Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Transkript

1 Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder både med landbrug, kemi, transport og energi og klima Vi får næsten hele vores økonomi fra projekter Det betyder, at vi er nødt til at have et højt fagligt niveau Vi er meget i dialog med andre organisationer, både grønne, faglige, universitetsbaserede og erhvervsrettede Vi deltager i mange nationale og internationale arbejdsgrupper

3 Globalt

4 Det globale klima Det går virkelig den forkerte vej vi knækker ikke kurven Forskerne og f.eks. Også IEA peger nu på 4 graders temperatur stigning i dette århundrede, hvis ikke trenden ændres nu Sker det, så er vi efter al sandsynlighed over tipping point De globale klimaforhandlinger kan ikke løse problemerne Vi er nødt til at handle nationalt, bilateralt, regionalt Investorerne er nødt til at lægge en anden kurs Der er god økonomi i energibesparelser og nogle typer VE

5 Fossile brændsler forventes i fortsat stigning Source: IEA, WEO 13

6 Både OECD og non-oecd øger energibehovet

7 Støtte til og investeringer i fossile brændsler

8 IEA opgør underskud handelsbalancer

9 Import/eksport af olie og gas forrykkes

10 Industriens regionale energipriser

11 VE nærmer sig konkurrencedygtighed

12 Investeringer i VE

13 IEA ser nu EE på linje med brændsel Set fra 1974 til 2010 har energieffektivisering udgjort den største brændselskilde

14 Ressourcer generelt ser stigende priser

15 EU

16 EU s kvotehandelssystem EU ETS EU ETS skulle sætte en markant pris på udledning af CO 2, således at CO 2 -fri produktioner fik markedsfordel Indsats for VE og EE har overhalet EU ETS, og recessionen var ikke forudset, så der er uddelt alt for mange udledningsrettigheder / kvoter, så der i 2020 forventes at være hele 2,5 milliarder tons CO 2 kvoter til overs Prisen for at udlede CO 2 er nu så lav, at den ikke flytter det økonomiske incitament fra kul til vedvarende energi Prisen for CER, som kan veksles til EU-ETS kvoter er helt kollapset og ligger på omkring 0,30 Euro / ton CO2

17 EU s CO2 kvotesystem har spillet fallit

18 EU Kommissionens ETS forslag Øge reduktion til 30 % i 2020 (men ikke via direktiv) Permanent udtag af 1,4 mia. tons CO 2 i Øge reduktionstakt i tildeling før og efter 2020 Inddrage af flere sektorer i ETS Begrænse adgang til at bruge klimakreditter / CDM Andre virkemidler, som minimumspris ved auktion eller reservering Alle tiltag er svære at få besluttet med kvalificeret flertal, da Polen og andre især øst-lande samt Tyskland blokerer for løsninger

19 Energisparedirektivet Energisparedirektivet blev vedtaget i 2012 Indeholder forpligtelser for energiselskaber til at spare energi efter den danske model men med smuthuller Implementering er i gang og flere steder efter dansk model Flere lande indser, at der er både sund fornuft og sund økonomi, forbedret konkurrenceevne og god jobskabelse i energibesparelser - især i industrien Forslaget medvirker til at reducere CO 2 kvoteprisen, så også virksomheder, som ingenting gør, vil se lavere omkostning ved forurening

20 VE-direktivet Stiller krav om samlet 20 % VE i EU i 2020 Fordelt mellem landene Virker ganske effektivt også for reduktion af udledning af drivhusgasser Et relativt mål nås omkostningseffektivt ved at reducere energiforbruget

21 Liberaliseret el-marked og transmission En hovedhjørnesten i EU s indre marked Men ikke fuldt gennemført, mange markeder har politisk bestemte priser eller regionale priser Transmissionskapacitet skal udbygges af miljømæssige og ikke økonomiske hensyn Vigtigt at få integreret vind med vand Her er fokus fra Kommissionen, men få faktiske virkemidler

22 Behov for ambitiøse EU-mål for 2030 Skal energiinvesteringer rettes i grøn retning, så er der snarest behov for målsætning for perioden Der er behov for ambitiøse målsætninger på 3 / 4 områder: 1. Energieffektivitet den billigste job- og vækstskabende indsats 2. Vedvarende energi 3. Reduktion af drivhusgasser 4. Minimum for international transmissionskapacitet for el

23 Danmark

24 Flere grunde til dansk energipolitik Den danske satsning på energi- og miljøprodukter og på omlægning fra fossil til vedvarende energi har flere drivkræfter: 1. Det globale klimaproblem 2. Forsyningssikkerhed for fossile brændsler 3. Økonomisk sikkerhed mod prisstigninger for fossile brændsler 4. Økonomiske fordele for Danmark og danske virksomheder

25 Energi er en dansk Business case Kilde: Energierhvervsanalysen 2012

26 per cent Dansk energipolitik reducerer sårbarhed Stigning i omkostninger for samfund og industri ved fordoblede brændselspriser Energy-price sensitivity, whole Economy Energy -price sensitivity, industry

27 Energiforliget i 2012 Dansk energi kommer 100 % fra VE i 2050 Vind skal udgøre 50 % af el-produktionen i 2020 Øgede energisparekrav til energiselskaberne Forbedringer for biogas og anvendelse af biomasse Et politisk loft over investeringsomkostninger (PSO) En meget lang række udredninger og arbejdsgrupper er igangsat: Scenarier for energisystemet sektorvis og samlet Fremtidig regulering af el-området inkl. spareforslag Gennemgang af skatter og afgifter på energiområdet

28 Energibesparelser er den billigste vej Klimakommissionens rapport forudså ganske store energibesparelser, som det billigste virkemiddel Heating Appliances Transport Industry and agriculture Kilde: Green Energy, the report of the Danish National Commission on Climate Change Policy

29 Energinetselskabernes besparelser

30 Energispareindsatsen Den primære indsats er energiselskabernes spareforpligtelse Især industrien leverer store besparelser For bygninger er det især de tekniske installationer og forbedring og regulering heraf, som leverer besparelser Bygningsrenoveringsstrategien kommer snart Vigtigt at sigte mod energihensyn sammen med forbedret indeklima, hver gang der røres ved bygninger Vigtigt at fokuserer på optimale energirenoveringer, når man alligevel er i gang chancen kommer måske aldrig igen

31 Markant skift fra fossil til VE i el-produktion 50 % vind i el kræver ændret fokus Anden VE er i 2020 biomasse, som opfører sig som kul Men biomassen skal også reduceres igen Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima, energi og bygningsministeriet

32 Fokus på vind som dansk energiressource Ny havvind på Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) Kystnære havmøller (500 MW) frem til 2020 Landvindmøller opstilles på MW (1.300 MW nedtages) Klimaplanen foreslår ekstra vind ved kyst og på land Der lægges loft over tilskuddet til landvind på 58 øre/kwh Der regnes med 70 øre/ kwh for kystmøllerne

33 Meget mere vind giver udfordringer

34 Smart Energi Strategi Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima, energi og bygningsministeriet

35 Fleksibelt energiforbrug Fluktuerende el vil blive hjørnestenen i dansk energi Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et meget moderat højere energiforbrug være OK Vi mangler fortsat en markedsmodel, hvor de små fleksibiliteter kan samles og anvendes f.eks. af de balanceansvarlige el-selskaber eller af andre kommercielle aktører Vi mangler timeafregning især for ejere af varmepumper og el-biler

36 Fjernvarme i fremtiden Fjernvarme vil ikke længere være spildvarme Fjernvarmen vil have behov for selv at lave varme hvilket er let og billigt om sommeren, hvor behovet er lille og sværere og dyrere om vinteren, hvor behovet er stort Vi har et problem på sigt i de store byer Både fjernvarme og el vil formentlig blive prissat, så anvendelse, når der er rigeligt, når det blæser og solen skinner, bliver billigere, og anvendelse, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner om vinteren, bliver dyrere Lagringsmuligheder og fleksibilitet også i fjernvarmen via store varmepumper vil have en stigende værdi

37 Gassens rolle Vi har et udbygget naturgasnet Gas er perfekt til at levere balance-, regulering og reservekraft i et fremtidigt energisystem med meget vindkraft Gas kan bruges i tung transport Gas kan lagres i de to store naturgaslagre og er perfekt til balancering af svingende vind-produktion Naturgas er på vej ud, og biogas og syntesegas er på vej ind men prisforskellen er stor At brænde gas af for at skaffe 21 grader i en bygning er fortsat uacceptabel udnyttelse af et højkvalitetsbrændsel

38 Transmissionsforbindelser for el Den danske omstilling er lettere, hvis vi fortsat kan regne med at udnytte lagring, balancering og markeder i de omliggende lande via transmissionsforbindelser Men det kræver, at disse lande ikke selv udnytter mulighederne Tendens til, at Tyskland lukker af for dansk eksport ved grænsen Tendens til, at Norge fremover vil levere balancekraft til flere markeder i stedet for el til en meget højere pris Peger mod øget vigtighed af, at Danmark selv etablerer fleksibilitet

39 Strategiske energiplaner Danmark har ikke en egentlig energiplan i dag National Strategisk Energiplanlægning er igangsat Denne energiplanlægning skal sikre implementeringen af energiforliget Kommunerne arbejder typisk efter kommunale CO 2 -reduktionskrav og virksomhedsøkonomi Løsningerne er ikke altid sammenfaldende Vigtigt at kommunerne ikke foretager investeringer, som modvirker de nationale hensyn

40 Fokus på økonomien i omstillingen Omstillingen skal ske omkostningseffektivt De centrale kraftvarmeværker er i en svær tid I 2018 bortfalder grundbidraget til decentral gas-kraftvarme Stigende mængder VE-el og billigt kul giver færre driftstimer med salg af el Der bliver flere timer med kørsel efter varmebehov = dyrere varme Resultatet kan blive, at der meget snart ikke er økonomi i at fortsætte men kan vi undvære dem?

41 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N INFO@ECOCOUNCIL.DK