HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge gulve og lofter 02 Temperaturfaktor "b faktor" 14 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 17 Anden rumopvarmning 17 VARMEFORDELINGSANLÆG 20 Varmerør 20 VARMT OG KOLDT VAND 27 Varmt vand 27 Varmtvandsrør 31

3 BYGNINGSDELE VÆGGE GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: Beskrivelse af flader med varmetab Transmissionsareal Transmissionskoefficient, U. Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: Vægge Gulve Lofter. Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for sae etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. F.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. Transmissionskoefficient U værdi, W/m²K Ved besteelsen af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner for bygninger opført før 1980 skal der foreligge et klart og entydigt grundlag. Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale eller en destruktiv undersøgelse. Der kan dog ikke foretages destruktiv undersøgelse, hvis bygningsejeren eller rekvirenten af energimærkningen ved indgåelse af aftale om energimærkningen har gjort klart, at dette ikke må finde sted. Hvis dette er tilfældet, og der ikke foreligger bygningstegninger, hulmursattester eller andet materiale, skal konsulenten anlægge en faglig vurdering ud fra opmålinger, visuel inspektion og byggestil ved opførelsestidspunktet. For bygninger opført efter 1980 kan der tages udgangspunkt i gældende bygningsreglement for bygningens opførelsesår. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvad vurderingen bygger på, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. Måltagning arealer, m2 For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS

4 Tabeller 1 Træbjælkelag mod loftrum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,90 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 Træ / bjælker 100 Træ på bjælker 150 1,50 Brædder på bjælker med lerindskud 1,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,60 Brædder på bjælker med 50 isolering 0,38 Brædder på bjælker med 100 isolering 0,30 Brædder på bjælker med 150 isolering 7 Isolering 200 0,20 Etageadskillelse med 200 isolering 8 Isolering 250 0,13 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,11 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,21 11 Bjælkelag 50 0,58 12 Bjælkelag 100 0,36 13 Bjælkelag 150 0,28 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod loftrum Beskrivelse u værdi Note Beton 3,26 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,23 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,77 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Fladt tag Beskrivelse u værdi Note 3

5 Beton 3,39 Betonetageadskillelse cm tyk Beton ,77 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Hule/tunge ydervægge Nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm hul, uisoleret 1,50 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, bagmur T cm hul efterisoleret granulat 0,78 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda værdi cm hul efterisoleret brændte klinker 0,80 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udnmuring. Ydervæggen er efterisoleret med brændte klinker (Løs Lecanødder) Lambda værdi cm hul isoleret 0,74 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. 10% kuldebro. Isolering lambda 34 (A murbatts) 5 30 cm Tung BR61 BR72 0,92 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til F.eks. Tegl som ydervæg luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede cm Tung BR granulat 0,37 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til 1979 uden hulmursisolering, er efterisoleret med granulat lamda 45. F.eks. Tegl som ydervæg 75 granulat og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur cm hul mur uisoleret 36 cm hul mur efterisoleret ca 35 cm 10% udmuring 1,32 36 cm hul mur uisoleret, med 10% kuldebro 0,58 0,52 36 cm hul mur med 10% kuldebro. Efterisoleret med hulrumsgranulat, lambda cm hulmur isoleret med ca. 130 isolering og 10% kuldebro. Isoleret med A batts lambda 34 4

6 tegl letbeton 0,22 36 cm hulmur isoleret med ca. 130 isolering. Ydervæg tegl, 125 A batts og 110 klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravet i bygningsreglement på opførelsestidspunktet 11 ca. 40 cm teglydervæg 0,16 Tegl, 200 isolering og tegl (eller beton/letbeton) som indermur Massive ydervægge nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Bindingsværk 2,21 Bindingsværk ½ sten med 15% træ 2 12 cm tegl 2,76 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 3 12 cm tegl ,66 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 4 12 cm tegl ,39 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med 5 12 cm tegl ,27 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 150 isolering, afsluttende med 6 12 cm tegl ,21 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 200 isolering, afsluttende med 7 12 cm tegl ,17 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 250 isolering, afsluttende med 8 12 cm tegl ,15 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 300 isolering, afsluttende med 9 1/1 sten 1,79 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) cm tegl ,59 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 11 1/1 sten , cm tegl 1,26 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med 35 cm massiv teglmur, T1800 i formur og T1600 i bagmur 5

7 13 36 cm tegl ,52 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med cm tegl ,33 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 isolering, afsluttende med cm tegl 1,05 47 cm massiv teglydervæg 16 2 sten ,48 48 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm tegl ,31 49 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letbeton 1,00 19 cm letbetonydervæg cm letbeton ,47 20 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,31 21 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letbeton 0,70 29 cm letbetonydervæg cm letbeton ,39 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,28 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm beton over jord 3,41 30 cm betonydervæg cm beton over jord ,40 30 cm betonydervæg efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm klinkebeton over jord 0,65 30 cm letklinkebeton ydervæg cm klinkebeton o.j ,24 30 cm letklinkebetonvæg, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm massiv tegl 1,51 30 cm massiv tegydervæg T1800 i for og bagmur (anvendes saen med 30 cm hul ydervæg for den massive del) 6

8 Lette ydervægge og kvistflunke nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Let uisoleret 1,63 2 Let 50 0,59 3 Let BR (70 ) 0,45 4 Let , Skalmur bekl. Skalmur isolering 0,21 0,15 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, uisoleret 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, ca. 50 isolering Ydervæg med ca. 100 stolpeskelet og ca. 75 isolering Let ydervæg med isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i bygningsreglement på opførelsestidspunktet Skalmur med 2x95 isolering, indvendig beklædt med gipsplade Skalmur med 3x95 isolering, indvendig beklædt med gipsplade Kælderydervægge mod jord, hvor kældergulv er mere end 2 m under terræn nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm beton* 0, cm beton ,44 30 cm betonkælderydervægge. Hele ydervæggen er mod jord* 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med 3 30 cm beton ,30 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med 4 30 cm beton ,23 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 150 isolering, afsluttende med 5 30 cm beton ,18 30 cm betonkælderydervæ gge efterisoleret med 200 isolering, afsluttende med 6 30 cm klinkebeton 0,51 30 cm klinkebeton kælderydervægge 7 30 cm klinkebeton ,32 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med 8 30 cm klinkebeton ,24 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med 9 30 cm letklinke beton ,19 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 150 isolering, afsluttende med 7

9 10 30 cm letklinke beton ,16 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 200 isolering, afsluttende med cm klinkebeton 0,46 35 cm klinkebeton kælderydervægge cm klinkebeton ,30 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm klinkebeton ,23 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm letklinke beton 0,43 39 cm klinkebeton kælderydervægge cm letklinke beton ,29 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm letbeton ,22 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med * For kælderydervægge af 30 cm beton med kun 1 m højde mod jord er u værdien for delen mod jord 1,1 W/m² K. Ved udvendig efterisolering skal der anvendes 10% mere isolerings tykkelse Væg mod uopvarmet rum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 12 cm tegl 2,21 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 2 12 cm tegl ,59 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 3 24 cm tegl 1,54 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 4 24 cm tegl ,53 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 isolering, afsluttende med 5 10 cm letbeton 1,23 10 cm letbeton (Gasbeton) 6 10 cm letbeton ,51 10 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50, afsluttende med 7 19 cm letbeton 0,76 19 cm letbeton (Gasbeton) 8 19 cm letbeton ,40 19 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50, afsluttende med 8

10 9 29 cm letbeton 0,53 29 cm letbetonydervæg cm letbeton ,33 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 isolering, afsluttende med cm beton 3, cm beton ,69 10 cm betonvæg med 50 isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2, cm beton ,67 19 cm betonvæg med 50 isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2,61 30 cm betonvæg cm beton ,65 30 cm betonvæg efterisoleret med 100 isolering, afsluttende med cm massiv tegl 1, cm hul, uisoleret 1,24 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul efterisoleret 0,43 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul isoleret 0,38 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur uisoleret 1,41 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 7,5 cm hulrum, uisoleret. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur efterisoleret 0,68 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 75 isoleret hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 23 let uisoleret 2,07 24 Let 50 0,68 25 Let 75 0,49 26 Let 100 0,39 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, uisoleret Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 50 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 75 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 100 isolering 9

11 27 Let 150 0,27 28 Let 200 0,21 29 Let 250 0,17 30 Let 300 0,14 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 150 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 200 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 250 isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 300 isolering Tabeller 2 Træbjælkelag mod krybekælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,89 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,51 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,13 4 Træ / bjælker 50 0,62 5 Træ / bjælker 100 0,38 6 Træ på bjælker 150 0,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering Brædder på bjælker med 50 isolering. Brædder på bjælker med 100 isolering. Brædder på bjælker med 150 isolering. 7 Isolering 200 0,23 Etageadskillelse med 200 isolering. 8 Isolering 250 0,19 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,14 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,08 11 Bjælkelag 50 0,55 12 Bjælkelag 100 0,39 13 Bjælkelag 150 0,31 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod krybekælder Beskrivelse u værdi Note Beton 3,50 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,14 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 1,04 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk 10

12 Træ på beton 0,96 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,64 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton ,45 Træ på strøer med 50 isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Træbjælkelag mod kælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,64 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 Træ / bjælker 100 Træ på bjælker 150 1,26 Brædder på bjælker med lerindskud 1,09 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,67 Brædder på bjælker med 50 isolering 0,40 Brædder på bjælker med 100 isolering 0,29 Brædder på bjælker med 150 isolering 7 Isolering 200 0,22 Etageadskillelse med 200 isolering 8 Isolering 250 0,18 Etageadskillelse med 250 isolering 9 Isolering 300 0,14 Etageadskillelse med 300 isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,18 11 Bjælkelag 50 0,50 12 Bjælkelag 100 0,36 13 Bjælkelag 150 0,27 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 isolering mellem bjælker Massivt dæk mod kælder Beskrivelse u værdi Note Beton 2,3 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,55 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 0,91 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk 11

13 Træ på beton 0,71 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton ,59 50 isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Beton , isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton ,42 Træ på strøer med 50 isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Terrændæk nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Gulv mod jord 1,00 Trægulv på strøer/bjælkelag på jord 2 Linoleum/beton 0,70 Linoleum/vinyl på beton direkte mod jord. 3 Linoleum beton 20 cm Leca 0,44 Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ beton, 20 cm Leca 0,34 Trægulv med strøer på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 5 Træ/vinyl med 50 isolering 0,20 Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 isolering + 15 cm letklinker 6 Gulv med 75 isolering 0,18 Terrændæk med 75 isolering + 15 letklinker 7 8 Gulv med 150 isolering Gulv med 200 isolering 0,17 Terrændæk med 150 isolering 0,14 Terrændæk med 200 isolering Kældergulv nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Beton/jord 0,48 Betonkældergulv mod jord 2 trægulv beton/jord 0,41 Trægulv på beton mod jord 3 Træ/tæppe beton 20 cm Leca 0,24 Trægulv på beton med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ/vinyl med 50 isolering 0,20 Trægulv på beton med ca. 50 isolering mellem strøer isolering 0,19 Kældergulv med 100 isolering isolering 0,17 Kældergulv med 200 isolering 12

14 Ældre bygninsgreglementers krav til U værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til ) BR 82 BR S 85 BRS BR 95 og BR S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord Ydervægge < 100 kg/m² 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40 0,35 0,3 0,4 0,3 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag Yderdøre, porte og lee 0,15 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0,4 0,2 0,25 0, ,8 2 1,8 Vinduer 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 13

15 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overenssteelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. b faktoren mellem opvarmet og uopvarmet rum skal altid beregnes, se dog underafsnittet Undtagelser. For tekniske installationer anvendes "ruets b faktor. Registrering Såfremt transmissionskoefficienter for vægge og vinduer med uopvarmet rum er større end kravene i bygningsreglement 1982, kan tabellerne i dette afsnit anvendes. Er transmissionskoefficienten lig med eller mindre end kravene i BR 82 kan b faktor 0,7 anvendes. Det anbefales at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Registreringer ved beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestees: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås saen) For besteelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på sae måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprograer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 14

16 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendoen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,9 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,5 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 15

17 Termovinduer i lager ,00 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 16

18 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering <p align="left">hvis bygningen har anden rumopvarmning, registreres det. Der skelnes mellem:</p> <ul> <div align="left">direkte el til rumopvarmning:</div> <ul> <div align="left">elradiatorer</div> <div align="left">elvarmeslanger</div> <div align="left">elopvarmet olieradiatorer</div> <div align="left">elstrålevarmere.</div> </ul> <p align="left"> </p> </ul> <p align="left">andre opvarmningskilder som:</p> <ul> <div align="left">brændeovne (pejse, konvektorovne, træpilleovne)</div> <ul> <div align="left">gasstrålevarmere</div> <div align="left">gasovne</div> <div align="left">koksovne (kakkelovne)</div> <div align="left">petroleumsovne</div> <div align="left">oliekaminer og kaloriferebrændere.</div> </ul> </ul> <p align="left">det registreres om der er supplerende varmekilder i bygningen. </p> <p align="left"> <strong>der skelnes mellem</strong>: </p> <ul> <div align="left">direkte el til rumopvarmning</div> 17

19 <div align="left">brændeovne, gasstrålevarmere og lignende.</div> </ul> <p align="left">i lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type.</p> Andel af etageareal <p align="left">det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til om isolerings og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen.</p> <p align="left">areal andelen angives som et decimaltal i intervallet 0 1.</p> Direkte el til rumopvarmning <p align="left">installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen.<br>det skal beregnes hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med direkte el. Data fremskaffes ved:</p> <ul> <div align="left">opmåling på stedet</div> <div align="left">opmåling på tegninger, hvis de steer overens med de aktuelle forhold.</div> </ul> <p align="left">areal andelen angives som et decimaltal i intervallet 0 1.</p> <p align="left">ved direkte el forstås fastmonterede el radiatorer og el paneler.</p> <p align="left">såfremt der er direkte el til opvarmning skal husets oplyste ELforbrug fratrækkes normaltforbruget. Se under El.</p> Andre opvarmningskilder <p align="left">installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen.</p> <p align="left">i de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:</p> <ul> <div align="left">virkningsgrad</div> <div align="left">luftstrømsbehov</div> <div align="left">andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde.</div> </ul> <p align="left">luftstrømsbehovet registreres for hvert areal hvor der benyttes anden opvarmningskilde.</p> <p align="left">for traditionelle brændeovne og pejse m.v. vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. Hvis forbrændingsluften tilføres direkte udefra, skal luftstrømsbehovet ikke medregnes. For for eksempel gasstrålevarmere vil der være et behov for aftræk af forbrændingsluft.</p> <p align="left">data til beregning af luftstrømsbehov kan findes:</p> <ul> 18

20 <div align="left">i varmekildens driftsvejledning</div> <div align="left">via fabrikant/leverandør</div> <div align="left">ved at antage luftstrømsbehov 0,5 l/s*m² i det areal som dækkes.</div> </ul> <p align="left">ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet, hvis sidstnævnte er større end halvdelen af ventilationen i zonen.</p> <p align="left">bemærk eventuel anden ventilation i sae zone, idet der kan være forskel på situationen med og uden, hvilket man i så fald skal korrigere for.</p> Tabeller <p align="left"> <strong>virkningsgrad for ovne</strong> </p> <p> <table style="width: 100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"><colgroup><col width="238"><col width="140"></colgroup> <tbody> <tr class="rowdarkgrey"> <td height="26" width="238"><p align="left"><strong>type</strong></p></td> <td width="140"><p align="center"><strong>virkningsgrad</strong></p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">petroleumsovn</p></td> <td><p align="center">0,8</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">oliekamin</p></td> <td><p align="center">0,8</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">gasradiator fast</p></td> <td><p align="center">0,85</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">kakkelovn</p></td> <td><p align="center">0,5</p></td></tr> <tr height="20"> <td height="20"><p align="left">åben pejs</p></td> <td><p align="center">0,3</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">brændeovn uden certificering</p></td> <td><p align="center">0,5</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">brændeovn med certificering</p></td> <td><p align="center">0,8</p></td></tr> <tr height="26"> <td height="26"><p align="left">masseovn</p></td> <td><p align="center">0,8</p></td></tr></tbody></table> </p> 19

21 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er soerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk soerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er soerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret d. 19. september Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved besteelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg Varmerør 2 streng kælder 20

22 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m 21

23 Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg Varmerør 1 streng kælder I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter 22

24 I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Varmetab Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer eller ved hjælp af tabeller. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprograer. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den sae som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 23

25 Varmetab fra stålrør i W/m K isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper 24

26 Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg Indendørstemperatur korrektion 0 C +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den sae som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 25

27 26

28 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand individuelle vandvarmere varmt vands rør Forbrug af varmt vand Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder. Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget. Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller spareperlatorer til brusere og badekar. Boliger med højt forbrug mangler typisk brugsvandscirkulation og har badekar og/eller brusearmaturer uden termostatfunktion eller vandbegrænsning. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmt og koldt vand Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på sae måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter type og isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen 27

29 evt. årligt forbrug af varmt vand. Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder traditionelt isoleret varmtvandsbeholder varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder). Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres, om varmtvandsbeholderen er elopvarmet og om denne funktion benyttes konstant eller periodevis. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Varmetab fra varmtvandsbeholder Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension 28

30 antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab gennemsnitlig isoleringsstand. Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. El tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el tracing. Effekten på el tracingen registreres. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 PUR 50 PUR Isolering Ingen ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5,4 29

31 ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 30

32 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Registrering Registreringen skal omfatte varmtvandsrør med konstant varmetab (hvor der f.eks. er en varmtvands cirkulationspumpe, varmeveksler, kombipumpe eller eltracing). Varmetab fra rør Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprograer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved besteelse af varmetabet fra rørene. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering Diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K Isolering Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 31

33 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 va W/m W/m W DN 20 DN 25 DN 32 DN 40 DN 50 DN 65 DN 80 DN 100 DN 125 DN , ,1 4,3 33, ,4 5,2 42, ,5 5,3 48, ,5 6,1 60, ,2 3,8 76, ,4 8,0 88, ,0 8,3 114, ,0 8,8 139, ,6 10,2 168, ,5 12,1 Opmåling af rør Rørstrækninger opmåles samlet, da de har sae temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør: 32

34 Opmåling varmerør Brugsvand: Varmt brugsvand i uopvarmede kæler = husets længde + ½ x husets bredde x antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + ½ x 8,4 x 5 m= 49 m Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2. Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter. 33

35 Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22. For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på sae måde. Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand. Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0. Tekst redigeret d. 1. oktober Se ændringer her: Præciseringer > Varmtvandsrør 34