Indledning Dette afsnit omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter

Transkript

1 Indledning Dette afsnit omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter og 6.02 Aktivitetstilbud. Beskrivelse af udvalgets budgetområder Nedenstående figur viser nettodriftsudgifterne i 2010 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område fordelt på budgetområder. 18% Budget EBU -257,3 mio. kr 6.01 Forsørgelsesudgifter 6.02 Aktivitetstilbud 82% Kilde: Greve Kommunes Budget 2010 Nettodriftsudgifter Nettodriftsudgifter Beløb i kr. R 2008 KB 2009 B 2010 B 2011 B 2012 B Forsørgelsesudgifter Aktivitetstilbud I alt = udgifter / + = indtægter Kilde: Greve Kommunes Budget og Regnskab Regnskab 2008 og Korrigeret Budget 2009 (pr ) er i årets priser, mens budget er i 2010-priser. Udvalgets budget rummer udgifter såvel indenfor som udenfor servicevækstrammen. Udgifter til dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud og beskæftigelsesordninger ligger udenfor servicevækstrammen. Årsagen til at udgifterne til budgetområde 6.01 forventes at stige kraftigt i de kommende år, skyldes i vid udstrækning, at kommunen overtog opgaven for de forsikrede ledige 1. august Alle øvrige udgifter som Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler og Udviklingspark Øresund er omfattet af regeringens aftale med kommunerne om væksten i serviceudgifterne. Nedenstående figur viser nettodriftsudgifterne i 2010 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område fordelt på serviceudgifter og udgifter uden for servicevækstrammen.

2 Budget EBU -257,3 mio. kr. 12% Indenfor servicerammen 88% Udenfor servicerammen Kilde: Greve Kommunes Budget Forsørgelsesudgifter Beskrivelse af området Budgetområdet er sammensat af retsbestemte ydelser og består af følgende udgifter: Udenfor servicerammen: Kontanthjælp og starthjælp Dagpenge Revalidering, fleksjobrefusion/ledighedsydelse og skånejob Introduktionsydelse Sygedagpenge Seniorjobordningen Indenfor servicerammen: Jobtræningsordningen Greve har væsentligt lavere udgifter til forsørgelse end både gennemsnittet af kommunerne i hele landet og gennemsnittet af kommuner med samme rammevilkår. Det fremgår af tabellen herunder, at Greve i 2007 havde et mindreforbrug på forsørgelse på ca. 50 mio. kr., svarende til kr., når der sammenlignes med gennemsnittet af alle landets kommuner. I 2008 var mindreforbruget på ca. 53 mio. kr., svarende til kr.. Greve havde et mindreforbrug på alle forsørgelsesudgifterne i såvel 2007 som 2008.

3 Greves mindreforbrug på forsørgelsesudgifter ift. hele landet priser Kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse Revalidering og forrevalidering Ledighedsydelse Førtidspension Sygedagpenge I alt Kilde: jobindsats.dk og Jobcentrets beregninger Note: Budgettet til førtidspension ligger under Social- og Sundhedsudvalget Ses der på gennemsnittet af kommuner med samme rammevilkår, havde Greve i 2007 et mindreforbrug på forsørgelse på ca. 22 mio. kr., svarende til 696 kr. i Greve. I 2008 var mindreforbruget ca. 24 mio. kr. svarende til 771 kr.. Greve havde i 2008 mindreforbrug på alle forsørgelsesudgifterne, undtagen sygedagpenge, hvor der dog alligevel kunne konstateres en markant forbedring i forhold til året før. Greves mindreforbrug på forsørgelsesudgifter ift. kommuner med samme rammevilkår priser Kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse Revalidering og forrevalidering Ledighedsydelse Førtidspension Sygedagpenge I alt Kilde: jobindsats.dk og Jobcentrets beregninger Note: Budgettet til førtidspension ligger under Social- og Sundhedsudvalget Note: Kommuner med samme rammevilkår er Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg (defineret af Arbejdsmarkedsstyrelsen) Aktivitetstilbud Beskrivelse af området Budgetområdet er sammensat af forskellige aktivitetstilbud, der er lovbestemte. Det drejer sig om: Udenfor servicerammen: Arbejdsmarkedsforanstaltninger Introduktionsprogram for udlændinge Indenfor servicerammen: Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Erhvervsrelaterede aktiviteter

4 Erhvervsrelaterede aktiviteter Udviklingspark Øresund er et kontorhotel for iværksættere og små virksomheder. Parkens service retter sig primært mod at understøtte logistiske funktioner for virksomhederne, men nærheden til mange andre små virksomheder skaber ligeledes muligheder for synergi og sparring. Kommunens erhvervsservice og erhvervschef er placeret i parken, hvilket har den afledte effekt, at virksomhederne har gode muligheder for erhvervsrådgivning. Greve Kommune samarbejder med Væksthus Sjælland og gennem København Syd Erhvervscenter med Solrød, Køge og Stevns Kommuner om erhvervsservice. Erhvervsforeningen Greve Erhverv er operatør på erhvervsservicen i Greve Kommune. Erhvervscentret varetager desuden også mere alment rettet erhvervsudviklingsindsats for de fire kommuner. Væksthus Sjælland varetager erhvervsservice for vækstiværksættere og vækstorienterede virksomheder. Som en del af kommunalreformen fik kommunerne det samlede ansvar for erhvervsservice til virksomheder og iværksættere. Formålet er at tilbyde en sammenhængende erhvervsservice af høj kvalitet, baseret på nærhed og daglig kontakt til erhvervslivet. Erhvervsservice rettet mod vækstiværksættere er dog finansieret af staten gennem de fælleskommunale væksthuse. Fra 2011 overtager kommunerne det fulde økonomiske og organisatoriske ansvar for væksthusene og dermed hele området for erhvervsservice Udviklingspark Øresund er en selvejende institution med egen bestyrelse. Greve Kommunes årlige tilskud til driften af parken er vital for parkens økonomiske bæredygtighed. Strategiske udviklingsmuligheder Den 1. august 2009 overtog kommunerne anvaret for den samlede beskæftigelsesrettede indsats. Greve Kommune har nu anvaret overfor alle typer af ledige, såvel de som modtager kommunal hjælp til forsørgelse, som de som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse fra en a kasse. Udfordringen i 2010 bliver at integrere de beskæftigelsesrettede indsatser, som tidligere var adskilt mellem kommunen og staten. Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010, besluttet at der skal ske en øgning af aktiveringsfrekvensen af de ledige og sygemeldte, for at reducere kommunens udgifter til forsørgelse og udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Kommunen vil opnå en øget refusionsindtægt fra staten, idet staten yder kommunen en større refusion, såfremt en ledig eller sygedagpengemodtager er i aktivering. Beskæftigelsesindsatsen i Greve Kommune står over for to konkrete udfordringer: Den stigende ledighed, der ved udgangen af 2010 forventes på landsplan at være steget til ca ledige og herefter falde igen. Den demografiske udvikling med stadig færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Alene i Greve vil der i de kommende år ske en reduktion i antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder på årligt. Det er i dette krydsfelt mellem en stigende ledighed og en aldrende lokalbefolkning at beskæftigelsesindsatsen skal navigere i de kommende år. På den ene side skal den stigende ledighed afbødes gennem aktive handlinger, og på den anden side skal arbejdsstyrken udvides ved at inddrage grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, da man i 2012 og årene derefter, forventer mangel på arbejdskraft.

5 Da virksomhederne de seneste år har haft vanskeligt ved at rekruttere arbejdskraft, har det gennem en aktiv indsats været muligt at inkludere grupper på arbejdsmarkedet, som har problemer udover ledighed. For at forebygge at der om nogle år igen er en situation med mangel på arbejdskraft, bør der trods den stigende ledighed være fokus på de grupper, der står uden for arbejdsmarkedet. Det nødvendiggør, at Jobcentret tænker bredt og utraditionelt i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Kommunen vil som Greves største arbejdsplads blive særlig hårdt ramt af den demografiske udvikling, idet der på de kommunale arbejdspladser er mange medarbejdere, som inden for den nærmeste årrække vil overgå til efterløn eller folkepension. Derfor vil der blive sat fokus på, hvordan kommunen som arbejdsplads selv kan tiltrække og fastholde arbejdskraft, der besidder de efterspurgte kompetencer. Den stigende ledighed vi i øjeblikket ser, som forventes fortsat at stige i 2010, er størst blandt ufaglærte og kontoruddannede. Unge under 30 år har også en ledighed som ligger over den gennemsnitlige ledighed. Derfor er det vigtigt, at Jobcenter Greve i deres indsats tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens overordnede målsætninger for 2010, som er: At forsøge at modvirke stigningen i antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed, så antallet af langtidsledige begrænses. At modvirke tilgangen af unge ledige under 30 år, og sikre at ungegruppen har en ledighed, der er lavere end den gennemsnitlige ledighed i kommunen. At begrænse antallet af langvarige sygemeldte, som er sygemeldte i mere end 26 uger. Selvom der nu og i de kommende år vil være et større arbejdskraftudbud end virksomhederne har behov for, er det også vigtigt fortsat at have øje for dem, som er i beskæftigelse. Indsatsen over for stigningen i det længerevarende sygefravær bør fastholdes og udvikles af hensyn til den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsplads/virksomhed. For at imødekomme udfordringerne præsenteres her potentielle strategiske samarbejdsmuligheder for Jobcenter Greve: Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og øvrige kommuner i København Syd-samarbejdet om forstærket indsats over for unge uden uddannelse, herunder indsats for at flere unge tilknyttes lokale virksomheder. Samarbejde med Socialcentret og jobcentre i omegnskommuner om forstærket indsats for at få personer med andre problemer end ledighed, fx handicap, i job. Samarbejde med Center for Sundhed om udvikling af sundheds- og rehabiliteringstilbud for at sikre, at færrest mulige udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne. Samarbejde med jobcentre i omegnskommunerne om koordinering og effektivisering af virksomhedsservice i forhold til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Fx ved at udbrede muligheden for jobrotationsordninger, hvor der sker en opkvalificering af både beskæftigede og ledige. Samarbejde med kommunens HR-afdeling om udvikling af tilbud til sygemeldte medarbejdere på de kommunale arbejdspladser, samt medvirke til opkvalificering af ledige, som vil kunne opnå ansættelse i kommunen. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og bestyrelsen for Udviklingspark Øresund har i samarbejde udarbejdet ErhvervsStrategi 2009, der ser erhverv og arbejdsmarked som en helhed. Strategien er regional- og handlingsorienteret, og der er fokus på effekt for erhvervslivet.

6 Strategien har et fireårigt sigte og udfoldes gennem følgende 5 strategiske indsatsområder og målsætninger: Erhvervs- og turismeudvikling: Udvikling af oplevelsesøkonomien med fokus på at udnytte erhvervsudviklingspotentialerne i kommunens kyst- og strandområder. Virksomheder: Tiltrækning af vidensbaserede kontor- og servicevirksomheder og iværksættere. Videns- og samarbejdsudvikling: Udnyttelse af erhvervsudviklingsmæssige synergi- og samarbejdspotentialer gennem virksomhedsnetværk og samarbejder mellem offentlige og private aktører. Arbejdskraft og kompetencer: Sikre en stabil og velkvalificeret arbejdsstyrke til rådighed for kommunens virksomheder. Bolig, kultur og erhverv: Tiltrække og fastholde arbejdskraft særligt gennem udviklingen af gode kultur- og fritidstilbud. Greve Kommune har i oktober 2009 vedtaget en ny kommuneplan gældende for perionden Kommuneplanen har i sin strategidel hovedstrukturen en række indsatsområder på erhvervs-, arbejdsmarkeds- og detailhandelsområdet, som tager afsæt i erhvervsstrategien, den langsigtede beskæftigelsesstrategi og den nyeste detailhandelsanalyse for kommunen. Indsatsområderne er: Plads til nye funktioner Gode vilkår for små virksomheder og iværksættere Den rette arbejdskraft Et regionalt udgangspunkt for erhvervsudvikling Tværgående samarbejde en nødvendig udviklingsmotor Waves Greve Midtby Karlslunde Center Tune Center Strandvejen Greve kyst Greve Marina Oplevelseszone Mosede Fokusområder Med øje for de udfordringer og potentielle kilder til arbejdskraft, der karakteriserer arbejdsmarkedet i Greve, har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget lavet en langsigtet beskæftigelsesstrategi, der indeholder følgende fokusområder i prioriteret rækkefølge: 1. Opkvalificering af eksisterende arbejdsstyrke. Eksempelvis ved særlig uddannelsesindsats over for ufaglærte unge, investering i merituddannelser, indførelse af rotationsordning med henblik på efteruddannelse af medarbejdere, etc. 2. Nedbringe sygefraværet på Kommunens arbejdspladser og gøre en ekstra indsats for arbejdsfastholdelse ved længerevarende sygemelding. 3. Etablere fortsat tværgående samarbejder i Greve ved eksempelvis at understøtte Økonomiudvalget og HR om merituddannelser og erhvervslivet om opgør med de skæve pendlingsmønstre, nedbringelse af sygefravær og rotationsordninger.

7 4. Etablere eksterne samarbejder via København Syd, regionalt samarbejde, internationalt samarbejde, etc. for at sikre synergieffekter i beskæftigelsesindsatsen. 5. Gøre op med de skæve pendlingsmønstre ved at gøre det attraktivt for borgere i Greve at arbejde i kommunen. 70 % af borgerne pendler ud af kommunen for at arbejde. De målgrupper Jobcentret vil have i fokus for at kunne leve op til den langsigtede beskæftigelsesstrategi er: Unge under 30 år som har en markant større ledighed end andre grupper. Borgere med funktionsnedsættelse eller handicappede, som i en tid med stigende ledighed vil være i risiko for at blive yderligere marginaliserede. Borgere med ikke-vestlig baggrund, som de seneste år har haft en markant stigende beskæftigelsesfrekvens. En udvikling som fortsat er vigtig at understøtte, da gruppen stadig har en erhvervsfrekvens, der er ca. 15 % lavere end andre grupper, og dermed fortsat udgør en skjult arbejdskraftreserve. Sygedagpengemodtagere. Såvel på landsplan som i Greve er der sket en stigning i længerevarende sygefravær, som skal nedbringes. Den konkrete indsats over for målgrupperne står beskrevet i Beskæftigelsesplan Det bærende element i ErhvervsStrategi 2009, der sikrer erhvervsudvikling og effekt for virksomhederne, er strategiens årlige handlingsplan. Handlingsplanen revideres årligt og har et toårigt sigte. Handlingsplanen tager afsæt i at inddrage erhvervslivet i erhvervsudviklingsaktiviteterne. Handlingsplan 2009 er vedtaget af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og indeholder følgende 6 prioriterede initiativer: Greve kyst og havnene Kystoplevelser Sundhedsbusiness Vidensbaserede iværksættere Et samlet erhvervsliv Future Business Club Arbejdet med indsatsområderne i Kommuneplan opstartes i større eller mindre udstrækning i 2010.