Referat af Skoleudvalgets møde den kl. 18:00 i Svenstrup Naturskole, Ryeskovvej 1, Borup

Transkript

1 Referat af Skoleudvalgets møde den kl. 18:00 i Svenstrup Naturskole, Ryeskovvej 1, Borup Tilstedeværende: Helle Poulsen (V) formand Anette Simoni (V) udvalgsmedlem Jacob Mark (F) næstformand Jette W. Jørgensen (Ø) udvalgsmedlem Paul Christensen (V) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem Søren D. Brask (Løsgænger) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 27. Godkendelse af dagsorden 28. Ændring af møderække Skoleudvalget 29. Skolerådet 30. Kvalitetsrapport Strategi for implementering af folkeskolereform i Køge Kommune Evaluering af tjenestetidsregler, 31-9-modellen og forslag til nye rammer for lærernes arbejdstid 33. Disponering af 5 mio. kr. i engangsmidler til inklusion i Anmodning fra skolebestyrelsen på Lellinge og Vemmedrup skoler om tidlig overflytning af eleverne fra Lellinge Skole til Vemmedrupskolen 35. Udflytning af Ellebækskolen til Gørslev Skoles bygninger 36. Forslag om etablering af EUD10-tilbud på Campus Køge under 10. klasse Campus Køge fælleskommunalt projekt med Greve og Stevns kommuner 38. Bevilgede tilskud fra Børne- og Ungekulturpuljen Idrætsstrategi - høring 40. Flygtninge i Køge Kommune - status 41. Regnskabsbemærkninger Skoleudvalget 42. Overførsel af mer-/mindreforbrug mellem regnskabsår 2014 og Skoleudvalget 43. Delegationsplan Sygefravær 4. kvartal Børne- og Ungeforvaltningen, skole- og sfo-området 45. Meddelelser og spørgsmål - åben Punkter på lukket dagsorden 37. Ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg 46. Meddelelser og spørgsmål - lukket

2 27. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr. Beslutning Godkendt. Side 1

3 28. Ændring af møderække Skoleudvalget Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalgets møde med FMU BUF B-siden, der skal holdes sammen med Børneudvalget, ændres til onsdag dag den 6. maj 2015, kl Baggrund og vurdering Skoleudvalget besluttede på mødet den 7. januar 2015, at mødet med FMU BUF B-siden holdes sammen med Børneudvalget den 28. april 2015, kl I den mellemliggende perioden er der fastlagt et temamøde i Byrådet samme dag kl , hvor der vil blive givet en orientering om arbejdet i KKR Sjælland. Af revideret udkast til budgetvejledningen , der forventes godkendt i Byrådets marts-møde 2015, fremgår, at fagudvalgene mødes med B-siden i FMUerne i forbindelse med udvalgenes ordinære møder i maj måned. Formålet er at høre medarbejdernes synspunkter og faglige begrundelser for prioritering af områdets udfordringer og handlemuligheder i forhold til budget Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med ændring af mødet. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 2

4 29. Skolerådet Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter indhold for mødet i Skolerådet. Baggrund og vurdering Skoleudvalget aftalte på mødet den 7. januar 2015, at der holdes møde i Skolerådet den 15. april 2015, kl Skolebestyrelsesformænd samt repræsentanter for medarbejderne, skoleledelserne, Fælleselevrådet og Køge Handicapråd er via mail anmodet om at fremsende emner til drøftelse på mødet. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte foreløbig dagsordenen, der forelægges udvalget til drøftelse. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med sagen. Bilag Udkast til dagsorden til møde i Skolerådet d Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Indhold i dagsorden til Skolerådets møde færdiggøres af Helle Poulsen, Jacob Mark og forvaltningen. Side 3

5 29 UDKAST TIL DAGSORDEN TIL MØDE I SKOLERÅDET D

6 DAGSORDEN - UDKAST MØDE DEN 15. april 2015 SKOLERÅDET Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Sekretariat og Udvalgsbetjening 24. februar Deltagere Skoleudvalget: Helle Poulsen (formand) Jacob Mark (næstformand) Anette Simoni Jette W. Jørgensen Paul Christensen Rasmus Felt Søren D. Brask Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Janne Kleffel Tlf Mail buf@koege.dk Skolebestyrelsesformændene: Rasmus Krag Alkestrupskolen Niels Peter Nielsen Asgård Skole Ina Winther Groth Borup Skole Dorte Andersen Ejby Skole Jan Christian Børresen Ellebækskolen Palle Bergstedt Ellemarkskolen Linda Møller Andersen Gørslev Skole og Skovboskolen Søren Johansen- Hastrupskolen Malene Skov Herfølge Skole Linda Rasmussen Holmebækskolen Karin Fog Højelse Skole Lasse Odgaard Kirstinedalsskolen (n.fmd.) Mette Hartmann Misser Lellinge Skole og Vemmedrupskolen Trine Nobelius Sct. Nicolai Skole Jane Daugaard Lind Søndre Skole Medarbejderrepræsentanter valgt fra skolebestyrelserne: Lisbeth Tønnesen Borup Skole Majken Olsen Ellebækskolen Vakant Repræsentanter for skole- og sfo-ledere: Karen Lønstrøm Højelse Skole område Nord Jørgen Erik Christensen Asgård Skole område Midt Repræsentant for område Syd udpeges d Repræsentanter fra Fælleselevrådet: Magnus Juul Tanggaard Strange formand Frederik Bruun næstformand Side 1 / 2 Side 4

7 Dato Dokumentnummer 24. februar Repræsentant fra Køge Handicapråd: Jeannet Riise Lehmkuhl Repræsentanter fra Børne- og Ungeforvaltningen: Henrik Laybourn børne- og ungedirektør Afbud Repræsentant fra Børne- og Ungeforvaltningen: Søren Thorborg skolechef Sted Køge Kommune, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge Byrådsstuen Niels Juel Referent Janne Kleffel Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Overvejelser om indførelse af profilskoler i Køge Skoleudvalget havde på mødet den 4. februar 2015 en indledende drøftelse om indførelse af profilskoler. Der henvises til Køge Kommunes hjemmeside Budget Børne- og Ungeforvaltningen orienterer om Byrådets budgetproces for Der henvises til Køge Kommunes hjemmeside, hvor Byrådets behandling af budgetvejledningen fremgår. Der skal indsættes et link efter Byrådets behandling på marts-mødet. 7. Aktuel information Formanden for Skoleudvalget orienterer om aktuelle emner i udvalgets regi. 8. Eventuelt, herunder opsamling og afslutning Side 2/2 Side 5

8 30. Kvalitetsrapport 2014 Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller til Skoleudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at Kvalitetsrapport 2014 godkendes. Baggrund og vurdering I forhold til Skoleudvalgets behandling af udkast til kvalitetsrapport 2014 på mødet i februar 2015 er der foretaget følgende ændringer/tilføjelser: I afsnit 1 er der foretaget mindre korrektioner i teksten vedrørende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. I afsnit 3.4 vedrørende opfyldelse af 95% målsætningen indgår nu data for andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 og 9 måneder efter, de har forladt folkeskolen. I afsnit 6 er indsat en sammenfatning af høringsvarene fra de 6 skoler, der har indsendt svar. Herudover er rapporten uændret i forhold til første udkast, og der henvises til tidligere sagsfremstilling. I forbindelse med behandling i Økonomiudvalg og Byråd vedlægges den tidligere sagsfremstilling som bilag. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser af kvalitetsrapporten. Bilag Kvalitetsrapport Udkast Dagsordenspunkt - 1 behandling af udkast til kvalitetsrapport.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Økonomiudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Køge Byråd : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd. Side 6

9 30 KVALITETSRAPPORT UDKAST

10 Børne og Ungeforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Side 7

11 Indhold Forord Sammenfattende helhedsvurdering Mål og måltal Resultater Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Opfyldelse af 95% målsætningen Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelser Bilag: Handlingsplaner Børne- og Ungeforvaltningen Køge Rådhus Torvet Køge Tlf.: buf@koege.dk 2 Side 8

12 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en række nationale mål. Den har ændret form og indhold, fordi der nu vil blive lavet en Kvalitetsrapport og en Udviklingsplan. Kvalitetsrapporten indeholder nu udelukkende de tal, der opfylder Undervisningsministeriers krav til afrapportering. Den er dermed bagud skuende og indeholder ikke planer om fremtiden. Skolernes egne mål, intentioner og planer vil senere på året fremgå af den nye Udviklingsplan, som vil beskrive de mål og tiltag, som skolen - i dialog med forvaltningen - sætter i gang. Det er nyt at dele dette op i to papirer. Det er vores vurdering, at det vil give mere klarhed om, hvad der er den faktuelle status, og hvad der er fremtidsplaner. Kvalitetsrapporten vil dog alligevel indeholde nogle planer. Undervisningsministeriet har pålagt kommunerne at afgøre, om der er skoler, hvis resultater vurderes til at kræve en handlingsplan. Denne skal indgå i kvalitetsrapporten. Forvaltningen har vurderet dette og har været i tæt dialog om udarbejdelse af de handlingsplaner, der nu indgår i kvalitetsrapporten. En del af resultaterne i rapporten er socialt korrigerede tal. Det vil sige, at resultatet er holdt op imod elevernes socioøkonomiske baggrund. En skole med en ressourcestærk elevgruppe må forventes at kunne præstere bedre resultater end gennemsnittet, mens skoler, der ligger i områder med færre ressourcer, skal yde en større indsats for at opnå resultater, der bare nærmer sig gennemsnittet. Skolerne måles altså på, hvor meget det har "løftet eleverne" uanset udgangspunktet. På nogle områder ligger der ikke resultater fra tidligere år at sammenligne med. Her vil tallene udgøre et udgangspunkt, som kommende års resultater kan holdes op imod. I forbindelse med Folkeskolereformen er fastsat en række mål nationalt og lokalt i Køge Kommune. Nogle af disse mål vil efterhånden blive kvantificerbare og kan medtages i rapportens tal og tabeller. Nogle er med nu, andre vil komme i de kommende år. Andre mål kræver en mere kvalitativ håndtering og vil blive evalueret på andre måder og i andre sammenhænge. Det er vores intention, at den nye kvalitetsrapport vil give mere klarhed over datagrundlaget og resultaterne. Senere på året vil den suppleres af skolernes udviklingsplaner, der vil beskrive tiltag i forhold til at opnå bedre resultater de næste år. God læselyst! 3 Side 9

13 1. Sammenfattende helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering af skolernes og det samlede skolevæsens faglige niveau tager udgangspunkt i en række indikatorer. De konkrete resultater på de enkelte indikatorer fremgår af rapportens afsnit 3 5. Køge Kommunes samlede skolevæsen Der tegner sig generelt et positivt billede af det faglige niveau for det samlede skolevæsen. Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Det samlede resultat dækker naturligvis over lokale udsving skolerne imellem. Afgangsprøveresultaterne opgøres også med korrektion for elevernes sociale baggrund. På den måde kan man aflæse, hvordan eleverne har klaret sig ved prøverne sammenlignet med elever i resten af landet med samme socialdemografiske baggrund. Der beregnes ikke et kommunalt gennemsnit, men i 2014 har et flertal af skolerne et resultat, der ligger over det forventede. Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Ét af de nye nationale mål er, at alle elever skal opnå mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Målet er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelserne. Her ligger Køge Kommune i 2014 en del over landsgennemsnittet, og resultatet ligger også over landsgennemsnittet, når der ses på den foregående 3-årsperiode samlet. På nogle af skolerne kan der ses en ubalance i forhold til samlet karakterniveau og andel elever, der mindst opnår karakteren 2. Der vil være fokus på, at skoler med et generelt højt karakterniveau har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Andelen af unge i Køge Kommune, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, de er gået ud af 9. klasse ligger over landsgennemsnittet, og det passer godt sammen med den høje andel af elever der mindst opnår karakteren 2. Resultater i nationale test viser at eleverne i Køge Kommune som helhed (inklusive specialklasser og tilbud) i dansk og matematik ligger på eller lidt over Anvendte indikatorer ved vurdering af skolernes faglige niveau Samlede resultater ved folkeskolens afgangsprøver med social korrektion Andel elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter de er gået ud af skolen Resultater i nationale test i dansk, matematik og engelsk Så vidt muligt anvendes tre-årige gennemsnit samt tendens for udviklingen. landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i læsning og matematik. Og resultaterne i alle nationale test ligger meget tæt på landsgennemsnittet. 1 Ekskl. specialskoler/-klasser Side 10

14 Fra skoleåret 2014/15 er der sket en ændring i opgørelsen af nationale test. Det betyder, at dette års resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år, men vil være en status i forhold beskrivelsen af de nationalt opstillede mål: At 80% er gode til at læse og regne Andelen af de bedste elever stige år for år Andel elever med dårlige resultater falder år for år Resultater i de enkelte år kan være præget af tilfældige udsving. En samlet vurdering bør derfor tage udgangspunkt i et gennemsnit for en længere periode typisk de seneste tre år. Og endvidere bør man se på, om tendensen er positiv eller negativ. Det er derfor endnu for tidligt at sige, om de meget tilfredsstillende resultater i 2014 er udtryk for et generelt løft i det faglige niveau. Men tendensen er klart positiv. Vurdering af det faglige niveau på specialområdet Når vurderingen af skolernes faglige niveau i høj grad tager udgangspunkt i statistik over resultater i test og prøver, giver det særlige udfordringer i forhold til at vurdere niveauet i specialklasser og på specialskoler. Det samlede elevtal på hver årgang er meget lille, og elevgruppen er på tværs af årgangene præget af betydelige forskelle mht. hvilke faglige udfordringer, der arbejdes med. I dette års kvalitetsrapport er specialområdet derfor kun inddraget i begrænset omfang. I forbindelse med udarbejdelse af kommende kvalitetsrapporter vil der blive arbejdet på en mere kvalitativ model for vurdering af det faglige niveau på specialområdet. Helhedsvurdering af de enkelte skolers faglige niveau Alkestrupskolen Alkestrupskolen har elever til og med 7. klasse (og fra og med kommende skoleår kun til og med 6. klasse), hvilket betyder at Folkeskolens 9. klasseprøver ikke kan indgå i vurderingen af det faglige niveau. Heller ikke overgang til ungdomsuddannelse kan anvendes, da eleverne indgår i tallene for de skoler, hvorfra de går ud af 9. klasse. Vurderingen baserer sig derfor udelukkende på resultater i de nationale test. Disse resultater er underlagt et krav om fortrolighed, og der kan ikke gengives tal i kvalitetsrapporten. Resultaterne ligger samlet set på det forventede niveau. Men specifikt vedrørende dansk i indskolingen har udviklingen i resultaterne givet anledning til at skolen bliver bedt om at medtage en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Asgård Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger lidt under det forventede. Det er særligt karaktererne i Fysik/Kemi, der påvirker resultaterne negativt. Andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik svarer til landsgennemsnittet og har været stigende de seneste år. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. 5 Side 11

15 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger markant over de tidligere år. Der vil i de kommende år være fokus på, at det fine resultat ift. overgang til ungdomsuddannelse fastholdes. Endvidere bør der i skolens udviklingsplan være fokus på, at de generelt tilfredsstillende resultater i de nationale test også afspejles i 9. klasseprøveresultaterne. I forhold til 9. klasseprøveresultaterne i Fysik/Kemi er billedet, at disse ligger en del under det forventede niveau, og at de har gjort det i en årrække. Der er derfor i forbindelse med kvalitetsrapporten udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Borup Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger i 2014 lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad, at resultaterne i dansk læsning og retskrivning ligger signifikant over det forventede. Der ses også generelt gode resultater i de nationale test i dansk. For treårsperioden svarer de samlede 9. klasseprøveresultater til det forventede for elevgruppen. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger under kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med de i øvrigt gode 9. klasseprøveresultater giver det anledning til at bede skolen sikre, at der i undervisningen også er fokus på de faglige svagere elever. Der medtages en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) markant over de tidligere år. Ejby Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 og samlet for perioden ligger lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad gode resultater i matematik. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger betydelig over kommune- og landsgennemsnittet både i 2014 og for perioden samlet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen, er en del under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Der er dog store udsving mellem de enkelte årgange. Sammenholdt med de i øvrigt gode faglige resultater giver det anledning til at bede skolen medtages en indsats omkring styrket brobygning til ungdomsuddannelserne i skolens udviklingsplan. Skolen vil også blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af det faglige niveau i læsning i udskolingen, hvor resultaterne i de nationale test ikke er helt på niveau med det forventede. Ellemarkskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger noget under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. I faget dansk opnås gode resultater ved de mundtlige prøver, medens resultaterne i læsning ligger under det forventede. 6 Side 12

16 Det er dog særligt resultaterne i engelsk, der trækker det samlede niveau nedad. En eventuel sammenhæng mellem engelskresultaterne og skolens andel af tosprogede elever bør vurderes nærmere. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 over landsgennemsnittet, og der har været klart positiv udvikling i perioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste årgang i undersøgelsen markant over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Også for den seneste treårs periode under ét ligger resultatet over landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultater i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau. I forhold til de seneste resultater for læsning i indskolingen er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i læsning ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at skabe bedre læseresultater. Handlingsplanen omfatter også en særlig indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i engelsk ved 9. klasseprøverne. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Hastrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. Det er særligt resultaterne i matematik og fysik/kemi, der trækker nedad, medens resultaterne i dansk generelt er gode. Der er dog ret store udsving mellem de enkelte år. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet, og for perioden under ét ligger resultatet over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger lidt under såvel kommune- som landsgennemsnittet og har i den seneste treårsperiode ligget stabilt. Skolen vil på den baggrund blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring styrkelse af brobygningen til ungdomsuddannelserne. Set over en treårig periode ligger resultaterne i de nationale test på det forventede niveau men med ret store udsving mellem de enkelte år. I forhold til de seneste resultater for matematik på mellemtrinnet er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i matematik ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen omfatter også en indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i de nationale test i dansk læsning, hvor niveauet det seneste år ikke har været som forventet. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Herfølge Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i mundtlig dansk og retskrivning, medens resultaterne i matematiske færdigheder ligger lidt under det forventede. 7 Side 13

17 Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Også resultatet for treårsperioden ligger over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger på niveau med landsgennemsnittet. Holmebækskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er opnået særligt gode resultater i dansk retskrivning, medens resultaterne i matematisk problemløsning ligger under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Og der har været en positiv udvikling i treårsperioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det samlede resultat for seneste treårsperiode ligger lidt under gennemsnittet som følge af en særligt lav andel i årgangen, der gik ud i Med henvisning til resultaterne i matematisk problemløsning vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af matematik i skolens udviklingsplan. Højelse Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger over det forventede niveau. Det er opnået særligt gode resultater i dansk, og generelt ligger resultaterne i alle fag/faggrupper på eller lidt over det forventede. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 lidt under kommune- og landsgennemsnittet. Og billedet er tilsvarende for hele treårsperioden Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang betydeligt under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Omvendt ligger det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt over gennemsnittet som følge af en særligt høj andel i årgangen, der gik ud i 2011 (100%). Her spiller dog ind, at resultaterne på Højelse Skole som etsporet skole med få elever pr. årgang statistisk vil være præget af større, tilfældige udsving. Med henvisning til sammenfaldet mellem et generelt højt karakterniveau og en relativt lav andel elever med mindst 2 i dansk og matematik vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Kirstinedalsskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i matematik, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet lidt under det forventede niveau, men udviklingen i perioden har været positiv. Skolen er inde i en god resultatmæssig udvikling. 8 Side 14

18 Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 noget over kommune- og landsgennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet svarende til kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Og det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt også over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt under det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skolen vil blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af bl.a. læsning i indskolingen og på mellemtrinnet i udviklingsplanen. Sct. Nicolai Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet på det forventede niveau. Der er generelt gode resultater i dansk særligt retskrivning, medens resultaterne i matematik ligger lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet men lidt under kommunegennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet lige i underkanten af kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med det generelt høje karakterniveau vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt over det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skovboskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger signifikant over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet også lidt over det forventede niveau. Også her er det gode resultater i dansk, der trækker op, medens resultaterne i engelsk trækker lidt ned. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnit. Også for treårsperioden er niveauet noget over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultaterne i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau men med en del udsving mellem årgangene. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring sikring af de i stabile resultater op gennem skoleforløbet. 9 Side 15

19 Søndre Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt under det forventede niveau. Det er særligt resultatet i skriftlig dansk, der trækker ned. For perioden samlet ligger resultatet på det forventede niveau. Her er resultaterne i dansk retskrivning under det forventede, medens resultaterne i mundtlig dansk trækker op. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger stabilt noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af dansk retskrivning i udviklingsplanen. Vemmedrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i fysik/kemi. For perioden samlet ligger resultatet også på det forventede niveau. Resultaterne i skriftlig dansk og retskrivning ligger dog lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger også stabilt og noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af skriftlig dansk og retskrivning i udviklingsplanen. 10 Side 16

20 Ellebækskolen (specialskole) Eleverne på Ellebækskolen undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består den almindelige 9. klasse prøve efter 9. klasse med minimum karakteren 2. Elever, der af helt specielle årsager ikke kan tage den almindelige afgangsprøve, aflægger en særlig tilrettelagt afgangsprøve. Det er på Ellebækskolen muligt at kombinere almindelig afgangsprøve i udvalgte fag med særlig afgangsprøve i de resterende fag. Alle elever forlader skolen med et evalueringsbevis, således at vejen til samfundsmæssig inklusion er grundlagt. Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen Holmehus (specialskoleafdeling) Eleverne på Holmehus undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består 9. klasse prøven med minimum karakteren 2. For elever, der af særlige årsager ikke kan gennemføre den almindelige afgangsprøve, udarbejder skolen en skriftlig udtalelse (evalueringsbevis), der beskriver elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Det samme gør sig gældende for de elever, der kun delvis gennemfører afgangsprøverne. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen * * *Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne og overgang til ungdomsuddannelse de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten 11 Side 17

21 2. Mål og måltal Med folkeskolereformen har Folketinget fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. I afsnit 3 Resultater viser Kvalitetsrapporten Køge Kommunes status i forhold til disse mål og resultatmål. Som indledning følger her en uddybende forklaring af de nationale mål. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen forventes at danne udgangspunktet for kommunernes og skolernes opfølgning på elevernes faglige niveau. Undervisningsministeriet skriver i den forbindelse: Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Eleverne skal generelt opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Som indikatorer herpå anvendes dels de samlede gennemsnit ved folkeskolernes bundne 9. klasseprøver (fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi) samt resultaterne for de enkelte discipliner i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig fremstilling) og matematik (færdigheder og problemløsning). Der anvendes karakterer med socioøkonomisk reference. 12 Side 18

22 Der er en særskilt målsætning om, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 ved folkeskolens 9. klasseprøver i både dansk og matematik. Målsætningen er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelser. Folkeskolerne skal endvidere understøtte den overordnede målsætning om, at 95% af eleverne skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Kommunalt fastsatte mål Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Opfølgning på dette mål vil fremover være integreret i opfølgningen på den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau. 13 Side 19

23 3. Resultater Generelt om resultater fra de nationale test Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres, så af diskretionshensyn gengives her kun gennemsnit på tværs af årgange og samlet for de to skoleår 2012/13 og 2013/14, hvor resultaterne foreligger efter de nye kriterier. 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er fastsat et nationalt mål om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det Nationalt måltal betyder, at mindst 80% skal opnå resultatet God, Rigtig god Mindst 80 pct. af eleverne skal eller Fremragende ved testene. være gode til at læse og regne Der gennemføres læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. Der gennemføres test i matematik i 3. og 6. klasse. i de nationale test Testresultaterne omfatter også elever i specialklasser, såvel på kommune- som på landsplan. Gode læsere Ved de nationale test i læsning i 2012/13 og 2013/14 opnåede 74% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende læsere. Til sammenligning var landsresultatet 73%. Andel gode læsere % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 74% 73% 30% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Gode til matematik Ved de nationale test i matematik i 2012/13 og 2013/14 opnåede 65% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende til matematik. Til sammenligning var det samlede landsresultat 67%. 14 Side 20

24 Andel gode til matematik % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 30% 65% 67% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Såvel hvad angår læsning og matematik ligger eleverne i Køge Kommune således meget tæt på landsgennemsnittet. Dette skal ses i lyset af, at elevernes socioøkonomiske profil også ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 giver en indikation af, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever er stigende eller faldende. Når der kun er to skoleår i sammenligningen, er der imidlertid en vis statistisk usikkerhed. Denne vil udlignes over tid, efterhånden som resultaterne omfatter flere årgange. Allerbedste læsere Andelen af de allerbedste læsere (elever der opnår resultatet Fremragende) er i Køge Kommune faldet med 1% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 8%. Nationalt mål Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Allerbedste til matematik Andelen af de allerbedste til matematik er i Køge Kommune faldet med 2% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for Køge Kommune 4% og på landsplan 5%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer således også her til niveauet på landsplan. Den svage positive tendens, der ses på landsplan, går ikke igen i resultaterne i Køge Kommune. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år. 15 Side 21

25 3.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Der er fastsat et nationalt mål om, at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det betyder, at stadig færre skal opnå resultaterne Mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig ved testene. Dårlige læsere En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 viser, at der er blevet 2% flere dårlige læsere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er 10% i Køge Kommune og 11% på landsplan, så Køge kommune ligger lidt bedre end landsgennemsnittet. Nationalt mål Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Dårlige til matematik Resultaterne fra skoleårene 2012/13 og 2013/14 viser, at der blevet 2% flere dårlige regnere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 16%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer til niveauet på landsplan eller lidt bedre. Den svage negative tendens, der ses på resultaterne i Køge Kommune, går ikke igen på landsplan. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år Sammenfatning af Nationale test. Sammenfattende viser resultaterne af de nationale test, at Køge Kommunes skolevæsen som helhed - inklusive specialklasser og tilbud ligger på eller lidt over landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i læsning og matematik. Selv om der i Køge Kommunen er blevet lidt færre af de allerdygtigste elever i dansk og matematik og lidt flere af de allersvageste elever fra skoleåret 2012/ /14, så ligger resultaterne meget tæt på landsgennemsnittet både positivt og negativt. Der gennemføres også nationale test i andre fag end dansk og matematik. Det drejer sig om engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der er ikke fastsat nationale måltal for resultater i disse fag, men de vil i de kommende år også indgå i helhedsvurderingen af det faglige niveau på skoleniveau såvel som på tværs af skolevæsenet. 3.3 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Resultater ved folkeskolens 9. klasses prøver (bundne prøvefag) Resultaterne i de bundne prøvefag omfatter dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ud over de bundne fag udtrækkes et antal yderligere prøvefag ved lodtrækning i Ministeriet. Men da disse udtræksfag er forskellige fra skole til skole og fra klasse til klasse, indgår de ikke i beregningen af det samlede gennemsnit. 16 Side 22

26 Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Kommunalt mål Et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Det er en tilfredsstillende udvikling, og resultatet skal ses sammen med opgørelsen af skolernes resultater med socioøkonomisk reference 3. Der opgøres ikke et samlet kommunalt resultat med socioøkonomisk reference, men det positive resultat for et flertal af skolerne i 2014 peger i retning af, at eleverne gennemsnitligt har klaret sig lidt bedre end elever med samme socioøkonomiske profil i resten af landet. Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,1 6,3-0,2 Borup Skole 7,1 6,9 0,2 Ejby Skole 7,0 6,9 0,1 Ellemarkskolen 4,8 5,3-0,5 Hastrupskolen 6,5 6,8-0,3 Herfølge Skole 6,6 6,6 0,0 Holmebækskolen 6,7 6,7 0,0 Højelse Skole 7,2 6,9 0,3 Kirstinedalsskolen 6,3 6,1 0,2 Sct. Nicolai Skole 7,3 7,0 0,3 Skovboskolen 7,2 6,6 0,6 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 7,1 7,0 0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Som det fremgår, opnåede eleverne på et flertal af skolerne i 2014 et resultat, der lå over det forventede. Der er store forskelle skolerne imellem, og det skyldes til dels, at den statistiske usikkerhed er større, når der kun ses på ét år. 2 Ekskl. specialskoler/-klasser 3 Ved den socioøkonomiske reference sammenlignes de faktisk opnåede resultater med resultaterne for elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil omfatter en række variable, man ved, har betydning for elevernes faglige resultater. Det drejer sig blandt andet om forældrenes uddannelsesniveau, familietype, indkomstniveau mv. 17 Side 23

27 De ret betragtelige forskelle i den socioøkonomiske reference de forventede resultater afspejler, at skolernes elevgrundlag er meget forskellige. I tabellen nedenfor er resultatet opgjort som et gennemsnit over de seneste tre år. Og så bliver forskellene mindre. Gns. for folkeskolens 9. klasses prøver , forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,2 6,2 0,0 Borup Skole 6,9 6,7 0,2 Ejby Skole 7,2 7,1 0,1 Ellemarkskolen 5,5 5,8-0,3 Hastrupskolen 6,4 6,5-0,1 Herfølge Skole 6,3 6,3 0,0 Holmebækskolen 6,1 6,2-0,1 Højelse Skole 6,7 6,5 0,2 Kirstinedalsskolen 5,9 6,1-0,2 Sct. Nicolai Skole 7,0 6,9 0,1 Skovboskolen 6,6 6,3 0,3 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 6,5 6,6-0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Set som gennemsnit har eleverne i denne periode opnået et resultat, der ligger tæt på det forventede. 18 Side 24

28 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Resultater i de enkelte fag på de enkelte skoler Fordelt på resultater i de enkelte fag fordeler karaktererne sig ved afgangsprøven i 2014 jf. nedenstående tabel. Det forventede resultat er det socioøkonomiske referencetal altså resultatet for alle elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil som den enkelte skoles elever. Grønne tal angiver, at resultatet ligger statistisk signifikant (indregnet den statistiske usikkerhed) over det forventede i forhold til den socioøkonomiske reference. Omvendt for røde tal. Sorte tal indikerer, at resultatet svarer til det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne 2014 Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 5,5 4,5 7,2 7,6 5,3 5,4 8,0 5,1 6,1 6,3 Borup Skole 7,9 7,7 6,6 8,0 6,7 6,3 7,5 6,1 7,1 6,9 Ejby Skole 6,6 6,5 7,1 8,4 6,7 6,4 8,5 6,1 7,0 6,9 Ellemarkskolen 4,5 4,6 4,3 6,7 5,5 4,1 5,2 3,9 4,8 5,3 Hastrupskolen 6,5 6,8 6,4 7,0 6,7 5,8 7,8 5,7 6,5 6,8 Herfølge Skole 6,3 6,9 5,9 8,2 5,9 6,2 7,6 5,8 6,6 6,6 Holmebækskolen 6,2 7,9 5,8 8,1 6,1 5,2 7,7 6,8 6,7 6,7 Højelse Skole 5,9 6,2 7,2 8,5 7,5 6,4 8,6 7,1 7,2 6,9 Kirstinedalsskolen 6,2 5,9 6,6 6,7 6,5 6,4 6,6 5,3 6,3 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,0 7,7 7,8 8,5 7,0 6,3 7,1 7,1 7,3 7,0 Skovboskolen 7,0 7,5 7,8 8,8 6,6 6,8 6,3 6,4 7,2 6,6 Søndre Skole 6,6 6,4 4,8 8,0 7,5 6,1 8,0 6,9 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,8 6,3 6,8 8,6 7,5 6,1 8,0 7,4 7,1 7,0 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Som det fremgår, ligger alle skolers (på nær Skovboskolens) samlede resultat inden for det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. På Skovboskolen bevirker særligt gode resultater i dansk, at det samlede gennemsnit i 2014 ligger over det forventede. På de enkelte fag ses flere resultater, der med en rimelig statistisk sikkerhed afviger fra det forventede. Man kan på den måde fx se, at det særligt er i dansk, eleverne opnår resultater, der ligger over det forventede. Der er kun få resultater i 2014, der statistisk set ligger under det forventede. 19 Side 25

29 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Set som gennemsnit for perioden fordeler resultaterne sig jf. nedenstående tabel. Igen angiver grønne og røde tal afvigelsen fra det forventede. Over tresårsperioden ligger alle skolers samlede resultat inden for det forventede. Billedet er generelt det samme i forhold til generelt gode resultater i dansk. Men der er flere røde tal under matematik. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne gns Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 6,3 5,7 6,5 7,7 6,1 5,2 7,0 5,2 6,2 6,2 Borup Skole 7,1 7,1 6,7 7,7 6,8 6,4 7,5 5,9 6,9 6,7 Ejby Skole 7,0 6,5 6,6 7,9 7,7 7,3 8,0 6,3 7,2 7,1 Ellemarkskolen 4,7 5,6 5,4 7,6 5,5 5,0 5,1 5,2 5,5 5,8 Hastrupskolen 6,4 6,7 6,7 7,4 6,5 5,5 7,3 5,3 6,4 6,5 Herfølge Skole 6,2 6,3 5,6 8,0 5,8 5,8 7,0 5,9 6,3 6,3 Holmebækskolen 5,8 6,6 5,4 6,8 6,0 4,8 7,3 5,5 6,1 6,2 Højelse Skole 6,4 5,8 6,9 7,8 6,9 5,7 7,5 6,3 6,7 6,5 Kirstinedalsskolen 5,7 5,2 5,9 6,5 6,0 5,6 6,5 5,7 5,9 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,1 7,3 6,8 8,2 6,9 6,2 7,2 6,5 7,0 6,9 Skovboskolen 6,2 6,5 6,3 8,0 7,0 6,2 6,4 6,1 6,6 6,3 Søndre Skole 6,5 5,8 6,2 8,1 7,5 6,4 7,7 6,6 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,9 5,6 6,1 8,1 6,8 5,9 7,0 6,6 6,5 6,6 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Resultater i danskprøverne I faget dansk er prøven opdelt i fire discipliner: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig prøve. Resultaterne på de fire discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i dansk 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Landsgennemsnit Læsning 6,3 6,4 Retskrivning 6,5 6,2 Skriftlig fremstilling 6,5 6,6 Mundtlig 7,8 7,7 I alt 6,8 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank 20 Side 26

30 Det samlede niveau ligger tæt på landsgennemsnittet. Det gælder også for perioden under ét, hvor resultaterne fordeler sig som følger: Resultater i dansk, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Læsning 6,3 6,5 Retskrivning 6,2 6,4 Skriftlig fremstilling 6,3 6,4 Mundtlig 7,7 7,5 I alt 6,6 6,7 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Resultaterne i matematikprøverne I faget matematik er prøven opdelt i to discipliner: matematiske færdigheder og problemløsning. Resultaterne på de to discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i matematik 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Færdigheder 6,6 6,8 Problemløsning 6,0 6,2 I alt 6,3 6,5 Det samlede niveau ligger lidt under landsgennemsnittet. For perioden under ét ligger det samlede niveau noget under landsgennemsnittet, så resultatet i 2014 er en forbedring i forhold til de foregående år. Fokus vil i de kommende år være på at fastholde og yderligere forbedre matematikresultaterne. Resultater i matematik, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Landsgennemsnit Landsgennemsnit Landsgennemsnit Færdigheder 5,9 6,5 Problemløsning 6,6 6,9 I alt 6,2 6,6 21 Side 27

31 Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 samt perioden andel elever der opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik Alle elever skal have mindst 2 i dansk og matematik Det er et selvstændigt mål på nationalt niveau, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til det gældende adgangskrav for optagelse på erhvervsungdomsuddannelserne. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Skole Asgård Skole 90,3% 88,6% Borup Skole 87,2% 86,6% Ejby Skole 95,1% 95,9% Ellemarkskolen 91,4% 86,2% Hastrupskolen 89,8% 91,3% Herfølge Skole 95,9% 91,5% Holmebækskolen 95,3% 89,6% Højelse Skole 89,5% 89,2% Kirstinedalsskolen 95,7% 89,6% Sct. Nicolai Skole 90,4% 89,4% Skovboskolen 97,9% 93,7% Søndre Skole 93,8% 94,3% Vemmedrupskolen 94,1% 96,4% Køge Kommune 92,8% 90,7% Landsgennemsnit 90,4% 90,5% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Nationalt mål Det er en national målsætning, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til adgangskravet til erhvervsungdomsuddannelserne. Ved folkeskolens 9. klasses prøver 2014 opnåede 92,8% af eleverne i Køge Kommune mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er et resultat, der ligger noget over landsgennemsnittet. Set for perioden under ét ligger resultatet også lidt over landsgennemsnittet. Der er en stor spredning skolerne imellem både i 2014 og set over treårsperioden. Og en sammenligning med skolernes samlede karaktergennemsnit viser, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem generelt høje karaktergennemsnit og en høj andel af elever, der har opnået mindst karakteren 2 eller omvendt for den sags skyld. En sådan asymmetri i resultaterne kan være en indikator for, at en skole med et generelt højt karakterniveau ikke har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Der vil i de kommende år være fokus på at fastholde og yderligere styrke det fine resultat fra 2014, og samtidig skal der sikres et konstant højt niveau på alle skoler. 22 Side 28

32 3.4 Opfyldelse af 95% målsætningen Opfyldelse af målsætningen om, at 95% af en årgang som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse har også før folkeskolereformen ligget som en af de overordnede målsætninger på uddannelsesområdet på nationalt plan. Og i Køge Kommune har 95% målsætningen også tjent som den overliggende målsætning i forhold til indsatsen omkring styrkelse af det faglige niveau, inklusion mv. For folkeskolernes vedkommende består opgaven i at sikre, at så mange af eleverne som muligt får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ligeså vigtigt er det at arbejde med at sikre, at eleverne er motiverede for videre uddannelse. I forhold til opfølgning på målsætningen i kvalitetsrapporterne er det besluttet, at anvende tal for andelen af unge, der på et givent tidspunkt efter de har forladt folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse. Der opgøres tal for tidspunkterne 3, 9 og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU 4 ). Da en hel del af eleverne vælger at gå i 10. klasse, har vi i Køge Kommune valgt at fokusere på andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. Dermed udjævnes forskelle mellemskolerne i fx tradition for at tage 10. klasse på efterskole. Tal for andelen tre måneder efter 9. klasse og ni måneder efter 9. eller 10. klasse fremgår dog også nedenfor. Seneste tre årgange der findes data for er de elever, der gik ud af 9. klasse i For 2012 og gennemsnit for årgangene ser resultaterne således ud: Andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 90,5% 92,5% 88,3% 88,4% Køge Kommune Hele landet Gns Kilde: UVM Datavarehuset, LIS For begge tals vedkommende ligger resultatet i Køge Kommune lidt over landgennemsnittet. 4 STU: Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesforløb for elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en alm. ungdomsuddannelse. Det drejer sig typisk om elever, der i folkeskoletiden har været i vidtgående specialtilbud. 23 Side 29

33 Andelen af elever i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afgang fra 9. klasse 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 49,9% 52,3% 42,6% 42,3% Gns ,0% 0,0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS For begge tals vedkommende ligger resultatet i Køge Kommune noget over landgennemsnittet. Andelen af elever i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt grundskolen (afgang fra 9. eller 10. klasse) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 82,7% 85,4% 78,8% 78,2% Køge Kommune Hele landet Gns Kilde: UVM Datavarehuset, LIS For begge tals vedkommende ligger resultatet i Køge Kommune noget over landgennemsnittet. Der beregnes også tal for, hvor stor en andel af en årgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Andelen er baseret på en fremskrivning af en given årgangs aktuelle uddannelsesniveau efter en såkaldt profilmodel. Profilmodellens fremskrivning tager udgangspunkt i, at en årgang over en 25-årig periode uddanner sig efter samme mønster som de foregående årgange. Nu højere udgangspunktet er, nu højere forventes det endelige niveau også at være. Med det aktuelle udgangspunkt forventes 93% af den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2013 i hele landet at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 25 år. 24 Side 30

34 For Køge Kommune svarer tallet for den samme årgang, 94% 5 godt og vel til niveauet på landsplan. Dette tal har været stigende gennem de seneste år fra at have ligget lidt under landsniveau til nu at ligge lidt over. Andelen af unge der påbegynder en ungdomsuddannelse er altså ved at være på et niveau, der svarer til, at 95% målsætningen kan opfyldes. Andel af elever der gennemfører afgangsprøve i alle de bundne prøvefag Forudsætningen for at opnå et resultat ved afgangsprøverne, der giver adgang til optagelse på ungdomsuddannelse er i sagens natur, at eleverne har gennemført afgangsprøven. I Køge Kommune er andelen af elever i 9. klasse, der går op i alle de bundne prøvefag som følger: Andel elever der går op i alle bundne prøvefag (ekskl. specialklasser) Skole Asgård Skole 97% 94% Borup Skole 96% 92% Ejby Skole 98% 98% Ellemarkskolen 97% 94% Hastrupskolen 95% 96% Herfølge Skole 96% 95% Holmebækskolen 91% 94% Højelse Skole 100% 99% Kirstinedalsskolen 98% 97% Sct. Nicolai Skole 98% 96% Skovboskolen 96% 97% Søndre Skole 96% 94% Vemmedrupskolen 88% 95% Køge Kommune 96% 95% Landsgennemsnit 93% 93% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Såvel i 2014 som for perioden ligger den samlede andel af elever i Køge Kommune, der går op i alle bundne prøvefag over landsgennemsnittet. Der er forskelle mellem skolerne, og fokus skal være på at fastholde en konstant, høj andel. I udgangspunktet er målsætningen, at alle elever gennemfører afgangsprøverne fuldt ud. Der vil dog altid være et antal elever, der er syge på prøvetidspunktet. Og selv om der er tilbud om sygeprøver efter skoleårets afslutning, hører det til undtagelsen, at eleverne gør brug af dette tilbud. 5 Kilde: Styrelsen for IT og Læring samt UUV Køge Bugt 25 Side 31

35 4. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Som led i folkeskolereformen skal samtlige folkeskoler gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for indsatser rettet mod at sikre og øge elevernes trivsel, dels skal den danne grundlag for det nationale mål og resultat om øget trivsel: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Det har ikke tidligere været lovkrav at gennemføre systematiske trivselsmålinger, der giver grundlag for sammenligning og måling på kommunalt niveau. Derfor kan Kvalitetsrapporten endnu ikke vise nogen valide målinger af elevernes trivsel på tværs af skolerne. Trivselsmålingen i 2014/2015 bliver en såkaldt baselineundersøgelse, der gennemføres med det formål at etablere udgangspunktet for fremtidige målinger. Målingen finder sted i perioden fra den 26/1 til den 20/ blandt alle elever fra klassetrin på alle kommunens folkeskoler og specialskoler. Den gennemføres som en digital spørgeskemaundersøgelse, der forestås af TNS Gallup. Resultater fra trivselsmålingen vil indgå i de kommende års kvalitetsrapporter. Trivsel og undervisningsmiljø Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges. Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport. Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling. Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb om trivsel og undervisningsmiljø 26 Side 32

36 5. Fokuspunkter og indikatorer I de nye kvalitetsrapporter skal der hver gang vises resultater for ét eller flere ministerielle fokusområder. Disse fokusområder er i år 1. Kompetencedækning, dvs. andelen af undervisningstimer, der planlægges udført af undervisere med formelle kompetencer (uddannelse eller efteruddannelse) til at undervise i faget. 2.Inklusion, dvs. andelen af elever, der er undervises i den almene undervisning. 5.1 Kompetencedækning I Folkeskolereformen er et centralt indsatsområde et generelt kompetenceløft af lærere og pædagoger, som et led i at opnå det nationale mål og resultat om at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Men kompetenceudviklingsindsatsen skal også understøtte de øvrige områder og målsætningen i folkeskolereformen, som fx klasseledelse, inklusion og målstyret undervisning. Kommunerne skal ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2014 løfte kompetencedækningen fra cirka 80 procent i dag til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018 opgjort på kommuneniveau. Målet er, at 95 procent af lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag). Køge Kommune har i samarbejde med DLF og BUPL udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, hvor kompetencedækning er et delelement. Når arbejdet tilrettelægges på skolerne, så er kompetencedækning ikke det eneste hensyn der tages, når der sammensættes klasse- og årgangsteam. Kompetencedækningskravet kan være problematisk og direkte gå imod princippet om få lærere om en klasse/årgang. Et princip, hvis mål er at opnå et bredere sæt af kompetencer, der sikrer løsningen af opgaver i forhold til fx inklusion. I Køge Kommune ligger skolernes kompetencedækning lidt under landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, skoleårene 2012/13 og 2013/14 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS 73,4% 79,2% 79,6% 80,4% Andel 2012/13 Andel 2013/14 Køge Kommune Hele landet 27 Side 33

37 5.2 Inklusion Der er vedtaget en national målsætning om, at 96% af alle elever skal modtage undervisning i de almindelige skoleklasser. I Køge Kommune er der vedtaget en målsætning om, at dette tal skal være 97%. Med udgangspunkt i inklusionsstrategien fra januar 2013, har skoleåret 13/14 i Køge Kommune været præget af et koncentreret fokus på inklusion af elever fra specialmiljøet til det almene miljø. Kvantitativt har Køge Kommune nu (januar 2015) næsten opnået målsætningen om 97 % af alle elever i det almene miljø, idet 96,8 % af alle skolesøgende børn enten går i en af kommunens almene skoler eller i en af de almene privatskoler. Uden privatskolerne ligger tallet på 96,2. Vi forventer, at med den naturlige afgang i slutningen af dette skoleår, vil målsætningen være opfyldt. Kvalitativt har vi i Køge Kommune særligt investeret i kompetenceudvikling af alle medarbejdere i forhold til inklusion - samt udvikling af procedurer for nemmere adgang til rådgivning og vejledning: Uddannelse af inklusionsvejledere på alle skoler Etablering af tværfaglige ressourceteam Både kommunale og lokale oplæg om inkluderende arbejde i almenundervisningen og inklusionsprojekter på alle skoler PPR har udbudt kurser og lokale tiltag på alle skoler Synligt visitationsudvalg i direkte dialog med både ledelse og forældre Fokus på forældre som en aktiv ressource Fremover vil der fortsat være fokus på udvikling af det kvalitative arbejde på skolerne: Kvalificeret sparring, vejledning og rådgivning til både børn, medarbejdere, forældre og ledelse. Særlige lokale inklusionsindsatser og projekter i samarbejde med forvaltning og PPR. Løbende kompetenceudvikling og netværksarbejde med ressourcepersoner Yderligere forældreinddragelse Evaluering af inklusionsindsats: Trivselsundersøgelse blandt alle elever. Samarbejde med dagtilbudsområdet Spørgeskema og evt. fokusgruppeinterview med alle medarbejdere. Samarbejde med Danmarks lærerforening Spørgeskema til ledelsen på alle skoler fulgt op ad individuel evaluering med ledelse og evt. primære ressourcepersoner på hver enkelt skole. 28 Side 34

38 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 97,00% 96,00% 95,00% 94,00% 93,00% 92,00% 91,00% 90,00% 94,5% 94,8% 95,6% 96,2% 94,6% 94,7% 95,2% 2011/ / / /15 Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS. For 2014/15 er der tale om lokalt opgjorte tal. 29 Side 35

39 6. Skolebestyrelsernes udtalelser Skolebestyrelserne har haft mulighed for at kommentere kvalitetsrapporten. Modsat tidligere år udarbejdes der nu ikke en rapport for hver skole, og der er således ikke adgang til på samme måde som tidligere at sætte sit præg på femstillingen af den enkelte skoles indsatser og resultater. Bestyrelsernes bemærkninger vil indgå i arbejdet med videreudvikling af det nye format for kvalitetsrapporterne. Der er modtaget høringssvar fra seks skoler; Ejby Skole, Holmebækskolen, Sct. Nicolai Skole, Asgård Skole, Skovboskolen og Kirstinedalsskolen. Høringssvarene indeholder såvel generelle kommentarer til rapporten hvad angår indhold og fremstilling som spørgsmål og bemærkninger til omtalen af de konkrete skolers resultater. Sidstnævnte er besvaret direkte overfor bestyrelserne. De generelle kommentarer drejer sig blandt andet om det nye format for kvalitetsrapporten, hvor det meget konkrete fokus på resultater er en markant forandring fra tidligere år. Flere af skolerne peger på den nye kvalitetsrapport som et godt styringsredskab til at fokusere og prioritere indsatsen på kommunens skoler hvad angår opfyldelse af nationale og lokale mål for den faglige udvikling. En af bestyrelserne peger dog også på risikoen for, at nogle skoler fremover søges på baggrund af resultater, som pga. tilfældige udsving mellem de enkelte årgange det ene år fremstår som attraktive det andet år ikke. En bestyrelse efterlyser en større ensartethed i beskrivelserne af skolernes faglige niveau. En bestyrelse vurderer, at når man samtidig ønsker, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, at elever inkluderes og trives og at den sociale arv mindskes, så er det vigtigt at prioritere arbejdet med elevernes personlige og sociale udvikling som basis for den faglige udvikling. Flere af bestyrelserne peger på, at når man har en forventning om særlige indsatser på skolerne, skal disse også bakkes op af en tilførsel af resurser. Det gælder både i forhold til opgaverne forbundet med implementering af folkeskolereformen generelt, men mere specifikt i forhold til de tiltag der skal gennemføres, når skolerne skal udarbejde og implementere handlingsplaner mhp. forbedring af det faglige niveau. En enkelt bestyrelse peger specifikt på et underskud af ledelseskapacitet på skolerne. I forhold til resultaterne på kommunalt plan finder en bestyrelse det imponerende, at forbedringerne er sket samtidig med, at andelen af elever der undervises i almenklasserne er øget. Bestyrelsen konkluderer således, at inklusionen ikke har haft den negative konsekvens for elevernes læring, der ofte peges på i medierne. I forhold til det særlige fokusområde vedr. fuld kompetencedækning påpeger en bestyrelse, at denne målsætning ikke bør stå alene i prioriteringen. Fx er der behov for et bredere sæt af kompetencer, hvis inklusionsopgaven skal lykkes. 30 Side 36

40 Bilag: Handlingsplaner Handlingsplan, Asgård Skole Fysik/kemi Skolens resultater i faget fysik/kemi har gennem flere år ligget noget under det forventede, når der tages hensyn til elevernes baggrund (den socioøkonomiske reference). Med henblik på at sikre en særlig indsats på området fysik/kemi, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Implementering af læringsmålstyret undervisning 6 som fælles praksis i al fysik-kemi undervisning med fokus på undervisningsmetoderne og elevernes læringsudbytte. Der vil være særligt fokus på formulering og af tydelige læringsmål til eleverne og sammenhængen mellem læringsmål og planlægning af undervisningen, udvælgelse af aktiviteter og materialer. Der skal desuden arbejdes med at sikre, at eleverne forstår og selv kan anvende fysik/kemi fagets faglige terminologi. Tiltaget er treårigt, og der tilknyttes ekstern konsulentbistand. 2. Optimering af dobbeltlærerfunktion og understøttende undervisning i fysik kemi Tiltaget har fokus på at udvikle den eksisterende dobbeltlærerpraksis, så medarbejdernes funktioner i undervisningen bliver præcist beskrevet og tilpasset formålet om at sikre det højest mulige aktivitetsniveau og læringsudbytte for eleverne. En del af den understøttende undervisning skal bruges til at understøtte de naturfaglige fag så vidt muligt med anvendelse lærere i fysik/kemi. Tiltaget er toårigt, og der tilknyttes ekstern konsulentbistand. 3. Kompetenceudvikling af undervisere, vejleder og pædagogisk ledelse Tiltaget omfatter undervisning og supervision af lærere og fagteam samt observation og sparring til ledelse, fagteam og naturfagsvejleder. Der gives konsulentbistand til udvikling af naturfagsvejlederens rolle. Denne del af tiltaget koordineres med uddannelsen af naturfagsvejlederen under det A. P. Møller støttede kompetenceudviklingsprojekt, Naturligvis. Tiltaget er treårigt. Forventede effekter Et løft i karakterniveauet ved 9. klasse afgangsprøverne i i fysik/kemi, i første omgang til det forventede jf. den socioøkonomiske reference og i sidste ende til et niveau svarende til 0,4 karakterpoint over det forventede. Forbedrede resultater i de nationale test i fysik/kemi i skoleårene 2015/ /18, i første omgang til det forventede jf. den socioøkonomiske reference og i sidste ende til et niveau over landsgennemsnittet. At alle elever ved den løbende evaluering i undervisningen viser fremskridt i viden, begrebsforståelse og kompetencer inden for faget. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udviklingen af undervisningen og medarbejdernes kompetencer, forankringen af nye metoder mv. 6 Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. (fra Undervisningsministeriet, Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen) 31 Side 37

41 Handlingsplan, Ellemarkskolen Engelsk Det samlede niveau på folkeskolens afgangsprøver ligger set over en treårig periode noget under det forventede. Det er i den forbindelse særligt resultaterne i engelsk, der trækker nedad. Med henblik på at sikre en særlig indsats på området, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Styrkelse af aktivt, produktivt engelsk med fokus på læringsmål i indskoling, mellemtrin og udskoling Der disponeres ekstra lærertimer i engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på sprogbaseret tilgang i indskolingen. Der skal arbejdes aktivt med at producere mundtlig engelsk og at kunne indgå i meningsfuld kommunikation. Skolen sikrer engelsklærers tilstedeværelse i tiden for lektiehjælp bl.a. med henblik på at sikre, at udvalgte elever får læst engelsklektier. Tiltaget iværksættes fra og med januar Styrkelse af dygtigste engelskelever I tiden for faglig fordybelse og lektiehjælp vil udvalgte elever fra forskellige klasser følge et forløb i engelsk på højt niveau (Turboengelsk), hvor eleverne kan få lov til at blive udfordret på deres sproglige evner i engelsk. Undervisningen sker på tværs af årgange og klasser. Tiltaget iværksættes i februar Forventede effekter De nationale test for nuværende 6. klasser i 7. klasse (2015/16) skal vise, at alle, bortset fra få enkelte elever, opnår et tilfredsstillende resultat. Gennemsnitskarakteren ved 9.klasseprøven stiger år for år fra og med afgangsprøverne i 2015 herunder skal der være forholdsmæssigt flere elever end de foregående år, som opnår karakteren 7, 10 eller 12 i mundtlig engelsk. 32 Side 38

42 Handlingsplan, Ellemarkskolen Dansk Resultaterne i de nationale test for læsning ligger under det forventede særligt hvad angår indskolingen (2. klasse). Også i forhold til folkeskolens afgangsprøver er resultaterne i dansk under det forventede. Med henblik på at sikre en særlig indsats på området, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Tæt opfølgning på faglig progression hos hver enkelt elev og affødte læringshandleplaner i læsning Skolens testlærer vil fremover (i første omgang de næste to år) nøje følge den enkelte elevs faglige progression i læsning fra klasse. Der indføres et nyt værktøj; Beregneren til at understøtte opfølgningen. På baggrund af testresultater og elevens faglige progression vil klassens undervisning og den understøttende undervisning blive målrettet den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Dette gælder både elever i læsevanskeligheder og de elever, som ligger i top og som skal have læseopgaver, der giver ekstra udfordringer. Tiltaget er toårigt. 2. Genrepædagogisk 7 undervisning i klasse Skolens læsevejleder og resurselæreren i indskolingen prioriterer deres timer til at sikre en genrepædagogisk tilgang til undervisning i alle fag i indskolingen. Skolen vil desuden søge økonomiske midler til, et aktionslæringsforløb i genrepædagogisk undervisning for alle lærere i indskolingen i foråret Tiltaget er toårigt. 3. Dialogisk højtlæsning 8 for elever i indskolingen I indskolingen vil den dialogiske højtlæsning finde sted både i den fagdelte undervisning, i den understøttende undervisning og i SFO-tiden. Eleverne har bl.a. ½ time, hver dag, hvor de samtidig med spisning har understøttende undervisning sammen med en lærer eller en pædagog, hvor der kan foregå dialogisk læsning. Tiltaget iværksættes fra august 2015 og er toårigt. Forventede effekter Ved de nationale test i dansk læsning i 2. klasse og 4. klasse foråret 2016 skal kunne aflæses en forbedring i den enkelte elevs og i klassens læsefærdigheder. Eleverne skal opnå et øget ordforråd og læseforståelse. Når de forlader indskolingen skal alle elever have viden og færdigheder, der gør dem i stand til i resten af deres skoleforløb at kunne læse med formål - har viden om tekster og de forskellige teksters særlige træk. 7 Genrepædagogikken stammer fra Australien og er tilgang til undervisning, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Sprog- og genreorienteret undervisning har vist sig at være en effektiv måde at integrere faglig læsning og sproglig udvikling i fagene på for alle elever. 8 Dialogisk læsning er et redskab til udvikling af bl.a. af børns ordforråd, kommunikative kompetencer og læseglæde. Ved dialogisk læsning læser man en bog med en lille gruppe børn. Bogen læses tre gange inden for kort tid men læses forskelligt fra gang til gang, og børnene har en aktiv rolle undervejs i læsningen. 33 Side 39

43 Handlingsplan, Hastrupskolen Matematik Resultaterne i matematik problemløsning har i perioden ligget noget under den socioøkonomiske forventning. Samtidig har udviklingen resultaterne i de nationale test i matematik i 6 klasse haft en negativ tendens, så de nu ligger noget under det forventede. Tiltag 1. Tæt faglig opfølgning på de nationale test og indførelse af årlige prøver i grundlæggende matematik (MG prøver) på årgang. Resultaterne evalueres af vejleder, som sammen med de enkelte lærerteam udarbejder handleplaner for både enkelte elever og for hele årgange. Tiltaget implementeres i foråret Implementering af nyt lærebogssystem på alle årgange Kontekst. Lærebogssystemets opbygning af opgaverne er meget lig med opbygningen i de nationale test samt de kommende afgangsprøver. Det nye lærebogssystem skal være klar til brug august Uddannelse af matematikvejleder Matematikvejlederen skal sammen med skolens pædagogiskafdelingsleder skal implementere den målstyrede undervisning. Der vil være fokus på tæt opfølgning på matematikforløb, tests og generel udvikling af faget. Matematikvejleder har færdiggjort uddannelse med udgangen af januar Forventede effekter Ved test og evalueringer i foråret 2015 og ved afgangsprøverne sommeren 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i elevernes faglige præstationer. Over en toårig periode skal resultaterne ved afgangsprøver og nationale test løftes til et niveau over det forventede jf. den socioøkonomiske reference. Fra foråret 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i det faglige fællesskab omkring matematik. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udviklingen af undervisningen herunder arbejdet med læringsmålstyret undervisning. 34 Side 40

44 Handlingsplan, Hastrupskolen Dansk De nationale test i dansk viser en negativ tendens fra på alle klassetrin, og på en del områder og klassetrin ligger resultaterne noget under den socioøkonomiske forventning. Tiltag 1. Implementering af læringsmålstyret undervisning på alle årgange. Der sættes målrettet ind i forhold til at løfte specifikke fagområder inden for danskfaget. Den store middelgruppe i klasserne skal have et fagligt løft. Undervisningen forventes implementeret på alle årgange ved udgangen af skoleåret 2015/ Udarbejdelse af samlet plan for anvendelsen af evalueringsredskaber i hele skoleforløbet. Nationale test, afgangsprøveresultater samt alle årgangsbestemte test skal bruges til af følge den enkelte elevs udvikling. Planen udarbejdes i april 2015 og skal være implementeret i august Evalueringen af tests skal bruges konstruktivt og målrettet i den daglige undervisning. Forventede effekter Fra foråret 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i elevernes faglige niveau. Over en toårig periode skal resultaterne ved afgangsprøver og nationale test løftes til et niveau over det forventede jf. den socioøkonomiske reference. Middelgruppen i klasserne opnår bedre resultater ved de nationale tests. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udvikling og organisering af undervisningen herunder arbejdet med læringsmålstyret undervisning. 35 Side 41

45 30 DAGSORDENSPUNKT - 1 BEHANDLING AF UDKAST TIL KVALITETSRAPPORT.PDF

46 Print overblik Page 1 of Side Kvalitetsrapport udkast til rapport Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter udkast til kvalitetsrapport for Køge Kommunes skoler 2014 med henblik på at give input til udarbejdelse af den endelige version. Baggrund og vurdering Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune har ændret form og indhold i forhold til tidligere år. Rapporten har således udelukkende fokus på resultater, medens tidligere rapporters afsnit af mere beskrivende karakter ikke længere indgår. Beskrivelse af skolernes rammevilkår, økonomi mv. indgår heller ikke længere. Sidstnævnte vil fremover kunne findes i skolernes virksomhedsplaner, medens de bredere beskrivelser af skolernes pædagogiske udvikling vil fremgå af skolernes udviklingsplaner - et nyt koncept, der er under udarbejdelse. Planen er at lave en årlig, samlet afrapportering på skolernes udviklingsplaner. Det er også i den forbindelse, der vil blive fulgt op på Køge Kommunes øvrige indsatser og målsætninger, fx implementeringen af folkeskolereformen, strategien for digitalisering af undervisningen mv. Det er forvaltningens vurdering, at opdelingen i kvalitetsrapport og udviklingsplan vil give mere klarhed om, hvad der er den faktuelle status, og hvad der er fremtidsplaner. Kvalitetsrapporten indeholder dog nogle planer. Undervisningsministeriet har pålagt kommunerne at afgøre, om der er skoler, hvis resultater vurderes til at kræve en handlingsplan. Denne skal indgå i kvalitetsrapporten. Forvaltningen har vurderet dette og har været i tæt dialog om udarbejdelse af de handlingsplaner, der nu indgår i kvalitetsrapporten. På nogle områder foreligger der ikke resultater fra tidligere år at sammenligne med. Her vil tallene i 2014 rapporten udgøre det udgangspunkt, kommende års resultater kan holdes op imod. Høring i skolebestyrelserne Der udarbejdes ikke længere en særskilt rapport for hver skole. Og dermed har skolebestyrelserne heller ikke haft mulighed for at påvirke indholdet i rapporten i samme omfang som tidligere. Den samlede rapport sendes i høring blandt skolebestyrelserne i starten af februar måned. En opsamling på eventuelle høringssvar vil indgår i den endelige version af rapporten, der forelægges til politisk behandling i marts måned. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser af kvalitetsrapporten. Bilag Kvalitetsrapport Udkast Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Sagsnr Beslutning Udkast drøftet. Udkast kan sendes til høring blandt skolebestyrelserne. Fraværende: Anette Simoni (afbud)

47 31. Strategi for implementering af folkeskolereform i Køge Kommune Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter forvaltningens oplæg til Strategi for implementering af folkeskolereformen og tager den til efterretning. Baggrund og vurdering Folkeskolereformen, der blev besluttet af Folketinget i december 2013 er trådt i kraft august Skolerne og forvaltningen har lagt et stort arbejde i at forberede og påbegynde gennemførelse af de omfattende pædagogiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forandringer, som reformen fordrer. Det er en meget omfattende opgave at håndtere en så kompleks og omfangsrig forandring. Skoleområdet har derfor iværksat en proces, med det formål, at skabe større overskuelighed og etablere en prioritering i den store mængde landspolitiske og lokalpolitiske - mål og krav der er til skolerne. Processen har foregået i en vekselvirkning mellem konsulentgruppen, skolelederkredsen og en mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra begge grupper. Den grundige proces har indeholdt tre processer: En udredning og overskueliggørelse af i alt 16 temaer indeholdende beslutninger, mål og krav på alle niveauer inden for hvert tema. En prioritering af disse temaer indbyrdes - både hvad angår rækkefølge og omfang af indsats. En omfattende beskrivelse af hver tema, dets mål m.v. Strategien har i starten af uge 9, 2015 kort været forelagt henholdsvis Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen for umiddelbare kommentarer, lige som strategien er sat til dialog på dagsordenen på møde i FMU BUF den 2. marts Formålet med denne strategi er at sætte en tydelig fælles ramme for de næste fire års implementering af folkeskolereformen, som skolerne og forvaltningen kan arbejde efter frem mod foråret Inden for den fælles ramme vil der være et stort råderum for den enkelte skole til at prioritere og sætte ind der, hvor der er mest engagement og motivation lokalt. Den fælles ramme og prioritering vil også være rettesnor for forvaltningens prioritering af konsulent-fokus, kompetenceudvikling, dialogpunkter mv. Der har foregået en nødvendig prioritering. Der er ingen af de 16 reformtemaer, som ikke er vigtige. De er alle trædesten på vejen til at virkeliggøre reformens målsætninger og de lokale politiske vedtagelser. Alligevel hviler denne strategi på en prioritering af de 16 temaer i fire kategorier: A, B, C og D, som bestemmer, hvornår i implementeringsperioden , temaet får fuldt fokus. Den samlede implementeringsopgave er så stor, at vi er nødt til at dele den op i bidder for at lykkes i den sidste ende. En evalueringen er planlagt til at finde sted hvert forår indtil På den måde vil både skoler, forvaltning og politikere få et solidt data- og erfaringsgrundlag, hvorpå det kommende skoleårs indsatser kan prioriteres ud fra - med det fælles formål at højne vores elevers læring og trivsel mest muligt. Økonomi Der er ingen direkte økonomiske virkninger af selve strategien, der vil bidrage til prioritering af de i forvejen til rådighed værende midler. Dog vil strategien muligvis afklare nogle kommende økonomiske behov, som så vil blive særskilt fremlagt i udvalget. Bilag Side 43

48 BILAG 1 - Sammenfatning af implementeringstrategi for folkeskolereformen pdf BILAG 2 - Eksempler på 2 strategitemaer.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Drøftet. Orienteringen taget til efterretning. Side 44

49 31 BILAG 1 - SAMMENFATNING AF IMPLEMENTERINGSTRATEGI FOR FOLKESKOLEREFORMEN PDF

50 Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar Side 45

51 Systematik og overblik Folkeskolereformens målsætninger skal føres ud i livet. Det er en stor og spændende opgave. Vi har været i gang siden august 2014, og billedet er blevet tydeligere. Det står klart, at det kræver omfattende forandringer, for at vi skal lykkes med reformens målsætninger og de mange nye indholdselementer. Der skal ske forandringer organisatorisk, pædagogisk, ledelsesmæssigt og mentalt. Det gælder den enkelte skole, det enkelte team, den enkelte lærer og pædagog. Det gælder også forvaltningen og hele vores organisation. Folkeskolereformen kan sammenlignes med en stor elefant, der skal spises i små bidder. Man skal starte fra en ende af og bid for bid nå i mål både med hver enkelt del af reformen og med helheden. Derfor er vi nødt til at prioritere, hvor vi fokuserer vores indsatser hen over en årrække. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Denne strategi er en samlet fælleskommunal plan for, hvordan vi skal implementere reformen i systematiske bidder hen over en fireårig tidshorisont, fra foråret 2015 til foråret Den skal bidrage til klarhed og overblik for skolernes ledelse og personale, for forvaltningen indsatser, for politikerne og for elever, forældre og borgere. Vi vil - med denne strategi som ramme og systematik - invitere til et samarbejde om de enkelte temaer inden for det store overblik. Søren Thorborg Skolechef 2 Side 46

52 En fælles vej for skoler og forvaltning Formålet med denne strategi er at sætte en tydelig fælles ramme for de næste fire års implementering af folkeskolereformen, som skolerne og forvaltningen kan arbejde efter frem mod foråret Inden for den fælles ramme vil der være et stort råderum for den enkelte skole til at prioritere og sætte ind der, hvor der er mest engagement og motivation lokalt. Ambitionen er, at vi i har nået fuld målopfyldelse på alle Køge Kommunes folkeskoler, både i forhold til folkeskolereformens tre overordnede mål og de ti kommunale mål, som Skoleudvalget vedtog i februar nationale mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. FOTO eller tekst til figurer 10 kommunale mål 1) At gøre alle elever dygtige fagligt 2) At udvikle eleverne som hele mennesker 3) At styrke elevernes trivsel 4) At god klasseledelse er praksis i al undervisning 5) At gøre eleverne innovative og dygtige til entreprenørskab 6) At styrke brobygning ind i skolen og op gennem hele skoleforløbet 7) At styrke udskolingen og brobygningen til ungdomsuddannelserne 8) At styrke naturfagene 9) At styrke motion, sundhed og bevægelse i skolen og SFO en 10) At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse 16 implementeringstemaer Strategien er blevet til i et samarbejde mellem forvaltningen og skolelederne. Vi har kogt mål, lovgivning og de kommunale politiske vedtagelser ned til 16 implementeringstemaer, som giver et samlet overblik over de ting, man som skole skal forholde sig til og arbejde hen imod: Implementeringsperiodens start og slut samt vigtige milepæle Resultatmål (fx stigning i karakterniveau) Kvalitative og kvantitative slutmål Andre forventninger og kvalitetskrav Samtidig har vi inden for hvert tema beskrevet skolernes lokale råderum inden for den fælles ramme og den forvaltningsmæssige støtte til skolerne, i form af kompetenceudvikling, udviklingsprojekter, videndeling m.m. samt opfølgning fra skolechefen i kvalitetsrapport, udviklingsplan og tilknyttede dialoger. Systematisk evaluering hvert forår og dynamisk justering af strategien Samtidig med at lægge en fælles vej for handling og målopfyldelse med lokalt råderum - giver strategien os et grundlag for at evaluere og følge status på fremdriften i reformimplementeringen. Ved at inddele implementeringen i 16 temaer med præcise operative mål får vi klare, fælles parametre for at gøre op, hvor langt vi er nået med hensyn til implementeringen af fx den målstyrede undervisning eller den styrkede udskoling. 3 Side 47

53 Evalueringen er planlagt til at finde sted hvert forår indtil På den måde vil vi få et solidt data- og erfaringsgrundlag, vi kan bruge som dialogredskab til at beslutte og prioritere kommende skoleårs indsatser ud fra, både mellem forvaltning og skoleledelser og mellem skoleledelser og medarbejdere. Med det fælles formål at højne vores elevers læring og trivsel mest muligt. Det er tanken, at strategien skal fornys hvert år, så den hele tiden tager højde for resultaterne af den årlige reformevaluering. Arbejdet med design af den første evaluering forventes at ske i marts 2015 med henblik på gennemførelse i april. Overblik og begrundelse af de 16 temaer På de næste to sider følger en oversigt over strategiens 16 implementeringstemaer med en kort begrundelse af hvert tema. 12 temaer er direkte rettet mod elevernes faglige udvikling og trivsel. Fire temaer omhandler områder af organisatorisk udvikling, der i løbet af det første reformår har vist sig som afgørende for en succesfuld reformimplementering. Temaer, der omhandler elevernes faglige udvikling og trivsel 1) Målstyret undervisning og klasseledelse (A) 2) Udskoling og brobygning til ungdomsuddannelserne (A) Temaet er hovedsøjlen i skolernes fortsatte udvikling mod høje elevresultater og høj elevtrivsel. Det sigter mod opfyldelse af alle 3 nationale mål samt flere af de 10 kommunale mål, herunder målet om, at God klasseledelse er praksis i al undervisning. Temaet skal sikre opfyldelsen af det kommunale mål om At styrke udskolingen. Resultatmål, øvrige mål og indsatser under dette tema operationaliserer den politiske vedtagelse om En styrket udskoling med lokalt præg. 3) Styrkelse af naturfagene (A) Temaet operationaliserer det kommunale mål om At styrke naturfagene. Mål og indsatser under dette tema er hentet fra det 3- årige A. P. Møller støttede projekt Naturligvis, som Køge Kommune deltager i sammen med Stevns og Faxe Kommuner. 4) Trivsel og livskompetencer (B) Temaet sigter mod opfyldelse af det nationale mål om øget trivsel samt de to kommunale mål om At udvikle eleverne som hele mennesker og At styrke elevernes trivsel. 5) Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse (B) 6) Motion, sundhed og bevægelse (C) 7) Innovation og entreprenørskab (C) Temaet giver en fælles ramme for implementering af et af de nye indholdselementer i reformen, der har stor forældrebevågenhed og samtidig stiller nye krav til skolerne, både organisatorisk, indholdsmæssigt og ressourcemæssigt. Et reformelement, der kræver fælles udvikling og rammesætning som støtte for skolernes lokale implementering. De operative mål under dette tema sigter mod opfyldelse af det kommunale mål om At styrke motion, sundhed og bevægelse samt de tilknyttede lovgivningsmæssige krav. Temaet skal sikre opfyldelsen af det kommunale mål om At gøre eleverne innovative og dygtige til entreprenørskab samt udbredelsen af undervisning i innovation og entreprenørskab til fagene jf. kravet i de nye Fælles Mål. 4 Side 48

54 8) Fysiske læringsmiljøer (C) Temaet sigter mod, at der udarbejdes en fælleskommunal plan (inklusive økonomiske anbefalinger) for tilpasning af de fysiske rammer på skolerne til den nye, længere skoledag og folkeskolereformens krav om varierede læringsformer. 9) Brobygning ind i skolen og mellem faserne (C) 10) Forældresamarbejde og elevinddragelse (D) Temaet skal sikre virkeliggørelsen af det kommunale mål om At styrke brobygning ind i skolen og op gennem hele skoleforløbet. Mål, milepæle og indsatser vil blive defineret i et fælleskommunalt projekt om brobygning, der organiseres af BUF på tværs af Skoler og Dagtilbud. Temaet operationaliserer det kommunale mål om At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse. 11) Den åbne skole (D) Temaet beskriver tidsplan og indsatser samt kvalitative og kvantitative mål jf. Principper for udviklingen af den åbne skole. 12) En spændende og varieret skoledag (D) Dette tema beskriver en fælles forventning og tidshorisont for implementeringen af den længere og mere varierede skoledag, som folkeskolereformen har indført. Temaet indebærer ikke selvstændige indsatser. Temaer, der omhandler organisatorisk udvikling 13) Elevcentreret ledelse (A) Temaet beskriver fælles mål og indsatser for udvikling af den pædagogiske og organisatoriske ledelse på skolerne mhp. størst mulig understøttelse af elevernes læring og trivsel. 14) Medarbejdertrivsel og ledertrivsel (B) 15) Teamsamarbejde indhold og organisering (B) 16) Videndeling og fælles udvikling mellem skolerne (B) Både medarbejder- og ledertrivsel er udfordret af de store forandringer, som folkeskolereformen indebærer. Temaet opstiller en fælles ramme for arbejdet med at sikre høj trivsel hos medarbejdere og ledere hvilket ikke mindst er vigtigt i forhold til fremtidig fastholdelse og rekruttering. Reformen kræver nye samarbejdsformer og nye måder at organisere samarbejde på, som skal passe ind i de givne aftaler om arbejdstid. Dette tema lægger rammen for fælles udvikling (med lokalt råderum). Temaet beskriver mål og rammer for en systematisk udvikling hen mod større videndeling og fælles udvikling mellem skolerne. Formålet er at styrke den lokale evidensindsamling og sammenhængen mellem det, vi gør, og det vi ved, der virker. Den nødvendige prioritering Der er ingen af de 16 reformtemaer, som ikke er vigtige. De er alle trædesten på vejen til at virkeliggøre reformens målsætninger og de lokale politiske vedtagelser. Alligevel hviler denne strategi på en prioritering af de 16 temaer i fire kategorier: A, B, C og D, som bestemmer, hvornår i implementeringsperioden , temaet får fuldt fokus. Den samlede implementeringsopgave er så stor, at vi er nødt til at dele den op i bidder for at lykkes i den sidste ende. 5 Side 49

55 I oversigten på de foregående sider er temaets prioritering markeret i parentes, og på side 7 er vist et samlet overblik over, hvornår i perioden , de 16 temaer får fuldt implementeringsfokus. Prioriteringen er foretaget i tæt dialog mellem forvaltningen og skolelederne, på baggrund af en række gennemgående parametre: Temaets betydning for opfyldelsen af de 3 nationale mål og de 10 kommunale mål Temaets betydning for gennemførelsen af de 3 store forandringsparadigmer i reformen: læring, inklusion og evidens (se den grønne ramme) Politiske beslutninger eller lovgivning, der stiller specifikke krav Pres fra forældre eller andre interessenter Her-og-nu behov på skolerne Tre nye paradigmer Bag folkeskolereformens mange nye tiltag ligger tre grundlæggende ændringer eller paradigmeskift i forhold til dansk skoletradition og praksis: Læringsparadigmet På baggrund af international forskning (anført af John Hattie) er det blevet klart, at skolerne skal bevæge sig fra et fokus på aktiviteter til et fokus på elevernes læring. Planer, skemaer, undervisningsforløb og evaluering skal tilrettelægges ud fra tydelige og tilpassede læringsmål, og lærerne skal være i løbende dialog med eleverne om deres læring. Inklusionsparadigmet Danmark var i 2012 Europamestre i eksklusion. Ingen lande udelukkede forholdsmæssigt flere elever fra almenundervisningen end os. Dette har ændret sig de senere år, og Køge Kommune er allerede langt med et nyt inklusions-paradigme, hvor vi lægger flere ressourcer og mere ekspertise ud i klasserne. Evidensparadigmet Der er tradition for i Danmark, at den enkelte lærer og det enkelte team har stort råderum mht. metoder og fremgangsmåder. Det skaber megen god undervisning, men indebærer en risiko for, at undervisningen bygger på fornemmelser frem for viden. På skolerne og i forvaltningen skal vi opbygge en praksis og en organisation, der kvalificerer undervisningen gennem systematisk erfaringsopsamling og videndeling. Skolernes lokale råderum På landsplan viser det første halve år med folkeskolereformen, at det er nødvendigt med fælleskommunale rammer for at skabe et vist niveau af ensartethed i skoletilbuddet for kommunens skoleelever: Uanset hvilken skole man går på, skal man kunne opleve, at motion og bevægelse og innovation og entreprenørskab bliver en tydelig del af skoledagen inden for de næste fire år og lever op til lovgivningens krav og de Fælles Mål. Samtidig giver råderum og lokal tilpasning et øget engagement og en afstemning af, hvad der lokalt er det rigtige. Derfor er det et bærende element i denne strategi, at skolerne og deres ledelser skal have råderum til at være forskellige og udnytte de lokale kvaliteter og ressourcer i implementeringen af skolereformen. For hvert af de 16 temaer er det beskrevet, hvad skolerne selv definerer og beslutter inden for den fælles ramme. Derudover gælder det på tværs af temaerne, at skoler, som ønsker at stile 6 Side 50

56 højere resultatmæssigt eller sætte ind tidligere med en implementeringsindsats, er frie til at gøre det. Skolerne kan ligeledes, hvis de ønsker det, beskrive egne mål inden for et implementeringstema, så længe disse mål er i overensstemmelse med de mål, der er beskrevet i den fælleskommunale ramme. Det samlede billede Her kommer et GANT-diagram, der viser det samlede billede af, hvornår der er højt implementeringsfokus på de 16 temaer i perioden Billedet viser en foreløbig udgave. Baggrund: strategiens grundlag og tilblivelsesproces Bag ved strategiens 16 temaer ligger den samlede mængde af lovgivning og politiske vedtagelser omkring folkeskolereformen, som fortsat vil være gældende og skal efterleves: Folkeskoleloven med tilknyttede bekendtgørelser De nye Fælles Mål for folkeskolens fag og tværfaglige emner Kommunale vedtagelser: 10 væsentlige mål for Køge Kommunes folkeskoler efter 2014 Principper for tilrettelæggelse af en fleksibel og pædagogisk optimeret skoledag En styrket udskoling med lokalt præg Principper for udviklingen af den åbne skole Strategien er blevet til i samarbejde mellem forvaltning og skoleledere: Den egentlige strategiudvikling er foregået i en arbejdsgruppe med deltagelse af skolechefen, en konsulent og fire skoleledere, og strategiens delpunkter har ad flere omgange været lagt ud til drøftelse og respons i den samlede skoleledergruppe. Derudover har strategien været i høring hos FMU den 2. marts Side 51

57 I forbindelse med udarbejdelsen af et evalueringsdesign for reformevalueringen vil der blive udviklet et format for inddragelse af relevante interessentgrupper, således at fx medarbejdere og Fælleselevråd i højere grad bliver inddraget i evalueringen af reformen og den fremadrettede justering af implementeringsstrategien. 8 Side 52

58 31 BILAG 2 - EKSEMPLER PÅ 2 STRATEGITEMAER.PDF

59 Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale reformstrategi. Det er denne indsats, der er hovedsøjlen i skolernes fortsatte udvikling mod høje elevresultater og høj elevtrivsel uanset elevernes sociale baggrund. Mere præcist sigter dette implementeringstema mod opfyldelsen af følgende, nationale og kommunale mål: Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunale mål At gøre alle elever dygtige fagligt At god klasseledelse er praksis i al undervisning At udvikle eleverne som hele mennesker At styrke elevernes trivsel At styrke forældresamarbejde og elevinddragelse Målstyret undervisning omfatter alle skolens fag og ligger i forlængelse af de nye Fælles Mål, som har virkning fra skoleåret 2015/16. Det er en måde at undervise og planlægge undervisning på, der i højere grad end tidligere har fokus på at gøre det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære og være i løbende dialog med eleverne om deres læring. I skoleåret 2014/2015 gennemgår det pædagogiske personale på alle kommunens skoler kompetenceudvikling i målstyret undervisning, lige som der i årene frem mod 2020 vil blive sat ind med efteruddannelse, så kommunen kan opfylde det lovbefalede krav om fuld kompetencedækning. Implementeringsperiodens start, slut og milepæle Forår 2015 Implementering (har været i gang siden efterår 2014) Fælleskommunal kompetenceudvikling Arbejdsgruppe vedr. kompetenceudvikling Alle skoler fremlægger strategi/plan for deres implementering af målstyret undervisning i forbindelse med udviklingsplanen. Skoleåret 2015/16 Fælleskommunal eller lokal kompetenceudvikling. Den læringsmålstyrede undervisning rulles ud til flere fag Forår 2016 Første milepæl: Der undervises målstyret i dansk, matematik, engelsk og fysikkemi på alle skoler. Alle skoler er godt på vej i forhold til fuld målopfyldelse. 1 Side 53

60 Skoleåret 2016/17 Implementering af digital platform påbegyndes. Forår 2017 Anden milepæl: Der undervises målstyret i alle fag på alle skoler. Alle skoler er næsten i mål i forhold til fuld målopfyldelse. Implementering af digital platform er godt på vej. Implementering af PLC er godt på vej. Forår 2018 Fuld målopfyldelse på alle skoler (undtagen mht. fuld kompetencedækning) Fælles resultatmål (slutmål) Almenområdet Fælleskommunale resultat-slutmål udarbejdes i dialog med skolerne, ud fra samme måleparametre som i Kvalitetsrapporten: - 9. klasse prøvegennemsnit, samlet og for de obligatoriske prøvefag. - Andel af elever, der går op til alle prøver - Andel af elever med 02 eller derover (= løfte bunden) - Resultater i nationale test alle fag - Andel af gode/meget gode/fremragende i nationale test alle fag (= udfordre alle) - Andel af svage elever i nationale test alle fag (= løfte bunden) Specialområdet Der udarbejdes resultat-slutmål med indikatorer, som er brugbare på specialområdet. Arbejdet forestås af en arbejdsgruppe med deltagelse af forvaltning og ledere fra specialområdet. Fælles kvalitative og kvantitative slutmål Undervisningen Der er klar struktur og arbejdsro i undervisningen. Læringsmålstyret undervisning er etableret som fælles praksis i alle fag og al undervisning, jf. den didaktiske model, læringsdiamanten eller tilsvarende modeller, der opererer med mål, aktiviteter, tegn på læring og evaluering. Læringsmål formuleres og kommunikeres tydeligt til eleverne i planer, undervisningsaktiviteter og feedbacksituationer. Planlægning af undervisningen og udvælgelse af aktiviteter og materialer sker med henblik på opfyldelse af læringsmålene. Dette gælder både den fælles planlægning i fagteam eller klasseteam og den individuelle forberedelse. I undervisningen arbejdes der systematisk med den sproglige dimension jf. det tværgående tema Sproglig udvikling i de nye Fælles Mål, således at læreren sikrer, at eleverne forstår og selv kan anvende fagenes særlige sprog. 2 Side 54

61 Fagteams og andre teams Der er organisatorisk tid og rum på skolen til, at alle teams / forpligtende didaktiske fora kan mødes og udvikle didaktik, planlægge og evaluere undervisning sammen. Alle forpligtende fagdidaktiske samarbejdsfora og øvrige teams arbejder systematisk med udvikling af undervisning efter læringsdiamanten (eller tilsvarende model) og den sproglige dimension. Vejledere Der er vejledere på alle skoler i læsning, naturfag, pædagogisk it og inklusion. Der skal på sigt etableres økonomi til uddannelse af vejledere i matematik og andre vejledertyper, som skolerne efterspørger, fx idrætsvejledere. Vejlederne rekrutteres blandt de dygtigste fagdidaktikere på skolen. Vejlederne har klare roller og høj legitimitet hos medarbejderne. De har en central funktion i forhold til sparring og udvikling omkring den læringsmålstyrede undervisning. Vejlederne oplever stor støtte hos ledelsen omkring deres opgaver og legitimitet. Digital platform Den lovbefalede, fælleskommunale digitale læringsplatform anvendes af alle pædagogiske medarbejdere til alle faser af den målstyrede undervisning: Udvælgelse og formulering af mål, planlægning og udvælgelse af aktiviteter og materialer, evaluering af elevernes læring, feedback og dialog med eleverne, videndeling og deling af forløb samt dialog med hjemmene. De pædagogiske læringscentre (PLC) På alle skoler er PLC implementeret jf. bekendtgørelsen af juni Det betyder, at PLC har en central og koordinerende funktion i forhold til at sikre højnelse af det faglige niveau. PLC understøtter skoleudviklingsinitiativer i samspil med skolens ledelse og sætter proaktivt forskningsbaseret viden om læring i spil på skolerne i en praktisk kontekst. PLC ses som et fysisk sted såvel som en personalemæssig ressource. PLC som sted er et inspirerende arbejdsrum for elever og personale for multimodale læringsaktiviteter. PLC som ressource er en funktion med relevante ressourcepersoner tilknyttet. Disse indgår i vejlednings- og læringsforløb på skolen og understøtter gennem praksis og videndeling pædagogisk udvikling på skolen. PLC-medarbejderen er udviklingsorienteret, opsøgende og har fokus på at opkvalificere kompetencer i forhold til både PLC s og hele skolens virke. Eleverne Alle elever er aktive og engagerede i undervisningen og oplever sig selv som kompetente og gode til at lære. Alle elever får et læringsudbytte af undervisningen og når gode faglige resultater, svarende til deres evner. Lærere og skolepædagoger Lærere og skolepædagoger oplever sig selv som kompetente i forhold til at undervise læringsmålstyret og opretholde god klasseledelse. 3 Side 55

62 Skolernes råderum inden for den fælles ramme De fælleskommunale målopfyldelseskriterier skal være opfyldt af alle skoler i foråret Inden for denne ramme bestemmer skolerne selv deres implementeringsstrategi eller - plan. Strategien/planen skal fremlægges i forbindelse med udviklingsplanen i maj-juni Ordlyden i den enkelte skoles strategi/plan behøver ikke være den samme som i de fælleskommunale mål, og den enkelte skole kan også have mere ambitiøse mål end de fælleskommunale. Blot skal det fremgå tydeligt, hvordan strategien vil føre til fuld opfyldelse af de fælleskommunale kriterier i 2018, både mht. resultatmål og kvalitative og kvantitative målopfyldelseskriterier. Implementeringen af den sproglige dimension i alle fag jf. de nye Fælles Mål er en skalopgave for alle skoler. Skolerne skal have en klar og fælles pædagogisk linje mht. dette. Det kan være sprogbaseret undervisning (genrepædagogik) eller andre forskningsbaserede metoder. Implementeringen af den digitale platform er en skal-opgave jf. bekendtgørelser og vejledninger og skal ske inden for det tidsrum, der er fastsat i milepælsplanen. Skolernes råderum inden for den fælles ramme fastsættes i dialog med forvaltningen, når vi kender mere til produkt og proces. Implementeringen af de pædagogiske læringscentre er ligeledes en skal-opgave jf. bekendtgørelsen og ovenstående slutmål. Skolernes råderum inden for den fælles ramme fastsættes i dialog med forvaltningen i foråret eller efteråret Andre forventninger og kvalitetskrav At skolerne formidler de fælleskommunale mål og målopfyldelseskriterier ud til medarbejderne. At TUS-samtaler skal have et stort fokus på elevernes resultater og læring og den didaktiske udvikling inden for målstyret læring. Opfølgning fra skolechefen og fælleskommunale indsatser Fælleskommunal kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetencedækningsuddannelse (tidl. linjefag) i alle fag jf. lovkrav Igangsættes forår Kompetenceudvikling af lærerne i målstyret didaktik og læringsdiamanten. Igangsat efterår 2014 og afsluttes forår Under forudsætning af, at der kan etableres den nødvendige økonomi, vil der kunne iværksættes yderligere kompetenceudvikling i skoleåret 2015/16 og evt. 2016/17. Kompetenceudvikling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i klasseledelse og didaktik (skoleåret 2014/15). Ud over den allerede planlagte kompetenceudvikling udtrykker skolerne behov for kompetenceudvikling på en række områder inden for den målstyrede læring hen over den kommende fireårsperiode: - Samarbejde om målstyret læring i fagteams og andre fagdidaktiske fora. - Kompetenceudvikling med fokus på dynamikken mellem fagdidaktiske fora og årgangs- og klasseteams. - Kompetenceudvikling i arbejdet med den sproglige dimension (sprogbaseret undervisning el. lign.) 4 Side 56

63 Fælleskommunal kompetenceudvikling af ledere Fælleskommunale indsatser - Kompetenceudvikling af vejledere omkring kollegial sparring og feedbackkultur. - Uddannelse af matematikvejledere - Kompetenceudvikling i brug af den digitale platform Disse behov vil kunne opfyldes, hvis der etableres den fornødne økonomi. I foråret 2015 nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere, skoleledelser og forvaltning mhp. en præcis kortlægning og prioritering af behovet. Kompetenceudvikling vedr. den organisatoriske muliggørelse og pædagogiske ledelse af teamenes arbejde Pædagogisk ledelse af og gennem vejledere, legitimering af vejlederne. Se i øvrigt temaet Elevcentreret ledelse Målstyret undervisning og klasseledelse er fælleskommunalt indsatsområde i perioden Herunder indsats vedr. implementering af PLC. Indsats vedr. faglige netværk, der skal styrke samarbejdet både internt og på tværs af skolerne. Indsats vedr. implementering af den digitale platform 2016/ Videndeling faciliteret af forvaltningen Målstyret undervisning og klasseledelse bliver tema for 2-3 årlige videndelingsmøder med konsulentfacilitering. Deltagelse af pædagogiske ledere, skoleledere og evt. vejledere Arbejdsgruppe Forår 2015 nedsættes en arbejdsgruppe, der skal give input til den fælleskommunale kompetenceudvikling (se under kompetenceudvikling af medarbejderne) Løbende opfølgning fra skolechefen Ja Kvalitetsrapport og opfølgende dialog Udviklingsplan og opfølgende dialog Selvstændigt ansvarsområde hos en forvaltningskonsulent Resultatmålene inden for dette tema er de samme som måleindikatorerne for skolernes faglige udvikling i Kvalitetsrapporten. Udviklingsplanen 2015/16 skal indeholde skolernes egen implementeringsstrategi/plan Ja 5 Side 57

64 Implementeringstema 5: Understøttende undervisning / lektiehjælp og faglig fordybelse Dette tema omhandler et af de store nye indholdselementer i reformen: Understøttende undervisning og herunder lektiehjælp og faglig fordybelse. Området har stor forældrebevågenhed og stiller nye krav til skolerne, både organisatorisk, indholdsmæssigt og ressourcemæssigt. Temaet har prioritet B. Det får stort og hurtigt implementeringsfokus, fordi der er behov for fælles videndeling og metodeudvikling til støtte for skolernes implementering. Til gengæld forventes implementeringen ikke at have samme intensitet hele vejen frem mod Temaet understøtter opfyldelsen af flere af de nationale og kommunale mål: Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Implementeringsperiodens start, slut og milepæle Kommunale mål At gøre alle elever dygtige fagligt At styrke elevernes trivsel Forår 2015 Fælleskommunal videndeling med henblik på at kvalificere næste skoleårs USU/lektiehjælp-faglig fordybelse. Skoleåret 2015/2016 Implementering af aftalte forbedringer. Alle skoler har klar profil af USU/lektiehjælp på hjemmesiden. Første fase i udvikling af fælles Køge-model til inspiration for skolernes lokale implementering: resultater og modeller stilles løbende til rådighed for skolerne. Forår 2016 Alle skoler er tydeligt godt på vej i forhold til fuld målopfyldelse. Dette kommunikeres til forældre og elever. Erfaringsopsamlingen fra skoleåret og Køge-modellen bruges i planlægningen af kommende skoleår. Skoleåret 2016/2017 Forår 2017 Forår 2018 Videreudvikling af den fælles Køge-model (til inspiration). Alle skoler er tydeligt næsten i mål mht. fuld målopfyldelse. Fuld målopfyldelse på alle skoler Fælles resultatmål (slutmål) Høj elevtilfredshed med lektiehjælp/faglig fordybelse i skolen. Måles v.hj.a. DCUM og evt. supplerende spørgsmål. 6 Side 58

65 Fælles kvalitative og kvantitative slutmål En klar profil på alle skoler Alle skoler har en klar profil mht. understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse, som kommunikeres til forældre og elever på hjemmesiden. Sammenhæng mellem USU og den fagopdelte undervisning Skemalægning, bemanding og planlægning af den understøttende undervisning sker på alle skoler ud fra formålet om at styrke elevernes læring, trivsel og motivation samt at skabe variation i skoledagen. Placering, længde og bemanding af USU sker på en måde, så det er muligt for medarbejderne at bruge USU til at tilbyde eleverne varierede læringsformer i sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Fleksibilitet og variation Skemalægningen på skolen er organiseret, så den understøttende undervisning kan placeres fleksibelt, for at muliggøre længerevarende temaforløb, tværfaglige emner osv. (se i øvrigt En spændende og varieret skoledag ). Planlægning af den understøttende undervisning Planlægningen af den understøttende undervisning sker på alle skoler med det udgangspunkt, at USU skal understøtte den fagopdelte undervisning. Det betyder, at den understøttende undervisning altid er knyttet til de læringsmål eller trivselsmål, som er opstillet for eleverne. Det betyder også, at den understøttende undervisning bliver planlagt i samarbejde mellem de medarbejdere, der udfører den, og de lærere, der udfører den fagopdelte undervisning, som USU skal støtte. Dette sikres af, at skolerne har en team- og mødestruktur, som muliggør den fælles planlægning Lektiehjælp og faglig fordybelse Målopfyldelseskriterierne vedr. planlægning af den understøttende undervisning gælder også for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse er på alle skoler organiseret, så det opfylder lovens intentioner om at give faglig hjælp og udfordring til alle elever, uanset deres faglige niveau. Lektiehjælp og faglig fordybelse bemandes, så det er muligt at holde en høj faglig kvalitet. Den indholdsmæssige rammesætning af lektiehjælp/faglig fordybelse sker gennem gradvis decentral og fælles udvikling se milepælsplan og indsatser. Elevers og forældres oplevelse På alle skoler oplever eleverne og deres forældre den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse som attraktive og meningsfulde aktiviteter, der støtter eleverne i deres faglige læring og trivsel. Forældre og elever føler sig velinformerede om skolens mål og udformning af USU og lektiehjælp/faglig fordybelse. Læreres og pædagogers oplevelse Lærere og pædagoger betragter det som spændende og meningsfuldt at planlægge og gennemføre understøttende undervisning og lektiecafé/faglig fordybelse. De oplever en klar bevidsthed om deres opgave, og at skema, teamorganisering og andre rammer gør det muligt for dem at planlægge og udføre USU med god kvalitet. 7 Side 59

66 En fælles Køge-model til inspiration for lokal implementering Der er udviklet en forsknings- og erfaringsinformeret Køge-model for USU og lektiehjælp/faglig fordybelse, som alle skoler kan bruge som inspiration i deres organisering og planlægning af undervisningen. Skolernes råderum inden for den fælles ramme De fælleskommunale målopfyldelseskriterier skal være opfyldt i 2018, både på skoleniveau og forvaltningsniveau. Det samme gælder og delmål/milepæle. Den fælles Køge-model for understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse bliver til inspiration, ikke et krav. Opfølgning fra skolechefen og fælleskommunale indsatser Fælleskommunalt indsatsområde Fælleskommunal indsats , med vægt på videndeling og opbygning af en fælles Køgemodel til inspiration for den lokale udmøntning. Videndeling faciliteret af forvaltningen (fx pizzamøde eller netværksmøde) Første gang i foråret 2015 mhp. næste års planlægning. Ellers løbende, forhåndsplanlagt videndeling omkring organisering, skemalægning, bemanding og indhold. Udviklingsplan og opfølgende dialog Selvstændigt ansvarsområde hos en forvaltningskonsulent Indgår fra forår Ja 8 Side 60

67 32. Evaluering af tjenestetidsregler, 31-9-modellen og forslag til nye rammer for lærernes arbejdstid Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget: 1. tager orienteringen om resultatet af evalueringen af 31-9 modellen til efterretning, 2. bemyndiger forvaltningen til at arbejde videre med en model for den fremtidige håndtering af lærernes arbejdstid, der tager udgangspunkt i, at der enten lokalt opnås enighed om rammer for tilrettelæggelse af arbejdstiden eller anvendes en på forhånd fastlagt tilbagefaldsordning. Baggrund og vurdering Evaluering af 31-9 modellen Der er i februar måned 2015 gennemført en evaluering af 31-9 modellen, jf. de rammer for processen, der blev besluttet på udvalgets møde den 5. november Der er gennemført fire fokusgruppeinterview med henholdsvis medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere. Efterfølgende har der været afholdt en temadag med deltagelse af organisationer, TRer, ledere og forvaltning. Resultatet af evalueringen fremgår af det vedlagte bilag. Forslag til fremtidige rammer for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid På baggrund af evalueringen og med udgangspunkt i, at lokalt tilpassede løsninger tilrettelagt i fællesskab og med udgangspunkt i den enkelte skoles forhold vil være bedst egnede til at understøtte opgaven med at indfri nationale som lokale målsætninger for folkeskolen, foreslår forvaltningen, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid fremover tager udgangspunkt i en model, der kan karakteriseres som "Lokale løsninger med fælles tilbagefaldsordning". Skolerne opfordres til, at der i en lokal dialog opnås enighed om rammer for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid. Rammerne forventes at: tage udgangspunkt i såvel varetagelse af kerneopgaverne som i lokale præferencer i forhold til organisering af undervisningen og samarbejdet, understøtte opretholdelse af et godt og motiverende arbejdsmiljø og, afspejle den gensidige tillid til, at lærerne på den ene side kan disponere et professionelt råderum, og at skolelederne på den anden side i udmøntningen af det lokale ledelsesrum tager behørigt hensyn til, at medarbejderne har fornuftige vilkår for løsningen af deres opgaver. Særlige hensyn, der bør indgå i dialogen: 1. Det forventes, at de lokale løsninger fastlægges under behørigt hensyn til såvel den individuelle fleksibilitet for medarbejderne som fleksibiliteten for organisationen i forhold til tilrettelæggelse af aktiviteterne. En fast mødetid er ikke nødvendigvis den bedste ramme for varetagelse af lærergerningen. Og den enkelte medarbejders muligheder for en selvstændig disponering af en del af arbejdstiden bør derfor så vidt muligt tilgodeses. Omvendt skal hensynet til muligheden for planlægning af fælles aktiviteter også tilgodeses såvel hvad angår den langsigtede skemalægning af møder mv. i faste fora som de mere ad hoc baserede samarbejdsaktiviteter. Dette gælder også aktiviteter, der omfatter flere medarbejdergrupper. 2. Det forudses, at der i planlægningen tages højde for, at tid til såvel individuel Side 61

68 som fælles forberedelse så vidt muligt er sammenhængende og ikke opdelt i mange, korte tidsrum, der ikke giver mulighed for fordybelse. 3. Der er ikke på forhånd fastlagt en bestemt andel af tilstedeværelsestid, ligesom antallet af arbejdsdage også kan aftales lokalt dog under hensyntagen til fælles aktiviteter på ikke-undervisningsdage på tværs af skolerne. 4. Ændringer i den fastlagte/skemalagte del af arbejdstiden skal ske med behørigt varsel. Tilbagefaldsordning Såfremt der ikke lokalt opnås enighed om rammer for disponering af lærernes arbejdstid, anvendes følgende kommunalt fastlagte rammer: 1. Den gennemsnitlige arbejdsuge er på 40 timer i 42 arbejdsuger. De 42 arbejdsuger består af de 40 skoleuger samt to uger uden undervisning, der fastlægges fælles for det samlede skolevæsen. 2. Den ugentlig arbejdstid fordeles med 35 timers tilstedeværelsestid og 5 timer, medarbejderen kan placere hvor og hvornår denne måtte ønske det. For begge dele af arbejdstiden er der tale om gennemsnit, der kan variere hen over skoleåret. 3. Tilstedeværelsestiden skal så vidt muligt lægges samlet, og det forudses, at der i planlægningen tages højde for, at tid til teammøder og fælles såvel som individuel forberedelse så vidt muligt er sammenhængende og ikke opdelt i mange, korte tidsrum, der ikke giver mulighed for fordybelse. Fordeling af arbejdstiden i tilstedeværelsestid og tid, medarbejderen selv kan placere afspejlerikke en forventet fordeling mellem undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. Den fornødne tid til den samlede opgaveløsning - herunder såvel fælles som individuel forberedelse - findes inden for den samlede arbejdstid. KL og LCs fælles initiativ vedrørende disponering af lærernes arbejdstid Uanset om der lokalt fastlægges rammer eller om det er tilbagefaldsordning, der anvendes, forventes det, at der i de lokale drøftelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden tages hensyn de 15 punkter, KL og LC er blevet enige om vedrørende disponering af lærernes arbejdstid. Punkterne fremgår af bilag 1.1 til forhandlingsprotokollen af 15. februar 2015 vedrørende overenskomst 2015 (vedlægges som bilag). Maksimalt undervisningstimetal Forvaltningen anbefaler, at der fastholdes et maksimalt undervisningstimetal. For skoleåret 2014/15 gælder et maksimalt undervisningstimetal på 850 timer. Det er forvaltningens vurdering, at et lavere maksimalt undervisningstimetal vil forudsætte, at det gennemsnitlige undervisningstimetal samtidig sænkes. Dette vil have betydelige budgetmæssige konsekvenser. Økonomi Såfremt der i forbindelse med fastlæggelse af fremtidige rammer for lærernes arbejdstid også ønskes en regulering af det undervisningstimetal, der ligger til grund for budgettildelingen, vil dette have en budgetmæssig konsekvens i størrelsesordnen mio. kr. pr. ugentlig time, undervisningstimetallet reduceres - fx hvis den forudsete mængde fagdelt undervisning sænkes fra 773 timer/år til 733 timer/år. Bilag Opsamling på fokusgruppeinterview med skoleledere Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - Gruppe I Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Opsamling at interview med TR Nyhedsbrev Temadag docx Evaluering af 31-9 modellen Bilag 1-1 til forhandlingsprotokollen.pdf Forventet beslutningsproces Side 62

69 Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Økonomiudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Køge Byråd : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Ad. 1. Orienteringen taget til efterretning. Ad. 2. Flertallet Helle Poulsen (V), Anette Simoni (V) og Paul Christensen (V) og Søren D. Brask (løsgænger) indstiller, at undervisningsmax. fastholdes til 850 timer samt at håndtering af lærernes arbejdstid lægges ud til MED-udvalg på den enkelte skole med henblik på at opnå enighed. MED-systemets regelsæt følges, såfremt der ikke kan opnås enighed. Jacob Mark (F) og Jette W. Jørgensen (Ø) stemmer imod flertallets forslag. Rasmus Felt (A) afventer stillingtagen. Jacob Mark (F), Jette W. Jørgensen (Ø) og Rasmus Felt (A) begærer sagen i Byrådet. Side 63

70 32 OPSAMLING PÅ FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED SKOLELEDERE

71 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 2. februar Opsamling på fokusgruppeinterview med skoleledere 1. I hvilken grad har 31-9 understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Meget dårlig understøttelse Meget god understøttelse x xx x x Positive effekter Flere af lederne peger på, at 31-9 aftalen har haft en positiv indvirkning på lærernes engagement. Mange lærere har været skræmte ved udsigten til en 40/0 model, og sikringen af den individuelle tid og fleksibiliteten i den enkeltes hverdag har været med til at afmonterer frygten for det grænseløse arbejde. Negative effekter Der peges ret entydigt på, at 31-9 modellen har resulteret i unødig besværlig administration (fordeling og skemalægning af tid). Med en skarp opdeling i to kasser er der fra medarbejderside desuden blevet meget fokus på optælling af tiden og på, hvad der indeholdes i den ene og den anden kasse af tid. Skemaerne tilrettelægges ud fra at disponere lærernes arbejdstid - ikke ud fra at sikre den bedste tilrettelæggelse af undervisningen. Den begrænsede fælles tilstedeværelse begrænser mulighederne for det forudsete øgede teamsamarbejde, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er vanskeliggjort der er ikke timer nok til rådighed. 31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration. En af skolelederne bemærker, at tilrettelæggelse af teamsamarbejde og møder med lærere og pædagoger godt kan lade sig gøre i et vist omfang. Der er altså en relation mellem graden af fælles løsning af opgaverne der forudsættes og den udfordring, skolerne planlægningsmæssigt står med. Kontakt: Søren Rothgardt Jørgensen Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 5 Side 64

72 Dato Dokumentnummer 2. februar Øvrige bemærkninger, forslag til forbedring mv. Helt overordnet er det skoleledernes ønske, at disponering af arbejdstiden lægges ud lokalt. Det er ikke sådan, at der nødvendigvis ønskes fuld tilstedeværelse. Men der ønskes et større rum for lokale løsninger og bedre muligheder for at disponere med udgangspunkt i den opgave, der skal løses. Det skal i behørig hensyntagen til den enkelte lærers vilkår og behov, og de lokale rammer kan drøftes i LMU og med TRerne. Skolelederne peger på, at det er deres opgave at sikre, at medarbejderne yder deres bedste. Og i den forbindelse er det også er i deres interesse at sikre gode arbejdsvilkår. Ovenfra givne, styrende rammer kan sende det signal, at forvaltningen/politikerne ikke stoler på, at lederne lokalt kan løse opgaven. 2. Hvordan oplever du som leder, at 31-9 giver medarbejderne mulighed for forberedelse og samarbejde Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder x xx xxx x x Flere af lederne pegede på, at dette spørgsmål vanskeligt kan besvares under ét, da der reelt set er tale om to forskellige vilkår. Positive effekter 31-9 sikrer tid til individuel forberedelse og fordybelse. Og der opretholdes en høj grad af fleksibilitet for den enkelte lærer i planlægningen af det individuelle arbejde. Negative effekter 31-9 giver betydelige udfordringer for samarbejdsmulighederne (som ovenfor nævnt; til dels afhængig af, hvilket omfang samarbejdet skal have). Lederne oplever desuden, at man ikke opnår en mulig gevinst ved at løse opgaven i fællesskab, og på det individuelle niveau er der dårlige vilkår for at styrke hinandens forberedelse (den gensidige faglige sparring mv.) fastholder dermed i høj grad den hidtidige måde at arbejde på. Ad hoc disponering af tiden besværliggøres i og med, at afvikling af undervisning og planlagte møder lægger beslag på det meste af de 31 timer. Som eksempel gives, at en leder - efter at have overværet undervisningen i en klasse - kan finde det vanskeligt at placere et opfølgende sparringsmøde med læreren inden for de 31 timer. Som det var tilfældet under de gamle regler, gælder det også for 31-9 modellen, at der ikke nødvendigvis sikres en rimelig relation mellem faktisk opgave og tid, når alle skal have forhåndsdisponeret den samme mængde individuel tid uafhængig af den samlede arbejdsopgaves karakter. Senest redigeret :00 Side 2/5 Side 65

73 Dato Dokumentnummer 2. februar Øvrige bemærkninger, hvad kunne gøres bedre mv. Skolelederne anbefaler i enighed at bibeholde et maksimalt undervisningstimetal som den overordnede ramme for disponering af lærernes arbejdstid. Dette bør udgøre en tilstrækkelig sikkerhed for, at lokale disponering ikke fx udmønter sig i, at undervisningstiden løftes uendeligt. Der peges i øvrigt på, at hvis eleverne skal lære på en anden måde, skal medarbejderne også arbejde på en anden måde. Og 'aflæring' af gamle vaner og rutiner sker kun meget langsomt, hvis en stor del af opgaverne løses på egen hånd. 3. Hvordan vurderer du, at 31-9 giver mulighed for samarbejde mellem lærere og pædagoger Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder xxx x x Positive effekter Der blev ikke givet nogen eksempler på positive effekter. En enkelt skoleleder pegede på, at den nødvendige mødetid godt kan placeres inden for de 31 timer. Men opfattelsen af, hvad den nødvendige tid er meget forskellig. Negative effekter De fleste af skolelederne vurderer mulighederne for samarbejde mellem lærere og pædagoger som meget dårlige under Problematikken forværres som følge af, at en betragtelig del af den disponible tid i praksis prioriteres til samarbejdsaktiviteter mellem lærerne. Øvrige bemærkninger, hvad kunne gøres bedre mv. Skolelederne bemærker, at problematikken ikke udelukkende skyldes Det har været en udfordring for skolerne at få lagt de rigtige rammer for et samarbejde, der på mange måder skal udvikles fra bunden. Samtidig skal pædagogerne ind i et nyt arbejdsområde, og lærere og pædagoger skal generelt lære at arbejde sammen om en fælles opgaveløsning. Senest redigeret :00 Side 3/5 Side 66

74 Dato Dokumentnummer 2. februar Hvilken betydning har de fysiske forhold på skolen for din vurdering af, hvor meget medarbejderne kan være til stede på skolen? Meget stor betydning Meget lille betydning x x xx x (Den generelle opdeling i positive og negative effekter har ikke kunne opretholdes her.) Skolelederne er enige om, at gode fysiske rammer - herunder både individuelle og fælles faciliteter - er vigtige for lærernes indsats. Men under 31-9 har det konkrete behov kun delvis tegnet sig i kraft af muligheden for at lægge en del af arbejdstiden den for skolen. Ikke desto mindre har de fysiske forhold været i fokus hos medarbejderne og måske særlig på de skoler, hvor arbejdspladserne endnu ikke er klar. Skolelederne oplever, at medarbejderne generelt har fået et andet fokus på skolens fysiske rammer, når de er meget til stede. Det gælder ikke blot arbejdspladser ved skriveborde men de samlede faciliteter. Skolen er nu en arbejdsplads, man skal kunne være på hele dagen. Individuelle pladser er pladskrævende. Men de fleste skoler har valgt at prioritere dette. Det er de fleste stede et udtalt ønske fra medarbejdernes side, og de skoler, der har haft pladsen og muligheden har udnyttet den til så vidt muligt at efterkomme dette ønske. Hvor der er gode faciliteter har nogle medarbejdere på eget initiativ forsøgt sig med fuld tilstedeværelse. Men det har vist i praksis vist sig vanskeligt. Man bliver let forstyrret, og det giver spildtid. Faciliteter med ro er vigtigt, så der skal sikres en kombination af stillerum og samarbejdsfaciliteter. Enkelte skoler forsøger sig (primært af pladshensyn) sig i udgangspunktet med delepladser. 5. Hvilken effekt vurderer du, at 31-9 har haft på elevernes faglige udbytte på din skole Meget negativ x x xxx Meget positiv Positive effekter Der blev ikke givet nogen eksempler på positive effekter. Negative effekter Manglende muligheder for samarbejde giver ikke den ønskede kvalitet, og det forventes at have betydning for elevernes læring. Senest redigeret :00 Side 4/5 Side 67

75 Dato Dokumentnummer 2. februar På sigt vil det begrænse udviklingen af læringsmålstyret undervisning og dermed en styrket læring. Øvrige bemærkninger, hvad kunne gøres bedre mv. Flere af skolelederne peger på, at det er for tidligt at udtale sig om, hvilken effekt 31-9 vil have for elevernes læring. På nuværende tidspunkt kan den særskilte effekt af flere samtidige ændringer - herunder de nye rammer for arbejdstiden - kun vanskeligt vurderes. 6. Hvis du var medarbejder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? Mange vil sikkert mene, at byrådet med 31-9 har sikret gode vilkår for den individuelle opgaveløsning og fleksibilitet i hverdagen. Samtidig vil de fleste sikkert være enige i, at 31-9 ikke understøtter samarbejdsmulighederne. Fleksibilitet i hverdagen ses generelt som værdifuldt. Dels rent praktisk af hensyn til fx familielivet men også fordi, den fleksible arbejdsform for mange er en indgroet del af selvforståelsen som lærer. En del medarbejdere har det formentlig godt med, at ikke alt blevet lavet om fra start i kraft af, at den tidligere pulje på 375 timers individuel tid langt hen ad vejen i praksis blev opretholdt. Det har måske givet mere ro i Køge, end hvad man ser i visse andre kommuner. Der vil formentlig også kunne observeres en modsatrettet holdning, da en del lærere, der ønsker at arbejde mere kollektivt om opgaveløsningen kan finde det irriterende, at de kolleger, der ikke ønsker det udvidede samarbejde fortsat kan undlade det. En del lærere vil måske mene, at den dårlige stemning efter lockouten vender tilbage, hvis 31-9 modellen ændres mod en højere grad af tilstedeværelse. Senest redigeret :00 Side 5/5 Side 68

76 32 OPSAMLING PÅ FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED MEDARBEJDERE - GRUPPE I

77 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 5. februar Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - Gruppe I Gruppen bestod af 2 BH.klasseledere, 2 ansatte på specialskoler, 2 lærere fra almen skole. Fraværende 1 pæd. og 1 lærer. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? Meget dårlig understøttelse Meget god understøttelse xx xxx x Positive effekter Alle pegede på den positive effekt af, at der var tid til forberedelse. Alle pegede på, at fleksibiliteten gav et større overskud og dermed mulighed for at kvalificere undervisningen og arbejde med reformens mål og indholdselementer. Giver mulighed for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Hvorvidt det gavner indholdselementer er vanskeligt at sige det afhænger mere af indstillingen hos den enkelte medarbejder, læreren som person, lokaler, vilkår og vejret. Nemmere at samarbejde, da alle er til stede på skolen. Kollegaer med små børn har brug for fleksibiliteten. Negative effekter Alle pegede på planlægningsudfordringer i forhold til teamsamarbejde og mødeafholdelser. Nogle pegede ligeså på at opgavelisten for den enkelte ikke var klar nok og der ikke havde været dialog nok om den, hvilket gav for mange gråzone opgaver. individuelt behov for de enkelte ansatte. De 9 timer skal i højere grad beskrives og forventningsafstemmes. Personale, der forsøger at lægge de fleste af de 9 timer på skolen har svært ved at lave fælles forberedelse og at mødes med de ansatte, der foretrækker at afvikle de 9 timer andre steder end på skolen. Der kan være mange kompromiser, som er svært for nogle at forene med en faglig lærerstolthed. Kontakt: Niels Mønster Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 4 Side 69

78 Dato Dokumentnummer 5. februar Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Skemalægge tid til fællesforberedelse, møder etc. inden for den fastlagte fremmødetid. Opgaveoversigten mere præcist formuleret og klart defineret sæt spot på den. Hjælp og sparring fra ledelsen til prioriteringer og opfølgninger. Dialog med ledelse i forhold til følelse af utilstrækkelighed. 2. Hvordan oplever du som medarbejder, at 31-9 giver dig mulighed for forberedelse og samarbejde? Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder xxxxxx Hvad fungerer godt? Alle pegede på, at de 9 timers fleksibilitet gav en nødvendig ro, hvad kvalificerer forberedelsen. Pausen gav mulighed for at tænke mange pædagogiske tanker og ideer uden for skolens regi, hvor kassetænkning forhindrer kreativiteten. Forberedelsestiden er ikke skemalagt = mindre stress Undervisningstimer og opgavetimer står godt i forhold til hinanden Alle er tilstede det er muligt at mødes med andre. Fleksibiliteten giver god og varieret mulighed for forberedelse. Fleksibilitet giver mulighed for at planlægge, når de gode ideer kommer. Enkelte pegede på, at de 9 timers mulighed for individuel forberedelse var i direkte sammenhæng med sikring af kvaliteten af undervisningen og at mindre fleksibilitet ville give mindre kvalitet. Hvilke udfordringer oplever du? Det kan være svært at finde tid inden for 31-9, da der skal undervises mere. Kollegaer har svært ved at mødes, da uv-skemaer vanskeliggør dette. Skemaudfordringer Hvis hverken lederen eller medarbejderen kan definere mulighederne for medarbejdernes opgaver individuelt Manglende definitioner af både de 31 timer og de 9 timer fra ledelsen kan give nogle forskellige forventninger, uenigheder og positioner blandt kolleger. Tiden ud over undervisning og fastlagte møder bliver floffy Den grå sæk af ikke disponeret tid bruges til pludseligt opståede opgaver uden tidsangivelse skaber frustration Relationen til lederen har betydning, hvilket ikke altid føles retfærdigt. Divergens mellem teamopgaver og ledelsesopgaver ledelsen får ikke altid fordelt de opgaver der bliver ledige ved f.eks personaleafgang etc. Svært med tid nok handler om ambitionsniveau. Svært at finde sammen med folk med andre arbejdsbetingelser. Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Faste planlægningstimer / moduler Bedre planlægning og organisering skemateknisk Større lederstyring og fast struktur frem for at gøre samarbejdet relationsafhængigt. Både i forhold til leder samt blandt kolleger. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/4 Side 70

79 Dato Dokumentnummer 5. februar Nedsættelse af undervisningsbelastningen vil skabe bedre mulighed for fælles forberedelse og mødeafholdelse inden for Tid til bedre dialoger omkring, hvad samarbejdet skal indeholde, så forventninger er klare. Kvaliteten af undervisningen fastholdes med Hvordan vurderer du, at 31-9 giver mulighed for samarbejde mellem lærere og pædagoger Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder xxx xx x Hvad fungerer godt? Der er kommet større fokus på samarbejdet. Samarbejdet i klasserne fungerer godt. Hvilke udfordringer oplever du? Svært at finde tid til mødevirksomhed og fælles forberedelse Pædagogerne er presset på tid, ligesom lærerne er det (Skemateknisk svært) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Organisering skemalagte møder Være mere skarp på pædagogens rolle. Forventningsafstemning Hvad forventer lederen af pædagogerne? Mindre undervisning skaber større mulighed for samarbejde. 4. Hvilken betydning har de fysiske forhold på skolen (arbejdspladser, mødelokaler osv.) for din vurdering af, hvor meget du kan være til stede på skolen? Meget stor betydning xx xxxx Meget lille betydning Hvordan gør de fysiske forhold det vanskeligt for dig at arbejde på skolen? Svært med kun 1 arbejdsplads pr. 4 lærere Dårligt indeklima. For meget larm fra børn uden for. For få mødelokaler ved skole/hjem samtaler For mange arbejdspladser i samme rum. Mangler kultur vedr. tale eller ikke at tale. Hvordan understøtter de fysiske forhold dig i at arbejde på skolen? Ting man skal bruge er let tilgængelige Vi har stillearbejdspladser Fedt at have alle materialer mapper mv. på skolen og ikke hjemme Glæder mig til arbejdspladserne bliver færdige. Fleksibilitet i arbejdsrummene. Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Optimer færdiggørelsen Dannelse af kultur med stillezoner osv. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/4 Side 71

80 Dato Dokumentnummer 5. februar Individuelle hensyn og behov Fleksibiliteten vigtig. Nogle arbejder bedre hjemme. Det giver 31:9 mulighed for, så den enkelte lærer yder bedre 5. Hvilken effekt vurderer du, at 31-9 har haft på elevernes faglige udbytte på din skole (sæt kryds der hvor det passer bedst)? Meget negativ x xxxxx Meget positiv Hvordan har 31-9 understøttet elevernes faglige udbytte? 9 timers mulighed for individuel og koncentreret forberedelse om ugen sikrer for mig en god undervisning, så eleverne mødes af en velforberedt lærer= høj kvalitet i undervisningen. Mulighed for at planlægge, når man er frisk. Forberedelse bedre end ved f.eks Det samme som tidligere Når man selv er godt forberedt og positiv positivitet avler positivitet giver mulighed for at opretholde sin kreativitet. Kvaliteten af undervisningen er afhængig af den fleksible mulighed for forberedelse. Fleksibiliteten modvirker stress for børnefamilierne, som ellers ville være pressede og ikke kvalitativt til stede. Hvordan har 31-9 modvirket elevernes faglige udbytte? Den har ikke modvirket det faglige udbytte. Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Fint som det er giver mulighed for mere kreativ og spændende undervisning Skolen skal ikke nødvendigvis vare længere tid indholdet er vigtigt undervisningen varieret. 6. Hvis du var skoleleder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? Ved 31-9 har jeg mulighed for at holde på de unge og nyuddannede og børnefamilierne Jeg kan fastholde mine medarbejdere Sikrer, at medarbejderne har de vilkår, der skal til for at præstere god undervisning på skolen, hvilket kræver at jeg prioriterer og afstemmer mine forventninger med mine medarbejdere. Jeg skal huske at være opmærksom på, når medarbejdernes opgaver ændrer sig. Jeg skal være opmærksom på, om nogle har svært ved at disponere og prioritere tiden i forhold til opgaven. Jeg skal huske at følge op, evaluere og sikre tid til individuel efterbehandling for at sikre kvaliteten. Mine medarbejdere trives, når de får et tæt samarbejde og de har mulighed for at mødes. De 9 timer kan også bruges til teamsamarbejde ( men hvornår skal vi så rette og læse?) Fleksibilitet er vigtig for planlægningen og det produkt der videregives til andre. Jeg har tillid til, at du udfører dit arbejde optimalt og bruger de 9 timer fornuftigt Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/4 Side 72

81 32 OPSAMLING PÅ FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED MEDARBEJDERE - GRUPPE II

82 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 5. februar Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling og delvis mellemtrin. 1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? Meget dårlig understøttelse Meget god understøttelse X xx xxxx Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer? Muligheder for teamsamarbejde forbedret en smule modvirkes dog af flere undervisningstimer. Ikke meget forandring i forhold til tidligere Vigtigt med egentid Vigtigt med fleksibilitet Større tilstedeværelse bedre muligheder. Undervisningsbelastningen vanskeliggør samarbejdet. Skæve arbejdsbelastninger i løbet af året At vi har fået en ugentlig mødedag hvor vi kan mødes på kryds og tværs. Fleksibiliteten bevirker, at jeg får mulighed for at hjælpe andre f.eks. i forhold til u.u. At der har været tid (egen tid) til tanker / udvikling af ny undervisning. Luft til planlægning hvor man havde lyst til at planlægge denne. Mulighed for at forberede sig på selvvalgte tidspunkter. Hvordan har 31-9 modvirket jeres arbejde med reformens mål og indholdsbestemmelser? Der bliver brugt en del energi på timetælling energi, der bliver taget fra det væsentlige. Vi må ikke arbejde efter 17. Manglende klarhed over strukturen hvordan/hvad u.uv.det er vanskeligt at holde styr på de 9 timer Fastlåsthed rigidt. At der har været mange nye arbejdsformer på en gang sammen med reformen Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Niels Mønster Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 5 Side 73

83 Dato Dokumentnummer 5. februar At man har skullet vænne sig til tilstedværelsestid + rammer man ikke har været vant til før. Pædagogens helt nye rolle skal læres. Man skal passe på ikke at få for meget tilstedeværelsestid. Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Tænker ikke 31-9 influerer på implementering af folkeskolereformen, den er der jo uanset hvad. Få struktureret, hvordan man gør i stedet for at lade det være op til den enkelte at opfinde den dybe tallerken. Lektiehjælp/cafe. Få klarhed over u.uv At der lyttes til medarbejderne kræver dygtig leder. Ansvar og indflydelse At alt skal ikke implementeres på en gang. At u.uv kan planlægges få forskellige tider af dagen og ikke altid ligger sidst. Dialog leder/medarbejder. Definition af opgaver. Tillid til at medarbejderne løser deres job. At få en overenskomst frem for en lov vedr. arbejdstid. 2. Hvordan oplever du som medarbejder, at 31-9 giver dig mulighed for forberedelse og samarbejde? Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder xxxxx xx Hvad fungerer godt? Fastlagt teammøde Fleksibiliteten fastholdt kan være kreativ uden for Mulighed for at forberede sig hjemme og på selvvalgte tidspunkter. Egen forberedelse super godt. At jeg ved, der er sat tid af, som jeg selv kan råde over. Arbejdet har en tendens til at klumpe sig sammen De 9 timer giver fleksibilitet ift. til dette fx når der er forældresamtaler etc. At der i de 31 timer er fastlagt teammøde. Hultimer giver mulighed for tid til praktiske opgaver. At kunne forbered, når kræfterne er til det. At det er muligt også at arbejde i løbet af weekenden. Hvilke udfordringer oplever du? Vanskeligt at mødes. Vanskeligt med ro til forberedelse i mellemtimerne. Skemaplanlægningen, men om det er 31-9 eller den nye skolereform, som sætter sit præg mest ved jeg ikke. Skemateknisk er det svært at finde tid, hvor alle kan mødes. Nogle dage er bundet til at være længe på arbejdspladsen det kan ødelægge kreativiteten. At jeg ikke kan regne med, at de 9 timer kan bruges på forberedelse, da der kommer mange andre opgaver, der fordrer tilstedværelse f.eks. de kommunale netværksmøder. Forskellige skemaer vanskeliggør samarbejdet At jeg er nødt til at være opmærksom på, at jeg ikke hver uge bruger mere tid end de 9 timer. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/5 Side 74

84 Dato Dokumentnummer 5. februar Hvordan kunne det gøres bedre? Loft over undervisningstimerne sænkes Mere tid til møder teamsamarbejdet lagt ind i skemaet færre arbejdsopgaver lidt mindre undervisningstid. Indføre den gamle model før 1. maj 2014 Bedre skemalægning Lokale løsninger Skemalagte møder Plads til pædagogiske tanker 3. Hvordan vurderer du, at 31-9 giver mulighed for samarbejde mellem lærere og pædagoger Meget dårlige muligheder Meget gode muligheder xx xx xx x Hvad fungerer godt? Samarbejdet med pædagoger, hvor der er mulighed for fælles forberedelse. At lærer og pæd. har fastlagt mødetid inden for de 31 timer At vi har et fælles teammøde 1 gang ugentlig á 1 time. Giver god mulighed for at opdatere og lave aftaler. Sublim sparring af verdens bedste pædagog Fleksibilitet mulighed for at hjælpe hinande Diversiteten flere indfaldsvinkler Hvilke udfordringer oplever du? Pædagogerne arbejder, når lærerne er færdige med undervisning Skemaerne er spredt ud over mange timer svært at mødes uden at vikardække Diversitet men på den gode måde At pædagogerne skal vænne sig utroligt meget til skoletanken. Måden vi holder skole på det tager tid, som vi ikke har. Ringe mulighed for fælles forberedelse. Kollektiv rammesætning Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Planlægning Mere tid Lokale løsninger 4. Hvilken betydning har de fysiske forhold på skolen (arbejdspladser, mødelokaler osv.) for din vurdering af, hvor meget du kan være til stede på skolen? Meget stor betydning Meget lille betydning xx xxx x x Hvordan gør de fysiske forhold det vanskeligt for dig at arbejde på skolen? Arbejder ikke godt i gruppearbejdsrum. Det er meget udfordrende at forberede uv, når der ikke er et sted man kan sidde. Der mangler ro og plads. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/5 Side 75

85 Dato Dokumentnummer 5. februar At jeg ikke har mit eget sted med mine ting Flere mødelokaler Problem at forberede fag, der kræver faglokale. Faglokalerne bruges ofte hele tiden og om eftermiddagen af andre brugere (musik) Hvordan understøtter de fysiske forhold dig i at arbejde på skolen? På ingen måde. Har altid, også før lov 409 arbejdet på skolen + en smule derhjemme. At have en arbejdsplads på skolen Fint eget bord i kontor med 2 andre Intet pt. Det gør de ikke Gode udendørsarealer Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Det personlige arbejdssted Hyggeligt miljø Arbejdskultur Flere mødelokaler hvilerum Ordentlige afslapningsmøbler, hvor man kan side og læse etc. Rengøring Skabe til alle. Nogle fag kræver særlige rammer. 5. Hvilken effekt vurderer du, at 31-9 har haft på elevernes faglige udbytte på din skole (sæt kryds der hvor det passer bedst)? Meget negativ xxxxxx x Meget positiv Hvordan har 31-9 understøttet elevernes faglige udbytte? Ikke nogen ændringer Det eneste nye er lektiecafeen Svært at sige i forhold til hvad før/40t +++ At jeg som lærer kan være mere fleksibel. Dvs. afholde de nødvendige elevsamtaler, hjælpe til i u.uv og lektieværksted osv. Virkningen af 31-9 og reformen indhold kan der ikke skelnes mellem. Hvordan har 31-9 modvirket elevernes faglige udbytte? Den har ikke modvirket det faglige udbytte. Lektiehjælp foretaget af personale uden kendskab til undervisningens indhold elle uden faglige kvalifikationer. Det faglige udbytte er ikke blevet større. Jeg underviser mere og har mindre tid til forberedelse det har måske indvirkning på elevernes faglige udbytte. Trætte børn i indskolingen samt elever med faglige udfordringer U.uv. og lektiehjælp, har været dyre ord. Reformen har sat større tidspres på, da der er flere undervisningstimer ugentlig samt innklusion Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/5 Side 76

86 Dato Dokumentnummer 5. februar Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Fint som det er. Strukturer u.uv bedre Sikre tid til forberedelse Tænker ikke, at arbejdstiden og dens placering har indflydelse på det faglige udbytte 6. Hvis du var skoleleder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? Jeg ville rammesætte U.uv. helt tydeligt og sikre at der er den nødvendige samarbejdstid. At jeg kunne se nogle medarbejdere der er så presset af opgaver, at jeg ville være ked af, at de ikke havde den fleksibilitet, der ligger i er årsagen til, at personalet ikke er flygtet til andre kommuner eller privatskole eller har skiftet erhverv Jeg ville have tillid til at lærerene løser deres opgaver uden kontrol Jeg er glad for, at mine ansatte trives og at vi sammen arbejder for en bedre skole. Tillid og trivsel og derfor holder jeg fast i, at der skal være tid til egen forberedelse Jeg vil fastholde fleksibiliteten 31-9 gode rammer, som modvirker sygemeldinger og afgang fra faget 31-9 har været et værn mod de kæmpe forandringer som folkeskolereform, inklusion og lov 409 har været. Dejligt at være i en kommune, der har taget hånd om os som medarbejdere. Irriterende ikke at have en overenskomst men en lov Træt af at tænke tid og tale tid Træt af samfundets mistillid til lærerne. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 5/5 Side 77

87 32 OPSAMLING AT INTERVIEW MED TR

88 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 6. februar Opsamling af interview med TR Køge Rådhus Torvet Køge Tlf I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? (sæt kryds der hvor det passer bedst 1. Meget dårlig understøttel se 2. Dårlig understøttel se x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X 4. God understøttel se X X X X Kontakt: Grethe Kjær Jacobsen Tlf Mail buf@koege.dk 5. Meget god understøttels e a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer? X X Fleksibel tilrettelæggelse af opgaver. Det er muligt at spare tid op til større opgaver, som terminsprøver, Nationale test m.v.. Forældresamarbejdet bliver mere fleksibelt, idet samtalerne kan tages, når de opstår Det har givet ro for lærerne og udvist tillid. Det ligner det vi gjorde før, det er fælles for alle kommunens lærere. Rammer så vi kan få en hverdag til at hænge sammen arbejdsliv og privatliv understøtter ikke skolens arbejde med reformen det er en praktisk løsning i forhold til arbejdspladser. b) Hvordan har 31-9 modvirket jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer? Umiddelbart ingen. Skolens tilrettelæggelse af arbejdet er ikke god nok. Ubalance mellem opgaver og den afsatte tid. Ubalance mellem undervisningstimer og tid til forberedelse. Dette medfører udfordringer i forhold til teamsamarbejde. Lærer og pædagogsamarbejdet kan også udfordre i forhold til samarbejdstid, det samme gør sig gældende for udskolingen. Ulempen ved de 31 9 er at arbejdsbyrden bliver usynlig c) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Side 1 / 5 Side 78

89 Dato Dokumentnummer 6. februar Mere gennemtænkt skemalægning Mere gennemskuelighed i f.t. andre opgaver. Arbejdsvilkår må gere være ens vi gør det på en fælles måde i Køge Kommune. Det er alle skolens parter enige om. Det har været problematisk med ledernes modstand. Der må udarbejdes et notat om delt tjeneste Aftaler laves på den enkelte skole medarbejderne har tillid til at lederne vil drive en god skole for alle. 2. Hvordan oplever du som TR, at 31-9 giver medarbejderne mulighed for forberedelse og samarbejde (sæt kryds der hvor det passer bedst)? 1. Meget dårlig mulighed 2. Dårlig mulighed 3. Hverken god eller dårlig mulighed X X 4. God mulighed X X X X 5. Meget god mulighed X X X X a) Hvad fungerer godt? Fleksibiliteten giver tid til forberedelse og teamsamarbejdet. Forberedelsen kan puljes. Når den skemalagte teamtid ikke ligger sent på dagen Akutte ting tager ikke tid fra forberedelsen betyder ro betydningsfuldt at kunne møde forberedt. Rart at man selv kan vælge, hvor man løser opgaven fx kan teamsamarbejde foregå privat. Giver mulighed for forberedelse ikke samarbejde b) Hvilke udfordringer oplever du? De lærere som har meget undervisningstid har udfordringer med forberedelsen på den afsatte tid, samt at finde plads til teamsamarbejdet. Generelt kan teamarbejdet være en udfordring at få ind i planlægningen Manglende fælles forståelse af hvad der ligger i Der er for mange opgaver i de 31 timer, det betyder at de 9 timer anvendes til møder. Det er en udfordring at de 9 timer (eller dele af) ikke fast kan lægges på skolen. Der opstår for mange ikke planlagte møder c) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Fællesforståelse af hvad 31 9 indebærer Arbejdstiden laves i samarbejde mellem leder og medarbejder At der der talt om prioritering af opgaver Lighed er vigtigt Det fælles kommunale skolevæsen hvor vi ikke skal konkurrere på arbejdsopgaver At teamarbejdet fastlægges Sænke max undervisningstimetallet Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/5 Side 79

90 Dato Dokumentnummer 6. februar Hvordan vurderer du, at 31-9 giver mulighed for samarbejde mellem lærere og pædagoger (sæt kryds der hvor det passer bedst)? 1. Meget dårlig mulighed 2. Dårlig mulighed 3. Hverken god eller dårlig mulighed a) Hvad fungerer godt? Lærerne er meget fleksible, så det lykkes Teammøder er skemalagte Fast pæd. tilknyttet en årgang Samarbejdet har ikke noget med 31 9 at gøre Det er meget forskelligt hvordan det fungerer X X X X x 4. God mulighed x 5. Meget god mulighed X X x b) Hvilke udfordringer oplever du? Teammøder skal ikke lægges i SFO-tid At UU liger i SFO-tid De fleste steder fungerer det ikke Pædagogerne har en følelse af at blive kastet rundt med Fælles forberedelsestid er vanskeligt, da man ikke kan mødes. Når teammøder ikke er skemalagte At pædagogerne har al deres arbejdstid på skolen, hvilket begrænser samarbejdstiden rigtig meget c) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Skemalagte teammøder Pædagogerne har samarbejdstid Samarbejdstid i løbet af skoledagen, skal i højere grad medtænkes med eller uden Hvilken betydning har de fysiske forhold på skolen (arbejdspladser, mødelokaler osv.) for din vurdering af, hvor meget medarbejderne kan være til stede på skolen? (sæt kryds der hvor det passer bedst) 1. Meget stor betydning X X X x 2. Stor betydning X X X x 3. Nogen betydning x 4. Lille betydning 5. Ingen betydning a) Hvordan gør de fysiske forhold det vanskeligt for medarbejderne at arbejde på skolen? Indklima det er koldt, det trækker Hvis mødefaciliteter individuelle arbejdspladser og opbevaring ikke er velfungerende. Udfordringerne er for lidt plads til opbevaring, deling af individuelle arbejdspladser så man ikke kan gå til og fra, hvilket ikke er effektiv udnyttelse af tiden Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/5 Side 80

91 Dato Dokumentnummer 6. februar Støj, som en konsekvens af at mange sidder sammen - storrumskontorer Der skal laves fælles spilleregler i arbejdsrum Svært at fordybe sig b) Hvordan understøtter de fysiske forhold medarbejderne i at arbejde på skolen? Gode forhold understøtter at medarbejderne har lyst til at være på skolen Især yngre lærere vil gerne den fælles forberedelse Der skal være gode arbejdsforhold både i forhold til det individuelle og det fælles arbejde d.v.s teammødelokaler c) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Der udarbejdes spilleregler for arbejdslokalerne At alle skoler får gode forhold til både den fælles og den individuelle forberedelse At at der også etableres forberedelsessteder til pædagogerne At alle har egen arbejdsplads 5. Hvilken effekt vurderer du, at 31-9 har haft på elevernes faglige udbytte på din skole (sæt kryds der hvor det passer bedst)? 1. Meget negativ effekt 2. Negativ effekt 3. Hverken negativ eller positiv effekt X X x 4. Positiv effekt X X X X 5. Meget positiv effekt X X a) Hvordan har 31-9 understøttet elevernes faglige udbytte? Nogle mener der ikke er en sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte og 31 9 At der er mulighed for at lærerne møder forberedte til undervisningen Motiverede medarbejdere giver motiverede elever Mulighed for lærerfordybelse og evaluering b) Hvordan har 31-9 modvirket elevernes faglige udbytte? Det har det ikke Eleverne har haft en genkendelig skoledag Maxloftet er for højt 9 timer er blevet et max, som er blevet en praksis. Det er ikke en fælles aftale. Skal IT-vejlederen anvende samme timetal til individuel tid, som alle andre c) Hvordan kunne det gøres bedre? Hvilke forbedringsforslag har du? Opgaver skal fordeles på alle har andre opgaver og UVopgaverne fordeles. Nedsætte loftet for undervisning fx 800 timer Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/5 Side 81

92 Dato Dokumentnummer 6. februar Hvis du var skoleleder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? NB: Ledernes TR kan besvare spørgsmålet omvendt : Hvis du var medarbejder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? Som leder: Glade medarbejdere der trives. Det sker gennem oplevelsen af at kunne være fleksibel, arbejde ujævnt, samt tid til forberedelse Medarbejdertrivsel sker gennem større ansvar og indflydelse på eget arbejde Den anvendes til rekrutering af nye medarbejdere Frigør ledelsestid mindre administration. Skoleledelsen slipper for detailstyring af medarbejdere Det er mængden ag opgaver og ikke hvor de skal udføres der er betydningsfuldt Det skal give mening at være på skolen 31 9 giver ro i Køge i modsætning til andre steder Betyder meget for arbejdspladsens sociale kapital Målstyring, krav til måde at forberede sig på. Ansatte har mulighed for at være forberedet Vigtigt at vi er et skolevæsen i Køge og ikke i konkurrence med hinanden. Så lærerne føler sig forpligtede og engagerede og ikke har det ene øje på, om de har bedre forhold på naboskolen 31 9 er ikke vigtig fordi jeg vil gå hjem i 9 timer, menfordi den giver mig forberedelsestid., samt indflydelse på tilrettelæggelse. Medarbejder: Fokus på mængden af arbejdsopgaver og ikke hvor opgaverne udføres. Mængden af undervisning styrer indirekte tiden til forberedelse, planlægning m.v.. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 5/5 Side 82

93 32 NYHEDSBREV TEMADAG DOCX

94 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 Den 12. februar 2015 samles 12 skoleledere, 12 TR/AMU repræsentanter og repræsentanter fra BUF i Køge, til en Temadag hvor 31-9 modellen bliver evalueret, og muligheder for fremtidige løsninger bliver drøftet. Det overordnede spørgsmål for samtalerne er: Hvad er den bedste model for skolen, som bedst muligt sikrer virkeliggørelsen af folkeskolereformens mål og indholdselementer til god gavn for vore elever og medarbejdere? Deltagere samles til introduktion Evalueringen af 31-9 foråret 2015 er en del af den beslutning, som kommunalbestyrelsen har taget i foråret 2014 i forbindelse med vedtagelsen af Evalueringen består af denne temadag, samt fire gruppeinterview, som er afholdt forud for denne temadag. Gruppedeltagerne i de fire interview er: Skoleledere, tillidsrepræsentanter fra DLF, BUPL og Skolelederforeningen, samt to lærer/pædagog grupper, som er tilfældigt udvalgt. I løbet af dagen bliver de 4 fokusgruppeinterview præsenteret og med udgangspunkt i dem arbejder deltagerne i fire grupper med hver deres løsningstema. Henrik Laybourn: Jeg er måske langt væk, men har dog holdninger - og jeg glæder mig til at høre jeres Sagsforløb Søren Thorborg rammesætter dagens forløb Velkommen Børne- og Ungedirektør Henrik Laybourn byder velkommen og ser frem til en dag, hvor han kan lytte, få gode råd og dermed blive klædt på til at rådgive det politiske niveau til at træffe beslutninger, som er til gavn for folkeskolen. Skolechef Søren Thorborg byder også forsamlingen velkommen og præsenterer baggrunden for mødet - både nationalt og i Køge Kommune. Dagen bygger på det gode samarbejde, der er mellem BUF/Kreds 44/skolelederforeningen og samarbejdet i FMU m.v., og skolechefen redegør for sine forventninger til dagen: Det er ikke forventningen, at der opnås 100 % enighed, men 80 % eller 90 % vil også være godt. Der kan måske etableres flere forskellige scenarier for løsninger Det vigtigste resultat er at få klarhed over, hvad vi er enige og ikke enige om. Søren Thorborg pointerer, at han ser forskellighed og mangfoldighed som et gode og en styrke. Samtidig opfordrer han til udogmatisk og kreativ nytænkning, og henviser fx til nogle skoler i kommunen, som lokalt allerede har fundet løsninger i enighed. Lyserøde elefanter. Skolechefen fortsætter: I et arrangement som dette skal man være opmærksom på tilstedeværelsen af lyserøde elefanter. Elefanter, som alle tænker på, og som derfor lige så godt kan nævnes. Elefanterne er bl.a. Decentralisering - beslutninger og aftaler ude på skolerne kontra detaljerede centrale aftaler Konspirationsteorier: Skolelederne har aftalt det hele i forvejen Kreds 44 har aftalt en linje, som de ikke fraviger Det er selvfølgelig ikke tilfældet! I så fald ville det jo være spild af tid at deltage på en dag som i dag. Søren Thorborgs rammesætning bliver afsluttet med: Det kan være, at vi finder noget, som var gemt i forsamlingen, som ingen af deltagerne vidste, at vi tilsammen vidste. 1 Side 83

95 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 Deltagere: Toke Paludan Møller og Monica Nissen fra InterChange stod sammen med forvaltningens konsulenter for dagens proces. De deltagere, som skal generere indholdet i processerne, er repræsentanter fra de forskellige ledergrupper, tillidsrepræsentanter fra DLF og BUPL og en enkelt repræsentant fra AMR. Præsentation Det væsentlige er at møde i dag med åbent sind, store ører og en vilje til at se nuancerne. I 35 intense minutter sidder alle deltagerne i en cirkel, som giver mulighed for at høre og se hinanden i en åben og ligeværdig præsentation af navn, profession og tanker om eget bidrag til dagens proces. Præsentation Bidrag: Det er en vanskelig opgave, dette her jeg tror også, man skal følge sin mavefornemmelse. At lytte, være åben, tænke ud af boksen, bruge alle erfaringer i en fælles dialog var et gennemgående tema i et fælles ønske for alle om at skabe så god en skole som muligt for eleverne, for medarbejderne og for lederne. Der var en åbenhed omkring de forskellige kasketter og perspektiver, men også en vilje til at sætte kompromisets kunst i tale og punktere de lyserøde elefanter. Det er jo ikke nødvendigvis et dårligt resultat, fordi man ikke udelukkende får sin vilje. Camilla Kleding præsenterer pointer fra fokusgruppeinterview Pointer fra de fire gruppeinterview. Forvaltningens konsulenter fremlægger pointer fra gruppeinterviewene. Nøgleordene i interviewene er fleksibilitet og samarbejde. Medarbejderne har stor fokus på den individuelle fleksibilitet, forstået som muligheden for at beslutte hvor, hvornår og med hvem forberedelse af undervisning og møder skal foregå. De største udfordringer er manglende definition og beskrivelse af opgaver. Nogle oplever også, at skematekniske vanskeligheder kan begrænse mulighederne for samarbejde. Ledernes fokus ligger primært på den organisatoriske fleksibilitet - muligheden for at tilrettelægge arbejdet således, at samarbejdet mellem medarbejdere gør det muligt at opfylde skolereformens intentioner. Men lederne har også fokus på vigtigheden af at sikre, at medarbejderne har tilfredsstillende arbejdsvilkår det sikrer kvalitet i undervisningen og elever, der lærer bedst muligt. Der lyttes til pointer 2 Side 84

96 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 Præsentation af dagens arbejdsprocesser. Toke Paludan Møller præsenterer dagens arbejdsmåde. En proces i temagrupper med dialogen i centrum. I kommer til at arbejde, siger Toke Paludan Møller. Grupperne dannes Der arbejdes i de fire grupper Der arbejdes med post-it Gruppedannelser De fire fokusgruppeinterview har givet ideer til fire temaer eller scenarier, som grupperne skal arbejde med. Deltagerne fordeler sig frivilligt på et scenarie, som hver især rummer et afgørende løsningsfokus: skal fortsætte, men i en forbedret version 2. Tiden skal struktureres anderledes, fx 35-5 eller noget lignende 3. Et større lokalt råderum (ledelsesfokus). Der skal ikke tal på, men der gives frihed indenfor de givne rammer 4. En ny og bedre model. Vi vil innovere en helt ny og endnu bedre model Grupperne bliver dannet ud fra interesse - men ikke nødvendigvis personlig holdning, enighed eller profession. Dialogen er intens, og der bliver både lyttet, nikket, skrevet og debatteret. Det tager tid bare at arbejde os ind på, om vi har forstået det samme ved spørgsmålet. Vi skal skabe en ramme, som genererer løsninger. Det handler om tillid. Vi må arbejde hen mod et kompromis mellem to modsatrettede hensyn. Grupperne arbejder - et øjebliksbillede. En forbedret 31-9 model Der bliver talt ud fra en erkendelse af, at 31-9 ikke nødvendigvis er gennemført 'som beskrevet' eller forudset. Der er i praksis tale om 14 forskellige versioner af modellen. Diskussionens fokus er primært på modellens evne til at sikre en ordentlig håndtering af arbejdstid og planlægningsmæssige aspekter. Og en forbedring kunne bl.a. bestå i at implementere den som forudset. En anden model, fx 35-5 Gruppen taler også med udgangspunkt i den praktiske håndtering af arbejdstiden og de planlægningsmæssige aspekter. Man forsøger at forhandle sig frem til et brugbart kompromis mellem de to modsatrettede hensyn; den individuelle fleksibilitet kontra organisationens fleksibilitet, individuel forberedelse kontra fælles forberedelse mv. Et større lokalt råderum (ledelsesfokus) Gruppens diskussion kommer i høj grad til at handle om, hvorvidt medarbejderne kan have tillid til, at ledelsen disponerer på en måde, der sikrer rimelige vilkår for medarbejderne. Man er for så vidt enige i, at lokalt tilpassede løsninger vil være godt. Men der er ikke enighed om, i hvilket omfang der er behov for ydre rammesætning. En helt ny model/tilgang I denne gruppe kommer en del af drøftelsen også til at dreje sig om tillid til ledelsen. Man forsøger at tænke ud af boksen - men vil i højere grad skabe rammen for forskellige lokale løsninger, som kan generere noget nyt. I forhold til gruppe 3 tænkes der mere i lokalt forhandlede/aftalte løsninger evt. med tilbagefaldsordning. 3 Side 85

97 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 Ny inspiration til grupperne peer coaching. Instruktionen forgår med en stor tegning på gulvet, som deltagerne kan følge med på. Hensigten med peer coachingen er at skærpe dialogen og drage nytte af nye øjne og friske perspektiver på både temaet og gruppearbejdet. Julie Katlev instruerer i peer coaching Gruppernes medlemmer går på besøg i andre grupper og to fra gruppen - såkaldte tovholdere, bliver tilbage. Deres opgave er at lytte til de besøgende i gruppen, blive inspireret og få nye vinkler. Det er svært for tovholderen at tie stille under coachingen - en tovholder klarer det ved at sige: Jeg siger ikke noget, jeg tænker bare højt. Men generelt følger alle deltagerne nu den anviste proces og går aktivt ind i dialogen. Opsamling efter coaching - færdiggørelse af forslag Tilbage i grupperne arbejder deltagerne videre og gør klar til en fremlæggelse af forslaget i plenum. Gruppe 4 får coaching De var faktisk overraskede over alt det, vi havde lavet siger en tovholder i egen gruppe efter coachingen. Fremlæggelse af gruppearbejde: Fremlæggelserne forgår i et fælles forum. Efter hver gruppefremlæggelse bliver præsentationen evalueret med: Tommelfinger op, ned eller ligeud, som en umiddelbar tilkendegivelse. Tomler, der peger ned eller lige ud skal uddybe bekymringen med: Hvad skal der til, for at jeg kan acceptere forslaget. Nedenstående er væsentlige pointer fra de forskellige gruppers fremlæggelse. Der instrueres i tommelfingermetoden Fremlæggelse gruppe 1 Gruppe : 31-9 skal fortsætte, men i en forbedret version. Ledelsen skal påtage sig at fastlægge både de 31 og de 9 timerherunder alle former for teamsamarbejde. For at denne model kan fungere, skal teamsamarbejdet skemalægges, både fag-, årgangsteam og lærer/pædagogsamarbejdet. Det er ikke muligt at have fokus på alle formerne for teamsamarbejde på en gang. Det handler om prioritering i forhold til behov. For at minimere forberedelsen bliver det påpeget, at skoledagen ikke skal brækkes op i for mange fagbidder. Dels er der forskel på at forberede sig til to til tre fag til en dag - og så fem fag, dels kan man spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt for eleverne med de mange afbrydelser. Der skal gives rum for individuel forberedelsestid er ikke nødvendigvis en sikring af dette, men det kan give rum for det. Der bør indgås aftaler om varsling af ændringer ift. Den fastsatte tilstedeværelse. Gruppen overvejer også muligheden af at fordele undervisningen på flere dage og lave flere elevfrie dage i løbet af året, som kan bruges pædagogisk udvikling og samarbejde. Bekymring for denne model er især tvivlen om, hvorvidt 31-9 kan sikre og muliggøre en brugbar ramme for teamsamarbejdet. 4 Side 86

98 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 Fremlæggelse gruppe 2 Fremlæggelse gruppe 3 Gruppe 2: Tiden skal struktureres anderledes fx 35-5 eller noget lignende Gruppen har haft svært ved at opnå enighed, men har valgt at gå til opgaven som et politisk udvalg, der SKAL opnå konsensus er derfor et godt bud, hvis gruppen skal nå til enighed. Det bliver et kompromis mellem den individuelle og den organisatoriske fleksibilitet. Der skal laves en tydelig rammesætning af indholdet af de 35 timer gennem et kanon godt samarbejde mellem MED-udvalg og ledelse. Gruppen foreslår i lighed med gruppe 1, at der skal arbejdes med en generel forventningsafstemning om, hvad teamsamarbejde og fælles forberedelse egentlig er - og hvordan dette anvendes i Køge Kommune. Bekymringer omkring denne model er for nogle meget lig den forrige model om en fastlagt ramme bremser det lokale samarbejde og aftaler? Andre påpeger, at denne model fortsætter en traditionel og gammeldags måde at tænke på, hvor udvikling, individuel forberedelse og teamsamarbejde forstås i forskellige, separate kasser. Fokus på tal og ikke pædagogik. Der er dog flere, der tilkendegiver, at dette kunne være et kompromis, der er til at leve med: 35-5 kan spises af alle. Gruppe 3: Et større lokalt råderum (ledelsesfokus). Der skal ikke tal på, men der gives frihed indenfor de givne rammer. Gruppen pointerer at de har haft gode og frugtbare diskussioner, men ikke nødvendigvis har opnået enighed. Denne model betyder ikke nødvendigvis fuld tilstedeværelse, det skal aftales lokalt mellem leder og TR. Undervisningstimetallet udgør rammen, og der er jo mange andre rammer - både nationale, kommunale samt fra skolebestyrelsen, som bør kunne udgøre de nødvendige rammer for ledelsen: Vi vil ikke kasser vi vil mening i forhold til opgaven, der skal løses. Gruppen tænker, at det er forældet at opdele forberedelsestid op i fælles og individuel. Der skal gives den fornødne forberedelsestid for at sikre bedst mulig løsning af kerneopgaven. En lyserød elefant er: Er der den fornødne tillid til, at lederne kan håndtere dette, især når/hvis rammerne kommer under pres. Modellen skal sikre fleksibiliteten både individuelt og organisatorisk. En kattelem: Hvis aftalerne lokalt går i hårdknude, indsættes en tilbagefaldsregel eller en mediator. Bekymringer ved denne model refererer også til den gensidige tillid og fornemmelse af retfærdighed. For mig lyder dette som lov 409 der er ingen gensidig commitment. For megen forskel og deraf konkurrence mellem skolerne bekymrer også flere. Fremlæggelse Gruppe 4 Gruppe 4: En ny og bedre model. Vi vil innovere en helt ny og endnu bedre model En ny ramme skal basere sig på værdisætning. Der skal være lokalt råderum samt plads til smarte løsninger, og vi skal fastholde det særlige ved lærerjobbet. Gruppen vil sikre lærerne acceptable arbejdsbetingelser i løsningen af opgaverne og en balance mellem fælles og individuel forberedelse uafhængig af geografi. Der skal være overordnede kommunale rammer for max. undervisningstimetal, men decentrale ordninger i forhold til 5 Side 87

99 Nyhedsbrev TEMADAG EVALUERING AF 31-9 COMWELL Den 12. FEBRUAR 2015 teamsamarbejdets omfang og placering på den lokale skole - i et samarbejde mellem ledelse, LMU og TR. Også denne gruppe ønsker lokale aftaler i forhold til teamsamarbejde og forberedelse. Udgangspunktet her skal ikke være tal, det skal være de behov, løsningerne skal understøtte. Hvis nogle skoler ikke kan blive enige, skal der aftales en tilbagefaldsordning. Lyserød elefant: Det underliggende i hele processen er, om der er tillid til, at lederne kan magte opgaven at løfte en ramme uden tal? Bekymringer ved denne model er også tillidsspørgsmålet og den manglende fastsættelse at timetal: Man kan jo ikke undlade at tale om tal, tid og timer. Evaluering Fælles for alle grupper Ønsket om et lavere gennemsnitligt og maximalt undervisningstimetal. Det var ikke en del af denne dags dagsorden, men det vil være hensigtsmæssigt at overveje det. De fysiske rammer skal skabe mulighed for både individuelle arbejdspladser, samt gode møde faciliteter. En nødvendig forudsætning for indførelse af folkeskolereformen. Konklusion og næste skridt Søren Thorborg slutter dagen af med at takke alle deltagere for at have mødt op med en god vilje og indstilling til at samarbejde og lytte til hinanden. Han var på forhånd blevet advaret om, at dette nemt kunne ende op i et byrådslignende scenarie - delt op i en rød/blå blok. Sådan har han heldigvis slet ikke oplevet dagen. Nok har folk deres holdninger og tilhørsforhold, men dagen har budt på utrolig mange spændende nuancer, gråtoner og holdninger på tværs. Billedet er meget klarere nu, end det var for 8 timer siden og vi er nu langt tættere på et godt bud til et politisk forslag. Endelig berørte Søren T. spørgsmålet om tillid, og han opfordrer på den baggrund alle til at arbejde med at skabe tilliden og arbejde med at skabe grundlaget for tilliden. Vi er nået langt, men der skal stadig arbejdes på den front. Tusinde tak for jeres store vilje til lydhørhed. De næste skridt De næste skridt er, at forvaltningen på baggrund af dagen og den indsamlede dokumentation udarbejder et oplæg til drøftelse i FMU og til politisk behandling i Skoleudvalget, som skal have forelagt sagen den 4. marts Dokumentationen til den politiske sag består dels af dette nyhedsbrev, som udsendes til alle medarbejdere i skolevæsenet, men også af et dokument, som indeholder referaterne fra fokusgruppeinterviewene, det materiale, der er udarbejdet af grupperne i løbet af dagen og de noter, der er blevet taget undervejs. 6 Side 88

100 32 EVALUERING AF 31-9 MODELLEN

101 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 19. februar Evaluering af 31-9 modellen Køge Rådhus Torvet Køge Der er februar 2015 gennemført en evaluering af 31-9 modellen for lærernes arbejdstid i Køge Kommune jf. den proces, Skoleudvalget besluttede på sit møde den 5. november Der er således gennemført fire fokusgruppeinterview med henholdsvis medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere. Og efterfølgende har der været afholdt en temadag med deltagelse af organisationer, TRer, ledere og forvaltning. Tlf Kontakt: Søren Rothgardt Jørgensen Tlf Mail buf@koege.dk Fokusgruppeinterview Drøftelserne i fokusgrupperne tog udgangspunkt i 6 spørgsmål: 1. I hvilken grad har 31-9 understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? 2. Hvordan giver 31-9 medarbejderne mulighed for forberedelse og samarbejde? 3. Hvordan giver 31-9 mulighed for samarbejde mellem lærere og pædagoger? 4. Hvilken effekt har 31-9 haft på elevernes faglige udbytte på din skole? 5. Hvis du var skoleleder/medarbejder, hvad ville du mene, det var vigtigt at sige om 31-9? (medarbejderne blev bedt om at sætte sig i ledernes sted og omvendt) 6. Hvilken betydning har de fysiske forhold på skolen (arbejdspladser, mødelokaler osv.) for, hvor meget medarbejderne kan være til stede på skolen? Tilbagemeldingerne på de enkelte spørgsmål fremgår af de vedlagte opsamlinger på interviewene, men nogle og hovedpunkterne er: 31-9 har sikret lærerne fleksibilitet i disponering af arbejdstiden og tid til varetagelse af individuelle opgaver. Modellen har også haft en positiv betydning for lærernes engagement og har virket Side 1 / 4 Side 89

102 Dato Dokumentnummer 19. februar begrænsende på implementering af mange samtidige forandringer har - i sammenhæng med det højere undervisningstimetal - givet udfordringer i forhold til at finde plads til fælles aktiviteter; teammøder, fælles forberedelse, møder med ledelsen, pædagogerne mv., inden for de 31 timers tilstedeværelse. Og særligt skolelederne oplever at have brugt meget tid på detaljeret administration og skemalægning af tid. De fysiske rammer er afgørende for, i hvilket omfang medarbejdernes forskellige opgaver kan løses på skolen. Der skal være fokus på såvel individuelle faciliteter med mulighed for ro og fordybelse som på faciliteter til møder og fælles forberedelse. Evalueringen har vist, at der er en række indbyggede dilemmaer i 31-9 modellen. Det gælder i første række afvejningen mellem den personlige fleksibilitet og fleksibiliteten for organisationen/manglende ledelsesrum. Men det drejer sig også om modsatrettede interesser hos teammedlemmer, der henholdsvis ønsker at prioritere tid på skolen til fælles forberedelse mv. henholdsvis foretrækker at lægge en større del af arbejdstiden uden for skolen. Og medens lærerne på den ene side oplever, at 31-9 modellen giver et signal om tillid til, at lærerne selv kan disponere deres opgaveløsning, oplever lederne, at modellen tager udgangspunkt i en mistillid til, at de som ledere kan sikre lokale løsninger, der også tager behørigt hensyn til lærernes arbejdsvilkår. Temadagen Drøftelserne på temadagen viste, at bortset fra den overordnede ramme, 31-9 modellen har givet, er der så store forskelle i den lokale håndtering af arbejdstiden, at der reelt set er tale om 14 forskellige modeller. Og evalueringen afspejler derfor også ret forskellige oplevelser af hverdagen på de enkelte skoler. Ud over en opsamling på fokusgruppeinterviewene bestod temadagen i drøftelser med udgangspunkt i fire forskellige scenarier for en fremtidig håndtering af arbejdstiden, som grupper bestående af både medarbejder- og ledelsesrepræsentanter arbejdede med at beskrive som modeller. De fire scenarier var: i en forbedret version 2. En tilsvarende model, men med en anden fordeling - fx Et større lokalt råderum (frihed inden for givne rammer) 4. En helt ny model Ved beskrivelsen af modellerne skulle der bl.a. tages stilling, hvordan modellen gav de rette rammer for ledelse og overordnet planlægning samt understøttede individuel og fælles forberedelse, elevernes læring mv. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/4 Side 90

103 Dato Dokumentnummer 19. februar Processen mundede ud i en præsentation af fire modeller ledsaget af hovedpunkterne i de drøftelser, grupperne havde haft i forhold til fordele og ulemper ved modellerne. Forsamlingen havde undervejs mulighed for at kommenterer og tilkendegive, i hvilket omfang man fandt modellerne attraktive modellen i en forbedret version I forhold til 31-9 modellen pegede gruppen bl.a. på vigtigheden af at skemalægge teammøder og fælles forberedelse - herunder møder mellem lærere og pædagoger. Man var også enige om, at det er en fordel, hvis der planlægges med længere, sammenhængende forløb, så dagen ikke brydes op i mange forskellige aktiviteter, der hver især skal forberedes. Der var en erkendelse af, at det kan være en udfordring af passe alle aktiviteterne ind i 31 timers tilstedeværelse. I den forbindelse pegede gruppen bl.a. på et lavere undervisningstimetal som en del af løsningen. Ved præsentationen viste meningstilkendegivelserne, at medarbejderrepræsentanterne entydigt kunne bakke op om 31-9 modellen. En tilsvarende model, men med en anden fordeling - fx 35-5 Gruppen landede på en 35-5 fordeling af arbejdstiden. Gruppen så sin opgave som at finde kompromiset mellem de to modsatrettede hensyn på ene side at sikre den individuelle fleksibilitet og selvstændige disponering af arbejdstiden og på den anden side sikre de nødvendige rammer for fælles aktiviteter - såvel de planlagte som de løbende ad hoc aktiviteter. Gruppen pegede på vigtigheden af at fastholde et maksimalt undervisningstimetal. Der var kun en begrænset meningstilkendegivelse fra deltagerne ved præsentationen. Måske fordi modellen primært var udtryk for et pragmatisk kompromis og kun i begrænset omfang repræsenterede noget nyt. Et større lokalt råderum Gruppen der arbejde med en model med et større lokalt råderum havde særlig fokus på det forhold, der drejede sig ledelsesrummet mulighederne for lokale løsninger. Gruppens drøftelser kom derved også til i høj grad at handle om tilliden mellem medarbejdere og ledere i en situation, hvor ledernes disponeringer ikke i så høj grad som under 31-9 modellen er bundet af ovenfra givne rammer. Med en klar opdeling i medarbejdere og ledere var deltagerne ikke enige om, hvorvidt den nødvendige tid til opgaverne kunne sikres under disse vilkår. Der var dog også i denne gruppe enighed om at fastholde et maksimalt undervisningstimetal. Der blev også peget på fordelen af at opretholde et element af fleksibilitet for den enkelte medarbejder, og at fuld tilstedeværelse ikke nødvendigvis var ønskværdigt. Endelig havde denne gruppe drøftet de mulige konsekvenser af, at skolerne Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/4 Side 91

104 Dato Dokumentnummer 19. februar med meget forskellig håndtering af arbejdstiden kunne komme i en konkurrencesituation på vilkår for medarbejderne. Der var ikke noget klart bud på, om dette ville være ønskværdigt eller ej. I forhold til potentielle konflikter mellem ledere og medarbejdere havde gruppen drøftet muligheden af en mediatorfunktion, der kunne træde til og bistå skolen. Ved præsentationen viste meningstilkendegivelserne, at medarbejderrepræsentanterne ikke fandt denne model attraktiv. På ledersiden var vurderingen omvendt, at modellen gav gode muligheder for at finde de mest optimale, lokale løsninger. En helt ny model Den gruppe der arbejdede med en helt ny model fik lagt fokus på, hvordan der kunne skabes en kommunal ramme, der gav mulighed for lokale løsninger med udgangspunkt i lokale ønsker og forhold og den opgave, der skal løftes. Udgangspunktet var, at løsninger skulle findes i fællesskab mellem ledere og medarbejdere, og der - i tilfælde af, dette ikke var muligt - kunne være en tilbagefaldsordning, man så i stedet måtte følge. Intentionen var, at lokale, innovative løsninger på et flertal af skolerne ikke måtte hindres af, at et fåtal af skoler ikke kunne blive enige om dette. Selvom der i denne gruppe var større fokus på, at lokale løsninger findes i fællesskab, var der tilliden mellem medarbejdere og ledelse også her et emne. I det hele taget var der en del sammenfald med drøftelserne i gruppen, der arbejdede med et større lokalt råderum. Man havde også drøftet de mulige konsekvenser af, at der kunne udvikle sig meget forskellige forhold på de enkelte skoler. I forhold til undervisningstimetallet pegede denne gruppe entydigt på en sænkning af dette med henvisning dels til at skabe rum til fælles aktiviteter, men også mere generelt i forhold til at give organisationen 'luft' til at gennemføre de mange aktuelle forandringer. Der var kun enkelte meningstilkendegivelser fra deltagerne - men der var heller ikke som sådan et bud på en model, man kunne forholde sig til. Fra medarbejderside blev der dog udtrykt et generelt forbehold overfor lokalt fastlagte løsninger. Fysiske rammer Gruppernes konklusioner i forhold til de fysiske rammer afspejlede den enighed om vigtigheden heraf, der var kommet til udtryk i fokusgruppe interviewene. Der vedlægges som bilag et nyhedsbrev, udarbejdet som led i processen på temadagen. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/4 Side 92

105 32 BILAG 1-1 TIL FORHANDLINGSPROTOKOLLEN.PDF

106 Side 93

107 Side 94

108 Side 95

109 33. Disponering af 5 mio. kr. i engangsmidler til inklusion i 2015 Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget træffer beslutning om disponering af 5 mio. kr. i engangsmidler til brug på skole- og dagtilbudsområdet i Baggrund og vurdering På skoleområdet var der i 2014 et mindreforbrug på specialundervisning på ca. 5 mio. kr., der i princippet var til rådighed for styrkelse af inklusionspuljerne. I forbindelse med håndtering af et merforbrug på Børneudvalgets område (foranstaltninger for børn og unge) blev midlerne i 2014 dog overført hertil. Fra og med 2015 er de 5 mio. kr. disponeret som varige midler på skole- og SFO området, dagtilbud samt på PPRs budget. Men der er samtidig tilført skoleområdet et engangsbeløb på 5 mio. kr. - så at sige det beløb, området ikke fik i Beløbet findes på Skoleudvalgets budget, men er tænkt anvendt på tværs af skole- og dagtilbudsområdet. Da der er tale om et engangsbeløb, foreslår forvaltningen, at midlerne disponeres som en pulje, skoler og dagtilbud kan søge til brug for specifikke tiltag/projekter vedrørende inklusion i et bredt perspektiv. Det overordnede kriterium vil være, at tiltagene skal understøtte inklusionsindsatsen på den lange bane. Tiltagene kunne fx vedrøre udvikling af et inkluderende læringsmiljø - enten i form af konkrete projekter vedrørende indretning og inventar eller udarbejdelse af skitseforslag til en langsigtet udvikling af skolernes/institutionernes fysiske rammer. Der kunne også være tale om særlige kompetenceudviklingsprojekter eller konsulentbistand i form af rådgivning og sparring i undervisningssituationen/de pædagogiske aktiviteter. Tildeling af midler fra puljen vil tage en udgangspunkt i en ansøgning fra skolen/institutionen, der dels beskriver tiltaget dels redegør for de effekter, tiltaget forventes at have for inklusionsindsatsen. Forvaltningen foreslår, at op til 1 mio. kr. af den samlede pulje reserveres til brug på dagtilbudsområdet. Budget omplaceres til dagtilbudsområdet i det omfang, der gøres brug af puljen. Forvaltningen foreslår endvidere, at budgetoverførslen sker uden regulering af forældrebetalingen. Der fremlægges i givet fald sag om dette til behandling i Børneudvalget. I juni måned fremlægges sag for Skoleudvalget med beskrivelse af de tiltag, der er givet støtte til og en oversigt over det samlede tildelte støttebeløb. Der kan ved den lejlighed træffes beslutning om disponeringen af et eventuelt større restbeløb. Såfremt der ved 4. økonomiske redegørelse fortsat er midler til rådighed, udlægges disse i skolernes inklusionspuljer. Økonomi Såfremt der ønskes en budgetoverførsel til dagtilbuddene uden en regulering af forældrebetalingen, skal der fremlægges sag om dette til behandling i Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Kommunikation Forvaltningen udarbejder en pressemeddelelse. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Side 96

110 Beslutning Udvalget godkendte, at engangsbeløbet disponeres i en pulje, som dagtilbud og skoler kan søge midler fra til brug for specifikke tiltag / projekter, der understøtter inklusionsindsatsen. Skoler har mulighed for at ansøge om midler fra puljen til lærertimer, som et supplement, såfremt skolen har et særligt behov. Op til 1 mio. kr. af den samlede pulje reserveres til brug på dagtilbudsområdet. Side 97

111 34. Anmodning fra skolebestyrelsen på Lellinge og Vemmedrup skoler om tidlig overflytning af eleverne fra Lellinge Skole til Vemmedrupskolen Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender tidlig overflytning af eleverne fra Lellinge Skole til Vemmedrupskolen med henblik på at sikre en god brobygning frem mo skoleåret 2015/16. Baggrund og vurdering På vegne af et stort flertal blandt forældrene på Lellinge skole anmoder skolebestyrelsen for Lellinge skole og Vemmedrupskolen om, at alle elever fra Lellinge skole overflyttes til Vemmedrupskolen med virkning d. 18. maj Skolebestyrelsens forslag har været drøftet på møde med forældrene den 27. januar. Her har forældrene til 49 af skolens 54 elever tilsluttet sig forslaget. I samarbejde mellem ledelse og bestyrelse er der udarbejdet en plan for brobygningen samt principper for sammenlægning af Lellinge skole og Vemmedrupskolen. Ansøgning om overflytning af eleverne samt plan for brobygningen principper for sammenlægning vedlægges som bilag. Formålet med den tidliger overflytning er at understøtte en sammenlægningsproces, hvor udgangspunktet er, at begge skoler (herunder SFO/juniorklub) ligeværdigt smeltes sammen til en ny og fælles skole. Det er bestyrelsens målsætning, at "sammenlægningen af Lellinge skole på Vemmedrupskolen skal af elever, forældre og personale på begge skoler (herunder SFO/juniorklub) opleves som en kvalitativ pædagogisk proces, hvor dialog vægtes højt". I forbindelse med overflytningen flytter personalet med eleverne fra Lellinge Skole til Vemmedrupskolen og får således nyt tjenestested på Vemmedrupskolen. Eventuelle personalemæssige konsekvenser af sammenlægningen - i form af overtalligt personale - vil først får virkning fra og med 1. august 2015, da Lellinge Skoles budget ikke berøres og således står til rådighed for Vemmedrupskolen i perioden 18. maj juli. Forvaltningen bemærker, at de forældre der måtte ønske det har krav på, at undervisning af deres børn opretholdes på Lellinge Skole til og med udgangen af skoleåret 2014/15. Personale til denne opgave disponeres inden for det samlede budget. Det bemærkes endvidere, at den ret til befordring til og fra skole, elever fra Lellinge ville opnå ved den planlagte lukning af Lellinge Skole og overflytning til Vemmedrupskolen pr. 1. august 2015 ved en imødekommelse af denne ansøgning bør gælde allerede fra 18. maj. Skoleudvalget har tidligere godkendt en tilsvarende ordning for de elever, der blev overført fra Gørslev Skole til Skovboskolen i efteråret Det er forvaltningens vurdering, bestyrelse og ledelse med den planlagte proces omkring overflytning og brobygning har sikret et godt grundlag for en succesfuld sammenlægning. Forvaltningen anbefaler derfor, at Skoleudvalget imødekommer ansøgningen. Økonomi De to skolers budgetter berøres ikke at den tidlige overflytning af elever og personale. Eventuel opretholdelse af undervisning og fritidstilbud på Lellinge Skole for de forældre, der ikke ønsker overflytning håndteres inden for det samlede budget. De ekstra udgifter til befordring af eleverne i perioden 18. maj juni afholdes inden rammerne af det centrale budget til skolebefordring. Side 98

112 Bilag Bilag 1.pdf Bilag 2.docx anmodning om tidlig overflytning.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 99

113 34 BILAG 1.PDF

114 Brobygning For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den mulige brobygning og planlagte sammenlægning. Distribueret den 26. januar 2015 til elever samt den 27. januar 2015 til forældre. Indhold: Formålet med dette princip er at sikre, at overdragelsen af elever og personale fra Lellinge skole til Vemmedrupskolen kommer til at foregå som en sammenlægningsproces, hvor udgangspunktet er, at begge skoler (herunder SFO/juniorklub) ligeværdigt smeltes sammen til en ny, fælles skole. Herunder: Principprogram, SKB, uddrag Værdigrundlag den nye fælles skole Formålet med/ samarbejdet om Brobygningen Transport af elever fra Lellinge Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO Uddrag fra Principprogrammet Tydeliggøre rammer for klassedannelse. Danne rammer for at eleverne fra Lellinge Skole får en god og tryg opstart på Vemmedrupskolen. Sikre at værdier og velfunderet pædagogisk praksis på begge skoler og SFO/juniorklub belyses og drøftes med henblik på, at bevare og udvikle det bedste fra begge skoler. Skabe tryghed hos elever, personale og forældre omkring den kommende sammenlægning og derved foregribe at elever og/eller personale søger væk fra Lellinge Skole. Således fastholdes et undervisningsmiljø med god trivsel og høj faglighed på Lellinge Skole resten af indeværende skoleår. Sikre overlevering omkring det enkelte barn gennem dialog mellem relevant personale fra begge skoler samt barnets forældre. Side 100

115 Brobygning Formålet med brobygningen at alle elever lærer hinanden at kende, både ved at arbejde samt opleve sammen. at lærerne og pædagogerne, som arbejder med årgangene, kan observere hvordan børnene går i spænd med hinanden både socialt og fagligt. Det er en nødvendig viden forud klassedannelserne. Vi udnytter således også de flere voksen - ressourcer skolerne, samlet set, har i dette skoleår. at danne de nye klasser før sommerferien, så alle børn og forældre forud for ferien ved hvordan klassesammensætningerne bliver til næste skoleår. Vi ønsker, at brobygningsforløbet bliver et pædagogisk godt og givtigt forløb. Derfor opfordrer vi forældrene til at give feed back til lærerne og pædagogerne, omkring hvordan jeres børn har oplevet skoledagene. Eksempelvis ved at benytte Skoleintra, til at fortælle hvis børnene har haft en god oplevelse med en opgave eller i et samarbejde med nye elever. Hvis børnene har mødt udfordringer eller har haft en dårlig oplevelse, er det naturligvis også vigtigt, at lærerne/pædagogerne informeres. Samarbejdet om brobygningen I brobygningsforløbet vil der være fokus på både faglighed og opbygning af sociale relationer. Derfor udvælges der en faglærer for hver årgang, der bliver fag-formand i brobygningsperioden. Lærer/pædagog-teamet omkring de forskellige årgange planlægger undervisningen ud fra følgende: Der fastsættes faglige mål for undervisningen i alle fag. Når klasserne arbejder emneorienteret redegøres der for, hvordan de arbejder med de enkelte fag for årgangen. Der udarbejdes udførlige ugeplaner for årgangen, hvoraf det fremgår hvilke aktiviteter/opgaver årgangen arbejder med, gruppernes børnefordeling, hvilke lærere/ pædagoger børnene skal være sammen med, og hvor undervisningen foregår. Side 101

116 Brobygning Værdigrundlaget Vision: Visionen er at skabe en skole, hvor alle børn udvikler sig til aktive videbegærlige og livsduelige mennesker, som efter endt skolegang ser tilbage på en positiv og meningsfyldt skoletid, hvor de har opnået kompetencer og tillid til egne muligheder. Dette vil vi søge opnået ved: at være en folkeskole hvor der stilles høje krav og forventninger at kulturen er præget af et fælles mål, uforbeholden tillid, samarbejde og ansvarlighed at engagement, innovation og nysgerrighed præger hverdagen at vi er professionelle og kontinuerligt udvikler vores praksis at vi arbejder ambitiøst og målrettet at alle børns trivsel, virkelyst og udvikling er i fokus. Derfor skal alle niveauer af den nye fælles skoles arbejde med trivsel, udvikling og virkelyst. Værdigrundlaget skal altså ikke alene indtænkes i tilrettelæggelsen af undervisningen, men må forstås som en helhedsindsats i alle aspekter af skolens virke. Trivsel: Udvikling: Det betyder, at vi prioriterer: at tilbyde børnene faciliteter og aktiviteter, der udvikler trivsel, nysgerrighed og glæde. at medarbejderne ønsker at arbejde på skolen, fordi de kan bruge deres personlige og professionelle kompetencer, og fordi de føler sig inspirerede og værdsatte. Det betyder, at vi prioriterer: høj faglighed, ambitiøse og tydelige mål der løbende evalueres at lære børnene at tage ansvar for at indgå i og skabe gode relationer til andre mennesker. at vi har overskud og lyst til at eksperimentere. at pædagogikken tilpasses og udfordrer den enkelte elev. Side 102

117 Brobygning Værdigrundlaget Virkelyst: Det betyder, at vi prioriterer: faglig udvikling båret af innovation, glæde, nysgerrighed og engagement. at de fysiske rammer er befordrende for læring og trivsel. at børnene føler sig kompetente ved, at vi giver dem meningsfulde sammenhænge at agere i. Værdier kræver fokus og opmærksomhed for at bestå Vi ser derfor værdigrundlaget som et pejlemærke hvorfra skolens virke skal tage sit udspring. Værdigrundlaget må aldrig blive statisk og må til stadighed inddrages, debatteres samt fortolkes. Fagdage/Temauge Som en del af forberedelsen til selve brobygningen startende den 18. maj, og som følge af forældrenes ønske om en tidlig introduktion af elever fra Lellinge Skole til Vemmedrupskolen, er der planlagt fælles undervisningsdage i perioden fra den 16. marts april. På fagdagene arbejder årgang med fælles emner. Disse dage vil de gængse klasser fra begge skoler være at betragte som opløst, og der inddeles i stedet på hold på tværs af den kendte klasseinddeling. Fagdage: 25. marts: Dansk/historie 15. april: Håndværk og Design/Billedkunst 17. april: Forældre-/ kæledyrsdag 22. april: Matematik/Natur/teknik 24. april: Musik 29. april: Sprog Der er planlagt seks fagdage, hvor hele skoledagen er på Vemmedrup. Desuden er der planlagt en fælles temauge i uge 12. Temauge inden brobygningen: Uge 12: Trivsel, bevægelse og Musik Temauger under brobygningen: Uge 24: Sæt Skolen i Bevæglese Side 103

118 Brobygning Fagdage/Temauger Et trygt og positivt læringsmiljø Faglighed og trivsel er tæt forbundne, og lærerne skal derfor have fokus på, at eleverne ikke blot er til stede i skolen, men tillige også oplever et trygt miljø med tydelige læringsmål. Om disse faktorer kan opfyldes, er der basis for en rigtig god læring. Mange elever lærer bedre ved gruppearbejde samt selvstændige opgaver/ udfordringer, end ved undervisning baseret på fra-læreren/tavlen-tilklassen. Mange elever har tillige glæde af at undervisningen er varieret og projektorienteret, idet de oplever en større grad af aktiv deltagelse. I de sidste 6 uger af skoleåret vil undervisningen tage udgangspunkt i den samlede elevgruppe på hvert klassetrin. Lærerne og pædagogerne omkring den enkelte årgang planlægger undervisningen, så den udfordringsmæssigt passer til den samlede elevgruppe. Det vil sige, at årgangene (på forskellig vis) kommer til at arbejde i forskellige grupper med både fagopdelt undervisning og med emneorienteret undervisning. Kalenderoverblik Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag FRedag / / / / / / /5 Infomøde begge skoler Temauge Temauge Temauge Temauge Temauge Fagdag Fagdag Fagdag Fagdag Forældre- /dyrdag Fagdag Brobygning, dvs tidlig overflytning af elever fra Lellinge til Vemmedrup, gældende for resten af skoleåret Side 104

119 Brobygning Skolebus I forbindelse med de fælles skoledage fra den 16. marts til den 29. april samt ved brobygningen fra den 18. maj og resten af året, afhentes eleverne med bus ved Lellinge Skole kl 7.35 om morgenen. Afgang Bussen kører retur fra Vemmedrup når eleverne har fri og med seneste afgang kl Bussen er til rådighed for alle Lellingeelever, der skal til og fra Vemmedrup. Som elev kan man eksempelvis få fri fra skole kl 13.30, gå på SFO og derefter tage seneste bus retur kl Kriterier for Klassedannelser Til brug for en saglig og begrundet klassedeling har lærerne og pædagogerne glæde af fagdagene og temaugerne til at gøre observervationer af børnene i de nye relationer og konstellationer. Denne viden skal bruges til at danne basis for en rigtig god og begrundet klassedeling, som skal være gældende fra sammenlægningen af de to skoler med virkning fra det kommende skoleår - altså fra august Klassedelingen foretages altså ud fra flere kriterier. Den faktuelle Der vil være en fordeling ud fra det faktuelle antal af elever samt, såvidt det er muligt, en ligelig fordeling af drenge og piger. Arbejdsrelationen Der tages i fordelingen hensyn til, at børnene skal indgå i to typer af relationer: en (sam)arbejdsrelation samt en legerelation. Det er ikke givet, at de børn som leger godt sammen også arbejder godt sammen. Derfor kan en klassedannelse ikke alene baseres på gode venskaber og legerelationer, men bør tillige vurderes ud fra hvilke børn, der kan opnå en god (sam)arbejdsrelation. Tillige skal der tages højde for, hvorledes klassen som helhed kan sammensættes ud fra et læringsperspektiv. Der skal altså på samme tid ses på det enkelte barns muligheder for trivsel, udvikling og virkelyst såvel som hele klassens mulighed for samme. Der skal derfor være mulighed for at børnene kan være en del af de trygge fællesskaber og venskaber og arbejdsrealtioner de allerede fungerer godt i, såvel som nye relationer og konstellatoner skal spire, plejes og vokse. Forældreinput Vi er meget interesserede i også at høre børnenes/ forældrenes oplevelse af hvor de nye relationer/ konstellationer har været rigtig givtige for den enkelte elev. Derfor modtager vi gerne, i perioden fra den juni, information herom. Fordelingen Den 12. juni vil de faggrupper, der kender og har oplevet/arbejdet sammen med børnene forestå klassedelingen ud fra de ovenover beskrevne kriterier. Som grundlag for den bedst mulige klassedannelse har vi brugt UVM s anbefalinger. Ligeledes har vi hentet inspiration i en klassedannelsesanalyse-/ Evalueringsrapport foretaget af Rambøll Side 105

120 Brobygning SFO I perioden fra den 16. marts, hvor der er den første fælles temauge og frem til den 18. maj vil der, med undtagelse af morgen-sfo en være SFO-tilbud for Lellingeelever på Vemmedrupskolen. Dette betyder, at man som elev på Lellinge Skole kan møde om morgenen i SFO en i Lellinge inden skolen starter. Kl er der arrangeret fælles transport med skolebus for alle elever. Med virkning fra den 18. maj skal de elever fra Lellinge, der benytter morgen-sfo møde på Vemmedrupskolens SFO. Når eleverne har fri fra skole er det kun Vemmedrupskolens SFO, der har åbent. Pædagogerne understøtter og observerer børnenes relationer Det pædagogiske personale fra begge SFO er har i perioden naturligvis også fokus på hvorledes de kan understøtte og udvikle børnenes relationer. Derved vil der også i børnenes frie tid gøres betragtninger, der kan bidrage til den gode og begrundede klassedeling. De elever der har planlagt at gøre brug af SFO en om eftermiddagen, skal altså blive på Vemmedrupskolen, og kan tage bussen retur til Lellinge ved afgangene kl 13.45, eller Forældre henter selv efter kl Der er ikke afgange fra skolen senere end kl 15.15, hvorfor børn der skal være på SFO en frem til lukketid skal afhentes i Vemmedrup. Alle elever - forældre og personale fortjener en god start på næste skoleår Side 106

121 34 BILAG 2.DOCX

122 Princip for Sammenlægning af Lellinge skole og Vemmedrupskolen Målgruppe/ berørte områder Lellinge skole, herunder Lellinge SFO. Elever, forældre og personale på Lellinge Skole. Vemmedrupskolen, herunder SFO og juniorklub. Elever, forældre og personale på Vemmedrupskolen. Formål Formålet med dette princip er at sikre, at overdragelsen af elever og personale fra Lellinge skole til Vemmedrupskolen kommer til at foregå som en sammenlægningsproces, hvor udgangspunktet er, at begge skoler (herunder SFO/juniorklub) ligeværdigt smeltes sammen til en ny og fælles skole. Sammenlægningen af Lellinge skole på Vemmedrupskolen skal af elever, forældre og personale på begge skoler (herunder SFO/juniorklub) opleves som en kvalitativ pædagogisk proces, hvor dialog vægtes højt. Princip indhold Sikre at værdier og velfunderet pædagogisk praksis på begge skoler og SFO/juniorklub belyses og drøftes med henblik på, at det bedste fra begge skoler er med til at danne udgangspunkt for en fælles skole. Danne rammer for at eleverne fra Lellinge skole får en god og tryg opstart på Vemmedrupskolen. Sikre overlevering omkring det enkelte barn gennem dialog mellem relevant personale fra begge skoler og barnets forældre. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. Skabe tryghed hos elever, personale og forældre omkring den kommende sammenlægning og derved foregribe at elever og/eller personale søger væk fra Lellinge skole før planlagt tidspunkt. Således fastholdes et undervisningsmiljø med god trivsel og høj faglighed på Lellinge skole resten af indeværende skoleår. Princippet udmøntes i hverdagen på følgende måde: Dannelsen af en fælles skole: Det pædagogiske personale fra begge skoler (herunder SFO og juniorklub), Ledelsen og Bestyrelsen videreudvikler sammen det fælles værdigrundlag, som skal skabe rammerne for den fælles skole på Vemmedrupskolen. Ledelsen udarbejder Handleplan for værdiprocessen i forbindelse med sammenlægningen af Lellinge skole på Vemmedrupskolen samt det videre forløb som fælles skole. Rammer for en god og tryg opstart: Ledelsen udarbejder i samarbejde med det pædagogiske personale (lærere og pædagoger) en plan for brobygning og opstart på Vemmedrupskolen. Planen angiver både tid og indhold over forløbet for sammenlægning af Lellinge Skole på Vemmedrupskolen og er fastlagt ud fra pædagogiske vurderinger over, hvordan elevernes behov bedst imødekommes. I brobygningsforløbet i henholdsvis skole og SFO/juniorklub Side 107

123 arrangeres forskellige undervisning/aktiviteter, som involverer elever, forældre og personale. Erfaring fra tidligere brobygningsforløb inddrages og allerede integrerede aktiviteter i SFO/juniorklub fastholdes. I brobygningsforløbet i skolen vægtes det højt, at elever fra samme klassetrin fra begge skoler betragtes som et samlet årgangshold. For at understøtte brobygningsforløbet kan aktiviteter i SFO/juniorklub anvendes. Det vægtes højt, at alle elever får mulighed for at deltage i de understøttende SFO/juniorklub-arrangementer. I det omfang det er muligt og har meningsfuld betydning, forsøges det, at kendte lærere omkring eleverne bevarer tilknytning til det kommende lærerteam på årgangen. Løbende information til forældre om forløbet vægtes højt. Ledelse og personale giver i samarbejde med forældrene information til eleverne om brobygningens tidspunkter og indhold. Det vægtes højt at informationen er tilpasset eleverne og gives umiddelbart op til igangsættelse af forløbet. Overlevering omkring det enkelte barn: Skolerne arrangerer overleveringsmøder, hvor det pædagogiske personale videregiver relevante informationer om den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer og eventuelle udfordringer. Inddragelse af vejledere og forældre vægtes højt i forhold til elever med særlige behov. Organiseringen af overleveringsmøderne koordineres med plan for brobygning og opstart med henblik på at sikre, at overleveringen sker på rette tidspunkt. Rammer for klassedannelse: På de årgange, hvor sammenlægning medfører etablering af en ny klasse på årgangen, vil ledelsen i samarbejde med personalet danne nye klasser på årgangen ud fra følgende kriterier: o Klasser dannes ud fra pædagogiske og sociale overvejelser fra kendte lærere og pædagoger omkring eleverne. Herunder inddrages: overvejelser over, hvordan undervisningsmæssige behov for børn med faglige og/eller sociale udfordringer bedst imødekommes. overvejelser fra brobygningsforløbet i henholdsvis skole og SFO/juniorklub. o Pige/dreng fordelingen skal balancere bedst muligt. o Klasserne skal sammensættes så de rummer en mangfoldighed af interesser. Elever og forældre informeres om metode, overvejelser og resultat af klassedannelse. Tryghed ved den kommende sammenlægning: Dialog mellem ledelse, forældre og det pædagogiske personale vedrørende både muligheder og udfordringer i hverdagen i det indeværende skoleår på Lellinge skole vægtes højt. Situationen på Lellinge skole følges løbende af ledelse og skolebestyrelse, og uhensigtsmæssige forandringer vil medføre Side 108

124 overvejelser om eventuelle ændringer i Plan for brobygning og opstart på Vemmedrupskolen. Ansvar Versionsnummer Skolens leder har det overordnede ansvar for princippets gennemførelse. 001a Vedtaget Vedtaget på SKB-møde d Evaluering Processerne omkring sammenlægningen af Lellinge skole og Vemmedrupskolen samt dannelsen af en fælles skole opfølges af skolebestyrelsen ved hvert skolebestyrelsesmøde i indeværende skoleår. Side 109

125 34 ANMODNING OM TIDLIG OVERFLYTNING.DOCX

126 Anmodning om tidlig overflytning til Vemmedrupskolen Vemmedrup d. 5/ Vedr. anmodning om tidlig overflytning til Vemmedrupskolen. På vegne af den samlede forældregruppe på Lellinge skole anmoder skolebestyrelsen for Lellinge skole og Vemmedrupskolen hermed om, at elever og personale fra Lellinge skole (herunder SFO) overflyttes til Vemmedrupskolen med virkning d. 18. maj Forældrene til skolens elever har på infomøde 27. januar 2015 tilkendegivet deres holdning til brobygningsplanen med start 18. maj Tilkendegivelserne for skolens nuværende 54 elever er som følgende: Forældre til 49 elever tilslutter sig brobygningsplan samt anmodning om tidlig overflytning. Forældre til 3 elever tilslutter sig ikke brobygningsplan samt anmodning om tidlig overflytning. (Årsager: skoleskift til privatskole pr. 1. august / ønske om skoleskift til kommunalt specialtilbud / udfordringer i forhold til transport.) Forældrene til de resterende 2 elever har skolebestyrelsen pga. særlige omstændigheder ikke haft mulighed for at være i dialog med. Ud over infomødet på Lellinge skole blev der samme dag afholdt infomøde på Vemmedrupskolen for forældre i de berørte klasser. På infomødet blev samme brobygningsplan fremlagt til information, og planen blev også hos de modtagende klasser overvejende godt modtaget. For yderligere information om skolernes sammenlægning og brobygningsplan henvises til vedhæftede dokumenter: 1. Plan for brobygning, udarbejdet af skolernes ledelse. 2. Princip for sammenlægning af Lellinge skole og Vemmedrupskolen, udarbejdet af skolebestyrelsen. Hvis I har uddybende spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte undertegnede. Vi beder venligst om en kvittering for modtagelse af denne henvendelse samt en tilkendegivelse af, hvornår vi kan forvente en tilbagemelding. Med venlig hilsen Mette Misser Skolebestyrelsesformand Tlf.nr.: LELLINGE SKOLE OG VEMMEDRUPSKOLEN 1 Side 110

127 35. Udflytning af Ellebækskolen til Gørslev Skoles bygninger Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med projektet omkring en udflytning af Ellebækskolen til Gørslev Skole - alternativt et projekt, der tilvejebringer en del af faciliteterne ved udbygning på skolens nuværende placering. Baggrund og vurdering Siden udvalgets behandlig af en eventuel udflytning af Ellebækskolen til Gørslev Skole bygninger på mødet den 7. januar 2015, er der gennemført en mere detaljeret vurdering af behovet for ombygning og tilpasning af bygningerne - og en prissætning heraf, ligesom en række andre praktiske aspekter er blevet belyst og vurderet. Projektet tager dels udgangspunkt i et ønske fra Ellebækskolens og Børne- og Ungeforvaltningens side om at samle aktiviteterne på Gymnasievej under ét tag og samtidig få adgang til faglokaler og øvrige faciliteter, de nuværende bygninger ikke rummer eller giver mulighed for. Desuden kan en udflytning løse problematikken omkring etablering af arbejdspladser til medarbejderne der er ikke plads inden for skolens nuværende rammer. Tilvejebringelse af de ønskede faciliteter kan i en vis udstrækning også løses ved en udbygning af Ellebækskolens ejendom på Gymnasievej 22. Dette forudsætter nybygning af ca. 300 m2 og inddragelse af en del af nabomatriklen, Køge Kommune også ejer. Det samlede resultat af vurderingen af muligheder og omkostninger fremgår af det vedlagte notat. Det er såvel skolens som forvaltningens vurdering, at en udflytning til Gørslev Skole i højere grad end tilbygning på Gymnasievej giver mulighed for at indfri den overordnede målsætning om, at de nye rammer skal give bedre forudsætninger for at løse den undervisnings- og udviklingsmæssige kerneopgave i forhold til eleverne. Såfremt der træffes beslutning herom, er det målet at gennemføre udflytningen, så skoleåret 2015/16 kan starte i de nye bygninger - eller snarest herefter. I tilfælde af at det besluttes ikke at imødekomme Ellebækskolens behov for adgang til faglokaler og øvrige undervisningsfaciliteter med dette projekt, vil det af hensyn til etablering af lærerarbejdspladser under alle omstændigheder være nødvendigt at se på en udbygning af bygningerne på Gymnasievej. Økonomi Det samlede investeringsbehov vurderes at andrage ca. 4,5 mio. kr. Dette gælder uanset, om der vælges en udflytning til Gørslev Skole eller en alternativ løsning med tilbygning af yderligere kvadratmetre på Gymnasievej 22, hvor den ene af skolens to afdelinger i dag ligger. Den sidste løsning tilfører dog kun en del af de faciliteter, der kan tilvejebringes ved en udflytning til Gørslev Skole. Der er ikke afsat særskilt økonomi til projektet hverken under Skoleudvalget eller under Ejendoms- og Driftsudvalget. Projektets gennemførelse inden for de eksisterende økonomiske rammer forudsætter derfor, at det vurderes realistisk at tilvejebringe finansieringen ved indtægter fra salg eller udlejning af de bygninger/grundarealer, der i givet fald ikke skal anvendes. Ejendomsdriften forventes derimod uændret, da omkostningerne på Gymnasievej og på Gørslev Skole ligger på samme niveau. Sagen fremlægges parallelt på Ejendoms- og Driftsudvalgets møde den 4. marts 2015 som orienteringssag med henblik på en indledende drøftelse af økonomien i projektet. Side 111

128 Bilag Notat om Ellebækskolens placering Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Udvalget godkendte, at forvaltningen arbejder videre med begge projekter: Udflytning af Ellebækskolen til Gørslev Skole og tilvejebringelse af faciliteter ved udbygning ved Ellebækskolens nuværende placering. Sagen genoptages på mødet i april. Side 112

129 35 NOTAT OM ELLEBÆKSKOLENS PLACERING

130 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 10. februar Notat om Ellebækskolens placering Dette notat er udarbejdet af Børne- og Ungeforvaltningen i samarbejde med Ellebækskolens leder og Ejendomscenteret i Teknik- og Miljøforvaltningen. Notatet vedrører en udflytning af Ellebækskolen fra skolens nuværende bygninger på henholdsvis Gymnasievej 8 og 22 til Gørslev Skoles bygninger i Gørslev. Skolens afdeling på Hastrupskolen berøres i første omgang ikke. Den samlede opgave omfatter såvel indretning af bygninger/lokaler på Gørslev Skole som en række afledte opgaver vedr. logistik (elevbefordring mv.), fraflytning af bygningerne på Gymnasievej, håndtering af forandringerne for elever og personale mv. Baggrund Projektet tager dels udgangspunkt i et ønske fra Ellebækskolens og Børneog Ungeforvaltningens side om at samle aktiviteterne på Gymnasievej under ét tag og samtidig få adgang til faglokaler og øvrige faciliteter, de nuværende bygninger ikke rummer eller giver mulighed for. Desuden kan en udflytning løse problematikken omkring etablering af arbejdspladser til medarbejderne der er ikke plads inden for skolens nuværende rammer. Endelig vil en fortsat anvendelse af Gørslev Skoles bygninger til skolebrug muliggøre fortsættelse af forskellige fritids- og foreningsaktiviteter uden for skoletiden. Målet med en flytning af Ellebækskolen Flytningen skal resultere i, at: a) De nye rammer giver bedre forudsætninger for at løse den undervisnings og udviklingsmæssige kerneopgave i forhold til eleverne. b) Udfordringerne vedr. personalearbejdspladser, mødefaciliteter etc. løses tilfredsstillende. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Niels Mønster Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 4 Side 113

131 Dato Dokumentnummer 10. februar c) At der driftsøkonomisk kan opnås en løsning, der ikke er dyrere end den driftsudgift, der ville opstå ved ombygning af nuværende lokaliteter til imødekommelse af faglokaler og personalefaciliteter. d) At ændringen ikke medfører væsentlig utilfredshed hos elever, medarbejdere, forældre og andre direkte berørte interessenter. Det er målet at gennemføre udflytningen, så skoleåret 2015/16 kan starte i de nye bygninger. Øvrige problematikker Udflytningen har en række direkte berørte interessenter i form af elever og medarbejdere samt forældre. Men også andre medarbejdere i kommunen fx PPR - der har deres gang på skolen vil være berørt både af de nye rammer og af den nye placering. Andre forvaltninger særligt TMF og ETK/Ejendomme/Drift har interesser i, hvordan opgaven løses. De lokale beboere har også interesser i form at muligheden for faciliteter til forenings- og fritidsaktiviteter samt bedre muligheder for opretholdelse af dagtilbuddet. Det er afgørende for projektets succes, at der opnås bred opbakning fra alle/de fleste af interessenternes side, og det vil være vigtigt at sikre relevant inddragelse på de rette tidspunkter i processen. Ellebækskolen / Gørslev Skole Ved en udflytning skal lokaliteterne på Gørslev skole tilpasses elevklientellet på Ellebækskolen, så skolen bliver i stand til at løfte den undervisnings- og udviklingsmæssige kerneopgave, der er i forhold til eleverne. Ellebækskolens leder har i samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag om indretning af Gørslev Skole, så lokalerne kan rumme de undervisningsfaciliteter, der er nødvendige, har de nødvendige tekniske sanitære forhold, har de nødvendige tekniske installationer i forhold til elevgruppen og sikrer plads til personalearbejdspladser, administration og kontorfaciliteter til f.eks. PPR. Skolen vil fortsat kunne indgå som lokalitet for lokalsamfundets foreningsliv etc. En tilpasset indretning og opfriskning af lokalerne vil beløbe sig til 4.5 mill. kr. Der kan peges på en finansiering af ombygningssummen ved salg af den ene lærerbolig samt et antal grunde, der kan udstykkes på det grønne areal, der tidligere har fungeret som sportsplads til Gørslev Skole, da Ellebækskolen ikke har behov for så stort et areal til idræt. Et frasalg af et areal til byggegrunde på m2. Samtidig kan peges på frasalg eller udlejning af nuværende skolebygninger på Gymnasievej 8 og 22. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/4 Side 114

132 Dato Dokumentnummer 10. februar Dette kræver dog en ændring i lokalplanen, da området er udlagt til offentligt formål. En lokalplanændring tager normalt ca. et år. Ellebækskolen / Ellebækskolen Over for ønsket om at flytte Ellebækskolens virksomhed til lokaliteterne på Gørslev Skole står mulighed for at ombygge / udbygge faciliteterne på Gymnasievej 22, så der bliver de nødvendige arealer til faglokaler, personalearbejdspladser etc.. En tilpasning af arealer til faglokaler, faciliteter og personalearbejdspladser kræver en tilbygning på ca. 300 m2. Den anslåede pris for dette beløber sig også til 4.5 mill. kr. Dette beløb indeholder ikke en eventuel udgift afledt af, at en tilbygning til Gymnasievej 22 medfører, at byggeriet kommer til at ligge på nabomatriklen, som også er Køge Kommunes ejendom. Der er ikke taget stilling til, om det medfører en udmatrikulering eller hvordan denne problematik kan håndteres. Ellebækskolen /Gørslev Skole eller udbygning af Ellebækskolen Det samlede regnestykke peger dog på, at Gørslev løsningen foretrækkes, dels fordi lokaliteterne kan udvikles bedre og dels fordi den samlede økonomi, hvor også indregnes salg af grunde og bygninger giver et samlet større provenu ved Gørslev løsningen end ved Ellebækløsningen. Driftsomkostninger Ejendomsservice oplyser, at driftsomkostningerne på Gørslev Skole og på Gymnasievej 8 og 22 er på samme niveau, så en udflytning vil ikke betyde flere ejendomsdriftsudgifter end på nuværende tidspunkt. Logistik Elevbefordring med Ditobusser Ved en udflytning af Ellebækskolen til Gørslev vil befordringen af eleverne ændre sig i forhold til i dag. Hvis befordringen skal holdes inden for den nuværende ramme med den bemanding og det materiel, der er til rådighed i dag vil det være nødvendigt at ændre Ellebækskolens elevers mødetid til kl , da Ditobusser ellers ikke vil have buskapacitet nok. Det vil i et vist omfang være muligt at Ditobusser kan medtage ansatte, hvis det skulle vise sig at være hensigtsmæssigt evt. mod betaling til Køge Kommune. Alternativt vil det være nødvendigt at kunne starte ruterne til Holmebækskolen, Herfølge Skole og Skovboskolen tidligere, så elever der skal til disse destinationer kan sættes af kl Dette for at have materiel nok til at køre Ellebækskolens børn, så de kan være i Gørslev kl Hvis ikke en af modellerne bruges vil det medføre, at Ditobusser skal investere i yderligere to busser, hvilket vil øge udgiften for Køge Kommune. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/4 Side 115

133 Dato Dokumentnummer 10. februar Elevbefordring med offentlig transport Børne- og Ungeforvaltningen har forespurgt Teknik- og Miljøforvaltningen om mulighederne for at få lavet ekstra afgange fra Køge med forbindelse til Gørslev Skole og er blevet oplyst, at dette vil koste i omegnen af kr. at få en ekstra afgang fra Køge, som ankommer til Gørslev kl Yderligere ekstra afgange er ikke prissat, da det måske er muligt at kombinere nogle af afgangene med offentlig transport til Skovboskolen. Ekskursioner / udflugter Den meget lave frekvens af offentlig transport med forbindelse til Gørslev Skole betyder, at skolen ikke har mulighed for at tage på ekskursioner og udflugter, så eleverne på den måde kommer tæt på dagligdagen i samfundet og det bliver vanskeliggjort at lave hverdags / dagligdagspædagogik på en måde, der træner eleverne i livsduelighed. Dette kan kompenseres ved at Ellebækskolen budgetteres med indkøb / leasing og drift af 2 minibusser.( kr. årligt (erfaring fra Slimminge)leasing og almindelige driftsugifter samt et beløb pr. elev til udflugter). Forældresamarbejde Med en placering på Gørslev Skole er der ikke lige så nem adgang til skolen med offentlige transportmidler som på Gymnasievej. Det betyder, at forældresamtaler og individuelle kontakter må planlægges med de offentlige transportmidlers køreplan som et vilkår. Ved fælles forældrearrangementer - ca. 4 gange årligt kan der om nødvendigt arrangeres fællestransport f.eks. fra Køge Station. Takstfinansiering Ellebækskolens drift, er uanset beliggenhed takstfinansieret. Det betyder at prisen for undervisning og for fritid pr. elev udregnes efter principper, som er beskrevet i rammeaftale, som er indgået mellem kommunerne ved nedlæggelse af amter og kommunesammenlægning. Udgifterne pr. plads vil stige uanset hvilken løsning, der vælges, idet ejendomsværdien og grundværdien er en del af beregningsmodellen. Ellebækskolen benyttes primært af Køge Kommune, men der sælges årligt flere pladser til andre kommuner. En forøgelse af taksterne vil derfor i Køge Kommune betyde en ekstra udgift til specialundervisning. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/4 Side 116

134 36. Forslag om etablering af EUD10-tilbud på Campus Køge under 10. klasse Campus Køge fælleskommunalt projekt med Greve og Stevns kommuner Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå aftale med Stevns og Greve Kommuner om et fælles EUD10 tilbud på Campus Køge (under 10. klasse Campus Køge). Baggrund og vurdering Med erhvervsskolereformen af juni 2014 forpligtes kommunerne til at oprette et nyt, erhvervsrettet 10. klassetilbud, EUD10, der skal implementeres med virkning fra 1. august Baggrunden er den vedtagne målsætning om at få flere unge til at vælge og gennemføre erhvervsuddannelse samt det nye adgangskrav, der betyder, at elever med <02 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven ikke kan optages på erhvervsskolernes grundforløb. EUD10 skal rettes mod elever, som ikke opfylder adgangskravet og er motiverede for erhvervsuddannelse eller uafklarede med hensyn til deres uddannelsesvalg. Eleverne i målgruppen har ikke retskrav på en EUD10 plads, men kommunerne skal ifølge lovgivningen tilstræbe, at det udbudte antal pladser svarer til antallet af elever i målgruppen. Nærværende forslag om et fælles EUD10 tilbud med forankring i 10. klasse Campus Køge er blevet til på baggrund af en grundig afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige organiseringsmuligheder. Opgaven har været lagt i hænderne på en arbejdsgruppe, bestående af 10. klasseledere, erhvervsskoleledere og forvaltningskonsulenter fra de fire Køge Bugt kommuner samt en projektgruppe med forankring i Børne- og Ungeforvaltningen i Køge Kommune. Både arbejdsgruppe og projektgruppe har refereret til styregruppen for UUV Køge Bugt. Solrød Kommune har deltaget i processen, men har i sidste ende ønsket at stå uden for det fælles projekt. Hovedargumenterne for at etablere et fælles EUD10 tilbud på Campus Køge er følgende: 1. EUD10 er et introduktions- og afklaringsforløb til erhvervsuddannelse. På Campus Køge vil eleverne fra start blive en fysisk del af det uddannelsesmiljø, de skal introduceres til. Det vil øge mulighederne for succesfuld brobygning. 2. EUD10 stiller langt større krav om direkte samarbejde og koordination med erhvervsskolerne end den traditionelle 10. klasse. Den fysiske nærhed til erhvervsskolerne vil gøre samarbejdet lettere og mere naturligt for ledere og lærere. 3. Hvis flere Køge Bugt kommuner går sammen om ét EUD10 tilbud, vil det lette koordinerings- og samarbejdsopgaven væsentligt for erhvervsskolerne. 4. De faglige indholdskrav til EUD10 er store i form af 20 ugers brobygning og erhvervsrettede valgfag, der introducerer til alle 4 hovedområder på erhvervsskolerne. Et fælles EUD10 vil med sit større volumen gøre det muligt at skabe et pædagogisk alsidigt tilbud, der lever op til lovkravene. 5. De unge, som kommer til at gå på EUD10, vil typisk være en bogligt svag elevgruppe, nogle med mange skolenederlag og negative forventninger i bagagen. Ved at etablere et fælles EUD10 tilbud med større volumen vil man kunne ansætte lærere, der er særligt gode til at undervise praktisk orienteret og gå til eleverne på en måde, så de genvinder troen på sig selv og får lyst til uddannelse. 6. Forankringen i det nyligt etablerede 10. klasse Campus Køge anbefales frem for en forankring i en erhvervsskole, dels ud fra styrings- og koordineringshensyn, dels fordi der ligger en risiko, for at forankringen i én erhvervsskole vil give et Side 117

135 snævrere fagudbud. En nærmere beskrivelse af tilbuddet fremgår af det vedlagte notat: Beslutningsgrundag for oprettelse af et fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge. EUD10 tilbuddet etableres som pilotprojekt i skoleåret 2015/16. Tilbuddet evalueres i februar 2016 med henblik på eventuelle justeringer af pædagogisk, organisatorisk og budgetmæssig art. Der indgås en samarbejdsoverenskomst mellem de deltagende kommuner. Økonomi Køge Kommunes udgifter til EUD10 tilbuddet i 2015 og 2016 forudses afholdt inden for den eksisterende ramme til 10. klasse. Staten kompenserer i 2015 og 2016 kommunerne for den forventede øgede aktivitet (flere elever) i 10. klasse. Kompensationen bortfalder efter 2016 med henvisning til en forventning om, at folkeskolereformen ret hurtigt har hævet elevernes faglige niveau så meget, at der er færre i målgruppen til EUD10. Det er forvaltningens vurdering, at den forventede stigning i elevtallet i 2015 og 2016 kan holdes inden for det eksisterende budget under den forudsætning, at det statslige tilskud (DUT midlerne) tilføres skoleområdet. Køge Kommune er som værtskommune ikke tiltænkt hverken at tjene på eller have ekstraudgifter forbundet med etablering af det fælleskommunale tilbud. Da der er usikkerhed om det endelige elev- og klassetal, har styrgruppen derfor peget på en model, hvor de deltagende kommuner bidrager til etableringsudgifterne et basisbudget - og herudover betaler en pris pr. elev. Det er forvaltningens vurdering, at denne model sikrer Køge Kommune mod at stå med udgifter til etablering af et tilbud, der måtte vise sig ikke at være elevmæssig dækning for. En detaljeret beskrivelse af økonomien fremgår af det vedlagte notat. Kommunikation Såfremt der træffes beslutning om at indgå aftale om etablering af EUD10 på Campus Køge, tages der initiativ til udarbejdelse af fælles pressemeddelese i samarbejde med de øvrige deltagende kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutionerne på Campus Køge. Bilag Oprettelse af fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge - Beslutningsgrundlag Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 118

136 36 OPRETTELSE AF FÆLLESKOMMUNALT EUD10 TILBUD PÅ CAMPUS KØGE - BESLUTNINGSGRUNDLAG

137 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen 23. februar Oprettelse af fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge - Beslutningsgrundlag Køge Rådhus Torvet Køge Dette notat danner grundlag for, at tre kommuner i Køge Bugt området kan træffe beslutning om deres deltagelse i et fælles EUD10 tilbud med geografisk og organisatorisk forankring på 10. klasse Campus Køge. Beslutningsgrundlaget indeholder 1. Baggrund: Hvorfor oprette et fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge? 2. Lovgivningens krav til EUD10 s indhold og organisering. 3. EUD10 elevprofil, pædagogisk profil og lærerkompetencer. 4. Krav til dimensionering. 5. Forslag til kriterier for optagelse. 6. Forslag til økonomisk model for fælleskommunal EUD Forslag om pilotprojekt i 2015/16 og evaluering i foråret Baggrund hvorfor oprette et fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge? Med erhvervsskolereformen af juni 2014 forpligtes kommunerne til at oprette et nyt, erhvervsrettet 10. klassetilbud, EUD10, der skal implementeres med virkning fra 1. august Baggrunden er den vedtagne målsætning om at få flere unge til at vælge og gennemføre erhvervsuddannelse samt det nye adgangskrav, der betyder, at elever med <02 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven ikke kan optages på erhvervsskolernes grundforløb. Erhvervsskolereformen 25 % af en ungdomsårgang skal vælge og gennemføre erhvervsuddannelse i 2020 Adgangskrav til erhvervsskolerne på 02 eller derover i dansk og matematik EUD10 skal rettes mod elever, som ikke opfylder adgangskravet og er motiverede for erhvervsuddannelse eller uafklarede mht. deres uddannelsesvalg. Eleverne i målgruppen har ikke retskrav på en EUD10 plads, men kommunerne skal ifølge lovgivningen tilstræbe, at det udbudte antal pladser svarer til antallet af elever i målgruppen. Tlf Kontakt: Søren Rothgardt Jørgensen Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 9 Side 119

138 Dato Dokumentnummer 23. februar Kommunerne kan gå sammen om at oprette EUD10, lige som man kan vælge at forankre EUD10 i eksisterende 10. klasse tilbud, i ungdomsskolen eller på en erhvervsskole. Nærværende forslag om et fælles EUD10 tilbud med forankring i 10. klasse Campus Køge er blevet til på baggrund af en grundig afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige organiseringsmuligheder. Opgaven har været lagt i hænderne på en arbejdsgruppe, bestående af 10. klasseledere, erhvervsskoleledere og forvaltningskonsulenter fra de fire Køge Bugt kommuner samt en projektgruppe med forankring i Børne- og Ungeforvaltningen Køge Kommune. Både arbejdsgruppe og projektgruppe har refereret til styregruppen for UUV Køge Bugt. Solrød Kommune har deltaget i processen men ønsker at stå uden for det fælles projekt. Hovedargumenterne for at etablere et fælles EUD10 tilbud på Campus Køge er følgende: 1. EUD10 er et introduktions- og afklaringsforløb til erhvervsuddannelse. På Campus Køge vil eleverne fra start blive en fysisk del af det uddannelsesmiljø, de skal introduceres til. Det vil øge mulighederne for succesfuld brobygning. 2. EUD10 stiller langt større krav om direkte samarbejde og koordination med erhvervsskolerne end den traditionelle 10. klasse. Den fysiske nærhed til erhvervsskolerne vil gøre samarbejdet lettere og mere naturligt for ledere og lærere. 3. Hvis flere Køge Bugt kommuner går sammen om ét EUD10 tilbud, vil det lette koordinerings- og samarbejdsopgaven væsentligt for erhvervsskolerne. 4. De faglige indholdskrav til EUD10 er store i form af 20 ugers brobygning og erhvervsrettede valgfag, der introducerer til alle 4 hovedområder på erhvervsskolerne. Et fælles EUD10 vil med sit større volumen gøre det muligt at skabe et pædagogisk alsidigt tilbud, der lever op til lovkravene. 5. De unge, som kommer til at gå på EUD10, vil typisk være en bogligt svag elevgruppe, nogle med mange skolenederlag og negative forventninger i bagagen. Ved at etablere et fælles EUD10 tilbud med større volumen vil man kunne ansætte lærere, der er særligt gode til at undervise praktisk orienteret og gå til eleverne på en måde, så de genvinder troen på sig selv og får lyst til uddannelse. 6. Forankringen i det nyligt etablerede 10. klasse Campus Køge anbefales frem for en forankring i en erhvervsskole, dels ud fra styrings- og koordineringshensyn, dels fordi der ligger en risiko, for at forankringen i én erhvervsskole vil give et snævrere fagudbud. Lovgivningens krav til EUD10 s indhold og organisering EUD10 er et helårsforløb med 840 årlige undervisningstimer (40 uger). Formålet med EUD10 er at opkvalificere eleverne fagligt og personligt og at introducere dem ved praktisk læring til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Side 2/9 Side 120

139 Dato Dokumentnummer 23. februar Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Dette formål betyder, at EUD10 skal organiseres med en væsentlig højere grad af erhvervsrettet undervisning end et almindeligt 10. klasseår. Undervisningen er fordelt således: 20 uger (420 timer) Obligatoriske 10. klassefag: Dansk, matematik, engelsk, selvvalgt opgave. Finansieres kommunalt. 6 uger (126 timer) Obligatorisk brobygning til erhvervsrettede ungdomsuddannelser, fx EUC, SOSU, Handelsskole, Slagteriskole. Finansieres af statsligt taxameter. 14 uger (294 timer) Valgfri del med erhvervsrettede valgfag, der introducerer til erhvervsuddannelserne. Minimum 6 uger skal foregå i samarbejde med erhvervsskolerne. Finansieres kommunalt. De konkrete fag i den valgfri del skal følge 10. klassebekendtgørelsen. Det betyder, at valgfagene skal dække erhvervsskolernes hovedområder og kan ligge inden for den af ministeriet fastsatte fagrække: Naturfag Metal/motorværksted Byggeværksted Teknologiværksted Serviceværksted Produktudvikling og formgivning Iværksætter Sundhed og sociale forhold Teknologi og kommunikation Madværksted Jordbrug 10. klassebekendtgørelsen åbner også mulighed for andre valgfag og for ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv. Side 3/9 Side 121

140 Dato Dokumentnummer 23. februar EUD10 elevprofil, pædagogisk profil og lærerkompetencer I den tværkommunale EUD10 arbejdsgruppe har man tegnet en elevprofil af de kommende EUD10 elever EUD10 elevprofil Har kloge hænder, dvs. evner og motivation inden for håndværk, teknik, handel og service, omsorg, natur, fødevarer osv. Kan have personlige eller sociale udfordringer Er motiveret for praktisk og anvendelsesorienteret undervisning Er motiveret for erhvervsuddannelse eller uafklaret Har fået <02 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven eller er erklæret ikke uddannelsesparat. med grundlag i den lovkrævede målgruppe og erfaringerne fra Solrød Kommunes forsøg med EUD10 i dette skoleår. Elevprofilen viser, at der på EUD10 vil være mange elever med faglige og personlige udfordringer, som det er vanskeligt at undervise med traditionelle boglige metoder. Pædagogik, metoder og lærerkompetencer skal derfor være af en særlig karakter, hvis EUD10 skal opfylde målet om at gøre eleverne personligt og fagligt klar til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Undervisningen skal være praksisnær, anvendelsesorienteret og erhvervsrettet. Den skal i lige høj grad være rettet mod at give eleverne faglig og personlig tro på sig selv. Derfor anbefaler arbejdsgruppen også, at lærerne på EUD10, foruden en praksisnær, erhvervsrettet profil, har stærke relationskompetencer og lysten til at arbejde med en svag elevgruppe, der for manges vedkommende skal bruge EUD10 året til at opbygge en tro på sig selv og lære den disciplin og vedholdenhed det kræver at nå sine mål og gennemføre en uddannelse. To-lærerordning, når eleverne er på erhvervsskole Af samme grund anbefaler EUD10 arbejdsgruppen, at elevernes kendte lærere fra 10. klasse følger med, når de unge er i brobygning eller har valgfag på erhvervsskolerne. Erfaringerne fra Solrød Kommunes forsøg med EUD10 viser, at elevgruppen har svært ved at modtage undervisning og holde disciplin på erhvervsskolen, når de ikke har en kendt lærer med. Erhvervsskolelærerne giver på deres side udtryk for usikkerhed overfor opgaven med at undervise EUD10 eleverne alene. Denne anbefaling følges op i den økonomiske model på s. 5-8, som opererer med en 75% lærerdækning fra 10. klasse i de uger, hvor eleverne er på erhvervsskole. Krav til dimensionering EUD10 skal dimensioneres, så antallet af pladser passer med antallet af unge i den primære målgruppe. Eleverne i målgruppen har dog ikke retskrav på en EUD10 plads. Ved seneste afgangsprøve fra 9. klasse fik ca. 160 elever i Køge Bugt området under 02 i dansk og matematik. Det vil ikke være alle disse elever, der er i EUD10 målgruppen, da de langt fra alle vil være Side 4/9 Side 122

141 Dato Dokumentnummer 23. februar interesserede i erhvervsuddannelse. Endvidere forudses det, at muligheden for optagelsesprøve til erhvervsskolerne og opkvalificerende sommerskole vil reducere elevtallet på EUD10. I den foreslåede økonomimodel dimensioneres EUD10 Campus Køge med 48 elever, hvoraf kun en del vil være nettotilgang i forhold til nuværende 10. klassedimensionering i de deltagende kommuner. Forslag til kriterier for optagelse For det tilfælde, at der er flere ansøgere end pladser, kræver loven, at kommunerne beslutter en række objektive kriterier, som EUD10-skolerne kan bruge til at sortere i ansøgerne. Med udgangspunkt i lovkravet og arbejdsgruppens elevprofil foreslås følgende visitationskriterier, som både kan bruges af 10. klasse Campus Køge og som guidelines for UUVvejledningen af kommende elever og deres forældre. Kriterierne behøver ikke være opfyldt alle sammen: Eleven er motiveret for praktisk læring, erhvervsuddannelse og har kloge hænder, dvs. evner inden for praktiske fag, handel, håndværk m.v. jf. elevprofilen. Motivationen dokumenteres fx ved praktikophold, udtalelser fra praktikskole eller vejleder. Eleven er uafklaret mht. om han eller hun er motiveret for en erhvervsuddannelse og vil gerne finde ud af det via EUD10 s brobygnings- og valgfagsmuligheder Eleven kan have udfordringer mht. faglig og personlig selvtillid, fremmøde etc., men er ikke en specialskoleelev Eleven har <02 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven (stopkriterium) Der tilstræbes ligelig kønsfordeling på EUD10 (stop-kriterium) Såfremt det mod forventning viser sig, at antallet af ansøgere til EUD10 Campus Køge overskrider antallet af pladser, vil det være nødvendigt at foretage en kvotering af pladserne mellem de deltagende kommuner, baseret på elevtal. Forslag til økonomisk model for fælleskommunal EUD10 Den økonomiske model for et fælleskommunalt EUD10 tilbud på Campus Køge tager udgangspunkt i lovens krav til indhold og organisering samt EUD10 arbejdsgruppens anbefalinger om pædagogisk profil og tolærerordning. Økonomien er opstillet med følgende forudsætninger: 30% model Den andel af undervisningstiden, eleverne tilbringer på erhvervsuddannelserne kan udgøre enten 30 eller 50%. Baseret på arbejdsgruppens anbefaling er beregningen baseret på 30%. En 50% model vil være dyrere, da den forventede afregning til erhvervsuddannelserne pr. uge er højere en den ugentlige omkostning i 10. klasse. Side 5/9 Side 123

142 Dato Dokumentnummer 23. februar Klassestørrelse På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger tages udgangspunkt i en klassestørrelse på maksimalt 20 elever mod maksimalt 28 elever i de almindelige 10. klasser. Da en betragtelig del af økonomien er baseret på timetildelingen pr. klasse, fordyrer dette den gennemsnitlige elevpris. Elev- og klassetal (dimensionering) Der er i denne beregning taget udgangspunkt i et elevtal på 48 fordelt i 3 klasser. Det giver en faktisk klassekvotient på 16 elever. En lavere klassekvotient øger elevprisen, medmindre det bliver så lavt, at der kun dannes 2 klasser. Hertil kommer, at et generelt lavere antal elever påvirker ekevprisen, da omkostningen til bl.a. administration og ledelse samt ejendomsudgifter skal fordeles på færre elever. Da det er første år, tilbuddet udbydes, er der en vis usikkerhed omkring elevtallet. Timetildeling Timetildelingen pr. uge er den samme som i de almindelige 10. klasser, hvad angår såvel omfanget af den fagdelte undervisning som den elevtalsafhængige timetildeling til brug for bl.a. holddeling og to-lærertimer. Herudover tildeles EUD10 klasserne en yderligere timetildeling i de 12 uger, eleverne er på erhvervsuddannelserne. Det sker på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling af, at eleverne i et vist omfang har mulighed for at have deres 10. klasse lærere med i disse uger. Den aktuelle beregnede pris tager udgangspunkt i en 75% dækning i disse uger i forhold til det almindelige timetal for den fagdelte undervisning. En alternativ, lavere dækning på 50% reducerer elevprisen med ca kr. Tildelinger til undervisningsmidler mv. Tildelingen følger tildelingen til de almindelige 10. klasser. Adm. og ledelse 10. klasse Campus Køge tillægges yderligere ¼ årsværk hvad angår såvel ledelse som administration med henblik på at løfte den forøgede opgave herunder den betydelige opgave forbundet med koordination og samarbejde med erhvervsuddannelserne. Vedr. inklusion EUD10 får en særlig inklusionstildeling på pr. elev 1. Den samlede tildeling vil i praksis skulle målrettes et mindre antal elever, men på den lange bane forventes resursetrækket på tværs af de enkelte kommuners elevgrupper at udjævne sig (alternativet ville være at opkræve hver kommune midler særskilt efter faktisk forbrug). 1 De kr./elev svarer til den aktuelle inklusionstildeling på 10KCK. Skolen forventes inden for den samlede inklusionspulje at kunne løfte inklusionsopgaven frem til det punkt, hvor en elev måtte vise sig at have behov for et vidtgående specialtilbud. Side 6/9 Side 124

143 Dato Dokumentnummer 23. februar IT udgifter Elevprisen tillægges kr. til dækning af IT udgifter (drift og elevlicenser) på centrale konti. Elever i 10. klasse, der ikke selv kan eller vil have en computer med i skole, får udstyr stillet til rådighed af skolen. Hver kommune afregnes særskilt for det nødvendige antal til den kommunes elever. Der beregnes ikke på forhånd en pris, men der regnes pt. med en anskaffelsespris på kr. og en levetid på 4 år. Ejendomsudgifter Der regnes med ejendomsudgifter til brug for leje, rengøring, el, vand og varme i størrelsesordenen kr. for yderligere 3 klasselokaler lejet hos Køge Handelsskole. Afregning til erhvervsuddannelserne Baseret på erfaringstal fra Næstved Kommune tillægges i alt kr./elev for de 6 uger på erhvervsuddannelserne. Det bemærkes, at der endnu ikke er indgået aftale eller aftalt pris. Samlet elevpris Den samlede, gennemsnitlige elevpris ved 48 EUD10 elever andrager kr. Heraf udgør de enkelte dele følgende: 28 uger på 10KCK: kr. Inklusionsbidrag kr. Dobbeltlærerdækn. i 12 EUD uger kr. Bidrag til adm. og ledelse kr. Bidrag til ejendomsudgifter kr. Bidrag til IT drift kr. Betaling for 6 uger på EUD: kr. I alt pr. elev: kr. I alt for 48 elever: kr. Hertil kommer anskaffelse af IT udstyr i relevant omfang, der ligesom eventuelle befordringsudgifter afholdes af de enkelte kommuner. Fordeling af og afregning af udgifterne Da der er usikkerhed om det endelige elevtal, og da Køge Kommune som værtskommune ikke er tiltænkt hverken at tjene på eller have ekstraudgifter forbundet med etablering af tilbuddet, peger styregruppen på en model, hvor de deltagende kommuner bidrager til etableringsudgifterne et basisbudget - og herudover betaler en pris pr. elev. Basisbudget Ved etableringen af tilbuddet må der i forhold til ansættelse af personale, leje af yderligere m2 mv. disponeres med en basisudgift, der vil være uafhængig af det endelige elevtal. I denne basisudgift indgår: Side 7/9 Side 125

144 Dato Dokumentnummer 23. februar Bemanding af tre klasser med 28 ugers 10. klasse undervisning og 75% dobbeltlærerdækning i de 12 EUD uger Bidrag til adm. og ledelse; Bidrag til ejendomsudgifter; I alt; kr kr kr kr. Udgiften fordeles mellem de deltagende kommuner efter befolkningstal 2 : Greve (48.681) Køge (59.062) Stevns (22.008) I alt kr kr kr kr. Elevtalsbaseret budget Herudover afregnes kommunerne en pris pr. elev, der består af følgende elementer: Elevtalsafhængige udgifter Inklusionstildeling Bidrag til IT drift Betaling for 6 uger på EUD: I alt kr kr kr kr kr. Samlet økonomi for 48 elever: Basisbidrag Elevbetaling ( * 48 elever) I alt kr kr kr. Såfremt udgiften ikke opdeles i et basisbidrag uafhængigt af elevtal samt en betaling pr. elev men i stedet udelukkende består i en betaling pr. elev, vil der skulle lægges 10 15% oveni i den samlede elevpris med henblik på at afdække Køge Kommunes økonomiske risiko forbundet med etablering af tilbuddet. Endelig beslutning om, hvor mange klasser der oprettes træffes primo april, når der er støre klarhed om det forventede elevtal. Statens kompensation af kommunerne i forbindelse med etablering af EUD10 Ifølge KL s supplerende budgetvejledningsskrivelse fra juni 2014 udgør statens samlede økonomiske kompensation for den kommunale 10. klasse som følge af EUD10 følgende: Mio. kr. (2014-pl) I alt 0,0 13,9 15,4 1,5 Den meget begrænsede kompensation tager udgangspunkt i, at der kun vil være en lille nettotilgang af elever til 10. klasse, og at EUD10 tilbuddet ikke er dyrere end det almindelige 10. klasse tilbud. 2 Kilde; Danmarks Statistik 2014K4 Side 8/9 Side 126

145 Dato Dokumentnummer 23. februar Bortset fra et meget lille beløb i 2017 bortfalder kompensationen efter Her er forudsætningen, at folkeskolereformen ret hurtigt har hævet elevernes faglige niveau så meget, at der er færre i målgruppen til EUD10. Pilotprojekt i 2015/2016 og evaluering i foråret 2016 Eftersom EUD10 er et nyt tilbud med mange ukendte variable og store krav til samarbejde med eksterne partnere, foreslås det, at EUD10 Campus Køge etableres efter ovennævnte model som pilotprojekt i skoleåret 2015/16. Det vil betyde, at tilbuddet evalueres i februar 2016 med henblik på eventuelle justeringer af pædagogisk, organisatorisk og budgetmæssig art. Der udarbejdes en samarbejdsoverenskomst mellem de deltagende kommuner. Side 9/9 Side 127

146 37. Ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg Lukket dagsorden Side 128

147 38. Bevilgede tilskud fra Børne- og Ungekulturpuljen 2014 Indstilling Fælles- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget samt Børneudvalget og Skoleudvalget, at orienteringen om bevilgede tilskud fra Børne- og Ungekulturpuljen 2014 tages til efterretning. Baggrund og vurdering Børne- og Ungekulturpuljen har til formål at yde tilskud til projekter, som understøtter Køge Kommunes indsatser i forhold til børne- og ungekultur. Der ydes overvejende tilskud til nye projekter, kulturregionale projekter og tværgående projekter med en eller flere lokale samarbejdspartnere. Tildeling af støtte fra Børne- og Ungekulturpuljen administreres af Kulturafdelingen. Retningslinjer for Børne- og Ungekulturpuljen er vedlagt som bilag. Der er i 2014 uddelt i alt kr. i tilskud fra puljen til 23 forskellige projekter. Oversigt over Bevilgede tilskud fra Børne- og Ungekulturpuljen 2014 er vedlagt som bilag. Modtagere af tilskud er primært Køge Kommunes kulturinstitutioner og foreninger, som ofte samarbejder med skoler og dagtilbud. Børne- og Ungekulturpuljen 2014 støtter desuden tværkommunale projekter i kulturaftalen KulturMetropolØresund. Børne- og Ungekulturpuljens midler prioriteres bl.a. i forhold til aktuelle indsatser. I 2014 har Børne- og Ungekulturpuljen haft særlig fokus på at understøtte målsætningen i den nye skolereform om åben skole. Der har været stor fokus på at støtte projekter, hvis hovedformål var at styrke relationerne mellem kulturaktørerne og skoleverdenen. Puljens midler har givet et frirum til at eksperimentere med nye typer af samarbejder og undervisningsforløb under betegnelsen åben skole. På småbørnområdet har Børne- og Ungekulturpuljen bl.a. sikret muligheden for et bredt udbud i hele kommunen af børneteater til familier og dagtilbud. På ungeområdet kan fremhæves støtte til afvikling af Street Festival på Tapperiet, Genbrugsfestivalen ReWeDo samt billedskolens Kunstvogn, som huser en profilklub. Fælles- og Kulturforvaltningen vurderer, at Børne- og Ungekulturpuljen sikrer udvikling af nye kulturtilbud for børn og unge ved bl.a. at styrke samarbejdet på tværs af kultur, skole og dagtilbudsområdet. Økonomi Børne- og Ungekulturpuljens samlede budget for 2014 udgjorde i alt kr. Heraf har Kultur- og Idrætsudvalget tilført kr. og Børne- og Skoleudvalget har bidraget med kr. Der er uddelt i alt kr. i støtte til i alt 23 projekter. Der er således et merforbrug på kr., som er dækket ind af mindreforbrug på andre puljer inden for Kultur- og Idrætsudvalgets område. Bilag Bevillinger fra Børne- og Ungekulturpuljen 2014.pdf Retningslinjer for Børne- og Ungekulturpuljen.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til orientering Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Side 129

148 38 BEVILLINGER FRA BØRNE- OG UNGEKULTURPULJEN 2014.PDF

149 sag Børne- og Ungekulturpuljen, ansøgninger og bevillinger Ansøger/aktivitet Ansøgt 2014 Ansøgning 2014 BEVILLING Udbetales til Bemærkninger (* tidl. Amtstislkudsmodtagere) (Brutto) (nettobeløb) (nettobeløb) ansøger, kr.: (UG=Underskudsgaranti) 1 Apollonaris Kulturforening Børneteater (fritid, dagtilbud, skoler) kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Refusionsberettigede forestillinger 2 Børnekorstævne / Fælles korstævne - på tværs af kommuner kr ,00 kr 9.200,00 kr ,00 kr ,00 3 DRAGEN 2014 (børneteater) Børneteater (fritid, dagtilbud, skoler) kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Refusionsberettigede forestillinger 4 Ølsemagle Menighedsråd Børneteater (fritid, dagtilbud, skoler) kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Refusionsberettigede forestillinger 5 Søndagsskateskole - Tapperiet Bemanding af Gule Hal om søndagen kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 6 Højelse skole - Matematik og perspektiv Åben Skole projekt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,70 Henvist fra Kulturpuljen 7 Street Ways Festival maj 2014 En dags street festival ved Tapperiet kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 8 Salaam Filmfestival Tilbud til skoler kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 9 Borup Børn og Ungekulturfestival Kunstfestival for børn og unge kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Udbetalt a conto 10 Billedskolen - Mobilt Værksted Kunstvogn til projekter i klubber m.v. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 11 Golden Days - biblioteket, børneteater Børneteater (KulturMetropolØresund) kr ,00 kr 7.500,00 kr 7.500,00 kr 7.500,00 refusionsberettiget forestilling 12 Golden Days - KØS Folkekøkken (KulturMetropolØresund) kr ,00 kr 5.600,00 kr 5.600,00 kr 4.966,00 13 Kreative Børn - Danshallerne Tilbud til skoler (KulturMetropolØresund) kr ,00 kr ,00 kr 9.400,00 kr 9.400,00 14 Kreative Børn - Busters medieakademi Tilbud til skoler (KulturMetropolØresund) kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 15 Billedskolen - POP art Åben Skole projekt kr ,00 kr 3.980,00 kr 3.980,00 kr 3.980,00 16 Arkiv og Bibliotek - Hit med historien laboratorium Åben Skole projekt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 17 Billedskole Åben Skole projekt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 18 KØS Åben Skole projekt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 19 Modern Jazz Days Børnejazzkoncert kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 20 ReWe Do workshops - Det Grønne Hus/Tapperiet Genbrugsfestival kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 21 Spil Dansk Dag Koncert i dagtilbud, workshop på skole m.v. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 22 Hit med historien Samarbejde med skoler kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 23 Apollinaris - (kulturpas) Åben Skole projekt - børneteater kr ,86 kr 8.705,86 kr 8.700,00 kr 8.700,00 kr ,86 kr ,86 kr ,00 kr ,70 Budget Børne- og Ungekulturpuljen 2014 Fra Kulturudvalget kr ,00 Fra Børne- og Ungdomsudvalget kr ,00 Refusion børneteater kr ,00 I alt kr ,00 Bevilget kr ,00 Restbudget -kr ,00

150 38 RETNINGSLINJER FOR BØRNE- OG UNGEKULTURPULJEN.DOCX

151 NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Kulturafdelingen Retningslinjer for Børne- og Ungekulturpuljen Vedtaget af Kulturudvalget den 4. juni Formål Formålet med Børne- og Ungekulturpuljen er at yde tilskud til igangsættelse af nye projekter, herunder kulturregionale projekter eller aktiviteter for børn og unge indenfor Kulturudvalgets strategier for børne- og ungekultur. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Per Sørensen Direkte tlf: Mail: Per.Soerensen@koege.dk Formålet er desuden at støtte tværgående projekter, aktiviteter, arrangementer og lign., hvori der indgår en eller flere samarbejdsparter, og som præges af udviklingsarbejde eller nyskabende initiativer for børn og unge. 2. Tildeling af støtte Tildeling af støtte eller tilskud fra Børne- og Ungekulturpuljen administreres af Kulturafdelingen, der en gang årligt orienterer Kulturudvalget om fordelingen af puljens midler. Side 1/1 Side 131

152 39. Idrætsstrategi - høring Indstilling Kultur- og Idrætsudvalget indstiller til Skoleudvalget, at udvalget drøfter udkast til idrætsstrategi med henblik på afgivelse af høringssvar herunder særligt, om der skal indgå supplerende forslag til handleplanen i høringssvaret. Baggrund og vurdering Kultur- og Idrætsudvalget har i perioden 6. februar til 13. marts 2015 et forslag i høring til en idrætsstrategi, samt et idékatalog med en række forslag handleplaner til udmøntning af strategien. Det overordnede mål med idrætsstrategien er at udvikle de bedst mulige vilkår for idræt og bevægelse i kommunen til glæde for borgerne. Proces Kultur- og Idrætsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 7. april 2014 at udarbejde en idrætsstrategi med et formål at styrke idrætslivet i Køge Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien blev der i maj 2014 nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter primært fra foreningslivet i Køge Kommune samt en ekstern konsulent. Arbejdsgruppen fik til opgave, at planlægge processen frem mod et forslag til en idrætsstrategi inklusiv forslag til en handleplan til udmøntning af strategien. Arbejdsgruppen og forvaltningen har sammen afholdt to visionsseminarer henholdsvis den 21. juni 2014 og den 26. oktober Her var alle kommunens borgere inviteret til at drøfte idræt og bevægelse samt bidrage med input til strategi og handleplan. Arbejdsgruppen har, på baggrund af mandatet fra Kultur- og Idrætsudvalget, en idræts- og motionsvaneundersøgelse foretaget af Epinion blandt kommunens borgere i efteråret 2014, samt de to visionsseminarer, formuleret forslag til en idrætsstrategi og bidraget med ideer til en handleplan. Herudover har Kulturafdelingen afholdt en række møder på tværs af forvaltningerne for at indsamle input og ideer til handleplanen. Kultur- og Idrætsudvalget har på udvalgsmødet den2. februar 2015 valgt at sende forslag til idrætsstrategien og idékatalog til handleplanen i høring i Skoleudvalget samt i offentlig høring i en periode på 5 uger. Idræt for alle Idrætsstrategien i Køge Kommune skal sætte retningen for kommunens idrætspolitiske prioriteter helt frem til 2025, og skal omfatte både elite- og breddeidræt samt den selvorganiserede idræt og bevægelse. Derudover er det intentionen, at strategien skal række ud i kommunens øvrige forvaltninger og være med til at sætte retning for sundheds-, social-, planlægnings-, skole- og daginstitutionsområderne. Vision Kultur- og Idrætsudvalget har på udvalgsmødet den 18. august 2014 besluttet at følge samme vision for dansk idræt, som DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DIF (Danmarks Idrætsforbund) i fællesskab vil arbejde hen imod de næste 10 år: Vision Visionen går ud på, at der i 2025 er 50 % af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og 75 % af den danske befolkning er idrætsaktiv. Idræts- og motionsvaneundersøgelsen viste i efteråret 2014, at 32 % af borgerne dyrker idræt i en forening og at 71 % af borgerne i Køge Kommune dyrker idræt på egen hånd. Det er de såkaldte selvorganiserede idrætsudøvere. Visionen opstiller derfor fem strategiske mål og to indsatsområder: 5 Mål frem mod Styrke idrætsaktiviteten for børn og støtte tiltag, der fastholder og øger foreningsdeltagelsen. 2. Øge unge og voksnes foreningsdeltagelse. 3. Støtte det høje aktivitetsniveau blandt unge og voksne, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter. 4. Medtænke og involvere idræt og bevægelse i alle relevante kommunale initiativer på Side 132

153 tværs af forvaltningsområder. 5. Fremme det alsidige idrætsbillede og understøtte DIF og DGIs arbejde med prioriterede idrætter. Indsatsområde 1: Borgere i forening herunder et fokus på Fastholde og rekruttere medlemmer Fastholde og rekruttere frivillige Børn, unge og idræt Idrætsfaciliteter Organisation Indsatsområde 2: Borgere i bevægelse herunder et fokus på Attraktive miljøer til idræt og bevægelse Forvaltningen anbefaler, at Skoleudvalget drøfter forslag til idrætsstrategi og idékatalog til handleplan. Økonomi Der er i budget 2015 afsat 1 mio. kr. til udmøntning af idrætsstrategien. Heraf er kr. reserveret til bl.a. kommunikation af strategien. Bilag Køge Kommune Idrætsstrategi _.pdf Handleplan (idrætsstrategi) Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Drøftet. Udvalget vil have fokus på idrætsstrategien i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Side 133

154 39 KØGE KOMMUNE IDRÆTSSTRATEGI _.PDF

155 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune Side 134

156 Side 135

157 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal dyrke idræt side 8-9 To veje frem mod Vision side Borger i forening side Fastholde og rekruttere medlemmer - Fastholde og rekruttere frivillige - Børn, unge og idræt - Idrætsfaciliteter - Organisation Borger i bevægelse side Attraktive miljøer til idræt og bevægelse Side 136

158 4 Side 137

159 5 Vi ses på cykelstien I Køge Kommune dyrker vi masser af idræt. Både unge og voksne er mere fysisk aktive end landsgennemsnittet, og vores idrætstilbud er mange og mangfoldige. Det er vi rigtig glade for men vi kan blive endnu bedre. Danmarks to største idrætsorganisationer, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) søsatte i 2014 deres store idrætssatsning Vision Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune ønsker med kommunens nye idrætsstrategi at støtte denne satsning, så mindst 50 procent af kommunens borgere i 2025 dyrker idræt i en forening. Og mindst 75 procent af borgerne i 2025 dyrker idræt eller motion. Vi har dette fokus, fordi vi ved, at idræt er sundt og sundhedsfremmende og samtidig styrker indlæringsevnen og de sociale relationer. Det er alt sammen noget, vi som mennesker er afhængige af for at få et godt og indholdsrigt liv. Derfor har vi udarbejdet Idrætsstrategi for Køge Kommune Strategien sætter rammerne for indsatsen i de kommende år. Den rummer tiltag for både elite- og breddeidræt, foreningsliv og tiltag for dem, der dyrker idræt på egen hånd. Køge Kommune skal være et attraktivt sted at bo. Både for vores borgere og for tilflyttere, der bliver tiltrukket af kommunens væld af muligheder. Vi ønsker at være en kommune, hvor det er nemt at dyrke idræt og motion for eksempel til og fra arbejde, på arbejdet eller i fritiden. Og der skal være tilbud til alle uanset hvem man er, hvor man er i sit liv, eller hvor man bor i kommunen. I over et år har vi arbejdet på at lave en idrætsstrategi, der er tilpasset os i Køge Kommune. Og Kultur- og Idrætsudvalget er virkelig stolt af resultatet! Strategien er blevet til i et tæt samarbejde med foreningslivet. Vi har afholdt to større visionsseminarer, hvor foreninger og borgere er blevet inviteret til at give deres input til strategi og handleplaner. Herudover har hele processen været tilrettelagt sammen med en engageret arbejdsgruppe med repræsentanter fra fore ningslivet. Kultur- og Idrætsudvalget vil gerne takke for det store arbejde, som arbejdsgruppen og alle andre har bidraget med. Vi glæder os til at fortsætte det videre arbejde med at virkeliggøre handleplanerne, der også løbende revideres og tilpasses udviklingen på idrætsområdet. Sammen kan vi skabe de helt rigtige vilkår for idræt og motion i Køge Kommune. Vi ses i hallen, på cykelstien, på stranden og Anette Simoni Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Side 138

160 6 Borgerne i Køge Kommune bevæger sig mere end de fleste andre danskere. Der er dog færre borgere i Køge Kommune, der er tilknyttet en idrætsforening, end i det øvrige Danmark. Side 139

161 7 Undersøgelse af vores idrætsvaner Vi bevæger os mere end gennemsnittet Analyseinstituttet Epinion har i efteråret 2014 undersøgt idrætsvanerne i Køge Kommune. Rapporten peger på en række områder, som har betydning for arbejdet med Vision Borgerne i Køge Kommune er mere fysisk aktive end borgerne i det øvrige Danmark. Idrætsforeningerne i Køge Kommune har færre medlemmer end idrætsforeningerne i det øvrige Danmark. Undersøgelsen viser desuden, at: Børn i Køge Kommune har en lavere foreningsdeltagelse end landsgennemsnittet. Det gælder især for børn i alderen 7-9 år. Unge og voksne i Køge Kommune er mere fysisk aktive end landsgennemsnittet. Det er typisk børn, der dyrker idræt i en forening, mens unge og voksne dyrker idræt og motion på egen hånd. Børn er oftest fysisk aktive i idrætshaller og på udendørs idrætsanlæg. Unge og voksne motionerer typisk uden for foreningernes rammer, og aktiviteten foregår oftest enten udendørs eller i fitnesscentre. fysisk aktivitet Fysisk aktivitet defineres i Epinions undersøgelse af idrætsvanerne i Køge Kommune bredt som idræt, motion og bevægelse. Begrebet fysisk aktivitet omfatter derfor både traditionelle idrætsgrene og andre motionsformer som for eksempel gåture i skoven og cykelturen til og fra arbejde. Aldersgrupper Børn 7-15 år Unge år Voksne over 30 år Side 140

162 8 Foto: Lørdagsavisen Side 141

163 9 Vision Så mange som muligt skal dyrke idræt Køge Kommune har en klar ambition på idrætsområdet: Så mange som muligt skal dyrke idræt og bevæge sig. Vi vil derfor skabe attraktive muligheder for idræt uanset om dit mål er at blive hverdagsmester eller verdensmester. Med Vision viser vi vejen for borgere, idrætsforeninger og virksomheder i Køge Kommune. Vores mål er, at mindst 50 procent af kommunens borgere er med i en idrætsforening og mindst 75 procent er idrætsaktive i Det svarer til Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) fælles ambition for danskernes idrætsaktivitet. Vision er et pejlemærke for alle borgere i Køge Kommune. Uanset hvor du bor om du er aktiv i en forening eller dyrker idræt på egen hånd om du har høj puls eller hvilepuls. Idrætsforeningerne er fundamentet for idrætslivet, og foreningerne skal styrkes, så de kan understøtte den voksende andel af selvorganiserede idrætsudøvere samt øge antallet af medlemmer og frivillige i foreningerne. Idrætsforeningerne i Køge Kommune har været med til at udforme Vision , og nu starter den næste fase. Foreninger og borgere skal inddrages i udmøntningen af visionen, hvor dialog, samarbejde og partnerskaber skal danne grundlaget for arbejdet frem mod Visionen skal bidrage til at gøre Køge Kommune til en aktiv og attraktiv kommune, og den skal gøre idræt og bevægelse til et nemt tilvalg. Side 142

164 10 Side 143

165 11 Idrætsstrategi for Køge Kommune To veje frem mod Vision Mål Med baggrund i Vision og undersøgelsen af idrætsvanerne arbejder Køge Kommune med fem strategiske mål: 1. Styrke idrætsaktiviteten for børn og støtte tiltag, der fastholder og øger fore ningsdeltagelsen 2. Øge unges og voksnes foreningsdeltagelse 3. Støtte det høje aktivitetsniveau blandt unge og voksne, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter 4. Medtænke og involvere idræt og bevægelse i alle relevante kommunale initiativer på tværs af forvaltningsområder 5. Fremme det alsidige idrætsbillede og understøtte DIFs og DGIs arbejde med prioriterede idrætter. Indsatsområder Køge Kommune vil realisere de fem strategiske mål gennem to indsatsområder: Borger i forening Borger i bevægelse Selvorganiseret idræt Selvorganiseret idræt defineres som alle typer idræt, der dyrkes uden for idrætsforeningerne. Foreningsidræt Foreningsidræt defineres som alle idrætter, der dyrkes i en forening, ofte under vejledning af en eller flere trænere. Side 144

166 12 Vi vil gøre det endnu mere attraktivt for børn at dyrke idræt i foreningerne. Samtidig skal flere unge og voksne få øjnene op for kvaliteterne i foreningsidrætten. Side 145

167 13 Borger i forening Det positive ved at være med i en forening er at dele begejstringen for sin idræt, opnå resultater sammen og indgå i et stærkt fællesskab. Idrætsforeninger er fællesskaber, hvor frivillige gennem engagement og forpligtigelse udfører et uegennyttigt arbejde til gavn for det fællesskab, de indgår i. Det aktive foreningsliv sikres af frivillige ledere, trænere, forældre og andre, der giver en hånd med. Fastholde og rekruttere medlemmer Indsats Øge antallet af medlemmer i foreningerne Synliggøre eksisterende tilbud på idrætsområdet Skabe fleksible træningsmuligheder Skabe tilbud til borgere med særlige behov Indrette og udbygge idrætsforeningernes aktivitetstilbud og faciliteter, så familien har mulighed for at dyrke idræt samtidigt familieidræt Idrætsforeningerne og Køge Kommune skal samarbejde om at tiltrække og gennemføre idrætsevents og arrangementer, der kan skabe synlighed for både idrætsforeningerne og kommunen. Baggrund Vi skal sikre fastholdelse og styrkelse af udøvere fra både bredden, talentmassen og eliten i foreningerne. Samtidig skal der skabes større fleksibilitet for at imødekomme målgrupper, der i dag ikke deltager i foreningsidrætten. Indsatsen skal have særlig fokus på idræt for alle (breddeidrætten). Fastholde og rekruttere frivillige Indsats Stræbe efter flest mulige foreningsfrivillige Kvalificere anerkendelsen af foreningsfrivillige Støtte foreningernes organisation og ledelse. Baggrund Frivillighedsarbejdet er afgørende og må understøttes. Flere frivillige kan bidrage med flere foreningsmedlemmer. Det er derfor vigtigt at sikre det fundament, som foreningerne er bygget på og at give foreningerne de bedst mulige vilkår og betingelser. Det skal være attraktivt at være frivillig. Side 146

168 14 Side 147

169 15 Børn, unge og idræt Idrætsfaciliteter Organisation Indsats Styrke idrætstiltag målrettet børn og unge i samarbejde med foreningerne Kvalificere samarbejdet mellem dagplejere, daginstitutioner, skoler, SFO er og idrætsforeninger Kvalificere samarbejdet mellem ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og idrætsforeninger. Baggrund I dag findes gode muligheder, for at skoler, institutioner, dagplejere og idrætsforeninger i forpligtende og konkrete samarbejder kan tilbyde idræt og bevægelse tilpasset barnets eller den unges hverdag. Indsats Tilstræbe tidssvarende faciliteter, der afspejler foreningernes og medlemmernes behov Undersøge muligheder for at udnytte kapaciteten i faciliteterne bedre Sammentænke faciliteter til foreningslivet med folkeskoler, sundhedscentre, erhvervsskoler og ældrecentre, så nye målgrupper fysisk kommer tæt på foreningslivet. Baggrund Køge Kommune har en lang række idrætsfaciliteter, som er fordelt jævnt i kommunen. Generelt udtrykker borgerne tilfredshed med faciliteterne i kommunen, men nogle idrætsanlæg og klub- og samlingsfaciliteter skal renoveres og gøres tidssvarende. Indsats Styrke et forpligtende samarbejde mellem idrætsforeningerne og Køge Kommune Støtte samarbejdet mellem idrætsforeningerne og de frivillige både inden for samme idrætsgren, på tværs af idrætsgrenene samt idrættens kommercielle aktører Støtte foreningernes arbejde med administrative opgaver. Baggrund Der er blandt idrættens aktører en stor vilje til at indgå i involverende, fleksible og forpligtende samarbejder, der skal bidrage til realiseringen af strategiens mål om at få flere medlemmer i idrætsforeningerne. Mange idrætsforeninger efterspørger mere haltid og -kapacitet til foreningernes aktiviteter. Samtidig efterspørger selvorganiserede idrætsudøvere muligheder for at benytte haller og sale, hvilket giver et stort pres på enkelte faciliteter. Side 148

170 16 Vi vil støtte de mange unge og voksne, der dyrker motion på egen hånd. Vi vil være åbne og fleksible både i forhold til idrætsfaciliteterne og foreningernes tilbud. Side 149

171 17 Borger i bevægelse Idræt og bevægelse har en lang række veldokumenterede positive effekter. Når du motionerer, styrker du blandt andet din sundhed, din evne til logisk tænkning og dit selvværd. I de seneste årtier har danskernes idrætsvaner ændret sig. Den selvorganiserede idræt udgør en voksende andel af idrætsaktiviteterne både på landsplan og i Køge Kommune. En anden tendens er, at der dyrkes mere og mere idræt og motion udendørs. Selvorganiserede idrætsudøvere refererer ofte til kravet om fleksibilitet som årsag til, at aktiviteten sker uden for foreningernes rammer. De løber, cykler og dyrker fitness i højere grad, end de spiller håndbold, fodbold og badminton. Attraktive miljøer til idræt og bevægelse Indsats Hverdagsmotion skal gøres nemt og attraktivt Arbejdspladsen skal gøres til arena for idræts- og motionsaktiviteter Vand- og landområder skal indbyde til mest mulig fysisk aktivitet De eksisterende idrætsfaciliteter skal rumme muligheder for udendørs aktiviteter, som både idrætsforeningerne og de selvorganiserede udøvere kan drage nytte af Vi skal synliggøre muligheder for at bruge naturen og udendørs faciliteter. Baggrund Hverdagens fysiske miljø i hjemmet, på jobbet, i byen, på landet, i skoven og ved vandet danner de perfekte rammer for hverdagsmotion. Hverdagsmotion er for alle uanset alder, og aktiviteterne kan foregå på gang- og cykelstier, legepladser, i skolegårde og aktivitetsoaser gerne i samarbejde med idrætsforeningerne. Side 150

172 18 Side 151

173 19 Bevægelse i forening Med denne strategi vil vi skabe bevægelse i forening. Det forpligtende fællesskab og glæden ved idræt og bevægelse er drivkraften, hvis Vision skal realiseres. Med strategiens konkrete indsatsområder og fælles handling skabes der mere puls i Køge Kommune. Strategien er for os alle: Fra hverdagsmester til verdensmester. Side 152

174 01/ Kultur- og Idrætsudvalget Torvet Køge kf@koege.dk Telefon Side 153