JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER"

Transkript

1 JERNVÆGGE, NANO-ZVI OG ZVI/CLAY - UDVIKLINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Docent, undervisningsdirektør Peter Kjeldsen Ph.d.-studerende Annika S. Fjordbøge DTU Miljø ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

2 RESUMÉ Afværgeteknologier baseret på brug af jernpartikler har været genstand for stor forskningsmæssig bevågenhed de seneste ti år. Teknologierne omfatter både faneoprensende metoder i form af jernvægge, som specielt i Danmark har været studeret indgående, og innovative teknologier til kildeoprensning som Soil mixing/zvi, som først nu er under afprøvning i Danmark. Artiklen opsummerer de seneste erfaringer og udviklingsmuligheder for de jernbaserede afværgeteknologier. BAGGRUND Nul valent jern (på engelsk Zero Valent Iron ZVI) i form af jernspåner eller andre partikler af jern med forskellige størrelser har siden starten af 90 erne været genstand for mange forsknings- og udviklingsprojekter i ind- og udland. Det er vist - blandt andet ved indgående processtudier - at grundvand i kontakt med ZVI kunne behandles for en lang række af forurenende stoffer, såsom klorerede opløsningsmidler, metaller, pesticider mm. (se bl.a. /1, 2/). Processen, som baserer sig på anaerob jernkorrosion, blev i første omgang udnyttet i reaktive permeable barriere, såkaldte jernvægge, hvor grundvand blev renset ved dets passage gennem jernvæggen. Teknologien blev afprøvet i Danmark i perioden i forbindelse med Miljøstyrelsens Teknologiprogram blandt andet ved etablering af 3 fuldskala jernvægge (yderligere oplysninger kan findes i /2/). En jernvæg behandler det forurenede grundvand og er således en faneoprensningsteknologi, idet man accepterer tilstedeværelsen af en kilde til grundvandsforurening. Jernvæggen sikrer således mod en yderligere spredning af forureningen til grundvandet. Eftersom kilden i de fleste tilfælde ikke fjernes er det vigtigt at jernvæggen er aktiv så længe kilden giver anledning til en forurening af grundvandet. På basis af de mange erfaringer med jernvægge, som viste at den nul-valente jern er yderst reaktivt overfor flere forureningskomponenter, og at jernspåner med et stort specifikt overfladeareal er specielt reaktive, startedes udvikling af jernpartikler i nano-størrelsen, NANO-ZVI. Denne type jern har en meget stor specifik overflade, og er meget reaktivt overfor klorerede opløsningsmidler. Partiklerne kunne samtidig opslemmes i vand. Ideen er så at nanopartiklerne kan injiceres i forureningsfanen med en hurtig stoffjernelse til følge. Indenfor de seneste år er der generelt kommet mere fokus på metoder til kildeoprensning. Mange kildeoprensningsteknologier er begrænset af stofoverførsel, hvilket kan gøre teknologierne langsommelige. Firmaet Dupont udviklede omkring årtusindskiftet en teknologi hvor jernspåner eller pulver blandes ind i kildeområdet /3/. Formålet er at opnå en tæt kontakt mellem det reaktive jern og de forurenende stoffer, og en der af følgende nedbrydning/stabilisering af forureningsmassen. Formålet med denne artikel er ikke at gengive den fulde state-of-the-art for alle delteknologier dette ville blive for omfattende. Samtidig er der allerede udgivet flere dansksprogede publikationer som giver overblik for jernvægge /2/, NANO-ZVI /4/ og soil mixing/zvi /3/. I stedet vil artiklen give en kort oversigt samt præsentere de udviklingsbehov som vi ser for de tre delteknologier.

3 JERNVÆGGE De seneste erfaringer med jernvægge har vist at de ofte udsættes for en meget variabel arealmæssigt set belastning. En af grundene er at specielt faner fra DNAPL-kilder kan være meget smalle med sideværts koncentrationsforskelle selv over korte afstande. Dette kan betyde at massefluxen af forurening ind i væggen er begrænset til få områder af væggen, hvor grundvandet ikke opnår en tilstrækkelig opholdstid til, at jernvæggen kan fjerne de forurenende stoffer. Netop dette forhold er en af grundene til, at der observeres cis-dce nedstrøms jernvæggen på Vapokon-grunden /5/. Brugen af jernvægge som afværgeteknologi vil derfor oftest kræve en god fanekortlægning. Den bagvedliggende nedbrydningsproces i jernvægge blev i lang tid betragtet som en ren kemisk (abiotisk) nedbrydningsproces. Man har dog ved flere lejligheder senest ved de nyeste undersøgelser på Vapokon-jernvæggen erkendt at der ofte kan være en kobling mellem den kemiske nedbrydning og mikrobielle processer. Der er således blevet identificeret flere bakteriestammer i jernvægge /5/. Hvorledes denne kobling påvirker nedbrydningsrater i jernvæggen er ikke tilstrækkeligt belyst, og der er helt klart et udviklingsbehov for bedre at kunne dimensionere jernvægge. Den anaerobe jernkorrosion kan give anledning til flere udfældningsprocesser især på grund af den resulterende ph-stigning af anaerob jernkorrosion. Disse udfældningsprocesser kan være passiverende for den anaerobe jernkorrosion og dermed reducerer nedbrydningsraterne for de forurenende stoffer /2/. De seneste undersøgelser af Vapokon-jernvæggen viste kraftige udfældninger især i væggens opstrøms del. Udfældninger skønnes dog ikke nævneværdigt at have ændret væggens generelle funktion /5/. Der er dog i høj grad behov for detaljerede studier af jernvægges funktion efter flere års drift. Det vil være meget relevant at gennemføre tilsvarende studier på de andre eksisterende jernvægge i Danmark, hvor de ældste nærmer sig deres 10års jubilæum. NANO-ZVI En af ideerne med brug af NANO-ZVI er at de høj-reaktive jernpartikler kan tilsættes det forurenede grundvand ved injektion. Jernpartiklernes ringe størrelse er dog i sig selv ikke nok til, at de ved injektion bliver transporteret effektivt ned i undergrunden og væk fra injektionsstedet. Det er derfor nødvendigt at finde effektive leveringsmekanismer, der modvirker de faktorer, der nedsætter partiklernes mobilitet i magasinet, såsom sammenklumpning af nanopartiklerne til større partikler og efterfølgende bortfiltrering af partiklerne hovedsageligt i form af diffusion og interception, /6, 7/. For at forhindre bortfiltreringen af nanojernpartiklerne, kan disse blandes med forskellige bærestoffer, der har til formål at modvirke mekanismerne til bortfiltrering. Dette opnås gerne ved at bærestofferne er anioniske, hvilket gør transporten gennem magasinet nemmere, da magasinets materiale i de fleste tilfælde overvejende har en negativt ladet overflade /7/. Hvis jernpartiklerne injiceres under tryk til et kildeområde med begrænset udbredelse (så en betydelig spredning efter injektionen ikke er nødvendig), kan det være en fordel at bruge en

4 hydrofil opløsning. Dette kan være en emulsion af olie og vand, hvor jernpartiklerne er indeholdt i emulsionens olie-miceller. De hydrofobe forurenende forbindelser kan diffundere ind i olie-micellerne og reagere med jernpartiklerne /8/. Generelt for alle injektionsmetoderne er dog, at det er problematisk at sikre en homogen fordeling af jernpartiklerne i magasinet, især hvis geologien i magasinet er meget heterogen. Eftersom at man baserer sig på en vandbåren stofleverance vil man se nogle af de samme stofoverførselsbegrænsninger, som man har observeret for andre afværgeteknologier (kemisk oxidation, anaerob deklorering m.fl.) Det er uvist hvor lang levetid jernpartiklerne har i magasinet, men for nanopartiklerne er den vurderet til at være minimum 6 uger og næppe over et år i et neutral til svagt surt miljø /9, 10/. Da levetid af partiklerne er kort, er de bedst egnede til en kortsigtet oprensningsindsats, hvor der satses på en fuldstændig fjernelse af forureningen. Det er derfor også vigtigt, at partiklerne leveres hurtigst muligt til det forurenede område i undergrunden, så hovedparten af deres reaktivitet bruges på oprensning af forureningen. Der er generelt meget lidt erfaring med at benytte nano-jernpartikler til kildeoprensning. På grund af nano-partiklernes ringe størrelse vil der mængde-mæssigt ikke blive tilført store mængder jern til undergrunden. I tilfælde af høje indhold af fri fase vil det derfor formentlig være nødvendigt at gen-injicere nano-partikler af flere gange for at opnå en effektiv kildefjernelse, og det er spørgsmålet om det vil være omkostningseffektivt at benytte NANO-ZVI til kildeoprensning. Erfaringer fra kolonneforsøg med sediment fra Høfde 42 indeholdende en fri fase viste, at tilsat NANO-ZVI ikke kunne fjerne sedimentets indhold af forurenende stoffer, mens andre jerntyper kunne /4/. SOIL MIXING/ZVI Soil mixing/zvi-teknologien adskiller sig fra andre afværgemetoder med jernanvendelse ved at være en metode til oprensning af kraftig kildeforurening med eventuel tilstedeværelse af fri fase, hvor de andre metoder har været fokuseret på oprensning af grundvandet f.eks. via permeable reaktive vægge eller partikel-injektion. Metoden er blevet udviklet af Colorado State University, der i 2003 af E.I. DuPont de Nemours and Co. (DuPont) fik doneret det gældende patent i USA og Canada. Inden da havde både DuPont og Waterloo Universitet i nogle år sideløbende arbejdet med kombinationen af jern og ler, hvor bl.a. forskellige opblandingsmetoder blev undersøgt /11/. Siden slutningen af 90 erne, hvor DuPont tog deres første patent /11/, er der sket en betydelig udvikling af metoden, således at det grundlæggende princip i dag består i en homogen opblanding af kildeområdet med en opslæmning af et reaktivt materiale (normalt 1-2 % jern) og et stabiliserende materiale (ca. 1 % bentonit) via traditionelt soil-mixing udstyr /12, 13/. Da metoden oftest indbefatter lertilsætning går teknologien også under betegnelsen ZVI-CLAY. I Figur 1 er vist soil-mixing udstyret fra en PCE-forurenet lokalitet ved Camp Lejeune i North Carolina /12/.

5 Figur 1. Soil-mixing udstyr til ZVI-clay teknologien anvendt ved Camp Lejeune i North Carolina /12/. Den vandige leropslæmning forberedes i en tank hvorefter også den ønskede mængde jern tilsættes og holdes i suspension. Ved opblanding på lokaliteten tilsættes den jernholdige leropslæmning gennem en hul borestang, dette gøres på den første passage af boresneglen gennem det forurenede jordkolonne. Efterfølgende foretages der endnu minimum to passager med boresneglen for at opnå en homogen opblanding. Hvor mange gange den behandlede jordkolonne skal opblandes må skønnes på baggrund af heterogeniteten på lokaliteten og boresneglens størrelse, da en større boresnegl (> 1 m i diameter) forventes at opbryde sedimentet bedre end en mindre /11/. Opblandingen foretages så de behandlede jordkolonner overlapper en smule, da der ellers er risiko for mindre ubehandlede område. Hvis det øverste jordvolumen er uforurenet kan dette enten midlertidigt deponeres og lægges tilbage på det behandlede område efter opblandingen, eller tilsætningen af den jernholdige leropslæmning kan påbegyndes et stykke under jordoverfladen. I sidste tilfælde må der dog forventes en vis opblanding af det behandlede forurenede sediment med det øvre sediment. I alle tilfælde vil soil-mixing af den intakte jord forårsage en dekomprimeringen af jorden. Udvidelsen af jordvolumenet vil afhænge af flere faktorer så som jordtypen, injiceret volumen og hvordan selve opblandingen udføres /12/, men vil under alle omstændigheder nødvendiggøre en fjernelse af det øverste lag jord. Påfyldes det midlertidigt deponerede topjord efter behandlingen vil presset fra dette kunne være med til at forbedre jordens styrke, der i varierende grad nedsættes ved soil-mixing.

6 Figur 2. ZVI-clay teknologiens princip, /12/. Teknologien har en række fordele såvel som nogle begrænsninger, hvilke man i stor udstrækning kan ræsonnere sig frem til på baggrund af teknologiens princip skitse i Figur 2. Metodens fordele kan i hovedtræk opsummeres til følgende: Potentiel meget stor massereduktion via reduktion af forureningen under reducerede forhold via tilsætning af nul-valent jern. En relativt homogen opblanding af det forurenede sediment, jernet og leret via soilmixing med leropslæmningen. Dette sikrer en mere homogen nedbrydning end ved andre metoder. En eksakt lokalisering af DNAPL pools indenfor kildeområdet er ikke nødvendig, da hele området homogeniseres. Det er dog stadig nødvendigt at have selve kildeområdet afgrænset. Soil-mixing muliggør homogenisering af forurenede lerlag i kildeområdet, hvilket er en stor fordel da man ofte ser rebound fra forurenede lerlag, i forhold til andre afværgemetoder /14/. En potentiel kraftig reduktion af forureningsfluxen fra det behandlede kildeområde, da det iblandede ler nedsætter permeabiliteten kraftigt, med et fald i den hydrauliske konduktivitet på én til to størrelsesordener. Dette vil virke som en fiksering af forureningen, mens nedbrydningen finder sted, samt en efterfølgende fiksering af eventuelle nedbrydningsprodukter. Desuden forhindres tilstrømningen af konkurrerende elektronmodtagere såsom ilt, samt transport af det reaktive jern væk fra det behandlede område. Leret har en emulgerende virkning på DNAPLen. Ved opblanding med leret dannes der en såkaldt Pickering emulsion, der er en emulsion stabiliseret vha. kolloide partikler i

7 stedet for af overfladeaktive stoffer. Emulsionen dannes ved, at partiklerne adsorberes på olie/vand-grænsefladen, hvorved en sammensmeltning af micellerne forhindres /15/. Den emulgerende virkning er i laboratoriet set at fremme en nedbrydning, da den forbedrer kontakten mellem det reaktive jern og de klorerede opløsningsmidler, så det endelige resultat med leret er bedre end uden leret. Det iblandede ler stabiliserer det opblandede sediment, sikrer en homogen opblanding af jernet og giver en række boretekniske fordele. Relativ billig afværgeteknologi med kr/m 3 afhængigt af lokaliteten /11/. Metodens identificerede begrænsninger kan opsummeres til følgende: Da metoden er baseret på traditionel soil-mixing er der nogle tekniske begrænsninger på, i hvilken dybde man kan behandle et kildeområde. Forureningen skal helst ikke befinde sig i mere end meters dybde. Det er dog muligt at behandle i op til 35 meters dybde, hvilket dog kræver andet udstyr end det normalt anvendte. Da boreudstyrets finmotorik er begrænset, så er det nødvendigt, at det lavpermeable lag de opblandede jordkolonner afsluttes i, er af en vis tykkelse. På denne måde forhindres migration af DNAPL til et dybere magasinet, hvilket vil være en risiko ved et gennembrud af et tyndt lavpermeabelt lag. Da jordens styrke i varierende grad påvirkes af dekomprimeringen ved soil-mixing bør den efterfølgende arealanvendelse og dennes krav til jordstyrken tages i betragtning før metoden anvendes. Opblanding med cement i de øverste 1-2 meter jord kan anvendes til at forbedre jordens styrke. Selve ZVI-clay teknologien er endnu ikke en ret gennemprøve i praksis. Metoden har med gode resultater være afprøvet for adskillige lokaliteter i treatability forsøg i laboratoriet, samt til mindre kontrollerede feltforsøg. Indtil videre har metoden været afprøvet til fuldskala oprensning på fire amerikanske lokaliteter /16/. ZVI-clay teknologien er i øjeblikket under afprøvning på en lokalitet i Skuldelev beliggende i Region Hovedstaden. Der har været gennemført feasibility-studier og feltafprøvningen er i øjeblikket i planlægningsfasen /3/. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, DTU og NIRAS. Det er målet for projektet at oprense et mindre kildeområde af TCE hidrørende fra spild fra kloak på en industrigrund. JERN-BASEREDE AFVÆRGETEKNOLOGIER OG TREATMENT TRAINS Inden for de senere år har man erkendt at det ofte er nødvendigt at kombinere afværgeteknologier i såkaldte Treatment Trains for at opnå en tilstrækkelig oprensning på en omkostningseffektiv måde. I en række tilfælde er en jernvæg blevet kombineret med naturlig nedbrydning. En jernvæg er specielt god til effektivt at nedbringe høje koncentrationer til lavere koncentrationer. Grundvand med lavere koncentrationer er derefter behandlet ved naturlig

8 nedbrydning i grundvandet nedstrøms jernvæggen. Lignende forhold kunne tænkes gennemført i forbindelse med kildeoprensning ved hjælp af Soil mixing/zvi. REFERENCER /1/ Kjeldsen, P. (2003): Reaktive vægge med jernspåner - danske og udenlandske erfaringer. Artikel til Vintermøde 2003, 4-5 Marts. ATV Jord og Grundvand. /2/ Kjeldsen,P. (2004): Reaktive vægge og filtre med jernspåner - en sammenfatning. Miljøstyrelsen, København. Miljøprojekt, 916. pp /3/ Fjordbøge, A.S., Kjeldsen, P., Christensen, A.G., Riis, C.E. & Larsen, M.B. (2008): Afprøvning af ZVI- Clay metoden til oprensning af DNAPL på lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev. Udkast til rapport til Region Hovedstaden. DTU Miljø og NIRAS. /4/ Fjordbøge, A.S., Kjeldsen, P., Petersen, P.A. & Durant N. (2007): Oprensning af forureningen på depotet ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent jern. Miljøprojekt nr. 1198, Miljøstyrelsen. /5/ Muchitsch, N., Jensen, M.P. & Kjeldsen P (2008): Funktionen af den reaktive væg på Vapokon grunden - 7 år efter etableringen. Rapportudkast til Miljøstyrelsen. DTU Miljø, DTU. /6/ Liu, Y., Majetich, S. A., Tilton, R. D., Sholl, D. S. & Lowry, G. V. (2005): TCE Dechlorination Rates, Pathways, and Efficiency of Nanoscale Iron Particles with Different Properties. Environmental Science & Technology, 39, /7/ Schrick, B., Hydutski, B. W., Blough, J. L. & Mallouk, T. E. (2004): Delivery Vehicles for Zerovalent Metal Nanoparticles in Soil and Groundwater. Chemistry of Materials, 16, /8/ Geiger, C. L., Clausen, C. A., Reinhart, D. R., Brooks, K., Major, D. & Quinn, J. (2001): The In Situ Treatment of DNAPL with Zero Valent Iron Emulsions. 3rd International Containment Technology Conference, Florida State University, Tallahassee. Orlando. 3 sider. /9/ Schrick, B., Blough, J. L., Jones, A. D. & Mallouk, T. E. (2002): Hydrodechlorination of Trichloroethylene to Hydrocarbons Using Bimetallic Nickel Iron Nanoparticles. Chemistry of Materials, 14, /10/ Zhang, W. X. (2003): Nanoscale iron particles for environmental remediation: An overview. Journal of Nanoparticle Research, 5, /11/ Olson, M.R. (2005): In situ remediation via admixing zero valent iron and clay: performance prediction. M.Sc. Thesis, Colorado State University, Fort Collins, Colorado. /12/ Bozzini, C., Simpkin, T., Sale, T., Hood, D. & Lowder, B. (2006): DNAPL Remediation at Camp Lejeune Using ZVI-Clay Soil Mixing. Fra Battelle s: The fifth international conference, 2006, Monterey, California. /13/ Shackelford, C., Sale, T. & Liberati, M. (2005): In-Situ Remediation of Chlorinated Solvents using Zero Valent Iron and Clay Mixtures: A Case History. Fra: Proceedings of the Sessions of the Geo- Frontiers 2005 Congress, Austin, Texas. /14/ Wadley, S.L.S, Gillham, R.W. & Gui, L. (2005): Remediation of DNAPL Source Zones with Granular Iron: Laboratory and Field Tests. Ground Water, 43, /15/ Ashby, N.P. & Binks, B.P. (2000): Pickering emulsions stabilised by Laponite clay particles. Physical Chemistry Chemical Physics, 2, /16/ EnviroMetal Technologies Inc. Nyhedsbrev, Maj 2006.

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING Ph.d. studerende Annika S. Fjordbøge Lektor, ph.d. Peter Kjeldsen DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske

Læs mere

Afprøvning af ZVI-Clay metoden til oprensning af DNAPL på lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev Fase 1: Litteratur studie og treatability forsøg

Afprøvning af ZVI-Clay metoden til oprensning af DNAPL på lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev Fase 1: Litteratur studie og treatability forsøg Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 25, 2015 Afprøvning af ZVI-Clay metoden til oprensning af DNAPL på lokaliteten Vestergade 5, Skuldelev Fase 1: Litteratur studie og treatability forsøg Fjordbøge, Annika

Læs mere

Optimering af mobiliteten og DNAPL affiniteten af nanopartikler via overfladecoatings

Optimering af mobiliteten og DNAPL affiniteten af nanopartikler via overfladecoatings Optimering af mobiliteten og DNAPL affiniteten af nanopartikler via overfladecoatings 29. april 2014 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) DTU Miljø: Eva Caspersen, Mie B. Sørensen & Mette M. Broholm DTU

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation

Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Anvendelse af Soil mixing

Anvendelse af Soil mixing Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi

Læs mere

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen CRYOFRAC/CRYOREM På vej mod en ny innovativ metode til in situ oprensning af forurenede lergrunde ved hjælp af frysestimuleret spredning af reaktive stoffer i lerjord. Knud Erik Klint (Geo), Claus Kjøller,

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre

Læs mere

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,

Læs mere

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Effektiv afskæring af grundvandsfane med mikronulvalent

Effektiv afskæring af grundvandsfane med mikronulvalent ATV Vintermøde 2018 Effektiv afskæring af grundvandsfane med mikronulvalent jern (mzvi) Torben Højbjerg Jørgensen, Lars Nissen og Bjarke Hoffmark, COWI Andrzej Przepiora og Neal D. Durant, Geosyntec Ole

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018 Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Læs mere

Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing

Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing FÆLLES INTERESSER Chlorerede opløsningsmidler stor udfordring både i Sverige

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm

Læs mere

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Session C4 Utætte boringer - en direkte adgangsvej til grundvandet Cristian Buck, COWI NIRAS Maria Heisterberg Hansen GEO Jens Baumann Orbicon

Læs mere

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.

Læs mere

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL)

OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL) OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL) Arrangeret af: Lars Nissen, COWI A/S Mette Broholm, DTU Miljø Gary Wealthall, Geosyntec Consultants Inc. 1 Program Programmet tilrettelagt af COWI i samarbejde

Læs mere

Peter Kjeldsen Institut for Miljøteknologi, DTU

Peter Kjeldsen Institut for Miljøteknologi, DTU Status notat Marts 2000 Reaktive vægge med jernspåner Procesoversigt og status for teknologiprogrammets projekter Peter Kjeldsen Institut for Miljøteknologi, DTU 3 Indhold Forord... Sammenfatning og konklusioner...

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage ATV Vintermøde 2019 Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage Ida Holm Olesen Jørgen Fjeldsø Christensen Region Syddanmark Torben Højbjerg Jørgensen, COWI

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Afværge overfor fri fase (DNAPL)

Afværge overfor fri fase (DNAPL) Afværge overfor fri fase (DNAPL) Betydning af residual fri fase og pools for masseestimatet Ingen fri fase: Gennemsnit på 100 mg/kg m PCE = 100 mg/kg m jord = 160 kg 10 m 3 m Residual fri fase: 1/3 af

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

BAT for selen på BIO4

BAT for selen på BIO4 Vurdering af oprensningsteknologier og udledning i havet Til Københavns Kommunes afdeling for Vand og VVM Udarbejdet af: Nemanja Milosevic Kontrolleret af: Nanna Sejer Korsholm Godkendt af: Mads Ventzel

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Reaktive vægge og filtre med jernspåner - en sammenfatning

Reaktive vægge og filtre med jernspåner - en sammenfatning Miljøprojekt Nr. 916 2004 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Reaktive vægge og filtre med jernspåner - en sammenfatning Peter Kjeldsen Danmarks Tekniske Universitet Miljøstyrelsen

Læs mere

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0 HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet jord med okkerslam Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Baggrund Arsen er mobilt og udvaskes let til grundvandet Op mod 227 lokaliteter i DK (Miljøstyrelsen,

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Oprensning af forureningen på depotet ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent jern

Oprensning af forureningen på depotet ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent jern Oprensning af forureningen på depotet ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent jern Annika S. Fjordbøge og Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU Peter Alfred Petersen COWI Neal Durant3 GeoSyntec

Læs mere

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018 Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger Mads Georg Møller, Projektleder, Orbicon Marie Heisterberg Hansen, Projektleder, Niras Jens Baumann, Fagteknisk

Læs mere

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg Temadag Vintermøde 2017, mandag den 6. marts Mads Møller, Pernille Palstrøm, Thomas Larsen og Lars Larsen Region Hovedstaden og de

Læs mere

Statusprojekt. Teknologiudvikling inden for afværge-foranstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger i Danmark

Statusprojekt. Teknologiudvikling inden for afværge-foranstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger i Danmark Statusprojekt Teknologiudvikling inden for afværge-foranstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger i Danmark Jacob Skou, Tom Heron, Inger Asp Fuglsang, Charlotte E. Riis og Anders G. Christensen

Læs mere

In situ SRD af TCE i moræneler

In situ SRD af TCE i moræneler In situ SRD af TE i moræneler Indsigt fra 4 års fuldskala SRD på 2 lokaliteter Mette M. Broholm 1, Ida Damgaard 1, Julie hambon 1, Dorte M. Pade 1, Gabriel Manoli 1, amilla hristiansen 1, Phillip J. Binning

Læs mere

Evaluering af nul-valent jern til oprensning af høfde 42 depotet

Evaluering af nul-valent jern til oprensning af høfde 42 depotet Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Evaluering af nul-valent jern til oprensning af høfde 42 depotet Eksamensprojekt af Annika Fjordbøge (s001528) Afleveret den 1. november 2005

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Gro Lilbæk, Anders Christensen, Anne Storgaard, Benjamin Hunner NIRAS A/S Nicklas Larsson, Filip

Læs mere

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede 26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING

GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Hans Skou, Region Syddanmark Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Henrik Steffensen, NIRAS ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord-

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015 DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser

Læs mere

NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER

NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Seniorprojektleder Jarl Dall-Jepsen COWI A/S Seniorprojektleder Peter Englöv SWECO Chefrådgiver Torben Jørgensen

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere