Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model?

Transkript

1 Dansk velfærdspolitik som model for EU? Kan den danske flexicurity-model overleve? Og bør den være forbillede for en EU model? Søren Kaj Andersen

2 March 21, 2006 Flexicurity For the Danish, A Job Loss Can Be Learning Experience, by Marcus Walker, WSJ: When asked how to help workers affected by globalization, economists often recite the stock phrase "education and retraining." But the evidence on the effectiveness of job retraining programs is mixed and it's hard to push strongly for costly job retraining programs without demonstrable benefits. One place to look for evidence of benefits from job retraining programs is Denmark. In the Danish system, workers are protected, but jobs are not. Danish workers are among the most easily laid off workers anywhere, but only one in ten workers expresses concern over job security: In the past decade the U.S. lost (traded away) more manufacturing jobs than Denmark has people. Interesting title. It reminds me of "flexploitation," the term used by Pierre Bourdieu to describe the use of competitiveness pressures and liberalised labor markets to extract concessions from workers. He's just a sociologist though.

3 Den danske flexicurity-model: Kan den overleve? Kan den være EU-model? Den danske flexicurity-model Flexicurity-modellens hovedakse Fleksibelt arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitikkens kvalifikationseffekt Generøse velfærdsordninger Aktiv AMP Arbejdsmarkedspolitikkens motivationseffekt

4 Fleksible hyre-fyre-regler = Få vikarer? Vikarer som andel af den samlede arbejdsstyrke, udvalgte EUmedlemsstater 1999 og 2004 Belgien Danmark Finland Frankrig Holland Irland Italien Polen Norge Spanien Storbritannien Sverige Østrig Kilde: CIETT ( ,7 0,2 0, ,5 0,6 0,2-0,6 0,8 3,6 0,5 0, ,0 1,2 1,2 2,1 2,5-0,6 0,2 1,0 0,8 5,0 1,0 1,4

5 Net replacement rate 2004, single OECD 2006 edition of Benefits and Wages Net Replacement Rate 2004, Single Income relative to average incomes Spain Slovak Portugal Poland Norway New Netherlands Luxembourg Korea Japan Italy Ireland Iceland Hungary Greece Germany France Finland Denmark Czech Canada Belgium Austria Australia % 100% 150% USA UK Switzerland Sweden

6 Flexicurity på dansk Skyldes den høje beskæftigelse, den økonomiske succes (primært) vores evne til at hyre-og-fyre! Altså, ekstern numerisk fleksibilitet som (den primære) forklaring på beskæftigelsesmæssig og økonomisk succes! Hvad med andre former for fleksibilitet og sikkerhed? Inspireret af hollandske kollegaer

7 Hollandsk flexicurity Wilthagens matrix Security Job security Employment security Income security Combination security Flexibility External numerical flexibility Internal numerical flexibility Functional flexibility Labour costs/wage flexibility

8 Overenskomsterne og flexicurity Fire fleksibilitetsformer: (industriens overenskomst) 1. Ekstern numerisk fleksibilitet (hyre-fyre fleksibilitet, mange jobskift) Lav jobanciennitet Grundlæggende uændret gennem mange år 2. Intern numerisk fleksibilitet (arbejdstid, overtid, deltid mv.) Udbygget betydeligt via nye muligheder for decentral aftaleindgåelse Referenceperioden: 1995, fra 6 uger til 6 mdr., 1998, 12 mdr. 2004: forsøgsordning med rammeaftaler på virksomheden, 2007: gjort permanente 3. Funktionel fleksibilitet (multi-tasking, fleksibel arbejdsorganisering) Efter- og videreuddannelse 1991: 1 uges betalt uddannelse, 1993: 2 ugers betalt uddannelse, 2007: uddannelsesfonde 4. Lønfleksibilitet (præstationsløn- eller resultatafhængig løn) Fra tidlige 1990 ere, bevægelse mod mindstelønssystemer / uden sats

9 Overenskomsterne og flexicurity Fire sikkerhedsformer: (industriens overenskomst) 1. Jobsikkerhed (at bevare job hos bestemt arbejdsgiver) Hidtil oplevelse af høj sikkerhed i ansættelsen / globaliseringen som trussel 2. Beskæftigelsessikkerhed (sikkerhed for at være i beskæftigelse) Jobfest frem for lønfest Fælleserklæringen fra Indkomstsikkerhed (sikkerhed for indkomst, når der ikke er job at få) 1991 og frem: Arbejdsmarkedspensionen det udskudte forbrug 1995: Løn under sygdom op til 2 uger, 1996: 4 uger, 2000: 5 uger 4. Kombinationssikkerhed (at kombinere lønnet job med andre aktiviteter, orlov mv.) 1995: 14 ugers betalt barsel, 2004: øget til 30 uger, 2007: 3 ugers forældreorlov reserveret til mænd

10 Alternativ dansk flexicurity-model Gennem det sidste 1½ årti: Overenskomstsystemet har skabt flexicurity: Bredde Nye emner i overenskomsten: AMP, løn under barsel og sygdom, sociale kapitler, uddannelse, mv. Dybde decentralisering af forhandlingskompetence Flexicurity

11 University of Copenhagen Dansk Flexicurity forbillede for EU-model? (1)..can inspire to re-think conventional wisdom: Will flexible rules for dismissals be the employees best guarantee for employment? Will the high level of taxes be the best guarantee for flexible regulation for the employers? Should we see the public sector as a facilitator and not as a burden? One advice: To move from systems of job-protection towards systems of employment protection

12 University of Copenhagen Dansk Flexicurity forbillede for EU-model? (2) To move from one configuration of levels of flexibility and security to another what does it take? 1. Political and institutional capacity in the form of mutual trust Between employers and trade unions Between employers/trade union and the government 2. Adequate central and decentralised platforms and channels for coordination and negotiation

13 Svar på spørgsmålene: Overlevelse? De danske flexicurity-modeller kan overleve men udfordres af de åbne markeder Forbillede for EU-model? Tja, bom, bom Model-eksport er svær/umulig mere konkrete redskaber/initiativer samt sammenhænge mellem disse vil blive lyttet til!