. De oplever det som frustrerende, når et Bydelshus og medarbejdere skal flyttes til en anden lokalitet. Rådgivningsgruppen oplever en opgave glidning fra Esbjerg Kommune til Bydelsprojekt 3i1. De giver udtryk for, at de har alt for mange arbejdsopgaver, der burde varetages af Esbjerg Kommune. Rådgivningsgruppen ønsker, at der i en ny helhedsplan defineres, hvilke arbejdsopgaver bydelsrådgiverne skal varetage, og hvilke der er Esbjerg Kommunes arbejdsopgaver. Rådgivningsgruppen fortæller, at der hænger et billede af en bestemt bydelsrådgiver på et af kontorerne i Esbjerg Kommune, som bruges til at henvise borgere til bydelsmedarbejderen. Det er vigtigt, at beboerne henvises til de rigtige bydelsrådgivere. 17

18 Rådgivningsgruppen er glade for, at der bliver afholdt fællesmøder med aktivitetsgruppen. Fællesmøderne skaber samarbejde på tværs af rådgivningsgruppen og aktivitetsgruppen. Rådgivningsgruppen ønsker at deltage i flere af bydelsmedarbejdernes arrangementer, da arrangementerne er et godt sted for rådgivningsgruppen at møde de mennesker, der endnu ikke bruger rådgivningen. De ønsker desuden, at der igangsættes flere aktiviteter på tværs af rådgivnings- og aktivitetsgruppen. Rådgivningsgruppen ønsker en mere helhedsorienteret indsats over for nyankomne flygtningefamilier. De foreslår, at der bliver etableret en indsats herfor i en ny helhedsplan. Indsatsområder og aktiviteter Rådgivningsgruppen oplever, at der mangler indsatser for børn og unge. En medarbejder i Rådgivningsgruppen giver udtryk for: Indsatsområdet for børn og unge i den nuværende helhedsplan er for fattig. Rådgivningsgruppen føler således, at der er beskrevet for få aktiviteter for børn og unge i den nuværende helhedsplan. Rådgivningsgruppen ønsker, at Esbjerg Kommunes områderådgivere er i Bydelshusene en gang om ugen. På den måde vil det blive lettere for bydelsrådgiverne at henvise beboere til dem. Det skal fungere på samme måde som Sundhedsplejen, der er til stede i Østerbyen hver fredag. Rådgivningsgruppen oplever, at der kommer mange nye beboere i bydelshuset, når Sundhedsplejen er i Bydelshuset. Rådgivningsgruppen oplever, at der kommer flere beboere med spørgsmål om sundhed og medicin. Beboerne sendes ikke videre til sundhedsvejlederen og bliver ikke registreret i logbogen. Der bliver desuden brugt tid på at ringe til læger og bestille medicin, som er en opgave, der burde varetages af sundhedsvejlederen. Rådgivningsgruppen foreslår, at der i en ny helhedsplan er en medarbejder, der kun har fokus på job og uddannelse. De oplever, at de ofte nedprioriterer job og uddannelse til fordel for anden rådgivning. 18

19 Rådgivningsgruppen oplever, at de hjælper med mange opgaver, som kunne varetages af en god nabo eller en frivillig. De ønsker, at flere frivillige tænkes ind i en ny helhedsplan, og at det ikke kun er aktivitetsgruppen, der gør brug af frivillige. Rådgivningsgruppen oplever tillige, der er behov for Netværksfamilier i en kommende helhedsplan. 19