23 nr. 3: OM DEN KRONOLOGISKE PLACERING AF ARNOLD SCHONBERGS KLAVERSTYKKE OP. 23 NR. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "23 nr. 3: OM DEN KRONOLOGISKE PLACERING AF ARNOLD SCHONBERGS KLAVERSTYKKE OP. 23 NR. 3"

Transkript

1 5 OM DEN KRONOLOGISKE PLACERING AF ARNOLD SCHONBERGS KLAVERSTYKKE OP. 23 NR. 3 Jan Maegaard Der er emner man som forsker kan blive ved at kredse om og aldrig gøre sig færdig med at endevende, selvom kilderne til deres belysning forbliver uforandrede. Således er det gået mig over for dateringsproblemerne omkring det tredje af Schonbergs fem klaverstykker op. 2,3. Det skyldes velsagtens ikke blot den udfordring, der ligger i kildematerialets tvetydighed, men også den omstændighed, at det fra Schonbergforskningens synspunkt trods alt ikke er så uvæsentligt, hvornår denne musik blev konciperet i komponistens forestilling; det er nemlig af vigtighed for den detaillerede forståelse af den hastige og indviklede proces, der i årene førte frem til formuleringen af principperne for dodekafon sats. De satser, der iøvrigt blev komponeret inden for dette tidsrum, har det for de flestes vedkommende været muligt at tidsbestemme ret nøje med rimelig pålidelighed, hovedsagelig takket være Schonbergs omhu med at datere sine manuskripter. Dog savnes begyndelsesdatoerne for bl.a. op. 23 nr.log variationssatsen af serenaden op. 24 samt for to fragmenter for klaver, der kan være konciperet med op. 23 for øjel). Det er beklageligt, siden disse stykker utvivlsomt hører til det tidligste lag af den værkgruppe, hvormed Schonberg brød den tilsyneladende "kompositoriske tavshed", han over for offentligheden havde iagttaget siden afslutningen af de fire orkestersange op. 22 i De fleste øvrige satser er enten entydigt daterede, eller der findes omstændigheder, der hjælper til at fastslå kronologien 2 ). Op. 23 nr. 3 er for såvidt entydigt dateret fra komponistens hånd mellem datoerne den 6. og 9. februar 1923; men her findes til gengæld to omstændigheder, der tilsammen er egnet til at gøre en yderligere bekræftelse af denne datering ønskelig. Begge omstændigheder har jeg kort beskrevet tidligere 3 ); men jeg mener ikke, det kan være uberettiget at tage dem i nærmere øjesyn i en specialundersøgelse. I sin artikel "Neue Formprinzipien", hvori værkgruppen op for første gang vies en grundig omtale, siger forfatteren Erwin Stein i en fodnote om op. 23 nr. 3:

2 6 Es war qn der Hand dies es Stikkes, kurz nach dessen Komposition, dass dem Verfasser von Sch6nberg die ersten Mitteilungen aber die neuen Formprinzipien gemacht wurden 4 ). I trykt form forelå op. 23 i november 1923, op. 24 i marts 1924 og op. 25 i juni Den sidste af disse datoer udelukker, at Stein kan have haft den tryk te udgave af op. 25 ved hånden, mens han udarbejdede artiklen. Dog stod han på denne tid Schonberg så nær, at intet er til hinder for at antage, at han kan have haft manuskriptet eller en afskrift deraf til rådighed under arbejdet, så at artiklen kunne foreligge trykklar i sommeren ). Det, der kan vække undren i denne forbindelse, kommer fra en helt anden side. I en ikke afsluttet artikel "Wgr." fra , altså kort før sin død, op lyser Schonberg nemlig, at han allerede i efteråret 1921 gav Stein de første meddelelser om sin nye kompositionsmetode 6 ). Dengang afkrævede han Stein et tavshedsløfte, som denne ifølge artiklen også holdt. Dette kan muligvis være grunden til, at Stein hævder at have modtaget "de første oplysninger" om den nye metode i Imidlertid er det vanskeligt at indse grunden til, at han stadig skulle fortie samtalen fra 1921, nu da principperne for kompositionsmetoden i denne værkgruppe alligevel stod for at skulle offentliggøres - og det er med sikkerhed ikke sket uden Schonbergs samtykke. Hovedbudskabet i Steins fodnote synes at være, at det var med eksempel i op. 23 nr. 3 at Schonberg forklarede ham om den nye kompositionsmetode. Om dette har fundet sted i efteråret 1921 eller efter den 9. februar 1923, derom giver kilderne ikke entydig besked. Den anden omstændighed er nogle skitser på et nodeark, som iøvrigt hører til suiten op. 25. Det indeholder på den ene side (normalt antaget at være forsiden) detailskitser til suitens menuetsats, om hvilken vi med rimelig sikkerhed ved, at den blev komponeret mellem den 23. februar og den 3. marts 1923, altså kort efter afslutningen af op. 23 nr. 3. På den anden side (bagsiden) findes øverst nogle udstregede kombinationsforsøg med femtonerækken fra op. 23 nr. 3 og nedenunder en systematisk "rækkeopstilling" af samme (eks. l) med følgende bemærkning vedføjet: r '\ I J I ~ l J,'I I J I I I I Eks. l

3 7 "Das ist (naehtriigliehl I) konstruiert und stellt sieh heraus als der 2 te Takt: die Form, die ieh mit vieler Miihe hier gesueht habe, ist mir im zweiten Takt sofort riehtig eingefallen. Seh." Denne opstilling af rækkeformer svarer ikke blot til stykkets 2. takt; den repræsenterer i systematisk form det bærende strukturgrundlag for stykket som helhed og navnlig for den højst egenartede kadenceringsproces t ). Da det således er selve stykkets strukturelle essens Schonberg efter eget udsagn her har konstrueret sig frem til ved efterrationalisering, må man forestille sig, at der nu var gået så lang tid siden stykkets komposition, at han i mellemtiden kan have glemt dets strukturelle grundrelationer. Intet tyder på, at menuetten af op. 25 har beskæftiget ham ret langt ud over tidsrummet den 23. februar - 2. marts Den nærliggende og i reglen også realistiske antagelse, at det, der er noteret på samme ark, er noteret på samme tid, holder derfor i dette tilfælde næppe stik. Schonberg kan ikke have "glemt" op. 23 nr. 3 i løbet af 14 dage. Man mødes derfor til at prøve at forestille sig handlingsforløbet, hvis dette arks op. 23-skitser er blevet til enten før eller nogen tid efter den 23. februar Endelig må den mulighed, at de er blevet til under selve kompositionsarbejdet, undersøges. l. Stammer de fra før denne dato (hvorved den side de står på altså bliver forsiden), kan man forestille sig, at Schonberg på et tidligere tidspunkt, f.eks eller 1921, helt eller delvis har komponeret stykket og derefter i 1923 har revideret eller genoptaget og fuldendt det, som det påviseligt er tilfældet med op. 23 nr. 4 og flere af satserne fra op. 24 og 25 8 ). Disse strukturs kits er har da at gøre med revisionen eller genoptagelsen af stykket i 1923, idet de her kan tænkes at have tjent som en slags rækkeforlæg. Schonbergs kommentar omtaler jo også kun t. 2. Imod denne antagelse taler, at der tilsyneladende ikke foreligger noget manuskript med det formodede tidligere kompositionsstadium, og at man heller ikke kan udpege det sted i kompositionen, hvor tidsintervallet mellem de to stadier falder, hvis den er komponeret i to omgange, sådan som det er tilfældet med op. 23 nr Stammer strukturskitserne fra efter februar 1923, må man tænke sig, at fuld endelsen af op. 25 (19. februar - 8. marts) og af op. 24 (Il. marts -14. april) er gået forud. Gennem den intense beskæftigelse med disse to værker med deres egne og anderledesartede tekniske problemer kan det for op. 23 nr. 3 særegne strukturmønster nok tænkes at være rundet Schonberg af hu. Anledningen til, at han har taget stykket for sig igen på dette tidspunkt, kan da være den af Stein nævnte samtale om stykket "kurz nach des sen Komposition". I så fald er Steins oplysning om "de første meddelelser" korrekt for dette stykkes vedkommende, men altså ikke for værkgruppen som helhed. Imod denne antagelse taler det lidet sandsynlige i, at Schonberg under en samtale i foråret 1923 om de nye kompositionsprincipper skulle have draget et styk-

4 8 ke frem, hyis struktur han ikke havde præsent i erindringen. "Kurz nach dessen Komposition" må nok have været på et tidspunkt, da visse satser af op. 24 eller 25 har været ham helt præsente. Vi savner altså gode grunde til, at han valgte netop dette stykke til eksemplifikation for Erwin Stein, - hvis disse skitser altså overhovedet skal ses i sammenhæng med denne samtale. 3. Endelig må nævnes den mulighed, at skitserne er blevet til under arbejdet med stykket mellem den 6. og 9. februar 1923, f.eks. efter kompositionen af de fem første takter, og at de derefter har tjent som rækkeforlæg for det videre arbejde. Formalt er der intet at indvende mod denne mulighed; men indholdsmæssigt måjeg forkaste den. Tonen i Schonbergs kommentar vidner om hans forundring og glæde over her ad konstruktionens vej at være kommet frem til noget, som viser sig at være i overensstemmelse med det allerede komponerede. Desuden findes der, såvidt jeg er orienteret, ikke hos Schonberg noget påviseligt eksempel på, at han i kompositionsarbejdets hede har givet sig tid til den slags reflektioner, - og hedt har det været, hvis dette overordentlig komplicerede stykke er blevet til på tre dage! Det synes således vanskeligt at forestille sig et kronologisk forløb for tilblivelsen af op. 23 nr. 3, som på helt rimelig måde stemmer overens med samtlige foreliggende kilder. Så længe det afgørende indicium ikke haves, må en stillingtagen til problemet derfor bygge på en vurdering af den enkelte kildes troværdighed. Såvel Schonbergs dateringer som hans oplysning i artikelfragmentet "Wgr." må vurderes højt i så henseende. Troværdigheden af Steins oplysning i den citerede fodnote kan være invalideret af hans troskab mod det tavshedsløfte, som han ifølge Schonberg afgav i og holdt. Selvom grunden til at opretholde tavsheden for en udenforstående at se må være bortfaldet under de nye omstændigheder i 1923, er det ikke sikkert, at dette har været tilfældet for Schonberg og de ham nærmest stående. For en mand med en etik som hans har troskaben mod et ikke udtrykkelig ophævet tavshedsløfte - uanset om begrundelsen for det måtte være bortfaldet - vejet tungt, og Stein, der på den tid var hans nærmeste medarbejder og fortrolige - dette alene i kraft af, at det var ham og ingen anden Schonberg betroede sig til - må forudsættes at have været indforstået med denne holdning. Når derfor Schonberg i artiklen ''Wgr.'' udtrykkelig fremhæver, at Stein holdt sit løfte, kan han dermed have haft netop den omstændighed i tankerne, at Stein i sin artikel fortsat fortiede samtalen fra 1921 og således påtog sig den byrde offentligt at afgive falsk vidneudsagn om, hvornår han modtog de første oplysninger om den nye kompositionsmetode. Man fornemmer under alle omstændigheder i denne fremhævelse af Steins troskab en anerkendelse, der må ses i modsætning til Schonbergs dybe skuffelse over hans adfærd som "Britten-propagandist" i England efter krigen.

5 9' Hvis det forholder sig sådan, har Stein altså i efteråret 1921 modtaget de første fortrolige meddelelser på basis af den del af værkgruppen, som på den tid fandtes, dvs. de to første stykker af op. 23, præludiet af op. 25 og måske marchen af op. 24 samt begyndelsesfragmenter af op. 23 nr. 4, variationerne og dansescenen (måske også menuetten) af op. 24 og intermezzoet af op. 25 tilligemed to satsfragmenter af op. 24, som aldrig blev fuldendt, og muligvis de to allerede nævnte klaverfragmenter med relation til op. 23. Derefter har han i 1923 "kort efter" kompositionen af op. 23 nr. 3, dvs. på en tid, da hele værkgruppen eller dog det meste af den var færdigkomponeret, haft en fornyet samtale med Schonberg med henblik på udarbejdelsen af artiklen "Neue Formprinzipien", og her er dette stykke blevet draget frem til illustration af de nye kompositionsprincipper. - I så fald er der ingen basis for at formode, at nogen del af stykket blev komponeret før februar Men det afgørende indicium savnes stadig. Noter: 1) Se mine Studien zur Entwicklung des dodekaphonen Satzes bei Arnold Schonberg (Kbh. 1972) bd. I s. 148: Klav. o.d. VIII og IX. 2) Ibid. bd. I s og bd. II s. 492 f. 3) Ibid. bd. I s ).Musikblatter des Anbruch, Sonderheft: Arnold Schonberg zum fiinfzigsten Geburtstage, 13. September 1924 (Aug.-Sept. 1924) s. 296; endv. i Von neuer Musik, ed. H. Grues m.fl. (Koln 1925) s ) Artiklen blev egentlig skrevet til Von neuer Musik, men blev publiceret som fortryk i det nævnte hefte af Anbruch. 6) Denne artikel findes beskrevet og delvis aftrykt i min "Schonberg hat Adorno nie leiden konnen",melos XLI, 5 (1974) s ; endv. i "Zu Th. W. Adornos Rolle im Mann/ Schonberg-Streit;' 'Gedenkschrift fur Thomas Mann: Text und Kontext, Sonderreihe bd. 2 (Kbh. 1975) s ) Sej. Rufer, Die Komposition mit zwolf Tonen (Berlin und Wunsiedell952) s og mine Studien bd. II s. 504 f og Notenbeilage s ) Disse tilfælde er omtalt enkeltvis i mine Studien bd. I s

6 10 Zusammenfassung Das Quellenmaterial zur Datierung des Klavierstiicks op. 23 Nr. 3 von Schonberg wird vorgelegt und diskutiert. Die Datierung des Komponisten im Manuskript, Februar 1923, wird durch zwei Umstande infrage gestelit. - I. Erwin Steins Behauptung in einer Fussnote zum Artikel "Neue Formprinzipien" (1924), er habe die ersten Mitteilungen iiber die neuen Formprinzipien Schonbergs an Hand dieses StUckes kurz nach dessen Komposition vom Komponisten erhalten. Dazu Schonbergs Auskunft in einem unvollendeten Artikel, "Wgr." ( ), er habe Stein bereits im Herbst 1921 die ersten Mitteilungen iiber die neue Kompositionsmethode gegeben; dabei habe er von ihm verlangt, dass er sie so lange geheimhalte, wie er es fiir notwendig hielt, und dass Stein dies Versprechen in Treue gehalten habe. - II. Ein Manuskriptblatt mit Skizzen zum Menuett der Suite op. 25 auf der einen Seite und mit einer systematischen Aufstellung der FUnftonreihe von op. 23 Nr. 3 auf der anderen. Dazu die Glosse von Schonberg: "Das ist (nachtrliglichi I) konstruiert und stelit sich heraus als der 2 te Takt: die Form, die ich mit vieler Miihe hier gesucht habe, ist mir im zweiten Takt sofort richtig eingefallen." - Die aus diesen Umstlinden sich ergebenden Probleme werden im EinzeInen diskutiert. Konkludierend wird festgestelit, dass die Stellungnahme zur Frage der Chronologie dieses StIkkes sich auf die Glaubwiirdigkeit der einzelnen Quellen stiitzen muss, bis das entscheidende Indiz vielleicht vorliegen wird. Aus dieser Erwligung ergibt sich die Annahme, dass die Datierung des Komponisten tatslichlich zutrifft.

Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«

Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange« 60 Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«Af Christian Vestergaard-Pedersen Denne sangcyklus er skrevet til Heise l i efteråret 1878 2. Sangene må have været færdige fra Drachmann's

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting

»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting 81»G0R DG REDE, BLV L YS Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik til Jægersborg kirke Carsten E. Hatting Midt i forrige århundrede blev det skik at holde gudstjeneste juleaften som en slags indledning

Læs mere

14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag

14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag 14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag 13.3 Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6-26.1 Arbejdsskadeforsikring, se også Erstatning

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Tolkning hvor og hvordan?

Tolkning hvor og hvordan? Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 3. udgave Samfundslitteratur Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 1. udgave, 1992 2. udgave, 1996 3. udgave, 2001 Samfundslitteratur, 2001 Tryk: Narayana Press,

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

En religiøs konstruktion bliver til: Del 1

En religiøs konstruktion bliver til: Del 1 En religiøs konstruktion bliver til: Del I Præsentation af og kritiske bemærkninger til Per Bildes En religion bliver til. En undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110.

Læs mere

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd Lilian Zøllner, Grethe Dyekjær, Paul Dyekjær, Agnieszka Konieczna Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd 2 Beskyttende og belastende forhold

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Behandling af døende. De svære beslutninger

Behandling af døende. De svære beslutninger Behandling af døende De svære beslutninger DET ETISKE RÅD 2002 Behandling af døende - de svære beslutninger DET ETISKE RÅD 2002 Behandling af døende -de svære beslutninger ISBN: 87-91112-19-2 Udgivet af:

Læs mere

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse

Retningslinjer for udformning af en voldgiftskendelse Af landsdommer Oliver Talevski og direktør for Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad Voldgiftsinstituttet modtager ofte forespørgsler om, hvordan man rent praktisk udformer en voldgiftskendelse. For at

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

TANKER OM IDENTITET OG SELV

TANKER OM IDENTITET OG SELV TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier

Læs mere

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD

GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING KOMMENTARER AF JAKOB S. ARREVAD Udgivet 5. juni 2014 3. udgave revideret. JAKOB S. ARREVAD HORTEN ADVOKATPARTNERSELSKAB 2014 Udgivet elektronisk, herunder på www.horten.dk Samlingen

Læs mere

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op?

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Kasper Bjering Søby Jensen, ph.d. studerende i matematikkens didaktik ved Roskilde Universitet I LMFK bladet 2/2012 bragtes artiklen Anvendelse og modellering

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE?

HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i Folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver Erling Andersen August

Læs mere

Samtalen...24. Indeksikalitet...28. Deiksis...29. Reparationer...31. Transaktionsanalyse...33

Samtalen...24. Indeksikalitet...28. Deiksis...29. Reparationer...31. Transaktionsanalyse...33 INDLEDNING...7 Indledning...8 Problemstilling...9 Afgrænsning...9 METODE...11 Opbygning af projektet...12 Projektets videnskabsteoretiske ramme...13 Hvilken status har den videnskab, vi bedriver?...14

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere