Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank."

Transkript

1 Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark 2. Befolkningssammensætning Canada 3. Integrationsdel på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark 4. Integrationsdel for Canada 5. Udvalgte indvandrenationaliteter i Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark 6. Befolkningssammensætning og integrationsdel for Danmark, Norge, Sverige og Holland opdelt efter efterkommere/indvandrere 7. Italiens befolkningssammensætning og rudimentær arbejdsmarkedsforhold 8. Bortfald for befolkningssammensætning og integrationsdel for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark Først følger en befolkningsdel, som beskriver befolkningssammensætningen for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark, der er udarbejdet på grundlag af Labour Force Survey data fra EUROSTAT, der giver større frihedsgrader end tilfældet er med færdigproducerede OECDtabeller. Tabeller, der belyser det samme emne, som er opgjort på grundlag af hhv. fødested og statsborgerskab, følger efter hinanden. Statsborgerskab anvendes udelukkende for Tyskland, da fødeland ikke findes for Tyskland. Tabellerne er udarbejdet på baggrund af notatet Forslag til strategi vedr. statistikken samt ønsker fra tænketanken/sekretariatet. I tabellerne er anvendt klassificeringen ikke-vestlig, vestlig og national med hensyn til lande, idet det væsentligt reducerer antallet af landekategorier. Vestlig er defineret ved følgende lande: EU, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Canada, USA, Japan, Israel, Australien og New Zealand. Ikke-vestlig er defineret som: Resten af Europa, resten af Asien, Afrika, Resten af Nordamerika, Centralamerika, Karaibien, Sydamerika og Oceanien. Data fra Canada baserer sig på oplysninger fra det nationale statistiske bureau. Oplysninger om Italien er ikke tilgængelig, når det drejer sig om EUROSTAT-data. En enkelt tabel om Italiens befolkningsdel er i dette notat baseret på ISTAT-data (her angivet på engelsk). Den er ikke angivet i samme format som for de andre tabeller. Vi har kontaktet ISTAT en del gange. Dog uden held. 1

2 Dernæst følger Integrationsdelen for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark, der er udarbejdet på baggrund af EUROSTAT-data. Her er anvendt arbejdsmarkedsstatus, herunder beskæftigelse, højst fuldført uddannelse, opholdtidslængde og grad af urbanisering. Data fra Canada baserer sig på oplysninger fra det nationale statistiske bureau. Vi har ikke tilfredsstillende data for Italien, men har bilagt en tabel, der viser arbejdsmarkedsstatus for henholdsvis italienere og ikke-italienere. Efter befolkningsdelen og integrationsdelen er en række udvalgte indvandrelande sammenholdt på en række indikatorer for de anvendte lande i undersøgelsen. Tabeller angående specifikke udvalgte indvandrelande, som f.eks. Tyrkiet, er vist på baggrund af oplysninger fra EUROSTAT. Endelig følger en række tabeller med oplysninger om efterkommere/indvandrere for Danmark, Holland, Norge og Sverige, der er i et vist omfang er tilgængelige. Ved hver tabel er angivet forbehold og afgivelser. Data fra EUROSTAT, Labour Force Survey, er baseret på nationale stikprøvebaserede household surveys, med et vist bortfald for samtlige lande, som indgår i undersøgelsen (Jf. rapport: Labour Force Survey- Results 2002 og notat: Technical features). Bemærk at alle tabeller i afsnit 5 er behæftet med en meget stor datausikkerhed for så vidt angår Danmark. Disse oplysninger har vi først har modtaget Ved anvendelse af smågrupperinger gælder således en stor usikkerhed. Fremover vil man anvende registerdata i EUROSTAT. 2

3 1: Befolkningsdel på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark Tabel 1.A. Personer med udenlandsk statsborgerskab, udvalgte lande (tusind personer) Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Storbritannien Italien Kilde: OECD 2003: "Trends in International Migration". SOPEMI Tabel A.1.5, p.295 (her er Canada ikke med) Note: Data er fra befolkningsregistre eller fra registre af fremmede, undtagen for Frankrig (census data), Portugal og Spanien (opholdstilladelse), Irland og UK (Labour Force Survey). For Danmark er det eksklusiv asylansøgere og personer med midlertidig opholdstilladelse, hvilket også inkluderer nogle krigsflygtninge, Danmarks Statistik. For uddybende noter for de resterende lande se Trends in international Migration s. 362 Tabel 1.B. Personer med udenlandsk statsborgerskab, udvalgte lande (procent) Danmark 3,3 3,5 3,6 3,8 4,2 4,7 4,7 4,8 4,9 4,8 Sverige 5,7 5,7 5,8 6,1 5,2 6,0 6,0 5,6 5,5 5,4 Norge 3,5 3,6 3,8 3,8 3,7 3,6 3,6 3,7 4,0 4,1 Tyskland 7,3 8,0 8,5 8,6 8,8 8,9 9,0 8,9 8,9 8,9 Holland 4,8 5,0 5,1 5,0 4,7 4,4 4,3 4,2 4,1 4,2 Storbritannien 3,1 3,5 3,5 3,6 3,4 3,4 3,6 3,8 3,8 4,0 Italien 1,5 1,6 1,7 1,6 1,7 2,0 2,1 2,1 2,2 2,4 Kilde: som tabel 1.A.. Tabellen svarer til tabel 2C, men er her på OECD tal. 3

4 Tabel 2.A. Befolkning fordelt på fødeland og køn, 2002, tusind personer Land Klassifikation K M Total Danmark Ikke-vestlig 86,5 69, Vestlig 73,3 62, National 2533,7 2500, Uoplyst 8,6 8, Total ,8 5343,9 Holland Ikke-vestlig 690,5 656, Vestlig 214,2 171, National 7044,3 7014, Uoplyst 77,8 79, Total , ,4 Sverige Ikke-vestlig 250,7 243, Vestlig 161,9 149, National 2769,7 2844, Uoplyst 1324,7 1181, Total ,2 8925,2 Storbritannien Ikke-vestlig 1531,7 1562, Vestlig 945,3 799, National 27314, , Uoplyst 5,7 3,7 9.5 Total , ,4 Norge* Ikke-vestlig 62,6 59, Vestlig 47,1 43, National 1492,6 1519, Uoplyst 0,2 0,0 0.2 Total ,4 3223,9 Samlet total , ,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland * Tallene for Norge er for de årige. A tabel 2A ses det, at der i Danmark er udlændinge, desuden er der med uoplyst fødeland. Ifølge Befolkningens bevægelser 2001 er der pr. 1 januar 2002, personer der er født i udlandet/uoplyst fødeland. 4

5 Tabel 2.B. Befolkning fordelt på fødeland og køn, 2002, procent Land Klassifikation K M Total Danmark Ikke-vestlig 1,6 1,3 2,9 Vestlig 1,4 1,2 2,5 National 47,4 46,8 94,2 Uoplyst 0,2 0,2 0,3 Total 50,6 49,4 100,0 Holland Ikke-vestlig 4,3 4,1 8,4 Vestlig 1,3 1,1 2,4 National 44,2 44,0 88,1 Uoplyst 0,5 0,5 1,0 Total 50,3 49,7 100,0 Sverige Ikke-vestlig 2,8 2,7 5,5 Vestlig 1,8 1,7 3,5 National 31,0 31,9 62,9 Uoplyst 14,8 13,2 28,1 Total 50,5 49,5 100,0 Storbritannien Ikke-vestlig 2,6 2,6 5,2 Vestlig 1,6 1,4 3,0 National 46,3 45,5 91,8 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 50,5 49,5 100,0 Norge* Ikke-vestlig 1,9 1,8 3,8 Vestlig 1,5 1,3 2,8 National 46,3 47,1 93,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 49,7 50,3 100,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland * Tallene for Norge er for de årige. Tabel 2B viser, at Danmark har den mindste andel af befolkningen, som er født i udlandet. Antallet af personer født i vestlige lande ligger rimeligt stabilt omkring de 3 % af befolkningen i alle lande. Forskellen landene imellem gør sig hovedsageligt gældende blandt de ikke-vestligt fødte, Danmark har færrest, 2,9 %, mens den gamle kolonimagt Holland har flest, 8,4 %. Sveriges tal skal tages med forbehold, da der er en stor andel af uoplyst for fødeland. 5

6 Tabel 2.C. Befolkning fordelt på statsborgerskab og køn, 2002, tusind personer Land Klassifikation K M Total Danmark Ikke-vestlig 64,0 59, Vestlig 34,7 34, National 2603,5 2547, Uoplyst 0,0 0,3 0.3 Total 2702,1 2641,8 5343,9 Tyskland Ikke-vestlig 2448,4 2607, Vestlig 892,0 1114, National 38246, , Total 41586, , ,0 Holland Ikke-vestlig 218,3 200, Vestlig 116,0 122, National 7607,1 7512, Uoplyst 85,5 86, Total 8026,9 7921, ,4 Sverige Ikke-vestlig 130,3 120, Vestlig 89,5 93, National 4286,2 4204, Uoplyst 0,9 0,2 1.1 Total 4507,0 4418,2 8925,2 Storbritannien Ikke-vestlig 690,9 721, Vestlig 679,0 596, National 28421, , Uoplyst 5,7 3,6 9.4 Total 29797, , ,4 Norge* Ikke-vestlig 25,2 20, Vestlig 33,3 31, National 1543,9 1569, Uoplyst 0,2 0,0 0.2 Total 1602,5 1621,4 3223,9 Samlet total , ,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. For Tyskland er tallene fra * Tallene for Norge er for de årige. Af tabel 2C ses det, at der i Danmark er 192,8 tusinde personer med et udenlandsk statsborgerskab. Ifølge Befolkningens bevægelser 2001 er der pr. 1 januar 2002, personer med udenlandsk statsborgerskab. Tallene for statsborgerskab har altså en højere usikkerhed end tallene på fødeland. 6

7 Tabel 2.D. Befolkning fordelt på statsborgerskab og køn, 2002, procent Land Klassifikation K M Total Danmark Ikke-vestlig 1,2 1,1 2,3 Vestlig 0,6 0,6 1,3 National 48,7 47,7 96,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 50,6 49,4 100,0 Tyskland Ikke-vestlig 3,0 3,2 6,2 Vestlig 1,1 1,4 2,5 National 47,1 44,3 91,3 Total 51,2 48,8 100,0 Holland Ikke-vestlig 1,4 1,3 2,6 Vestlig 0,7 0,8 1,5 National 47,7 47,1 94,8 Uoplyst 0,5 0,5 1,1 Total 50,3 49,7 100,0 Sverige Ikke-vestlig 1,5 1,3 2,8 Vestlig 1,0 1,0 2,0 National 48,0 47,1 95,1 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 50,5 49,5 100,0 Storbritannien Ikke-vestlig 1,2 1,2 2,4 Vestlig 1,2 1,0 2,2 National 48,2 47,3 95,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 50,5 49,5 100,0 Norge* Ikke-vestlig 0,8 0,6 1,4 Vestlig 1,0 1,0 2,0 National 47,9 48,7 96,6 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Total 49,7 50,3 100,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. For Tyskland er tallene fra * Tallene for Norge er for de årige. 7

8 Tabel 3.A. Befolkning fordelt på fødeland og alder, 2002, procent Land Klassifikation 0-14 år år år år år +65 år Total N Danmark Ikke-vestlig 14,3 14,1 41,2 21,4 5,5 3,5 100,0 155,9 Vestlig 9,8 11,3 24,4 28,8 11,4 14,2 100,0 135,8 National 18,8 10,6 21,3 21,2 12,2 15,9 100,0 5034,6 Uoplyst 9,1 7,1 20,5 35,2 1,2 27,0 100,0 17,5 Total 18,4 10,7 22,0 21,5 11,9 15,5 100,0 5343,9 Holland Ikke-vestlig 7,9 11,2 35,4 27,1 9,3 9,0 100,0 1347,2 Vestlig 10,0 7,3 27,5 27,7 12,2 15,3 100,0 386,1 National 19,9 12,0 21,8 22,3 10,5 13,4 100, ,3 Uoplyst 44,6 19,7 24,0 8,6 2,4 0,7 100,0 156,7 Total 18,9 11,9 23,1 22,7 10,4 13,0 100, ,4 Sverige Ikke-vestlig 0,1 18,4 36,5 30,7 9,1 5,2 100,0 494,2 Vestlig 0,0 3,9 21,4 33,9 22,6 18,1 100,0 311,3 National 0,1 16,5 27,9 26,8 17,2 11,5 100,0 5613,6 Uoplyst 64,7 0,3 1,2 1,1 0,7 32,0 100,0 2506,0 Total 18,2 11,6 20,7 20,0 12,3 17,2 100,0 8925,2 Storbritannien Ikke-vestlig 6,5 11,5 32,4 29,0 9,8 10,9 100,0 3094,1 Vestlig 8,1 10,2 29,9 20,2 11,3 20,3 100,0 1744,5 National 20,0 12,1 21,7 20,1 10,9 15,1 100, ,3 Uoplyst 26,9 6,3 25,1 8,1 9,0 24,7 100,0 9,5 Total 18,9 12,1 22,5 20,5 10,9 15,1 100, ,4 Norge* Ikke-vestlig. 22,3 43,1 28,5 4,7 1,5 100,0 121,7 Vestlig. 6,2 40,1 31,3 14,6 7,9 100,0 90,4 National. 15,9 30,4 28,9 15,1 9,8 100,0 3011,7 Uoplyst. 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 0,2 Total. 15,8 31,1 28,9 14,7 9,4 100,0 3223,9 Samlet total 18,1 12,0 22,7 21,2 11,1 14,7 100, ,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland. N er opgjort i 1000 personer. * Tallene for Norge er for de årige. Af tabel 3A ses, at de ikke-vestligt fødte personer generelt er yngre i Danmark sammenlignet med Holland og Storbritannien. En sammenligning med Norge og Sverige er vanskelig, idet der mangler data. Tallene for Norge dækker kun de årige, mens der for Sveriges vedkommende er mange personer hvor fødeland ikke er oplyst blandt de 0-14 og +65 årige. 8

9 Tabel 3.B. Befolkning fordelt på statsborgerskab og alder, 2002, procent Land Klassifikation 0-14 år år år år år +65 år Total N Danmark Ikke-vestlig 33,4 13,3 31,5 15,3 4,0 2,5 100,0 123,8 Vestlig 11,5 10,0 30,5 28,8 10,8 8,3 100,0 69,0 National 18,1 10,7 21,6 21,5 12,1 15,9 100,0 5150,7 Uoplyst 100,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 0,3 Total 18,4 10,7 22,0 21,5 11,9 15,5 100,0 5343,9 Tyskland Ikke-vestlig 23,2 15,2 31,6 18,3 8,5 3,1 100,0 5055,4 Vestlig 13,3 10,5 30,3 26,5 13,0 6,2 100,0 2006,1 National 14,7 10,7 20,7 21,7 13,9 18,4 100, ,5 Total 15,2 10,9 21,6 21,6 13,5 17,1 100, ,0 Holland Ikke-vestlig 25,2 15,7 37,2 14,2 4,4 3,4 100,0 418,5 Vestlig 11,2 9,2 30,6 27,7 11,6 9,7 100,0 238,7 National 18,4 11,7 22,7 23,1 10,6 13,4 100, ,5 Uoplyst 54,5 18,0 19,8 5,9 1,6 0,3 100,0 171,7 Total 18,9 11,9 23,1 22,7 10,4 13,0 100, ,4 Sverige Ikke-vestlig 32,1 11,7 28,3 16,7 3,9 7,3 100,0 250,7 Vestlig 0,0 9,5 30,4 32,4 18,1 9,5 100,0 182,7 National 18,2 11,7 20,2 19,9 12,4 17,6 100,0 8490,7 Uoplyst 0,0 10,0 51,4 38,6 0,0 0,0 100,0 1,1 Total 18,2 11,6 20,7 20,0 12,3 17,2 100,0 8925,2 Storbritannien Ikke-vestlig 13,9 16,4 40,8 18,9 4,6 5,4 100,0 1412,5 Vestlig 8,6 9,6 33,2 21,2 11,5 16,0 100,0 1275,1 National 19,3 12,0 21,9 20,6 11,0 15,3 100, ,4 Uoplyst 48,7 6,4 15,1 10,0 0,0 19,9 100,0 9,4 Total 18,9 12,1 22,5 20,5 10,9 15,1 100, ,4 Norge* Ikke-vestlig. 23,8 51,2 21,2 2,5 1,3 100,0 45,5 Vestlig. 8,1 41,8 33,6 11,1 5,4 100,0 65,1 National. 15,9 30,6 29,0 14,9 9,6 100,0 3113,1 Uoplyst. 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 100,0 0,2 Total. 15,8 31,1 28,9 14,7 9,4 100,0 3223,9 Samlet total 16,8 11,5 22,2 21,4 12,3 15,8 100, ,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra N er opgjort i 1000 personer. * Tallene for Norge er for de årige. 9

10 2: Befolkningssammensætning Canada Tabel 4. Befolkning fordelt på fødeland og køn, 2001, procent Klassifikation K M Total N Ikke-vestlig 6,0 5,5 11, Vestlig 3,6 3,3 6, National 40,9 40,0 80, ,4 0,4 0,7 199 Total 50,9 49, Kilde: Statcan.ca (Canadas Nationale Statistiske Bureau). Note: angiver personer uden permanent opholdstilladelse, for eksempel udenlandske studerende. Bemærk at fordelingen på køn for vestlig og ikke vestlig er imputeret. Den er beregnet udfra kønsfordelingen på hele gruppen af udlændinge. Beregningen er foretaget for sammenlignelighedens skyld i forhold til EUROSTAT tabellerne. Udlændinge defineres som immigranter hvilket refererer til personer som af Canadas immigrationsmyndigheder har opnået permanent opholdstilladelse i Canada, de fleste er født i udlandet, men en lille del af immigranterne er født i Canada. N er opgjort i 1000 personer. Af tabellen ses det at Canada har stor andel af udlændinge sammenlignet med de europæiske lande i tabel 2a. Tabel 5. Befolkning fordelt på fødeland, køn og alder, 2001, procent -15 år år år år år 75 år + Total Total K M K M K M K M K M K M K M M + K National 8,9 9,3 5,7 6,0 12,2 11,9 9,2 9,0 2,7 2,3 2,3 1,4 41,0 40,0 80,9 Udlændinge 0,5 0,5 0,8 0,8 3,2 2,9 3,1 3,0 1,0 1,0 0,8 0,6 9,5 8,8 18,4 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,7 Total 9,4 9,9 6,6 6,9 15, ,4 12 3,8 3,3 3,1 2,0 50,9 49,1 100 Kilde: Statcan.ca (Canadas Nationale Statistiske Bureau). Note: angiver personer uden permanent opholdstilladelse, for eksempel udenlandske studerende. Udlændinge defineres som immigranter hvilket refererer til personer som af Canadas immigrationsmyndigheder har opnået permanent opholdstilladelse i Canada, de fleste er født i udlandet, men en lille del af immigranterne er født i Canada 10

11 Tabel 6. Udlændinge fordelt på regioner (fødeland), 2001, procent -15 år år år år år 75 år + Total K M K M K M K M K M K M K M USA 7 7,2 3,5 3,5 4,5 3,4 4,8 3,7 4,6 3,4 6,2 5,1 4,8 3,8 Central- og Sydamerika 7,3 7,2 9 8,9 7,5 7,3 4,8 4,4 2,7 2 1,7 1,2 5,7 5,5 Caribien og Bermuda 4,8 4,5 6,4 5,8 6,9 5,8 6,4 5,1 3,8 2,9 2,7 1,8 5,9 4,9 Europa 21,1 21,7 21,2 21,2 27,4 29,2 48,7 50,9 63,9 67,5 71,1 73,3 41,3 42,7 Heraf Storbritannien 2,8 3 3,6 3,5 7,2 7,7 13,7 13,7 16,9 15,2 25,3 20,7 11,4 10,8 Andet Nord- og Vesteuropa 4,6 4,7 3 3,1 4,8 5,1 11,5 12,2 15,8 17,9 13,9 13,9 8,8 9,4 Østeuropa 8 8,1 9,6 9,5 7,3 7,2 6,9 6,9 10,7 9,8 18,1 21,6 8,7 8,6 Sydeuropa 5,8 5,9 5,1 5,2 8,1 9,3 16,6 18,1 20,4 24,6 13, ,4 13,9 Afrika 8,1 8 7,1 6,7 6,4 7,4 3,8 4,8 2,6 2,5 1,5 1,9 4,8 5,6 Asien 50,9 50,8 51, ,1 45,7 30,5 30,2 21, ,1 16,2 36,4 36,6 Heraf Vestcentralasien og Mellemøsten 10,6 11,7 9,7 10,5 5,7 7,2 3,2 4,1 2,1 2,4 1,4 1,8 4,7 5,8 Østasien 20,8 18, ,5 15,7 14, ,6 10 9,9 8,4 7,9 13,7 13,1 Sydøstasien 7,1 7,4 11,9 11,8 12,9 11,3 8,3 6,2 4,6 3,3 3,4 2,8 9,3 7,9 Sydasien 12,3 13,4 12,2 11,3 11, ,3 5 5,4 3 3,7 8,8 9,8 Oceania 0,8 0,7 1 0,8 1,2 1, ,7 0,7 0,6 0,6 1 0,9 Ikke-permanent ophold 8,6 8,8 10,8 10,9 4,6 5,4 1,2 1,2 0,8 0,6 0,9 0,6 3,5 3,8 Total Kilde: Statcan.ca (Canadas Nationale Statistiske Bureau) Note: Udlændinge defineres som immigranter hvilket refererer til personer som af Canadas immigrationsmyndigheder har opnået permanent opholdstilladelse i Canada, de fleste er født i udlandet, men en lille del af immigranterne er født i Canada. Fødeland er grupperet efter geografiske regioner. Tabel 6 viser hvor de canadiske udlændinge kommer fra. Det ses at udlændingene især stammer fra Europa og Asien. Europærerne udgør den største andel blandet de ældre, mens asiaterne har den største andel af de yngre. 11

12 3: Integrationsdel på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Danmark Tabel 7.A. Befolkning fordelt på fødeland og arbejdsmarkedsstatus (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation Beskæftiget Arbejdsløs Uden for Total N arbejdsstyrken Danmark Ikke-vestlig 53,7 6,1 40,2 100,0 128,2 Vestlig 74,1 5,6 20,4 100,0 103,2 National 77,5 3,3 19,2 100,0 3289,4 Uoplyst 49,9 10,9 39,3 100,0 11,2 Total 76,4 3,5 20,1 100,0 3532,0 Holland Ikke-vestlig 60,0 3,6 36,4 100,0 1118,5 Vestlig 71,7 3,1 25,2 100,0 288,4 National 76,3 1,7 22,0 100,0 9369,3 Uoplyst 75,2 4,4 20,4 100,0 85,7 Total 74,5 2,0 23,5 100, ,9 Sverige Ikke-vestlig 55,0 9,0 36,0 100,0 467,9 Vestlig 70,3 4,5 25,3 100,0 254,9 National 76,0 3,4 20,6 100,0 4962,9 Uoplyst 76,4 4,1 19,5 100,0 84,1 Total 74,0 3,9 22,0 100,0 5769,8 Storbritannien Ikke-vestlig 58,9 6,0 35,1 100,0 2558,0 Vestlig 72,7 3,4 23,9 100,0 1249,3 National 72,4 3,7 23,9 100, ,8 Uoplyst 56,1 0,0 43,9 100,0 4,6 Total 71,5 3,8 24,7 100, ,7 Norge Ikke-vestlig 60,3 9,0 30,7 100,0 119,9 Vestlig 81,5 2,6 15,9 100,0 83,3 National 78,0 3,1 19,0 100,0 2716,2 Uoplyst 100,0 0,0 0,0 100,0 0,2 Total 77,3 3,3 19,4 100,0 2919,6 Samlet total 72,8 3,5 23,7 100, ,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Arbejdsmarkedsstatus er defineret ved følgende klassifikation: beskæftiget, arbejdsløs, uden for arbejdsstyrken. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland. N er opgjort i 1000 personer. Tabel 7A viser, at selv om Danmark har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens (76,4 %) samlet, har vi alligevel den laveste beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestligt fødte, 53,7%, idet Sverige ligger på ca. samme niveau. Desuden er 40,2 % af ikke-vestligt fødte i Danmark helt uden for arbejdsstyrken mod 30,7% i Norge. Det skal understreges at arbejdsløshedstallene her er en arbejdsløshedsfrekvens(antal arbejdsløse mellem år i forhold til antal personer mellem år) og kan således ikke sammenlignes med normale arbejdsløshedstal (antal arbejdsløse år i forhold til antal personer i arbejdsstyrken år). 12

13 Tabel 7.B. Befolkning fordelt på statsborgerskab og arbejdsmarkedsstatus (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation Beskæftiget Arbejdsløs Uden for Hovedtotal N arbejdsstyrken Danmark Ikke-vestlig 42,9 8,1 49,0 100,0 79,3 Vestlig 78,1 4,6 17,3 100,0 55,4 National 77,2 3,3 19,5 100,0 3397,3 Total 76,4 3,5 20,1 100,0 3532,0 Tyskland Ikke-vestlig 52,1 9,5 38,4 100,0 3721,7 Vestlig 69,2 5,5 25,3 100,0 1613,9 National 66,6 5,3 28,1 100, ,8 Total 65,7 5,6 28,7 100, ,4 Holland Ikke-vestlig 46,7 3,0 50,2 100,0 298,7 Vestlig 74,1 3,2 22,7 100,0 188,8 National 75,3 1,9 22,8 100, ,8 Uoplyst 73,1 5,5 21,4 100,0 77,6 Total 74,5 2,0 23,5 100, ,9 Sverige Ikke-vestlig 44,9 10,3 44,8 100,0 152,0 Vestlig 68,4 4,9 26,7 100,0 165,4 National 75,0 3,7 21,3 100,0 5451,4 Uoplyst 66,7 0,0 33,3 100,0 1,1 Total 74,0 3,9 22,0 100,0 5769,8 Storbritannien Ikke-vestlig 52,6 7,3 40,1 100,0 1139,8 Vestlig 72,2 3,1 24,7 100,0 961,5 National 72,1 3,7 24,2 100, ,5 Uoplyst 18,7 0,0 81,3 100,0 2,9 Total 71,5 3,8 24,7 100, ,7 Norge Ikke-vestlig 54,8 9,6 35,6 100,0 44,9 Vestlig 80,9 2,7 16,4 100,0 61,6 National 77,6 3,2 19,2 100,0 2812,9 Uoplyst 100,0 0,0 0,0 100,0 0,2 Total 77,3 3,3 19,4 100,0 2919,6 Samlet total 69,5 4,5 26,1 100, ,4 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Arbejdsmarkedsstatus er defineret ved følgende klassifikation: (beskæftiget, arbejdsløs, uden for arbejdsstyrken. For Tyskland er tallene fra N er opgjort i 1000 personer. 13

14 Tabel 8.A. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og fødeland (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 44,0 65,5 Vestlig 71,4 76,7 National 73,9 81,0 Uoplyst 52,2 48,3 Total 72,6 80,2 Holland Ikke-vestlig 49,6 70,5 Vestlig 63,1 81,6 National 67,9 84,4 Uoplyst 72,1 78,5 Total 65,9 82,9 Sverige Ikke-vestlig 50,1 60,1 Vestlig 70,0 70,6 National 74,8 77,1 Uoplyst 76,7 75,9 Total 72,5 75,5 Storbritannien Ikke-vestlig 49,2 68,6 Vestlig 65,4 80,6 National 66,4 78,2 Uoplyst 37,1 75,1 Total 65,3 77,7 Norge Ikke-vestlig 56,8 64,0 Vestlig 75,1 88,3 National 75,0 80,8 Uoplyst 100,0 0,0 Total 74,2 80,3 Samlet total 66,9 78,6 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 8A viser det samme som første kolonne fra tabel 7a, nu med mulighed for at se forskellene kønnene imellem. Det ses at det især er blandt de ikke-vestlige kvinder, at Danmark har en lav beskæftigelsesfrekvens. Selv om Danmark sammen med de to andre nordiske lande har en meget høj beskæftigelsesfrekvens for kvinder (DK 72,6 %), er den kun 44 % for ikke-vestligt fødte kvinder. I Sverige er det tilsvarende tal 50 % og i Norge 56,8 %. Holland og Storbritannien har ligeledes en højere beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige kvinder, og det på trods af, at de har en lavere samlet beskæftigelsesfrekvens for kvinder. Danmark har således svært ved at få ikke-vestlige kvinder i arbejde. For mændenes vedkommende ligger Danmark ca. midt i feltet. 14

15 Tabel 8.B. Arbejdsløshedsfrekvens fordelt på køn og fødeland (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 4,0 8,7 Vestlig 5,5 5,7 National 3,1 3,4 Uoplyst 25,4 0,9 Total 3,3 3,6 Holland Ikke-vestlig 3,1 4,0 Vestlig 2,9 3,2 National 1,8 1,7 Uoplyst 4,2 4,7 Total 2,0 2,0 Sverige Ikke-vestlig 7,3 10,7 Vestlig 3,5 5,4 National 3,2 3,7 Uoplyst 3,5 4,7 Total 3,5 4,3 Storbritannien Ikke-vestlig 4,4 7,7 Vestlig 3,0 3,9 National 2,9 4,4 Uoplyst 0,0 0,0 Total 3,0 4,6 Norge Ikke-vestlig 7,0 11,2 Vestlig 4,3 0,7 National 3,0 3,1 Uoplyst 0,0 0,0 Total 3,2 3,4 Samlet total 2,9 4,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 8B. Disse tal kan ikke sammenlignes med almindelige arbejdsløshedstal(se tabel 7a). Tallene bør ses sammen med Tabel 8A og 8C. 15

16 Tabel 8.C. Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på køn og fødeland (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 52,0 25,7 Vestlig 23,1 17,6 National 22,9 15,7 Uoplyst 22,4 50,8 Total 24,1 16,2 Holland Ikke-vestlig 47,3 25,5 Vestlig 33,9 15,2 National 30,3 14,0 Uoplyst 23,7 16,9 Total 32,1 15,2 Sverige Ikke-vestlig 42,7 29,2 Vestlig 26,5 24,0 National 22,0 19,2 Uoplyst 19,7 19,3 Total 23,9 20,2 Storbritannien Ikke-vestlig 46,4 23,7 Vestlig 31,7 15,5 National 30,7 17,4 Uoplyst 62,9 24,9 Total 31,7 17,7 Norge Ikke-vestlig 36,2 24,9 Vestlig 20,6 11,0 National 22,0 16,1 Uoplyst 0,0 0,0 Total 22,6 16,3 Samlet total 30,2 17,4 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 8C viser ligesom tabel 8a, at Danmark har svært ved at få de ikke-vestlige kvinder i arbejde. Hele 50,2 % af disse er helt uden for arbejdsmarkedet, dette er mere end dobbelt så meget som for danske kvinder. Både Sverige og Norge er bedre til at få de ikke-vestlige kvinder ind som en del af arbejdsstyrken, mens Holland og Storbritannien er en lille smule bedre end Danmark. 16

17 Tabel 8.D Beskæftigelsesfrekvens fordelt på statsborgerskab og køn (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 35,2 51,9 Vestlig 75,1 80,9 National 73,5 80,8 Total 72,6 80,2 Tyskland Ikke-vestlig 40,3 63,2 Vestlig 59,0 77,4 National 60,1 73,2 Total 58,7 72,6 Holland Ikke-vestlig 38,3 55,9 Vestlig 67,8 80,3 National 66,7 83,7 Uoplyst 69,5 77,0 Total 65,9 82,9 Sverige Ikke-vestlig 39,1 51,3 Vestlig 68,1 68,7 National 73,7 76,3 Uoplyst 80,3 0,0 Total 72,5 75,5 Storbritannien Ikke-vestlig 42,6 62,5 Vestlig 64,5 80,7 National 66,0 78,0 Uoplyst 17,6 19,8 Total 65,3 77,7 Norge Ikke-vestlig 48,7 62,5 Vestlig 75,3 86,7 National 74,7 80,5 Uoplyst 100,0 0,0 Total 74,2 80,3 Samlet total 63,0 75,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. For Tyskland er tallene fra

18 Tabel 8.E Arbejdsløhedsfrekvens fordelt på statsborgerskab og køn (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 7,4 8,9 Vestlig 3,1 6,0 National 3,2 3,5 Total 3,3 3,6 Tyskland Ikke-vestlig 6,8 12,0 Vestlig 4,4 6,4 National 4,9 5,7 Total 5,0 6,2 Holland Ikke-vestlig 2,8 3,3 Vestlig 3,0 3,3 National 1,9 1,9 Uoplyst 5,8 5,2 Total 2,0 2,0 Sverige Ikke-vestlig 7,6 13,3 Vestlig 4,0 5,7 National 3,4 4,0 Uoplyst 0,0 0,0 Total 3,5 4,3 Storbritannien Ikke-vestlig 5,2 9,3 Vestlig 2,8 3,5 National 2,9 4,5 Uoplyst 0,0 0,0 Total 3,0 4,6 Norge Ikke-vestlig 8,0 11,6 Vestlig 3,0 2,4 National 3,1 3,3 Uoplyst 0,0 0,0 Total 3,2 3,4 Samlet total 3,9 5,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. For Tyskland er tallene fra

19 Tabel 8.F Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på statsborgerskab og køn (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation K M Danmark Ikke-vestlig 57,3 39,2 Vestlig 21,8 13,1 National 23,3 15,7 Total 24,1 16,2 Tyskland Ikke-vestlig 52,9 24,8 Vestlig 36,7 16,1 National 35,1 21,1 Total 36,3 21,2 Holland Ikke-vestlig 58,9 40,8 Vestlig 29,3 16,3 National 31,4 14,4 Uoplyst 24,6 17,8 Total 32,1 15,2 Sverige Ikke-vestlig 53,4 35,4 Vestlig 27,9 25,6 National 22,9 19,7 Uoplyst 19,7 100,0 Total 23,9 20,2 Storbritannien Ikke-vestlig 52,3 28,2 Vestlig 32,7 15,9 National 31,1 17,4 Uoplyst 82,4 80,2 Total 31,7 17,7 Norge Ikke-vestlig 43,3 25,9 Vestlig 21,7 10,9 National 22,2 16,3 Uoplyst 0,0 0,0 Total 22,6 16,3 Samlet total 33,1 19,2 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst, køn angivet ved K for kvinde og M for mand. For Tyskland er tallene fra

20 Tabel 9.A. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på fødeland og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 55,7 57,3 50,5 34,0 Vestlig 53,8 76,1 83,7 65,3 National 64,6 86,7 86,1 57,5 Uoplyst 50,5 46,5 53,4 0,0 Total 64,0 84,7 84,9 57,3 Holland Ikke-vestlig 48,6 65,4 67,4 32,2 Vestlig 60,8 83,5 75,3 43,3 National 72,8 88,5 82,1 42,7 Uoplyst 64,5 83,6 82,3 54,0 Total 70,5 85,3 80,4 42,0 Sverige Ikke-vestlig 34,5 61,2 63,9 42,0 Vestlig 32,6 77,5 79,2 56,6 National 45,0 85,9 88,4 70,3 Uoplyst 45,7 81,7 82,3 72,9 Total 44,0 83,1 85,7 68,3 Storbritannien Ikke-vestlig 40,0 63,3 67,2 42,0 Vestlig 57,0 80,7 79,9 52,7 National 56,5 81,9 81,9 53,9 Uoplyst 0,0 76,1 49,9 45,0 Total 55,7 80,4 80,7 53,3 Norge Ikke-vestlig 48,1 62,8 68,2 46,7 Vestlig 56,7 85,0 89,3 65,7 National 57,5 86,1 86,2 67,3 Uoplyst 0,0 100,0 0,0 0,0 Total 57,0 84,8 85,6 67,0 Samlet total 57,6 82,0 81,6 53,9 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Af tabel 9A ses, at Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestligt fødte mellem år, til gengæld er vi bagefter, når det handler om de ældre alders grupper. At Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestligt fødte mellem år kan skyldes at vi generelt har en høj beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe. 20

21 Tabel 9.B. Arbejdsløshedsfrekvens fordelt på fødeland og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 7,4 5,1 6,7 8,0 Vestlig 3,6 7,3 4,4 6,6 National 4,8 3,6 2,5 2,6 Uoplyst 0,0 20,3 6,9 30,3 Total 4,9 3,8 2,7 2,8 Holland Ikke-vestlig 3,9 4,8 2,6 1,2 Vestlig 6,2 2,7 2,6 3,0 National 3,3 1,6 1,5 0,8 Uoplyst 5,4 4,7 2,6 0,0 Total 3,4 2,0 1,6 0,9 Sverige Ikke-vestlig 10,8 10,0 7,8 5,0 Vestlig 9,1 4,4 3,5 5,2 National 6,1 3,3 2,3 2,8 Uoplyst 8,5 2,3 5,6 2,8 Total 6,5 4,0 2,9 3,1 Storbritannien Ikke-vestlig 6,7 7,2 4,9 4,9 Vestlig 6,2 3,8 2,0 2,3 National 6,8 3,7 2,7 1,8 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 6,8 4,0 2,8 1,9 Norge Ikke-vestlig 10,4 11,6 5,0 2,8 Vestlig 9,9 2,9 1,1 1,8 National 8,4 2,8 1,5 0,8 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 8,6 3,3 1,7 0,8 Samlet total 6,2 3,6 2,6 1,9 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 9B. Disse tal kan ikke sammenlignes med almindelige arbejdsløshedstal(se tabel 7A). Tallene bør ses sammen med tabel 9A og 9C. 21

22 Tabel 9.C. Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på fødeland og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 36,8 37,7 42,9 58,0 Vestlig 42,6 16,5 11,8 28,1 National 30,6 9,7 11,3 39,9 Uoplyst 49,5 33,2 39,8 69,7 Total 31,2 11,5 12,4 39,9 Holland Ikke-vestlig 47,4 29,8 30,1 66,6 Vestlig 33,0 13,7 22,1 53,7 National 24,0 9,9 16,4 56,5 Uoplyst 30,2 11,7 15,0 46,0 Total 26,1 12,6 18,0 57,1 Sverige Ikke-vestlig 54,7 28,8 28,3 53,0 Vestlig 58,4 18,1 17,3 38,2 National 48,9 10,8 9,3 26,9 Uoplyst 45,8 16,0 12,1 24,3 Total 49,5 12,9 11,4 28,7 Storbritannien Ikke-vestlig 53,3 29,5 28,0 53,1 Vestlig 36,7 15,5 18,1 45,1 National 36,7 14,4 15,5 44,4 Uoplyst 100,0 23,9 50,1 55,0 Total 37,5 15,5 16,5 44,8 Norge Ikke-vestlig 41,4 25,6 26,8 50,5 Vestlig 33,4 12,1 9,7 32,5 National 34,1 11,1 12,3 32,0 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 34,5 11,9 12,7 32,2 Samlet total 36,2 14,4 15,9 44,2 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 9C viser samme billede som tabel 9a, nemlig at Danmark i forhold til de andre lande klarer sig bedre for de årige end de andre aldersgrupper. For de og de årige er der ca. 40 % der er uden for arbejdsstyrken i Danmark, mens det for de andre lande er ca. 30 %. 22

23 Tabel 9.D. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på statsborgerskab og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 51,7 48,0 31,4 17,9 Vestlig 65,7 75,9 91,9 58,7 National 64,3 86,1 85,6 57,6 Total 64,0 84,7 84,9 57,3 Tyskland Ikke-vestlig 41,0 59,3 59,1 29,7 Vestlig 51,2 78,3 77,3 46,3 National 46,9 81,5 80,6 37,8 Total 46,5 79,4 79,4 37,7 Holland Ikke-vestlig 40,2 53,8 39,9 32,4 Vestlig 62,4 82,5 79,9 47,4 National 71,9 86,9 81,1 42,0 Uoplyst 63,8 79,8 80,7 66,8 Total 70,5 85,3 80,4 42,0 Sverige Ikke-vestlig 24,6 51,5 52,9 24,1 Vestlig 40,4 74,1 76,9 58,4 National 44,6 84,7 86,8 69,0 Uoplyst 0,0 87,6 56,2 0,0 Total 44,0 83,1 85,7 68,3 Storbritannien Ikke-vestlig 38,4 57,0 59,3 36,8 Vestlig 56,5 80,4 79,4 48,4 National 56,2 81,6 81,2 53,6 Uoplyst 0,0 0,0 58,8 0,0 Total 55,7 80,4 80,7 53,3 Norge Ikke-vestlig 43,8 58,3 59,2 52,2 Vestlig 60,6 82,5 89,9 62,8 National 57,2 85,5 85,8 67,1 Uoplyst 0,0 100,0 0,0 0,0 Total 57,0 84,8 85,6 67,0 Samlet total 52,6 80,8 80,5 45,5 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

24 Tabel 9.E. Arbejdsløshedsfrekvens fordelt på statsborgerskab og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 10,0 7,7 9,3 0,0 Vestlig 0,0 8,4 2,8 2,8 National 4,8 3,6 2,6 2,8 Total 4,9 3,8 2,7 2,8 Tyskland Ikke-vestlig 6,1 9,5 11,8 10,4 Vestlig 4,3 4,7 5,8 7,7 National 3,7 5,5 6,2 4,8 Total 3,9 5,8 6,5 5,1 Holland Ikke-vestlig 2,9 4,0 1,3 0,8 Vestlig 10,0 2,6 2,8 0,0 National 3,3 1,9 1,6 0,9 Uoplyst 5,4 6,7 3,5 0,0 Total 3,4 2,0 1,6 0,9 Sverige Ikke-vestlig 10,7 10,7 9,7 9,1 Vestlig 6,2 5,0 4,2 5,1 National 6,4 3,7 2,7 3,0 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 6,5 4,0 2,9 3,1 Storbritannien Ikke-vestlig 6,8 8,1 6,0 6,6 Vestlig 4,3 4,0 1,4 2,7 National 6,9 3,8 2,8 1,9 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 6,8 4,0 2,8 1,9 Norge Ikke-vestlig 10,8 11,6 2,9 14,4 Vestlig 8,2 2,3 2,7 0,0 National 8,5 3,1 1,6 0,8 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 8,6 3,3 1,7 0,8 Samlet total 5,2 4,6 4,4 3,6 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

25 Tabel 9.F. Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på statsborgerskab og alder (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation år år år år Danmark Ikke-vestlig 38,3 44,3 59,3 82,1 Vestlig 34,3 15,6 5,3 38,5 National 30,9 10,3 11,7 39,5 Total 31,2 11,5 12,4 39,9 Tyskland Ikke-vestlig 52,9 31,2 29,0 59,9 Vestlig 44,5 17,0 16,9 46,0 National 49,4 13,0 13,2 57,4 Total 49,6 14,8 14,1 57,2 Holland Ikke-vestlig 57,0 42,2 58,8 66,8 Vestlig 27,5 14,8 17,3 52,6 National 24,8 11,2 17,3 57,1 Uoplyst 30,8 13,5 15,9 33,2 Total 26,1 12,6 18,0 57,1 Sverige Ikke-vestlig 64,7 37,8 37,5 66,9 Vestlig 53,4 21,0 18,8 36,5 National 49,0 11,7 10,5 28,1 Uoplyst 100,0 12,4 43,8 0,0 Total 49,5 12,9 11,4 28,7 Storbritannien Ikke-vestlig 54,9 34,9 34,6 56,7 Vestlig 39,2 15,7 19,2 49,0 National 36,9 14,6 16,0 44,6 Uoplyst 100,0 100,0 41,2 0,0 Total 37,5 15,5 16,5 44,8 Norge Ikke-vestlig 45,4 30,1 37,9 33,5 Vestlig 31,1 15,2 7,4 37,2 National 34,3 11,3 12,6 32,1 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 34,5 11,9 12,7 32,2 Samlet total 42,2 14,6 15,0 50,9 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

26 Tabel 10.A. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på fødeland og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 36,8 55,3 51,2 57,6 0,0 Vestlig 70,7 75,3 79,9 77,9 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 77,5 Uoplyst 100,0 51,2 12,5 30,2 0,0 Total 53,8 65,9 53,7 66,7 77,5 Holland Ikke-vestlig 26,7 45,4 51,1 64,2 0,0 Vestlig 76,0 76,5 75,8 70,6 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 76,3 Uoplyst 0,0 100,0 0,0 96,0 0,0 Total 38,2 50,9 55,3 65,7 76,3 Sverige Ikke-vestlig 27,1 41,0 52,9 60,7 0,0 Vestlig 74,3 69,5 63,3 70,6 0,0 National 40,1 81,1 56,8 82,2 76,0 Uoplyst 69,7 72,2 86,4 76,0 0,0 Total 48,6 53,0 57,0 66,6 76,0 Storbritannien Ikke-vestlig 48,0 53,4 49,7 63,4 0,0 Vestlig 70,7 73,1 77,7 72,3 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 72,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 52,1 0,0 Total 56,4 60,0 58,3 66,2 72,4 Norge Ikke-vestlig 36,6 56,7 67,8 64,3 0,0 Vestlig 90,3 86,6 83,5 79,4 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 78,0 Uoplyst 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 Total 49,6 69,6 71,9 71,3 78,0 Samlet total 54,6 58,3 57,6 66,3 74,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 10A viser beskæftigelsesfrekvensen efter opholdstidslængde. Ser man på den ikke-vestlige person, som lige er kommet til landet er Danmark dårligere end Storbritannien, på niveau med Norge, men bedre end Holland og Sverige. Til gengæld er vi sammenlignet med de andre lande dårlige til at få de der har været her i lang tid i arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestligt fødte der har været i landet i over 10 år er i Danmark 57,6 %, mens den i de andre lande ligger på ca. 64 % (Sverige dog 60%). Der er dataproblemer for de svenske tal i kategorien National, her burde der ikke være nogle værdier i andre kolonner end Født i landet. 26

27 Tabel 10.B. Arbejdsløshedsfrekvens fordelt på fødeland og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 0,9 17,8 1,6 7,0 0,0 Vestlig 0,8 4,3 0,0 5,0 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 3,3 Uoplyst 0,0 0,0 21,9 0,0 0,0 Total 0,8 10,3 3,2 6,0 3,3 Holland Ikke-vestlig 2,6 3,3 5,3 3,3 0,0 Vestlig 0,0 3,6 3,7 3,0 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 Uoplyst 0,0 0,0 61,3 0,0 0,0 Total 2,0 3,3 5,1 3,2 1,7 Sverige Ikke-vestlig 7,9 11,6 10,5 7,8 0,0 Vestlig 3,8 5,3 5,6 4,4 0,0 National 14,0 1,7 5,9 5,8 3,4 Uoplyst 9,5 3,6 3,4 3,8 0,0 Total 7,2 8,7 9,3 6,1 3,4 Storbritannien Ikke-vestlig 8,5 7,7 7,4 5,1 0,0 Vestlig 5,0 3,0 3,6 3,0 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 3,7 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 7,2 6,1 6,2 4,4 3,7 Norge Ikke-vestlig 18,4 8,3 9,1 7,1 0,0 Vestlig 6,5 0,0 0,0 3,1 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 15,6 4,7 6,7 5,2 3,1 Samlet total 6,9 6,1 6,4 4,4 3,3 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 10B. Disse tal kan ikke sammenlignes med almindelige arbejdsløshedstal (se tabel 7A). Tallene bør ses sammen med tabel 10A og 10C. Der er dataproblemer for de svenske tal i kategorien National, her burde der ikke være nogle værdier i andre kolonner end Født i landet. 27

28 Tabel 10.C. Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på fødeland og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 62,4 26,9 47,1 35,4 0,0 Vestlig 28,5 20,4 20,1 17,0 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 19,2 Uoplyst 0,0 48,8 65,5 69,8 0,0 Total 45,4 23,7 43,1 27,3 19,2 Holland Ikke-vestlig 70,7 51,3 43,6 32,5 0,0 Vestlig 24,0 19,9 20,5 26,4 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 Uoplyst 0,0 0,0 38,7 4,0 0,0 Total 59,8 45,8 39,6 31,0 22,0 Sverige Ikke-vestlig 65,0 47,3 36,5 31,5 0,0 Vestlig 21,9 25,2 31,2 25,1 0,0 National 45,9 17,2 37,3 12,0 20,6 Uoplyst 20,7 24,2 10,1 20,2 0,0 Total 44,2 38,3 33,8 27,3 20,6 Storbritannien Ikke-vestlig 43,5 39,0 42,9 31,5 0,0 Vestlig 24,4 23,9 18,7 24,6 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 23,9 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 47,9 0,0 Total 36,4 33,9 35,5 29,3 23,9 Norge Ikke-vestlig 45,0 35,0 23,1 28,6 0,0 Vestlig 3,1 13,4 16,5 17,5 0,0 National 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 34,9 25,6 21,4 23,5 19,0 Samlet total 38,4 35,6 36,0 29,3 22,8 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland Tabel 10C. Tabellen viser, at Norge er bedst til at få ikke-vestligt fødte ind på arbejdsmarkedet, mens Danmark, Holland og Sverige har problemer. Der er dataproblemer for de svenske National tal, her burde der ikke være nogle værdier i andre kolonner end Født i landet. 28

29 Tabel 10.D. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på statsborgerskab og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 35,4 54,5 46,3 35,6 51,0 Vestlig 73,9 71,0 83,4 84,2 74,2 National 72,1 96,6 50,2 69,7 77,5 Total 53,8 65,9 53,7 66,7 77,5 Tyskland Ikke-vestlig 31,6 46,3 52,4 57,2 53,8 Vestlig 66,7 65,5 76,6 68,9 69,4 National 46,0 57,9 65,1 58,6 67,1 Total 41,3 53,4 60,5 59,8 67,0 Holland Ikke-vestlig 22,7 40,5 44,0 53,5 55,9 Vestlig 77,5 82,0 74,8 73,0 71,1 National 35,5 55,4 56,5 66,7 76,4 Uoplyst 0,0 45,6 35,7 50,5 100,0 Total 38,2 50,9 55,3 65,7 76,3 Sverige Ikke-vestlig 26,2 40,2 43,8 57,5 68,2 Vestlig 73,0 72,2 67,4 68,3 65,0 National 62,0 65,8 60,8 67,1 76,0 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 91,3 0,0 Total 48,6 53,0 57,0 66,6 76,0 Storbritannien Ikke-vestlig 44,4 50,3 49,3 61,6 48,0 Vestlig 72,8 74,4 77,5 69,8 75,9 National 68,6 62,5 52,7 66,4 72,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 39,5 Total 56,4 60,0 58,3 66,2 72,4 Norge Ikke-vestlig 35,7 59,2 79,0 65,8 41,8 Vestlig 87,7 82,9 82,9 79,2 77,5 National 0,0 42,0 61,1 69,4 78,0 Uoplyst 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 Total 49,6 69,6 71,9 71,3 78,0 Samlet total 48,6 56,0 59,3 62,9 70,9 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

30 Tabel 10.E. Arbejdsløshedsfrekvens fordelt på statsborgerskab og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 0,9 17,5 4,3 10,2 16,3 Vestlig 1,3 5,2 0,0 5,1 0,0 National 0,0 0,0 1,6 5,3 3,3 Total 0,8 10,3 3,2 6,0 3,3 Tyskland Ikke-vestlig 11,1 10,1 9,8 9,8 6,9 Vestlig 5,0 5,6 5,7 5,9 4,4 National 14,3 9,1 6,4 6,0 5,3 Total 10,8 9,1 7,8 7,3 5,3 Holland Ikke-vestlig 3,3 2,0 5,0 2,1 6,4 Vestlig 0,0 3,5 4,0 1,9 8,5 National 0,0 5,3 5,5 3,6 1,7 Uoplyst 0,0 27,2 4,4 0,0 0,0 Total 2,0 3,3 5,1 3,2 1,7 Sverige Ikke-vestlig 8,1 11,3 10,1 10,4 0,0 Vestlig 4,2 4,1 5,4 4,8 5,6 National 9,3 6,7 9,5 5,9 3,4 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 7,2 8,7 9,3 6,1 3,4 Storbritannien Ikke-vestlig 8,7 8,5 7,0 5,5 11,9 Vestlig 5,2 3,1 4,0 2,0 2,8 National 4,0 3,7 7,4 4,9 3,7 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 7,2 6,1 6,2 4,4 3,7 Norge Ikke-vestlig 19,0 6,2 6,1 2,6 0,0 Vestlig 5,9 2,1 0,0 2,0 6,0 National 0,0 17,4 11,0 6,4 3,1 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 15,6 4,7 6,7 5,2 3,1 Samlet total 8,7 7,5 7,3 5,9 4,2 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

31 Tabel 10.F. Personer udenfor arbejdsstyrken fordelt på statsborgerskab og opholdstidslængde (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation 0-2 år 3-5 år 6-9 år + 10 år Født i landet Danmark Ikke-vestlig 63,7 28,0 49,4 54,2 32,7 Vestlig 24,9 23,8 16,6 10,8 25,8 National 27,9 3,4 48,2 25,0 19,2 Total 45,4 23,7 43,1 27,3 19,2 Tyskland Ikke-vestlig 57,3 43,6 37,8 33,0 39,2 Vestlig 28,3 28,9 17,6 25,2 26,2 National 39,7 33,0 28,5 35,4 27,6 Total 47,9 37,5 31,7 33,0 27,7 Holland Ikke-vestlig 74,0 57,5 51,0 44,4 37,8 Vestlig 22,5 14,5 21,2 25,2 20,5 National 64,5 39,3 38,1 29,7 21,9 Uoplyst 0,0 27,2 59,8 49,5 0,0 Total 59,8 45,8 39,6 31,0 22,0 Sverige Ikke-vestlig 65,7 48,5 46,0 32,1 31,8 Vestlig 22,8 23,7 27,1 26,9 29,4 National 28,6 27,6 29,8 27,0 20,6 Uoplyst 0,0 100,0 100,0 8,7 0,0 Total 44,2 38,3 33,8 27,3 20,6 Storbritannien Ikke-vestlig 46,9 41,2 43,7 32,9 40,1 Vestlig 22,0 22,5 18,5 28,2 21,3 National 27,4 33,7 39,8 28,7 23,9 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 100,0 60,5 Total 36,4 33,9 35,5 29,3 23,9 Norge Ikke-vestlig 45,2 34,6 14,8 31,6 58,2 Vestlig 6,4 15,0 17,1 18,9 16,5 National 0,0 40,6 27,9 24,2 19,0 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 34,9 25,6 21,4 23,5 19,0 Samlet total 42,7 36,5 33,4 31,2 25,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. For Tyskland er tallene fra

32 Tabel 11.A. Befolkning fordelt på fødeland og højst fuldførte uddannelse (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation Lav Medium Høj Uoplyst Total N Danmark Ikke-vestlig 39,6 35,9 21,4 3,2 100,0 128,2 Vestlig 21,1 49,5 28,5 0,9 100,0 103,2 National 27,5 49,2 23,3 0,1 100,0 3289,4 Uoplyst 23,0 59,8 10,0 7,2 100,0 11,2 Total 27,7 48,7 23,3 0,3 100,0 3532,0 Holland Ikke-vestlig 50,2 30,1 18,9 0,8 100,0 1118,5 Vestlig 30,2 38,3 30,7 0,9 100,0 288,4 National 34,1 43,9 21,2 0,8 100,0 9369,3 Uoplyst 9,3 4,5 2,2 84,0 100,0 85,7 Total 35,4 42,0 21,1 1,5 100, ,9 Sverige Ikke-vestlig 25,5 44,4 21,6 8,5 100,0 467,9 Vestlig 25,1 48,5 23,3 3,1 100,0 254,9 National 21,4 53,3 22,1 3,3 100,0 4962,9 Uoplyst 11,9 48,3 37,3 2,6 100,0 84,1 Total 21,7 52,3 22,3 3,7 100,0 5769,8 Storbritannien Ikke-vestlig 20,9 24,1 23,3 31,7 100,0 2558,0 Vestlig 12,3 25,9 28,2 33,6 100,0 1249,3 National 15,1 51,6 22,6 10,7 100, ,8 Uoplyst 0,0 21,8 26,4 51,8 100,0 4,6 Total 15,4 48,9 22,9 12,8 100, ,7 Norge Ikke-vestlig 22,9 43,9 24,7 8,5 100,0 119,9 Vestlig 13,5 40,4 44,1 2,0 100,0 83,3 National 16,9 51,3 29,6 2,1 100,0 2716,2 Uoplyst 0,0 0,0 100,0 0,0 100,0 0,2 Total 17,1 50,7 29,9 2,4 100,0 2919,6 Samlet total 20,3 48,1 22,9 8,8 100, ,0 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: Uddannelserne er opdelt i kategorierne høj, middel og lav (- betyder ej svar) i overensstemmelse med Eurostats klassifikation (ISCED 1997). Lav svarer til ISCED 0-2, (til og med folkeskolen). Middel svarer til ISCED 3 og 4 (gymnasiale uddannelser og post gymnasiale, men ikke videregående uddannelser). Høj svarer til ISCED 5 og 6, hvilket er videregående uddannelser. Opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland. N er opgjort i 1000 personer. Af tabel 11a ses det at ikke-vestligt fødte har det højeste uddannelsesniveau i Norge og Sverige, mens det er lavest i Holland. Tallene for Storbritannien bør der ses bort fra, da der er mange, som ikke har svaret. (Der findes som bekendt også tal for OECD). 32

33 Tabel 11.B. Befolkning fordelt på statsborgerskab og højst fuldførte uddannelse (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation Lav Medium Høj Uoplyst Total N Danmark Ikke-vestlig 44,3 37,3 12,4 6,0 100,0 79,3 Vestlig 14,4 56,3 28,3 0,9 100,0 55,4 National 27,5 48,9 23,5 0,1 100,0 3397,3 Total 27,7 48,7 23,3 0,3 100,0 3532,0 Tyskland Ikke-vestlig 50,8 30,3 9,7 9,2 100,0 3721,7 Vestlig 38,0 37,7 16,3 8,1 100,0 1613,9 National 20,9 55,2 19,9 4,0 100, ,8 Total 23,5 53,0 19,1 4,5 100, ,4 Holland Ikke-vestlig 61,3 24,3 13,1 1,3 100,0 298,7 Vestlig 26,4 40,3 32,5 0,8 100,0 188,8 National 35,1 42,9 21,2 0,8 100, ,8 Uoplyst 3,1 1,7 2,4 92,9 100,0 77,6 Total 35,4 42,0 21,1 1,5 100, ,9 Sverige Ikke-vestlig 24,9 36,2 23,1 15,9 100,0 152,0 Vestlig 23,0 44,6 26,4 6,0 100,0 165,4 National 21,6 53,0 22,2 3,3 100,0 5451,4 Uoplyst 10,0 46,2 26,9 16,9 100,0 1,1 Total 21,7 52,3 22,3 3,7 100,0 5769,8 Storbritannien Ikke-vestlig 22,8 16,6 18,8 41,8 100,0 1139,8 Vestlig 12,9 19,0 26,2 41,9 100,0 961,5 National 15,2 50,7 22,9 11,2 100, ,5 Uoplyst 0,0 48,5 0,0 51,5 100,0 2,9 Total 15,4 48,9 22,9 12,8 100, ,7 Norge Ikke-vestlig 27,9 38,3 22,5 11,3 100,0 44,9 Vestlig 13,5 42,6 42,0 1,9 100,0 61,6 National 17,0 51,1 29,7 2,2 100,0 2812,9 Uoplyst 0,0 0,0 100,0 0,0 100,0 0,2 Total 17,1 50,7 29,9 2,4 100,0 2919,6 Samlet total 21,8 50,4 21,1 6,8 100, ,4 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: Uddannelserne er opdelt i kategorierne høj, middel og lav (- betyder ej svar) i overensstemmelse med Eurostats klassifikation (ISCED 1997). Lav svarer til ISCED 0-2, (til og med folkeskolen). Middel svarer til ISCED 3 og 4 (gymnasiale uddannelser og post gymnasiale, men ikke videregående uddannelser). Høj svarer til ISCED 5 og 6, hvilket er videregående uddannelser. Opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst (angivet ved -). For Tyskland er tallene fra N er opgjort i 1000 personer. 33

34 Tabel 12.A. Befolkning fordelt efter fødeland og urbaniseringsgrad (15-64 år), 2002, procent Land Klassifikation Tæt befolket Mellem befolket Tyndt befolket Ikke oplyst Danmark Ikke-vestlig 56,2 22,4 21,4 0,0 100,0 128,2 Vestlig 47,7 14,4 37,9 0,0 100,0 103,2 National 32,3 28,0 39,6 0,0 100,0 3289,4 Uoplyst 22,9 19,2 57,9 0,0 100,0 11,2 Total 33,6 27,4 39,0 0,0 100,0 3532,0 Holland Ikke-vestlig 83,2 15,7 1,1 0,0 100,0 1118,5 Vestlig 70,8 26,7 2,5 0,0 100,0 288,4 National 61,1 35,6 3,3 0,0 100,0 9369,3 Uoplyst 74,3 24,1 1,6 0,0 100,0 85,7 Total 63,7 33,2 3,0 0,0 100, ,9 Sverige Ikke-vestlig 42,7 18,3 39,0 0,0 100,0 467,9 Vestlig 29,4 17,0 53,6 0,0 100,0 254,9 National 20,7 13,4 65,9 0,0 100,0 4962,9 Uoplyst 31,0 20,1 48,9 0,0 100,0 84,1 Total 23,0 14,1 62,9 0,0 100,0 5769,8 Storbritannien Ikke-vestlig 87,5 5,7 3,8 2,9 100,0 2558,0 Vestlig 74,8 9,5 10,3 5,5 100,0 1249,3 National 59,2 16,2 14,7 9,9 100, ,8 Uoplyst 81,7 8,3 10,0 0,0 100,0 4,6 Total 61,6 15,3 13,8 9,3 100, ,7 Samlet total 56,5 19,2 18,1 6,1 100, ,4 Kilde: EUROSTAT, Labour Force Survey. Note: opdeling på fødeland følger denne klassifikation: ikke-vestlig/vestlig, national, ikke oplyst (angivet ved -). Urbaniseringsgrad: 1 tæt befolket (et set af lokale områder med mere end 500 beboere pr. km2 og minimum beboere i settet), 2 Mellemgruppe (set af lokale områder ikke tæt befolket, men med mere end 100 beboere pr. km2 og enten med en total population på mere end eller ved siden af et tæt beboet område), 3 tyndt befolket område (Set af områder som ikke er tæt befolkede eller i mellemgruppen). Norge er ikke med, da der ikke forefindes data. Der findes ingen tal opgjort på fødeland for Tyskland. N er opgjort i 1000 personer. Total N Tabel 12A viser, at i alle lande er der en tendens til at ikke-vestligt fødte i højere grad søger mod byerne end de nationalt fødte. 34

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Bilag til UFU alm. del spm. 140 Indhold 1. SU i ungdomsuddannelser (UU) og uddannelser på folkeskoleniveau

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. maj Ledigheden i Odense Kommune fra april kartal til januar kartal. Resumé I årsperioden. kt. til. kt. ar der gennemsnitlig.8

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere