SSP Årsrapport Udarbejdet af : SSP og Ungnorddjurs : 1. maj 2012

Transkript

1 Udarbejdet af : SSP og Ungnorddjurs Dato : 1. maj 2012

2 Indledning: SSP står for Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP er et lokalt samarbejde med det formål at styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. Herunder at forebygge problemer generelt samt at arbejde specifikt i forhold til forebyggelse af, at børn og unge udvikler kriminel og misbrugende adfærd med deraf følgende mistrivsel. I Norddjurs Kommune er SSP forankret i Ungnorddjurs. Ungnorddjurs har koordinatorrollen i forhold til at sikre forebyggelse på alle niveauer igennem et tæt samarbejde med alle øvrige interessenter. Se mere på Kriminalitets- og misbrugsforebyggelse må forstås i en bred og kompleks sammenhæng. Overordnet handler det om, at børn og unge får et godt liv ved, at de voksne omkring dem samarbejder og styrker barnets/den unges positive udvikling gennem forskellige trivselsfremmende tiltag for at forebygge et liv med kriminalitet og misbrug. Ét af principperne i SSP-samarbejdet er derfor, at understrege det fælles ansvar for, at børn og unge rustes til at fravælge kriminel adfærd og misbrug samt modstå nederlag og fristelser, som kan presse dem til kriminalitet og misbrug, samt at de unge efter evne inddrages i et medansvar for deres eget og andres gode liv. Langt de fleste børn og unge klarer sig godt og møder de udfordringer, som tiden og samfundet stiller dem overfor. De børn og unge, som vælger kriminalitet eller misbrug, er ofte børn eller unge, som ikke er i stand til at tage et medansvar for deres eget liv og egen udvikling. Deres opvækst kan af forskellige årsager være præget af svigt og svag voksenkontakt, manglende succes og lav selvfølelse m.v. Disse børn og unge føler sig ofte udstødte og reagerer f.eks. med afvigende adfærd enten med udadreagerende kriminalitet eller indadvendt selvdestruktion i form af misbrug. Målet med SSP-samarbejdet er at forebygge risikoadfærd og risikovillighed generelt og at arbejde forebyggende i forhold til at modvirke, at børn og unge udvikler mistrivsel som konsekvens af kriminel og misbrugende adfærd samt styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. SSP-arbejdet i Norddjurs Kommune retter sig primært mod børn, unge og forældre som målgrupper, og er afgrænset til at omfatte det kriminalpræventive og misbrugsforebyggende arbejde omkring børn og unge. Der vil dog også forekomme SSP-arbejde omkring andre former for risikoadfærd blandt børn og unge, som kan få direkte eller indirekte indflydelse på deres trivsel. SSP-samarbejdet skal medvirke til at sikre størst mulig sammenhæng og koordination af de forebyggende tiltag og initiativer i Norddjurs Kommune rettet mod målgrupperne og skal være krumtappen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i kommunen, og bestå af de personer, som har den nødvendige viden og kendskab til de tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsmuligheder, samt et grundlæggende kendskab til lokalområdet - og ikke mindst børn og unge. I Norddjurs Kommune har vi valgt at have en målsætning om bedst mulig trivsel blandt vore børn og unge. Dette uanset om børnene aldrig har lavet kriminalitet, eller hvis 2

3 I Norddjurs Kommune har vi valgt at opdele SSP indsatsen i 3 niveauer: de er taget flere gange af politiet. I Norddjurs Kommune er vi opmærksomme på de faktorer, der beskytter eller øger risikoen for at børn og unge bliver kriminelle. Socialstyrelsen har med baggrund i SFI s forskning lavet et redskab, der skal afdække beskyttelses- og risikofaktorer for, at børn udvikler kriminel adfærd. En af konklusionerne her i er, at skal der sættes målrettet ind overfor børn og unge, som er i risiko for at havne i kriminalitet, skal de identificeres, så tidligt som muligt. Det er afgørende, at der på et så tidligt tidspunkt som muligt er viden om, hvilke risikofaktorer, der skal arbejdes med for at det konkrete barn ikke udvikler kriminel adfærd. Dette redskab samt viden om den nye forskning vil vi i SSP samarbejdet bruge aktivt fremover. Se mere på: Den generelle/forebyggende indsats: Denne indsats orienterer sig mod målgrupper, hvor der ikke har været tegn på kriminel adfærd eller omgang med rusmidler, og som derfor omfatter de fleste børn og unge. Den indsats kan og skal finde sted på et meget tidligt tidspunkt af børns liv, evt. helt ned i børnehaven. Den specifikke/foregribende indsats: Denne indsats orienterer sig mod truede områder, grupper eller problemstillinger og er rettet mod børn og unge, som er på kant mod loven, som viser tegn på at kunne udvikle kriminel adfærd eller som har et eksperimenterende brug af rusmidler. Den individorienterede/indgribende indsats: Denne indsats er rettet mod enkeltpersoner, som har begået kriminalitet, misbruger rusmidler eller udviser uhensigtsmæssig adfærd. I forhold til den generelle indsats, har Det kriminalpræventive råd, DKR, udarbejdet en ny forebyggelsesmodel, hvor begrebet opbygning fremstår. Opbygning er defineret som at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Se mere på: 3

4 4

5 Indhold 1. Lokalrådet: SSP udvalgene: SSP koordinatorens arbejde: Ungdomskonsulenternes arbejde: Forebyggelsestiltag: Kriminalitet: Misbrug: Forebyggelsesplan: Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs: klasses undersøgelse: Konklusion og perspektivering: Links:

6 1. Lokalrådet: Handleplan: Lokalrådet har udarbejdet en handleplan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Tryghed i nattelivet Personfarlig kriminalitet (vold og vold i par- og familieforhold) Indbrud i privat beboelse, sommerhuse og virksomheder Organiseret kriminalitet (bander og utilpassede unge) Færdsel, herunder knallertkørsel til ulempe. Social pejling Forebyggelsesplan SSP hjemmeside Konflikthåndtering og mægling Her er der afholdt 4 møder i Lokalrådet er i løbet af 2011 blevet orienteret om, hvad der tales om og besluttes på kredsrådsmøderne. Dette bl.a. fordi SSP-koordinatoren har været med på flere kredsrådsmøder, men også fordi der nu formelt sendes info og referater imellem de to mødefora. Dette til stor gavn for begge råd. Kredsrådet er et råd bestående af politidirektøren i Østjyllands Politi og de 7 borgmestre i Østjylland, samt en repræsentant mere fra hver kommune. 6

7 2. SSP udvalgene: SSP grupperne: Der har været afholdt 2 møder i hver gruppe, samt to temadage. Dette til stor tilfredshed blandt del-tagerne. Søndre Skole, Østre Skole, Vestre Skole, Ørum Skole, Mølleskolen samt Toubroskolen. Øvrige skoler holder ad hoc møder efter behov. SSP+: Blev startet op i I 2011 har der været holdt et enkelt møde. Her afventer vi den nye kommunale struktur, der skal give et klarere billede af hvordan indsatsen for de unge over 18 år bedst kan løses. Kriminalitetsstatistikken for denne gruppe viser, at der stadig er lige mange, der bliver sigtet, men samtidig er der flere sigtelser. Dvs. der er flere unge mellem der år, der laver megen kriminalitet. 115 møder: Hver måned holder ungdomskonsulenterne og forebyggelsesenheden ved Østjyllands Politi møder, hvor der laves strategier i forhold til grupperinger samt konkrete indsatser i forhold til enkeltpersoner. Dette til stor tilfredshed for begge parter. Mini SSP: Der bliver holdt faste møder på 10 kl. Center Djursland, Auning Skole, Allingåbroskolen, Rougsøskolen, 7

8 3. SSP koordinatorens arbejde: Hjemmeside: Der er ved at blive udarbejdet en hjemmeside til SSP. SSP-koordinatoren er indtil videre ansvarlig. ERFA Gruppe / SSP Østjylland: SSP koordinatoren sidder med i en arbejdsgruppe i Østjyllands politikreds, hvor formålet er at lave kompetenceudvikling for alle SSP medarbejdere i Østjylland. Udvalget mødes ca. 10 gange om året. Derudover sidder de forskellige medlemmer i mindre arbejdsgrupper med varierende omfang. Udvalg m.m.: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægning af lokalrådsmøder, SSP gruppemøder, samt SSP+ møder, indkald til disse samt referater herfra. Desuden ansvarlig for de omtalte temadage. Forebyggelsestiltag: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægningen af social pejling i 5 klasse, deltagelse her i, samt planlægning og udførelse af 8-9. klasses dage. I forbindelse med social pejling i 5 klasse er der også et forældremøde om aftenen, som koordinatoren står for. Netværk: SSP koordinatoren deltager i diverse netværksgrupper rundt om i kommunen. Lokale temadage: SSP koordinatoren har haft ansvaret for 2 lokale temadage. Fokus på disse dage har været det tværfaglige samarbejde, og har med tydelighed vist, at vi har gode tværfaglige indsatser der virker, men at der stadig er behov for at udvikle disse. Især til også at gælde for de unge over 18 år. 8

9 4. Ungdomskonsulenternes arbejde: Eksempel på en uformel sag: Mia på 14 år virker trist i skolen, og hendes klasselærer tager en snak med hende. Mia vil ikke rigtig fortælle, hvad det drejer sig om, men hun siger ja til at snakke med en ungdomskonsulent. Læreren kontakter ungdomskonsulenten, som dagen efter tager en snak med Mia på skolen. Det viser sig, at Mia har det svært derhjemme. Far og mor er blevet skilt for et par måneder siden, og Mia er blevet ved mor, men føler sig klemt imellem sine forældre. Ungdomskonsulenten aftaler med Mia, at de sammen vil tage en snak med Mias mor, og fortælle hvorfor Mia har det, som hun har. Efterfølgende tager de også snakken med far og mor sammen. Mia fik hjælp til at fortælle sine forældre, hvordan hun havde det, og den lettelse var nok til, at Mia fik mere overskud til og glæde ved skolen. I Ungnorddjurs er der ansat 3 ungdomskonsulenter. Ungdomskonsulenternes primære arbejde er at være uformel kontaktperson på børn og unge, deltage i afhøringer og retsmøder med unge under 18 år, være opsøgende i problemfelterne, varetage den sociale døgnvagt, deltage i SSP samarbejdet og alle øvrige relevante netværk, deltage i den forebyggende undervisning i skolerne og deltage i diverse forebyggende indsatser. Da ungdomskonsulenterne er fuldtidsansat i Ungnorddjurs, er det værd at bemærke, at de hver især har andre opgaver ud over at varetage ungdomskonsulentarbejdet. Den ene er klubmedarbejder, en er midlertidig medleder af de to Bosteder i Ungnorddjurs, mens den sidste er SSP koordinator. Ungdomskonsulenternes uformelle sager: De tre ungdomskonsulenter har i løbet af 2011 haft uformel kontakt med børn og unge i 119 tilfælde. Fordelt med 19 i midt, 49 i vest, samt 51 i Øst. Dette er en stigning i forhold til 2010 på 36 %. Arbejdet her har bestået i rådgivning, vejledning eller decideret brandslukning. Sagerne har bl.a. drejet sig om mobning, skænderier, pjæk, teenageproblematikker m.m., samt begyndende misbrugsproblematikker blandt unge (Se mere under misbrug). Afhøringer: Ungdomskonsulenterne har i 2011 haft kontakt med 46 unge under 18 år, der er blevet sigtet af politiet. Dette er et fald på 6 %. De fleste af disse har ungdomskonsulenterne været bisidder for ved politiet, og efterfølgende været på hjemmebesøg med en socialrådgiver. Nogen af disse unge har været ved politiet mere end en gang, så i alt har ungdomskonsulenterne deltaget i 50 afhøringer. Nogle unge er sigtet på stedet for mindre overtrædelser, bl.a. ordensbekendtgørelsen. I disse tilfælde bliver ungdomskonsulenterne orienteret efterfølgende, og orienterer herefter forvaltningen, hvorefter der bliver lavet en plan for det videre forløb. Der har i 2011 været 14 afhøringer med unge fra andre kommuner. Primært unge anbragt på Grenen. Opsøgende indsats: Ungdomskonsulenterne har i 2011 lavet forskellige indsatser. Typisk har de kørt forbi forskellige områder i kommunen. Det kan være fordi, de har hørt om unge, som holder til der, og måske har la-vet hærværk, drukket alkohol m.m.. 9

10 Det kan også være med besøg i lejligheder, hvor lidt for unge mennesker opholder sig ved de forkerte, og så har de deltaget i sidste skoledag, beach party, rock i parken, Lars Lilholt m.m.. Social døgnvagt: Ungdomskonsulenterne har i 2011 været involveret i 30 sociale døgnvagtsager udover de føromtalte afhøringer. Her er der tale om en stigning på 23 % i forhold til Disse sager har været af varierende karakter, men er typisk børnesager. Diverse netværk: En del af ungdomskonsulenternes arbejde består i netværksarbejde. De sidder med i mini SSP møder, SSP gruppemøder, 115 møder, samt diverse ad hoc møder på ungdomsuddannelser m.fl. Formålet er bl.a. at have en tæt kontakt med de fagpersoner, der kunne være relevante i forhold til de børn og unge ungdomskonsulenterne møder. Den store og gode netværksdannelse er med til at gøre indsatsen overfor en truet ung hurtig og tryg for den unge. I casen er vist et eksempel herpå. Forebyggende indsatser: Ungdomskonsulenterne er med i diverse forebyggende indsatser. I næste afsnit er nævnt en del af de indsatser eller tiltag de deltager i. Nogle indsatser er tværfaglige Case: Ungdomskonsulenten bliver kaldt ud til politiet, hvor Jens på 15 år sidder og skal afhøres for tyveri af en knallert. Under afhøringen er Jens mor også tilstede. Jens forklarer, at han interesserer sig for knallerter, men at han ikke selv har råd til en, og at det var derfor han prøvede at stjæle en. Samtidig fortæller han, at han har det svært i skolen, at han ikke kan sidde stille, og laver for meget ballade. Efter afhøringen aftaler ungdomskonsulenten med Jens og hans mor, at han vil orientere en socialrådgiver på kommunen om afhøringen, og at ungdomskonsulenten og socialrådgiveren vil komme på hjemmebesøg snarest. Desuden aftales det, at ungdomskonsulenten tager en snak med Jens skole, og hører hvordan, de synes det går. Skolen projekter, mens andre er mere eller mindre forankret. Derudover arbejdes der med fraværslister fra skolerne. Ungdomskonsulenterne modtager hvert kvartal en fraværsliste fra skolerne, og sætter hurtigt ind, i samarbejde med skolen, der hvor fraværet hos et barn er unaturligt højt. gir udtryk for, at det går rigtig skidt, at Jens pjækker, laver ballade, og at han har svært ved at følge med. Ungdomskonsulenten aftaler med Jens, mor, skolen og socialrådgiveren, at der skal holdes et netværksmøde. På mødet bliver det besluttet, at Jens skal have et andet skoletilbud, at der skal findes et fritidsjob / dusørjob til ham, og at han skal melde sig til motorlære i ungdomsskolen. Et halvt år efter har Jens tjent penge nok til en knallert, han har fået knallertkørekort, har job i en butik, gået ud af 9 klasse i A-klassen med en rimelig eksamen og både ham og mor er rigtig tilfredse. Ungdomskonsulenten her i hele forløbet fulgt Jens tæt, og været den der har lavet aftalerne med de forskellige parter. 10

11 5. Forebyggelsestiltag: Social pejling i 5. klasse: I 2011 har ungdomskonsulenterne været ude på 13 ud af 14 skoler i Norddjurs. Kun friskolen i Grenå fik ikke booket os i tide. Det betyder, at vi har lavet 18 klasseoplæg af 4 timers varighed og 13 forældremøder. Fremmødet blandt forældrene har ligget på % af børnene, der er repræsenteret, og tiltaget har været taget godt imod. Temadagene fortsætter i Sundhedsafdelingen har igen bevilget midler til dette. 7. klasse: Ungdomskonsulenterne har 7. årgang, som den årgang de fast besøger hver år med et forebyggende tiltag i forhold til alkohol. I 2011 har denne årgang deltaget i projekt sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs, og modtog derfor ikke ekstra besøg i 2011/ klasses dage: Der har i 2011 været lavet nogle dage for alle 8. og 9. klasses elever i kommunen. Årets tema i 9. årgang var at træffe valg, mens det for 8. klasserne var ansvar. Dagene er lavet i et samarbejde mellem Ungnorddjurs og SSP samarbejdet. Der var oplægsholdere udefra. Sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs: Et nyt projekt som startede før sommerferien i 6. årgang, og som er fortsat i 7. årgang efter sommerferien. Det er Ungnorddjurs og sundhedsplejen, der i samarbejde med sundhedsafdelingen står for projektet. I 2011 har der været afholdt 3 dage / aftener på alle skoler, hvor børn og forældre har været sammen. Fokus har været viden om alkohol, flertalsmisforståelser, selvtillid, selvværd, gruppepres, forældreaftaler og fester. Projektet fortsætter i samme årgang indtil juni Forældreaftaler: Opstart af forældreaftaler på et så tidligt tidspunkt som muligt, har en forebyggende effekt i forhold til børns risikovillighed på længere sigt. Indtil nu har det kun været en opfordring til skolerne, igennem et idekatalog, om at iværksætte disse, og det endelig overblik over hvilke skoler, der praktiserer dette har vi ikke. Det er et område, der vil være fokus på fremover. Fritidsvejledning: I sommeren 2011 startede Ungnorddjurs i samarbejde med sundhedsafdelingen endnu et projekt. Projektet hedder fritidsvejledning med fritidspas, og er et 4 årigt projekt, der skal få endnu flere børn og unge i 6-17 års alderen til at dyrke noget i deres fritid. Der er ansat 2 fritidsvejledere og disse har i 2011 fået mere end 80 børn i gang med at gå til noget i deres fritid. Se mere på 11

12 6. Kriminalitet: Der er blevet sigtet 46 unge mellem 0 og 18 år i løbet af året. (antal Cpr.) Tallet for år 2010 var 49. De er tilsammen sigtet for 97 forhold. (Sigtelser) Tallet for år 2010 var af de 46 unge er kun sigtet en gang. (Kun 1) I graf 1 ses disse tal i forhold til aldersfordelingen. Graf 1: Antal sigtelser Desuden er 8 unge med bopæl i Norddjurs, men som er anbragt her af deres hjemkommune, sigtet for i alt 15 forhold. Dvs. i den samlede statistik for Norddjurs er tallet 54 unge under 18 år, sigtet for i alt 112 forhold. Disse indgår ikke i nedenstående graf, men derimod i graf 4 over sigtede over de sidste 3 år. Det er værd at bemærke, at evt. tilflyttere, som har begået kriminaliteten i deres tidligere kommune vil medvirke til den statistik, som kan ses i grafen. Som det også kan ses i grafen er kriminaliteten blandt unge over 18 år stadig stigende. Graf 2: Typer af sager Graf 2 viser fordelingen af hvilke sager, de unge er sigtet for. Det meget høje tal for indbrud skyldes, at 3 unge er sigtet for indbrud hver.

13 Tallene i grafen varierer lidt fra ovenstående, hvilket skyldes at 1-2 unge er fraflyttet kommunen siden 2009 og Nedenstående tabel viser antal sigtede og sigtelser i gennem de sidste 3 år. Graf 3: Antal sigtelser/sigtede Antal sigtede Antal sigtelser Graf 4: Antal sigtelser/sigtedev fordelt på alder 13

14 7. Misbrug: Misbrugsbehandlingen for unge med misbrugsproblematikker op til 18 år ligger i Norddjurs Kommune i Ungnorddjurs. Misbrugsbehandlingen er et ambulant behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år. Behandlingen varetages fra Ungnorddjurs, som har særlig ekspertise i og erfaring med familier og unge med misbrugsproblemer. Behandlingen er individuel, men altid med inddragelse af netværket. Der kan efter behov oprettes ad-hoc gruppe til dette tilbud. Der er ansat en behandler i 18,5 time om ugen. Behandleren i Ungnorddjurs er uddannet socialrådgiver med en ekstra uddannelse i misbrugsbehandling. I 2011 har 13 unge været i behandling for hashmisbrug ved Ungnorddjurs misbrugsbehandler. Et par af de unge startede deres behandling allerede i 2010 og er nu afsluttet, mens der her i 2012 dagsdato kun er 4 i behandling. Ud af de 13 unge, der har været i behandling i 2011 har 2 unge selv afsluttet deres behandlingsforløb, da de er fyldt 18 år, og ikke ønskede at blive overflyttet til Rusmiddelcentret. 6 unge er helt ude af deres misbrug og dagsdato er 2 unge ud af de fire, ude af deres misbrug og to har reduceret deres forbrug væsentligt. De fire forsætter deres behandling i Det er generelt hash, der er det store problem for de unge, der kommer i behandling. Feststoffer som extasy, kokain, amfetamin og MDMA forekommer også af og til blandt disse unge, men på ingen 14 måde i så udbredt grad som omfanget af hash. I misbrugsbehandlingen i Ungnorddjurs arbejder vi med de unge ud fra et niveauperspektiv. Unge, der er omfattet af målgrupperne - niveau 1, modtager generel rådgivning ved ungdomskonsulenter eller støtte kontaktperson visiteret fra Familierådgivningen. Unge der er omfattet af målgrupperne - niveau 2 og 3 visiteres til behandling ved misbrugskonsulent. Indsatsen i misbrugsbehandlingen er individuelt tilrettelagt ud fra et helhedsperspektiv og foregår på følgende måde: 1. Misbrugsbehandleren skaber en relation til den unge. Der skabes tillid mellem behandleren og den unge. Behandleren udarbejder en plan for forløbet med den unge. 2. Misbrugsbehandleren arbejder med motivation af misbrugsstop, og anerkendelse af fremskridt. De samtaler omkring den unges egne tanker ift. misbrugsstop. 3. Når den unge er motiveret ift. at stoppe sit misbrug, vil misbrugsbehandleren give den unge forskellige psykiske såvel som fysiske redskaber til at stoppe misbruget. 4. Når den unge har stoppet sit misbrug hjælper misbrugsbehandleren den unge til at fastholde sit misbrugsstop via samtaler, anerkendelses- og motivationsarbejde. 5. Når den unge vurderes som værende stabil i sit misbrugsstop, udskrives vedkommende. Hvis der er behov for en egentlig afgiftningsperiode anvendes opholdsstedet Aktiv Weekend i ca. 3 uger, hvorefter Ungnorddjurs misbrugsbehandler overtager den unge i individuelt tilrettelagt behandlingsforløb. Misbrugsbehandleren etablerer et samarbejde med kommunens misbrugsbehandling for voksne med henblik på videregivelse af sager, der ikke er afsluttet, når den unge fylder 18 år. Visitation og opfølgning forgår ved at Familierådgivningen henviser til misbrugstilbud gennem et visitationsudvalg.

15 8. Forebyggelsesplan: Dette er det foreløbige udkast til forebyggelsesplanen. Det videre arbejde med planen finder sted i 2012, sideløbende med den kommende børnepolitik. 15

16 9. Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs Ungdomsklubberne og juniorklubberne har lavet opsøgende arbejde ved at tage samtaler med de unge, som på en eller anden måde har udvist en adfærd som var bekymrende. Det kunne være den stille pige henne i hjørnet, eller nogen som havde en anden uheldig måde at opføre sig på. Desuden har de taget ud i området omkring klubben og snakket med de unge som evt. holdt til der, og forsøgt at få dem ind i klubben i stedet. Det er værd at bemærke, at der stadig er færre sager i Ørsted området efter at juniorklubben er startet der forrige år. I klubberne i Ungnorddjurs vil der fremover blive sat fokus på social isolation blandt børn og unge. Klubberne vil modtage viden om området, og være aktive og opsøgende i forhold til unge, der bliver isoleret. Juniorklubberne har fokus på den tidlige indsats, hvor der arbejdes struktureret med trivselsskemaer. I heltidsundervisningen i Ungnorddjurs arbejdes der hele tiden forebyggende, ved at forbedre den unges livssituation. Dette gøres bl.a. ved at øge den unges socialkom- petencer igennem social træning, coaching, konsekvente reaktioner, vægtning af fælles situationer, gruppeorienterede projekter, ungemøder, hjælp til aktiv fritid, samt ved at implementere A.R.T. (Agression, Replacement trai-ning). Støtte/kontakt korpset har i 2011 arbejdet meget med at få de børn og unge de er støtte på, til at deltage i fritidslivet på alm. vilkår. Desuden har de oprettet flere støttegrupper, hvor børnene oplever et fællesskab, og en ligeværdighed med andre børn. Dette til stor glæde for børnene. Bostederne i Ungnorddjurs arbejder helhedsorienteret i forhold til at forbedre den unges livssituation. Der er tæt samarbejde med alle de øvrige aktører i den unges liv, bl.a. forældrene, sagsbehandleren, familiehuset, A-klassen, misbrugsbehandleren, klubberne, fritidslivet samt evt. arbejdspladser. Dette til stor gavn for den unge. Generelt for alle afdelinger: Alle afdelinger i Ungnorddjurs arbejder bevidst med unges sundhed. Dette for at leve op til kommunens sundhedspolitik. Nogle af tiltagene er gratis frugt i alle afdelinger, billig flaskevand som alternativ til sodavand, samt inddragelse af sundhedspersonale fra sundhedsskoler m.fl. Der arbejdes også med inklusion og demokrati i samtlige afdelinger. Se evt. mere på 16

17 10. 9 klasses undersøgelse Ungnorddjurs udarbejder hvert år en omfattende 9. klasses trivsels undersøgelse. Denne undersøgelse er et af vores evalueringsværktøjer sammen med kriminalitetsstatistikken, og antallet af unge misbrugere. Desuden bruges undersøgelsen til at få øje på nye problematikker, indsatsmuligheder, tendenser og viden. Undersøgelsen laves i perioden marts til juni, og derfor pt. under udarbejdelse for Konklusionen på undersøgelsen 2011 er indlagt som bilag. 17

18 11. Konklusion og perspektivering I Norddjurs Kommune er der et fald i kriminaliteten blandt unge under 18 år. Vi har i Norddjurs Kommune haft stor fokus på den hurtige indsats, når en ung udviser uheldig adfærd. Vi har opbygget et system med ungdomskonsulenterne i centrum, som hurtigt får iværksat hjælpeforanstaltninger, når en ung begår kriminalitet eller udviser anden uheldig adfærd. Tager politiet en ung, så er ungdomskonsulenterne tilstede under afhøringen. De tager den unges sag med til en socialrådgiver førstkommende hverdag, og tager sammen med socialrådgiveren på hjemmebesøg hos den unge og dennes familie hurtigst muligt efter afhøringen. Skal den unge i retten følger ungdomskonsulenten også med derhen. Denne ordning er blevet kendt rundt om i landet, og det er næsten hver måned at en kommune henvender sig for at høre nærmere om ordningen, og de øvrige forebyggende tiltag vi laver, og SSP koordinatoren er flere gange blevet interviewet af de danske medier. Ungdomskonsulenterne er også dem, der møder de unge i skolen, når der laves kriminalpræventiv undervisning i skolerne, og møder de unge i de unges eget miljø, bl.a. klubber, beach party, på gaden m.m.. På den måde er de unge fortrolige med ungdomskonsulenten, og denne sammenhæng er til stor gavn for de unge. I Norddjurs vil vi fremover have endnu mere fokus på de tendenser, der ligger til grund for en begyndende kriminel adfærd. Vi kan se at fravær / pjæk fra skolen, tidlig sexdebut, tidlig alkoholdebut, samt et dårligt fritidsliv giver større risiko for kriminel og misbrugende adfærd. I den forbindelse er vi glade for, at vi i 2011 har iværksat et alkoholprojekt, sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs i samtlige 6. klasser. Projektet er støttet af sundhedsstyrelsen og er et samarbejde mellem sundhedsafdelingen, sundhedsplejen, Ungnorddjurs og samtlige skoler. Projektet skal forløbe i 3 år med den samme årgang. I forhold til sex, har vi i 2011 haft fokus på emnet i 8. årgang til deres forebyggelsesdage umiddelbart efter sommerferien, og har bestemt at gøre dette igen i Ser vi på kriminaliteten blandt de unge over 18 år, er billedet lidt anderledes. Her er kriminaliteten enten stagnerende eller svagt stigende. Fokus fremover må være at bibeholde de gode tiltag, indsatser m.m., der findes de unge under 18 år, og så fremadrettet se på, hvad vi kan gøre for de unge over 18 år, evt. igennem vores SSP+ samarbejde. Der bliver endnu mere fokus på de risikofaktorer og ressourcer, der ligger til grund for kriminalitet og misbrug blandt unge i fremtiden, og mange er interesseret i at få oplysninger om området, råd og vejledning, viden om bestemte emner m.m.. Det betyder, at vi må gøre SSP samarbejdet endnu mere tilgængeligt, bl.a. ved at opprioritere vores hjemmeside. I løbet af 2012 skal der udarbejdes en ny børnepolitik, politik for inklusion og tidlig indsats, sundhedspolitik og politik for folkeskolens 7-10 årgang i Norddjurs Kommune, og Ungnorddjurs og SSP samarbejdet vil være en væsentlig medspiller på dette arbejde. 18

19 12. Links SSP samarbejdets egen hjemmeside Ungnorddjurs Norddjurs Kommune Østjyllands Politi Det kriminalpræventive råd SSP samrådet 19

20