Hvad er academic literacy?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er academic literacy?"

Transkript

1 Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline: (Heinemann. 2009). Af Dorte Østergren-Olsen, adjunkt, cand.pæd. i dansk, Center for læsning og skrivning, UCC Bogen introducerer at arbejde sprogbaseret og genreorienteret med faglige tekster i skolens fag og rummer en række eksempler på aktiviteter, som faglærerne kan bruge i deres fag til at integrere arbejdet med fag og sprog. Bogen findes også på svensk: Lyft språket lyft tänkandet. Språk och lärande. Hallgren & Fallgren Denne bog er et fundamentalt værk i forhold til at sætte fokus på udvikling af elevers skriftsprogskompetence i fagene - academic literacy. Bogen giver både den teoretiske baggrund og mange konkrete ideer til en undervisningspraksis inden for det, vi herhjemme kalder faglig læsning og faglig skrivning nemlig det at udvikle et fagsprog som en del af tilegnelsen af skolens fag. Bogen er oversat til svensk i 2010, men denne anmeldelse er baseret på den engelske udgave, og det engelske skal virkelig ikke afskrække. Man kan i den grad fornemme, at bogen er skrevet af en, der forsker i sproglig formidling. Indholdet formidles i et modtagervenligt og velvalgt sprog. Begrebet academic literacy udfoldes henover 8 kapitler. Et af bogens fokuspunkter er at højne forventningerne til, hvad det er muligt at opnå læringsmæssigt med alle elever herunder andetsprogselever. Det handler primært om udvikling af intellektuelt udfordrende undervisningsforløb, der inkluderer skriftsprogskompetence, og hvor tænkning værdsættes. Undervisningsforløb der vægter, at eleverne udfordres til at tænke kreativt, transformere information, reflektere over hvorfor-spørgsmål, og som bygger videre på elevernes forståelser gennem deltagelse i fordybende klassesamtaler, der lykkes via stilladsering 1 og støtte. Bogens omdrejningspunkt er undervisning af andetsprogselever. Gibbons peger på, at forskning har vist, at netop denne gruppe elever gennem stilladsering får langt bedre muligheder for at tilegne sig skolens undervisning, samtidig fremhæver hun også, at rigtig mange elever profiterer af et mere eksplicit fokus på udvikling af skriftsprogskompetence i fagene. Hvad er academic literacy? Gennem skoletiden vil der flere gange opstå et gab mellem skolens skriftsproglige krav og elevernes skriftsprogskompetence. Set i forhold til danske forhold vil disse kritiske perioder ligge omkring 3. klasse, hvor tekster både i dansk, historie og natur/ teknik stiller nye og større forventninger til læserne - samt omkring 7. klasse, hvor nye fag som fysik og geografi kommer til fag med nye begreber og nye teksttyper, der udfordrer de fleste elever. Gibbons betoner, at begrebet academic literacy er langt mere end læseforståelse og afkodning. Academic literacy koder viden på måder, der er forskellig fra den måde, viden udtrykkes på i hverdagen. Hun giver følgende eksempel: Nummer Nummer 10 september 9 februar

2 Yngre børn vil kunne konstatere om en køleskabsmagnet, at den hænger fast på køleskabet, men ikke på træbordet. For at kode denne viden mere videnskabeligt kunne det formuleres: Magneter tiltrækkes af nogle former for metal. For at øge abstraktionsgraden yderligere kunne det igen reformuleres til: Magnetisk tiltrækningskraft forekommer kun mellem jernmetaller. Med afsæt i det konkrete hverdagssprog videreudvikles sproget til at blive et mere abstrakt og generaliserende videnskabeligt fagsprog. Sproget skifter i forhold til den kontekst, det er en del af. Når man kan anvende de fagsprog, der bruges i skolens forskellige faglige kontekster, har man erhvervet academic literacy. At udvikle academic literacy i alle skolens fag involverer altså at kunne anvende et nyt sprog. Det tekniske fagsprog, som et fag bruger, er ikke kun en jargon. Det handler også om forståelsen af fagets indhold. For eksempel indeholder det at forstå begrebet fotosyntese en del af forståelsen af faget biologi. Man kan altså ikke adskille forståelsen af fag og sprog. Tilegnelsen af et nyt fag drejer sig ikke kun om at opnå et nyt ordforråd. Det er en del af det, men det betyder også, at man lærer at udtrykke sig mere koncist og præcist i forhold til de komplekse ideer og koncepter, der er en del af fagets indhold. For at illustrere dette fremkommer Gibbons med følgende to teksteksempler. Den ekstreme tørke havde forårsaget en fejlslagen høst, hvilket resulterede i omfattende sultepidemi med mange omkomne især børn og ældre. For at forklare denne sætning til mindre børn er man nødt til at sige noget i retning af: Det havde ikke regnet i lang tid. Bønderne havde plantet korn som majs og hvede, men fordi det ikke regnede, visnede kornet. Da der ikke kom noget korn, fik folk ikke noget at spise, og de blev meget sultne. Fordi de ikke fik nok at spise, døde mange af dem, specielt børn og gamle mennesker. Både gennem ordforrådet og det sproglige mønster synliggør de to tekster forskellene på hverdagssprog og academic literacy. At være subject literate vil sige at kunne et fags fagsprog - at kunne forstå, hvordan fagets store ideer er organiseret og hænger sammen altså at kunne tænke, læse og skrive i faget. At udvikle academic literacies - fagsprog i fagene - er nøglen til at blive en lærende i et intellektuelt udfordrende læringsmiljø. 62 Nummer 10 september 2011

3 Fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog Gibbons karakteriserer forskellene mellem hverdagssprog og det akademiske fagsprog ud fra følgende. I forhold til det kontekstafhængige hverdagssprog er fagsproget: tættere på det skrevne sprog mindre personligt mere abstrakt mere leksikalsk tæt mere struktureret Gibbons påpeger, at det kun giver mening at undervise i udvikling af fagsproget med ordforråd og fagspecifikke teksttyper som en del af indholdet i faget, og hun fremhæver derfor, at faglærere må se deres ansvar i at udvikle elevernes ˈacademic literacyˈ. Det er fuldstændig i tråd med Fælles Mål, 2009, der netop betoner faglig læsning og skrivning i fagene og har indskrevet det eksplicit i flere af fagenes trinmål. Faglærere må kende de krav, deres fags fagsprog stiller til eleverne, for at de kan undervise i det. Eleverne vil ikke bare samle den fornødne viden op. Det må gøres eksplicit. Det kræver, at man udvikler et sprog til at tale om sproget. Lige såvel som elever skal lære at bruge sproget, har de også brug for at udvikle et sprog til at tale om sproget et metasprog. Elever skal både undervises i, med og om sprog. Eleverne skal blive opmærksomme på sprogets form og funktion og den passive stemme i teksten. Gibbons giver eksemplet, at formålet med den diskuterende tekst er at overbevise/overtale læseren til at indtage et bestemt synspunkt. En diskuterende tekst præsenterer argumenter og modargumenter i forhold til et emne og kommer ofte til slut med en konklusion. Da alle elever gerne skal udfordres i den zone, hvor de har svært ved at udføre opgaven selvstændigt, og læreren ikke kan være mere end et sted ad gangen, må der søges efter veje til at understøtte elevens selvstændige arbejde i deres udfordringszone. Her peger Gibbons på, at det fx kan ske ved, at eleverne har et stilladserende ark med afsæt i den tekststruktur, de skal skrive i. Bogen igennem fremkommer Gibbons med mange konkretiseringer og praksiseksempler, der giver inspiration til undervisning, hvor fagets indhold og sprog går hånd i hånd. Det handler om lige som i mesterlæren at gøre læringen synlig. Det, der er automatisk for eksperten, må gøres eksplicit for novicen. Udvikling af skriftsprogskompetence i et fag er nøglen til både at klare sig godt i faget, og så medvirker det til, at man forstår fagets dybde, strukturer og store ideer samt kan tænke og ræsonnere på fagspecifikke måder. Gibbons billedliggør det med følgende eksempel: fisken ser ikke, vandet den svømmer i - på samme måde ser faglærere ikke sproget, deres fag er pakket ind i, men det er en vigtig opgave for faglæreren at støtte eleven i at pakke fagets viden ud. Undervisning i sprog handler især om bevidstheden om, at sprog er en del af en kontekst, og sproget er karakteriseret ved tre forhold: Hvad tales der om? (Field) Hvem taler med hvem? (Tenor) Tale eller skrift? (Mode) Disse tre forhold benævner den australske funktionelle tekstlingvistiker M.A.K. Halliday field, tenor, mode. Field referer til tekstens emne. Tenor refererer til relationen mellem taler og lytter/ skriver og læser. Og mode refererer til kommunikationskanalen tale eller skrift. Disse tre forhold konstituerer til sammen tekstens register. En af de mest signifikante ting, elever lærer gennem skoleforløbet, er at tale, læse og skrive i flere og flere fag(eller fields) på en mere og mere abstrakt og upersonlig måde (altså at anvende mere formel tenor og udtrykke det, de har lært gennem et mere og mere skriftligt mode). Jo mere folk taler sammen og gør noget sammen, des mere kan de tage for givet i deres fælles kommunikation. Jo længere væk sproget kommer fra begivenheden, der skrives om, jo mere skal udtrykkes eksplicit i teksten. Det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på kendetegn ved det abstrakte akademiske fagsprog for, at de kan pakke den faglige viden, sproget indeholder ud. Gibbons peger på to vigtige kendetegn ved akademisk sprog: Nominaliseringer (verbalsubstantiver, verbaladjektiver) Nominalgrupper Nummer Nummer 10 september 9 februar

4 Hvis vi ser på det tidligere eksempel med køleskabsmagneter, så bliver de sproglige ændringer meget tydelige. I den første sætning i det konkrete hverdagssprog optræder hverken nominalgrupper eller nominaliseringer. De fremkommer til gengæld, når sproget bliver fagligt og abstrakt: Den hænger fast på køleskabet, men ikke på træbordet. Magneter tiltrækkes af nogle former for metal. (En nominalgruppe) Magnetisk tiltrækningskraft forekommer kun mellem jernmetaller. (Nominalisering) På samme måde i det andet eksempel om tørke er nominalgrupper som den ekstreme tørke og en fejlslagen høst helt forsvundet i forklaringen til det mindre barn. For at indføre novicen i et nyt fag og et nyt fagsprog kan der opstå den fare, at læreren for ofte oversætter fagsproget til hverdagssprog uden at understøtte elevens løbende tilegnelse af fagets fagsprog, men i stedet bliver i hverdagssproget. For at imødegå dette peger Gibbons på fire vigtige principper i forhold til undervisning og læring. Det gælder for alle elever, men det er af signifikant betydning for andetsprogselever: Gå fra det kendte, hverdagsagtige og konkrete til det fagspecifikke, ukendte og abstrakte. Anvend konkrete eksempler som eleverne kender og kan relatere til via deres erfaringer uden for skolen. Brug det kendte sprog til at samtale om disse erfaringer, før det specialiserede fagsprog inddrages. Sørg i forhold til planlægning af undervisningsforløb for at rækkefølgen af aktiviteter foregår sådan, at I bevæger jer mod den skrevne tekst i det specialiserede fagsprog, snarere end at I begynder med den skrevne tekst. 64 Nummer 10 september 2011

5 Det handler om at bygge bro mellem, på den side det eleven medbringer af tidligere læring, erfaring, forståelse og færdigheder og på den anden side, det læreplanen siger, undervisningen skal indeholde. Broen mellem de to sider skal sikre, at det ikke forbliver to parallelle verdener. Når vi beder eleverne forklare det komplekse med deres hverdagssprog, bygges der bro mellem de to sider, samtidig med at læreren får indblik i elevens reelle forståelse og sikrer, at eleven har opnået reel ny viden og ikke bare kan anvende et papegøjesprog uden at have den bagvedliggende forståelse. Ud af komfortzonen og ind i den faglige og intellektuelt udfordrende zone I læreplaner og undervisningsforløb, der tilgodeser andetsprogseleven, må gøres op med nogle kontroversielle aspekter så som, at alle elever skal lære det samme, fokus på faktaviden, definitioner og færdigheder frem for problemløsning, tænkning, som kræver dybdeviden og dybere forståelse. Det gør den lærende i stand til vide, hvordan man skal gøre noget, så de lettere vil kunne lave opgaven alene. Det er orienteret mod fremtiden som med Vygotskys ord: det den lærende kan gøre med hjælp i dag, vil han/hun kunne gøre alene i morgen. Stilladsering er altså lærerstøtte i praksis, som igen er kernen i at fremme elevens autonomi i læring og undervisningen. Vi lærer og udvikler nye ideer gennem samarbejde og samtale. Hvad er så intellektuelt udfordrende læring? Det drejer sig om, at den lærende konstruerer viden frem for at reproducere viden. At den lærende stiller spørgsmål, problemløser og ræsonnerer sig frem til konklusioner. Der anvendes dybe fagrelaterede samtaler, koncepter og ideer forklares, og der tænkes kritisk og kreativt. Eleven skal udfordres til at være i udfordringszonen frem for i de andre zoner (se figuren). Denne bog repræsenterer det synspunkt, at andetsprogseleven skal tilbydes intellektuelt udfordrende og virkelighedsorienteret undervisning med mange muligheder for at lære sprog og eksplicit blive undervist i sprog, og hvor færdigheder og viden indgår i en meningsfuld sammenhæng med autentiske opgaver, der involverer elever i sprogbaseret lærende samarbejde. Learning/engagement zone (The zone of proximal development Frustration/ anxiety zone Gibbons refererer til forskning, der har identificeret tre vigtige kriterier, som til sammen definerer, hvad højtkvalificeret intellektuelt udfordrende undervisning skal indeholde. Det første kriterium drejer sig om, at undervisningen skal indeholde videnskonstruktion, hvor eleverne tilegner sig ny viden gennem aktiv konstruktion. Det andet kriterium handler om Disciplined inquiry 2, og det sidste går på, at læringen skal have værdi for eleverne udover skolen. Comfort zone Boredom zone Desuden skal undervisningen ifølge Gibbons indeholde scaffolding - altså stilladsering under elevens læring, der gør, at undervisningen ikke reduceres og simplificeres for eleverne, men netop giver mulighed for at skabe intellektuelt udfordrende undervisning. Gibbons peger på tre vigtige karakteristika ved stilladsering: Det er midlertidig hjælp, der kan assistere den lærende til at flytte sig mod nye koncepter, nye niveauer af forståelse og et nyt sprog. Kilde: English Learners. Academic Literacy and Thinking - Learning in the Challenging Zone s. 16. (Modellen er tilpasset fra Mariani, 1997) Det er vigtigt, at den lærende får mulighed for at linke den konkrete viden til den abstrakte teoretiske viden. Det er et karakteristikum ved dyb viden, at man forstår og kan udtrykke forståelse for forbindelsen mellem konkret og abstrakt viden samt erkender forbindelsen mellem de to former for viden. Gibbons Nummer Nummer 10 september 9 februar

6 fremhæver, at et teknisk papegøjesprog uden bagvedliggende forståelse ikke er ønskværdigt. Læserens interaktion med teksten Når læseren interagerer med teksten, trækker læseren på egne personlige og kulturelle erfaringer for at udlede tekstens mening. Disse personlige og kulturelle erfaringer er kendt som schema; de er mentale strukturer, der udvikles som et resultat af vores kulturelle erfaringer. Gibbons fremkommer med eksemplet, at jokes og humor forstås forskelligt fra kultur til kultur. Det bevirker, at det er essentielt for elevens læsning, hvordan eleven spores ind på tekstens mening, før teksten læses, da ens skemaer influerer på, hvordan man fortolker en tekst og forudsiger, hvad den handler om. Den flydende læsers fire læserroller Gibbons gør opmærksom på fire læserroller, som den flydende læser tager på sig under læsningen: afkoder, tekstdeltager, tekstbruger og tekstanalytiker. Disse fire roller konstituerer til sammen et balanceret og inkluderende syn på læsning. Læseren som afkoder handler om at kende bogstav/ lyd-relationen, læseretningen og have alfabetisk opmærksomhed. Læseren som tekstdeltager handler om at forbinde teksten med egen social og kulturel viden samt tidligere erfaringer. Læseren som tekstbruger ved, hvordan man deltager i sociale aktiviteter, hvori tekst spiller en hovedrolle. Den kulturelle kontekst, den lærende deltager i, er bestemmende for deres forståelse af, hvordan skrevne tekster er, og hvad der kan gælde for en succesfuld læsning. Læseren som tekstanalytiker kan læse kritisk. De forstår, at tekster rummer formodninger, det underforståede, det implicitte, og at tekster kan være manipulerende. Gibbons fremhæver, at de fire roller ikke repræsenterer et udviklingsforløb. De kan alle bruges på alle niveauer af læsning. Men skal eleverne blive literate/ skriftsprogskompetente, skal der fokuseres på opgaver inden for alle fire niveauer af læsning. Før, under og efter læsningen Læseopgaver omfatter i regelen tre hovedtyper af læseaktiviteter: før, under og efter læsningen. Selv gode læsere har glæde af førlæseaktiviteter til at stilladsere under deres forståelse af komplekse tekster. Det kan fx være en skelettekst (en tekst, der viser den typiske tekststruktur som et støttende skelet, og hvor et eller flere afsnit af en tekst er bevaret), der synliggør den kommende teksts struktur, så noget af tekstens kompleksitet opløses, og på denne måde bliver kendt for eleven. I forhold til under-læseaktiviteter handler det især om at eksplicitere de ubevidste tanker, processer og praksisser, som den flydende læser anvender. Gibbons giver mange konkrete ideer til, hvad man kan gøre både før, under og efter læsning. Hun peger på vigtigheden af under læsningen at holde pause, at forudsige, at stille spørgsmål til teksten i margin og at stilladsere en detaljeret læsning. Sidstnævnte indeholder fem punkter: 66 Nummer 10 september 2011

7 1. Identificer en sætning i teksten. 2. Parafraser sætningen i et sprog, eleverne vil forstå. 3. Bed eleverne finde sætningen og læse de ord i teksten, der er blevet parafraseret og understrege dem. 4. Elaborer ordenes betydning ved at opmuntre eleverne til at tale om deres egne erfaringer i forhold til de parafraserede ord. 5. Diskuter vigtige sætninger og ord fx ved at undersøge betydningen af en særlig sætning, og hvad det ville gøre ved teksten, hvis sætningen eller ordet var udeladt. Læreren kan også gøre eleverne opmærksomme på en mere kritisk læsning ved at fokusere på, hvordan et bestemt sprog skaber bestemte effekter, og hvad disse gør ved læseren. Faglig skrivning Gibbons påpeger, at læsning og skrivning i faget hænger sammen. At blive skriftsprogskompetent i et fag handler selvfølgelig både om at kunne læse og forstå samt at kunne udtrykke sig skriftligt i faget. Gibbons fremhæver nogle vigtige karakteristika ved den gode skriver, så som at de forstår formålet med skrivningen, at de trækker på gode modeltekster, og ved hvordan man skal komme rundt om det, de ikke ved som fx stavning af et ord. I modsætning hertil er de mindre effektive skrivere mere optaget af de mekaniske dele af sproget så som stavningen og korrektheden. Disse skrivere mangler fortroligheden med at skrive langt og opmærksomheden på at skrive forskellige tekster til forskellige målgrupper og med forskelligt formål. Deres tekster vil ofte lyde som nedskrevet tale. Forskning har vist, at disse børn har en tendens til kun at skrive i en genre. Derfor har disse børn brug for at blive undervist eksplicit i genre for at blive opmærksomme på alt det, der gør genrer forskellige fra hinanden. Undervis eksplicit i genre Når Gibbons anvender begrebet genre indebærer det, at man går i dybden med tekstens struktur og sproglige mønstre. Gibbons betoner, at der skal undervises eksplicit i genre ud fra den funktionelle grammatik, der netop indfanger de forskelle, der udtrykkes i fagenes sprog. Betegnelsen genre i den funktionelle grammatik dækker såvel de talte som de skrevne sproghandlinger, vi deltager i som medlemmer af et særligt samfund med en særlig kultur. En genre deles af medlemmer af samme kultur. Den genkendes af dem som en genre, og dem, som er en del af kulturen, ved, hvordan genren bruges. Selvfølgelig er det sådan, at når man ved noget, behøver man ikke at tænke over, hvordan det gøres. Den eksplicitte undervisning er speciel vigtig, når elever begynder at bruge mere formelt akademisk sprog, fordi eleverne skal ud i ukendt land, og derfor har brug for støtte. Hver genre har sine karakteristika, som gør den forskellig fra andre genrer: Den har et særligt socialt formål og bliver brugt til at få ting gjort gennem sproget. Den har en særlig struktur og organisering. Den har et sprog, som er særligt for den genre Gibbons eksemplificerer dette gennem to hyppigt anvendte genrer nemlig narrativen(den berettende tekst) og den argumenterende tekst. I det følgende er Gibbons tredeling i forhold til genre: socialt formål, struktur og sprog sat ind i bokse for at give et grafisk overblik. Narrativen Socialt formål Underholdning Struktur og organisering Orientering Begivenheder Komplikationer Løsning Sprog Tidsrækkefølge tidsforbindere: Der var en gang, senere, da, lidt efter, derefter, efter et stykke tid, endelig Datid Handleverber Dialog og mange sigeverber Beskrivende sprog til at beskrive mennesker og ting adjektiver og adverbier Nummer Nummer 10 september 9 februar

8 Den argumenterende tekst Formål Overbevise læseren om et bestemt synspunkt Struktur og organisering Klargøre synspunktet Argumenter, der støtter synspunktet Detaljer, beviser, Eksempler, der støtter synspunktet Konklusion med en gentagelse af synspunktet Sprog Logisk rækkefølge med forbindere: for det første, for det andet, dertil, dermed, derfor, på den baggrund, endelig Nutid Emnespecifikke tekniske ord Evaluerende sprog, der udtrykker skriverens afsæt, stemme eller holdning Kriterierne for den gode tekst inden for disse to genrer vil være meget forskellige. Derfor er det vigtigt, at læreren er eksplicit i forhold til at vise og eksemplificere det, der gør en tekst god inden for genren. At forstå formål, organisering og sprog i de genrer, man skal skrive i, kræver, at vi giver eleverne den fornødne guidning og stilladsering for, at deres skrivning bliver succesfuld. Hvis lærere selv har en eksplicit forståelse af, hvordan et effektivt skriftligt produkt inden for genren ser ud, så er det meget lettere at gøre det eksplicit for eleverne. Det er derfor overordentligt væsentligt, at alle lærere er i stand til at identificere de nøglegenrer, deres fag og undervisning indeholder. Gibbons tydeliggør samtidig sit socialkonstruktivistiske syn på genrer ved at fremhæve, at det er vigtigt at være opmærksom på, at genrer er deskriptive og skal undervises deskriptivt frem for normativt. Genrer er ikke statiske, men undervisning heri kan være stilladserende for eleven. De genrer, der anvendes til dette, må fungere som prototyper, hvorover der naturligvis kan forekomme mange variationer og måder, de kan bruges på. Flydende skrivere leger med genren på mange måder, men deres læsere skal kunne genkende hvilke(n), variationen er baseret på. The teaching learning cycle Genrer kan stilladseres gennem the teaching learning cycle. Der går ud på, at elever opbygger viden inden for feltet (buildning the field). Dernæst modelleres genren (modeling the genre), hvorefter lærer og klasse i fællesskab skriver en tekst (Joint construction). Endelig er eleverne parat til selv at skrive i genren (Independent construction). Det er vigtigt at bruge the teaching learning cycle fleksibelt i forhold til målgruppen. Alle elever har ikke nødvendigvis brug for at deltage i alle opgaver som Gibbons påpeger, men kan fx gå tidligere i gang med at skrive selvstændigt ved hjælp af et strukturark, der kan stilladsere elevens selvstændige arbejde med genren. Gibbons fremhæver, at eksplicitte kriterier og fokuserede responsskemaer også vil fungere som stillads for eleverne som for eksempel en responskommentar som denne: Næste gang skal du prøve at anvende nogle forskellige tidsforbindere. Kan du se, at du bruger meget så? Undervis i udfordringszonen Gibbons fremhæver, at undervisningen skal foregå i elevernes udfordringszone. Klassesamtalen er et oplagt sted til at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og fagsproget på vejen til forståelse af ny viden. Klassesamtalen er også vigtig i forhold til at give læreren indblik i elevernes impressive forståelseskompetence. I hvor høj grad er eleven i stand til at forstå det talte/skrevne, uden at det bliver simplificeret? Det giver samtidig eleverne mulighed for at bruge deres ekspressive forståelseskompetence ved at deltage i udvidede samtaler frem for i to-ords svar på spørgsmål. At give ekspressivt udtryk for sin forståelse af et felt kræver sprog på et dybere niveau. Eleverne skal udfordres i deres nærmeste udviklingszone. At bruge sproget ude af komfortzonen er nødvendig for at ny læring kan opstå. Gibbons fremhæver tre karakteristika, der kendetegner den gode klassesamtale: Der anvendes spørgsmål-svar ikke bare til at teste elevernes viden, men også som en guide til at udvikle elevernes forståelse fx ved også at stille 68 Nummer 10 september 2011

9 Nummer Nummer 10 september 9 februar

10 hvorfor spørgsmål, der åbner for refleksion. Der undervises ikke kun i fagets indhold, men også i problemløsning, formål med undervisningens aktiviteter forklares, strategier demonstreres og egne tankeprocesser synliggøres. Der ses undervisning som sociale kommunikative processer, hvor eleverne opmuntres til at deltage aktivt, relatere løbende til tidligere erfaringer, og elevernes bidrag bruges som resurse til at fremme ny viden. Slutnoter 1 Stilladsering er en oversættelse af begrebet scaffolding, som Gibbons anvender både her og i Scaffolding language scaffolding learning. Heinemann, Disciplined inquiry (2009: 13) (1) Brug af eksisterende viden inden for feltet. (2) Udvikling af dyb forståelse snarere end overfladisk kendskab og usammenhængende delviden. (3) Elaborer og giv udtryk for ideer og findings gennem dybere kommunikation. Gruppearbejde ser Gibbons også som en vigtig vej til at sørge for, at elever, som ikke er så fortrolige med skriftsproget, føler sig mere trygge og parate til at løbe risikoen og komme ud af læringens komfortzone. Samtidig peger hun på vigtigheden af at opstille klare mål for undervisningen. Eleverne skal vide, hvorfor de lærer, og hvorfor dette er vigtigt at lære. Kriterier skal synliggøres og deles med eleverne, så bliver kriterierne midler i elevernes læring. Desuden skal eleverne involveres i udvikling af kriterierne. Bogen igennem stilladserer Gibbons læserens læsning ved at slutte hvert kapitel med en opsummering af kapitlets vigtigste pointer samt fremkomme med væsentlige spørgsmål til refleksion. Opsummerende vil jeg sige, at Gibbons leverer alle de essentielle argumenter for, hvorfor det er vigtigt at udfordre og udvikle eleverne og skubbe dem ud af tryghedszonen, så de kan undersøge og langsomt tilegne sig fagenes fagsprog i takt med deres tilegnelse af faget. Gibbons viser tillige mange veje til, hvordan lærere og elever blandt andet gennem stilladsering kan fastholde fagenes kompleksitet frem for at reducere og simplificere indholdet i undervisningen. Altså her er VÆRKET om den faglige læsnings og skrivnings hvorfor, hvad og hvordan. 70 Nummer 10 september 2011

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

12 Naturfag og sprog hører jo sammen! 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Manchet til oplæg. Dit barns sprog. Program 29/09/15. Præsentation Helle Iben Bylander

Manchet til oplæg. Dit barns sprog. Program 29/09/15. Præsentation Helle Iben Bylander Manchet til oplæg Dit barns sprog DIT BARNS SPROG v. Lekto r, Tal e- høre- & læselærer Helle I. Bylander fra Sprogin Literacy vokser frem i form af forskellige tilbud på førskoleområdet i disse år. De

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Det er et ønskescenarie for dansklærere med

Det er et ønskescenarie for dansklærere med Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere