TILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Stagstedvej 38, 9460 Brovst

Transkript

1 TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Stagstedvej 38, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 18. oktober 2011

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 7 Beskyttelse af overfladevand Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Høring Udnyttelse af tilladelsen Andre tilladelser Offentliggørelse Klagevejledning Yderligere oplysninger Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 4: NH 3 -beregninger til naturpunkter Bilag 5a: 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer. Bilag 5b: 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer. Bilag 6: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet. Bilag 7: Bræmmekort Bilag 8: Nitratfølsomt område Bilag 9: Udredning omkring omregningsfaktorer for DE i mink 2

3 Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Stagsted Mink I/S har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Stagstedvej 38, 9460 Brovst. Baggrunden for ansøgningen er, at Stagsted Mink I/S ønsker, at udvide husdyrholdet af mink. Udvidelsen vil være fra 50 DE mink til 100 DE svarende til 3000 årstæver i mink. Der gives en 10 tilladelse idet dyreholdet svarer til 68,18 DE efter de gamle DEberegninger. Jvf Bek.nr 717 af 2. juli 2009, 3 stk. 5 foretages beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i DE, efter de hidtil gældende omregningsfaktorer for beregning af DE i bilag 1 til bekendtgørelse nr af 19. dec. 2006, hvis ansøgningen om tilladelse er indsendt til kommunen inden 1. aug Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte pelsdyr produktion fra 50 DE til 100 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Stagstedvej 38, 9460 Brovst, CVR.nr Vilkår 1. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af miljøtilladelsen på virksomheden. 2. Ændringer i ejerforhold eller ændringer i, hvem der er ansvarlig for driften, skal meddeles til kommunen senest 14 dage efter ændring har fundet sted. 3. Ejendommens maksimalt tilladte dyrehold er på 3000 årstæver, hvilket svarer til 100 DE med den gældende definition i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Såfremt definitionen af DE i fremtiden ændres, er det antallet af årstæver (3000 årstæver ), der udgør den maksimalt tilladte produktion af husdyr på ejendommen. 4. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 115,48 ha udspredningsareal, som fremgår bilag Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 151,8 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,31 DE/ha. 6. På bedriften skal der hvert år være 5,51 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle mil- 1 Lov nr af 20. december

4 jøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 7. Der skal anvendes sædskifte G10 på arealet (se bilag 8) Der skal hvert dyrkningsår etableres græs i vårbyg på 100 %, dvs. hele arealerne.arealet Disse græsarealer må i dette tilfælde samtidigt indgå i de lovpligtige efterafgrøder. Tilsynsmyndigheden (kommunen) skal hvert år kunne konstatere, at efterafgrøderne er etableret korrekt på hele det pågældende areal med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar det følgende år. Det er ansøgers ansvar, at etableringen er vellykket Der accepteres kun udlæg af græs i forbindelse med etablering af dækafgrøden dvs. udlæg af græs om foråret i vintersæd og udlæg efter høst af hovedafgrøden accepteres ikke. Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealet fra høst og frem til 1. februar. Sædskiftet må ikke indeholde bælgplanter. 8. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 9. Der skal ske arealoverførelse af jord fra matr.nr. 1a til matr. 1c således at bygningerne ligger på samme ejendom som den eksisterende bebyggelse. Afstandskrav til skel skal overholdes. 10. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. 1. Produktionen udvides fra 50 DE til 100 DE. 2. Udvidelsen finder sted i 2 nye 10 rækkede haller af 30 fag, se bilag De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 115,48 ha ejede og forpagtede arealer. 4. Ejendommen modtager husdyrgødning fra anden bedrift, svarende til 51,8 DE. 4

5 5. På ejendommen produceres der minkgylle svarende til 100 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) mink Fremtidig drift mink Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 6. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er en gyllebeholder på 1430 m³. 7. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,31 DE/ha. 8. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 1,69 Nitratklasse 2 113,8 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 115,48 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 2,28 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Brdr. Stagsted Mink I/S driver minkfarmen på Stagstedvej 38 sammen med de udspredningsarealer der er vist på bilag 3. Ud over dette har Niels Ove Stagsted, Stagstedvej 36 ammekvæg. Kommunen har givet en 10 tilladelse til Stagstedvej 36 d. 24. juni Det tilladte antal kvæg vil fortsat være det, der er angivet i 10 tilladelse fra d. 24. juni 2008, dybstrøelse fra kvæget indgår i vurderingen med alle udspredningsarealer, der nu er samlet og vurderet i en ny 10 tilladelse fra d. 18. oktober I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 6: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. nr. 8: Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af grundvandet. 5

6 nr. 9: Ligger husdyrbruget uden for fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttede naturarealer? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af naturen. nr.10: Ligger nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg uden for områder med landskabelig værdi eller værdifulde kulturmiljøer? Kommunens vurdering: Der er ansøgt om opførelse af 2 nye minkhaller på ejendommen matr.nr. 1c Stagstedgård, Lerup beliggende Stagstedvej 38, 9460 Brovst. Hallerne opføres nord for de eksisterende minkhaller på ejendommen og i umiddelbarnærhed til disse. Byggeriet omfatter 2 haller på hver ca m² og hallerne opføres i samme farve og materialevalg som den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Byggeriet opføres i en højde af maks. 8 m. Terrænet er skrånende fra vest mod øst, og byggeriet placeres i ca. kote 40. Helhedsplan 09 Byggeriet opføres i et område der i Helhedsplan 09 er udpeget som naturområde og særligt værdifuldt landskab. Plan vurderer, at byggeriet kan opføres i overensstemmelse med retningslinjerne i Helhedsplan 09. Dette er bl.a. på baggrund af: - De nye bygninger opføres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse og i samme materialevalg og stil som denne. - Det vurderes at bebyggelsen er en naturlig udvidelse af den eksisterende virksomhed. - Bebyggelsen på ejendommen vil fremover fremstå som samlet bebyggelse og ikke påvirke landskabet i uheldig grad. Opmærksomheden henledes på Helhedsplanens retningslinjer 13.3 og 13.4 om lysforurening. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. nr. 7: Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P- tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Når det gælder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug der skal have tilladelse, er udgangspunktet at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. Det vil sige, at husdyrbruget overholder den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.), som fastsætter minimumskrav til indretning af stalde, kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg, krav til opbevaring af gødning, ensilage, spildevand m.v., krav til indretning af afløb og til drift samt vedligeholdelse. 6

7 I den konkrete sag vurderes det, at der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. Minkfarmen er omfattet af Pelsdyr- og Husdyrgødningsbekendtgørelsen for så vidt angår opsamling, opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Men hensyn til opsamling af husdyrgødning er der flere muligheder for at opfylde kravet disse er beskrevet i den såkaldte fleksmodel i vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen, se nedenstående. Fleksmodellen Rendebredde Udmugnings Tilførsel af halm hyppighed > 36,5 cm Ugentlig Halm ad lib Ingen krav > 32 cm Ugentlig Halm ad lib 32 % > 32 cm Ugentlig Ingen krav 31 % > 32 cm 2 x ugentlig Ingen krav Ingen krav > 32 cm Ugentlig Halm ad lib + 0,2 kg Ingen krav > 28 cm Daglig Ingen krav Ingen krav > 28 cm 2 gange ugentlig Halm ad lib Ingen krav > 28 cm 2 gange ugentlig Ingen krav 32 % > 28 cm Ugentlig Halm ad lib 31 % > 28 cm Ugentlig Halm ad lib + 0,2 kg 32 % Proteinindhold i % af OE i uge Ansøger har valgt den mulighed i fleksmodellen, som er: > 32 cm 2 x ugentlig Ingen krav Ingen krav Uanset hvilken af de beskrevne metoder til opsamling af minkgødning, der anvendes er N- tabet sat til 1,65 kg N/tæve. Der er mulighed for at reducere N-tabet pr. tæve ved hyppigere udmugning, bredere gødningsrender, reduceret proteinindhold i minkfoderet og/eller anvendelse af ekstra halm under burene. Da der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden, vurderer kommunen, at det er BAT på den ansøgte ejendomme at vælge en hvilken som helst af fleksmodellens muligheder. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Natura 2000 vurdering Nærmeste Natura 2000 område ligger ca meter nord for minkfarmen. Det drejer sig om Habitatområde nr. 219 Lien med Underlien. En række arter samt habitatnaturtyper udgør udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura-2000 område, jf.bilag. 7

8 Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-område. Minkfarmens andel af den luftbårne N-belastning af de terrestriske habitatnaturtyper i Natura 2000 området vil være marginal og øget ammoniak-emmision som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniak-emission fra punktkilder på minkfarmen som følge af udvidelsen ikke vil forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området. Ammoniak-belastning af naturarealer 7 arealer: Ejendommen ligger ca. 420 meter nordvest for nærmeste 7 areal (overdrev) jf. naturpunkt 1. Der er tale om et overdrev på ca. 5 ha. Overdrevet vil modtage en merbelastning med luftbåren kvælstof på 0,38 kg N/ha/år samt en totalbelastning på 0,76 kg N/ha/år fra minkfarmen ved den ansøgte udvidelse af bedriften. Baggrundsbelastningen i området er 15,87 kg N/ha/år, hvorved den totale belastning af overdrevet vil blive 16,25 kg N/ha/år. Overdrevets generelle tålegrænse er i intervallet kg N/ha/år. Overdrevet vurderes at være væsentligt kulturpåvirket, og den aktuelle tålegrænse er beliggende i den høje ende af intervallet. Det vurderes ikke at den begrænsede merbelastningen forbundet med udvidelsen af den pågældende minkfarm vil medføre væsentlige ændringer i naturtilstanden af overdrevet, hvorfor der ikke stilles skærpede vilkår. 3 arealer: Der er i omegnen af ejendommen beliggende flere mindre engarealer, der vurderes at være væsentligt kulturpåvirket uden højere naturkvalitet, hvorfor de ikke vurderes at være sårbare overfor en mindre merbelastning med luftbåren kvælstof ved udvidelse af ejendommen. På den baggrund er der ikke foretaget beregninger på ammoniak-deposition på engarealerne. Cirka 750 meter nord for ejendommen er beliggende et moseområde (Drevelsig) jf. naturpunkt 2, der har karakter af overgangs-fattigkær for den sydligste del samt ekstremfattigkær for den nordligste del omgivet af hede. Kærenes naturtilstand vurderes at være god til høj, og naturtyperne er følsomme overfor næringsstofpåvirkninger med tålegrænser i intervallet kg N/ha/år. Moseområdet vil modtage en merbelastning med luftbåren kvælstof på 0,29 kg N/ha/år samt en totalbelastning på 0,58 kg N/ha/år fra minkfarmen ved den ansøgte udvidelse af bedriften. Baggrundsbelastningen i området er 15,87 kg N/ha/år, hvorved den totale belastning af overdrevet vil blive 16,16 kg N/ha/år. Den vurderes ikke at den begrænsede merbelastningen forbundet med udvidelsen af den pågældende minkfarm vil medføre væsentlige ændringer i naturtilstanden af mosen, hvorfor der ikke stilles skærpede vilkår. Cirka 330 meter nord for ejendommen er beliggende et overdrevsområde, jf. naturpunkt 3. Overdrevet er på ca. 2,2 ha og delt i to adskilte stykker. 8

9 Overdrevet vil modtage en merbelastning med luftbåren kvælstof på 0,47 kg N/ha/år samt en totalbelastning på 0,95 kg N/ha/år fra minkfarmen ved den ansøgte udvidelse af bedriften. Baggrundsbelastningen i området er 15,87 kg N/ha/år, hvorved den totale belastning af overdrevet vil blive 16,34 kg N/ha/år. Overdrevets generelle tålegrænse er i intervallet kg N/ha/år. Det pågældende overdrev fremstår i dårlig naturtilstand grundet væsentlig kulturpåvirkning fra markdrift, hvorfor det har en aktuel tålegrænse i den øvre ende af intervallet. Det vurderes ikke at den begrænsede merbelastningen forbundet med udvidelsen af den pågældende minkfarm vil medføre væsentlige ændringer i naturtilstanden af overdrevet, hvorfor der ikke stilles skærpede vilkår. Udbringningsarealer Indenfor mark 22 er der ét registreret fortidsminde i form af en gravhøj. Endvidere er mark mod nord umiddelbart grænsende til to fortidsminder i form af gravhøje. Der skal holdes den fornødne afstand til fortidsminderne i form af én to meter bræmme til foden af gravhøjene, hvor der ikke må foretages jordbearbejdning. Der er ikke indenfor udbringningsarealerne registreret beskyttede sten- og jorddiger. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur indenfor udbringningsarealerne. Der er i forbindelse med ansøgningen foretaget en række afklaringer af 3 status for arealer eller dele af arealer. De fleste arealer ligger i regionalt naturområde eller naturområde, mens arealerne 201, 202, 203 i jordbrugsområde jf. Helhedsplan 09 for Jammerbugt kommune. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af de enkelte planområder. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted nær minkfarmen eller udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der i nærområdet af den pågældende minkfarm kan være forekommende: Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Strandtudse Damflagermus 9

10 Sydflagermus Vandflagermus Jammerbugt Kommune vurderer at udvidelse af minkfarmen ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med udvidelsen af minkfarmen, der kan være til skade for bilag IV-arter. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,8 Ansøgt ,8 1,49 1,31 Det samlede udbringningsareal er 115,48 ha. Der er ansøgningen angivet, at der skal benyttes sædskiftet G10 (4,04 ha). På resten af arealerne benyttes referencesædskiftet S4 (109,76 ha). Der er stillet vilkår om brug af sædskifte G10. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (99 %), mens et areal afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Tranum Å og Slette Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 6. 10

11 Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (113,8 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (1,69 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 65,3 % af harmonikravet (0,973 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 65,9 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes sædskifte S6 (4,04 ha) og efterafgrøder på 5,51 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 65,9 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 65,4 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde og sædskifte, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (115,48 ha). 113,8 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 13,71 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 8,1 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -3,2 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Telling Å på strækninger af tilsammen meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende (>12 ) umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Der er en del af arealerne, der er skrånende (>6 ) ned mod vandløbet. Der gøres opmærksom på, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på disse arealer inden for en afstand på 20 meter fra vandløbets kant i henhold til Bek. nr af 19/ om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: 11

12 Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 113,8 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes om det enkelte projekt og/eller den evt. kumulative effekt i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-området. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 65,9 kg N/ha i forhold til nudrift 65,4 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er beregnet til 57,6 kg N/ha. Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,01 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for kvælstofbidraget. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ effekt, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I bilag ses begrundelsen for vurderingen. Fosforoverskuddet stiger fra -3,2 kg P/ha/år til 8,1 kg P/ha/år. Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 88 %). Det vurderes på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområdet væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Der er 1,68 ha af bedriftens arealer, der afvander til Skagerrak. Udbringningsarealerne afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 12

13 Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Godt 2 af de 4 ha af udbringningsarealet 32-1 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Tingskov/Brovst). Arealerne er registreret som nitratfølsomme i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet sårbarhedskortlægning for grundvandsressourcen, og der er derfor heller ikke udarbejdet indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelsen om godkendelse af husdyrbrug 3 ) gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er foretaget zonering (og dermed heller ikke udarbejdet indsatsplan), kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. l i efter-situationen. Der var i en tidligere version fejl i ansøgningssystemets beregning af merudvaskningen fra rodzonen, således at både totaludvaskningen og merudvaskningen beregnedes til 61 mg nitrat pr. liter. Det var således ikke muligt for Jammerbugt Kommune at vurdere om kravet om ingen merudvaskning var overholdt. For at fremme sagens behandling valgte ansøger at projekttilpasse med G10-sædskifte på det pågældende areal. Det var Jammerbugt Kommunes vurdering uden den vanlige beregning fra ansøgningssystemet, at dette sædskifte med stor sandsynlighed ville sikre overholdelse af kravet om ingen merudvaskning. Da ansøgningen indsendtes igen med projekttilpasningen, beregnede ansøgningssystemet en totaludvaskning på 39 mg/l og et fald på 41 mg/l. Kommunens vurdering var således i overensstemmelse med ansøgningssystemets efterfølgende beregninger. Ansøger er gjort opmærksom på at en mindre projekttilpasning formentligt vil kunne accepteres, men har i betragtning af arealets størrelse valgt at fastholde det ansøgte, så sagen ikke forsinkes yderligere. Projektet overholder således lovens generelle beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme område/osd af ansøgningssystemet er udregnet til væsentligt under 50 mg/l. Imidlertid kan kommunalbestyrelsen meddele afslag, hvis det vurderes, at der med det ovennævnte beskyttelsesniveau i bilag 3 eller de efter stk. 2 og 4 fastsatte vilkår vil være en væsentlig miljøvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Jammerbugt Kommune har i betragtning af det beskedne areal helt i udkanten af OSD-området vurderet, at der ikke er behov for yderligere særlige vilkår til beskyttelse af drikkevandsinteresserne i området. 3 Bilag 3 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts

14 Vurderingen bygger mere detaljeret på følgende: Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Oplysningerne om geologien og grundvandskemien i nærområdet er sparsomme, idet der kun er få boringer, heraf en enkelt (DGU ) drikkevandsboring. Oplysninger fra de tilgængelige boringer 4 viser at kalken generelt er overlejret af mere end 30 meter sand, hvori der forekommer en del ler af varierende tykkelse 5. Leret er ikke sammenhængende over større områder. Der er et moderat forhøjet nitratindhold i den nærmeste drikkevandsboring (DGU ). Grundvandsstrømmen i det primære magasin i området er 6 overordnet fra vest mod øst, med en svag nordøstvendt tendens lokalt.. Der er m fra udbringningsarealerne til det nærmeste aktive indvindingsopland for almen vandforsyning (Aalegaarde Vandværk mod vest dvs. mod grundvandsstrømmen), mens der er mere end 4 km til de nærmeste indvindingsoplande mod øst (dvs. med grundvandsstrømmen) ved Brovst. Generelt er risikoen for nedsivning af nitrat fra rodzonen til grundvandet høj i nærområdet, da der ikke er store samlede forekomster af beskyttende jordlag. Der er således også nitrat i DGU ). Det er imidlertid Jammerbugt Kommunes vurdering, at en eventuel nedsivning fra det nitratfølsomme areal er uden betydning for den fremadrettede kvalitet af drikkevandsressourcen i OSD-orådet. Fremtidens drikkevand trues således ikke af projektet. Vurderingen har baggrund i det meget lille areal (<3 ha) i udkanten af OSD-området kombineret med at grundvandsstrømmen fra arealerne går på langs med eller ud af OSDområdet. Med de ovenfor skitserede afstande til aktive indvindingsområder påvirker projektet heller ikke nuværende almene indvindinger. Jammerbugt Kommune stiller således kun fastholdende vilkår af hensyn til overholdelsen af lovens generelle beskyttelsesniveau. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 7. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. 4 DGU nr 24.36, 24.37, 24.38, 24.39, 24.40, A, , , , , Fra o til 15 meters tykkelse 6 ifølge potentialekort udarbejdet af Naturstyrelsen Aalborg (da Miljøcenter Aalborg) i forbindelse med gebyrkortlægningen i Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 overholdes. 14

15 Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra denne afgørelses meddelelse. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser herunder f.eks. anmeldelse efter 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 8 (byggetilladelse) - er ikke omfattet af denne afgørelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Hanbo Bladet d. 18. oktober Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 15. november 2011 ved kontortids ophør. 8 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold. Bekendtgørelse nr af 19. december

16 Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte på tlf.: eller sende en til evl@jammerbugt.dk Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team miljø Jammerbugt kommune Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Brdr. Stagsted Mink I/S, Stagstedvej 38, 9460 Brovst Landbonord, att.: Mikael Pedersen mpe@landbonord.dk Niels Ove Stagsted, Stagstedvej 36, 9460 Brovst Knud Olav Christiansen, Stagstedvej 45, 9460 Brovst Kopi med kortbilag sendt til: Landbonord, att.: Mikael Pedersen mpe@landbonord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dn@dn.dk DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund nb@ferskvandsfiskeriforening.dk 16

17 Bilag 1: Lokalisering 17

18 Bilag 2: Skitse over ejendommens bygninger 18

19 Bilag 3: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 19

20 Bilag 4: NH 3 -beregninger til naturpunkter 20

21 Bilag 5a: 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer. 21

22 Bilag 5b: 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer. 22

23 Bilag 6: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 9 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). 9 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 23

24 Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra DE til DE 10. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande i bl.a. Jammerbugt Kommune ( ). Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Nibe-Gjøl Bredning Langerak Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 11 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 12. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 13 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 14, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 15. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig d. 3/ Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 12 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 14 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 15 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 24

25 evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 16. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 17 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 18. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 16 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 17 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 18 Se 25

26 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 19. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 20. Jf. Basisanalysen 21 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 23 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 24 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 25 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. 19 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 22 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 23 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 24 Se 25 Se side 36 i Markager et al (2006) 26

27 For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 26. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 27. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 28 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 29. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 30. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, 26 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 27 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 28 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 29 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden

28 hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 31. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 32 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 33 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget 31 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 32 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 33 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 28

29 knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 34, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 35 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 36, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 113,8 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. 34 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 35 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 36 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 29

30 Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra DE til DE altså en stigning på ca. 2,5 %. Miljøstyrelsen har med notat af 28. februar 2011 angivet, at der ved vurderinger kan ses bort fra stigninger under 5 %, da der er en usikkerhed på CHR-dataene på 5 10 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet til Bejstrup Løb og Nibe-Gjøl Bredning. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 37 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af kvælstofbidraget fra det ansøgte projekt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Reduktionspotentialet er fundet ud fra reduktionspotentialet i det givne opland ( For hele oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er reduktionspotentialet beregnet til 53 %. Standardudvaskningen er skønnet/beregnet vha. standardværdier (Sandjord = 78 kg N/ha/år og lerjord 47 kg N/ha/år) Natura 2000 område Opland til Natura 2000 området, ha Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha Reduktionspotentiale i opland til Natura 2000-område (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 53 Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år I alt fra opland, kg N/år Det ansøgte Reduktion i vandløbsopland, pct. 62 Areal til udspredning, ha 113,8 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 8,3 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 359 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0,01 Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,01 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 38 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. 37 Indtil d. 1. marts Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 30

31 I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning i forhold til nudrift. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -3,2 kg P/ha/år til 8,1 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 113,8 Overskud, kg P/ha/år 8,1 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 3,2 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 4 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,02 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 39 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 40. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 88 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. 39 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 40 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 31

32 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr

33 Bilag 7: Bræmmekort 33

34 Bilag 8: Nitratfølsomt område 34