Kroniker på Arbejdsmarkedet & Sygefravær Sundhedskonference, Aalborghallen, 12 september 2007
|
|
- Amanda Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kroniker på Arbejdsmarkedet & Sygefravær Sundhedskonference, Aalborghallen, 12 september 2007 Vicekontorchef, Ph.d. Anker Lund Vinding Region Nordjylland
2 Kroniker på arbejdsmarkedet & sygefravær Disposition: Baggrund Kronikere og sygefravær belyst ud fra HEPRO undersøgelsen Regionalprofil Kommunalprofil Registerkoblinger til Danmarks Statistik Hvilke data Konkrete eksempler Videre perspektiver
3 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund Arbejdsmarkedet 2007 Overordnet udfordring: Arbejdsstyrken skal øges i de kommende år for at bibeholde/øge den danske velfærd. Højere pensionsalder er gennemført Import af arbejdskraft en kompleks løsning Lavere arbejdsløshed 3,3% lavest nogensinde Lavere sygefravær gevinst for individ og samfund i 2003 sygefravær svarende til årsværk.
4 Kilde: Danmarksstatistik og AErådet 2007 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund
5 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund Konsekvensen af sygefravær på arbejdsmarkedet Individuelle omkostninger Fysisk og psykisk belastning Økonomisk konsekvens Udstødelse af arbejdsmarked og identitet Belaster sundhedsvæsenet Belaster offentlige udgifter
6 Kilde: AErådet 2007 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund
7 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund For personer på arbejdsmarkedet er der yderligere indirekte omkostninger i form af: Belastning af arbejdskollegaer løbe stærkere med risiko for øget sygefravær Belastning af virksomheden/institutionen mistet produktion/service forringelse og indtjening samt udgifter til vikardækning, oplæring
8 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - baggrund De indirekte omkostninger forstærkes af: Den lave arbejdsløshed Det stigende sygefravær på arbejdsmarkedet Hvor stor en andel af arbejdsstyrken der lider af en kronisk sygdom, da det formodes at kroniske syge har mere sygefravær end personer som ikke har en kronisk sygdom. (kronisk syge anvender 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer) Spørgsmålet er, hvor meget mere sygefravær kronisk syge har i forhold til ikke-kronikere, da en stigning i sygefravær vil øge de indirekte omkostninger. I RN var arbejdsstyrken i , hvoraf (46%) må formodes at lide af mindst en kronisk sygdom.
9 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - HEPRO De 8 kroniske sygdomme i HEPRO undersøgelsen sp36 (respondenternes egen selvopfattelse) Overfølsomhedssygdomme (astma og allergi) Diabetes Hjerte karsygdomme Rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom: KOL) Knogleskørhed (osteoporose) Kræftsygdomme Psykiske lidelser Muskel- og skeletlidelser
10 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil K ronikere på arbejds markedet (S tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 31% P s ykis ke lidels er (N= 564) 8% K ræ fts ygdomme (N= 163) K nogles kørhed (N= 39) R ygerlunger (N= 182) 1% 2% 3% Hjerte-kars ygdom (N= 1130) 16% Diabetes (N= 179) 3% As tma og allergi (N= 2143) 31% Ikke-kroniker (N= 2590) 38% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
11 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil K øn og kronis ke s yg domme på arbejds markedet (standardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 59% 41% P s ykis ke lidels er (N= 564) K ræ fts ygdomme (N= 163) 39% 41% 61% 59% K nogles kørhed (N= 39) 17% 83% R ygerlunger (N= 182) Hjerte-kars ygdom (N= 1130) Diabetes (N= 179) As tma og allergi (N= 2143) 57% 54% 57% 52% 44% 46% 44% 48% Ikke-kroniker (N= 2552) 58% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand K vinde
12 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær - Regionalprofil Alder og kronis ke s yg domme på arbejds markedet (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2131) 2% 38% 57% P s ykis ke lidels er (N= 564) 7% 44% 49% K ræ fts ygdomme (N= 163) 2% 27% 69% K nogles kørhed (N= 39) 2% 26% 72% R ygerlunger (N= 182) 3% 34% 60% Hjerte-kars ygdom (N= 1130) 1% 23% 73% Diabetes (N= 179) 2% 39% 56% As tma og allergi (N= 2143) 7% 55% 38% Ikke-kroniker (N= 2552) 6% 58% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årige årige årige
13 Kronikere på arbejdsmarkedet &sygefravær - Regionalprofil K ronikere på arbejds markedet og s yg efravæ r (S tandardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2039) P s ykis ke lidels er (N= 542) K ræ fts ygdomme (N= 156) K nogles kørhed (N= 35) R ygerlunger (N= 165) Hjerte-kars ygdom (N= 1073) Diabetes (N= 169) As tma og allergi (N= 2083) Ikke-kroniker (N= 2520) % 20% 40% 60% 80% 100% Ingen fravæ r F ravæ r indenfor 1 år eks klus ive 14 dage F ravæ r indenfor 14 dage
14 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Regionalprofil G ennems nitlig antal s yg edag e pr. år (S tandardis eret) K ronikere (N= 4173) 10,6 Ikke-kronikere (N= 2520) 6,1 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 G ns. s ygedage pr. år
15 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Regionalprofil Gns. s yg efraværs dag e indenfor 1 år (S tandardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (N= 2039) 12,2 P s ykis ke lidels er (N= 542) 21,7 K ræ fts ygdomme (N= 156) 13,4 K nogles kørhed (N= 35) R ygerlunger (N= 165) Hjerte-kars ygdom (N= 1073) 9,9 10,5 11,4 Diabetes (N= 169) 22,0 As tma og allergi (N= 2083) 10,7 Ikke-kroniker (N= 2520) 6,1 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0
16 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Årlig t fravæ r for kronikere og ikke-kronikere (s tandardis eret) Aalborg (N= 593, 219) V es thimmerland (N= 625, 246) This ted (N= 682, 258) R ebild (N= 760, 265) Mors ø (N= 659,249) Mariagerfjord (N= 626,238) L æ s ø (N= 346,115) J ammerbugt (N= 651,234) Hjørring (N= 618,228) F rederiks havn (N= 591, 227) B rønders lev (N= 599,229) R egion Nordjylland (N= 6750, 2508) 68% 70% 59% 66% 55% 59% 56% 65% 57% 61% 50% 61% 52% 52% 55% 60% 56% 61% 59% 63% 54% 58% 57% 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% F ravæ r, kronikere F ravæ r, ikke-kronikere
17 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil G s n. antal s yg efravæ rs dag e på 1 år (S tandardis eret) Aalborg (N= 219, 374) V es thimmerland (N= 246, 379) This ted (N= 258, 424) R ebild (N= 265, 496) Mors ø (N= 249, 411) Mariagerfjord (N= 238, 388) L æ s ø (N= 115, 231) J ammerbugt (N= 233, 417) Hjørring (N= 228, 390) F rederiks havn (N= 227, 363) B rønders lev (N= 229, 370) R egion Nordjylland (N= 2507, 4242) 6,79 7,59 5,92 6,24 6,01 4,36 5,07 6,37 5,64 4,3 6,22 10,4 11,4 9,9 8,82 8,9 10,7 9,9 10,4 9,5 11,6 12,3 10,6 10, Ikke-K ronikere K ronikere
18 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Antallet af kronis ke s yg domme ift. s yg efravæ r indenfor 1 år (S tandardis eret) Aalborg (N= 609) V es thimmerland (N= 647) This ted (N= 711) R ebild (N= 795) Mors ø (N= 683) Mariagerfjord (N= 651) L æ s ø (N= 360) J ammerbugt (N= 677) Hjørring (N= 645) F rederiks havn (N= 609) B rønders lev (N= 619) R egion Nordjylland (N= 7006) 28% 34% 29% 33% 29% 33% 26% 27% 28% 28% 28% 28% 34% 33% 31% 31% 31% 32% 31% 30% 31% 30% 32% 29% 38% 38% 38% 40% 40% 41% 40% 41% 40% 39% 39% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Ingen kronis k s ygdom 1 kronis k s ygdom F lere kronis ke s ygdomme
19 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Kommunalprofil Antallet af kronis ke s yg domme ift. g ns. s yg edag e pr. år (S tandardiseret) Aalborg (N= 609) V es thimmerland (N= 647) This ted (N= 711) R ebild (N= 795) Mors ø (N= 683) 4,8 6,6 7,5 5,9 6,8 7,0 6,2 7,7 5,7 9,8 12,5 13,1 13,7 11,7 12,3 Mariagerfjord (N= 651) L æ s ø (N= 360) J ammerbugt (N= 677) Hjørring (N= 645) F rederiks havn (N= 609) B rønders lev (N= 619) R egion Nordjylland (N= 7006) 2,5 3,7 5,9 5,3 5,0 4,4 4,9 4,5 5,4 8,7 7,7 8,8 8,1 7,1 11,9 13,0 12,8 13,6 14,6 15,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 G ennemsnitlig syg eda g e pr. å r Ingen kronis k s ygdom 1 kronis k s ygdom F lere kronis ke s ygdomme
20 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Registerkoblinger til Danmarks Statistik m.fl. Hvilke data Analysekontoret arbejder på et monitoreringssystem for kommunens borgere og virksomheder m.h.t. Borgere: Socioøkonomiske og sociodemografiske registre Forbrug af sundhedsydelser Landspatientregisteret Sygesikringsregisteret Lægemiddelstyrelsens register over medicinforbrug DRG registeret (prisdatabase) Dertil kommer en række delregistre Cancerregisteret Dødsårsagsregisteret Virksomheder For kommunens virksomheder over tid m.h.t. Regnskabsstatistik
21 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger D eltids bes kæftig els e for kronikere (standardiseret) Mus kel- og s keletlidels er (n= 1810) P s ykis ke lidels er (n= 471) K ræ fts ygdomme (n= 145) K nogles kørhed (n= 30) R ygerlunger (n= 157) Hjerte-kars ygdom (n= 972) Diabetes (n= 148) As tma og allergi (n= 1883) Ikke-kroniker (n= 2150) 5,2% 5,5% 3,8% 6,7% 5,7% 4,2% 8,2% 8,9% 10,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0%
22 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr. pers on (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (2066) P s ykis ke lidels er (n= 566) K ræ fts ygdomme (n= 169) K nogles kørhed (n= 49) R ygerlunger (n= 172) Hjerte-kars ygdom (n= 1221) Diabetes (n= 173) As tma og allergi (n= 1809) Ikke-kroniker (n= 2133) 11,2 17,1 20,6 19,1 22,7 18,0 17,5 22,2 15,7 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0
23 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr. pers on (s tandardis eret) Mus kel- og s keletlidels er (n= 2066) P s ykis ke lidels er (n= 566) K ræ fts ygdomme (n= 169) K nogles kørhed (n= 49) R ygerlunger (n= 172) Hjerte-kars ygdom (n= 1221) Diabetes (n= 173) As tma og allergi (n= 1809) Ikke-kroniker (n= 2133)
24 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr pers on (s tandardis eret) R egion Nordjylland (n= 2133, 4044) Aalborg (n= 191, 373) V es thimmerland (n= 200, 365) This ted (n= 223, 414) R ebild (n= 229, 475) Mors ø (n= 216, 400) Mariagerfjord (n= 175, 314) L æ s ø (n= 108, 217) J ammerbugt (n= 192, 392) Hjørring (n= 207, 384) F rederiks havn (n= 189, 359) B rønders lev (n= 203, 351) 11,2 12,4 9,9 9,8 10,2 11,9 11,5 11,1 9,2 10,5 11,6 11,2 16,1 16,5 15,2 15,1 16,7 15,3 16,5 15,7 15,2 16,5 15,2 18, G en. antal ydels er - kronikere G en. antal ydels er - ikke kronikere
25 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr. pers on (s tandardis eret) R egion Nordjylland (n= 2133, 4044) Aalborg (191, 373) V es thimmerland (n= 200, 365) This ted (n= 223, 414) R ebild (229, 475) Mors ø (n= 216, 400) Mariagerfjord (n= 175, 314) L æ s ø (108, 217) J ammerbugt (n= 192, 392) Hjørring (n= 207, 384) F rederiks havn (n= 189, 359) B rønders lev (n= 203, 351) G en. B ruttohonorar - kronikere G en. B ruttohonorar - ikke kronikere
26 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Gennems nitlig antal s yg es ikring s ydels er pr. pers on, fordelt på antal kronis ke s yg domme (standardiseret) 2+ (n= 1621) 19,9 1 (n= 2423) 13,6 0 (n= 2133) 11,
27 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger G ennems nitlig bruttohonorar for s yg es ikring s ydels er i kr. pr pers on, fordelt på antal kronis ke s yg domme (s tandardis eret) 2+ (n= 1621) (n= 2423) (n= 2133)
28 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Opsummering Opsummering på regional- og kommunalprofil Muskel- og skeletlidelser, astma/allergi samt hjerte-kar er hyppigst forekommende sygdomme blandt erhvervsaktive. Astma/allergi samt psykiske lidelser rammer relativt flere unge, hvilket over tid akkumuleres op. Kronikere har 74% mere sygefravær end ikke kronikere. Stor variation blandt kronikersygdomme psykiske lidelser værst relativt og muskel- og skeletlidelser værst absolut Kronikere har mere deltidsarbejde Kronikere modtager knap 50% flere sygesikringsydelser og koster også ca. 50% mere i sygesikring end ikke-kronikere. Små forskelle mellem de enkelte kommuner
29 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Det videre forløb Det videre forløb Sundheds- erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal i højere grad integreres Sygefravær er en dynamisk proces, hvor virksomheder/institutioner kan deltage aktivt I virksomheders/institutioners sygefraværspolitik kan der formaliseres en kronikerpolitk, som tager hånd om denne målgruppe. Eksempelvis giver kronikere større handlefrihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
30 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Det videre forløb Jeg har meget begrænset indflydelse på,hvordan mit arbejde skal udføres. Svar: Helt uenig, uenig, enig, meget enig, ved ikke
31 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær det videre forløb Vi er godt på vej allerede: det danske sygefravær er lavt set i et international perspektiv
32 Kronikere på arbejdsmarkedet & sygefravær Registerkoblinger Perspektivering Sammenkobling af individbaserede registre over tid giver unikke muligheder i fremtiden Høj detaljeringsgrad og dermed mere målrettet indsats Fokus på bestemte faggrupper i kommunen Hvordan er arbejdstagers medicinforbrug i kommunen afhængig af karakteristika hos virksomhederne Kommunalreformens betydning for de kommunalt/regionalt ansatte samt borgere Hvilken betydning har social kapital på borgernes sundhed? Osv.
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDemografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen
Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen 2019-2023 Hvordan er udviklingen i demografi og kronisk sygdom? Hvilke effekter har denne udvikling? Kan vi forvente at udviklingen og effekterne
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereUnder henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet:
Trivsel og Sundhed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indats
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereUdvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereDemensnetværk. Jesper Torp Nielsen
Demensnetværk Jesper Torp Nielsen Punkter Status for implementering af udredningsmodellen Rebild. Status på organiseringen af e for DÆMP/Demens afholdt møde i FFKS Andet? S u n d h e d s k o o r d i n
Læs mereHandicaprådet. Beslutningsprotokol
Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 10. september 2008 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-16:00 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen
Læs mereHvor enig er du i, at kommunen bør have indsatser for sundere kost, når det gælder følgende aldersgruppe: Respondenter
Hvad synes du helt overordnet om, at kommunen arbejder med at fremme din og andre borgeres sundhed? Det synes jeg rigtig godt om 48% 359 Det synes jeg godt om 36% 271 Det har jeg ikke nogen holdning til
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereSYGEDAGPENGEFORLØB OVER 26 UGER NORDJYLLAND
SYGEDAGPENGEFORLØB OVER 26 UGER NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND, JUNI 2009 Indholdsfortegnelse Vigtigste konklusioner... 3 Sygedagpengeforløb over 26 uger andel og udvikling... 4 Antal sygedagpengeforløb
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSocial kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereMarkant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale
5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads
Læs mereSundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30.
Sundhed i medierne En kvantitativ analyse af danske mediers dækning af folkesygdomme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2015 Introduktion 1. OVERORDNET BESKRIVELSE Medieanalysen tager udgangspunkt
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereImplementering af førtidspensions- og fleksjobreformen
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereDet sunde liv i den sunde kommune
sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereNår alle spillere har lagt et kort, går stikket til den spiller, der har lagt det kort, der har højest værdi.
Klør er trumf. Hjerter er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Spar er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Es har den højeste værdi, 7 har den laveste. Es har den højeste
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereDet korte sygefravær årsagerne bag
Det korte sygefravær årsagerne bag Ved Nikolaj Sejling og Rikke Gade Februar 2018 Det korte sygefravær årsagerne bag Februar 2018 MEDHELP A/S Etableret i 2008 (2000 i Sverige) En del af nordens største
Læs mereAnsøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning fra Aalborg Kommune til puljen vedr. forløbsprogrammer til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Indledning Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner besluttede i 2006,
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereMidtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger
Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger Puljeprojekt i perioden 20-12-2017 til 28-02-2020, referencenummer 4-1214-388/33 Udarbejdet november 2018 I 2017 fik Rebild Kommune tilsagn om tilskud til
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereGraviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet
15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereFLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse
FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereHelbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver
Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereStrategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune
Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge
Læs mere