GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 13 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 18 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 21 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 23 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 25 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 26 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 27 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Mål med arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 30 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4

5 1.1 Dagtilbuddets værdier Karlsvognen består af 7 selvejende daginstitutioner i Greve kommune. Vores overordnede fælles værdier er følgende: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. I forbindelse med etableringen af Fællesskabet Karlsvognen, blev nedenstående værdier/mål formuleret: Karlsvognens institutioner skal kendes på: - at der er en tryg og glad atmosfære, der også er med til at skabe nysgerrighed også for, hvad der gemmer sig i fremmede miljøer og institutioner og mod til at gå nogle nye veje. -at der er gode rammer for nye muligheder for oplevelser og selvvirksomhed -at der skabes bedre muligheder for børnekulturelle og grønne aktiviteter i området -at vi kan eksperimentere med forskellige former for forældresamarbejde og spejle den faglige praksis i, hvordan andre planlægger og gennemfører deres aktiviteter 5

6 -at der er åbenhed overfor andre måder at gøre tingene på fremme tolerance og medmenneskelighed - at deltage i at udvikle netværksledelse med andre institutioner -at sørge for at der er maksimal forældreindflydelse og borgerinddragelse - at vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektive 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At indgå i relationer med det udgangspunkt at alle er lige meget værd 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn, der har brug for en særlig indsats, er omfatte af det samme læringssyn, som beskrevet her. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring/udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Når vi arbejder inkluderende betyder det at der skal være en balance mellem forståelse for forskellighed på den ene side, og at der er en særlig støtte, der hvor der er brug for det. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i 6

7 sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læring/udvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Illustration 2: Børn i naturen 7

8 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. 8

9 Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: 9

10 At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de 10

11 udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: 11

12 Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og 12

13 landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.4 Arbejde med overgange / brobygning Sammenhæng mellem dagtilbud og skole: At skabe tryghed for børnene og forældrene når de skal starte i skole/sfo At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv i dagtilbuddet kan videreføres i skolen At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen) At stifte bekendtskab med hvordan den enkelte skole arbejder, så vi kan støtte op om det i dagtilbuddet At der er god og tæt dialog med børnehaveklasselærerne At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole 2.5 Metoder ved overgange I Greve kommune blev der i 2010 udarbejdet en kvalitetsrapport. I kvalitetsrapporten var der bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt børnehavebørnene, der skulle synliggøre hvordan børnene oplever det at gå i børnehave. Det forventes at det vil være en metode der benyttes fremadrettet. I arbejdet med børnemiljøet i institutionerne, sættes børnens perspektiv i fokus. Det betyder at vi som voksne ser "verden" med børnenes briller. I det fysiske børnemiljø kan vi f.eks kravle og se verden "nedenfra", det er vigtigt når vi indretter instutionen. Vi kan f.eks også lægge os på puslebordet, og mærke efter om der er koldt, om der er for lyst/ bliver man blændet, ligger man til udstilling eller hvordan mon det lille barn oplever det at ligge der?. I det psykiske børnemiljø, kommer børnenes perspektiv i fokus, når det pædagogiske personale vurdere hele børnegruppen og den dynamik der er der. Det handler om at vurdere hvordan det enkelte barns trivsel er i det store fællesskab. 13

14 Illustration 3: På udflugt 14

15 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen z 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 15% - Alsidig personlig udvikling 20% - Sociale kompetencer 40% - Sproglig udvikling 10% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 5% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi arbejder med en stor gruppe af børn, der har dansk som anden sprog. Vores erfaring er, at det er nødvendigt at opkvalificere de sproglige kompetencer på dansk, for barnet senere skal opleve et godt skoleforløb. Samtidigt er det vigtigt, at barnet udvikler de sociale kompetencer med henblik på at kunne kan opleve tryghed i et fællesskab. Når vi ikke prioriterer den alsidige personlige udvikling lige så højt er det ikke et udtryk for vi opfatter området som unødvendigt, men fordi vi også vil bidrage med almen viden om kultur, natur og kropslig udvikling. Der vil være perioder, hvor vi vægter natur og kultur højere, når det indgår som en naturlig del af vores aktiviteter. Vi bliver ikke spurgt om filosofi,etik og moral, men vi vil i vores hverdag også arbejde med filosofiske spørgsmål om etik og moral. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier udstilling af tegninger teaterforestilling Børneinterview, Foto, Læringshistorier se oven for 15

16 se oven for Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier se oven for se oven for Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser EVA Brugertilfredshedsundersøgelser EVA Brugertilfredshedsundersøgelser EVA Illustration 4: Udklædning 16

17 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Børnehuset må formidle grundlæggende værdier som fællesskab, omsorg og medansvar og repræsentere et miljø, som bygger på respekt for menneskeværd og retten til at være forskellige. Respekten for liv og næstekærlighed er vores grundværdier. Ligestilling mellem kønnene kønnene genspejles i vores pædagogik. Vores vuggestue er en del af Børnehuset Syd. Det er vigtigt, at det kulturelle mangefold genspejles i børnehaven. Sociale, etniske, kulturelle, religiøse, sproglige og økonomiske forskelle medfører, at barnet kommer til børnehaven med forskellige erfaringer. Børnehaven skal støtte barnet ud fra deres egen kultur og individuelle forudsætninger. Dette skal ske i forståelse og samarbejde med hjemmet. Vores børnegruppe har stort set samme forudsætninger, med samme sociale og kulturelle baggrund. Vi finder det derfor vigtigt at arbejde med sprog og kommunikation, for at udvikle barnet emotionelt og kognitivt. Vi vægter samarbejdet og fællesaktiviteter mellem vuggestue og børnehave højt. Se Børnegruppen generelt. Vi vil så vidt det er muligt ikke lave særlige aktiviteter, der er med til at stigmatisere barnet. Vi har børn med særlige vanskeligheder. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov. Vi er i tæt samarbejde med de tilbud og initiativer Greve Kommune har. Der laves en handleplan for det enkelte barn. Vi vil bruge en anerkendende pædagogik, hvor barnet er ønsket, velkommen og uundværlig. Dette vil danne baggrund for vores altid inkluderende pædagogik. Se Børnegruppen generelt Med udgangspunkt i de forskelligheder børnene har, vil vi tilrettelægge særlige aktiviteter for tosprogede børn og de børn, der har brug for særlig sprogstimulering. Vi vil bruge narrativ pædagogik, hvor vil vil bruge historier til at forklare kulturforskelle og og udvikle begreber. Vi vil arbejde lidt mere med ekstemporal teater og lave dukker, der simulere hverdagssituationer. Med udgangspunkt i vores værdier er det vigtigt, ikke at være fordømmende og patroniserende mod andres kultur og værdier. 4.2 Mål Vores mål er, at barnet får de nødvendige kompetencer for at kunne blive et selvstændigt menneske, der kan viderebringe de værdier vores børnehus bygger på. Vores mål er, at barnet - Udvikle sociale kompetencer for at kunne interagerer med andre. 17

18 - Udvikler sproglige kompetencer for at forstå og være en aktiv del af samfundet. - udviser respekt og accept. - at barnet får de nødvendige kompetencer for at få en god skolestart. Vores mål som personale er - at være rollemodeller for vores værdigrundlag. For vores børn med særlige vanskelighed er vores mål, at de - oplever at kunne forandre kontekst. Vi mener det er vigtigt at barnet ikke oplever sig som udenfor og noget særligt negativt. - at barnet oplever personalet som positive rollemodeller. - at de særligt tilrettelagte handleplaner opfyldes og barnet har mulighed for at deltage i tilrettelæggelse af aktiviteterne. Da vi har så mange børn, der er tosprogede er vores målsætning som den generelle børnegruppe. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil skabe et trygt miljø, hvor barnet får omsorg, oplevelser og aktivitetstilbud 2. Tiltag: Vi vil lave ture i nærmiljøet, for at vise de tilbud, som er i området. 3. Tiltag: Vi vil lave natur eksperimenter og viser naturen respekt. 4. Tiltag: Vi lave teater og dukkespil. 5. Tiltag: Vi vil arbejde med grov og finmotorikken. Flere fysiske aktiviteter. 1. Tiltag: Vi vil tilrettelægge strukturerede aktiviteter, som barnet er med til at tilrettelægge. 2. Tiltag: Der vil blive tilrettelagt særlige aktiviteter i mindre grupper, hvor barnet deltager. 3. Tiltag: Med udgangspunkt i barnets særlige vanskeligheder vil vi tilrettelægge forløb. 4. Tiltag: Vi vil arbejde med afkodning af kommunikation. Hvordan ser man ud, hvis man er glad? 1. Tiltag: Vi vil i alle vores aktiviteter tage udgangspunkt i verbal og nonverbal kommunikation. 2. Tiltag: Vores aktiviteter vil være meget konkrete, med udgangspunkt i barnets kognitive udvikling. 3. Tiltag: Vi vil ud og opleve samfundet. Vi vil kommunikere og fortælle om det vi oplever. 4.4 Tegn 1. Tegn: Vi vil se på hvordan barnet udvikler sig sprogligt 18

19 2. Tegn: socio-emotionelt 3. Tegn: sansemotorisk 4. Tegn: i legen 5. Tegn: Snakke med barnet om det mærker forandring og hvordan det opleves. 1. Tegn: Som : Børnegruppen generelt 2. Tegn: Vi vil være opmærksomme på om vores handleplaner for barnet opfyldes 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 19

20 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng For at udvikle barnets sociale kompetencer, vil vi arbejde med barnets medvirken. Barnet skal inddrages i al den omfang det er muligt. Vil vil fortsat bygge vores regler og traditioner op omkring vores værdier. Vi finder det er vigtigt barnet oplever denne sammenhæng. - Vi vil have barnet føler sig ønsket, velkommen og uundværlig - Vi vil arbejde med udgangspunkt i venskaber. - Vil arbejde med barnets forvaltning af aggression/ vrede. - Vi vil inddrage barnet i oprydning og andre hverdagsaktiviteter. - Vi vil arbejde med respekt for andre og ting. - Vi vil at barnet udfordres til at tage standpunkt. - Vi vil at barnet udviser næstekærlighed og solidaritet. - vi vil at barnet lære at tilgive og selv tilgives. Vi mener dette er grundlaget for det demokratiske samfund vi lever i og at det er udgangspunktet for at kunne indgå i samfundet. Vi vil have, at alle børn føler sig som en del af hele børnehaven og derfor skal børn med særlige behov have vores fulde opmærksomhed. Vi vil at barnet - oplever de grundlæggende værdier som er beskrevet under de generelle målsætninger. 5.2 Mål Vores mål er - at barnet oplever sig som en del af en gruppe og selv bidrager til gruppen. - at barnet bliver bedre til at forvalte vrede og kan tåle kritik. - at barnet lære at sig til og fra uden det bliver en konflikt - at vi ser barnet udvikle respekt for forskelligheder. - at udvikler evnen til at se andres behov og opfylde dem. Hvis barnet har manglende sociale kompetence bliver der udarbejdet en særlig handleplan. - Vi vil at barnet føler sig i gruppen. - Vi vil give barnet redskabet til at være i gruppen uden at blive ekskluderet på grund af adfærd, kontakt eller trivsel 20

21 Med respekt for alle kulturene i vores børnehave, vil vi gøre vores generelle målsætninger til ufravigelig fællesgrundlag i børnehaven. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Barnet inviteres med i planlægningen af aktiviteterne. 2. Tiltag: Regler for mobning. Børnehaven er en mobbefri zone 3. Tiltag: Vi arbejder med samlingerne på grupperne bliver demokratiske og bestemmende. 4. Tiltag: På samlingerne tages emner op, som ligestilling mellem kønnene og det der er aktuelt. 1. Tiltag: Vi vil arbejde med konflikthåndtering 2. Tiltag: Vi vil arbejde med aggressionsforvaltning. 3. Tiltag: Indøve en regle ad gangen for samvær med andre. 4. Tiltag: Være konsekvente og ikke skælde for meget ud. 1. Tiltag: Som børnegruppen generelt 2. Tiltag: Vi vil inddrage forældrene i samarbejdet om vores værdier. 3. Tiltag: Vi inddrager barnets oprindelige kultur. 5.4 Tegn 1. Tegn: Vi vil se om konflikterne løses verbalt i børnegruppen eller med vold/trusler. 2. Tegn: Vi vil se på om der dannes venskaber og kvaliteten i disse venskaber 3. Tegn: Vi vil se om børnene opleves gladere. 4. Tegn: Vi vil se om barnet bliver bedre til at tage initiativ til at lege med andre. 5. Tegn: Snakke med barnet om det oplever et bedre samvær med andre. 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 2. Tegn: Se om der sker en kvalitativ forandring i barnets forvaltning i interaktionen med de andre børn. 3. Tegn: Snakke med barnet om det oplever et bedre samvær med andre. 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 21

22 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vores børnegruppe omfatter vuggestuebørn og børnehavebørn, der næste sommer starter i skolen. Vi mener at alle sprog er vigtige for barnet. Vi har med ansættelsen af medarbejdere, der taler de mest talte sprog i børnenes hjem, mulighed for at kommunikere på flere niveauer. Vi har samtidigt medarbejdere, der har fået undervisning i metoden tegn til tale. Vores børn kommer med hjemmefra med forskellige sprog. Vores børn kommer generelt fra hjem, hvor uddannelsesniveauet er under landsgennemsnittet. Vi har ingen viden om nogen af vores forældre eventuelt er analfabeter. Vi oplever at mange af børnene har problemer med grammatik og mangler ord og begreber. Derfor har vi særligt fokus på sprog i vores aktiviteter. Se Børnegruppen generelt. Se Børnegruppen generelt 6.2 Mål At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Vores mål differentieres i forhold til barnets alder og udviklingstrin. Derfor er vores mål meget generelle. Se sammensætningen af vores børnegruppe. Se Børnegruppen generelt. Se Børnegruppen generelt. Vi ønsker at give vores tosprogede børn en særlig indsats, så de møder forberedte til skolestart. 22

23 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Bruge rim og remser. 2. Tiltag: Synge sange 3. Tiltag: Dialog med barnet 4. Tiltag: Læse bøger 5. Tiltag: Italesætte aktiviterterne 1. Tiltag: Se Børnegruppen generelt 2. Tiltag: Særligt tilrettelagte forløb 3. Tiltag: Brug af tegn til tale for de børn, der har behov. 1. Tiltag: Se Børnegruppen generelt 2. Tiltag: Særligt tilrettelagte forløb 3. Tiltag: Målrette indlæring af f.eks forholdsord og grammatik 6.4 Tegn 1. Tegn: Mestring af hverdagsord og udtale 2. Tegn: Fortælle en historie imed et vist sammenhæng 3. Tegn: Viser interesse for bøger 4. Tegn: Begynder at lege med sproget. 5. Tegn: Kan mestre betegnelsen på forskellige genstande. 1. Tegn: Se Børnegruppen generelt. 1. Tegn: Se Børnegruppen generelt 2. Tegn: Forbedring af ordforråd. 3. Tegn: Forbedring af grammatik 4. Tegn: Forbedring af udtale 23

24 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Der er ikke tradition for at forældrene tager børnene med ud i naturen og udfordre børnene motorisk. Der er heller ikke tradition for at deltage i klubaktiviteter. Det giver børnehaven en særlig rolle i barnets motoriske udvikling. Vi har desværre ikke en så udfordrende legeplads som vi kunne ønske os. Vi tager derimod ofte på ture og bruger områdets faciliteter. Derved se barnet, at der muligheder for lege og aktiviteter i boligområdet. Vi har ikke Krop og bevægelse som hovedindsatsområde. Men vi ved at særligt vores drenge har behov for fysisk udfoldelse. Se Børnegruppen generelt. Se Børnegruppen generelt. 7.2 Mål Vores mål er - at barnet udfordres til mærke grænser for fysisk udfoldelse - at barnet oplever glæde ved bevægelse - at barnet mærker sin krop - at barnet forbedre sine vaner med motion og kost. - at forældrene bliver bevidste om fordelene ved at få forbedre motions- og kostvaner. - at barnet oplever samvær og fællesskab gennem motion og leg. - at barnet opfatter sig selv i forhold til rum/retning Se Børnegruppen generelt. Se Børnegruppen generelt. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi være mere på legepladsen 2. Tiltag: Lave Olympiade sommeren

25 3. Tiltag: Afbryde vores aktiviteter med små øvelser eller løbe ture. 4. Tiltag: Arbejde med grov og fin motoriske aktiviteter. Tegne, sy og sløjd. 1. Tiltag: Se Børnene generelt 1. Tiltag: Se Børnene generelt 2. Tiltag: I samarbejde med forældrene lave aktiviteter tilrettelagt for pigerne. 7.4 Tegn 1. Tegn: Se om barnet får bedre kondition 2. Tegn: Se om barnet udvikler sin motorisk 3. Tegn: Se om barnet oplever der er sjovt at lave motoriske aktiviteter. 1. Tegn: Se Børnegruppen generelt 1. Tegn: Se Børnegruppen generelt 25

26 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Vi er beliggende i et område, som giver mulighed for at opleve skov og strand inden for gåafstand. Det giver en masse muligheder for at betragte naturen og naturfænomener. Vi har mulighed for at se årstidernes udvikling på tæt hold. Vi oplever, børnene er interesseret i naturen og meget lærevillige. Vi har det ikke som hovedprioritet, men udnytter de muligheder vi har for at benytte naturen. Vi er meget ude og børnene oplever vejret og forandringerne i klimaet i forhold til årstiderne. Naturen er meget konkret og vi ved, at børnene derfor lærer nemmere gennem oplevelserne der. Det indgår også i vores pædagogiske arbejde med indlæring af matematiske begreber, som størrelser og mængder. Vi bruger også naturen til at træne farver. Se børnegruppen generelt Se børnegruppen generelt 8.2 Mål At barnet får respekt for naturen og udvikler sig følelsesmæssig. Udvikler empati. - At barnet lære at eksperimentere med naturen. Sår et frø. - At barnet udvikler sanserne og bruger dem. Smage, føler og dufter. - At barnet lære om bevarelse af miljøet. Ikke svine og samle ting efter sig. Se børnegruppen generelt Se børnegruppen generelt 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Følge årstiderne, have det som fast tema ved samlingerne. 2. Tiltag: Gå ture 3. Tiltag: Vise barnet naturen i nærmiljøet, ved at lege i nærområdet. 26

27 4. Tiltag: Være meget ude. 1. Tiltag: Se børnegruppen generelt 1. Tiltag: Se børnegruppen generelt 8.4 Tegn 1. Tegn: Barnet stiller nysgerrige spørgsmål. 2. Tegn: Barnet eksperimentere med at bygge både 3. Tegn: Barnet genfortæller oplevelser fra naturen. 4. Tegn: Barnet inddrager den nye viden i sin leg 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 27

28 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Vi henviser til vores værdier og udbygger med, at vi ofte har taget til museer og andre kulturelle indslag. Vi mener at det er vigtigt at barnet udfordres med nye og anderledes oplevelser. Vi vil gerne have barnet får lyst til at udtrykke sig gennem sang, musik eller tegning. Vi tegner med barnet de oplevelser vi har haft på turer eller, en konflikt, hvor barnet har haft svært ved at fortælle, hvad der er sket. Se børnegruppen generelt Se børnegruppen generelt 9.2 Mål - At barnet oplever at arbejde procesorienteret - At barnet får kendskab til forskellige udtryksformer, som dans, sang, tegning og drama - At barnet får kendskab til forskellige materialer og udvikler den taktile sans - At barnet lære at blande farver og eksperimentere med dem. - At barnet får kendskab til forskellige kulturers udtryksformer - At barnet lære at koncentrere sig og fokusere. Se børnegruppen generelt Se børnegruppen generelt 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Synge 2. Tiltag: Lave teater 3. Tiltag: Benytte sig af offentlige kulturtilbud. 4. Tiltag: Opsøge kulturformidlere fra andre kulture og lytte til musik fra forskellige lande 28

29 1. Tiltag: Se børnegruppen generelt 1. Tiltag: Se børnegruppen generelt 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene synger, danser, tegner og laver teater i deres leg 2. Tegn: Børnene benytter nye materialer, når de eksperimentere 1. Tegn: Se børnegruppen generelt 1. Tegn: Se børnegruppen generelt Illustration 5: Tre gode venner 29

30 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi kan altid blive bedre til at være i dialog med børnene. Men vi har som værdi at barnet inddrages i sin egen hverdag. Vi skal i denne dialog være rollemodeller for kommunikation og inspiration Mål med arbejdet med børnemiljø Vi vil på samlingerne tale med børnene om deres ønsker og inddrage ønskerne i vores planlægning. Vi vil gennem denne dialog træne os selv og børnene i et samarbejde om indholdet i aktivitetstilbuddet, indkøb af legetøj, indretning af børnehave og regler i huset Tiltag i arbejdet med børnemiljø 1. Tiltag: Børnene inddrages i indkøb af materialer og legetøj 2. Tiltag: Børnene er medbestemmende om reler for børnehaven 3. Tiltag: Børnene inddrages i planlægning af kommende aktiviteter Tegn i arbejdet med børnemiljø 1. Tegn: Flere børn vil være aktive under aktiviteterne 2. Tegn: Barnet vil komme med ønsker og deltage i dialogerne om planlægning. 3. Tegn: Vi håber børnene vil være mere positive under børneinterviewene. 30

31 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: