Ekstraordinær konference for tjenestestedschefer 10. maj 2005

Transkript

1 Ekstraordinær konference for tjenestestedschefer 10. maj Velkommen til X-Tjenestestedskonference - den sidste X-konference i en række af forligsmøder. Når det bliver det sidste i denne del af processen, så er det jo selvsagt fordi, at vi nu er nået til det tidspunkt, hvor FKO implementeringsdirektiv skal sendes på gaden => og dermed er affarende plads sat ud i søkortet. Jeg skal være ærlig og sige til jer, at jeg ved, at flere medarbejdere har betænkeligheder over det nye og stærkere forsvar. Jeg er også klar over, at jeg ikke kan overbevise tvivlerne med en bunke dias eller gennem en talestrøm af ord. De bliver nemlig først overbevist, når de ser flere aktiviteter ved enheder, flere soldater i garnisonerne og det nye materiel bliver taget i brug. Først dér får alle - også tvivlerne - det synlige bevis på, at vi valgte rigtigt, da vi besluttede os for at omlægge Forsvaret i en grad, der ikke er set i mange generationer. Jeg får mange positive tilbagemeldinger på mine besøg i missionsområderne. Fra mit seneste besøg i bl.a. Irak er det mit klare indtryk, at den operative logistik virker meget tilfredsstillende og at de danske soldaters motivation er i top. Soldaternes thumbs up er for mig et synligt bevis på, at vi er på rette kurs. Målet er fastlagt nu og kursen mod målet er udstukket. Implementeringsdirektivet kommer på gaden meget snart, vel at bemærke et direktiv, der er i økonomisk balance både periodiseret og i slutmålet, og et direktiv, der indeholder de samme operative kapaciteter i slutmålet, som er udstukket politisk i forligsteksten. Altså et forsvar i balance. Men der skal ikke meget til at bringe ubalance. Lad mig blot nævne dollarkursen og olieprisen. En stigning i dollarkursen og/eller i olieprisen vil bringe ubalance i økonomien, hvorfor jeg som ansvarlig chef har pligt til atter at bringe balance i systemet. Som sagt er vi nu kommet til et tidspunkt i denne proces, hvor målet er i gaffel og vi kan iværksætte virkningsskydning => nu må vi have direktivet og det tilhørende ÅPGRM 2005 ud, så vi i stedet bruger kræfterne på, at projektstyregruppe-processen (det vi i sidste forlig kaldte implementeringsstyregruppe-processen) holdes på sporet, så vi når slutmålet til tiden og til prisen. 1

2 Dagsorden Indledning Styring Slutmålsøkonomi Kapacitet til internationale operationer Personelforhold Udvikling inden for variable ydelser og materieldrift Lønforhold mv. 2 2

3 Den absolutte styring i det nye forlig - Fastholdelse af balance mellem mål og midler IMPL OMK IMPL OMK IMPL OMK FEP FIP FEP FIP FEP FIP FMP1 FMP2 Implementerings- Interesse i gamle forlig FMP1 FMP2 FMP1 FMP2 Drift Drift Implementerings- Interesse i nyt forlig Drift Forkortelser er forklaret i noter. 3 I de tidligere forlig berørte forligsøkonomien kun dele af Forsvarskommandoens (FKO) samlede økonomi fokus i forligsimplementeringen var derfor også primært rettet mod de ressourcemæssige forhold, der var direkte omtalt i forligsaftalen. I det nye forlig er der på grundlag af bar marks -tilgangen foretaget en nyberegning af samtlige ressourceområder og derfor dækker forligsimplementeringen også hele FKO struktur og økonomi. Den fulde styringsinteresse medfører, at det bliver muligt at fastholde balancen mellem mål og midler inden for en fast ramme, da alle ændringer af udgiftsposterne træder tydeligt frem. Dette er tillige en nødvendighed for en stram og korrekt styring af de betydelige omlægninger af FKO strukturer. Forkortelser: IMPL OMK, implementeringsomkostsninger FEP; Forsvarets etablissementsplan FIP, Forsvarets infratrukturplan FMP, Forsvarets materielplan 3

4 Implementering Danske kroner + 4% Total budget -4% År Implementeringsudgifter Afviklende struktur Ny struktur 4 Implementeringen af forliget sker i to strukturer den første er den afviklende struktur (blå), og den anden er den opbyggende struktur (rød). Der ses en indbyrdes sammenhæng således at opbygningen afhænger af, hvor hurtigt den afviklende struktur kan lukkes. Sideløbende hermed skal der i den samlede økonomi afholdes udgifter til implementering (grøn). Den samlede årlige ramme fremgår af finansloven, idet forligsaftalen åbner mulighed for en 4%-overførselsadgang mellem de enkelte år i forligsperioden. 4

5 Styring undervejs i implementering Nulsumsspil Mere mindre = 0 Mere = mindre 5 Styringen undervejs I forligsperioden er et nulsumsspil hvilket betyder, at merudgifter på et område skal udlignes på et eller flere andre områder. Tilsvarende gør sig gældende for evt. mindre udgifter, der I så fald vil give mulighed for at styrke andre områder. 5

6 Styring i praksis Sondring mellem engangsvirking og permanent virkning Behov Styringmetode Engangsbehov Engangsstyring Permanent behov Permanent styring 6 Det detaljerede grundlag, som forsvarsforliget er bygget på, sætter Forsvarskommandoen i stand til at styre Forsvarets økonomi proaktivt, idet afvigelser (store som små) bliver identificeret og sætter Forsvarskommandoen i stand til hurtigt at anvise løsningsforslag, så balancen undervejs og i forhold til slutmålet for Forsvarets struktur fastholdes. Denne form for styring vil fortsætte hen over forliget. Forsvaret har overblik over økonomien; Både den langsigtede økonomi og den løbende driftsøkonomi. Netop derfor kan og bliver der hele tiden justeret i planerne - også økonomisk - for at optimere ressourceanvendelsen. Der kan i løbet af forligsperioden ske politisk besluttede ændringer til slutmålet (fx hvis der kommer nye prioriterede opgaver til med dertil hørende behov for operative kapaciteter), hvilket i så fald også vil give anledning til tilpasninger og evt. bortfald af lavere prioriterede kapaciteter. Netop på grund af den iboende dynamik er der indbygget en revurderingsklausul i forligsteksten, hvorefter politikerne løbende skal gøres bekendt med Forsvarets kurs og evt. behov for tilpasninger og ændringer. 6

7 Processen bag Forsvarsforliget JUN 2003 Strategiskifte AUG 2003 Projektgrupper oprettes DEC 2003 Skitse Konsolideres JUN 2004 Forliget indgås Forsvarskommandoens implementeringsgrundlag for aftalen om Forsvarets ordning af 10. juni NOV 2003 Termin for udarbejdelse af projektskemaer VF TJ: værnsfælles tjeneste FMN: Forsvarsministeriet JAN/FEB 2004 Ekstern konsulentundersøgelse (VF TJ) "EFTERÅR" Konsolidering gennemføres DEC 2004 Konsolideringsplan godkendt MAR 2005 Endelig implementeringsskrivelse fra FMN 7 Fokus på den kapacitetsbaserede tilgang ved rationalisering og effektivisering af stabs- og støttestrukturen til fordel for operative, deployerbare kapaciteter. Ønsket om at opstille færre men mere kapable og helstøbte kapaciteter ( leaner but meaner ). K-notatet det militærfaglige bud på et grundlag for Regeringens oplæg til Forsvarsforliget. Over 50 projektgrupper oprettes. Projektarbejdet udføres på NIV II (operative kommandoer(oko er) samt materielkommandoer(mak er) m.fl.). Opgave: Definer slutmål for Forsvarets (FSV) transformation. Forsvarsforliget indgås i JUN 2004 og indeholder en yderligere justering af det militærfaglige oplæg. På denne baggrund revideres projekterne. Slutmålskonsolidering påbegyndes og kulminerede med en samlet bearbejdning oktober måned FKO afleverede sit militærfaglige bud på en implementeringsplan 1 november til FMN der efterfølgende behandlede grundlaget og indledte de afsluttende politiske drøftelser. Implementeringsplanen blev godkendt 7 december 2004 af forligspartierne og FKO modtog den endelige implementeringsskrivelse fra FMN 1 marts Nu er FMN implementeringsdirektiv så bearbejdet og FKO implementeringsgrundlag for aftalen om Forsvarets ordning af 10. juni 2004 ligger klart. Endnu en milepæl i forligsprocessen er nået, og det der nu udestår er udsendelsen af FKO endelige implementeringsdirektiv, forventeligt 31. maj

8 Det økonomiske planlægningsgrundlag Slutmål PN 2004 Finansøkonomisk planlægningsgrundlag, slutmålsstrukturen Slutmål mio. kr. Løn, faste årsværk ÅV Løn, VPL ÅV Reaktionsstyrker Kontrakter IKD 105 VARYD (inkl. 35 mulig refusion til INTOPS) 663 Løn, i alt Øvrig drift (inkl. 35 mulig refusion til INTOPS) heraf kostpenge og frirejse VPL INTOPS 655 Materielanskaffelser Materieldrift (inkl. 35 mulig refusion til INTOPS) Bygge- og anlæg 241 Bygningsvedligehold 250 Informatik 326 Rationalisering, "Task Force" -110 Hjemmeværnets integration i funktionelle tjenester 288 I alt FMN implementeringsskrivelse Samlet INTOPS 35 konto VPL-løn opdelt på løn 214 mio og drift 162 mio = 376 mio. kr. i alt. 2 Excl. 250 mio. til Bygningsvedligehold.Hertil kommer indtægter. 3 Drift vedr. kostpenge og frirejsekort til VPL. 4 Årsgennemsnit i perioden Incl 73,0 mio. kr. til etablissementsmateriel. Forkortelser er forklaret i noter 8 Slutmålsstrukturen er i økonomisk balance. INTOPS finansieringen er på plads. Løn afsat til fuld struktur (minus et mindre årligt udfald som følge af den almindelige personelomsætning). Forkortelser: ÅV, årsværk VPL, værnepligtige 35, Regeringens båndlagte konto til betaling for internationale operationer. IKD, indkommanderingsdage INTOPS, internationale operationer FMN, Forsvarsministeriet 8

9 Udsendelseskapacitet Antal ÅV SVN/FLV HRN ÅV: årsværk År 9 Udsendelse af en kapacitet svarende til ca soldater vil fra 2009 kunne ske således: Fra Hæren udsendes personel til to store missioner: - en mission med 625 fastansatte fra 1. brigade. - en mission med 775 personer fra 2. brigade, heraf 175 fastansatte samt 600 kontraktansatte. Fra Søværnet og/eller Flyvevåbnet udsendes kapaciteter svarende til 500 personer, hvoraf alle er fastansatte. Herudover forventes udsendt 100 personer i FN/EU/OSCE eller andre missioner som enkeltmand. 50 fastansatte og 50 kontraktansatte. I forligsperioden opbygges udsendelseskapaciteten gradvist frem til

10 Udsendelsesfrekvens kontinuerlig 2000 mand HRN kontinuerlig SVN/FLV kontinuerlig (1 år) Operativ 1 BDE, DIV, 2 BDE struktur Reaktionsstyrker struktur DANILOG, R-PSN Antal personer Ca (faste) +400 Ca (R-PSN) Antal personer Missionsområde 1: udsendt ca. 625 (faste) Observatørmissioner: ca. 100 (faste og kontrakt) Missionsområde 2: ca. 175 (faste) ca. 600 (kontrakt) Internationale kapaciteter: SVN: 250 (+) Internationale kapaciteter: FLV: 250 (+) Udsendelsesfrekvens for fast personel I alt: 725 Udsendelse ca. hvert 4. år I alt: 775 Udsendelse ca. hvert 3. år I alt: 500 (+) Forkortelser er forklaret i noter. 10 Denne DIAS viser udsendelsesfrekvensen I slutmålsstrukturen. Den samlede udsendelseskapacitet består overordnet af hæren i to geografisk adskilte missioner med op til mand og herudover kapaciteter svarende til 500 mand fra Søværnet (SVN) og flyvevåbnet (FLV). SVN og FLV missioner og heraf afledte udsendelsesfrekvens kan først opgøres, når de konkret bidrag er besluttet. Hærens bidrag leveres i hovedsagen af den faste operative struktur i den ene mission og 2 brigade (BDE) struktur i den anden. Dette indebærer, at udsendelsesfrekvensen for personellet i disse enheder ligger mellem 3 4 år, idet der ikke er taget hensyn til personelvandringer mellem enhederne. Forkortelse: HRN, hæren SVN, Søværnet FLV, Flyvevåbnet BDE, brigade DIV, division DANILOG, Danmarks Internationale Logistikcenter R-PSN, personel af reserven 10

11 Slutmålsstruktur Uændret! -der er ikke fjernet kapaciteter 11 Der er ikke ændret i forligets slutmål. For målet, som politikerne bag forliget har fastlagt, er fortsat som hugget i granit! 11

12 Personelopbygning Forsvaret total Total Total Primo Slutmål 12 Figuren viser personelopbygning total for fastansatte i forligsperioden. Den årlige opbygningstakt er betinget af, at den almindelige personaleomsætning rekrutteres først. Ved en personaleomsætning på fx 10 % skal der således rekrutteres 10 % af den samlede personalestyrke inden der kan rekrutteres til den egentlige opbygning. Ved personaleomsætning forstås naturlig af- og tilgang af personel. 12

13 Personelopbygning Militære Hæren (inkl. VF-tjenester) Nettotilvækst PSN-omsætning Militære HRN Primo Slutmål PSN: personel HRN: Hæren 13 Figuren viser personelopbygning total for militære fastansatte fra hæren (røde klodser). Den årlige opbygningstakt er betinget af, at den almindelige personaleomsætning rekrutteres først (gule klodser). Ved en personaleomsætning på fx 10 % skal der således rekrutteres 10 % af den samlede personalestyrke inden der kan rekrutteres til den egentlige opbygning. 13

14 Personelopbygning Militære Søværnet (inkl. VF-tjenester) Nettotilvækst PSN-omsætning Militære SVN Primo Slutmål PSN: personel SVN: Søværnet 14 Figuren viser personelopbygning total for militære fastansatte fra søværnet (røde klodser). Den årlige opbygningstakt er betinget af, at den almindelige personaleomsætning rekrutteres først (gule klodser). Ved en personaleomsætning på fx 5 % skal der således rekrutteres 5 % af den samlede personalestyrke inden der kan rekrutteres til den egentlige opbygning. 14

15 Personelopbygning Militære flyvevåbnet (inkl. VF-tjenester) Nettotilvækst PSN-omsætning Militære FLV Primo Slutmål PSN: personel FLV: Flyvevåbnet 15 Figuren viser personelopbygning total for militære fastansatte fra flyvevåbnet (røde klodser). Den årlige opbygningstakt er betinget af, at den almindelige personaleomsætning rekrutteres først (gule klodser). Ved en personaleomsætning på fx 5 % skal der således rekrutteres 5 % af den samlede personalestyrke inden der kan rekrutteres til den egentlige opbygning. 15

16 Personelændring Civile Civile Civile Primo Slutmål 16 Figuren viser nedgangen af civile fastansatte i de enkelte år i forligsperioden. 16

17 Materieldrift Slutmål HRN SVN FLV I alt 17 Grafen viser stigning i mio. kr. på materieldriftsområdet i slutmålet. Der er ikke foretaget substantielle ændringer i beløbsstørrelserne siden NOV/DEC

18 Variable ydelser Slutmål HRN SVN FLV I alt 18 Grafen viser udviklingen i mio. kr. for VARYD i slutmålet. Der er foretaget mindre ændringer af FKO og myndighederne siden NOV/DEC VARYD, variable ydelser FKO, forsvarskommandoen 18