Årsrapport 2011/2012. Den regionale Lægemiddelkomité Region Sjælland. Den regionale Lægemiddelkomité - Årsrapport 2011/2012

Transkript

1 Årsrapport 2011/2012 Den regionale Lægemiddelkomité Region Sjælland 1

2 a INDHOLD Forord v./teis Andersen Formand for Lægemiddelkomitéen 3 Om Den regionale Lægemiddelkomité 4-5 Sikker medicinering Region Sjælland er godt med 7-9 Konferencer i 2011 og Rabat på 173 millioner kroner 12 Skyd hellere med skarpt end for bredt Spar på oxycodon og spar millioner Fælles regler om den dyreste medicin Rationel farmakoterapi i Region Sjælland Rekommandationer Implementering og formidling Lægemiddelforbrug Udbud af lægemidler via AMGROS Særligt dyr medicin Hjælp til forbrugsstyring Indsatsområder 2

3 FORORD Behandling med lægemidler er på alle måder en udfordring. De eftertragtede behandlingseffekter går hånd i hånd med risikoen for bivirkninger. Flere og flere patienter behandles med mange lægemidler på én gang, og ordination af lægemidler overføres i stort omfang mellem specialer og sektorer. Samtidig går udviklingen inden for lægemiddelbehandling stærkt. Helt nye parametre såsom genetiske undersøgelser bruges som basis for valg af lægemiddel. Det betyder bedre muligheder for en mere individualiseret behandling. Samtidig er omkostningerne til lægemidler betydelige for såvel patienter som regioner. I Region Sjælland har vi valgt kun at have én lægemiddelkomité, som dækker alle sygehuse, Psykiatrien, og primærsektoren. Den regionale Lægemiddelkomité arbejder både med valg af lægemidler og med lægemiddelsikkerhed og er afhængig af, at en lang række udvalg leverer meget kompetente oplæg inden for hvert sit ekspertområde. Lægemiddekomitéen ønsker at være synlig og kendt for saglige beslutninger. Derfor har Lægemiddelkomitéen i tiltagende grad brugt kræfter på kommunikation. Nyhedsbrevene, som Sygehusapoteket udsender, giver på en klar og operationel måde løbende informationer fra Lægemiddelkomitéen. Vi har informationer på intranettet, og ikke mindst har vi i de sidste år satset ganske stort på de konferencer, som efterhånden er blevet en tradition. Et grundlæggende princip bag konferencerne har været ikke blot at nå de konkrete deltagere, men også at producere forskellige former for materiale, der kan understøtte videre spredning af viden og opmærksomhed ud i både primær- og sekundærsektor. Vi har glædet os over, at en del af dette materiale har været efterspurgt også fra andre regioner. Arbejdet i Den regionale Lægemiddelkomité er i de senere år i stigende grad blevet relateret til det arbejde, som foregår i forskellige landsdækkende fora. På kvalitetsområdet har de nye standarder fra Den Danske Kvalitetsmodel givet anledning til et betydeligt arbejde med de regionale retningslinjer, som Lægemiddelkomitéen har ansvaret for. Lægemiddelkomitéen er repræsenteret i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og overvåger implementeringen af RADS-beslutningerne i Region Sjælland. Lægemiddelkomitéen er også repræsenteret i det nyere organ, KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), der tager stilling til, om forholdet mellem dokumenteret effekt, bivirkninger og pris berettiger, at nye lægemidler tages i brug på danske sygehuse. Denne årsrapport dækker årene 2011 og I rapporten har vi valgt særligt at fokusere på en håndfuld temaer, som har været væsentlige i de sidste par år. Rapporten giver også en kort systematisk gennemgang af Lægemiddelkomitéens organisation og arbejde. Det er vores håb, at årsrapporten kan være med til at gøre de mange aktører inden for lægemiddelbehandling fortrolige med Den regionale Lægemiddelkomités virke. På vegne af Den regionale Lægemiddelkomité, Teis Andersen, Vicedirektør, dr. med. Formand 3

4 Fra venstre øverst: Jytte Jensen, Niels-Jørgen Løkkegaard, Lene Stenbek, Lisbeth Lund Pedersen, Kirsten Schæfer, Lars Kristian Munck, Inger Bjeldbak-Olesen, Trine Toft. Fra venstre nederst: Henrik Friis, Teis Andersen, Gitte Madsen, Bettina Gregersen. Indtil 15. marts 2012 var overlæge Preben Edvard Philip medlem af LMK og indtil 1. juli 2012 var ledende oversygeplejerske Jytte Jensen medlem af LMK. OM DEN REGIONALE Lægemiddelkomité Den regionale Lægemiddelkomité (LMK) for Region Sjælland dækker både primær- og sekundærsektor herunder både de somatiske sygehuse og Psykiatrien. LMK er organiseret med tilhørende faglige udvalg (i alt 23). LMK refererer til Sundhedsforum, som ledes af direktionen for Region Sjælland. Kommissorium for LMK LMK s formål er at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands sygehuse, i overgangen mellem primærog sekundærsektor og i almen praksis. LMK skal bidrage til at skabe sammenhæng og sikkerhed i den medicinske behandling til gavn for patient og samfund. Kommissoriet i dets fulde ordlyd kan ses på Region Sjællands intranet. LMK s beslutninger om rekommandation af lægemidler implementeres på regionens sygehuse af Sygehusapoteket. I primærsektoren er det Lægemiddelenheden under Kvalitet og Udvikling, der arbejder for, at de praktiserende læger tilstræber at ordinere i henhold til lægemiddelrekommandationerne. LMK s sekretariatsfunktion varetages af Sygehusapoteket. 4

5 Medlemmer LMK Komitéen har 13 medlemmer, der på forskellig vis repræsenterer både primær- og sekundærsektor. Medlemmerne er udpeget af ledelsessystemet. Medlemmer ved indgangen til 2013: Teis Andersen, vicedirektør, dr. med., Roskilde og Køge sygehuse (formand) Lene Stenbek, farmaceutisk chef, Sygehusapoteket (næstformand) Gitte Madsen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Roskilde Henrik Friis, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Inger Bjeldbak-Olesen, sygehusapoteker, Sygehusapoteket Susanne Johansen, afdelingssygeplejerske, Onkologisk/Hæmatologisk Afdeling, Næstved Kirsten Schæfer, lægemiddelkonsulent, Lægemiddelenheden Lars Kristian Munck, overlæge, dr. med., Medicinsk Afdeling, Køge Lisbeth Lund Pedersen, ledende overlæge, Psykiatrien, Region Sjælland Niels-Jørgen Løkkegaard, overlæge, Medicinsk Afdeling, Holbæk Gustav From, overlæge, Akutafdelingen, Slagelse Bettina Gregersen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Osted Trine Toft, ledende klinisk farmaceut, Sygehusapoteket (faglig sekretær) Sammensætning af LMK-udvalg: Antikoagulation Anæstesi Blodprodukter Dermatologi Endokrinologi Ernæring (parenteral) Gastroenterologi Gynækologi og Obstetrik Infektionssygdomme Intensiv og væske Kardiologi og hypertension Lungemedicin og allergologi Nefrologi Neurologi Onkologi/Hæmatologi Psykiatri Radiologi Reumatologi Smerte Urologi Øjensygdomme Øre-Næse-Hals Patientsikkerhed Kommissorium LMK-udvalg LMK har 23 faglige udvalg med i alt 119 medlemmer. De fleste udvalg varetager et terapiområde, der svarer til et speciale, fx neurologiudvalget, mens nogle går på tværs, fx antikoagulationsudvalget og patientsikkerhedsudvalget. Udvalgenes primære opgave er at udarbejde forslag til lægemiddelrekommandationer med tilhørende standardordinationer og -regimer i det elektroniske medicineringssystem OPUS Medicin. Rekommandationerne fastlægges under hensyntagen til principperne for rationel farmakoterapi. Kommissorium for udvalg kan ses på Region Sjællands intranet. Sammensætning og tovholdere Udvalgene er sammensat med fagpersoner fra sygehuse og primærsektor samt to kliniske farmaceuter som tovholdere. Ved udvælgelse af klinikerne tilgodeses, at mindst ét af udvalgets medlemmer samtidig er medlem af relevant regionalt sundhedsfagligt råd. Til udvalgene kan tilknyttes ad hoc medlemmer fx udpegede medlemmer af RADS fagudvalg. Bemandingen af de enkelte udvalg kan ses på Region Sjællands intranet. Tovholderne har blandt andet ansvar for, at der i udvalget tages højde for, at udbuddene fra Amgros følges, og at forbruget løbende følges i overensstemmelse med RADS behandlingsvejledninger og rekommandationer. Forretningsgangen mellem LMK og dens udvalg beror på sagsfremstillinger udarbejdet af udvalgene til LMK med henblik på godkendelse, hvorefter beslutningerne implementeres. 5

6 Indsatsområder I 2011 og 2012 har Den regionale Lægemiddelkomité haft fokus på blandt andet patientsikkerhed, polyfarmaci, retningslinjer for medicinering til akkrediteringen, implementering af RADS behandlingsvejledninger og rekommandationer, forbrug af bredspektret antibiotika og oxycodon. Uddybende artikler kan læses på de følgende sider. a 6

7 Tekst: Annette Westphal Thuesen, journalist Foto: Jan Djenner Vi oplever tit, at en patient har bivirkninger forårsaget af et lægemiddel, så vi må prioritere i deres medicin. Det er sund fornuft og hammerspændende som læge at beskæftige sig med, siger overlæge, dr.med. Lars Munck, Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus. SIKKER MEDICINERING Region Sjælland er godt med a Har patienten allergi? Har patienten taget sin medicin? Har medicinrummet den rigtige temperatur? De kliniske afdelinger har arbejdet hårdt på at sikre, at medicineringen opfylder de ti regionale retningslinjer, der er udarbejdet af Den regionale Lægemiddelkomité. 7

8 Sygeplejerske Line Lund Eriksen har computeren med sig, når hun skal udlevere medicin til en patient på Neurologisk Afdeling i Roskilde. Så snart patienten har taget medicinen, registrerer hun det på computeren. Patienten tager det med et smil, at han mange gange under indlæggelsen bliver bedt om navn og cpr-nummer. Foto: Jan Djenner. Standarder fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er implementeret i Region Sjælland, hvor alle sygehuse blev akkrediteret i Siden har der været opfølgende midtvejsbesøg i På medicinområdet har Den regionale Lægemiddelkomité bidraget til akkrediteringen ved at udarbejde ti regionale retningslinjer for medicinering. Få indblik i nogle af de vigtige temaer her. Enstrenget system Akkrediteringen har givet et større fokus på at få dokumenteret alle led i patienternes medicinering på en korrekt og entydig måde. Processen frem mod et enstrenget system begyndte for flere år siden, blandt andet med et enstrenget papirsystem og løbende forbedringer af OPUS Medicin. Seneste skud på stammen er det Fælles Medicinkort. Når vi modtager en ny patient, ser vi på, hvad patienten får af lægemidler. Det Fælles Medicinkort sikrer, at dette kan ske på tværs af sektorer, og det styrker dialogen med patienten. Vi oplever tit, at patienter har bivirkninger forårsaget af et lægemiddel, så vi må prioritere i deres medicin. Det er sund fornuft og hammerspændende som læge at beskæftige sig med, siger overlæge, dr.med. Lars Munck, Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus. Det Fælles Medicinkort giver overblik over aktuel og planlagt behandling med lægemidler og er tilgængelig for alle involverede behandlere. I 2012 startede også ibrugtagningen i almen praksis. Styr på medicinrummene Som et led i forberedelserne til akkrediteringen er der strammet op på en række arbejdsgange. På Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus er medicinrummene blevet udstyret med en rude, så det er tydeligt at se, hvornår en kollega er i gang med at hælde medicin op, og derfor ikke må forstyrres. Overalt på de kliniske afdelinger er der gjort en stor indsats for at sikre, at lægemidler opbevares ved de rette temperaturer. Rette medicin til rette patient Plejepersonalet har ansvar for at overholde retningslinjer for korrekt ophældning og givning af medicin. Når en sygeplejerske hælder medicin op til den enkelte patient, bliver bægeret udstyret med en label med navn og cpr-nummer. Så snart patienten har fået sin medicin, skal det registreres i OPUS Medicin. På Neurologisk Afdeling i Roskilde, hvor patienterne kan være lammede og have svært ved at tale, tjekker sygeplejersken navn og cpr-nummer på det armbånd, patienten har om håndleddet, hvis patienten ikke kan sige sit navn, så man sikrer, at rette medicin gives til rette patient. Vi skal hele tiden holde fokus på, at den rette patient får den rette medicin. Jeg er tilhænger af retningslinjer og instrukser, så alle ved, hvad de skal gøre. Noget medicin skal gives på skæve tidspunkter. For at overholde tiderne i en travl hverdag, har plejepersonalet et ur i lommen, som ringer, når medicinen skal gives, forklarer Jytte Jensen, tidligere ledende oversygeplejerske på Neurologisk Afdeling i Roskilde. 8

9 På Neurologisk Afdeling rummer medicinskabene en del dyre lægemidler, og en farmakonom fra Sygehusapoteket sørger for at sætte ny medicin på plads og rydde op i beholdningen. Forebyggelse af fejl På et tidspunkt har Neurologisk Afdeling gjort en producent opmærksom på, at en bestemt slags sprøjter til ernæringssæt kunne forveksles med et sæt til brug for intravenøse præparater. Producenten gav efterfølgende sprøjterne en ny farve, så der nu er tydelig forskel. Jytte understreger, at det er vigtigt, at patienten er velinformeret om sin medicin både skriftligt og mundtligt, da mange patienter kan være med til at kontrollere, om det er den rigtige medicin, de får. Vi er tre samarbejdspartnere i processen: Læge, sygeplejerske og patient. Vi skal hele tiden gøre en stor indsats for sikker medicinering. Selv om det er ressourcekrævende, er det en god hjælp med patienttracere og audits, fordi det er med til at sætte fokus på, om der er noget, vi mangler at tage højde for, siger Jytte Jensen. Enkle løsninger kan være med til at øge patientsikkerheden. En lille rude i døren til medicinrummet sikrer, at medarbejderne ikke forstyrres, når de er koncentrerede om at hælde medicin op. Lægemiddelkomitéen har udstukket ti retningslinjer for medicinering: Lægemiddelordination Lægemiddelophældning Lægemiddelgivning Medicingennemgang - medicinstatus - medicinafstemning Lægemiddelopbevaring og medicinrum Lægemidler til akutte situationer Allergi og intolerans Håndtering af patientens egen medicin under indlæggelse Dosisdispenseret medicin, forholdsregler ved indlæggelse og udskrivelse Håndtering af kontakt med repræsentanter for medicinalindustrien i forbindelse med arrangementer på sygehusene/i psykiatrien Ved første akkrediteringsbesøg var der kun enkelte bemærkninger til hele det store komplekse medicineringsområde. Efter yderligere at have arbejdet med området blev alle Region Sjællands sygehuse akkrediteret uden bemærkninger. Ved midtvejsbesøgene i slutningen af 2012 var der positive tilbagemeldinger fra akkrediteringsinstitutionen IKAS. 9

10 LMK-KONFERENCER 2011 og 2012 Den regionale Lægemiddelkomité afholder årligt tværfaglige konferencer. I 2011 under overskriften»polyfarmaci og medicinsanering behandler vi sygdommen eller patienten?«og i 2012»Sikker medicinering ved sektorovergange«. Konferencerne henvender sig til både primær- og sekundærsektor og til både psykiatri og somatik. Tekst og foto: Kirsten Rosenberg, kommunikationskonsulent 187 ambassadører for medicingennemgang Livskvalitet var på dagsorden, da Den regionale Lægemiddelkomité samlede sundhedspersonale fra hele regionen til konference om polyfarmaci danskere er i behandling med seks lægemidler eller mere. Alene i Region Sjælland er patienter i behandling med mindst 15 lægemidler. Spørgsmålet er, om vi behandler sygdommene eller patienten? Det forsøgte Den regionale Lægemiddelkomité at give svar på, da den for 3. år i træk inviterede læger, sygeplejersker og farmaceuter fra hele regionen til konference i december Temaet i 2011 var polyfarmaci det vil sige multimedicinering, hvor patienter er i behandling med seks lægemidler eller mere. Se på patientens samlede medicinering Konferencen var et møde på tværs af fag og sektorer. En dag, der illustrerede målet om, at praktiserende læger, sygehuslæger og praktiserende speciallæger skal blive bedre til at kigge på patienters samlede medicinering i stedet for bare at ordinere ny medicin, hver gang en ny lidelse opstår, som lægelig vicedirektør og formand for Den regionale Lægemiddelkomité Teis Andersen sagde til TV2 News om morgenen på konferencedagen. Polyfarmaci vakte nemlig også interesse i medierne, der bragte interview med både Teis Andersen og oplægsholder Dorte Glintborg, farmaceut ved Institut for Rationel Farmakoterapi. Medicingennemgang i praksis Deltagerne på konferencen fik lejlighed til at prøve medicingennemgang i praksis. På konferencen blev der vist fire filmklip med patienter, der lever med polyfarmaci. Herefter skulle de gruppevis på baggrund af medicinlister og sygehistorier vurdere, hvilke ændringer de ville foretage i patienternes medicinliste. Polyfarmaci i driftsaftaler Formålet med dagen var at give sundhedspersonalet på både sygehuse og i praksis inspiration til, hvordan de kan blive bedre til løbende at justere patienternes medicinlister. Konferencen kickstartede Region Sjællands indsats over for polyfarmaci et emne, der indgik i sygehusenes driftsaftaler fra

11 a FOKUS Henrik Ancher Sørensen, specialeansvarlig overlæge: Det var godt at få fokus på polyfarmaci, som er en problemstilling, hvor vi kan hjælpe vores patienter yderligere til at få den rette behandling i rette sammenhæng og med så få bivirkninger som muligt. Vi gør allerede en stor indsats, men det er fint at sætte ekstra fokus på det. a SAMARBEJDE Jakob Olsen, praktiserende læge: Det er rigtig godt, at konferencen har været med til at øge opmærksomheden på polyfarmaci. Jeg synes især, at gruppearbejdet var lærerigt. Her fik vi anledning til selv at lave medicingennemgang, og det var spændende, at vi var repræsenteret fra flere forskellige sektorer, som jo gerne skal kunne samarbejde om patienterne i hverdagen. Styr på medicinen Der skal være styr på medicinen, når patienter skifter fra sygehus til praktiserende læge, hjemmeplejen og omvendt. Sikker medicinering ved sektorovergange var overskriften, da Den regionale Lægemiddelkomité i december 2012 traditionen tro inviterede til konference. Cirka 150 læger og sygeplejersker fra regionens sygehuse mødtes her med praktiserende læger og ledende hjemmesygeplejersker fra kommuner i regionen. På konferencen gennemspillede professionelle skuespillere og fagfolk på scenen realistiske cases, der illustrerede fejlmuligheder, der kan resultere i alvorlige bivirkninger og genindlæggelser. Casene udnyttede den viden, som indberetninger af utilsigtede hændelser har givet. Hver enkelt case blev drøftet indgående på konferencen: Hvad går galt? Hvordan sikrer vi os bedre? Patienthistorierne blev optaget under konferencen og blev til fire små film. De bliver nu brugt som undervisningsmateriale på sygehuse, i kommuner, hos praktiserende læger og andre interesserede parter i sundhedssektoren, så budskaberne når meget længere ud end til de 200 fagpersoner, der var samlet til konferencen. I 2012 var det fjerde gang, Den regionale Lægemiddelkomité inviterede til konference. Overskrifterne på tidligere konferencer har været: 2012: Styr på medicinering ved sektorovergange 2011: Polyfarmaci og medicinsanering behandler vi sygdomme eller patienten? 2010: Medicin styr på sikkerheden 2009: Medicin fra kaos til orden. FILM og WORKSHOP Er du interesseret i materialet fra konferencen i 2012 kan du finde film og casebeskrivelser på De fire små film med patienterne Bruno, Anni, Lasse og Olafs sygehistorier var oplæg til workshops på konferencen i 2011, hvor deltageren skulle»støvsuge«de fires medicinlister. Både film og medicinlister kan ses på Region Sjællands intranet, eller ved henvendelse til Den rigionale Lægemiddelkomité rs-lmk@regionsjaelland.dk 11

12 Tekst: Susanne Møller Foss, klinisk farmaceut og Mikala Vasehus Holck, klinisk farmaceut RABAT PÅ 173 millioner kroner Patienter skal have den bedste effekt og færrest bivirkninger af medicin til den bedste pris. Den regionale Lægemiddelkomité har konstant fokus på rationel brug af lægemidler. Beslutninger træffes på baggrund af flere faktorer. Her er nogle eksempler: Anbefalinger fra Institut for Rationel Farmakoterapi, der ser på et lægemiddels effekt i forhold til bivirkninger og pris Udbud fra Amgros på vegne af regionerne Behandlingsvejledninger og rekommandationer fra RADS: Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Rekommandationer og anbefalinger fra Lægemiddelkomitéen implementeres ved at tilpasse Sygehusapotekets sortiment og ved at justere afsnittenes standardsortimenter. Derudover bliver standardordinationer/standardregimer i OPUS Medicin justeret, og Sygehusapoteket informerer klinikken og indarbejder behandlingsvejledninger i D4 via de sundhedsfaglige råd. Klinikken er med til at realisere gevinsten ved at følge de udstukne anbefalinger og rekommandationer. Sådan opnår vi ensartethed i valg af behandling i Region Sjælland. Det betyder, at patienterne får den lægemiddelbehandling, der har den bedste effekt med de færreste bivirkninger og til den bedste pris. Udbud er et krav Den bedste pris opnås ved at sende lægemidlerne i udbud. Region Sjællands sygehuse har på denne måde opnået en rabat på omkring 174 millioner kroner i 2011 og 173 millioner kroner i Det svarer til en besparelse på ca. 22 procent i forhold til de samlede lægemiddeludgifter. Offentlige institutioner er underlagt EU s udbudsdirektiv og dansk lovgivning på området. Når det gælder indkøb af lægemidler til Region Sjællands sygehusvæsen, kan man ikke bare købe lægemidlerne fra en bestemt producent, men skal sende alle lægemiddelgrupperne i udbud i EU og herefter finde en vinder (producent) inden for hver lægemiddelgruppe og indgå en købsaftale med denne. Udbuddene giver store rabatter på lægemidlerne. Men da det samtidig kræver meget tid og mange både lægemiddelfaglige og juridiske ressourcer, har alle fem regioner besluttet at overlade denne opgave til Amgros. Ikke kun et spørgsmål om pris Ved udbud inddeler Amgros lægemidlerne i grupper og undergrupper. Interesserede producenter melder priser og andre informationer tilbage til Amgros, som finder nogle vindere og underskriver indkøbsaftaler. Vinderen i de enkelte grupper kan findes på to forskellige måder enten det billigste eller det mest fordelagtige. I begge tilfælde skal klinikken anvende Vinder 1: Billigste pris De fleste lægemidler udbydes på denne måde. Amgros ordner alle tilbud i hver gruppe, og det billigste tilbud bliver Vinder 1, det næstbilligste Vinder 2 osv. Mest fordelagtige tilbud Dette princip anvendes til lægemiddelgrupper, hvor andre vigtige parametre end prisen indgår i den samlede vurdering. Det kan for eksempel være specielle forhold ved håndtering, udformning af forfyldte sprøjter eller dokumentation for holdbarhed uden for køleskab. Derfor kan Vinder 1 i nogle tilfælde være dyrere end Vinder 2. Alle regioner skal følge de indgåede aftaler og må ikke anvende et lægemiddel, hvis der er indgået aftale på et andet tilsvarende. Hvis aftalerne ikke følges, kan der komme juridiske og økonomiske sanktioner over for regionen. Amgros kan dog udbyde enkelte lægemiddelgrupper som for eksempel insuliner og antiepileptika som såkaldte parallelle rammeaftaler. Det giver klinikken mulighed for i enkelte situationer eller til enkelte patienter at fravælge Vinder 1 og i stedet anvende en af de andre vindere i prioriteret rækkefølge. Som følge af udbuddene er der jævnligt skift mellem ligeværdige præparater i Sygehusapotekets sortiment og i medicinrummene. Den ulejlighed er nødvendig for at hente den store besparelse. 12

13 Tekst og foto: Annette Westphal Thuesen, journalist Brug den smallest mulige form for antibiotika ved almindelige infektioner som lungebetændelse eller blærebetændelse. Meropenem skal reserveres til helt særlige infektioner, opfordrer ph.d. og specialeansvarlig overlæge i infektionsmedicin, Ulrik Bak Dragsted. SKYD HELLERE FOR SKARPT end for bredt Der er liv at redde og indlæggelsestid samt penge at spare ved at nedbringe forbruget af bredspektrede antibiotika. Forbruget af meropenem er faldet i Region Sjælland, men målet er at få forbruget endnu længere ned. Der er flere gode grunde til at nedbringe forbruget af bredspektrede antibiotika. For det første er der risiko for, at bakterier udvikler resistens. For det andet kan vi undgå smitsom diarré som følge af infektioner med Clostridium difficile, og for det tredje er der økonomi i at bruge andre former for antibiotika, siger Ulrik Bak Dragsted, der er specialeansvarlig overlæge i infektionsmedicin på Roskilde Sygehus. Den regionale Lægemiddelkomité besluttede allerede i begyndelsen af 2010 at begrænse forbruget af meropenem. Den form for antibiotika indgår nu kun som standardsortiment på udvalgte afdelinger/afsnit: Intensivafsnit Infektionsmedicinsk afsnit på Roskilde Sygehus Onkologiske/hæmatologiske afdelinger på Næstved og Roskilde sygehuse Lægemiddelkomitéen har udmeldt, at meropenem kun må bruges på udvalgte afdelinger/afsnit. Og at behandling med meropenem bør foregå efter aftale med infektionsmediciner eller klinisk mikrobiolog, med mindre adet benyttes i henhold til en national behandlingsretningslinje. 13

14 Fald i forbruget Effekten kunne med det samme ses i Sygehusapotekets statistik. Forbruget af meropenem faldt på et kvartal fra godt til døgndoser, og i sidste kvartal af 2011 var forbruget nede på godt døgndoser, hvor det har stabiliseret sig i en lang periode. På grund af hjemtagningen af det hæmatologiske speciale er der en stigning i forbruget i Forbruget kan blive endnu lavere, hvis lægerne fokuserer på det, lyder opfordringen fra Ulrik Bak Dragsted: Problemet er, at det virker! Hvis en læge er i tvivl om, hvilken form for antibiotika, man skal behandle patienten med, så er den nemme løsning at ordinere meropenem. Men næste gang patienten bliver indlagt og skal behandles for en infektion, kan det være, at bakterierne er blevet modstandsdygtige over for meropenem. Det er uheldigt, for når der udvikles resistente bakterier, rammer det ikke kun den enkelte patient, men risikerer også at ramme patienten i nabosengen eller patientens pårørende. Så jo mindre forbruget er af meropenem, jo mindre er risikoen for, at der udvikles resistens. Skyd med skarpt! Ulrik Bak Dragsted betegner antibiotika som videnskabens gave til verden, men forbruget af bredspektrede antibiotika har været stigende de sidste år, og i flere lande er der store problemer med resistens. Der har ikke været en ændring i sygdomsmønstret, som berettiger den store stigning i forbruget. Meropenem skal reserveres til helt særlige infektioner. Hvis man fanger, hvad det er for en bakterie, der er årsag til for eksempel en lungebetændelse eller en blærebetændelse, så gælder det om at vælge et så smalspektret antibiotikum som muligt. Er man i tvivl, kan en mikrobiolog eller en infektionsmediciner kontaktes 24 timer i døgnet, siger Ulrik Bak Dragsted. Regionalt fokus Region Sjælland skærper med»værdi for borgeren«fokus på at begrænse forbruget af bredspektrede antibiotika. I 2012 indgik temaet for første gang i regionens budget med opfølgning på forbruget af cefuroxim og ciprofloxacin. 14

15 Tekst: Lisa Westengaard, journalist Foto: Karsten Kanding Christrup og Gert Ellegaard Alle patienter taler med lægen, før de skifter præparat, men receptsygeplejersken»fanger«dem, siger praktiserende læge Gitte Krogh Madsen. Foto: Gert Ellegaard SPAR PÅ OXYCODON - og spar millioner I 2011 indtog Region Sjælland en tvivlsom førsteplads blandt forudfattede holdninger. Det er meget enkelt: De patienter, regionerne: Vi var klart den region, der brugte mest af det dyre som har behov for behandling med stærk smertestillende medicin, får som udgangspunkt morfin. Der foreligger ingen do- smertestillende lægemiddel oxycodon. Det kostede fire gange så meget som morfin. Region Sjælland kunne med andre ord spare kumentation for, at oxycodon er bedre end morfin. Jeg har selv mange millioner hvert år, hvis sygehuse og praktiserende læger erfaring fra smertebehandlingen af rigtig mange patienter, især ved fælles hjælp sikrede, at patienter med behov for stærk smertestillende medicin i stedet fik ordineret morfin. Den regionale Andersen. kræftpatienter, og jeg ser, at effekten er den samme, siger Steen Lægemiddelkomité fastsatte derfor et mål om, at oxycodon højest må udgøre procent af forbruget. Løsning i lægehus: Receptsygeplejerske Overlæge Steen Andersen fra Lægemiddelkomitéens smerteudvalg, og til daglig leder af Smerteklinikken på Roskilde Syge- og hendes kolleger succes med systematisk at udskifte oxyco- I Roskilde Lægehus har praktiserende læge Gitte Krogh Madsen hus, ordinerer selv kun cirka fem procent oxycodon. don med morfin. Jeg bruger morfin, medmindre der er en veldokumenteret Vi har i vores lægehus en receptsygeplejerske, fortæller a grund til at vælge oxycodon. Der er meget få patienter, der ikke Gitte Krogh Madsen. kan tåle morfin eller får mange bivirkninger af morfin. Det drejer sig primært om patienter, der har en nyresygdom. De kan ikke udskille metabolitterne fra morfin, hvorfor der ses uacceptable bivirkninger, siger Steen Andersen. Det kan sagtens lade sig gøre at nedsætte forbruget af oxycodon, hvis man lægger sig i selen og ikke lader sig diktere af 15

16 Tidligere ringede patienterne til sekretæren for at få fornyet en recept. Nu skal patienterne altid tale med receptsygeplejersken. Hvis det drejer sig om oxycodon, får patienten en recept til de næste tre-fire uger og en tid hos lægen. Jeg forklarer så patienten, at»morfin virker lige så godt og er meget billigere også for dig«, fortæller Gitte Krogh Madsen. - Jeg forklarer selvfølgelig også, at for enkelte patienter er effekten af morfin ikke lige så god. Jeg aftaler derfor med patienten, at nu prøver vi det - og understreger, at»du skal selvfølgelig være godt smertedækket«. Så er de fleste patienter trygge ved at skifte præparat. Nogle patienter forstår det ikke og siger:»jeg fik oxycodon på sygehuset, så det må være det bedste for mig. Hvorfor siger du nu noget andet?«derfor vil vi praktiserende læger være rigtig glade for, at sygehusene ikke udskriver patienterne med oxycodon, hvis de lige så godt kan få morfin. Overlæge Steen Andersen er enig: På sygehuset har vi også en forpligtelse til at udskrive patienterne med morfin i stedet for oxycodon, så de ikke bliver forvirrede over, at deres praktiserende læge pludselig siger, at de skal skifte præparat. Region Sjælland er endnu ikke helt i mål, og selv om der er sket et vist prisfald på oxycodon, så er der stadig besparelser at hente ved primært at bruge morfin. Jeg mener, at vi har et samfundsøkonomisk ansvar. Der er millioner af kroner at spare uden at vi giver patienter en dårligere behandling, siger overlæge Steen Andersen. Foto: Karsten Kanding Christrup Status for forbruget og besparelsen Hvert kvartal får alle praktiserende læger og sygehusafdelinger tilsendt en statistik over deres udskrivelse af recepter på oxycodon, sammenlignet med henholdsvis kollegerne i praksis eller på de andre sygehuse i regionen og der er sat kroner og ører på den mulige besparelse ved valg af morfin i stedet for oxycodon. Den seneste status viser, at oxycodon-forbruget i primærsektoren siden 4. kvartal 2010 er faldet fra 59 procent til nu at udgøre 46 procent. Og på sygehusene fra 61 procent til at udgøre 35 procent af forbruget, hvilket forventes at smitte yderligere af på forbruget i primærsektoren. 16

17 Fælles regler om den Tekst: Lene Stærbo, journalist Foto: Jan Djenner. dyreste medicin Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) fastlægger retningslinjerne for regionernes brug af de dyreste lægemidler. Den regionale Lægemiddelkomité er repræsenteret i RADS og står sammen med Sygehusapoteket for implementeringen på sygehusene. Henrik Friis er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus og medlem af et af RADS 21 fagudvalg. Sammen med 12 andre specialister og repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber er han med til at lave bindende, nationale retningslinjer for, hvilke dyre svampemidler lægerne på sygehusene må bruge. Patienter, der får de mest alvorlige svampeinfektioner, findes ofte på intensiv- og kræftafdelinger. De er meget»skrøbelige«. Deres immunforsvar er dårligt. Det kan være som følge af kræft eller en infektion. Og der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået en svampeinfektion, fordi den kan være en rum tid om at manifestere sig. De lægemidler, der skal bruges til behandlingen, er i to grupper: De almindelige og de meget dyre. Den dyre medicin koster op til kroner om dagen. Om Henrik Friis Klinisk mikrobiolog. Ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Region Sjælland. Udpeget af Den regionale Lægemiddelkomité som repræsentant i RADS faggruppe for svampemidler. Medlem af Den regionale Lægemiddelkomités udvalg for infektionssygdomme. Henrik Friis: - Faste retningslinjer er et kvalitetsløft. Kvalitetsmæssigt løft Afdelingerne har nu håndfaste retningslinjer for præcis, hvilke svampemidler der skal bruges hvornår. Jeg ser det som et kvalitetsmæssigt løft, at arbejdet i RADS resulterer i, at vi har fået faste retningslinjer for behandlingen, siger Henrik Friis. Fire faser i behandlingen RADS fagudvalg udarbejder fælles retningslinjer for, hvordan man skal anvende medicinen. Svampemidler anvendes til fire forskellige formål: Forebyggende, når man klinisk har mistanke 17 RADS = Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Beslutninger i RADS sendes via Danske Regioner til Den regionale Lægemiddelkomité, der sikrer, at anbefalingerne følges lokalt. Den regionale Lægemiddelkomité er desuden selv repræsenteret i RADS ved formand og vicedirektør Teis Andersen og Inger Bjeldbak-Olesen, sygehusapoteker ved Sygehusapoteket Region Sjælland. a

18 aom en svampeinfektion, når man kan spore den i blodet, og når selve svampeinfektionen er fundet. Men udvalget giver også retningslinjer for, hvornår man skal stoppe med behandlingen. Ligesom med de resistente bakterier kan vi få resistente svampe og det ønsker vi at undgå. Derfor er det vigtigt, at vi begrænser brugen og har klare retningslinjer for, hvordan man trapper ud af behandlingen, siger Henrik Friis. Ensartet praksis Henrik Friis finder det helt i orden, at lægerne ikke har frit valg på alle hylder, når de ordinerer medicin. Når RADS er kommet med en udmelding, er det de lægemidler, der har vundet licitationen, som vi som sygehuslæger skal ordinere, fastslår han. Dermed sikrer vi en ensartet praksis i hele landet og internt på vores egne afdelinger. Tidligere så vi en mere varieret ordinationspraksis, når det gælder dyr medicin. I dag ser det billede langt mere ensartet ud. Men det er fortsat muligt i særlige tilfælde at ordinere en anden medicin, hvis det er påkrævet på en helt speciel indikation. FAGUDVALG RADS har nedsat en række fagudvalg med eksperter, som har til opgave at skabe konsensus om valg af medicin gennem udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger. Den regionale Lægemiddelkomité, udpeger Region Sjællands repræsentanter til RADS fagudvalg. Henrik Friis er Region Sjællands repræsentant i Fagudvalget for Antimykotika (svampemidler), hvor også Statens Seruminstitut, Dansk Hæmatologisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse har medlemmer. RADS 4 MÅL Målet med RADS er at: Skabe en faglig konsensus om bedste lægemiddelbehandling Give ensartede behandlingstilbud i hele landet Øge priskonkurrencen mellem lægemidlerne Give mere sundhed for pengene RADS skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi samt at der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. SAMMENSÆTNING RADS har repræsentanter fra de fem regioner, Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Amgros samt Danske Regioner, der etablerede rådet i oktober KORT OG GODT OM RADS På Danske Regioners hjemmeside er flere oplysninger om RADS blandt andet de aktuelle behandlingsvejledninger samt fagudvalgenes sammensætning og kommissorier. Find også en kort folder om RADS ved at scanne QR koden her. 18

19 RATIONEL FARMAKOTERAPI i Region Sjælland a For at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands sygehuse, i almen praksis og i overgangene mellem primær- og sekundærsektor, udarbejder LMK en rekommandationsliste, der omfatter alle de lægemidler, som anbefales til generel behandling. 19

20 Rekommandationer LMK s rekommandationer er foretaget ud fra en samlet vurdering ved dokumentation for forholdet mellem Effekt på den ene side og Bivirkninger samt Pris på den anden. I tillæg vurderes forhold vedrørende Patientsikkerhed og Holdbarhed/Opbevaring, hvor det skønnes relevant. Det tilstræbes, at der inden for det enkelte terapeutiske område kun vælges ét lægemiddel blandt evt. flere analoge (fx én protonpumpe-hæmmer). Lægemidler, der anvendes inden for et snævert terapeutisk område, optages ikke på rekommandationslisten, men anbefales alene optaget i standardsortimentet på relevante sygehusafsnit. Sygehusapoteket vedligeholder sygehusafsnittenes standardsortiment ud fra LMK s anbefalinger i samarbejde med afsnittene/ de ledende overlæger. I 2012 udgjorde lægemidler fra de kliniske afsnits standardsortimenter 90% af forbruget målt i Definerede Døgn Doser (DDD), opgjort samlet for de somatiske sygehuse og Psykiatrien i Region Sjælland. Rekommandationerne er i overensstemmelse med Den nationale Rekommandationsliste fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Rekommandationerne er finjusteret og vurderet rationelle at anvende i både primær- og sekundærsektoren for de områder, hvor præparaterne anvendes i begge sektorer. Forbrug i DDD i 2012 i Region Sjælland Standardsortiment Uden for standardsortiment Sygehusenes/Psykiatriens forbrug af lægemidler inden for og uden for standardsortimenter. Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision) 20

21 aimplementering og formidling LMK s rekommandationer formidles til primær- og sekundærsektor ved hjælp af forskellige tiltag. Primærsektor Region Sjællands Lægemiddelenhed i Kvalitet og Udvikling varetager formidling af lægemiddelanbefalinger i primærsektoren ved hjælp af: Basislisten.dk Basislisten er primærsektorens rekommandationsliste, der rummer anbefalingerne for hver af de fem regioner. Den er tilgængelig på Basislisten udarbejdes af Region Sjællands Lægemiddelenhed på baggrund af de nationale rekommandationer fra IRF og forelægges LMK med henblik på kommentering. Listen indeholder i øjeblikket rekommandationer på 19 lægemiddelområder af særlig relevans for primærsektoren. Listen er med få undtagelser en delmængde af de samlede rekommandationer og giver forslag til førstevalg af lægemidler til voksne inden for de mest almindelige indikationsområder. I DDD udgør primærsektorens forbrug af lægemidler 94% af det samlede lægemiddelforbrug, mens det i målt i udgifter udgør 59%. For lægemidler, der anvendes i både primær og sekundærsektor, tilstræbes fælles rekommandationer. Sygehusenes rekommandationer vil således indgå i Basislistens anbefalinger. Da primærsektoren ikke er bundet af fælles indkøb via Amgros, vil der typisk være flere valgmuligheder på Basislisten end på sygehusets rekommandationsliste. Ved markante prisændringer og patentudløb vil Basislistens anbefalinger blive ændret (billigste analoge lægemiddel anbefales), mens sygehusene generelt afventer næste Amgros udbudsrunde. De praktiserende læger kan tilgå Basislisten direkte fra deres elektroniske ordinationssystem. Ud over rekommandationer indeholder Basislisten på udvalgte områder også korte vejledninger Kort fortalt, der er målrettet almen praksis, samt links til relevante behandlingsvejledninger fra blandt andet Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). For også at øge kendskabet til Basislisten i sekundærsektoren med henblik på rationelt valg af lægemidler ved udskrivelse er der etableret link fra OPUS Medicin til Basislisten.dk. En sammenskrivning af listen formidles desuden til sygehusledelserne og bringes i Sygehusapotekets Nyhedsbrev til sygehusene.»de 12 budde 12 bud«er 12 af LMK s prioriterede indsatspunkter i form af korte, klare budskaber med henblik på af fremme rationel farmakoterapi inden for lægemiddelområder, der er meget benyttede i begge sektorer.»de 12 bud«sendes af Lægemiddelenheden til regionens praktiserende læger. For at øge kendskabet til»de 12 bud«i sekundærsektoren er de ligeledes tilgængelige på LMK s intranet og omtales løbende i Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket til sygehusene. De 12 bud indgår i materialet til nyansatte på sygehusene. De 12 bud kan ses på intranettet, hvor de løbende opdateres. Udsendelse af statistikmateriale Lægemiddelenheden støtter op omkring implementeringen af LMK s anbefalinger vedrørende udskrivning af medicin i primærsektoren og ved sektorovergange, herunder ved ambulante forløb. Der sendes hvert kvartal statistikker på udvalgte indsatsområder. Statistikkerne fremsendes til de enkelte lægepraksis, til sygehusene, Sygehusapoteket samt til de private apoteker. PraksisInfo I samarbejde med LMK formidler Lægemiddelenheden ligeledes budskaber fra LMK til de praktiserende læger via det elektroniske nyhedsbrev»praksis- Info«. Medicingennemgang Med fokus på rationel lægemiddelbehandling og implementering af lægemiddelrekommandationer iværksatte Lægemiddelenheden i 2011 to medicingennemgangsprojekter: Er rettet til almen praksis og et rettet til patienter i Region Sjælland. I projektet rettet til almen praksis har 85 praktiserende læger deltaget, og 465 polyfarmacipatienters medicin er her gennemgået. I det patientrettede projekt har 53 patienter deltaget i en medicinsamtale med en farmaceut, hvor deres medicin er blevet gennemgået. Begge projekter er afsluttet og afrapporteret i a 21

22 asekundærsektor Sygehusapoteket varetager implementering, herunder formidling af LMK s anbefalinger, i sekundærsektoren via: Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket Sygehusapoteket formidler løbende nye anbefalinger og aktuelle indsatsområder fra LMK og dens faglige udvalg til de kliniske afsnit via Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket, som udsendes elektronisk. Medicinservice Sygehusafsnit, der har indgået aftale med Sygehusapoteket om medicinservice, får blandt andet hjælp til ordination af rekommanderede lægemidler. Farmakonomer kan ved deres daglige gennemsyn af patienternes medicin i OPUS Medicin ud fra fastlagte retningslinjer stille forslag om ændring af et ikke-rekommanderet lægemiddel til et analogt rekommanderet lægemiddel hos konkrete patienter. OPUS Medicin På Region Sjællands sygehuse samt i Psykiatrien er rekommandationerne via OPUS Medicin tilgængelige for den ordinerende læge direkte i ordinationsøjeblikket. Ordination af de rekommanderede lægemidler understøttes tillige af tilhørende standardordinationer (SO) og standardregimer (SR). SO og SR udarbejdes og vedligeholdes af Sygehusapotekets kliniske farmaceuter ud fra LMK-udvalgenes anbefalinger. De kliniske farmaceuter er ansvarlige for kvalitetssikring samt oprettelse og vedligehold i OPUS Medicin. Standardsortimenter Hvert afsnit på Region Sjællands sygehuse har et individuelt tilpasset standardsortiment af lægemidler. Standardsortimentet er sammensat af rekommanderede lægemidler og lægemidler, der alene er anbefalet til det specifikke afsnits patientgrupper. Lægemidler, der alene anbefales brugt af udvalgte specialer, kan udelukkende optages i relevante afsnits standardsortiment. Ved ændring af anbefalinger fra LMK tilrettes standardsortimenterne tilsvarende, fulgt af skriftlig information fra de kliniske farmaceuter. Hvis det kliniske afsnit ønsker optagelse af nye præparater i deres sortiment, kan rekommanderede præparater optages umiddelbart. Ved ønske om optagelse af ikke rekommanderede præparater i standardsortimentet sammenholdes med LMK s anbefalinger, og på den baggrund får afsnittet information om præparatet kan optages eller ej. Ved ønske om optagelse af lægemidler, der ikke tidligere er vurderet af LMK, iværksættes en vurdering i relevant LMK-udvalg. For at fremme brug af SO og SR deltager Sygehusapotekets kliniske farmaceuter i undervisning af nyansatte læger i brug af disse redskaber som del af lægernes fælles introduktionsundervisning. Intranet Oplysninger om Lægekomitéen og dens arbejde findes på Region Sjællands intranet og indeholder blandt andet: a Information om Lægemiddelkommiteen Love og retningslinjer Over 30 links til bl.a. Basislisten, Medicin.dk og Interaktionsdatabasen Indmelding af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelkomitéens 12 bud ved valg af lægemiddel og receptskrivning Materiale fra LMK s konferencer Rekommandationslisten 22

23 Lægemiddelforbrug I Region Sjælland var de samlede nettoudgifter til sygehusene i 2012 cirka 10,1 mia. kr. hvoraf udgifterne til medicin anvendt på regionens egne sygehuse udgjorde 677 mio. kr. (6,7%). Primærsektorens samlede sygesikringsudgifter i 2012 udgjorde cirka 3, 3 mia. kr., hvoraf udgifterne til medicin udgjorde 96o mio. kr. (29%). Samlede medicinudgifter Udgifter (mio. kr.) til medicin i Region Sjælland i primær- og sekundærsektoren 2010, 2011 og Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme, Apovision) mio.kr Sekundær sektor Primær sektor a 23

24 a Nøgletal for lægemiddelforbruget i primær- og sekundærsektor Primærsektor Total forbrug (kr.) 3,36 mia. 3,30 mia. 3,26 mia. Vækst (%) - - 1,8-1,2 Heraf medicinudgift (sygesikringsudgift) (kr.) 1,12 mia. 1,03 mia. 0,96 mia. Vækst (%) - - 8,0-6,8 Sekundærsektor Total forbrug (kr.) 10,2 mia. 9,9 mia. 10,1 mia. Vækst (%) - - 2,9 + 2,0 Heraf medicinudgifter 584 mio. 614 mio. 677 mio. Sekundærsektor (kr.) Vækst (%) - + 5,1 + 10,3 Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme, Apovision) 24

25 Antal indlæggelser og gennemsnitlig indlæggelsestid Nord Syd Psyk. Nord Syd Psyk. Nord Syd Psyk. Antal udskrivninger Gennemsnitlig indlæggelsestid (dage) Total antal sengedage (dage) 2,9 3,6 16,9 2,9 3,1 16 2,8 3, Indlæggelser og indlæggelsestider Kilde: Koncern Økonomi, Klinisk dokumentation, Analyse og udvikling, Psykiatrien Fra 2010 til 2011 har den gennemsnitlige indlæggelsestid og antal indlæggelser i somatikken udviklet sig, så der er flere indlæggelser (+4%) og kortere indlæggelsestid (-8%). Tilsvarende har Psykiatrien haft flere indlæggelser (+9%) og et fald (-5%) i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Begge dele kan tænkes at være medvirkende årsag til den forøgede udgift til medicin (+5,1%) i sekundærsektoren men formentlig er det væsentligste bidrag de stadig dyrere medicinske behandlingstilbud og hjemtagelser til regionen af patientgrupper, der hidtil har været varetaget at højt specialiserede funktioner uden for regionen. Fra 2011 til 2012 har den gennemsnitlige indlæggelsestid og antal indlæggelser i somatikken udviklet sig, så der er lidt flere indlæggelser (+1%) og lidt kortere indlæggelsestid (-3%). Psykiatrien har i samme periode haft så godt som uændret antal indlæggelser (+0,1%) og uændret gennemsnitlig indlæggelsestid. Årsagerne til den betydeligt forøgede medicinudgift (+10,3%) må tilskrives andre faktorer formentlig de stadigt dyrere medicinske behandlingstilbud. a 25

26 audbud af lægemidler via AMGROS AMGROS varetager udbud af lægemidler for Region Sjælland og de øvrige af landets regioner. Resultaterne af disse udbud tilgår Sygehusapoteket og indgår i LMK s vurdering og valg af regionale rekommandationer af analoge præparater. Markedsfordeling, AIP Totalmarkedet Millioner kroner (AIP=ApoteksIndbøbsPris) Samlet omsætning Omsætning i primærsektor Omsætning på hospitalerne Udgifter (mio. kr.) til medicin totalt for hele Danmark i primærog sekundærsektoren Kilde: AMGROS 26 Årsrapport 2011/2012

27 a Særligt dyr medicin Mere end 2/3 af sygehusenes udgifter går til ganske få, men dyre lægemidler. Hovedparten af disse lægemidler er til behandling af cancer, sklerose, reumatologiske sygdomme og andre sygdomme relateret til immunsystemet. De 30 lægemiddelstoffer med størst udgift på sygehuse og i Psykiatrien i 2012 ATC Generisk navn (eksempel på lægemiddelnavn) Beløb i kr. L04AB04 Adalimumab (Humira) L04AB02 Infliximab (Remicade) L04AB01 Etanercept (Enbrel) L01XC03 Trastuzumab (Herceptin) S01LA04 Ranibizumab (Lucentis) L03AB07 Interferon beta-1a (Rebif,Avonex) L01XC02 Rituximab (Mabthera) L01XC07 Bevacizumab (Avastin) L04AB06 Golimumab (Simponi) L01BA04 Pemetrexed (Alimta) L01**** Antineoplastiske stoffer L04AC07 Tocilizumab (RoActemra) J02AX04 Caspofungin (Cancidas) L03AX13 Glatirameracetat (Copaxone) L02AE03 Goserelin (Zoladex) J06BA02 Immunoglobuliner, normal human til intravasc. brug (Privigen) L01BC06 Capecitabin (Xeloda) L01XE01 Imatinib (Glivec) L03AA13 Pegfilgrastim (Neulasta) B03XA02 Darbepoetin alfa (Aranesp) L01XC06 Cetuximab (Erbitux) B05DB** Hypertoniske opløsninger (dialysevæsker) L01XX32 Bortezomib (Velcade) L01CA04 Vinorelbin (Navelbine) H01AC01 Somatropin (Genotropin,Norditropin) L04AB05 Certolizumab pegol (Cimzia) B05BA10 Kompinationer L04AX04 Lenalidomid (Revlimid) L04AA27 Fingolimod (Gilenye) L01XE03 Erlotinob (Tarceva) (Lægemidler markeret med er puljemedicin) Kilde: Sygehusapoteket (BIWeb) 27

28 amedicinfølgegruppe Region Sjælland nedsatte i 2007 en medicinfølgegruppe med det formål at: Sikre, at afdelingerne har/får penge til ny og dyr medicin Afdelingerne kan tage ny og dyr medicin i anvendelse til nye patientgrupper. Afdelingerne ikke tager ny og dyr medicin i anvendelse inden for konkrete områder uden eksplicit godkendelse fra Forretningsudvalget. Nogle allerede eksisterende, meget dyre behandlingsformer kan anvendes på afdelingerne uden budgetmæssige konsekvenser for øvrige funktioner. Til dækning af omkostningerne af nævnte lægemidler har regionen afsat en pulje penge. Lægemidlerne tilhører hovedsagelig ATC (Anatomical Terapeutic Chemical Classification System) -grupperne: L01A, L01B, L01C, L01D, L01X, L02A, L02B, L03A, L04A, M03AX01, S01LA04. Medicinforbrug i sekundærsektoren Somatik og Psykiatri (ekskl. puljemedicin) (mio. kr) Puljemedicin (mio. kr) Total (mio. kr) Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland. Kilde: Sygehusapoteket (Prisme, Apovision) 28

29 Medicinforbrug i sekundærsektoren i mio. kroner Øvrige lægemidler a Somatik og psykiatri Puljemedicin Grafisk fremstilling af medicinforbrug fordelt på puljemedicin og øvrige lægemidler somatik og psykiatri. Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland. Kilde: Sygehusapoteket (Prisme, Apovison) 29 Årsrapport 2011/

30 a RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er en rådgivningsstruktur nedsat under Danske Regioner. RADS har til opgave at sikre, at der på nationalt niveau skabes et fælles, fagligt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. RADS skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi, samt at der skabes et fælles nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin i Danmark. LMK-formand Teis Andersen og sygehusapoteker og LMK-medlem Inger Bjeldbak-Olesen er begge medlem af RADS. Rådet har nedsat en række fagudvalg inden for specifikke sygdomme. Fagudvalgene udarbejder fælles nationale behandlingsvejledninger og rekommandationer. De enkelte fagudvalg har en lægelig repræsentant fra hver af regionerne. For Region Sjælland er disse repræsentanter tillige medlemmer af det relevante LMK-udvalg. På de terapiområder, for eksempel sklerose, hvor der er nedsat et RADS fagudvalg, skal LMK ikke længere varetage valg af rekommandation, men stå for implementeringen i Region Sjælland af RADS s rekommandationer. Læs mere om RADS i årsrapportens indledende artikel på side 17. Arbejdet i RADS kan følges på Danske Regioners hjemmeside KRIS Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) blev nedsat af Danske Regioner og holdt sit første møde ved udgangen af KRIS skal koordinere ibrugtagning af ny sygehusmedicin, herunder især kræftmedicin, på tværs af regioner og sygehuse. Fra Region Sjælland er LMKformand Teis Andersen og Klinisk Onkologisk Afdeling, ledende overlæge Niels Henrik Holländer, Næstved Sygehus, medlemmer. Anbefalinger fra KRIS vil skulle integreres i LMK s samlede arbejde med at sikre rationel farmakoterapi. Arbejdet i KRIS kan følges på Danske Regioners hjemmeside 30

31 Hjælp til forbrugsstyring I primærsektoren kan hver enkelt praktiserende læge via se sit eget detaljerede ordinationsmønster sammenlignet med gennemsnitslægens forbrugsmønster. Inden for udvalgte indsatsområder modtager Region Sjællands praktiserende læger hvert kvartal ordinationsstatistikker fra Lægemiddelenheden. Statistikkerne er dannet i det webbaserede IT-system BOB (Bedst Og Billigst) og viser praksis ordination sammenlignet med ordinationsmønstret for gennemsnittet af Region Sjællands praktiserende læger. Statistikkerne angiver blandt andet, hvor mange Definerede Døgn Doser (DDD) der ordineres på det enkelte lægemiddelområde, graden af målopfyldelse samt det mulige besparelsespotentiale i den enkelte praksis. Der er i statistikkerne taget højde for patientsammensætningen for hver enkelt praksis for så vidt angår køn og alder. I sekundærsektoren kan regionens sygehusledelser og alle ledende overlæger og oversygeplejersker se eget detaljerede ordinationsmønster via det elektroniske statistikprogram BIWeb. BIWeb kan generere forbrugsstatistiker på kryds og tværs af terapiområder, opgjort i DDD eller kr. I programmet kan brugeren selv let danne de statistikker, der aktuelt er behov for. Indsatsområder I 2011 og 2012 har LMK haft særlig fokus på implementering af RADS behandlingsvejledninger, revidering af retningslinjer for medicinering, polyfarmaci, sektorovergange, minimering af forbruget af bredspektret antibiotika og oxycodon, formidling og forebyggelse af UTH på medicinområdet, indrapportering af bivirkninger og implementering af fælles regionale akutbakker. En del af arbejdet er tilendebragt, og en del fortsætter i Læs uddybende artikler om en del af emnerne i starten af denne årsrapport. LMK årsrapport 2011/2012 er udarbejdet af LMK sekretariatet. Redigering afsluttet 17. maj

32 32