Baggrundsnotat. Sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat. Sammenfatning"

Transkript

1 Baggrundsnotat Baggrundsnotat om det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med videngrundlag og videnomsætning Videngrundlaget for erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne er i dag et lovfæstet begreb. Historisk rækker udviklingsbasering tilbage til midten af 1990 erne, for så vidt at forsøgs- og udviklingsarbejde på institutionerne gennem årtier har været en del af den løbende udvikling af uddannelserne 1. Karakteren af videngrundlaget blev knyttet an til uddannelsernes praksisnære indhold. Omkring årtusindeskiftet blev videngrundlag for de daværende mellemlange videregående uddannelser (senere professionsbacheloruddannelser) en del af lovgivningen på området, og i 2007 blev videngrundlag et lovfæstet begreb på både erhvervsakademiuddannelses- og professionsbacheloruddannelsesområdet. Dato Ref grz og bth Jnr /17 I notatet redegøres for det formelle styringsgrundlag for erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, der karakteriseres som erhvervs- /professionsbasering samt udviklingsbasering. Gennemgangen tager udgangspunkt i de krav og den begrebsforståelse, der kan udledes af regelgrundlaget, herunder akkrediteringssystemet, samt rapporter fra Undervisningsministeriet, som søger at konkretisere betydningen, udviklingskontrakterne, som institutionerne skal indgå med uddannelsesministeren, samt de mulige finansieringskilder for aktiviteterne. Sammenfatning Videngrundlaget, erhvervs-/professionsbasering samt udviklingsbasering, udtrykker en ambition om, at institutionerne skaber sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis (ofte betegnet videntrekanten). Videnproduktionen forudsætter samspil mellem mange aktører og er karakteriseret som dynamisk, netværksbaseret og kontekstafhængig videnproduktion. Indførelsen af begrebet udviklingsbasering til erstatning for begrebet forskningstilknytning understreger dette. I rapporter refereres til modus 2-viden. Målgruppen/brugerne af viden er (i sidste ende) professioner og erhverv, men kravene foreskriver at videnformidlingen skal ske på to måder: 1) ved at viden bringes i anvendelse i uddannelser og undervisning, og 2) ved at viden formidles direkte til professioner/erhverv. 1 Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser, Undervisningsministeriet Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 Videngrundlaget skal integrere viden om centrale tendenser på uddannelsernes beskæftigelsesområder, erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Videngrundlaget for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har fælles karakteristika, idet det på begge områder skal være erhvervs- og professionsbasereret samt udviklingsbasereret. Men der er også indikationer på, at der er forskellige forventninger til, hvordan videngrundlaget udfoldes i praksis på de to områder. For erhvervsakademiuddannelserne er kravene om direkte samarbejdsrelationer med universiteter formuleret mindre konkret, og samarbejdet med andre forskningsinstitutioner er ikke obligatorisk. Endvidere ses formelle partnerskaber mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler som en forudsætning for, at erhvervsakademiernes udbud af professionsbacheloruddannelser kan opfylde kravene til videngrundlag. Desuden blev kravene til underviserkompetencer på erhvervsakademiuddannelserne sænket i 2009, og de er i dag på et niveau lavere end kravene på professionsbacheloruddannelserne. Der ses også en række forskelle mellem de indikatorer, der anvendes i opfølgningen på videngrundlagsarbejdet i forbindelse med udviklingskontrakterne. Fx måles undervisernes forskningskompetencer på professionsbacheloruddannelserne, mens dette ikke er tilfældet på erhvervsakademiuddannelserne. Endelig ses en betydelig forskel i omfanget af de globaliseringsmidler, der tildeles de to områder. Globaliseringspuljen udgør en væsentlig finansieringskilde til videngrundlagsarbejdet på det erhvervs- og professionsrettede uddannelsesområde. Der er ikke her, lige som på universitetsområdet, afsat en basisbevilling til arbejdet med videngrundlag. Den politiske aftale om globaliseringsmidlerne udløber i 2012, dvs. at puljen, med mindre der indgås en politisk aftale om nye midler, bortfalder med udgangen af / Regelgrundlaget grundlaget Erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes arbejde med videngrundlag er reguleret i de tre love om videregående uddannelser: lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (herefter uddannelsesloven), lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (herefter lov om professionshøjskoler) og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser (herefter lov om erhvervsakademier). Lovgrundlaget er efterfølgende udmøntet i et akkrediteringssystem med henblik på ekstern kvalitetssikring af uddannelsernes videngrundlag. De tre love blev alle vedtaget i 2007 og udsprang af det reformarbejde, der tog afsæt i regeringens globaliseringsstrategi, hvis overordnede formål var at skabe videregående uddannelser i verdensklasse. Et af reformens hovedelementer var at øge kvaliteten i uddannelserne og skabe et samordnet og fleksibelt videreuddannelsessystem. For erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelsers vedkommende skulle reformen især skabe bedre og mere tydelig sammenhæng mellem de to uddannelsesniveauer og sikre en lettere overgang fra det ene niveau til det andet.

3 Uddannelsesloven Med loven om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelsers blev der etableret et lovfællesskab mellem uddannelsestyperne, og der blev fastlagt fælles formål og fælles videngrundlag for de to uddannelsesniveauer karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. I uddannelsesloven blev der sat øget fokus på inddragelse af viden fra relevant forskning og udvikling i undervisningen, idet sammenhængen mellem uddannelserne og forsknings- og udviklingsviden slås fast som centralt for uddannelsernes udviklingsbasering 2. For erhvervsakademiuddannelserne var der her tale om nye krav til uddannelsernes videngrundlag. For professionsbacheloruddannelserne erstattede kravet om udviklingsbasering det tidligere krav om, at uddannelserne skulle være forskningstilknyttede 3. En del af baggrunden for at afskaffe forskningstilknytningsbegrebet og erstatte det af begrebet udviklingsbasering, var en anbefaling fra Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU-rådet) 4. Rådet så det som et centralt mål, at den hierarkiske videnstruktur, hvor man så forskningsviden indplaceret øverst i hierarkiet, blev afløst af et system, hvor der arbejdes med et nyt tre-delt videnbegreb, der omfatter praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden i et konstruktivt samspil. Indførelsen af begrebet udviklingsbasering signalerede, at den efterspurgte forskningsviden ikke er en viden, som professionshøjskoler og erhvervsakademier blot kan få tilført fra forskningsinstitutionerne. Den sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis, som udviklingsbasering indebærer, forudsætter derimod et konstruktivt samspil mellem forskningssektoren og professionshøjskolerne. Forskningssektoren skal kvalificere professionshøjskolernes vidensproduktion ved at bidrage med en systematisk, videnskabelig tilgang og metode for udforskningen af ny viden. Professionshøjskolerne bidrager i forskningssamarbejdet med en analytisk velfunderet indsigt i relevante praksisfelter, som dels kvalificerer den forskningsmæssige problemstilling og dels målretter tilvejebringelse, refleksion over og formidling af foreliggende data. Transmissionen af viden med forskningssektoren fordrer bl.a. konkrete samarbejder mellem universiteter og professionshøjskoler om forsknings- og udviklingsaktiviteter på højeste niveau. 5 I en senere rapport fra Undervisningsministeriet 6 konstateres det, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes rolle har udviklet sig, og der refereres til en modus 2 tilgang, hvor den traditionelle tilgang om nedsivning af forskningsviden til praksis (modus 1) erstattes af en mere dynamisk, netværksbaseret og kontekstafhængig videnproduktion. 3/17 Ifølge lovbemærkningerne var baggrunden for at undlade at anvende begrebet forskningstilknytning samtidig at sikre en klar og entydig arbejdsdeling i det samlede videregående uddannelsessystem, bestående af henholdsvis forskningsbaserede universitetsuddannelser og udviklingsbaserede professionsrettede videregående uddannelser. 2 Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Bemærkninger til 1, stk Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Bemærkninger til 3 og 4. 4 Professionel viden hvordan kan den anvendes bedre? Rapport fra Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser, Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område, Undervisningsministeriet Rapport om udviklingsbasering i de videregående uddannelser, Undervisningsministeriet 2009.

4 Institutionslovene Lov om erhvervsakademier og lov om professionshøjskoler sigter begge på at skabe stærke institutionssektorer med en klar profil på det videregående uddannelsesområde med uddannelser, som er forankret i praksis og kendetegnet af samspil mellem teori og praksis. Institutionslovene fastslår, at både professionshøjskolerne og erhvervsakademierne som en del af institutionernes formål og opgaver skal udføre udviklingsarbejde, varetage videncenterfunktioner og bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner. I bilaget sidst i notatet vises i en oversigt, hvilke aspekter af institutionernes arbejde med videngrundlag der er reguleret i hvilken lovgivning. Nedenfor er regelgrundlagets krav uddybet med hensyn til - hvem der er målgrupperne for videnarbejdet (til hvem skal viden omsættes?), - hvad der er indholdet i institutionernes videngrundlag, og - hvordan institutionerne skal tilrettelægge arbejdet med videngrundlag og videnomsætning. Krav om målgruppe ålgrupper for institutionernes arbejde med videngrundlag Regelgrundlaget definerer umiddelbart to målgrupper/brugere for institutionernes arbejde med videngrundlag: uddannelserne og erhvervet/professionen. Institutionernes videngrundlag skal både bidrage til udviklingen af institutionernes uddannelser og formidles til erhvervet/professionen. I sidste ende er det dog professioner og erhverv, der er brugerne, men videnformidlingen skal ske på to måder: 1) ved at viden bringes i anvendelse i uddannelserne og undervisningen, således at dimittenderne er bedst muligt kvalificerede til at varetage deres kommende opgaver i professionen/erhvervet, 2) ved at viden formidles direkte til professioner/erhverv. 4/17 Regelgrundlaget konkretiserer yderligere, hvordan arbejdet med videngrundlag skal omfatte centrale aktører, hvilket i denne sammenhæng vil sige underviserne, de studerende og erhverv/professioner: For uddannelsernes undervisere gælder, at de skal være ajour med den nyeste viden om erhvervet/professionen, bl.a. gennem deltagelse i udviklingsarbejde, gennem dialog og vidennetværk med aftagere og forskningsinstitutioner 7 eller gennem undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi 8. Underviserne skal i deres undervisning også inddrage erfaringer og resultater fra rådgivnings- og udviklingsopgaver gennemført i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Underviserne skal derudover inddrage resultater fra national og international forskning i deres undervisning 9 og være opdaterede om ny forskningsviden gennem deltagelse i fx konferencer og netværk. 7 Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Bemærkninger til 1, stk Akkrediteringsbekendtgørelsen, bilag 4, tema 2. 9 Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Bemærkninger til 1, stk. 2.

5 For uddannelsernes studerende gælder, at de skal inddrage de erfaringer i undervisningen, som de har erhvervet i praktikken og i forbindelse med deres afgangsprojekt, og dermed bidrage til, at der sker en kobling mellem teori og praksis. For erhvervet/professionen implicerer regelgrundlaget dels, at institutionernes arbejde med videngrundlag skal komme erhvervet og professionerne til gavn, og dels at erhvervet og professionerne forventes at bidrage til institutionernes arbejde med videngrundlag, bl.a. gennem konkret samarbejde og vidennetværk. Regelgrundlaget specificerer i den forbindelse, at institutionernes viden skal omsættes og anvendes i praksis. Institutionerne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har spidskompetencer på landsdækkende niveau. Derudover skal institutionerne gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser 10. Rationalet i regelgrundlaget er altså, at der i et tæt og dynamisk samspil mellem institutionerne og erhvervet/professionen skal ske en løbende videnomsætning, hvor de to aktører formidler relevant viden til hinanden. Krav om indhold i institutionernes i videngrundlag Udover at definere målgrupperne for institutionernes arbejde med videngrundlag definerer lovgrundlaget også, hvad det er for en type viden, der skal indgå i institutionernes videngrundlag. Akkrediteringsbekendtgørelsen fastslår, at institutionernes uddannelser skal være baseret på følgende tre typer af ny og relevant viden: Videntyper der skal indgå i institutionernes videngrundlag Type af viden Ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod (kriterium 3) Ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod (kriterium 4) Ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder (kriterium 5) Uddybning Uddannelsesudbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Uddannelsesudbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Uddannelsesudbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, 5/17 10 Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Bemærkninger til 5 samt Forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser: Bemærkninger til 5.

6 netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionernes samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Institutionerne skal altså sikre, at der tilgår uddannelserne ny viden fra hhv. relevante beskæftigelsesområder, fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og fra relevante forskningsfelter. Lovgrundlaget giver institutionerne vide rammer til selv at beslutte, hvordan de tre typer af viden indgår som del af uddannelsernes videngrundlag. At videngrundlaget grundlæggende er erhvervs-/professionsrettet, som også nævnt i afsnittet om målgrupper ovenfor, indebærer, at arbejdet med videngrundlag har faglig karakter. Det omfatter således ikke aktiviteter, som har fx pædagogiske formål, herunder pædagogisk kompetenceudvikling, tilrettelæggelse af undervisningsforløb og udvikling af nye undervisnings- og arbejdsformer. Videngrundlagets indhold er beskrevet ens for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet begge uddannelsesområder skal være erhvervs-/professionsbasereret samt udviklingsbasereret, og operationaliseringen i ovennævnte tre videntyper er fælles krav. I relation til undervisernes grundlæggende kompetencer er det dog relevant at bemærke, at der er forskellige krav til underviserkompetencer og dermed forskellige forudsætninger for at udfolde videngrundlaget i praksis på de to uddannelsesniveauer. Kravene er, at underviserne samlet set skal have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen, dvs. kandidatniveau på professionsbacheloruddannelserne, og bachelorniveau på erhvervsakademiuddannelserne 11. 6/17 Krav til tilrettelæggelsen af arbejdet med videngrundlag De to institutionslove for henholdsvis erhvervsakademier og professionshøjskoler indeholder konkrete krav om, hvordan institutionerne skal arbejde med at sikre videngrundlaget for deres uddannelser. Kravene omfatter: Udførelse af forsøgs- og udviklingsarbejde: Institutionslovene fastslår, at begge institutionstyper skal udføre udviklingsarbejde i tilknytning til de uddannelser, som institutionen udbyder. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan gennemføres såvel nationalt som internationalt. Erfaringerne og resultaterne skal inddrages i undervisning. Udviklingsarbejde kan både omfatte institutionernes egne forsøgs- og udviklingsarbejder, rådgivnings- og udviklingsopgaver gennemført i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører samt rekvirerede udviklingsopgaver. Indgå i strategisk og konkret samarbejde med universiteter. Begge institutionstyper skal indgå i strategisk og konkret samarbejde med universiteterne og inddrage resultater fra national og international forskning i undervisningen 12. Derudover har professionshøjskolerne en forpligtelse til at samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Kravet har til formål dels at sikre, at forskning omsæt- 11 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: Bemærkninger til 1, stk. 2.

7 tes til konkrete resultater i praksis, og dels at sikre systematisk opsamling og udvikling af viden om praksis 13. Der indgår ikke et tilsvarende krav i regelgrundlaget for erhvervsakademierne. Her nævnes det i loven blot, at erhvervsakademierne kan samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer 14. Det er også specificeret, at professionshøjskolerne skal indgå i systematisk samarbejde med både danske og udenlandske forskningsinstitutioner 15, mens dette ikke er et krav til erhvervsakademierne. Varetagelse af videncenterfunktioner: Begge institutionstyper har en forpligtelse til at varetage videncenterfunktioner, som bl.a. består i, at institutionerne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser. Bag dette krav ligger der et dobbelt formål om på den ene side at sikre den faglige kvalitet af de udbudte uddannelser, og på den anden side at bidrage til at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation 16. For professionshøjskolerne er det yderligere specificeret, at de aktivt skal udveksle og anvende viden og forskning i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, de uddanner til. Dels skal professionshøjskolerne afdække det omgivende samfunds behov for viden og kompetencer, og dels skal de sikre tilgængeligheden af systematiseret viden for både studerende og det omgivende samfund 17. For erhvervsakademierne gælder det, at institutionerne skal fungere som regionale vidensinstitutioner, der skal have et tæt samarbejde med regionale interessenter, både aftagere, uddannelsesinstitutioner, regionale vækstfora mv /17 Fælles for begge institutionstyper gælder, at de skal omsætte og anvende viden i praksis. Partnerskabsaftaler: Erhvervsakademier kan udvikle og udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser forudsat, at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, eller har truffet beslutning om sammenlægning med en professionshøjskole. Partnerskabet har bl.a. til formål at sikre uddannelsernes videngrundlag 19. En professionshøjskole skal indgå aftale om partnerskab, hvis et erhvervsakademi i samme region fremsætter begæring herom. 13 Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Almindelige bemærkninger, I. Lovforslagets formål og baggrund. 14 Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 5, stk Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Bemærkninger til Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Bemærkninger til 5 samt Forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser: Bemærkninger til Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Bemærkninger til 5 18 Forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser: Bemærkninger til Bekendtgørelse om partnerskab mellem erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for videregående uddannelser.

8 2. Udviklingskontrakter Udviklingskontrakternes formål og indhold Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal ifølge institutionslovene indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Kontrakterne indgås i dialog mellem ministeren og institutionernes bestyrelser. De første udviklingskontrakter blev indgået for perioden Udviklingskontrakterne skal som styringsredskab bl.a. bidrage til at skabe sammenhæng mellem de politiske målsætninger og kravene til institutionerne. Kontrakterne skal også medvirke til at styrke det strategiske fokus i institutionernes ledelser ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne er ikke koblet til finansieringen af institutionerne. Udviklingskontrakterne omfatter fire hovedmålsætninger, som knytter an til de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. De fire hovedmålsætninger er omsat i en række centralt fastsatte resultatkrav med tilhørende indikatorer, der operationaliserer, hvordan resultatkravet skal opfyldes. Der er for hver indikator opstillet milepæle, som markerer det konkrete resultat, institutionen skal opnå inden et bestemt tidspunkt. Institutionerne kan supplere med yderligere lokalt prioriterede resultatkrav, som fastsættes i dialog med ministeriet. Om videngrundlag i udviklingskontrakterne Institutionernes arbejde med videngrundlag er indeholdt i udviklingskontraktens hovedmålsætning om udviklingsorienterede institutioner. Der er i forbindelse med udviklingskontrakterne for desuden formuleret en række politiske indsatsområder, herunder indsatsområdet udviklingsbasering og produktion af ny viden, som direkte relaterer sig til institutionernes arbejde med videngrundlag. 8/17 I tabellen nedenfor ses de resultatkrav og indikatorer, der hører under hovedmålsætningen om udviklingsorienterede institutioner:

9 Resultatkrav og indikatorer for hovedmålsætningen om udviklingsorienterede institutioner Resultatkrav 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal genere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked Indikator (professionshøjskoler) Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d Antal og andel af institutionens samlede igangsatte forsknings- og udviklingsprojekter, som er igangsat i samarbejde med hhv.: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske uddannelsesinstitutioner (f.eks. EU) Indikator (erhvervsakademier) Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter Antal og andel af institutionens samlede udviklingsprojekter, som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner b) Kommuner og regioner, herunder de regionale vækstfora c) Andre uddannelsesinstitutioner d) Øvrige offentlige institutioner e) Danske private virksomheder f) Udenlandske private virksomheder g) Udenlandske uddannelsesinstitutioner 9/ Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktivitet Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forskningsog udviklingsaktiviteter Omfang af ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsaktivitet Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forskningsog udviklingsaktiviteter Som det ses af tabellen, er det stort set de samme resultatkrav, der er formuleret for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det er i vid udstrækning også de samme indikatorer, der er opstillet for begge institutionstyper, men der er også forskelle. Fx skal professionshøjskolerne for resultatkravet om produktion, omsætning og anvendelse af ny viden (resultatkrav 3.2) måle andelen af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d., mens dette ikke gælder for erhvervsakademierne. For resul-

10 tatkravet om udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis (resultatkrav 3.3) skal professionshøjskolerne måle antal og andel af både igangsatte forsknings- og udviklingsprojekter, imens erhvervsakademierne blot skal måle antallet og andelen af institutionens samlede udviklingsprojekter. Professionshøjskolerne skal i forbindelse med dette resultatkrav også måle antallet af gennemførte ph.d.-forløb samt antallet af projekter under de strategiske forskningsprogrammer, hvilket ikke gælder for erhvervsakademierne. Ud over hovedmålsætningen om udviklingsorienterede institutioner er der formuleret andre resultatkrav med relevans for institutionernes arbejde med videngrundlag. De fremgår af tabellen nedenfor: Resultatkrav og indikatorer vedrørende videngrundlag. Professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes resultatkontrakter Resultatkrav 1.1 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer (hedder 1.2 i erhvervsakademiernes udviklingskontrakter) Indikator (professionshøjskoler) Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionernes forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis Indikator (erhvervsakademier) Antal og andel af studerendes afsluttende eksamensprojekt, der tager afsæt i institutionernes forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. 1.1 Stærkt samspil mellem teori og praksis i erhvervsakademiuddannelserne (findes kun for erhvervsakademierne) 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer 1.1 De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter 10/17 Definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i udviklingskontrakterne For at opfylde resultatkravene, fx om konsolidering af en stærk udviklingskapacitet, skal institutionerne opgøre andelen af de samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter. I definitionen af, hvad der hører under forsknings- og udviklingsaktiviteter, tager ministeriet udgangspunkt i OECD s Frascati Manual og Danmarks Statistiks overordnede definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter:

11 Skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og Udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Ministeriet fastslår på den baggrund, at følgende aktiviteter i udviklingskontrakterne er at regne som forsknings- og udviklingsaktiviteter: Forsknings- og udviklingsprojekter: Projekter der gennem skabende arbejde på systematisk grundlag har som formål at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser Kompetenceudviklingsaktiviteter: Aktiviteter, der sigter mod at kvalificere til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder Ph.d. forløb. Forsknings- og udviklingsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forsknings- og udviklingsseminarer, forsknings- og udviklingskonferencer o. lign. Ledelse og administration af forsknings- og udviklingsaktiviteter Formidling af forsknings- og udviklingsaktiviteter. 3.. Kilder til finansiering af institutionernes arbejde med videngrundlag Professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes mulige kilder til finansiering af arbejdet med videngrundlag og videnomsætning omfatter: politisk aftalte midler til formålet, særligt globaliseringsmidlerne uddannelsestaxametertilskud eksterne midler, herunder puljemidler som fx EU-midler og regionale midler, medfinansiering fra eksterne deltagere og indtægtsdækket virksomhed. 11/17 Der er ikke på det erhvervs- og professionsrettede uddannelsesområde, lige som på universitetsområdet, afsat en basisbevilling til arbejdet med videngrundlag. Finansiering gennem politisk aftalte midler Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter er primært finansieret gennem midler fra globaliseringspuljen, som blev afsat i forbindelse med den globaliseringsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgik i Der blev afsat i alt 39 mia. kr. til den samlede pulje for perioden Før globaliseringspuljen blev indført i 2007, bevilgede Undervisningsministeriet særlige videncentermidler efter konkrete ansøgninger fra uddannelsesinstitutionerne. Globaliseringspuljen ( ) Den konkrete udmøntning af midlerne fra globaliseringspuljen er efterfølgende sket i forbindelse med konkrete politiske aftaler om udmøntningen af midlerne. Den første aftale om udmøntning af globaliseringspuljen indebar, at der for perioden blev afsat i alt 200 mio.kr. til styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på professionshøj-

12 skolerne 20. Den seneste aftale blev indgået i 2009 og indeholdt bl.a. aftalen om udmøntning af midler til de videregående uddannelser og aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling Der er for professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne afsat følgende globaliseringsmidler for perioden : Globaliseringsmidler til professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne for Mio. kr. i 2011-niveau Institutioner skal skabe mere systematisk viden Reduceret frafald og fortsat udviklingsbasering Kvalitetsløft og styrket sammenhæng ml. teori og praksis Styrkelse af praksisviden samt styrkede studiestartsforløb på pb-udd. 66* 66* 66* I alt Kilde: Professionshøjskolernes Rektorkollegium, * Angivet i 2011-priser. Som det fremgår af tabellen, er der i årligt afsat 66 mio. kr. til skabelse af systematisk viden. Disse midler er finansieret af globaliseringspuljen til forskning og udvikling. I aftaleteksten er formålet specificeret, og det fremgår, at midlerne skal bidrage til at institutionerne i samarbejde med universiteter og sektorforskningsinstitutioner opbygger systematisk viden. Den opbyggede viden skal også bringes i anvendelse i praksis, ligesom der skal ske formidling af denne viden. Det foreslås, at midlerne fx kan anvendes til køb af forskningsydelser på universiteterne og deltagelse i strategiske forskningsprogrammer i samarbejde med universiteter og sektorforskningsinstitutioner om udvikling af relevant viden for professionshøjskolernes uddannelser /17 Når globaliseringspuljen bortfalder med udgangen af 2012, forsvinder en væsentlig del af professionshøjskolernes finansieringsgrundlag for institutionernes arbejde med videngrundlag. Erhvervsakademierne har årligt i perioden modtaget 29 mio. kr. af de globaliseringsmidler der af afsat til at styrke kvalitet, faglighed og sammenhæng mellem teori og praksis 22. De tidligere særlige videncentermidler ( ) I årene inden globaliseringsaftalen bevilgede Undervisningsministeriet særlige videncentermidler. Midlerne blev tildelt efter konkret ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne med 20 Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: Almindelige bemærkninger, I. Lovforslagets formål og baggrund. 21 Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling November Aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser

13 det særlige formål at understøtte etablering af regionale og nationale videncentre baseret på spydspidskompetencer inden for særlige områder. I perioden støttede Undervisningsministeriet i alt 21 videncentre og i 2007 yderligere 7 videncentre. EVA evaluerede i 2009 de 21 først etablerede videncentre 23. Dette afsnit baserer sig på EVA s rapport herom. Ifølge ministeriets retningslinjer til ansøgere, skulle de regionale videncentre både varetage interne og eksterne funktioner. De skulle således dels understøtte uddannelsernes forankring i viden og praksis og medarbejdernes kompetenceudvikling, dels fungere som regional vidensgenerator og formidler af viden til aftagere. Videncentrene blev som hovedregel etableret i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner og i visse tilfælde med forskningsinstitutioner eller andre som partnere. Videncentre modtog typisk en toårig bevilling fra Undervisningsministeriet på 5-6,5 mio. kr. Det har været en forudsætning, at partnerinstitutionerne medfinansierede videncentrene med minimum 25 %, ligesom det har været et vigtigt kriterium, at videncentrene efter bevillingens ophør kunne være selvbærende og blive indlejret naturligt i partnerinstitutionerne. Finansiering gennem eksterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter Ud over de politisk aftalte midler er en væsentlig kilde til finansiering af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter de midler, som institutionerne kan hente gennem medfinansiering fra eksterne parter. Ifølge Professionshøjskolernes Rektorkollegium har professionshøjskolerne i forbindelse med aktiviteter igangsat for midlerne fra globaliseringspuljen opnået medfinansiering fra en række samarbejdsparter, fx universiteter, kommuner, regioner, EU, ministerier, strategiske forskningsprogrammer samt puljer og fonde /17 Institutionslovgivningen giver desuden mulighed for, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan udføre indtægtsdækket virksomhed i åben konkurrence med private virksomheder, så længe institutionerne opfylder en række betingelser. Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal i udviklingskontrakten for opgøre omfanget af den eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Af ministeriets statusrapportering på udviklingskontrakterne fremgår det, at den eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2010 udgjorde ca. 157 mio. kr. for professions- og ingeniørhøjskolerne og 39 mio. kr. for erhvervsakademierne 25. Disse beløb omfatter også de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som institutionerne har gennemført som indtægtsdækket virksomhed. Ministeriet bemærker statusrapporteringen, at omfanget af den eksterne finansiering for professions- og ingeniørhøjskolerne udgør mere end det dobbelte af bevillingen på 66 mio. 23 Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Evaluering af 21 videncentre støttet af Undervisningsministeriets pulje til udvikling af videncentre. Danmarks Evalueringsinstitut, Hvilken betydning har midler til systematisk viden for professionsuddannelsernes og professionernes videngrundlag. Notat fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Statusrapportering 2011 for udviklingskontrakter Undervisningsministeriet, 2011.

14 kr. årligt i fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling. I forhold til erhvervsakademierne bemærker ministeriet, at omfanget af den eksterne finansiering ligger betydeligt over den milepæl, der var sat for 2010 i forbindelse med udviklingskontrakterne, og at milepælene i de efterfølgende år opjusteres på baggrund af det positive resultat. 14/17

15 Bilag: Om videngrundlag i lovgivningen Institutionernes arbejde er reguleret i en række love og bekendtgørelser. Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvilke aspekter af institutionernes arbejde med videngrundlag der er reguleret i hvilken lovgivning. Hvad siger lovgivningen om institutionernes arbejde med videngrundlag? Lovgivning Uddannelsesloven: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) LBK nr 882 af 08/08/2011 Hvad siger loven kort Loven definerer det fælles formål for uddannelserne, herunder bl.a. at videngrundlaget for begge typer af uddannelser skal være karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering. I bemærkningerne til loven uddybes kravet om erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering yderligere: Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at de videregående uddannelser skal være kendetegnet ved et tæt og dynamisk samspil mellem teori og praksis, der løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af høj kvalitet. Og videre hedder det: Sammenfattende skal der sikres effektiv formidling af viden videnomsætning både fra uddannelser til erhverv og professioner og fra erhverv og professioner til uddannelser. (Bemærkninger til 1, stk. 2). Om udviklingsbasering hedder det i lovbemærkningerne: Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen skal være baseret på institutionen forsøgs- og udviklingsarbejder. I undervisningen inddrages erfaringer og resultater fra rådgivnings- og udviklingsopgaver gennemført i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Forsøgs- og udviklingsopgaver kan gennemføres såvel nationalt som internationalt. Formålet med at udføre udviklingsarbejde er på systematisk vis at skabe, dokumentere og formidle anvendelsesorienteret viden med relevans for erhverv og professioner. Erfaringer og resultater fra udviklingsarbejde skal inddrages systematisk i uddannelserne, således at de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis styrkes. (Bemærkninger til 1, stk. 2). 15/17 Det fastslås også i lovbemærkningerne at: Et centralt element i de videregående uddannelsers udviklingsbasering er at sikre sammenhængen til relevant forskning. Undervisningen skal inddrage resultater fra national og international forskning, der har relevans for den enkelte uddannelse. Formålet med at anvende og formidle relevante forskningsresultater er at sikre, at uddannelserne er funderet i den nyeste viden, der kan bidrage til at kvalificere erhvervs- og professionsudøvelse i praksis. (Bemærkninger til 1, stk. 2).

16 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (hovedbekendtgørelsen) Hovedbekendtgørelsen uddyber uddannelseslovens bestemmelser om bl.a. uddannelsernes videngrundlag og fastslår, hvad der mere konkret skal forstås ved henholdsvis erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering. BEK nr 636 af 29/06/2009 Den fastlægger også kravene til undervisernes kompetencer: Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. ( 14). Akkrediteringsbekendtgørelsen BEK nr 684 af 27/06/2008 Institutionslovene: Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser LBK nr 849 af 08/09/2009 Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr 850 af 08/09/2009 Hovedbekendtgørelsens konkretisering af videngrundlag ses tilsvarende i akkrediteringsbekendtgørelsen. Her udfoldes det i akkrediteringskriterierne 3, 4 og 5, hvilke krav institutionerne skal leve op til for at opnå positiv akkreditering: Kriterium 3 (erhvervs- og professionsbasering): Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Kriterium 4 (udviklingsbasering i relation til erhverv og profession): Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Kriterium 5 (udviklingsbasering i relation til forskningsviden): Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder (Akkrediteringsbekendtgørelsen, bilag 4, tema 2). Institutionslovene fastslår, at både professionshøjskolerne og erhvervsakademierne som en del af institutionernes formål og opgaver skal udføre udviklingsarbejde, varetage videncenterfunktioner og bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner ( 5 i henholdsvis lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser). Professionshøjskolerne skal ifølge loven om professionshøjskoler samarbejde med relevante forskningsinstitutioner (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 3, stk. 3). Dette bliver i loven uddybet gennem kravet om, at professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Derudover skal professionshøjskolerne samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig imod. (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 5, stk. 2). 16/17 For erhvervsakademierne fastslår loven om erhvervsakademier, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskoler og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Loven fastslår der-

17 udover, at erhvervsakademierne kan samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer, og at erhvervsakademierne tillige samarbejder med de erhverv og professioner, som institutionernes uddannelser retter sig imod. (Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser 5, stk. 2). 17/17

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Strategier for viden. Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning

Strategier for viden. Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning Strategier for viden Første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning Resume 7 Det formelle styringsgrundlag 12 Begrebet udviklingsbasering 18

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Viden i anvendelse Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Forord Med vedtagelsen af loven om erhvervsakademier i december 2013 fik erhvervsakademierne

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Vejledning til akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud

Vejledning til akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Vejledning til akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud For erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 3. revideret udgave, december 2009 Vejledning til akkreditering af eksisterende

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Jnr. 2008-473/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen i Roskilde Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-519/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Vejledning til akkreditering af eksisterende udbudssteder

Vejledning til akkreditering af eksisterende udbudssteder Vejledning til akkreditering af eksisterende udbudssteder For erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 5. revideret udgave, november 2011 Vejledning til akkreditering af eksisterende

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-549/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0084/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK nr 1065 af 04/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol 3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-491/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-483/SPN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af professionsbachelor i spiludvikling

Læs mere