Job- og kompetence- beskrivelse for organister og kirkesangere. - model for efteruddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Job- og kompetence- beskrivelse for organister og kirkesangere. - model for efteruddannelse"

Transkript

1 Job- og kompetence- beskrivelse for organister og kirkesangere - model for efteruddannelse

2 Forord Uddannelse og efteruddannelse Ordet uddannelse peger på noget afsluttet en dannelse som er færdiggjort. Efter gennemført uddannelse er man dannet til at kunne bestride et job inden for sit fagområde. Det er den klassiske tankegang på uddannelsesområdet. Grunduddannelserne tager sigte på de grundlæggende og brede faglige kompetencer, som er nødvendige for jobbets udførelse. Fordybelse og specialisering indenfor afgrænsede fagområder henlægges til kurser efter uddannelsen eller i en egentlig videreuddannelse. I traditionel forstand er kursusvirksomheden samlet i begrebet efteruddannelse, som ofte er inspirationskurser uden formel kompetencegivende status. Ønsker man at hæve den formelle kompetence, har man til dato været henvist til at finde muligheder indenfor andre uddannelser og således selv sammensætte sin videreuddannelse. Behov for efteruddannelse Behovet for efter- og videreuddannelse har af flere årsager været i stærk fremvækst gennem de senere år. For det første daterer de gældende studieplaner for de kirkemusikalske uddannelser på kirkemusikskolerne sig tilbage til 1999 og en ny og mere tidssvarende studieplan er nu under udarbejdelse. Og for det andet er der sket en udvidelse af kirkemusikernes arbejdsområder, en højere grad af specialisering samt lokal profilering af kirkemusikken og det kirkemusikalske arbejdsområde. Faktorer som disse har medført at såvel ansatte og de faglige organisationer, menighedsrådene og kirkeministeriet på arbejdsgiversiden og endelig uddannelsesudbyderne (herunder kirkemusikskolerne) alle interesserer sig for en opprioritering af hele efteruddannelsesområdet. Dels for at tilgodese arbejdsgivernes ønsker om nye aktiviteter og faglig specialisering og dels for at tilgodese arbejdstagernes ønske om mulighed for et formel kompetenceløft. Udviklingsarbejde På denne baggrund satte Foreningen af Præliminære organister tilbage i 2008 efter- og videreuddannelse af foreningens medlemmer på dagsordenen. Dette førte til at man i marts 2009 afholdt et bestyrelsesseminar med rektor Ivar Mæland, Vestervig Kirkemusikskole; konstitueret rektor Eva Bruun Hansen, Sjællands Kirkemusikskole samt chefkonsulent på uddannelsesområdet Bent Fløyel fra Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK). 1

3 I dette arbejde blev der peget direkte på følgende behov for efteruddannelse på kirkemusikerområdet: en systematisk efteruddannelse, som imødekommer de nye udfordringer, som organister stilles overfor. formaliseret efteruddannelse, som kan sammenstykkes til en samlet højnelse af uddannelsesniveauet. efteruddannelse på brede og almene fagområder, som ikke er fagspecifikke (fx folkekirken som arbejdsplads, IT til administration og nodeskrivning, pædagogik og formidling). I tillæg til dette seminar gennemførte man i FPO en empirisk undersøgelse af stillingsannoncer fra forskellige årgange (1986 og 2006). På den baggrund kunne der påvises nogle klare tendenser i forhold til stillingsstørrelse og indhold stillingerne var over tid blevet større og på indholdssiden efterspørges nye kompetencer. På baggrund af FPO s forarbejde dannedes i midten af 2009 en arbejdsgruppe under Folkekirkens Brancheudvalg, der igen er under SCKK, med det formål at opfylde de behov, som bl.a. var kortlagt på baggrund af FPO s undersøgelse af stillingsopslag. Gruppen bestod af repræsentanter for FPO, Dansk Kirkemusiker Forening, Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet, Kirkemusikskolerne, Eva Bruun Hansen som resurseperson på uddannelsesområdet og endelig chefkonsulent Bent Fløyel fra SCK, som tillige forestod rådgivning, mødeledelse, referatskrivning m.v. Udvalgsarbejdet resulterede i udformning af et projekt med det formål, at udvikle, afprøve og evaluere en efteruddannelsesmodel for kirkemusikalsk kompetenceudvikling i folkekirken og for fagligt relevante it-efteruddannelser målrettet organister og kirkesangere. Projektet finansieres fra en pulje af overenskomstmidler, som er afsat til kompetenceudvikling på de statslige arbejds-pladser. Midlerne er bevilget af CLOPU - et udvalg nedsat af CO 10, Lærernes Centralorganisation og personalestyrelsen. Ledelsen af udviklingsarbejdet er udlagt til Vestervig Kirkemusikskole med rektor Ivar Mæland som overordnet projektansvarlig og kirkemusikskolelærer Knud Damgaard Andersen som projektleder. Ovennævnte arbejdsgruppe under folkekirkens brancheudvalg fungerer som styregruppe for projektet. Styregruppen har godkendt denne job- og kompetencebeskrivelse samt uddannelsesmodellen på sit møde d. 10. oktober Vestervig oktober 2011 Knud Damgaard Andersen 2

4 Beskrivelse af det kirkemusikalske arbejde - om uddannelsesmæssige forhold og udfordringer Kirkemusikerens uddannelsesmæssige baggrund Gennem mere end 200 år har der været en samklang mellem skole og kirke Det var skolens opgave at lære eleverne salmer til brug i kirken. I landsbykirkerne var det læreren, der var kirkesanger og organist. Og i læreruddannelsen indgik kirkesang og orgelspil. Med læreruddannelsen fra 1966 faldt kirkesangen ud af uddannelsen og i 1977 ophørte seminariernes orgelprøve ( den lille organisteksamen ). I 1965 indførtes en enklere orgelprøve end de hidtil kendte organistuddannelser ved konservatorierne prøven får benævnelsen præliminær prøve eller PO-prøven. Denne prøve var tænkt som en vej til at afhjælpe organistmanglen i landsbykirkerne og de mindre bykirker, men også som en højnelse af det musikalske niveau i overensstemmelse med tidens krav. Fagmæssigt var PO-prøven inspireret af konservatoriemodellen, med undervisning i orgel (kirkespil og kunstspil), liturgi, korledelse og musikteori samt de almindelige konservatoriefag, klaver, hørelære og musikkundskab. Konservatorierne eksaminerede de første PO-ere 1968, men først i 1975 får lærerseminarierne mulighed for tilbyde prøveaflæggelse ved den nye orgelprøve. I 1979 oprettedes i Løgumkloster den første kirkemusikskole som en særlig institution til uddannelse og efteruddannelse af musikere og til sangere til Den Danske Folkekirke. Året efter fulgte oprettelsen af endnu en kirkemusikskole i Vestervig. Med kgl. anordning af 14. oktober 1983 fik disse kirkemusikskoler eksamensret og kunne således tilbyde undervisning og eksamensaflæggelse til organister og kirkesangere. I 1992 blev den tredje kirkemusikskole oprettet på Sjælland fra 1994 med egne lokaler i Roskilde. I dag er landets tre kirkemusikskoler i praksis ene om at uddanne kirkesangere og PO-organister. De nuværende studieplaner er i store træk en videreførelse af den oprindelige model dog med en skærpelse af det faglige niveau og indførelsen af faget brugsklaver i studieplanen fra Med skoleloven fra 1975 følger adskillelsen mellem skole og kirke. Herefter kommer mange nytiltag af pædagogisk art fra kirkernes side korarbejdet samt konfirmand og minikonfirmandarbejde prioriteres. Nye musikgenrer kommer ind i det kirkelige repertoire og den nye salmebog kommer i Samlet set en betydelig aktivitetsudvidelse, som også får indflydelse på kirkemusikernes virkefelt. Den kirkelige arbejdsplads Den udvikling, der sker på det kirkemusikalske uddannelsesområde, kommer som en konsekvens af en udvikling, der har gjort kirkemusikerhvervet til et selvstændigt erhverv et lønarbejde på lige fod med andet arbejde. Det er en udvikling, som er gældende for hele den kirkelige arbejdsplads en udvikling, hvor præsten ikke mere er den eneste ansatte i sognet, men i takt med aktivitetsudvidelser og øgede krav til arbejdets udførelse er en række specialiserede hverv med hver sit særlige kompetenceområde opstået. 3

5 Landsbydegnen, som tidligere var organist eller kirkesanger, er i sin lærergerning overgået fra kalds-arbejde til at være tjenestemand og dermed lønarbejder, med regulativer for arbejdets udførelse. Med samfundets sekularisering i almindelighed brydes båndene mellem skole og kirke (jf. skoleloven af 1975) og dermed ophører læreren også med at være kirkesanger eller organist. Og for de PO-organister, der måtte ønske en ansættelsesmæssig kombination mellem skole og kirke, vanskeliggøres dette af uddannelsernes forskellige varighed og forskellige lønindplaceringer. Kirkemusikerhvervet bliver således et selvstændigt erhverv, hvor der i lighed med det øvrige arbejdsmarked er regulativer og cirkulærer for løn- og ansættelsesvilkår og på det seneste, normale overenskomstvilkår. Forholdet mellem menighedsråd og kirkemusiker er ikke mere et entydigt interessefællesskab der opstår tværtimod et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold, hvor begge parter organiserer sig i interesse- og faglige organisationer. Menighedsrådets rolle som arbejdsgiver betyder tillige, at rådet begynder at stille krav til arbejdets udførelse. I tillæg hertil sker der en central regulering af rammerne for arbejdets udførelse i første omgang af kirkeministeriet og senest i form af centralt indgåede overenskomster. Når menighedsrådene går aktivt ind i rollen som arbejdsgiver, følger - såvel direkte som indirekte - et krav om, at man gør sig overvejelser over hvilke mål man ønsker at nå gennem aktiviteter og til rådighed værende midler. I mange tilfælde resulterer disse målsætningsdiskussioner i, at menighedsrådene lokalt profilerer det kirkemusikalske arbejde. Samlet set har denne udvikling på den kirkelige arbejdsplads medført både nyskabelser og udvidelser på det kirkemusikalske område. Nye kompetencer efterspørges Disse nyskabelser og aktivitetsudvidelser har givet sig udslag i at menighedsrådene efterspørger en mangfoldighed af kompetencer hos kirkemusikeren: Korarbejdet differentieres med korskole, børnekor, ungdomskor og voksenkor. Koncertbegrebet omfatter tillige musikgudstjenester og salmesangsaftener. Nye gudstjenesteformer som temagudstjenester, fyraftensgudstjenester, spaghettigudstjenester, gospel- og meditationsgudstjenester udvider gudstjenestebegrebet. På det pædagogiske og formidlingsmæssige område ønskes organistens medvirken i konfirmand- og minikonfirmandundervisning, på konfirmandlejr, i forbindelse med babysalmesang, til opsætning af konfirmand-musicals samt til formidling af kultur og folkelig fællessang ved arrangementer i kirkecentre og konfirmandstuer. Medvirken ved kulturelle og folkelige arrangementer og arrangementer i kirkeligt regi. Og, endelig har nye musikgenrer udfordret den klassiske kirkemusik med deraf følgende ønske om at organisten er i stand til at mestre andre instrumenter end orglet, at organisten kan begå sig i de rytmiske musikgenrer og gospel. Der efterspørges i mange tilfælde specialkompetencer, som bevirker en lokal profilering af organisthvervet og det kirkemusikalske miljø. Der lægges vægt på, at kirkemusikerne er fagligt dygtige og engagerer sig i det kirkelige virke, at de mestrer et bredt musikalsk spektrum og er i stand til pædagogisk at formidle musik til en bred 4

6 gruppe af modtagere med forskellige forudsætninger og musikalske præferencer. Og, at de er aktive medspillere i den grundlæggende musikalske opdragelse fx gennem babysalmesang og kirkens musikalske legestue. Fremtidens kirkemusiker En vigtig egenskab hos fremtidens kirkemusiker er at være dialogorienteret, så man ikke er fastlåst i én bestemt faglig position, men er i stand til, på baggrund af en solid faglig basis at indgå i samarbejde med forskellige parter og være udviklingsorienteret i forhold til nye udfordringer. Fremtidens kirkemusiker må være i besiddelse af egenskaber som følgende: Have et solidt fundament i kirkens liturgiske og musikalske tradition, men også være indstillet og forpligtet på en fortsat faglig fordybelse og orientering i nye kirkemusikalske impulser. Være opmærksom på folkekirkens evangelisk-lutherske særpræg, og de kirkelige opgaver, der udspringer heraf, og på denne baggrund bidrage konstruktivt med sin faglighed til den lokale menigheds og lokalområdets kirkelige målsætninger og strategi. Kirkemusikeren skal medvirke til, at musikalsk kvalitet, fornyelse og kommunikation finder sammen i en helhed indenfor den enkelte menighed Kirkemusikeren skal via egen dygtiggørelse og innovation sætte dagsordenen for den musikalske udøvelse og udvikling i menigheden. Model for efteruddannelse En forudsætning for at kirkemusikere kan honorere tidens krav og imødekomme nogle af de forventninger, der kan stilles til fremtidens kirkemusiker, er besiddelse af kompetencer, der matcher krav og forventninger. Men disse kompetencer findes ikke i den gældende grunduddannelse og forekommer kun sporadisk i nuværende efteruddannelse. Der er derfor et akut behov for strategisk og systematisk efteruddannelse. Nærværende efteruddannelsesmodel er udformet med henblik på at tilgodese et eksisterende behov for efteruddannelse på nye kompetenceområder. Modellen indeholder 6 grundlæggende kompetenceområder, som refererer til faglige og arbejdsmæssige kernekompetencer hos kirkemusikeren. Disse områder kan hver udmøntes i et eller flere efteruddannelsesområder, som igen kan være en eller flere efteruddannelser. Modellen er dynamisk, i den forstand, at hvert kompetenceområde kan udbygges med nye efteruddannelser eller uddannelser kan udgå. 5

7 Kirkemusikernes kompetenceområder De grundlæggende kompetenceområder er følgende: 1. Musik i liturgiens tjeneste 2. Det musikalske håndværk 3. Ledelse af kor, sang og musikaktivitet 4. Kirkens musik- og kulturarbejde 5. Samspillet med menighedsråd, øvrige ansatte samt menigheden/kirkens brugere 6. IT som redskab for kirkemusikerens administration og formidling Indholdsmæssigt sigter kompetenceområderne ikke blot mod indlæring af et konkret indhold (material dannelse) eller indlæring af bestemte arbejdsrutiner (metodisk dannelse). Kompetenceområderne må dels tilføre nyt fagligt indhold og dels styrke egenskaber i forhold til måden at arbejde på og det at tilegne sig nyt stof således at kirkemusikeren bliver i stand til at kunne omstille sig og tænke innovativt (funktionel dannelse). I forhold til arbejdet med musik i en liturgisk sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at være reproducerende (spille til salmer og fremføre skrevne stykker) enhver handling er så at sige et produkt af en skabende proces og det stiller krav til kirkemusikeren om også at kunne være producerende, kreativ og kunne tilpasse musikken til situationen. For at der kan være en ligeværdig dialog mellem ordet og musikken omkring det kirkelige arbejde er et solidt musikerskab, indsigt i og forståelse af kirkens opgave i et helhedsperspektiv, generel arbejdspladskompetence og forståelse for kirken som arbejdsplads, vigtige egenskaber hos kirkemusikeren. 1. Musikken i liturgiens tjeneste Området retter sig mod musikken i den gudstjenestelige praksis. I efteruddannelserne herunder indgår grundlæggende forståelse for og indsigt i den liturgiske helhed, som den praktiseres i folkekirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Salme/melodi-kundskab udgør en væsentlig del som forudsætning for at kirkemusikeren opnår stil- og genrebevidsthed. Der lægges særlig vægt på repertoire fra det 20. århundrede. På det praktisk musiske område sigtes mod at kirkemusikeren, udover repertoireudvidelse, bliver fortrolig med forskellige stilarter, opnår færdighed i at producere satsarbejde til liturgisk brug (fx arrangere en given melodi til brug ved en gudstjeneste eller kirkelig handling) og endelig opnår færdighed i improvisation (fx musik under nadveren eller mindre overledninger i det liturgiske forløb). 6

8 Samspillet mellem organist og kirkesanger i den gudstjenestelige praksis inddrages i forhold til fx valg af melodi, tempo og tonehøjde. I forhold til kirkesangerens særlige funktion, som den, der beder indgangs- og udgangsbøn, har tekstlæsning og er forpligtet på at udføre degnetjeneste i præstens fravær, indgår retorik/taleteknik som et væsentligt element. Med udgangspunkt i ovenstående kundskaber og færdigheder er målet, at det musikalske arbejde udføres med sans for liturgiens dynamik og variation at kirkemusikeren kan foretage begrundede musikvalg til konkrete liturgiske sammenhæng og deltage i en dialog om den liturgiske helhed som sætter musikken i et ligeværdigt samspil med ordet. 2. Det musikalske håndværk Fokus lægges her på musikudøvelsen videreudvikling af de grundlæggende instrumentale og sanglige færdigheder som grundlag for udførelsen af det kirkemusikalske arbejde samt på indstudering af repertoire indenfor klassisk litteratur (kunstspil). Området retter sig derudover mod den nyere rytmiske musik becifringsteori og -spil udgør her en væsentlig del. Også andre instrumentgrupper med relevans for den kirkemusikalske virkelighed kan indgå. Indenfor alle instrumentgrupper lægges der vægt på instrumentbeherskelse, musikalsk udvikling, stil- og genrebevidsthed samt indstudering af brugsrelevant repertoire. 3. Ledelse af sang, kor og musikaktivitet Området retter sig mod ledelse og formidling af sang og musikaktivitet i bred forstand. Efteruddannelser tilrettelægges således, at hver uddannelse sigter mod en bestemt målgruppe. Der lægges vægt på pædagogiske og didaktiske færdigheder målrettet forskellige aldersgrupperinger og som forudsætning herfor et grundlæggende kendskab til musikalsk og sanglig udvikling. For de enkelte målgrupper indgår kendskab til og arbejde med relevant repertoire. Ledelse omfatter såvel det at være musikalsk leder ( dirigent ) som det at være leder i ledelsesmæssig forstand (vejleder, initiativtager, formidler). Ledelse kan endvidere omfatte arrangement af musicals og større korprojekter med mange deltagere. 4. Kirkens musik- og kulturarbejde Kompetenceområdet omhandler kirkemusikeren som formidler af kirkens musik- og kulturtilbud til og i samarbejde med et bredt udsnit af befolkningen og foreningslivet. Efteruddannelser på området har fokus på formidling, sogneanalyse til opnåelse af lokalkendskab herunder specielt kendskab til det kirkelige og folkelige foreningsliv som forudsætning for at tilrettelægge koncerter, sangaftener og lignende kulturtilbud. På den faglige indholdsside indgår kendskab til folkelig fællessang og salmesang samt musikkundskab. 7

9 5. Samspillet med menighedsråd, øvrige ansatte samt menigheden/kirkens brugere Kompetenceområdet omhandler grundlæggende arbejdspladskompetencer såvel generelt som specielt for den folkekirkelige arbejdsplads. Kendskab til folkekirkens organisation og styring samt de ansattes forskellige arbejds- og kompetenceområder, er forudsætninger for samspillet. Kendskab til de særlige forhold og kravet om geografisk mobilitet, der gør sig gældende, hvor ansættelsen omfatter flere sogne med forskellige menighedsråd og flere ansatte fx hvor provstiet er ansættelsesområde. I forhold til samspillet med øvrige ansatte lægges der særlig vægt på samspillet mellem præst og kirkemusiker, idet der i dette forhold indgår såvel et ligeværdigt samarbejde samt en over/underordning med præsten som leder af den kirkelige handling. Deltageren kan erhverve sig personlige kompetencer som sætter vedkommende i stand til at kommunikere og handle etisk korrekt i overensstemmelse med situationer der er præget af glæde eller sorg, konflikt eller arbejdspres. Deltageren får viden om begrebet psykisk arbejdsmiljø og faktorer som har indflydelse på arbejdsmiljøet - om egne reaktionsmønstre og forståelse for de kræfter, der øver indflydelse på menneskers tanker, følelser og handlinger og viden om systematisk problemløsning som et kommunikations- og arbejdsredskab. 6. IT som redskab for kirkemusikerens administration og formidling It anvendes som redskab på enhver moderne arbejdsplads og også i folkekirken, hvor det i stigende grad stilles til rådighed for kirkemusikere. På organist- og kirkesangerområdet bruges it som arbejdsredskab i forbindelse med formidling, præsentation, annoncering, kommunikation, planlægning og specielt til opsætning af noder til kor og instrumentalmusik. IT-uddannelserne retter sig mod følgende tre arbejdesområder: 1. Brug af IT i det musikalske arbejde, korledelse, instrumental spil (elektronisk nodeskrivning) 2. Brug af IT til præsentation af koncertarrangementer mv. (programmer, plakater, hjemmeside) 3. Brug af IT til administration/planlægning både af eget arbejde og af korarbejde (indkaldelser, registrering af fremmøde mv.) 8

10 9

Efteruddannelse for kirkesangere og organister

Efteruddannelse for kirkesangere og organister 2014 Efteruddannelse for kirkesangere og organister Knud Damgaard Andersen Vestervig Kirkemusikskole 1 Forord... 2 2 Baggrund for projektet... 3 2.1 Udviklingsarbejde... 3 2.2 Annonceundersøgelse (Empiri)...

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Ved organist forstås den organist, for hvem nærværende

Læs mere

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne 2014/15 I Danmark findes der tre kirkemusikskoler beliggende i Roskilde (Sjælland), Vestervig og Løgumkloster. Skolerne

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Inge Marstal Hørelære i Koret

Inge Marstal Hørelære i Koret Inge Marstal Hørelære i Koret Gitte Chren Music Mind Games i Koret Doris Kjærgaard Inspiration til Korprøven Mandag d. 14. sept. kl. 12.30-17.30 i Margrethekirken i Aalborg Tirsdag d. 6. okt. kl. 10.00-14.30

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

Folkekirkens uddannelsesambassadører. Vi er et frivilligt ambassadørkorps, hvis formål er at fremme AMU-uddannelse og anden uddannelse i folkekirken.

Folkekirkens uddannelsesambassadører. Vi er et frivilligt ambassadørkorps, hvis formål er at fremme AMU-uddannelse og anden uddannelse i folkekirken. Folkekirkens uddannelsesambassadører Vi er et frivilligt ambassadørkorps, hvis formål er at fremme AMU-uddannelse og anden uddannelse i folkekirken. Projektets styregruppe: Uddannelsesambassadørernes placering

Læs mere

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN Henriette Hoppe har ikke været omkring en anden uddannelse, før hun blev PO. Jobbet som organist lå i naturlig forlængelse af glæden ved at spille orgel, og medlemskabet af

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker

Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: fredag.

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Ansøgt beløb i kr. Udgivelse af CD og nodehæfte samt afholdelse af gudstjenester og foredragsaftner 60.000 90.000

Ansøgt beløb i kr. Udgivelse af CD og nodehæfte samt afholdelse af gudstjenester og foredragsaftner 60.000 90.000 Den folkekirkelige Udviklingsfond. Tilsluttede ansøgninger 2010 (dok.nr. 38642/10) Dok.nr. Ansøger navn Projekttitel Projekt beskrivelse Ansøgt beløb i kr. Samlet Begrundelse budget i kr. Tids-horisont

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Analyse ANDE af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister Maj 2017

Analyse ANDE af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister Maj 2017 Analyse ANDE af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister Maj 2017 Analyse af kompetencebehov hos KMOK uddannede Udarbejdet for Organistforeningen Maj 2017 Om Oxford Research Knowledge for a better

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift.

Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift. Velkomst Jeg vil gerne byde jer velkommen til denne temaaften om uddannelse for kirkefunktionærer, som i dag afholdes her i XX Stift. Denne temaaften er én ud af 10 temaaftener, der afholdes i landets

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 1 for Bispebjerg Sogns Menighedsråd i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7 CVR-nr. 1971 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

ÅRSBUDGET for Husum Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Husum Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 1 for Husum Sogns Menighedsråd i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 77 CVR-nr. 18817 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer

Læs mere

VORES KORARBEJDE. Information og ansøgning til menighedsrådet

VORES KORARBEJDE. Information og ansøgning til menighedsrådet VORES KORARBEJDE Information og ansøgning til menighedsrådet K FUK tilbyder et forløb med konsulentbistand, hvor der tages udgangspunkt i netop vores korarbejde! Korarbejdet må hele tiden tilpasses situationen,

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Basiskurser og efteruddannelse

Basiskurser og efteruddannelse Dansk Amatørmusik Ledelse af børnekor Basiskurser og efteruddannelse Aarhus, Slagelse, Odense, Fredericia Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Musiklærerforeningen, FUK, Folkekirkens Musikskoler, Børnekorakademiet,

Læs mere

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti Aftenens program Kl.19 Velkomst og sang ved provsten Kl.19.15 Kom godt i gang - 1 Kl.20 Kaffe Kl.20.30 Kom godt i gang - 2 Kl.21.15 Afslutning og sang

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEPLAN FOR DIPLOMUDDANNELSE I KIRKEMUSIK VED DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM 1. Uddannelsens formål, indhold og centrale kompetencemål Diplomuddannelsen i kirkemusik er en videregående deltidsuddannelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Haderslev Kommunale Musikskoles strategi

Haderslev Kommunale Musikskoles strategi Haderslev Kommunale Musikskoles strategi FORORD Du sidder nu med den nye strategi for Haderslev Kommunale Musikskole i hænderne. Det er en strategi, der har været længe undervejs, da vi i bestyrelsen har

Læs mere

8680 RY Torsdag den 12. juni 2014 klokken 18,00

8680 RY Torsdag den 12. juni 2014 klokken 18,00 Dagsorden Fraværende Godkendelse af dagsorden 63. Godkendelse af referat fra mødet den 8. maj 2014 64. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet 3. Ministeriet for Ligestilling og Kirke 65. Meddelelser 1. Formanden

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

ORGELBOG 2004. indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003"

ORGELBOG 2004. indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til Den danske Salmebog 2003 ORGELBOG 2004 indeholdende 12 orgelstykker inspireret af melodier som er nye i brug til "Den danske Salmebog 2003" Bidragydere til samlingen er: Mikkel Andreassen, Povl Christian Balslev, Peter Gawol,

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

To nøglemedarbejdere til politisk afdeling Job- og kompetenceprofiler

To nøglemedarbejdere til politisk afdeling Job- og kompetenceprofiler To nøglemedarbejdere til politisk afdeling Job- og kompetenceprofiler 3. december 2015 Vil du være med til at udvikle Danmarks ultimativt mest lokale demokrati? Du har taget første skridt ved at klikke

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

SSjællands Kirkemusikskoles

SSjællands Kirkemusikskoles ommerkursus SSjællands Kirkemusikskoles Sommerkursus for organister og sangere på Emmaus - galleri & kursuscenter 5 intense dage med kirkemusik 24. - 28. juni 2013 Program MANDAG 24. JUNI 13.00 Ankomst

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere