Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 29. august Temadrøftelse fra kl til kl Rådsmøde starter ca. kl. 14.

Transkript

1 Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 29. august Temadrøftelse fra kl til kl Rådsmøde starter ca. kl Frokost fra kl

2 2 Temadrøftelse: Status vedrørende førtidspensionsreformen rehabiliteringsteam, ressourceforløb mv. Under dette punkt deltager ledende overlæge Jens Tølbøll Mortensen, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg og socialfaglig Konsulent Annette Juul Jensen, Thisted Kommune. Bilag Nu er det ½ år siden at førtidspensionsreformen trådte i kraft. I Nordjylland har Socialmedicinsk enhed fra starten været involveret i de nye rehabiliteringsteam. Jens Tølbøll Mortensen vil som indledning til en drøftelse give et oplæg om erfaringerne med arbejdet hidtil og socialfaglig konsulent Annette Juul Jensen om arbejdet med rehabiliteringsteams og ressourceforløb. Derefter er der mulighed for dialog. BEK 754 om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning

3 3 Dagsorden: 1. Strategiske drøftelser Sammenfatning af resultatrevisioner for Opfølgning på jobcentrenes resultater efter 2. kvartal Måling af Ministermål 4 om styrkelse af kontakten til virksomhederne Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning Der er denne gang ingen emner til behandling under dagsordenens punkt Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum Orientering fra Formanden Orientering fra Formandskabet Orientering fra Beskæftigelsesregionen Aktuelle emner til drøftelse uden bilag Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering Jobrotation ny bekendtgørelse Årshjulet Orientering til pressen Eventuelt... 24

4 4 1. Strategiske drøftelser 1.1 Sammenfatning af resultatrevisioner for 2012 A. Hvorfor behandles sagen? Hvert år udarbejder kommunen en resultatrevision for det foregående år. I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fremgår i 25: Kommunen sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger. Vi har nu modtaget resultatrevisioner for alle kommuner inklusiv LBR s bemærkninger, som hermed fremlægges til drøftelse i Rådet B. Kort beskrivelse af sagen Jobcentrene skal hvert år udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen anvendes til at understøtte den samlede indsats i jobcentrene. Resultatrevisionen anvendes også som input til jobcentrenes planlægning og budgettering af det kommende års beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionerne har været sendt til høring i det lokale beskæftigelsesråd og hos Beskæftigelsesregionen, og den er sammen med bemærkningerne fra det lokale beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen godkendt af kommunalbestyrelsen. Resultatrevisionerne er offentliggjort kommunernes hjemmesider. Beskæftigelsesregionen har drøftet resultatrevisionen med jobcentrene i løbet af foråret, og Beskæftigelsesregionens bemærkninger er i høj grad indarbejdet i den endelige resultatrevision. I forhold til nedenstående skal det bemærkes, at data for Læsø bygger på meget få personer, hvorfor der kan være store procentvise udsving. Hovedkonklusionerne i resultatrevisionerne er følgende: I forhold til Ministerens mål 1 om arbejdskraftreserven har 9 jobcentre haft et fald. I Jammerbugt er arbejdskraftreserven uændret i forhold til året før. Mariagerfjord har haft en stigning på 2 %. I 8 af jobcentrene er resultatet bedre end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngen.

5 5 I forhold til Ministerens mål 2 om tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger har 6 jobcentre haft et fald i tilgangen. I Hjørring er tilgangen uændret, I de øvrige jobcentre har der været en stigning: Læsø (56 %), Aalborg (16 %), Rebild (8 %) og Vesthimmerland (20 %). Læsø, Mariagerfjord og Jammerbugt har haft et resultat, som er bedre end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngen. I forhold til Ministerens mål 3 om ungeindsatsen har 7 kommuner haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse. I Hjørring er antallet uændret, mens antal unge på offentlig forsørgelse er steget i de øvrige jobcentre. Mest på Læsø (20 %) og i Jammerbugt (9 %). I 7 kommuner er resultatet bedre end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngen. I forhold til Ministerens mål 4 om personer med ikke vestlig baggrund har der kun været et fald i Mariagerfjord (-1 %). I de øvrige kommuner har der været en stigning størst på Læsø og i Vesthimmerland, begge med en stigning på 17 %. 4 kommuner har haft en mere positiv udvikling end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngen. Samlet placering. Når der beregnes et gennemsnit for resultaterne på de 4 mål, placerer 6 af de 11 jobcentre sig i den bedste halvdel i klyngerne. I forhold til antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse har der været et fald i samtlige nordjyske kommuner, og i 8 kommuner er udviklingen mere positiv end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngerne. I forhold til de jobklare på offentlig forsørgelse har der med undtagelse af Læsø været et fald i samtlige kommuner, og i 8 kommuner er udviklingen mere positiv end gennemsnittet i klyngen. I forhold til de indsatsklare har der kun været et fald i 3 kommuner, nemlig Læsø, Rebild og Vesthimmerland. Sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngerne har udviklingen i 7 af de nordjyske kommuner været mere positiv. Endelig har der været et fald i antal midlertidigt passive i 9 af de nordjyske kommuner. Faldet har været størst på Læsø, Frederikshavn, Hjørring og Morsø. I forhold til denne gruppe har udviklingen sammenlignet med klyngen være mere positiv i 7 kommuner. Der er også en opgørelse af besparelsespotentialet i de nordjyske kommuner, hvis man på de områder, hvor man har haft en dårligere udvikling end gennemsnittet af jobcentre i klyngen, kunne komme op på gennemsnittet. Opgørelsesmetoden er udelukkende en sammen-

6 6 tælling af forsørgelsesydelser, hvor der er et besparelsespotentiale. Bemærk derfor, at forsørgelsesydelser, hvor kommunen ligger lavere end gennemsnittet, ikke er modregnet. I Nordjylland er det samlede besparelsespotentiale på 338,1 mio.kr. Resultatrevisionen ser også på den gennemsnitlige aktiveringsgrad. I forhold til dagpengemodtagerne har 4 af de nordjyske jobcentre en højere aktiveringsgrad end gennemsnittet i klyngen. 6 jobcentre har en højere aktiveringsgrad for jobklare kontanthjælpsmodtagere, og 6 jobcentre har en højere aktiveringsgrad for de indsatsklare. Endelig er der en opgørelse over opfyldelse af minimumskravene jobsamtaler og aktive tilbud. For dagpengemodtagere er der 3 jobcentre, som har en lavere andel dagpengemodtagere, der mangler en kontaktsamtale. For kontanthjælpsmodtagerne har 4 jobcentre en lavere andel. Med hensyn til aktiveringstilbud har 7 jobcentre en højere andel af dagpengemodtagerne, som mangler et aktiveringstilbud sammenlignet med klyngen. For kontanthjælpsmodtagerne er der 6 jobcentre, som har en højere andel, som mangler et rettidigt tilbud. I forbindelse med resultatrevisionen skal jobcentrene også følge op på resultaterne af den særlige bevilling til ansættelse af jobkonsulenter med henblik på at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering for langtidsledige. Jobcentrene skulle selv opstille mål for denne indsats. Det betyder, at målene er forskellige i alle jobcentre. Derfor er det for omfattende i sammenfatningen af resultatrevisionerne at foretage en samlet opfølgning herpå. Alle jobcentre (Thisted undtaget) har afrapporteret på dette punkt, og for alle jobcentre går det godt i forhold til at opfylde deres individuelle mål. Flere jobcentre bemærker, at omfanget af virksomhedsrettet aktivering er lavere, end de mål der er fastlagt, og at årsagen er, at aktiveringsreglerne er ændrede. Der vedlægges et notat med sammenfatning af resultatrevisionerne. Formandskabet har drøftet opsamlingen på resultatrevisionerne og har taget den til efterretning. Fremlægges for Rådet på næste møde. Formandskabet besluttede i øvrigt: Rådet opfordres til at motivere LBR-ene til at kommentere resultatrevisionerne lidt grundigere fremover. Det er en mulighed for, at de kan påvirke indsatsen. Beskæftigelsesregionen opfordres til at følge Jammerbugt og Vesthimmerland i løbet af året, selv om det nu kan ses, at deres resultater er blevet bedre i Beskæftigelsesregionen blev opfordret til at forsøge at beregne et nettobesparelsespotentiale til næste gang resultatrevisionerne skal behandles.

7 7 C. Indstilling Det indstilles, at Rådet drøfter og tager sammenskrivningen af resultatrevisionerne til efterretning. Desuden indstilles, at Rådet beslutter at opfordre LBR-ene til at kommentere resultatrevisionerne grundigere fremover. D. Bilag Sammenfatning af de nordjyske jobcentres resultatrevisioner for bilag

8 8 1. Strategiske drøftelser 1.2 Opfølgning på jobcentrenes resultater efter 2. kvartal 2013 A. Hvorfor behandles sagen? B. Kort beskrivelse af sagen Hvert kvartal får Rådet præsenteret resultaterne af indsatsen i jobcentrene i relation til ministerens mål. Denne gang fremlægges resultaterne for 2. kvartal Der vedlægges en opfølgningsrapport. Hovedkonklusionerne heri er følgende: Sammenfatning af analysen af den samlede målgruppe for beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland: I juni 2013 modtog fuldtidspersoner, svarende til 17,7% af befolkningen i Nordjylland, en forsørgelsesydelse. Til sammenligning modtog 17,2% af den samlede danske befolkning en forsørgelsesydelse på samme tidspunkt. I Nordjylland er det samlede antal personer, der modtager en forsørgelsesydelse, faldet med 4,8% på et år. I landet som helhed har der i samme periode været et fald på 4,7%. Faldet i Nordjylland sker primært på baggrund af et fald i antallet af dagpenge-, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. Her er antallet af dagpengemodtagere faldet med 23,3%, mens antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 12,1% og ledighedsydelsesmodtagere med10,8%. Udviklingen i Nordjylland skiller sig ud fra udviklingen på landsplan ved at have et fald i antal ledighedsydelsesmodtagere. Her har der på landsplan været en stigning. Til gengæld er der i Nordjylland sket en stigning i antal personer, der modtager forrevalidering, mens der på landsplan har været et fald.

9 9 Sammenfatning af analysen af Nordjyllands resultater vedrørende mål 1 om uddannelsesgraden: Uddannelsesgraden for unge a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Nordjylland akkumuleres henover året. Uddannelsesgraden var ved udgangen af 2012 på 20,2, mens uddannelsesgraden i april 2013 var på 8,9. Målet i Kontrakt 2013 er en uddannelsesgrad på 21,5 På landsplan var uddannelsesgraden 9,8 i samme periode. 9,8 for a-dagpengemodtagere og 9,8 for kontanthjælpsmodtagere. De unge a-dagpengemodtagere i Nordjylland har med en uddannelsesgrad på 14,3 starter således i højere grad en erhvervskompetencegivende uddannelse end på landsplan, mens det modsatte er tilfældet for kontanthjælpsmodtagerne. Ved udgangen af 2012 var der i Nordjylland unge a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af unge i målgruppen er faldet med 7 % fra udgangen af 2012 til april For dagpengemodtagere er der tale om et fald i målgruppen på 34 %, mens der for kontanthjælpsmodtagere er sket et fald på 2 %. Det skal dog bemærkes, at det til stadighed sker korrektioner i tallene, som hentes fra en database i undervisningsministeriet, så der må tages et forbehold for tallene. Sammenfatning af analysen af Nordjyllands resultater vedrørende mål 2 om tilgang til førtidspension: Af Kontrakt 2013 fremgår, at tilgangen til førtidspension skal begrænses til 958 personer i december I april 2013 lå tilgangen til førtidspensionsordningen det seneste år på Tilgangen til førtidspension har været faldende i Nordjylland i de seneste 5 måneder. Fra en tilgang på personer i april 2013 til personer i juni 2013, et fald på 20 %. Tilgangen er faldet med 11 % for personer under 40 år og 24 % for personer over 40 år i perioden juni 2012 til juni 2013 I 5 ud af 11 nordjyske kommuner er tilgangen til førtidspension for unge under 40 år steget det seneste år. Sidste år var det 6 ud af 11. Tilgangen til førtidspension for personer over 40 kun er steget i Vesthimmerland. Nordjylland har en lidt højere andel af befolkningen, der modtager førtidspension end i Danmark som helhed. I Nordjylland

10 10 modtager 6,9 % af befolkningen førtidspension. Det gør sig kun gældende for 6,5 % af befolkningen i landet som helhed. 4 kommuner i Nordjylland har haft et større fald i tilgangen til førtidspension end gennemsnittet på landsplan. Det er i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Brønderslev. Sammenfatning af analysen af Nordjyllands resultater vedrørende mål 3 om langtidsledighed: Af Kontrakt 2013 fremgår, at langtidsledigheden skal nedbringes til personer i december I juni 2013 var der langtidsledige personer i Nordjylland. Langtidsledigheden i Nordjylland er faldet med 23 % det seneste år, svarende til et fald på personer. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet med 47 % det seneste år, svarende til personer, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i samme periode er steget med 132 %, svarende til 858 personer. Denne udviklingstendens ses i stort set alle de nordjyske kommuner og i landet som helhed. I Nordjylland ligger antallet af langtidsledige på 25,3 %. Til sammenligning ligger antallet på landsplan på 29,3 %. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget den forkortede dagpengeperiode har indflydelse på faldet i langtidsledigheden. Det ligger dog fast, at de dagpengemodtagere, som kommer på kontanthjælp og den særlige uddannelsesydelse fra dagpengetabsdatoen registreres som langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Det forklarer således den store stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Af de knap personer, som i Nordjylland fra januar til maj 2013 har mistet deres dagpengeret er 814 startet på den særlige uddannelsesydelse og 174 på kontanthjælp. Af de 2.000, som har mistet deres dagpengeret er 174 er registreret i arbejde, 206 i seniorjob og 121 på SU. Disse ca. 500 personer tæller ikke længere som langtidsledige, men er i job eller uddannelse. Dertil kommer, 65 er registreret på efterløn og er dermed ude af systemet. 33 af de er på sygedagpenge og nogle må forventes måske at vende tilbage til langtidsledighed på et senere tidspunkt. Af de personer, som har mistet deres dagpengeret er 312 personer hverken registreret med lønindkomst eller offentlig ydelse. Det kunne indikere, at en tredjedel af faldet i langtidsledigheden på i 1. halvår 2013 skyldes, at

11 11 ledige har mistet deres underhold uden at komme i arbejde. De resterende må antages at være i job eller uddannelse. Til denne opgørelse skal tages det forbehold, at deres er tale om deres status i den måned, hvor de har mistet deres dagpengeret. Der kan i en senere måned være sket ændring i deres situation, som ikke er registreret i denne opgørelse. Sammenfatning af analysen af Region Nordjyllands resultater vedrørende mål 4 om virksomhedskontakten : I Kontrakt 2013 har Beskæftigelsesrådet fastsat et regionalt mål for den virksomhedsvendte indsats Beskæftigelsesrådet og regionen vil understøtte jobcentrenes virksomhedsvendte indsats blandt andet ved at drøfte indsatsen på det årlige møde med de lokale beskæftigelsesråd og på opfølgningsmøderne med jobcentrene. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i Nordjylland har det seneste år svinget mellem og personer. Fra juni 2012 til juni 2013 faldt beskæftigelsen med personer i Nordjylland, svarende til et fald på ca. 1 %. Antallet af fuldtidsaktiverede har været stærkt faldende det seneste år. Fra fuldtidsaktiverede i maj 2012 til fuldtidsaktiverede i maj 2013, svarende til et fald på 23 %. Det største fald er sket i antallet af personer i offentlig ansættelse med løntilskud. Her har der været et fald på 45 %. I marts 2013 var det i Nordjylland primært virksomheder inden for undervisning, sundheds- og socialvæsen, offentlig administration samt kultur og fritid, der havde personer i virksomhedsrettet aktivering. Nogle brancher har stort set ikke personer i virksomhedsrettet aktivering. I juli 2012 var der opslået ledige stillinger i Jobnet med arbejdssted i Nordjylland. I juli 2013 var det antal faldet til stillinger. Antallet af opslåede stillinger i Nordjylland har i perioden svinget mellem og stillinger. Formandskabet har på sit møde den 15. augsut 2013 drøftet dele af materialet. Formandskabet besluttede følgende: Det er uheldigt at tallene vedrørende mål 1 er vanskeligt forståelige og hele tiden ændres. Det er positivt, at tilgangen til førtidspension er faldende i næsten alle kommuner, og fra juli nu også ser ud til at falde i Vesthim-

12 12 merland. Det er positivt, at langtidsledigheden falder, også set i lyset af den forkortede dagpengeperiode. Men hvor kommer tilgangen i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra? Hvad var deres situation tidligere? Hvor bliver dem, som hverken har lønarbejde eller får en offentlig ydelse, af? Sekretariatet forsøger til næste møde at give svar på disse spørgsmål. C. Indstilling D. Bilag Det indstilles, at Rådet tager drøfter opfølgningsrapporten, herunder om der er særlige emner, som Beskæftigelsesregionen bør drøfte med jobcentrene i den kommende runde med besøg på alle jobcentre. Dernæst indstilles, at opfølgningen tages til efterretning Opfølgningsrapport Nordjylland

13 13 1. Strategiske drøftelser 1.3 Måling af Ministermål 4 om styrkelse af kontakten til virksomhederne A. Hvorfor behandles sagen? Ministermål 4 om kontakten til virksomhederne blev introduceret i Kontrakt 2013 og fortsætter i Kontrakt I 2013 er der ikke et kvantitativt mål knyttet til målet. Det skal der være i 2014, og det har Arbejdsmarkedsstyrelsen sammen med en arbejdsgruppe under BER (Beskæftigelsesrådet) arbejdet på at tilrettelægge. Et notat om denne måling vedlægges. Formandskabet foreslår, at Rådet skriver til Arbejdsmarkedsstyrelsen/BER, idet man ikke mener, at det kvantitative mål måler dét, som ministeren formulerer i sit mål 4 i B. Kort beskrivelse af sagen I udmeldingen af målene for 2014 blev mål 4 formuleret således: 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes

14 14 samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. I vedlagte bilag præsenteres Arbejdsmarkedsstyrelsen overvejelser om målingerne efter drøftelse med BER s arbejdsgruppe. Som det fremgår af notatet, som er vedlagt som bilag, skal målingen følge op på omfanget og graden af jobcentrenes samarbejde med virksomhederne, og få indikationer på resultaterne af samarbejdet. Derfor etableres der følgende målinger: En månedlig kvantitativ måling af omfanget af jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne (eksklusiv rekruttering til ordinære job)l En halvårlig landsdækkende surveymåling af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats i forbindelse med opgaver som rekruttering af ordinær arbejdskraft, samarbejde om ansatte i løntilskud m.v. (kvaliteten af samarbejdet med virksomhederne) Formandskabet har drøftet notatet, og herunder hvorvidt det overhovedet giver viden om ministerens mål og begrundelsen herfor jf. ovenfor. Til gengæld er det vanskeligt at fremlægge alternative måder at måle kvantitativt på dette mål. Formandskabet lægger op til at Rådet drøfter denne måling og overvejer at rette henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen/BER om, at målingen kan give uheldige konsekvenser for indsatsen i 2014 f.eks. ved at jobcentrene har et større incitament til at placere ledige i støttet beskæftigelse frem ofr i ordinære job, fordi det tæller med i samarbejdsgraden. Der vedlægges et forslag til brev herom som bilag C. Indstilling Det indstilles, at Rådet drøfter målingen og herunder om der skal rettes henvendelse til Arbejdsmarkesstyrelsen/BER om udfordringerne i målemetoden.

15 15 D. Bilag Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats Forslag til brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen/BER

16 16 2. Øvrige emner til drøftelse og eventuelt beslutning Der er denne gang ingen emner til behandling under dagsordenens punkt 2

17 17 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum 3.1 Orientering fra Formanden Formanden præsenterer eventuelle orienteringspunkter mundtligt. Indstilling Det indstilles, at Formandens orienteringer tages til efterretning. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt.

18 18 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum 3.2 Orientering fra Formandskabet Der vedlægges til orientering referat af mødet i formandskabet den 15. august Indstilling Det indstilles, at referatet tages til efterretning. Bilag Referat af Formandskabets møde den 15. august 2013.

19 19 3. Orientering fra Formanden, Formandskabet og Beskæftigelsesregionen, herunder orientering om arbejdet i Vækstforum 3.3 Orientering fra Beskæftigelsesregionen Beskæftigelsesregionen præsenterer eventuelle orienteringspunkter mundtligt. Indstilling Det indstilles, at orienteringerne tages til efterretning. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt

20 20 4. Aktuelle emner til drøftelse uden bilag Dette punkt er nyt jf. beslutningerne i forlængelse af partnerskabsanalysen fra Meningen er, at Rådets medlemmer kan lægge aktuelle emner op til drøftelse i Rådet. I udgangspunktet er der ikke på forhånd udarbejdet eller udsendt bilag til dette punkt. Efterfølgende kan emnet når der er mere klarhed over, hvad det indeholder sættes på som et punkt med bilag til ét af de kommende møder. Indstilling Det indstilles, at Rådsmedlemmerne drøfter aktuelle emner og eventuelt opfordrer Formandskabet til at sætte ét eller flere af dem på dagsordenen til grundigere drøftelse på kommende møder. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt

21 21

22 22 5. Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering 5.1 Jobrotation ny bekendtgørelse Indstilling I forlængelse af tidligere drøftelser udsendte ministeren ny en bekendtgørelse om jobrotation i forbindelse med erhvervsuddannelser den 1. juli Efter bekendtgørelsen gælder følgende: 15 c. Som et forsøg kan jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2013 ikke bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed. Jobrotation i forbindelse med en GVU-uddannelse kan fortsat lade sig gøre. Med bekendtgørelsen er muligheden for at ansætte en elev og samtidig ansætte en vikar i elevens sted ikke længere til stede. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Bilag Brev om samt ny bekendtgørelse om jobrotation

23 23 5. Diverse indkomne skrivelser og meddelelser til orientering 5.2 Årshjulet Der vedlægges et revideret årshjul. Som aftalt på forrige Rådsmøde er mødet den 26/9 flyttet til at ligge i forlængelse af Handicapkonferencen den 3/10. Samtidig besluttede Formandskabet, at emnet om Status på førtidspensionsreformen blev fremrykket fra dette møde og frem til augustmødet, da det viste sig, at Jens Tøllbøl Mortensen kunne deltage denne dag. Samtidig udhuler det indholdet i mødet, der nu er berammet til den 3/10, så det foreslås helt at aflyse dette møde. Der skønnes ikke at være emner til behandling, som ikke kan vente til mødet, der afholdes i forbindelse med Rådskonferencen den 24-25/10. Mødet på Tech college, herunder om brobygningsprojektet foreslås udskudt til mødet den 27. marts Indstilling Det indstilles, at det reviderede årshjul tages til efterretning. Bilag Revideret årshjul, august 2013

24 24 6. Orientering til pressen Indstilling Det skal besluttes, hvilke emner, som Formanden efterfølgende skal orientere pressen om. Det indstilles, at Rådet beslutter, hvilke emner, som Formanden skal orientere pressen om. Bilag Der er ingen bilag til dette punkt

25 25 7. Eventuelt