Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne"

Transkript

1 Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014

2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i Beredskabsloven Den organisatoriske struktur Generelt om vilkårene for beredskabet Beredskabskommission Beredskabsorganisationen Stationerne Administration og vagtcentral Økonomi Potentialer Økonomiske rationaler 12 Risikobaseret dimensionering 12 Vagtcentral Model 2: Samarbejdsmodel for alle tre kommuner, hvor der samarbejdes om forebyggelse, myndighedsopgaverne, vagtcentral og de frivillige Den organisatoriske struktur Generelt om vilkårene for beredskabet Beredskabskommission Beredskabsorganisationen Stationerne Administration og vagtcentral Økonomi Potentialer Økonomiske rationaler 18 Vagtcentral Model 3: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i Beredskabsloven mellem Næstved og Vordingborg, og Faxe tilknyttet med en samarbejdsaftale Den organisatoriske struktur Generelt om vilkårene for beredskabet Beredskabskommission Beredskabsorganisationen 23 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 3.4.0 Samarbejde med Faxe Kommune Stationerne Administration og vagtcentral Økonomi Potentialer Økonomiske rationaler 27 Risikobaseret dimensionering 27 Vagtcentral Oversigt for modellerne Rammer og vilkår for et 60-selskab Hjemmel Ophør af fællesskabet Offentlig forvaltning Selskabsform Indskud og ejerandel Overskud og underskud Selskabets opløsning Lånerammer og deponering Udvidelse af interessentskabet Stiftelse af interessentskab Udbudspligt 36 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 0. Indledning Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner har besluttet at undersøge mulighederne for et udvidet samarbejde mellem kommunernes beredskaber, en såkaldt samordning. Et slutmål for undersøgelsen kunne være et fælles beredskab for de tre kommuner, men også andre muligheder er undersøgt. Følgende modeller er blevet undersøgt: Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i Beredskabsloven. Model 2: Samarbejdsmodel for alle tre kommuner, svarende til den der er mellem Næstved og Faxe, hvor der samarbejdes om forebyggelse, myndighedsopgaverne, vagtcentral og de frivillige. Model 3: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i Beredskabsloven mellem Næstved og Vordingborg kommuner, og Faxe tilknyttet med en samarbejdsaftale, som den i dag mellem Faxe og Næstved. En del af baggrunden for ønsket om at undersøge mulighederne i et øget samarbejde mellem kommunerne er, at der i 2012 blev indgået en politisk aftale om redningsberedskabet I forlængelse af aftalen er der nedsat et udvalg, der skal udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab, det såkaldte Strukturudvalg. Udvalget er sammensat med fokus på at inddrage relevante teknisk-faglige kompetencer og har til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en evt. reform af redningsberedskabet. Strukturudvalgets arbejde færdiggøres maj/juni 2014 med henblik på politisk stillingtagen til oplægget i forbindelse med forhandlingerne om en ny politisk aftale om redningsberedskabet i efteråret Målet er, at en evt. implementering af en strukturændring kan påbegyndes primo Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende skitser, primo juni 2014, ikke kommet frem, hvilket økonomisk potentiale en evt. strukturændring forventes at udløse. Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner har i fællesskab udformet en hensigtserklæring, der nærmere præciserede kravene til undersøgelsesarbejdet. Det fremgår af hensigtserklæringen, at undersøgelsen skal munde ud i et beslutningsgrundlag, der omfatter såvel forebyggende, planlægningsmæssige, administrative og afhjælpende opgaver. Det fremgår videre, at beslutningsgrundlag skal forholde sig til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 1. robustheden i løsning af de afhjælpende opgaver 2. professionaliseringen i løsning af myndighedsopgaver 3. styrken i den forebyggende indsats 4. politiske og organisatoriske konsekvenser 5. et evt. økonomisk rationale på sigt Endelig ønsker kommunerne, at der udarbejdes en realistisk implementeringsplan for den af modellerne, som besluttes gennemført. Dette dokument indeholder modelbeskrivelser og vurderinger af hver model i forhold til de fem krav, som er beskrevet ovenfor. Hver af modelbeskrivelserne er beskrevet fuldt ud, hvilket medfører gentagelser i beskrivelserne. Hensigten med de fulde beskrivelser er, at det er muligt at få et overblik over hver af modellernes styrker og svagheder uden, at der er behov for at læse beskrivelser af andre modeller. Modelbeskrivelserne sammenfattes i kapitel 4 i et skema, der peger på ligheder og forskelle mellem de enkelte modeller. Dokumentets sidste afsnit er en kortfattet beskrivelse af rammerne for et såkaldt 60-selskab, der stiftes i medfør af den kommunale styrelseslovs 60. Paragraffen bemyndiger kommunalbestyrelsen til at overføre opgaver til et sådant selskab. Beskrivelsen er taget med, da to af de beskrevne modeller medfører, at der skal dannes et 60-selskab. Andre kommuners mulighed for at indgå i fællesskabet Modelbeskrivelserne er kun om de tre kommuner, som er blevet enige om at undersøge mulighederne for et øget samarbejde på beredskabsområdet. Det udelukker ikke, at andre kommuner senere har mulighed for at indgå i samarbejdet, hvis de ønsker det. Blot må de, som tilslutter sig senere, acceptere de grundvilkår, som det oprindelige tværkommunale samarbejde bygger på. Der vil således kun i et vist omfang kunne tages hensyn til kommunens specifikke ønsker, med mindre de kan indeholdes i de rammer, som gælder for det etablerede samarbejde. Omvendt skal der i den konstruktion, der vælges for samarbejdet, skabes rimelige muligheder for, at også andre kommuner kan deltage i fællesskabet. En konkretisering af vilkårene for optagelse i fællesskabet vil indgå i arbejdet med en samarbejdsaftale for de deltagende kommuner. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i B e- redskabsloven Model 1 beskriver situationen, hvor beredskaberne i de tre kommuner samles under én beredskabskommission og under en fælles ledelse. Det fælles beredskab udgør en såkaldt specialkommune. 1.1 Den organisatoriske struktur Nedenfor er den organisatoriske struktur gengivet i overblik. Beredskabskommission Vagtcentral 6 fastansatte (Næstved) 4 fastansatte (Vordingborg) Beredskabschef Administration - løn/personale - økonomi - IT - jura Faglig leder - myndighed Faglig leder - operativ Beredskabets overordnede ledelse Myndighedsopgaver Brandteknisk byggesagsbehandling Planlægning Tilsynsopgaver mm. 5 fastansatte (Næstved og Faxe) 1 fastansat (Vordingborg) Station Næstved 28 deltidsansatte 13 fastansat* Station Haslev 18 deltidsansatte Station Fuglebjerg 15 deltidsansatte Station Faxe 15 deltidsansatte Station Herlufmagle 10 deltidsansatte Station Vordingborg 5 fastansatte 22 deltidsansatte * heraf 5 i myndighed, 6 på vagtcentral og 2 i værksted Frivillige: Næstved: 80 Faxe: 23 Vordingborg: 8 Brandstationer Station Præstø (Falck) 17 deltidsansatte Station Stege (Falck) 18 deltidsansatte 1.2 Generelt om vilkårene for beredskabet Et samordnet beredskab dannes efter reglerne i Beredskabslovens 10: 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. For at etablere et samordnet beredskab efter 10 og danne model 1 kræves det, at der i kommunerne træffes beslutning efter den kommunale styrelseslovs 60 om overdragelse af beføjelser til en anden kommunal part. Overdragelsen kræver tilsynsmyndighedens (Statsforvaltningens) godkendelse, der også skal godkende overdragelsen af de opgaver, som besluttes flyttet til den nye organisation, men som ikke er kerneopgaver for et beredskab. Enhver ændring af status for den nye organisation skal godkendes af tilsynsmyndigheden, herunder også ændringer i opgaveporteføljen, ændringer i antallet af deltagende kommuner, enkeltkommuners udtræden og opløsning af organisationen. Det er almindeligt, at kommuner danner et såkaldt 60-selskab, der som et interessentskab danner en specialkommune, som løser de opgaver, som er henlagt til selskabet. Selskabet dannes på grundlag af enten en samordningsaftale mellem kommunerne eller vedtægter for det nye selskab. Et 60-selskab udøver sin virksomhed med ansvar overfor kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, herunder også sit økonomiske ansvar. I de følgende afsnit beskrives modellens enkelte dele hver for sig. 1.3 Beredskabskommission Som det fremgår af tegningen, ledes det samordnede beredskab af en fælles beredskabskommission, som efter Beredskabsloven består af - Kommunernes tre borgmestre, hvoraf en vælges som formand - Politidirektøren - Et flertal af medlemmer, udpeget af kommunalbestyrelserne - En observatør fra de frivillige, hvis ingen af de valgte er frivillig Antallet af medlemmer i kommissionen skal være ulige. Konkret foreslår projektgruppen følgende sammensætning af beredskabskommissionen: - Kommunernes tre borgmestre - Politidirektøren KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 - En repræsentant fra hver af kommunerne Næstved, Faxe og Vordingborg, udpeget af de respektive kommunalbestyrelser - En observatør valgt af og blandt de deltids- og fastansatte medarbejdere - En observatør fra de frivillige, hvis ingen af de valgte er frivillig Det foreslås desuden, at hvervet som formand går på skift mellem borgmestrene. Valget af formand gælder for en kommunal valgperiode. De øvrige borgmestre udpeges som næstformænd. Beredskabskommissionen leder som bestyrelse det samordnede, fælles beredskab med ansvar over for kommunalbestyrelserne i kommunerne. Det er kommissionens opgave bl.a. at ansætte en beredskabschef. Kommissionsformanden vil have mulighed for at få sekretariatsstøtte på direktørn i- veau fra en af kommunerne, hvis det ønskes. 1.4 Beredskabsorganisationen Som det fremgår af grafikken under 1.1, består beredskabets overordnede ledelse af en beredskabschef og to andre ledere, der varetager operative opgaver (stationerne) eller forskellige myndighedsopgaver, hvoraf nogle væsentlige er noteret i den mørkegrå boks. Mens beredskabschefen ansættes af beredskabskommissionen, foreslår projektgruppen, at de øvrige ledere ansættes enten af kommissionen og beredskabschefen i samarbejde, eller det overlades til beredskabschefen at ansætte disse ledere. Beredskabschefen er ansvarlig for alle andre ansættelser Stationerne Det nuværende antal stationer beholdes, indtil en fælleskommunal, risikobaseret dimensionering er udarbejdet, hvorefter det i lyset af dens indhold vurderes, om der skal ske regulering af stationsantallet eller de enkelte st a- tioners bemanding. Projektgruppen forventer ikke, at antallet af stationer vil blive ændret, men formentlig vil nogle af stationernes geografiske virkefelt blive ændret. Yderligere to stationer ligger inden for de tre kommuners geografiske område. De betjenes af Falck og indgår ikke i den fælles organisation. De er medtaget her, da de senere kan overgå til fællesskabet, hvis Vordingborg Kommune beslutter ikke at videreføre samarbejdet med den private leverandør. Af grafikken fremgår den nuværende bemanding, fordelt på de enkelte stationer, på vagtcentral og i myndighedsopgaver. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 Ledelsen af de operative opgaver vil desuden bestå af de vagthavende i alt 3 indsatsledere og 8 holdledere, hvoraf 6 er kommunale og 2 er hos Falck. Der er således en indsatsleder for hver kommune og en holdleder pr. station på vagt Administration og vagtcentral I tilknytning til den overordnede ledelse kan etableres et sekretariat eller lignende, der løser en række administrative opgaver. Der etableres en samlet vagtcentral. Størrelsen af administrationen kan ikke vurderes, men det må overvejes at overdrage flest mulige af de administrative opgaver til en af kommunerne, der mod betaling varetager disse opgaver. Kommunerne har ekspertise og rutiner, der gør, at de både effektivt og professionelt kan løse disse opgaver for det samlede beredskab. Der kan desuden være økonomiske fordele ved at overlade opgaverne til en af kommunerne, da modsætningen er, at beredskabet skal oparbejde og vedligeholde en tilsvarende ekspertise og vedligeholde administrative systemer, som beredskabet kun har begrænset anvendelse af. Den administrative enhed i beredskabet vil under de forudsætninger være lille, da den alene skal varetage mindre, daglige administrative opgaver. Der er i de tre kommuner 2 vagtcentraler (Næstved og Vordingborg), som vil blive sammenlagt til én umiddelbart efter etablering af et fælles bere d- skab. 1.5 Økonomi Udgangspunktet for model 1 er, at kommunerne overfører alle de eksist e- rende opgaver til det nye fællesskab, dvs. alle de opgaver, som løses i medfør af Beredskabsloven, og andre opgaver, som det er besluttet, at beredskaberne skal tage sig af. Desuden er det en forudsætning, at et fælles beredskab overtager ansvaret for de entrepriser, som de nuværende beredskaber varetager. Endelig er det udgangspunktet, at hver af kommunerne økonomisk bidrager til løsning af beredskabernes opgaveløsning svarende til budget KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 Tabel 1.1: Nøgletal for et samordnet beredskab, 2014, 1000 kr. Faxe Næstved Vordingborg Selskabet totalt Antal borgere Omkostninger Indtægter Omkostninger pr. borger Alarmer (pr indb. 2012) Reel alarm 48 Reel alarm 40 Reel alarm Blind alarm 33 Blind alarm 23 Blind alarm Falsk alarm 1 Falsk alarm 0 Falsk alarm 2 1 Antal brandstationer Antal borgere pr. brandstation (gennemsnit) Antal indsatsledere på vagt Antal borgere pr. indsatsleder Kilde: Kommunerne og Statistikbanken.dk Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der nogen forskel mellem kommunernes omkostninger pr. borger til beredskabsopgaver. Forskellene kan skyldes forskellige serviceniveauer i kommunerne og forskelle i kommunernes indbyggertal (flere indbyggere giver lavere omkostninger i gennemsnit), risikoprofiler, geografi og organisering af beredskabsarbejdet. 1.6 Potentialer Betingelsen for at danne model 1 er, at kommunalbestyrelserne overfører opgaver til et selskab, der som specialkommune varetager dem. Modellen tilbyder en ensartet kvalitet i hele det geografiske område, som udgøres af de tre kommuner i fællesskabet. Det fælles kommer også til udtryk ved, at der er øgede samarbejdsmuligheder, og ved, at snitflader mellem myndighedsopgaver og det operationelle vil være enkle og klart defin e- rede af den fælles ledelse. Ledelsens beslutninger vil begrænse friktion i samarbejdet mellem organisationens enkelte dele. Den fælles større organisation vil give øgede muligheder for effektiv drift gennem de såkaldte stordriftsfordele. Det synlige udtryk for det vil være, at der tilbydes samme serviceniveau for færre ressourcer eller forbedret serviceniveau for de ressourcer, som i dag er til rådighed. Konkret vil der være økonomiske fordele forbundet ved indkøb af materiel. I tilknytning hertil vil KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 der i en periode være formindskede behov for nyanskaffelse af bl.a. køretøjer. Omvendt vil etableringen af fællesskabet i de første år indebære forskellige ekstraomkostninger, bl.a. til aktiviteter for de ansatte, der for at ville bidrage til fordelene skal samles i en ny, fælles organisationskultur. Der kan desuden være forskellige omkostninger til et udvidet administrat i- onsapparat, bygningsændringer, nyt udstyr til vagtcentralen mm. En øget faglig robusthed står som et centralt potentiale i modellen. Begrundelsen er bl.a., at det øgede antal medarbejdere giver mulighed for øget specialisering, og at den enkelte medarbejder derfor kan koncentrere sig om færre opgaver. Den større organisation vil have mulighed for at skabe fuldtidsbeskæftigelse på områder, der tidligere kun var en mindre del af medarbejdernes arbejde. Der vil ligeledes blive mulighed for, at områder, der før kun kunne betjenes af en enkelt medarbejder, efter dannelse af det nye fællesskab kan betjenes af flere. De kan derved indgå i et fagligt fællesskab, som igen vil styrke deres faglighed. Gennem denne faglige dobbeltsikring bliver organisationen mindre sårbar ved fravær i forbindelse med ferie, uddannelse eller sygdom. Der vil ske en professionalisering og ensartning af den sagsbehandling, som finder sted på myndighedsområdet, idet sagsbehandlingen vil have større samlet tyngde end i hvert af de nuværende beredskaber. Omvendt vil kommunerne også med rimelighed kunne stille øgede krav til kvaliteten og sagsbehandlingstiden. For nogle af kommunerne vil det kunne opleves som et tab af mulighederne for samarbejde, at den brandtekniske sagsbehandling varetages af medarbejdere, der ikke er ansat i samme kommune som de selv. Den øgede standardisering vil alt andet lige medføre lavere omkostninger til arbejdet med myndighedsopgaver. På baggrund af erfaringerne med at overføre myndighedsopgaver fra Faxe til Næstveds beredskab, må det forventes, at der i forbindelse med skabelse af en enhedsorganisation vil ske en reduktion af medarbejderstaben til disse opgaver på ét årsværk, svarende til ca kr. På det forebyggende område vil der kunne argumenteres tilsvarende som ovenfor for, at der vil ske en professionalisering og standardisering af arbejdet. Derved bliver det muligt både at skabe en ensartet kvalitet i den forebyggende indsats og at udbygge den, alene fordi nogle medarbejdere vil have et forebyggende arbejde som hovedopgave På det operationelle område vil et fællesskab som i model 1 gennem den fælles ledelse, ledelsens overblik og mere konsekvente styring skabe den øgede fleksibilitet og robusthed, som er omtalt ovenfor. Et større beredskab KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 vil desuden have mulighed for at løse opgaver, som de mindre beredskaber ikke kan magte eller har mandskab og materiel til. 1.7 Økonomiske rationaler Risikobaseret dimensionering En af konsekvenserne af dannelse af et fælles beredskab er, at der skal udarbejdes en fælles risikobaseret dimensionering (RBD), som skal erstatte de eksisterende dimensioneringer i den enkelte kommune. Det er fortsat den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedsk a- bet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for ko m- munens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Kommunalbestyrelsen godkender derfor fortsat dimensioneringen i egen kommune. Det er det samordnede beredskabs opgave at udarbejde en plan, der lever op til alle beredskabsfaglige forudsætninger og at levere det, som er nødvendigt for at løse opgaverne i den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsens godkendelse af RBD er grundlag for en aftale me l- lem det fælles beredskab og kommunen om det serviceniveau, som ønskes i den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har ret til at afvise den for e- lagte RBD, og kan ønske et højere eller et lavere serviceniveau i kommunen. Aftalen, der bør være flerårig, indgås gennem forhandling, så det er klarlagt, hvilken betaling der ydes, for at beredskabet stiller det aftalte serviceniveau til rådighed for kommunen. Serviceniveauet er ikke nødvendigvis ens for de kommuner, som indgår i det samordnede beredskab, fx kan responstiderne være forskellige. Vagtcentral I model 1 samles vagtcentralerne i én central, der placeres det bedst egnede sted. Det betyder, at enten Vordingborgs eller Næstveds nuværende vagtcentral nedlægges. Vagtcentralerne løser flere forskelligartede opgaver, der rækker ud over alarm 112 opkald. Nedenstående er en opgørelse for en kommunes vagtcentral som eksempel på en konkret opgaveportefølje. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 Overvågning, modtagelse og ekspedition af alarmer ABA alarmer Overfaldsalarmer AIA alarmer Elevator alarmer Bagvagtsnødkald for ældreplejen Pumpealarmer Sivealarmer TVO signaler Telefonvagt uden for alm. åbningstid for Ældreplejen Forsyning (Kloak, Vand og El) Vandværk Vejvæsenet Bolig Kommunens boliger og bygninger Kommunens Døgnservice IT Vagten Øvrige opgaver Operativ support for beredskab Telefonkæder for ældre borgere Bestilling af kørsel til læge for kommunens personale og skoleelever Bestilling af autohjælp til kommunens kørende materiel og køretøjer Bestilling af akut afhjælpende indsats (skadeservice) ved storm-, brand- og vandskader på kommunens ejendomme Bestilling af førstehjælpsartikler til kommunens afdelinger Det antages, at den samlede vagtcentral skal løse tilsvarende opgaver, som ovenfor, med de tilpasninger, som en samordning af samtlige de tre kommuneres beredskaber giver behov for. Det forventes, at der vil være behov for en bemanding på 6 årsværk, når vagtcentralen skal være døgnbemandet. Det vurderes, at den bemanding kan håndtere samtlige de opgaver, som en samlet vagtcentral for alle kommunerne vil medføre, inklusive et øget antal alarmer. I dag er den samlede bemanding af de to vagtcentraler på 10 årsværk. Det betyder, at en samling til en vagtcentral vil medføre en reduktion på 4 årsværk, svarende til ca. 1,5 mio. kr. årligt. Det forventes, at etablering af én central vil medføre omkostninger til opdatering af anlæg og udstyr. Det er ikke muligt at estimere etableringsomkostningernes størrelse. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 Det vurderes, at en bemanding på 6 årsværk vil kunne håndtere vagtcentralopgaverne for endnu et par kommuner, men at yderligere kommuners tilslutning vil skabe behov for en øget bemanding. Det skal bemærkes, at samling af vagtcentraler fra yderligere et antal kommuner under ét vil reducere det økonomiske bidrag fra den enkelte kommune. Desuden vil der være potentialer i et samarbejde på området på regionalt niveau og med politiets alarmcentraler. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 2. Model 2: Samarbejdsmodel for alle tre kommuner, hvor der samarbejdes om forebyggelse, myndighedsopgaverne, vagtcentral og de fr i- villige. I model 2 varetager hver af kommunerne de operative opgaver som nu, mens alle myndighedsopgaver og en fælles vagtcentral overføres til en af kommunerne. 2.1 Den organisatoriske struktur Grafisk kan model 2 gengives som nedenstående: BK Næstved Operativt Fælles vagtcentral Myndighedsopgaver - brandteknisk byggesagsbehandling - forebyggelse - vagtcentral - administration af frivilliges forhold BK Forberedt sag Bestilling Bestilling BK Forberedt sag Vordingborg Operativt Faxe Operativt 2.2 Generelt om vilkårene for beredskabet Placeringen af de fælles opgaver i Næstved er kun et eksempel. Det vil, hvis denne model vælges, skulle afgøres, hvor disse opgaver bedst er placeret. Valget vil i praksis stå mellem Næstved og Vordingborg, da Faxe allerede har placeret opgaveløsningen for de fælles opgaver i Næstved. I model 2 samarbejder kommunerne om myndighedsopgaver, forebyggelse mm. og vagtcentral, mens de operative opgaver løses af hver af kommunerne for sig. Administrationsarbejdet i tilknytning til beredskabernes frivillige løses samlet af en af kommunerne. Næstved og Vordingborg kommuners nuværende vagtcentraler samles til én, der ledes af det af beredskaberne, som parterne bliver enige om. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Det vil være muligt inden for rammerne af Beredskabsloven at etablere de t- te samarbejde uden anvendelse af 60 i den kommunale styrelseslov. Ved samarbejdet gives der mulighed for, at en kommune kan forberede myndighedssager (fx brandteknisk byggesagsbehandling) for en anden, men at beslutningskompetencen bibeholdes i den oprindelige kommune. Der er ikke i Beredskabsloven hjemmel til, at en anden kommunes myndighed kan overtage beslutningsretten. Samarbejdet om myndighedsopgaverne m.fl. medfører, at der overføres medarbejdere i eksemplet fra Vordingborgs beredskab til Næstved, svarende til antallet af årsværk, som medgår i Vordingborg til at løse de opgaver, som samordnes. Medarbejdere fra Faxe er allerede virksomhedsoverdraget i forbindelse med det samarbejde, som er etableret. I de følgende afsnit beskrives modellens enkelte dele hver for sig. 2.3 Beredskabskommission Hver af kommunerne har egen beredskabskommission som nu med reference til egen kommunalbestyrelse. Der etableres ikke et fællesorgan. 2.4 Beredskabsorganisationen Beredskabsorganisationen i Vordingborg og Næstved ændres ved, at myndighedsopgaverne overføres til Næstved. Det forventede antal medarbejdere, som skal overføres fra beredskabet i Vordingborg til Næstved er 1-2, afhængigt af omfanget af de opgaver, der skal samarbejdes om. Ændringerne vil være størst i Vordingborg, der efter etablering af samarbejdet alene vil løse operative opgaver. For Faxe Kommune vil der ikke være ændringer i forhold til de aftaler, der allerede er indgået med Næstved Kommunes beredskab. Ansvaret for kvaliteten i løsning af myndighedsopgaver mm. påhviler det beredskab, som skal løse opgaverne. Det vil formentlig ikke i praksis være muligt, at det sagsforberedende beredskab kan levere forskellige servicen i- veauer, men vil anvende det, som gælder i egen kommune. Det er ikke et større problem, da meget af sagsbehandlingen hviler på tekniske forordninger Stationerne Modellen har ikke konsekvenser for antallet af stationer, da der ikke udarbejdes en fælleskommunal, risikobaseret dimensionering, men at en sådan er begrænset til kommunerne hver for sig. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 2.4.2 Administration og vagtcentral Administrationen i Næstveds beredskab vil i eksemplet blive øget med 1-2 medarbejdere, svarende til antallet af virksomhedsoverdragede. Som det fremgår af eksemplet i grafikken under 2.1 ovenfor, bestiller Vordingborg og Faxe kommuner opgaveløsninger i Næstveds beredskab, der forbereder sagerne til beslutning i den af kommunerne, som sagen vedr ø- rer. Der finder betaling sted mellem kommunerne, svarende til omfanget af de opgaver og den indsats, som ønskes varetaget af Næstveds beredskab. I praksis vil betalingen være en samlet årlig sum, der er beregnet på baggrund af erfaringerne med omfanget af arbejdet. En sådan betalingsordning er allerede aftalt mellem Næstved og Faxe kommuner. Som en del af model 2 dannes en fælles vagtcentral ved, at en af de eksisterende nedlægges. Det må som led heri afklares, hvem der leder den samlede vagtcentral, herunder hvor personalet er ansat. Der vil være behov for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra den nedlagte vagtcentral. 2.5 Økonomi Udgangspunktet for model 2 er, at Vordingborg Kommune overfører alle myndighedsopgaver til Næstved, og at der etableres en fælles vagtcentral. Endelig er det udgangspunktet, at hver af kommunerne økonomisk bidrager til løsning af beredskabernes opgaveløsning svarende til budget Tabel 2.1: Kommunernes omkostninger til beredskaberne, 2014, 1000 kr. Faxe Næstved Vordingborg Antal borgere Omkostninger pr. år Indtægter Omkostning pr. borger Kilde: Kommunerne og Statistikbanken.dk Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der nogen forskel mellem kommunernes omkostninger pr. borger til beredskabsopgaver. Forskellene kan skyldes forskellige serviceniveauer i kommunerne og forskelle i kommunernes indbyggertal (flere indbyggere giver lavere omkostninger i gennemsnit), risikoprofiler, geografi og organisering af beredskabsarbejdet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 2.6 Potentialer Model 2 er en centralisering af det myndighedsmæssige arbejde i de tre kommuners beredskaber. Det betyder også, at der alene vil være potentialer på myndighedsområdet, men ikke på det operative område. Et væsentligt potentiale i modellen er, at myndighedsarbejdet vil kunne f o- regå hurtigere og lettere, end tilfældet er i dag. Det skyldes, at sagsbehandlerne vil kunne dygtiggøre sig ved fx at indgå i faglige fællesskaber med andre, der arbejder med samme type opgaver. Samtidig vil den øgede arbejdsmængde på myndighedsområdet i den kommune, der varetager opgaverne, kunne gøre det muligt at skabe fuldtidsstillinger, der alene består af myndighedsopgaver. Samlet set skabes faglige og udviklingsmæssige synergier. De flere sagsbehandlere, som er samlet under samme tag (sagsbehandlerne er virksomhedsoverdraget til den kommune, som løses myndighedsopgaverne) vil have øgede sparringsmuligheder. Da sagsarbejdet foregår under samme ledelse, vil der blive skabt ensartede standarder, som vil g ø- re arbejdet både af højere kvalitet og mere ensartet, uden at det i sig selv vil kræve flere ressourcer. På baggrund af erfaringerne med at overføre myndighedsopgaver fra Faxe til Næstveds beredskab, må det forventes, at der i forbindelse med skabelse af én myndighedsfunktion for de tre kommuner vil ske en reduktion af medarbejderstaben til disse opgaver på ét årsværk, svarende til ca kr. Et yderligere potentiale er, at en samlet enhed på myndighedssiden vil u d- vikle nogen faglig styrke gennem samling af erfaringerne. Omvendt vil medarbejderne kunne opleve at være afskåret for samarbejde som tidligere med fx byggesagsbehandlere eller miljøfolk i den kommune, som de tidlig e- re var ansat i. 2.7 Økonomiske rationaler Vagtcentral I model 2 samles vagtcentralerne i én central, der placeres det bedst egnede sted. Det betyder, at enten Vordingborgs eller Næstveds nuværende vagtcentral nedlægges. Vagtcentralerne løser flere forskelligartede opgaver, der rækker ud over alarm 112 opkald. Nedenstående er en opgørelse for en kommunes vagtcentral som eksempel på en konkret opgaveportefølje. Overvågning, modtagelse og ekspedition af alarmer ABA alarmer Overfaldsalarmer KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 AIA alarmer Elevator alarmer Bagvagtsnødkald for ældreplejen Pumpealarmer Sivealarmer TVO signaler Telefonvagt uden for alm. åbningstid for Ældreplejen Forsyning (Kloak, Vand og El) Vandværk Vejvæsenet Bolig Kommunens boliger og bygninger Kommunens Døgnservice IT Vagten Øvrige opgaver Operativ support for beredskab Telefonkæder for ældre borgere Bestilling af kørsel til læge for kommunens personale og skoleelever Bestilling af autohjælp til kommunens kørende materiel og køretøjer Bestilling af akut afhjælpende indsats (skadeservice) ved storm-, brand- og vandskader på kommunens ejendomme Bestilling af førstehjælpsartikler til kommunens afdelinger Det antages, at den samlede vagtcentral skal løse tilsvarende opgaver, som ovenfor, med de tilpasninger, som en samordning af samtlige de tre kommuneres beredskaber, giver behov for. Det forventes, at der vil være behov for en bemanding på 6 årsværk, når vagtcentralen skal være døgnbemandet. Det vurderes, at den bemanding kan håndtere samtlige de opgaver, som en samlet vagtcentral for alle kommunerne vil medføre, inklus i- ve et øget antal alarmer. I dag er den samlede bemanding af de to vagtcentraler på 10 årsværk. Det betyder, at samling til en vagtcentral vil medføre en reduktion på 4 årsværk, svarende til ca. 1,5 mio. kr. årligt. Det forventes, at etablering af én central vil medføre omkostninger til opd a- tering af anlæg og udstyr. Det er ikke muligt at estimere etableringsomkostningernes størrelse. Det vurderes, at en bemanding på 6 årsværk vil kunne håndtere vagtcentralopgaverne for endnu et par kommuner, men at yderligere kommuners tilslutning vil skabe behov for en øget bemanding. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 Det skal bemærkes, at samling af vagtcentraler fra yderligere et antal kommuner under ét vil reducere det økonomiske bidrag for den enkelte kommune. Desuden vil der være potentialer i et samarbejde på området på regionalt niveau og med politiets alarmcentraler. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

21 3. Model 3: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter 10 i B e- redskabsloven mellem Næstved og Vordin g- borg, og Faxe tilknyttet med en samarbejdsa f- tale Model 3 ligner på mange måder model 1 med den ændring, at et fælles beredskab udgøres af beredskaberne i Næstved og Vordingborg, mens beredskabet i Faxe samarbejder på enkelte områder, som det er kendt allerede i dag. 3.1 Den organisatoriske struktur Grafisk kan model 3 beskrives som nedenstående: Beredskabskommission Vagtcentral 6 fastansatte (Næstved) 4 fastansatte (Vordingborg) Beredskabschef Administration - løn/personale Faxe Faglig leder - myndighed Faglig leder - operativ Bestilling Beredskabets overordnede ledelse Forberedt sag Myndighedsopgaver Brandteknisk byggesagsbehandling Planlægning Tilsynsopgaver mm. 5 fastansatte (Næstved og Faxe) 1 fastansat (Vordingborg) *heraf 5 i myndighed, 6 på vagtcentral og 2 i værksted Frivillige: Næstved: 80 Faxe: 23 Vordingborg: 8 Station Næstved 28 deltidsansat 13 fastansat* Station Faxe 15 deltidsansat Station Haslev 18 deltidsansat Station Fuglebjerg 15 deltidsansat Station Vordingborg 5 fastansat 22 deltidsansat Brandstationer Station Præstø (Falck) 17 deltidsansat Station Herlufmagle 10 deltidsansat Station Stege (Falck) 18 deltidsansat Faxe Kommune 3.2 Generelt om vilkårene for beredskabet Et samordnet beredskab dannes efter reglerne i Beredskabslovens 10: 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

22 Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. For at etablere et samordnet beredskab efter Beredskabslovens 10 og danne model 3 kræves det, at der i Næstved og Vordingborg kommuner træffes beslutning efter den kommunale styrelseslovs 60 om overdrage l- se af beføjelser til en anden kommunal part. Overdragelsen er betinget af tilsynsmyndighedens (Statsforvaltningen) godkendelse, der også skal godkende overdragelsen af de opgaver, som besluttes flyttet til den nye org a- nisation, men som ikke er kerneopgaver for et beredskab. Enhver ændring af status for den nye organisation skal godkendes af tilsynsmyndigheden, herunder også ændringer i opgaveporteføljen, ændringer i antallet af deltagende kommuner, opløsning af organisationen og e n- keltkommuners udtræden. Det er almindeligt, at kommuner danner et såkaldt 60-selskab, der som et interessentskab danner en specialkommune. Selskabet løser de opgaver, som er henlagt til det. Selskabet dannes på grundlag af en samordningsaftale mellem kommunerne eller af vedtægter for det nye selskab. Et 60-selskab udøver sin virksomhed med ansvar overfor kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, herunder også sit økonomiske ansvar. I de næste afsnit gennemgås elementerne i strukturen hver for sig. 3.3 Beredskabskommission Som det fremgår af grafikken under 3.1, ledes det samordnede beredskab af en fælles beredskabskommission, som efter Beredskabsloven består af - Kommunernes to borgmestre, hvoraf en er formand - Politidirektøren - Et flertal af medlemmer, udpeget af kommunalbestyrelserne - En observatør fra de frivillige, hvis ingen af de valgte er frivillig Antallet af medlemmer i kommissionen skal være ulige. Konkret foreslår projektgruppen følgende sammensætning af beredskabskommissionen: - Kommunernes to borgmestre - Politidirektøren KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

23 - En repræsentant fra både Vordingborg og Næstved, udpeget af kommunalbestyrelsen - En observatør valgt af og blandt de deltids- og fastansatte medarbejdere - En observatør fra de frivillige, hvis ingen af de valgte er frivillig Det foreslås desuden, at hvervet som formand går på skift mellem borgmestrene. Valget af formand gælder for en kommunal valgperiode. Den anden borgmester udpeges som næstformænd. Beredskabskommissionen, der også er fællesskabets bestyrelse, leder det samordnede, fælles beredskab med ansvar over for kommunalbestyrelserne i de to kommuner. Kommissionen ansætter beredskabschefen. Kommissionsformanden vil have mulighed for at få sekretariatsstøtte på direktørniveau fra en af kommunerne, hvis det ønskes. 3.4 Beredskabsorganisationen Som det fremgår af tegningen ovenfor, består beredskabets overordnede ledelse af en beredskabschef og to andre ledere, der varetager enten operative opgaver (stationerne) eller de myndighedsopgaver, som er noteret i den mørkegrå boks. Mens beredskabschefen ansættes af beredskabskommissionen, foreslår projektgruppen, at de øvrige ledere ansættes enten af kommissionen og beredskabschefen i samarbejde, eller at det overlades til beredskabschefen at ansætte disse ledere. Beredskabschefen er ansvarlig for alle andre ansættelser Samarbejde med Faxe Kommune Som det fremgår af tegningen ovenfor, bestiller Faxe Kommune opgaveløsninger i de to kommuners fælles beredskab, der forbereder sagerne til beslutning i Faxe Kommune. Der finder betaling sted mellem selskabet og Faxe, svarende til omfanget af de opgaver, som ønskes løst af det fælles beredskab. I praksis vil betalingen være en samlet årlig sum, der er beregnet på baggrund af erfaringerne med omfanget af arbejdet. En sådan betalingsordning er allerede aftalt mellem Næstved og Faxe kommuner, der forudsættes videreført uændret Stationerne Af grafikken ovenfor fremgår den nuværende bemanding af de enkelte stationer og funktioner. Desuden er angivet det nuværende antal frivillige. Det nuværende antal stationer i Næstved og Vordingborg bibeholdes, indtil en fælles risikobaseret dimensionering er udarbejdet, hvorefter det i lyset af KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

24 dens indhold vurderes, om der skal ske regulering af stationsantallet eller de enkelte stationers bemanding. Projektgruppen forventer ikke, at antallet af stationer vil blive ændret, men formentlig vil nogle af stationernes ge o- grafiske virkefelt blive ændret. Ledelsen af de operative opgaver vil desuden bestå af de to kommuners nuværende i alt 2 indsatsledere og 6 holdledere (4 kommunalt ansatte og 2 ansat hos Falck). Udenfor fællesskabet er stationerne i Faxe Kommune (Faxe og Haslev st a- tioner) og to Falck-stationer. Disse sidste er medtaget her for det tilfælde, at det i Vordingborg Kommune besluttes ikke at videreføre samarbejdet med den private leverandør Administration og vagtcentral I tilknytning til den overordnede ledelse kan etableres en samlet vagtcentral og et sekretariat eller lignende, der løser en række administrative opgaver. Størrelsen af administrationen kan ikke vurderes, men det må overvejes at overdrage flest mulige af de administrative opgaver til en af kommunerne, der mod betaling varetager disse opgaver. Kommunerne har ekspertise og rutiner, der gør, at de både effektivt og professionelt kan løse disse opgaver for det samlede beredskab. Der kan for det fælles beredskab være økonomiske fordele ved at overlade opgaverne til en af kommunerne, da alternativet er, at beredskabet skal oparbejde og vedligeholde en tilsvarende ekspertise og vedligeholde administrative systemer, som beredskabet kun har begrænset anvendelse af. Den administrative enhed i beredskabet vil under de forudsætninger skulle varetage mindre, daglige administrative opgaver, og medarbejderantallet vil være lille. Der er i de to kommuner 2 vagtcentraler, som vil blive sammenlagt til én umiddelbart efter etablering af et fælles beredskab. 3.5 Økonomi Udgangspunktet for model 3 er, at Næstved og Vordingborg kommuner overfører alle de eksisterende opgaver til det nye fællesskab, dvs. alle de opgaver, som løses i medfør af Beredskabsloven, og andre opgaver, som det er besluttet, at beredskaberne skal tage sig af. Desuden er det en forudsætning, at et fælles beredskab overtager ansvaret for de entrepriser, som beredskaberne i Vordingborg og Næstved varetager på samordningstidspunktet. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

25 Aftalen mellem Faxe og Næstved overføres til det nye fællesskab, men er ellers uforandret. Endelig er det udgangspunktet, at hver af kommunerne økonomisk bidrager til løsning af beredskabernes opgaveløsning svarende til budget Tabel 3.1: Kommunernes bidrag til et samordnet beredskab, 2014, 1000 kr. Faxe Næstved Vordingborg Selskabet Antal borgere Omkostninger pr. år Indtægter Omkostning pr. borger Kilde: Kommunerne og Statistikbanken.dk Tabel 3.1 viser de økonomiske rammer (den tykke ramme) for model 3 s fællesskab mellem Vordingborg og Næstved kommuner. Som det fremgår, er der nogen forskel mellem kommunernes omkostninger pr. borger til beredskabsopgaver. Forskellene kan skyldes forskellige serviceniveauer i kommunerne og forskelle i kommunernes indbyggertal (flere indbyggere giver lavere omkostninger i gennemsnit), risikoprofiler, geografi og organisering af beredskabsarbejdet. 3.6 Potentialer Betingelsen for at danne model 3 er, at kommunalbestyrelserne overfører beføjelser til et selskab, der som specialkommune varetager dem. Faxe Kommune overfører ikke opgaver til fællesskabet i model 3. Modellen tilbyder en ensartet kvalitet i hele det geografiske område, som udgøres af de to kommuner i fællesskabet. Det fælles kommer også til udtryk ved, at der er øgede samarbejdsmuligheder, og ved, at snitflader me l- lem myndighedsopgaver og det operationelle vil være enkle og klart defin e- rede af den fælles ledelse. Ledelsens beslutninger vil begrænse friktion i samarbejdet mellem organisationens enkelte dele. Den fælles større organisation vil sikre øgede muligheder for effektiv drift gennem de såkaldte stordriftsfordele. Det synlige udtryk for det vil være, at der tilbydes samme serviceniveau for færre ressourcer eller forbedret se r- viceniveau for de ressourcer, som i dag er til rådighed. Konkret vil der være økonomiske fordele forbundet ved indkøb af materiel. I tilknytning hertil vil der i en periode være formindskede behov for anskaffelse af bl.a. køretøjer. Omvendt vil etableringen af fællesskabet i de første år indebære forskellige ekstraomkostninger, bl.a. til aktiviteter for de ansatte, der for at ville bidrage til fordelene skal samles i en ny, fælles organisationskultur. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

26 Der kan desuden være forskellige omkostninger til et udvidet administrat i- onsapparat, bygningsændringer, nyt udstyr til vagtcentralen mm. En øget faglig robusthed står som et centralt potentiale i modellen. Begrundelsen er bl.a., at det øgede antal medarbejdere giver mulighed for øget specialisering, og at den enkelte medarbejder derfor kan koncentrere sig om færre opgaver. Den større organisation vil have mulighed for at skabe fuldtidsbeskæftigelse på områder, der tidligere kun var en mindre del af medarbejdernes arbejde. Der vil ligeledes blive mulighed for, at områder, der før kun kunne betjenes af en enkelt medarbejder, efter dannelse af det nye fællesskab kan betjenes af flere. De kan derved indgå i et fagligt fællesskab, som igen vil styrke deres faglighed. Gennem denne faglige dobbeltsikring bliver organisationen mindre sårbar ved fravær i forbindelse med ferie, uddannelse eller sygdom. Der vil ske en professionalisering og ensartning af den sagsbehandling, som finder sted på myndighedsområdet, idet sagsbehandlingen vil have større tyngde end i hvert af de nuværende beredskaber. Omvendt vil kommunerne også med rimelighed kunne stille øgede krav til kvaliteten og sagsbehandlingstiden. For en eller begge kommuner vil det kunne opleves som et tab af mulighederne for samarbejde, at den brandtekniske sagsbehandling varetages af medarbejdere, der ikke er ansat i samme kommune som de selv. Den øgede standardisering vil alt andet lige medføre lavere omkostninger til arbejdet med myndighedsopgaver. På det operationelle område vil et fællesskab som i model 3 gennem den fælles ledelse og styring skabe den øgede fleksibilitet og robusthed, som er omtalt ovenfor. Et større beredskab vil desuden have mulighed for at løse opgaver, som de mindre beredskaber ikke kan magte eller har mandskab og materiel til. På det forebyggende område vil der kunne argumenteres tilsvarende som ovenfor for, at der vil ske en professionalisering og standardisering af arbejdet. Derved bliver det muligt både at skabe en ensartet kvalitet i den forebyggende indsats og at udbygge den, alene fordi nogle medarbejdere vil have et forebyggende arbejde som hovedopgave På det operationelle område vil et fællesskab som i model 3 gennem den fælles ledelse, ledelsens overblik og mere konsekvente styring skabe den øgede fleksibilitet og robusthed, som er omtalt ovenfor. For Faxe Kommune, der ikke er en del af specialkommunen, vil betydningen af det nye fællesskab være mindre, idet kommunen i forvejen har ind- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

27 gået aftale med Næstved Kommune om, at det sagsforberedende arbejde foregår der. Faxe Kommunes fordel vil være, at de som de øvrige kommuner drager fordel af den øgede professionalisering og eventuelle hurtigere sagsbehandling. 3.7 Økonomiske rationaler Risikobaseret dimensionering En af konsekvenserne af dannelse af et fælles beredskab er, at der skal udarbejdes en fælles risikobaseret dimensionering (RBD), som skal ersta t- te de eksisterende dimensioneringer i den enkelte kommune. Uanset samordning er det fortsat den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastr o- fer. I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for ko m- munens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Kommunalbestyrelsen godkender derfor fortsat dimensioneringen i egen kommune. Det er det samordnede beredskabs opgave at udarbejde en plan, der lever op til alle beredskabsfaglige forudsætninger og at levere det, som er nødvendigt for at løse opgaverne i den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsens godkendelse af RBD er grundlag for en aftale me l- lem det fælles beredskab og kommunen om det serviceniveau, som ønskes i den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har ret til at afvise den for e- lagte RBD, og kan ønske et højere eller et lavere serviceniveau i kommunen. Aftalen, der bør være flerårig, indgås gennem forhandling, så det er klarlagt, hvilken betaling der ydes, for at beredskabet stiller det aftalte se r- viceniveau til rådighed for kommunen. Serviceniveauet er ikke nødvendigvis ens for de kommuner, som indgår i det samordnede beredskab, fx kan responstiderne være forskellige. Vagtcentral I model 1 samles vagtcentralerne i én central, der placeres det bedst egnede sted. Det betyder, at enten Vordingborgs eller Næstveds nuværende vagtcentral nedlægges. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

28 Vagtcentralerne løser flere forskelligartede opgaver, der rækker ud over alarm 112 opkald. Nedenstående er en opgørelse for en kommunes vagtcentral som eksempel på en konkret opgaveportefølje. Overvågning, modtagelse og ekspedition af alarmer ABA alarmer Overfaldsalarmer AIA alarmer Elevator alarmer Bagvagtsnødkald for ældreplejen Pumpealarmer Sivealarmer TVO signaler Telefonvagt uden for alm. åbningstid for Ældreplejen Forsyning (Kloak, Vand og El) Vandværk Vejvæsenet Bolig Kommunens boliger og bygninger Kommunens Døgnservice IT Vagten Øvrige opgaver Operativ support for beredskab Telefonkæder for ældre borgere Bestilling af kørsel til læge for kommunens personale og skoleelever Bestilling af autohjælp til kommunens kørende materiel og køretøjer Bestilling af akut afhjælpende indsats (skadeservice) ved storm-, brand- og vandskader på kommunens ejendomme Bestilling af førstehjælpsartikler til kommunens afdelinger Det antages, at den samlede vagtcentral skal løse tilsvarende opgaver, som ovenfor, med de tilpasninger, som en samordning af samtlige de tre kommuneres beredskaber, giver behov for. Det forventes, at der vil være behov for en bemanding på 6 årsværk, når vagtcentralen skal være døgnbemandet. Det vurderes, at den bemanding kan håndtere samtlige de opgaver, som en samlet vagtcentral for alle kommunerne vil medføre, inklus i- ve et øget antal alarmer. I dag er den samlede bemanding af de to vagtcentraler på 10 årsværk. Det betyder, at samling til en vagtcentral vil medføre en reduktion på 4 årsværk, svarende til ca. 1,5 mio. kr. årligt. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,

Læs mere

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk

Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro

Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Baggrund Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner 1. To eller flere kommunalbestyrelser kan i medfør af beredskabslovens 10 samordne deres redningsberedskab. Som led i

Læs mere

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner. Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland. Ændret efter styregruppemøde den 2. juni 2015) Sagsfremstilling. Baggrund Kommunalbestyrelsen/byrådet traf på sit møde den?? oktober 2014 principbeslutning

Læs mere

Beredskabskommissionen, Side 1

Beredskabskommissionen, Side 1 Beredskabskommissionen, 02-06-2015 Side 1 2. Åbent punkt - Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland - Sag nr. 13/61010 Indstilling Beredskabschef Kristian Nabe-Nielsen indstiller, at 1. Beredskabskommissionen

Læs mere

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter interessentskabet). Godkendt af Statsforvaltningen 1. oktober 2015 VEDTÆGTER FOR ØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S 1. NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED 1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

BILAG 1 VEDTÆGTER SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S

BILAG 1 VEDTÆGTER SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S BILAG 1 VEDTÆGTER SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S 1. NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED 1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Sydøstjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet"). 1.2 Interessentskabet er

Læs mere

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby

TR-forum. 13. april 2015 Rådhuset i Højby TR-forum 13. april 2015 Rådhuset i Højby Dagsorden 1. Minikonferencen 9. april 2. Den politiske beslutningsproces 3. orientering fra arbejdsgrupperne 4. ansættelsesproces beredskabsdirektør 5. indkomne

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: ex. 23 Beredskabskommission for med Den: 29.09.2014 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Rudersdals Rådhus, Øverødvej 2., 2840 Holte Mødelokale 1 TIDSPUNKT: Mandag den 29. september, kl. 13.00 kl. 14.00 BEMÆRKNINGER: Ekstraordinært møde,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

Beredskabsområdet i omstilling

Beredskabsområdet i omstilling Beredskabsområdet i omstilling Det skal på MED-dagsorden Kommunerne skal inden 1. januar 2016 finde sammen i højst 20 beredskabsenheder. De konkrete sammenlægninger skal drøftes i de kommunale MED-Hovedudvalg

Læs mere

Minikonference. 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer

Minikonference. 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer Minikonference 5. februar 2015 for økonomiudvalgs- og beredskabskommissionsmedlemmer 1. Velkomst v/ borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Minikonferencens formål indblik i nuværende beredskaber fælles viden

Læs mere

Vedtægter. For Brand & Redning MidtVest. CVR-nr

Vedtægter. For Brand & Redning MidtVest. CVR-nr Vedtægter For Brand & Redning MidtVest CVR-nr. 37207969 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted... 3 2. Interessentkommuner... 3 3. Formål og opgaver... 3 4. Økonomi... 3 5. Hæftelse... 4 6. Beredskabskommission...

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 24. juni 2016 Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner besluttede i marts 2015, at etablere Midtog Sydsjællands

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2016 aftale om et

Læs mere

Sagsfremstilling. Høringen bygger på den indstilling, som den politiske styregruppen for Brand og Redning Vestsjælland har sendt til ejerkommunerne.

Sagsfremstilling. Høringen bygger på den indstilling, som den politiske styregruppen for Brand og Redning Vestsjælland har sendt til ejerkommunerne. MED-udvalgsmøde 4. juni 2015 Deltagere: Jette Vejgaard, Lene Mikkelsen, Maj-Britt Køppen Andersen, Kristian Nabe-Nielsen, Rasmus Damkjær- Ohlsen, Kirsten Dandanell, Jannek Lundgren Olsen, Kristine Klæbel

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

VEDTÆGTER HORSENS-HEDENSTED BEREDSKAB I/S

VEDTÆGTER HORSENS-HEDENSTED BEREDSKAB I/S Udkast af 16. april 2015 Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165824 VEDTÆGTER HORSENS-HEDENSTED BEREDSKAB I/S Horten Advokatpartnerselskab

Læs mere

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015]

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] København juni 2015 Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] CVR-nr. [**] København

Læs mere

Januar Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet

Januar Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet Aftalen omfatter Albertslund Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Frederiksberg Kommune Hvidovre Kommune Københavns

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

1.2 Interessentskabet er et kommunalt fællesskab omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse.

1.2 Interessentskabet er et kommunalt fællesskab omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse. Hovedstadens Beredskab I/S Etableringsgrundlag Bilag 1 Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166986 VEDTÆGTER FOR HOVEDSTADENS

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammerne for etableringen og udvikling af "Brand og Redning Vestsjælland". Ejerstrategi

Læs mere

SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I. Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE

SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I. Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter Det kommende forløb

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Fælles Sønderjysk Beredskab. Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner

Fælles Sønderjysk Beredskab. Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner Fælles Sønderjysk Beredskab Ét sammenlagt, effektivt, robust og borgernært beredskab i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? -historik Hvad skal politisk

Læs mere

Annemette la Cour, Randers Kommune (referent) Referat. Møde:

Annemette la Cour, Randers Kommune (referent) Referat. Møde: Referat Møde: Politisk styregruppe for beredskab Mødetid: Mødested: Lokale D.3. 39. Laksetorvet, Randers Sekretariat: Sekretariatet Referat Medlemmer af den politiske styregruppe: Syddjurs: Claus Wistoft

Læs mere

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 København april 2015 Slettet: marts Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [5. udkast til vedtægter er udarbejdet på grundlag af bemærkninger modtaget under

Læs mere

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner

SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission

Læs mere

Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014.

Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014. Konklusionsreferat fra 1.møde i projektgruppen Samordning af sønderjyske Beredskaber Haderslev Rådhus den 23. september 2014. Tilstede: Direktør Rune Larsson (RL), Haderslev kommune BCH Jarl V Hansen,

Læs mere

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Udtalelse fra Beredskabsstyrelsen Kommentarer til udtalelse Generel indledning

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner

Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune 13. august 2014 Aftale om etablering af

Læs mere

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest

Beredskabschef for Brand & Redning MidtVest Indledning 1 Brand & Redning MidtVest. 2 Stillingen. 4 Profilen.. 5 Processen 6 Vi giver dig muligheden for at blive én af de 20 Alle der arbejder på Beredskabsområdet ved at der sker en egentlig revolution

Læs mere

Dragør Kommune. Beredskabskommissionen 24. februar 2015

Dragør Kommune. Beredskabskommissionen 24. februar 2015 Møde dato Blad nr. Beredskabskommissionen 24. februar 2015 1 Møde i Beredskabskommissionen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 17.00 i mødelokalet på St. Magleby brandstation, Kirkevej 9. Mødedeltagere: Eik

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Bilag 2. Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Bilag 2. Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering 15. Status 100 dage Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren orienterer på møde bestyrelsen

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Sydvestjysk Brandvæsen

Sydvestjysk Brandvæsen Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Forslag til reviderede vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune 4. januar 2016

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Vedtægter. for. Nordvestjyllands Brandvæsen I/S. (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København september 2015

Vedtægter. for. Nordvestjyllands Brandvæsen I/S. (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København september 2015 København september 2015 Sagsnr. 021613-0031 jhw/krl/liz Vedtægter for Nordvestjyllands Brandvæsen I/S (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland TIL: FRA: Kasper Sønderdahl DATO: 1. januar 2016 VEDR.: Byrådsgodkendte vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets

Læs mere

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen 1 Aftalens deltagere Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner indgår med virkning fra den 1. januar 2015 aftale om nedsættelse af fælles

Læs mere

Referat. fra Beredskabskommission

Referat. fra Beredskabskommission Referat fra Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødetidspunkt: 09:00 Mødested: Vibevej 18 Deltagere: Afbud: Johnny Søtrup, Erik Buhl, Erik Nørreby, Jørgen Ahlquist, Kjeld Anker Espersen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Brand og Redning Sønderjylland. Vedtægter

Brand og Redning Sønderjylland. Vedtægter Brand og Redning Sønderjylland Vedtægter Version af 20. november 2015 1 1. Navn og hjemsted 1.1 Navnet er Brand og Redning Sønderjylland, (i det følgende BRSJ). 1.2 BRSJ har hjemsted i Aabenraa Kommune.

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00. Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F.

Referat af Beredskabskommissionens møde. Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00. Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F. Referat af Beredskabskommissionens møde Onsdag d. 2. december 2015 kl.16.00 Mødested: Ndr. Ringvej 6, 4800 Nykøbing F. Indholdsfortegnelse: 1. Forretningsorden for Beredskabskommissionen... 3 2. Udfordringer

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Beredskabskommissionen. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Beredskabskommissionen (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 23. april 2014 Mødested: Brandstationen - L1 Mødetidspunkt: Kl. 12:00-14:00 Medlemmer: Formand: Jacob

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde tirsdag d. 28. november 2014 kl. 16.00 til 18.00 Afbud: Niels Henriksen Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2 DK-4930 Maribo 1 Indholdsfortegnelse: Side:

Læs mere

Vedtægter. for Trekantområdets Brandvæsen I/S

Vedtægter. for Trekantområdets Brandvæsen I/S Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet. Beslutningsprotokol Mødedato: 27042016 Mødetidspunkt: 16.3018.30 Mødested: Brandstationen Silkeborg, Kejlstrupvej 99 C Lokale U2 6. maj 2016 Midtjysk Brand & Redning Kejlstrupvej 99C 8600 Silkeborg Mail:

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Aftale om et fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner

Aftale om et fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Aftale om et fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne/byrådene i de nævnte kommuner indgår med virkning fra den 1. januar 2016

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde mandag d. 28. april 2014 kl. 16.00 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud fra: Poul Erik Ibsen, Niels Henriksen og Peter Bring-Larsen

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

Vedtægter for Nordjyllands Beredskab I/S December 2015

Vedtægter for Nordjyllands Beredskab I/S December 2015 Erik Jensen Partner eje@holst-law.com T +45 8934 1114 J.nr. 100037/370 EJE/JGE Vedtægter for Nordjyllands Beredskab I/S December 2015 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Kap. 3. Det kommunale redningsberedskab

Kap. 3. Det kommunale redningsberedskab KAP3 - LBKG 2009-06-10 nr 660 Beredskabsloven Page 1 of 7 Kap. 3. Det kommunale redningsberedskab 9 Som senest ændret ved: L 2006 538 101 stk. 1, nr. 1 i kraft: 2007-01-01 Det kommunale redningsberedskab

Læs mere

Ejerstrategi August 2015

Ejerstrategi August 2015 Ejerstrategi August 2015 Formål og baggrund Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Københavns og Rødovre Kommune stifter i fællesskab Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar

Læs mere

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland

Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland Vedtægter for Beredskab & Sikkerhed Randers Favrskov, Djursland 1. Navn og hjemsted 1.1. Fællesskabets navn er Beredskab & Sikkerhed - Randers, Favrskov, Djursland 1.2. Fællesskabets hjemsted fastsættes

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Interessentkommunernes borgmestre har udtrykt ønske om, at der udarbejdes en status på det forløbige arbejde.

Interessentkommunernes borgmestre har udtrykt ønske om, at der udarbejdes en status på det forløbige arbejde. Østsjællands Beredskab Sagsnr. 289413 Brevid. 2554736 Ref. MLW Dir. tlf. 33431811 mariewaar@oesb.dk NOTAT: Status på det fælleskommunale beredskab primo 2017 2. maj 2017 Det fælleskommunale beredskab Østsjællands

Læs mere

Budget Specielle bemærkninger

Budget Specielle bemærkninger 2015 2014 Specielle bemærkninger 2015 2018 Beredskabet Indholdsfortegnelse Oversigt over udvalgsområdets (politikområder)... 311 Generelt... 312 Beredskab... 312 Oversigt over samlede ændringer på udvalgsområdet...

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere