Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1"

Transkript

1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse. Finanspolitikken vurderes i Danmark til at være holdbar med en holdbarhedsindikator på 0,3 procent af BNP. Herunder vurderes det, at ikke-vestlige indvandreres bidrag til den finanspolitiske holdbarhedsindikator er negativt på godt ½ procent af BNP (svarende til 11 mia. kr.), hvorimod vestlige indvandreres bidrag er positivt på omkring ½ procent af BNP (svarende til 10 mia. kr.). Dermed er indvandreres samlede påvirkning på de offentlige finanser omtrent neutral. Notatets opgørelse af nettobidrag fra indvandrere inkluderer offentlige indtægter og udgifter knyttet til indvandrere, men ikke offentlige indtægter og udgifter knyttet til indvandreres efterkommere. Notatet beskriver dernæst sammenhængen mellem oprindelsesgruppers beskæftigelsesfrekvens 2 og deres nettobidrag til de offentlige finanser. Her findes det, at såfremt ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens øges med 16 procentpoint, vil deres nettobidrag til de offentlige finanser være neutralt. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er knap 50 procent, hvor den for personer af dansk oprindelse er over 75 procent. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere skal dermed stige til omkring 65 procent for, at de er holdbarhedsneutrale. Årsagen til, at en stigning til dansk niveau ikke er nødvendigt er, at udgifterne til børneomsorg og uddannelse til ikke-vestlige indvandrere er begrænsede, da indvandrere hovedsageligt har deres barndom i deres oprindelsesland. 1 Beregningen er bestilt af CEPOS. 2 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af personer i beskæftigelse relativt til antal personer i den arbejdsdygtige alder. Den arbejdsdygtige alder er fra og med 17 år og til folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen er 65 år i 2016, men stiger fremover som følge af Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsreformen.

2 Side 2 af 22 Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2020 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2020 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAM s grundforløb bygger på den nyeste udgave af DREAM modellen, se DREAM (2015) 3, og medtager alt politik, der var vedtaget i august DREAM s grundforløb er tilpasset til FMs seneste fremskrivning frem til 2020 fra august Eksperimentet afvikles som stød til økonomien fra og med år 2016, hvor udgangspunktet er DREAMs grundforløb. Herved danner eksperimentet et alternativforløb, som vurderes op imod DREAMs grundforløb. Det reale individuelle offentlige forbrug per person, givet personens køn, alder og oprindelse, fastholdes i alternativforløbene på samme niveau som i grundforløbet. Det reale kollektive offentlige forbrug fastholdes i alternativforløbene på samme niveau som i grundforløbet. Opgørelsen af nettobidrag opdelt på oprindelse bygger på DREAMs generationsregnskab, som er beskrevet i DREAM (2015). Derudover er der sket en opdatering af generationsregnskabet. Dette medfører, at forbrugsrelaterede skatteindtægter fordeles via den disponible indkomst fordelt på køn, alder og oprindelse. 3 DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

3 Side 3 af 22 Grundforløbet DREAMs grundforløb beskrives nedenfor med hovedvægt på de emner, som er i fokus i alternativforløbene. For en uddybning henvises til DREAM (2015). Makroøkonomisk udvikling I Tabel 1 ses vækstregnskabet for DREAMs grundforløb, som dekomponerer væksten i BNP i faste priser. Frem til 2025 forventes en gennemsnitlig vækst på knap 2 procent om året. Derefter forventes væksten at falde en smule frem til 2045, hvorefter den igen forventes at stabilisere sig omkring 2 procent. I tabellen ses det, at den underliggende trendvækst giver et konstant bidrag på 1,5 procent. Den konjunkturbetingende produktivitet trækker dog den anden vej, da denne først forventes at være neutral omkring Det samlede arbejdsomfang målt ved antal arbejdstimer er konstant stigende i hele fremskrivningen. Stigningen er dog knap så kraftig fra 2025 til 2045, hvilket blandt andet hænger sammen med den aldrende befolkning. Endelig skal det bemærkes, at Tabel 1 beskriver væksten i Danmarks samlede BNP i faste priser. BNP-væksten per indbygger er lavere, da der er en konstant befolkningsvækst i fremskrivningen. Væksten i BNP per indbygger kan udregnes ved, at man trækker væksten i befolkningen fra væksten i BNP i faste priser. Dermed bliver den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP per indbygger på 1,55 procent i perioden 2015 til Tabel 1 - Vækstregnskab for DREAMs grundforløb, gennemsnitlige årlige vækstrater i procent BNP i faste priser Produktionsfaktoren Produktive enheder Produktivitet Underliggende trend Demografisk- og konjunkturbetinget Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitligt antal arbejdstimer Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM

4 Side 4 af 22 I Tabel 2 ses, hvorledes en række makroøkonomiske variable udvikler sig relativt til BNP i DREAMs grundforløb. Det private forbrug forventes at stige svagt frem mod 2030 som andel af BNP, hvorefter det stabiliseres. Det offentlige forbrug forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det individuelle offentlige forbrug igen forventes at stige, hvilket skyldes alderssammensætningen i befolkningen, samt at der i DREAMs grundforløb antages en mervækst i sundhedsudgifter og ældreomsorg frem mod Investeringerne forventes at stige frem mod 2020, hvorefter de stabiliseres. Nettoeksporten forventes at falde, hvilket skyldes, at de andre komponenter samlet set stiger, hvorved importen stiger, samt at der forbruges en større mængde af den samlede produktion i hjemlandet, hvilket mindsker eksporten. Beskæftigelsen stiger, hvilket skyldes stigningen i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen stiger både i den private og den offentlige sektor. Stigningen i den offentlige sektor skyldes, at det reale offentlige forbrug stiger i DREAMs grundforløb, hvorved den offentlige sektor har brug for mere arbejdskraft. Nettoledigheden forventes at falde til 2,7 procent af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter ledigheden stabiliseres. Tabel 2 Makroøkonomiske variable for DREAMs grundforløb Procent af BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Nettoeksport Eksport Import Investeringer Private investeringer Offentlige investeringer personer Beskæftigelse Private sektorer Offentlige sektor Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed Kilde: Egen beregninger på DREAM

5 Side 5 af 22 Finanspolitisk udvikling Finanspolitikken vurderes til at være holdbar i DREAMs grundforløb med en holdbarhedsindikator på 0,3 procent af BNP 4. Finanspolitikken er dog hovedsageligt holdbar pga. et overskud, som kommer efter I 2020 og 5-6 år frem forventes den primære saldo at være positiv. Derefter forventes den primære saldo at være negativ i en lang årrække. Deraf følger, at underskuddet på den faktiske saldo forventes at blive på mere end 1 % af BNP i en lang årrække. Dette er ikke i overensstemmelse med budgetlovens maksimale tilladte underskud på 0,5 procent af BNP på statens faktiske strukturelle saldo. Udviklingen i statens primære og faktiske saldo kan ses i Figur 1. Fra 2020 og frem kan de to saldi betragtes som strukturelle. Figur 1 Statens primære og strukturelle saldo Kilde: DREAM 4 Holdbarhedsindikatoren beskrives nærmere i DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

6 Side 6 af 22 Nettobidrag opdelt på oprindelse Via DREAMs generationsregnskab kan man opdele positive og negative bidrag til de offentlige finanser efter oprindelse. Dermed kan man opgøre nettobidraget til den primære saldo opdelt efter oprindelse. Nettobidraget til statens finanser for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på -17 mia. kr. i Dette svarer til - 0,8 procent af BNP. I Tabel 3 ses hvorledes nettobidraget fordeles på alle oprindelsesgrupper i DREAMs generationsregnskab. Tabel 3 Nettobidrag til den primære saldo i 2015 mia. kr. procent af BNP Personer af dansk oprindelse Vestlige indvandrere Vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere I alt Kilde: Egen beregninger på DREAMs generationsregnskab I Figur 2 ses hvorledes nettobidraget udvikler sig over tid for personer af dansk oprindelse og hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Figur 2 Statens primære saldo og bidrag fra indvandrere Kilde: Egne beregninger på DREAMs generationsregnskab

7 Side 7 af 22 Ud fra nettobidragene til den primære saldo opdelt på oprindelse kan man udregne de forskellige oprindelsesgruppers fremadrettede bidrag til den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Holdbarhedsindikatoren afhænger ligeledes af den historiske udvikling, som ikke kan opdeles på oprindelse. I Tabel 4 ses hvorledes de enkelte oprindelsesgrupper fremadrettet bidrager til den finanspolitiske holdbarhed. Tabel 4 Bidrag til den finanspolitiske holdbarhedsindikator mia. kr.* procent af BNP Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Personer af dansk oprindelse og efterkommere Initial offentlig gæld I alt Kilde: Egen beregninger på DREAMs generationsregnskab * Beløbet angiver det gennemsnitlige årlige bidrag til den finanspolitiske holdbarhed i 2015-niveau. Figur 3 viser nettobidraget forfordelt på oprindelse i Som det ses er nettoudgifterne per barn/ung stort set uafhængige af oprindelse. Fra midten af 20 erne ses at oprindelse har betydning for nettobidraget. Disse forskelle skyldes tilknytningen til arbejdsmarkedet, som beskrives senere. Nettobidraget for oprindelsesgrupper mødes igen i pensionsaldrene. Figur 3 Aldersfordelt nettobidrag per person i 2015 opdelt efter oprindelse Kilde: DREAMs generationsregnskab

8 Side 8 af 22 For en given alder (mellem 25 og 60) ses det, at nettobidraget er højest for personer af dansk oprindelse. Nettobidraget for vestlige indvandrere er en smule mindre positivt, men stadig klart positivt i aldrene fra 25 til 60. Nettobidraget for ikke-vestlige indvandrere er lavest, og kun svagt positivt i aldrene fra 25 til 50. Figur 3 angiver nettobidraget i 2015 fordelt på alder og oprindelse. Hvis Figur 3 blev opgjort i et senere år end 2015, vil man se det samme fordeling oprindelsesgrupperne imellem. Figur 3 er dermed ikke alene nok til at forklare de resultater, som er beskrevet tidligere. Vestlige indvandreres stærkt positive bidrag til de offentlige finanser skyldes altså ikke, at de har et højere bidrag for en given alder. Det skyldles derimod, at indvandrere ikke har så mange hvis nogen år i Danmark som børn, hvor de (som alle andre børn) genererer et negativt nettobidrag. Ikke-vestlige indvandreres nettobidrag er negativt i alle år, hvilket grundlæggende skyldes, at deres nettobidrag i aldrene mellem 25 og 60, er lavere end øvriges nettobidrag. Udviklingen i nettobidraget kan dog ikke forklares ud fra Figur 3. Frem mod 2020 sker der en forbedring af ikke-vestlige indvandreres nettobidrag. Denne forbedring skyldes den generelle forbedring vi ser i den primære saldo frem mod Fra 2020 og frem ses et fald i nettobidraget fra ikkevestlige indvandrere. Dette skyldes den demografiske udvikling, som ses i Figur 4. Figur 4 Antal ikke-vestlige indvandrere i 4 udvalgte år Kilde: DREAM

9 Side 9 af 22 I Figur 4 ses antallet af ikke-vestlige indvandrere fordelt på alder i 4 udvalgte år. Som det ses er der relativt få børn i gruppen i alle årene. Dernæst ses det, at ikke-vestlige indvandrere hovedsageligt er mellem 20 og 60 år i Dermed er de fleste ikke-vestlige indvandrere i de aldre, som genererer et nettobidrag, der er positivt eller svagt negativt. I årene efter ses det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er over 60 år, stiger. Dermed stiger ældreudgifterne (særligt i form af øgede udgifter til folkepension og sundhedsudgifter) til ikkevestlige indvandrere, hvilket er den primære årsag til, at nettobidraget for ikke-vestlige indvandrere falder i årene efter Beskæftigelsesfrekvens opdelt på oprindelse Hovedårsagen til at ikke-vestlige indvandres nettobidrag til de offentlige finanser i de arbejdsdygtige alder er lavere end resten af befolkningen er, at deres beskæftigelsesfrekvens er markant lavere end den resterende befolkning. I Figur 5 ses beskæftigelsesfrekvensen opdelt på oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen har stor betydning for nettobidraget til de offentlige finanser i de arbejdsdygtige aldre, da personer i beskæftigelse bidrager positivt til nettobidraget i form af skatter. Personer udenfor beskæftigelse modtager derimod ofte indkomstoverførsler og påvirker dermed negativt til nettobidraget. Der ses dermed et stort sammenfald mellem figuren til højre i Figur 5 og Figur 3. Figur 5 Beskæftigelsesfrekvensen opdelt på oprindelse i grundforløbet Kilde: Anm.: Egne beregninger på DREAM Til venstre ses udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fra 2015 til Til højre ses den aldersfordelte beskæftigelsesfrekvens i 2015.

10 Side 10 af 22 Løft i ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens via en højere erhvervsfrekvens I dette eksperiment løftes ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens således, at bidraget fra ikke-vestlige indvandrere til den finanspolitiske holdbarheds-indikator bliver neutralt, hvor det i grundforløbet er på - 0,5 procent af BNP. For at dette sker, skal ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens løftes med 16 procentpoint fra 2016 og alle år derefter. Løftet i beskæftigelsesfrekvensen sker ved, at ikke-vestlige indvandrere, der er udenfor arbejdsstyrken, løftes ind i arbejdsstyrken. Disse personer tages fra følgende grupper: førtidspensionister, orlovsydelse, sygedagpenge, aktiveringsydelse, kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsstyrken, overgangsydelse, flexydelse, introduktionsydelse og selvforsørgende udenfor arbejdsstyrken. Dermed tages der ikke personer fra følgende grupper: efterlønsmodtagere, studerende og personer på barselsdagpenge. For at hæve beskæftigelsesfrekvensen med 16 procentpoint, skal antallet af personer i førstnævnte grupper mindskes med 44 procent i På lang sigt skal antallet af personer i førstnævnte grupper mindskes med omkring 38 procent i forhold til grundforløbet. Figur 6 Beskæftigelsesfrekvensen opdelt på oprindelse i grund- og alternativforløbet Kilde: Anm.: Egne beregninger på DREAM Til venstre ses udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fra 2015 til Til højre ses den aldersfordelte beskæftigelsesfrekvens i 2016.

11 Side 11 af 22 I Figur 6 ses løftet i beskæftigelsesfrekvensen, som bevirker, at ikke-vestlige indvandrere ikke påvirker den finanspolitiske holdbarhed. Der ses en væsentlig ændring i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, men beskæftigelsesfrekvensen i alternativforløbet ligger stadig under beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Dette skyldes igen, at børnerelaterede udgifter til indvandrere er relativt lave. Figur 7 Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og hele befolkningen Kilde: Egne beregninger på DREAM I Figur 7 ser vi hvorledes antallet af beskæftigede stiger som følge af den øgede erhvervsfrekvens. Den samlede beskæftigelseseffekt er på personer i 2020, og på længere sigt er den samlede effekt på omkring personer. Det skal bemærkes, at effekterne skal tolkes som strukturelle effekter, da DREAM er en langsigtet strukturmodel, som det er beskrevet under tekniske forudsætninger. I Figur 8 ses hvorledes den øgede erhvervsfrekvens påvirker ikke-vestlige indvandreres bidrag til den primære saldo samt ændringen i den samlede primære saldo.

12 Side 12 af 22 Figur 8 Statens primære saldo og bidrag fra ikke-vestlige indvandrere Kilde: Egne beregninger på DREAMs generationsregnskab Makroøkonomiske effekter En stigning i beskæftigelsesfrekvensen via en højere erhvervsdeltagelse for ikke-vestlige indvandrere vil betyde, at den samlede produktion vil stige relativt til grundforløbet. I Tabel 5 ses hvorledes det er stigningen i erhvervsfrekvensen, der bevirker, at produktionen stiger. Tabellen viser ændringen i den gennemsnitlige årlige vækst fra grundforløbet til alternativforløbet. Dvs. den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 0,14 procentpoint højere i alternativforløbet end i grundforløbet. Den gennemsnitlige årlige BNP vækst fra 2015 til 2025 er 1,98 procent i grundforløbet, og dermed altså 2,12 procent i alternativforløbet. En stigning i arbejdsudbuddet 5 medfører en højere produktion i DREAM pga. DREAMs generelle ligevægtsmekanismer. Når arbejdsudbuddet stiger kan virksomhederne producere mere for den samme pris, da de kan ansætte mere arbejdskraft til den samme løn. Virksomhederne kan dog ikke umiddelbart afsætte den større produktion, så derfor sætter de priserne ned, således at varerne/tjenesterne kan afsættes 6. Virksomhederne sænker dog kun deres priser (og øger deres omsætning) såfremt omkostningerne per produceret vare falder. 5 Arbejdsudbuddet er den mængde arbejde, som arbejdstagerne ønsker at udføre for en given løn. 6 Det antages i DREAM, at eksportpriselasticiteten er 5. Det vil sige, at hvis prisen på indenlandsk producerede varer reduceres med 1 procent, så øges eksporten med 5 procent.

13 Side 13 af 22 Dette skyldes virksomhedernes ønske om, at maksimere deres profit. Når arbejdsudbuddet stiger, falder lønnen dermed, da arbejdstagerne ønsker at udføre en større mængde arbejde, og virksomhederne ønsker at ansætte flere arbejdstagere, men kun hvis lønnen (og dermed omkostningerne) falder. Denne tilpasningsmekanisme fortsætter indtil, at priserne, lønnen og omkostningerne er faldet til et niveau, hvor det øgede arbejdsudbud finder beskæftigelse i virksomhederne, og hvor den højere produktion kan afsættes. Tabel 5 Vækstregnskab, difference ift. grundforløbet, procentpoint BNP i faste priser Produktionsfaktoren Produktive enheder Produktivitet Underliggende trend Demografisk- og konjunkturbetinget Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitligt antal arbejdstimer Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egne beregninger på DREAM Som det ses af Tabel 5 kommer der et lille negativt vækstbidrag fra produktionsfaktoren i årene fra 2015 til Dette dækker over, at forbruget af materialer og kapital bliver mindre intensivt når lønnen falder, da man vil substituerer over og bruge mere arbejdskraft relativt til materialer og kapital, når prisen på arbejdskraft falder. Der kommer ligeledes et negativt bidrag fra den demografiske betingede produktivitet. Dette skyldes, at ikke-vestlige indvandrere har en lavere produktivitet end den gennemsnitlige produktivitet. Som beskrevet falder lønnen og priserne i forhold til DREAMs grundforløb når erhvervsfrekvensen stiger. Som det ses i Figur 9 falder lønnen mere end det generelle prisniveau (BNP deflatoren). Dette skyldes, at der i produktionen også indgår materialer og kapital, og prisen på disse falder ikke i samme grad som lønnen. Dermed falder det generelle prisniveau ikke i samme grad som lønnen. Prisniveauet for offentlig produktion falder en smule mere end det generelle prisniveau. Dette skyldes, at der i produktionen af offentlige goder indgår en større andel af arbejdskraft end i produktionen generelt. Forbrugerprisindekset falder også, men ikke i lige så høj grad som lønnen og priserne på den

14 Side 14 af 22 produktion, der produceres i Danmark. Dette skyldes, at en stor andel af forbrugsgoderne er importeret, hvorved det udenlandske prisniveau (som er konstant i forhold til grundforløbet) har stor indflydelse på forbrugerprisindekset. Figur 9 Prisudviklinger relativt til grundforløbet Kilde: Egne beregninger på DREAM Anm.: DREAM er en langsigtet strukturmodel, og derfor bør effekter på reale værdier såvel som priser betragtes på længere sigt. De kraftige fald, der sker i priserne på kort sigt af et øget arbejdsudbud, bør derfor ses i relation til modellens tekniske egenskaber, og ikke i relation til kortsigtede økonomiske sammenhænge. I Tabel 6 ses ændringerne i en række makrovariable i forhold til grundforløbet. Tabellen viser ændringer imellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis forventes BNP i løbende priser at være 0,4 procent højere i alternativforløbet end i grundforløbet i Som det ses skyldes dette en positiv realeffekt samt en negativ priseffekt. Den procentvise ændring i realmængden og den procentvise ændring i prisen summerer til den procentvise ændring i den nominelle størrelse. Real BNP stiger som det er beskrevet tidligere i forbindelse med vækstregnskabet. BNP deflatoren falder ligeledes, som det er beskrevet tidligere. Det reale privatforbrug påvirkes af to faktorer. Reallønnen falder, da vi i Figur 9 ser, at lønnen falder mere end forbrugerprisindekset. Omvendt stiger beskæftigelsen og dermed stiger forbrugernes samlede realindkomst. Den samlede effekt er, at det reale privatforbrug stiger, skønt at det private forbrug falder nominelt.

15 Side 15 af 22 Tabel 6 - Makroøkonomiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Procentvis ændring BNP, Mia. kr Realeffekt Priseffekt Privat forbrug Realeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Realeffekt Priseffekt Eksport Realeffekt Priseffekt Import Realeffekt Priseffekt Private investeringer Realeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Realeffekt Priseffekt Absolut ændring Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Arbejdsløshed, procent Offentlige saldo, procent af BNP Offentlige primære saldo Offentlige nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM Grundforløbsniveau Det reale offentlige forbrug er neutralt i forhold til grundforløbet, som det er beskrevet under de tekniske forudsætninger for beregningerne. Det reale offentlige forbrug ville kun ændre sig, hvis der skete en ændring i befolkningssammensætningen, som ville påvirke det individuelle offentlige forbrug. Befolkningssammensætningen ændres dog ikke i dette alternativforløb, og dermed ændres det reale forbrug heller ikke. Prisen på den offentlige produktion falder i forhold til grundforløbet, og dermed falder de samlede udgifter til offentligt forbrug i forhold til grundforløbet.

16 Side 16 af 22 Eksporten stiger som følge af den øgede produktion. Hvorimod eksportprisen falder, således at den øgede produktion kan eksporteres. Importen inkluderer import af forbrugsgoder og materialer, der indgår i produktionen. Det er dermed hovedsageligt den øgede produktion, der trækker importen op. De reale private investeringer stiger i forhold til grundforløbet, hvilket skyldes den stigende produktion, som kræver et større kapitalapparat. Årsagen til, at de reale private investeringer stiger mere i forhold til grundforløbet end produktionen stiger i forhold til grundforløbet er, at stigningen i produktionen sker i sektorer, der er mere kapitalintensive end produktionen generelt. De reale offentlige investeringer stiger også ganske svagt. Dette skyldes, at den offentlige sektor anvender lidt mere arbejdskraft og lidt mindre materialeinput, når lønniveauet falder. Det offentlige kapitalapparat holdes konstant i forhold til antallet af offentlige ansatte, så det offentlige kapitalapparat stiger dermed, når antallet af offentlige ansatte, stiger. Stigningen i de reale investeringer i den offentlige sektor i forhold til grundforløbet er dog mindre, end det fald vi ser i prisniveauet for investeringer relativt til grundforløbet, og dermed falder de samlede udgifter til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet. Den stigende beskæftigelsesfrekvens bevirker at den ekstra arbejdskraft hovedsageligt finder beskæftigelse i den private sektor, som det ses i Tabel 6. Der sker dog også en lille stigning i antallet af offentlige ansatte, da den offentlige sektor anvender lidt mere arbejdskraft og lidt mindre materialeinput i alternativforløbet relativt til grundforløbet. Nederst i Tabel 6 ses det, at de offentlige finanser forbedres af en højere beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere. I næsten afsnit gennemgås påvirkningen på de offentlige finanser nærmere. Finanspolitiske effekter En stigning i ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens vil påvirke den finanspolitiske holdbarhed positivt. Det vurderes at den finanspolitiske holdbarhedsindikator vil blive forbedret med 0,6 procent af BNP. Bidraget fra ikke-vestlige indvandrere går fra - 0,5 procent af BNP til 0, hvilket er hovedbidraget til den samlede effekt. Dernæst sker der en generel forbedring på 0,1 procent af BNP, der ikke kan tilskrives specifikke oprindelsesgrupper. Dette dækker blandt andet over indtægter fra virksomheder, der stiger i alternativforløbet. I Figur 10 ses effekten på statens primære og faktiske saldo som følge af en højere beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere. Som det ses er effekten konstant på den primære saldo. Effekten på den faktisk saldo stiger på sigt, hvilket skyldes de lavere renteudgifter / højere renteindtægter.

17 Side 17 af 22 Figur 10 Statens primære (til venstre) og faktiske saldo (til højre) Kilde: Egne beregninger på DREAM Tabel 7 viser, hvorledes statens indtægter og udgifter påvirkes af en højere beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere. Den første kolonne viser de enkelte posters størrelse i procent af BNP i basisåret. I de næste kolonner vises ændringen mellem alternativforløbet og grundforløbet. Eksempelvis ses det, at budgetoverskuddet (statens faktiske saldo) i 2050 er forbedret med 1,6 procent af BNP. Dette kan også ses som differencen mellem de to linjer i Figur 10. Tabellen viser ligeledes, at offentlige indtægter falder relativt til BNP fra grundforløbet til alternativforløbet. Dette lille fald skyldes, at den procentvise stigning i BNP fra grundforløbet til alternativforløbet er større end den procentvise stigning i de samlede offentlige indtægter. Dernæst ses et væsentligt fald i de offentlige udgifter i procent af BNP relativt til grundforløbet. Dette skyldes både, at udgifterne falder relativt til grundforløbet, og at BNP stiger relativt til grundforløbet. Under tabellen gennemgås resultaterne nærmere.

18 Side 18 af 22 Tabel 7 Finanspolitiske effekter, ændringer i forhold til grundforløbet Ændring i pct. af BNP Budget overskud Primære budget overskud Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Øvrige direkte skatter Indirekte skatter Punktafgifter Moms Registreringsafgifter Produktionsafgifter (inkl. Grundskyld) Andre offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentligt forbrug Offentligt individuelt forbrug Offentlige kollektive forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Førtidspension Dagpenge, kontanthjælp mm Øvrige indkomstoverførsler Offentlige investeringer Statens nettoudgifter til subsidier Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM Grundforløbsniveau i procent af BNP Statens indtægter kommer via en række forskellige indtægtskilder, som hver især afhænger af en række faktorer. En stor del af statens indtægter kommer dog fra husholdningerne via direkte eller indirekte skatter. For disse gør det sig gældende, at beskatningsgrundlaget afhænger af husholdningernes indkomster via arbejdsmarkedsindkomster og indkomstoverførsler. Dermed følger en stor del af beskatningsgrundlaget lønniveauet. Statens samlede indtægter relativt til BNP kan deles op, som det ses nedenfor således, at vi kan betragte tre effekter: en realeffekt, en løneffekt og en BNP-effekt.

19 Side 19 af 22 er statens samlede indtægter i løbende priser, er det generelle lønniveau, er BNPdeflatoren og er BNP i faste priser. Den reale beskatning stiger hvilket skyldes, at det reale beskatningsgrundlag stiger, når ikke-vestlige indvandrere går fra at være udenfor arbejdsstyrken og til at være i arbejde, da lønindkomsten er højere end den eventuelle indkomstoverførsel de får i grundforløbet. Lønniveauet falder i alternativforløbet relativt til grundforløbet. Lønniveauet falder også mere end BNP deflatoren, som det er beskrevet tidligere. Denne løneffekt gør, at beskatningsgrundlaget falder i forhold til BNP, når vi blot betragter ændringer i lønnen og BNP delatoren relativt til grundforløbet. BNP i faste priser stiger, som det er beskrevet tidligere. Denne BNP-effekt gør, at de offentlige indtægter, som andel af BNP, falder i forhold til grundforløbet. De tre effekter kan samlet ses i Figur 11. Effekterne går i høj grad ud med hinanden. Dog trækker de to negative effekter samlet set mere end den positive realbeskatningseffekt. Dermed falder de offentlige indtægter svagt relativt til BNP som følge af en udfasning af efterlønnen. Figur 11 Ændringen i de offentlige indtægter i procent af BNP via de tre effekter Kilde: Egne beregninger på DREAM Anm.: DREAM er en langsigtet strukturmodel, og derfor bør effekter på reale værdier såvel som priser betragtes på længere sigt.

20 Side 20 af 22 De samlede udgifter falder på lang sigt som andel af BNP i forhold til grundforløbet. De samlede udgifter består af to hovedgrupper, offentligt forbrug og udgifter til indkomstoverførsler. Dernæst indgår der også tre mindre udgiftsgrupper i de samlede offentlige udgifter. Det er offentlige investeringer, subsidier og øvrige udgifter. Udgifterne til disse tre grupper er stort set uændrede i alternativforløbet relativt til grundforløbet, når udgifterne opgøres relativt til BNP. Udgifterne til offentligt forbrug og indkomstoverførsler falder derimod som andel af BNP i alternativforløbet relativt til grundforløbet. Disse udviklinger gennemgås nedenfor. Faldet i udgifterne til offentligt forbrug relativt til BNP kan deles op i tre effekter. En priseffekt, en realeffekt og en BNP-effekt. Disse tre effekter kan identificeres ved at udtrykket for udgifter til offentligt forbrug relativt til BNP opdeles i tre. Nedenfor ses de tre effekter, hvor er det offentlige prisniveau, er BNP-deflatoren, er det reale offentlige forbrug og er BNP i faste priser. I Figur 12 ses det, hvorledes ændringer i de tre delelementer fra grundforløbet til alternativforløbet påvirker den samlede ændring i udgifterne til offentligt forbrug relativt til BNP. Figur 12 Ændringen i det offentlige forbrug i procent af BNP via de tre effekter Kilde: Egne beregninger på DREAM

21 Side 21 af 22 Som beskrevet tidligere i forbindelse med Figur 9, så falder prisniveauet for det offentlige forbrug mere end det generelle prisniveau relativt til grundforløbet i de fleste perioder. Dette skyldes, at der i produktionen af det offentlige forbrug indgår en større mængde af arbejdskraft. Denne udvikling bevirker, at udgifterne til det offentlige forbrug falder en smule som andel af BNP via priseffekten i de fleste perioder. Det reale offentlige forbrug ændrer sig ikke fra grundforløbet til alternativ-forløbet, og dermed er realeffekten ligeledes nul. BNPeffekten bevirker at udgifterne falder som andel af BNP. Som beskrevet tidligere, så stiger BNP i faste priser, når erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen øges. Som det ses i Figur 12 er det hovedsageligt den stigende produktion, der bevirker, at udgifterne til offentligt forbrug falder som andel af BNP. Udgifter til indkomstoverførsler falder som andel af BNP. Denne udvikling dækker over en række effekter, der alle trækker i samme retning. Den samlede udvikling kan deles op i tre effekter. En satseffekt, en antalseffekt og en BNP-effekt, som matematisk kan opstilles således, Hvor er de samlede udgifter til indkomstoverførsler og er en variable, der følger satsreguleringen. Satseffekten kommer af, at satserne til langt de fleste indkomstoverførsler følger det generelle lønniveau via satsreguleringen. I Figur 9 så vi at lønniveaet falder mere en BNPdeflatoren. Dermed bevirker satseffekten, at udgifterne til indkomstoverførsler falder som andel af BNP. Den kortvarige stigning, der ses i satseffekten skyldes, at satsreguleringen bygger på lønudviklingen to år tidligere, hvorved prisfaldet bevirker en positiv satseffekt i to år indtil satserne falder. Den efterfølgende kraftige negative reaktion i satseffekten bør tilskrives modellens tekniske kortsigtsegenskaber, og ikke ses i relation til kortsigtede økonomiske sammenhænge, der normalt forventes. Antalseffekten kommer af, at antallet af personer, der er berettigede til indkomstoverførsler falder, når beskæftigelsesfrekvensen øges. Dermed bevirker antalseffekten ligeledes at udgifterne til indkomstoverførsler falder som andel af BNP. Den sidste effekt, BNP-effekten, er den samme effekt som beskrevet tidligere. Denne effekt vil ligeledes betyde, at udgifterne til offentligt forbrug som andel af BNP, falder. I Figur 13 ses, hvorledes de tre effekter påvirker udgifterne til indkomstoverførsler relativt til BNP, hvor det ses at antalseffekten har størst betydning.

22 Side 22 af 22 Figur 13 Ændringen i indkomstoverførsler i procent af BNP via de tre effekter Kilde: Egne beregninger på DREAM Anm.: DREAM er en langsigtet strukturmodel, og derfor bør effekter på reale værdier såvel som priser betragtes på længere sigt.

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af en udfasning af efterlønnen. Efterlønnen udfases

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Vækst, offentlige finanser og indvandring

Vækst, offentlige finanser og indvandring 113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere