GYMNASIEDAGE.DK

Transkript

1 GYMNASIEDAGE.DK Program mandag d Lærerens roller i Indskrivning til konferencen - kaffe/te med rundstykker - besøg udstillingsområdet Velkomst og præsentation af dagens program Lærerroller i uddannelsesbilledet 2014 Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef University College VIA Kort pause - besøg udstillingsområdet Forventninger til lærerrollernes diversitet i de gymnasiale uddannelser. Tre korte oplæg med fokus på hvert sit hovedområde: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Dansk og de humanistiske fag Lisbeth Birde Wiese lektor Roskilde Katedralskole og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin institutleder Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Lærerrollen (også) i de samfundsvidenskabelige fag Torben Spanget Christensen lektor PhD Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Kort introduktion til eftermiddagens workshops Frokost og tid til besøg i udstilingsområdet Tematiske workshops om lærerroller primært i fagene - relateret til oplæg 2. Lokale WS 1: lok. 96 Lærerrollens bredde i de humanistiske fag Sune Weile lektor Sct Knuds Gymnasium WS 2: lok. 97 Lærerrollens bredde i de naturvidenskabelige fag Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium WS 3: lok. 94 Lærerollens bredde i den samfundsvidenskabelige faggruppe Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Kaffe, the, vand og frugt - besøg udstillingsområdet Tematiske workshops Lærerroller 2014 sat i spil med læremidler - undervisningsmidlernes betydning for lærerrollen. Lokale WS 4: lok. 99 Lærerens rolle i forhold til elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC WS 5: lok. 95 Lærerens rolle i forbindelse med udviklingen af det skriftlige arbejde Morten Meisner, lektor Duborg skolen og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet WS 6: Lærerens roller i de kunstneriske fag - Aflyst Nicolas Marinos lektor Helsingør Gymnasium WS 7: lok. 94 Læremidler i de humanistiske fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget Gyldendal v/ Berit Riis Langdahl Uddannelsesleder Aurehøj Gymnasium WS 8: lok. 98 Læremidler i de naturvidenskabelige fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget L&R uddannelse v/ Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium WS 9: lok: Comenius Læremidler i de samfundsvidenskabelige fag anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Forlaget Columbus v/ Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium WS 10: lok. 95 og 96 Video erstatter læreren! Flipped Classroom udfordrer den gængse lærerrolle restudy v/ Mikkel Gade Larsen Initiativtager og daglig leder Opsamling af diskussion og ideer fra de to workshoprunder - auditorie 100 WS 11: lok 97 Læremidler i sprogfagene anno hvordan ser de ud og hvad skal de kunne? Systime v/ Birte Annette Nørregaard projektleder WS 12: lok. 99 Programspil - en ny pædagogisk værktøjskasse Dansk Kommunikation v/ Jacob Andersen Forfriskning i baren v/panoramaudsigten Festmiddag i SDUs restaurant - bestilles v/tilmeldingen Musikalsk Underholdning Mette U-trio

2 1. LÆRERROLLER I UDDANNELSESBILLEDET 2014 Andreas Rasch-Christensen forsknings- og udviklingschef University College VIA Regeringens folkeskoleudspil Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen er en kulmination på det seneste årtis udvikling af læreroller og læringsmiljøer. Med afsæt i reformen vil oplægget se på følgende: Nye mål og deres betydning for samspillet mellem undervisning og læring Hvilke rammer og organisationsformer er rammen omkring arbejdet med de nye læringsmål? Hvilke nye udfordringer får lærere og pædagoger? Hvilke nye udfordringer får ledelserne? Andreas Rasch-Christensen er ph.d og forsknings- og udviklingschef ved University College VIA

3 DANSK OG DE HUMANISTISKE FAG Lisbeth Birde Wiese lektor Roskilde Katedralskole og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Humanioras bidrag til diskussion om lærerroller Oplægget ser på lærerroller som et relationelt forhold mellem lærer, fag og elev(er). I denne trekant positioneres lærerrollen dels af elever anno 2014, der er kendetegnet ved en medialiseret livsform og bevidsthed, dels af det konkrete fag inden for humaniora og dels af læringsmål med elevens læring i centrum. Lærerens opgave inden for humaniora er at bidrage til en kompleks erkendelse hos eleverne af menneskelige og kulturelle forhold. Det faglige indhold giver mulighed for fordybelse og for at belyse komplicerede sammenhænge. Det er her et vigtigt spørgsmål at stille, om lærerroller med fokus på sekvensering af undervisning via arbejdsformer og kompetencemål kommer til at understøtte en i forvejen fragmenteret livsopfattelse hos eleverne, som også medialiseringen bidrager til. Er der en fare for at pædagogikken bliver for instrumentel, når lærerrollen skifter fra at være den faglige repræsentant med fokus på den indholdsmæssige dimension til at fokus ligger på elevernes læringsmål? Eller kan lærerpersonligheden rumme de forskellige lærerroller i samspillet mellem lærer-elev-fag?

4 LÆRERROLLER I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Jens Dolin institutleder Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Den professionelle lærer har viden inden for tre områder: Faglig viden, fagpædagogisk viden og pædagogisk viden. Oplægget vil udpege nogle af de særlige udfordringer, der er knyttet til at bringe denne viden i spil inden for de naturvidenskabelige fag. Det drejer sig især om elevens tilegnelse af en naturvidenskabelig tilgang til verden (baseret på en logisk-deduktiv forståelsesform), inddragelse af autentiske/undersøgende tilgange i undervisningen (herunder samspillet teori/eksperiment), fremme af en naturvidenskabelig dannelse samt fastholdelse af elevernes motivation til at arbejde med også det svære stof. Der lægges op til en diskussion af, hvorledes den kompetente lærer kan mestre disse udfordringer og hvilke forskydninger i lærer-elev-stof relationerne, det giver anledning til.

5 LÆRERROLLEN (OGSÅ) I DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG Torben Spanget Christensen lektor PhD Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Som lærer har man fastlagte læreropgaver, og man udøver forskellige lærerfunktioner, som man forholder sig til. Det er den del af arbejdet, som måles i timer og man forsøger at styre. Men lærerrollen rummer mere end opgaven og funktionen. Den er et resultat af et samspil mellem lærer og elev, og et centralt aspekt i denne relation er elevens forventning til læreren og dermed læreren som elevens faglige identifikationsobjekt. I mødet med faget og læreren bringer eleven sine forventninger og forestillinger i spil, og lærer og fag smelter (i nogen grad) sammen til ét identifikationsobjekt for eleven. Oplægget vil se på denne sammenhæng mellem lærerrolle og elevidentifikation. Hvordan kan det konkret se ud i samfundsfagene? Har læreren blik for rollen som elevernes faglige identifikationsobjekt? Og hvordan kan læreren agere i forhold til elevidentifikationen? Som grundlag for mit indlæg vil jeg benytte analyser af to elever og deres møde med henholdsvis samfundsfag og virksomhedsøkonomi.

6 WS 1: LOK. 96 LÆRERROLLENS BREDDE I DE HUMANISTISKE FAG Sune Weile lektor Sct Knuds Gymnasium Website... Den humanistiske blæksprutte De humanistiske fags genstandsfelter har ændret sig gennem de seneste 10 år. Særligt fremkomsten af digitale medier har haft afgørende betydning for, hvad vi underviser eleverne i. Hvordan forener vi den digitale virkelighed med den historiske og fortolkende dimension i fagene, som stadig spiller en afgørende rolle? Og hvilke krav stiller det til os som undervisere? Sune Weile er lektor i dansk og historie på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Han er medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse og fagkonsulent for dansk og retorik.

7 WS 2: LOK. 97 LÆRERROLLENS BREDDE I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium Lærerroller i de naturvidenskabelige fag: Fra fagforvalter til innovativ problemknuser? Kravene til den naturvidenskabelige underviser har ændret sig de senere år: Øget krav om flerfagligt samarbejde, tættere forbindelse mellem fag og "virkeligheden samt innovation for blot at nævne nogle. Samtidigt er nye didaktiske- og tekniske strømninger som eksempelvis Flipped Classroom, Screencast, Vine, Ipad osv. på vej ind i gymnasiets naturfagsundervisning. Dette ændrer naturligt ved lærerrollerne for den naturvidenskabelige lærer. Spørgsmålet er hvordan? Workshoppen vil forsøge at indkredse dette ud fra følgende tre spørgsmål: 1) Hvilke nye lærerroller er væsentlige for undervisere i de naturvidenskabelige fag? 2) Er læreren som fagforvalter helt død? 3) Hvordan skaber man som underviser plads til både fag og elevernes fantasi? Philips Kruse Jakobsen underviser til dagligt på Silkeborg Gymnasium i fagene: Fysik, naturgeografi, geovidenskab samt det naturvidenskabeligt grundforløb. Han er aktiv lærebogsforfatter og afholder kurser samt foredrag i en række temaer knyttet til naturfagsundervisning i gymnasiet. Philip Kruse Jakobsen har på det seneste især været optaget af styrker og svagheder ved inddragelse af IT i naturfagsundervisningen samt af hvordan man kan gøre elever til medskabere af viden i undervisningen. Desuden er han optaget af det nye forsøgsfag Geovidenskab A og er medlem af opgavekommissionen.

8 WS 3: LOK. 94 LÆREROLLENS BREDDE I DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Der er betydelig bredde og dertilhørende udfordringer i rollen som lærer i samfundsfag. En af udfordringerne er, at samfundsfag i den grad er blevet et bindeledsfag ved, at det indgår i mange AT-forløb, i de store skriftlige opgaver (SRP, SRO) samt ofte indtager en meget aktiv rolle i toning af studieretninger. Hvordan forvalter man som lærer rollen her? En anden udfordring er, at mange elever vælger faget på linje med andre fag og ofte uden den store interesse for hvad der rører sig i samfundet. Hvordan etableres en interesse og et ønske om at agere aktivt hos eleverne? En tredje udfordring omhandler den kreative og innovative dimension: Hvordan kan den viden og de kompetencer eleverne opnår bidrage til at løse virkelige problemer? Endelig er der en udfordring i at samfundsfag er obligatorisk fag for alle. Er det et medborgerskabskursus eller teori på lavt blus? Peter-Christian Brøndum er pædagogisk faglig koordinator og underviser i samfundsfag og historie på Øregård Gymnasium i Hellerup. Han er forfatter til en række undervisningsbøger i samfundsfag, og er sammen med fagkonsulent i samfundsfag og AT, Bent Fischer Nielsen og lektor i samfundsfag og historie, Jakob Glenstrup Jensby kursusleder på fagdidaktisk kursus i samfundsfag

9 WS 4: LOK. 99 LÆRERENS ROLLE I FORHOLD TIL ELEVENS KOMPETENCEUDVIKLING OG SELVREFLEKSION Hanne Heimbürger, lektor Frederiksberg Tekniske gymnasium og gymnasiekonsulent Center for Undervisningsmidler, UCC Elever og kursister efterspørger struktur og transparente krav, og vi prøver at honorere disse ønsker. Men hvordan igangsætter vi elevernes refleksion over egne læreprocesser og undgår den instrumentelle tilgang hvordan går vi fra viden til kompetencer og dannelse? Og hvordan finder vi tid til at arbejde med fagløse kompetencer midt i alle pensumkrav? udvikling. Workshoppen giver forslag til konkrete løsninger og lægger op til deling af egne erfaringer, holdninger og meninger om lærerens rolle i forhold til elever og kursisters Hanne Heimbürger er gymnasiekonsulent på CFU UCC, lektor på Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC, EMUredaktør for siderne Almen studieforberedelse, Studiekompetence og For gymnasielever. Hanne har udgivet bøger om studiekompetence: Knæk Studiekoden! og Studiekompetence fra elev til studerende og Studiemetoder.

10 WS 5: LOK. 95 LÆRERENS ROLLE I FORBINDELSE MED UDVIKLINGEN AF DET SKRIFTLIGE ARBEJDE Morten Meisner, lektor Duborg skolen og ekstern lektor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Det skriftlige arbejde er i gymnasiet en hæderkronet øvelse der traditionelt set er snævert knyttet sammen med elevens evne til med et færdigt produkt at demonstrere de lærte kompetencer (kontrolaspektet) over for omgivelserne (lærere, skolen, samfundet). Det skriftlige arbejde er også en erkendelsesmetode (refleksionsaspektet): Fra de første små, usystematiske notater til den færdige opgave. Når det skriftlige arbejde derudover anvendes til større opgaver bliver det også en for eleven kompliceret øvelse i at påtage sig initiativtagerens rolle og en lige så kompliceret opgave for læreren der nu er i den reagerendes position. Dette skærpede krav til elevens selvstændighed og evne til at håndtere den formelle udfordring i at lave en større skriftlig opgave suppleres derudover ofte med krav til eleven om at denne selv foretager en tematisk fokusering (udviklingsaspektet). Det skriftlige arbejde er altså en meget central del af gymnasiets projekt med at udvikle gymnasieelever til selvstændige, kritiske studerende både håndværksmæssigt (hvordan laver man en bestemt opgavetype) og indholdsmæssigt (hvad er væsentlige temaer og vinkler på hvad? Og hvorfor?) Læreren skal holde sig fri af flere skær i dette farvand: Læreren skal ikke holde eleven i hånden i hele processen og dermed overtage styringen. Lige så lidt skal læreren på den anden side slå hånden af eleven med henvisning til at vedkommende selv må finde ud af det. Og endeligt må læreren ikke spærre for elevens mulighed for at udvikle sig dannelsesmæssigt, altså hindre elevens udnyttelse af friheden og muligheden i de større skriftlige opgaver til at gøre opgaven vigtig for eleven og dennes identitetsdannelse. Temaet for workshoppen bliver: Hvordan skal vi forholde os til disse betingelser for udviklingen af det skriftlige arbejde? Hvilke typer af vanskeligheder og handlemuligheder oplever vi selv i hverdagen? Hvad skaber ud fra et lærerperspektiv vanskelighederne og hvad skaber handlemulighederne i et forsøg på at fremme elevengagementet og elevmotivationen i det skriftlige arbejde?

11 WS 6: LÆRERENS ROLLER I DE KUNSTNERISKE FAG - AFLYST Nicolas Marinos lektor Helsingør Gymnasium Website... Workshoppen om lærerens roller i de kunstneriske fag er aflyst. Nicolas Marinos vil i en kortere form fortælle om hvordan de kreative fag i gymnasieskolen i stigende grad udfordrer den traditionelle lærerrolle under den fælles opsamling i auditorie 100. Nicolas Marinos er lektor i musik, dansk og fransk på Helsingør Gymnasium, cand.pæd. i generel pædagogik, fagkonsulent for musik, dramatik og dans, gymnasial læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på Pædagogikum.

12 WS 7: LOK. 94 LÆREMIDLER I DE HUMANISTISKE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget Gyldendal v/ Berit Riis Langdahl Uddannelsesleder Aurehøj Gymnasium Website... Workshoppen præsenterer Litteraturportalen, litteratur.gyldendal.dk, der er Gyldendals nye progressive læremiddel til dansk i gymnasiet. Portalen rummer både tekster, litteraturhistorie og metodiske redskaber og giver også mulighed for at inddrage film og billedkunst. Den indeholder derfor alt det, man har brug for til fagets litteraturundervisning. Litteraturportalen er en digital hypertekst, hvor det store udvalg af tekster og sekundærlitteratur er bundet sammen af hyperlinks. Derfor sikrer portalen både faglig fordybelse, varierede materialeformer og givtige crossovers til danskfagets andre søjler sprog og medier. De mange ressourcer suppleres af en lang række hjælperedskaber som notefunktion, ordforklaringer og manchetter til tekstuddrag, der støtter eleverne i arbejdet med materialet. Præsentationen af portalen vil vise websitet i brug og demonstrere de didaktiske og pædagogiske gevinster ved at anvende den. Deltagerne vil derfor blive præsenteret for konkrete eksempler på litterære undervisningsforløb, der er skabt ved hjælp af Litteraturportalen. Oplægsholder: Forfatter Berit Riis Langdahl

13 WS 8: LOK. 98 LÆREMIDLER I DE NATURVIDENSKABELIGE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget L&R uddannelse v/ Philip Kruse Jakobsen lektor Silkeborg Gymnasium Website... Kravene til den naturvidenskabelige undervisning har ændret sig de senere år: Øget krav om flerfagligt samarbejde, tættere forbindelse mellem fag og virkeligheden samt innovation for blot at nævne nogle. Samtidigt er nye didaktiske- og tekniske strømninger som eksempelvis Flipped Classroom, Screencast, Vine, Ipad osv. på vej ind i gymnasiets naturfagsundervisning. Hvordan ændrer dette ved kravene til gode lærermidler? Med udgangspunkt i en nyere lærebog til gymnasiet vil workshoppen sætte fokus på følgende spørgsmål: 1) Hvordan bruges en grundbog i praksis af henholdsvis eleven og læreren? 2) Hvilke krav kan man stille til en moderne grundbog i et naturvidenskabeligt fag? 3) Hvordan kan læremidler medvirke til at undervisningen både rummer en præsentation af den allerede skabte viden (faget) samt facilitere eleven som medskaber af viden gennem kreative/innovative processer? Philips Kruse Jakobsen underviser til dagligt på Silkeborg Gymnasium i fagene: Fysik, naturgeografi, geovidenskab samt det naturvidenskabeligt grundforløb. Han er aktiv lærebogsforfatter og afholder kurser samt foredrag i en række temaer knyttet til naturfagsundervisning i gymnasiet. Philip Kruse Jakobsen har på det seneste især været optaget af styrker og svagheder ved inddragelse af IT i naturfagsundervisningen samt af hvordan man kan gøre elever til medskabere af viden i undervisningen. Desuden er han optaget af det nye forsøgsfag Geovidenskab A og er medlem af opgavekommissionen.

14 WS 9: LOK: COMENIUS LÆREMIDLER I DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Forlaget Columbus v/ Peter-Christian Brøndum lektor Øregård Gymnasium Website... Der er betydelig bredde og dertilhørende udfordringer i rollen som lærer i samfundsfag. En af udfordringerne er, at samfundsfag i den grad er blevet et bindeledsfag ved, at det indgår i mange AT-forløb, i de store skriftlige opgaver (SRP, SRO) samt ofte indtager en meget aktiv rolle i toning af studieretninger. Hvordan forvalter man som lærer rollen her? En anden udfordring er, at mange elever vælger faget på linje med andre fag og ofte uden den store interesse for hvad der rører sig i samfundet. Hvordan etableres en interesse og et ønske om at agere aktivt hos eleverne? En tredje udfordring omhandler den kreative og innovative dimension: Hvordan kan den viden og de kompetencer eleverne opnår bidrage til at løse virkelige problemer? Endelig er der en udfordring i at samfundsfag er obligatorisk fag for alle. Er det et medborgerskabskursus eller teori på lavt blus? Peter-Christian Brøndum er pædagogisk faglig koordinator og underviser i samfundsfag og historie på Øregård Gymnasium i Hellerup. Han er forfatter til en række undervisningsbøger i samfundsfag, og er sammen med fagkonsulent i samfundsfag og AT, Bent Fischer Nielsen og lektor i samfundsfag og historie, Jakob Glenstrup Jensby kursusleder på fagdidaktisk kursus i samfundsfag

15 WS 10: LOK. 95 OG 96 VIDEO ERSTATTER LÆREREN! FLIPPED CLASSROOM UDFORDRER DEN GÆNGSE LÆRERROLLE restudy v/ Mikkel Gade Larsen Initiativtager og daglig leder Website... I takt med at samfundet bliver mere og mere digitaliseret, og den digitale bevidsthed blandt børn og unge øges med rekordfart, står den enkelte lærer over for en stor udfordring i sin undervisning. Udviklingen stiller for alvor krav til lærerens integration af it og medier i undervisningen, og fordrer en helt ny lærerrolle. Restudy stiller en adaptiv videoplatform til rådighed som læreren kan benytte i den daglige undervisning eller som alternativ og supplement til lektierne. Brug af video giver mulighed for at arbejde ud fra tanken om Flipped Classroom, hvilket ændrer lærerens rolle radikalt, og kan udover at give eleverne ejerskab og motivation også frigøre ressourcer, som den enkelte lærer kan bruge på differentiering af undervisningen. På workshoppen til Gymnasiedagene giver vi en kort introduktion til vores platform, hvordan den kan bruges i praksis, og du får selv mulighed for at vende din undervisning på hovedet og få ideer til en ændret lærerrolle, som står i trit med fremtidens digitale virkelighed.

16 WS 11: LOK 97 LÆREMIDLER I SPROGFAGENE ANNO HVORDAN SER DE UD OG HVAD SKAL DE KUNNE? Systime v/ Birte Annette Nørregaard projektleder Website... I en globaliseret verden er beherskelse af sprog og interkulturel kompetence afgørende. Systimes ibøger til sprog integrerer tekst, oplæsninger på fremmedsproget, video, interaktivitet og notefunktion i et samlet læringsunivers. Mediets mangfoldighed af materialer giver en anden brugssituation end en papirbog. Hvilke undervisnings- og læringsmuligheder giver ibøger? Her vil vi se på hvordan en ibog giver mulighed for: differentiering stilladsering fordybelse kombination mundtlighed og skriftlighed flere læringsstile customization opdatering

17 WS 12: LOK. 99 PROGRAMSPIL - EN NY PÆDAGOGISK VÆRKTØJSKASSE Dansk Kommunikation v/ Jacob Andersen Website... Det nye læringsmedie, programspillet, er en potent kombination af fysiske undervisningsspil og en webbaseret computermodel. Programspillet giver eleverne undervisning til stregen, samtidig med at læreren får nye strenge at spille på. Hovedmanden bag konceptet, Jacob Andersen, præsenterer Repetitionsspillet og ToughRoad, hvor lærere ud over at være instruktører og dialogpartnere for eleverne også bestyrer kommandposter i bankvæsnet og på råvarebørsen: Her er noget at lære for både høne og æg - og en mulighed for at interagere på nye måder. Kontakt: Jacob Andersen Telefon: / (mobil)

18 FESTMIDDAG I SDUS RESTAURANT - BESTILLES V/TILMELDINGEN Musikalsk Underholdning Mette U-trio Traditionen tro er der lagt op til socialt samvær efter konferencens første dag. Festmiddagen indtages i restauranten og undervejs vil vi blive underholdt af MetteU-trio. I sin pressemeddelelse skriver gruppen bl.a.: " Med MetteU-trio har Mette støbt en konstellation af smukke toner, lækre rytmer og vokal samklang. MetteU-trio sørger for at give publikum oplevelsen af både genkaldelsens nostalgiske glæde samt overraskelsens eufori. Syng-med og dans-med! Med et møde med MetteU-trio får du både musikalsk og udtryksfuld performance i særklasse!" MetteU-trio består af: Mette U sang Jesper Findshøj guitar + sang Hasse Krüger percussion + sang