Brandvæsen og redningskorps brancheundervisningsnotat

Transkript

1 Arbejdstilsynet, januar 2014 Brandvæsen og redningskorps brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN omhandler derfor ikke alt, men kun det væsentligste inden for branchen, som en erfaren tilsynsførende har brug for. Der sættes ikke skøn under regel, men der reageres altid ud fra konkrete vurderinger af forholdene på den virksomhed, hvor tilsynet finder sted. Den tilsynsførende kan også forholde sig til og reagere på andre arbejdsmiljøforhold end dem, der er nævnt i BUN et. Introduktion til branchen brandvæsen og redningskorps (hører under branchegruppe 21) Brandvæsen og redningskorps er delbrancher inden for Branche 21 Politi, beredskab og fængsler. P- enhederne er hovedsageligt kommunalt brandvæsen, Falck-stationer (Falck Danmark A/S) og andre private aktører. I forbindelse med tilsyn med p-enheder inden for brandvæsen og redningskorps skelnes mellem akutte opgaver og øvrige arbejdsopgaver. Arbejdstilsynets tilsynsførende observerer som udgangspunkt ikke de akutte opgavers udførelse, men kan ud fra en konkret vurdering prioritere at observere udførelsen af arbejdsopgaverne under slukning og efterslukning af en brand. Formålet er da at føre tilsyn med, hvorvidt anvendelse af de personlige værnemidler sker i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Ved ambulancekørsel kan den tilsynsførende fx prioritere at observere opgaver ved planlagt sygetransport (aftales med den lokale ledelse/arbejdsmiljøgruppen). Under tilsynsbesøg observeres arbejdsforholdene i det omfang det er muligt og relevant, hvor der blandt andet spørges ind til arbejdets tilrettelæggelse, procedurer og arbejdsgange. Endvidere ser den tilsynsførende instruktionsmaterialer og spørger medarbejdere og ledelse om overholdelsen heraf. Yderligere stiller den tilsynsførende spørgsmål vedr. APV-punkter, så som de kemiske APVpunkter. Eventuelt får den tilsynsførende demonstreret ind- og udladning af båre samt håndtering af det tunge udstyr, der kan være på udrykningskøretøjerne. Endvidere stilles spørgsmål vedr. velfærdsforanstaltninger ved de skiftende arbejdsopgaver, fx om der er mulighed for at rengøre hænder og ansigt ved længere brandslukning samt sikre sikker håndtering af tilsodede dragter. Den tilsynsførende kan efter vurdering prioritere at tage ud for at se på, hvordan arbejdsmiljølovgivningen overholdes under øvelser, hvor der trænes i korrekt adfærd i akutsituationer. Nogle af p-enhederne er udelukkende med frivillig eller deltidsbemanding. Her kan den tilsynsførende møde uanmeldt op på stationen og evt. gennemføre del af risikobaseret tilsyn, hvor den tilsynsførende anmelder et efterfølgende besøg (jf. kvalitetsproceduren for risikobaseret tilsyn). Er der tale om et detailtilsyn kan der tages telefonisk kontakt til fx vagtcentral for at få tilsynsbesøget planlagt. Bemærk, at en stationsledelse kan dækker flere stationer. Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblem Fokus (APM) Instruktion og øvelser Obs på undervejs i tilsynet at få spurgt ind til gennemførelsen af øvelser, både i forhold til om medarbejderne får den nødvendige Reaktionsniveau om instruktion følger materielt påbud - 1-

2 Risikovurdering Psykisk arbejdsmiljø Vold, trusler og traumatiske hændelser Høje følelsesmæssige krav Mobning Ergonomi Løft instruktion og oplæring og med henblik på at sætte fokus på, at arbejdsmiljølovgivningen også altid skal overholdes under øvelser. Obs på undervejs i tilsynet at få spurgt ind til risikovurderinger. Har man en systematisk vurdering af risiko for ulykker og uønskede hændelser under udrykning, system for at lære af uønskede hændelser og nærved-ulykker, systematisk forebyggelse af sygdomme og skader som følge af belastende forhold inden for kemi, MSB og belastninger i det psykiske arbejdsmiljø? Vurderes at være en risiko for at blive udsat for vold og traumatiske hændelser, og hvor det samtidig vurderes, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig. Vurderes at være en alvorlig og aktuel voldsrisiko, og kan den forekomme når som helst, uden der er truffet forholdsregler ift. at imødekomme gentagelser Vurderes at være en alvorlig risiko for at blive udsat for traumatiske hændelser, og virksomheden ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk 1. hjælp. En konkret traumatisk hændelse kan have været så voldsom, at stærke reaktioner fra ansatte kan forventes. Kan fx konstateres, hvis tilsynet finder sted inden for ét døgn efter hændelsen. Har den traumatiske hændelse medført, at ansatte er blevet stærkt påvirket kan dette også konstateres mere end ét døgn efter hændelsen. I begge situationer undersøges, om virksomheden har iværksat nødvendig psykisk 1. hjælp for alle ansatte, der har været udsat for den traumatiske hændelse, enten direkte eller som vidner. Håndtering af mennesker i krise, herunder også pårørende og vidner. Obs på forebyggelse af risiko for at bægeret flyder over (støtte fra leder og kolleger, sparringsmuligheder mv.). Er der reel mulighed for den enkelte for at få forebyggende støtte fx ved supervision, møder, uformelle samtaler el.lign. Obs også på indsatslederne. Mobning mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere. Er der udarbejdet en mobbepolitik og virker den? Brand Tungt grej som skal af/på køretøjerne. Indretning af vognen, placering af grej, håndtering af grej og hvor ofte. Egnede tekniske hjælpemidler til rådighed og anvendes de efter hensigten. Bjærgning/autohjælp Samme som brand samt obs på tunge donkrafte og dunke til opsamling af spild. Håndtering af personer, der er faldet fx i eget hjem eller på plejehjem - nogle steder kan også brandfolk have den type opgave Håndtering af mors. Nem adgang til tekniske hjælpemidler, fx mobile løftekraner, luftpuder, glidestykker og om de anvendes. om konkrete materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven eller strakspåbud Strakspåbud hvis ingen 1. hjælp om sundhedsskadelige belastninger ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet inkl. rådgivningspåbud. Ved mistanke: efter 21-2-

3 Træk/skub Bjærgning/autohjælp Manuelt skub af biler. Bæring Arbejdsstillinger Instruktion i forhold til ergonomi Ulykkesrisici ved Tidspres Tung manuel håndtering/akut overbelastning ved dårlige arbejdsstillinger Fald til lavere niveau. Gennemstyrtning fx igennem tagkonstruktion Båreindladning. Skub af båre med tunge patienter (over 100 kg) ind i ambulance/sygetransportbil, hvor skubbet udføres skråt opad. Særlig opmærksomhed ved sygetransport i ombyggede WAS sprinter ambulance/ambulance model 315 CDI. Vær også opmærksom på ny type båre, hvor understellet er udformet, så hjulene bliver på jorden, hvilket kan betyde, at ansatte løfter båren højt, når den skal ind i bil. Forflytning af personer mellem lejer. Brand +bjærgning/autohjælp Bæring af fx sakse til at klippe i biler, donkrafte, kompressorer, slangekufferter, dunke, trykflasker (obs på hvilket materiale de er lavet af stål eller komposit). Transport/bæring af personer på trapper. Der findes hjælpemidler til at håndtere liggende patienter/mors på trapper, som kun kan køre ned ad trappen og derfor ikke kan anvendes til at få patienter op fra fx kældre. Bariatriske patienter (XL-udstyr). Transport/bæring af overvægtige patienter OBS på arbejdsstillinger, hvis der føres tilsyn ved planlagt patientoverflytning i ambulance, der indebærer behandling undervejs. Forefindes relevant instruktionsmateriale? Hvordan føres der tilsyn, så det sikres, at arbejdet udføres efter de beskrevne instrukser? Niveau for orden ved tidspres ved redningsarbejde. Undersøg om information, hjælpemidler og sikkerhedsudstyr er tilgængelig, opretholdes et højt niveau for vedligeholdelse af bygninger, inventar og hjælpemidler, er der klare arbejdsrutiner, er arbejdsgangene enkle, kan de om nødvendigt udføres uden unødige afbrydelser (fx andre personer, telefoner). Reduktion af støj og uro, er der taget højde for at minimere risici for omgivelser ved fx skærende værktøjer. Procedurer for håndtering af det tungt grej, procedurer ved personforflytning mellem to lejer, vurdering af hvad der skal til - brug af egnede tekniske hjælpemidler. Obs på risikovurdering og sikkerhedsprocedurer, herunder vurdering af hvilket materiel, der er egnet til at bruge hvornår: Stiger, lift, faldsikring mv. Vurdering af, hvornår der må arbejdes fra tage mv. eller strakspåbud eller strakspåbud eller strakspåbud om instruktion eller tilsyn, hvis der er et materielt påbud eller strakspåbud - 3-

4 Fald og snublen ved samme niveau Ramt af genstande Skæreskader og stikskader Varmepåvirkning/forbrænding Trafik Vold og trusler Kemi/biologi Udsættelse for aerosoler i forbindelse med rengøring af materiel Udsættelse for udstødningsgasser i garage/hal/værksted Udsættelse for røg i forbindelse med brandslukning Tidspres/skynder sig, når man bliver kaldt ud. OBS: Er stationen indrettet hensigtsmæssigt ift. at opholdsrum er placeret i nærhed af udrykningskøretøjer og gerne i samme plan (så løb på trapper undgås). Evt. opmærksomhed på udstigning af køretøjer med besværlige trin som kan være lettere at komme ind i end ud af, evt. vaner med at hoppe ud/ned. Risiko for at blive ramt af genstande, der fx bliver udslynget ved eksplosion eller slår tilbage. Personlige værnemidler og forebyggelse ift. kanylestik. Indsatser og øvelser inden for brand. Procedurer for sikring af ulykkessteder (afskærmning for trafikken, advarselsklæder) og for kørsel i tæt trafik/midtby Indsatser i socialt belastede kvarterer og fx stenkast mod brand og redningsfolk. Truende adfærd fra pårørende, vold fra påvirkede patienter under behandling. Manglende faste procedurer for hvordan rengøring af køretøjer mv. foregår. Manglende brug af personlige værnemidler. Udsættelse for sundhedsskadelige aerosoler fx ved vask af køretøjer. I de tilfælde stilles krav om brug af åndedrætsværn med minimum P2-filter. Startes køretøjer i garage/hal i et omfang af ca. 10 gange eller mere i løbet af en dagvagt eller står de i tomgang i længere tid inde i garage/hal inden afgang, og der ikke er etableret procesventilation. Der kan monteres studs på køretøjernes udstødningsrør, når køretøjerne er kørt ind i garage/hal. Desuden krav om kontrolanordning med alarm på procesventilation. På steder med ganske få udrykninger kan der ikke stilles krav om procesventilation (bagatalgrænse). Obs på om man har indrettet garagen/hallen, så der køres derinde (udover selve bilens længde ud af garagen). Røgens indhold er en kompleks blanding af partikler, gas og damp, og indhold afhænger af brandens karakter og omfang. Nogle af de stoffer, som kan være i røgen, er sod, benzen, butadien og formaldehyd. Erhvervsmæssig udsættelse som brandmand er kategoriseret som muligt kræftfremkaldende hos mennesker (International Agency for Research on Cancer). Under tilsyn med brandstationer spørges ind til, hvilke foranstaltninger der er truffet mod risiko for udsættelse for røg (i forhold til både at undgå indånding og påvirkning af eller optagelse gennem huden). Anvendelse af egnet åndedrætsværn hele vejen igennem en brandslukning også i efterslukningsarbejdet, hvor brand- og redningsfolk kan udsættes for røg, gasser og mindre partikler, der kan være skadelige for helbredet. Det skal sikres, at det egnede åndedrætsværn vedligeholdes, kontrolleres og rengøres efter leverandørens anvisninger (At-vejl. Strakspåbud om unødig påvirkning Strakspåbud Strakspåbud - 4-

5 D.5.4 og D.5.1 samt BAR-vejledning Personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand- og redningsindsats ). Er der hygiejneprocedurer i forbindelse med brandindsats, der sikrer hurtig fjernelse af sodpartikler fra huden samt spredning. Er der procedurer ift. forurenet/tilsmudset indsatspåklædning, der skal håndteres særligt agtpågivende.. Forurenet indsatspåklædning kan efter endt indsats fx enten pakkes i aflukkede poser, eller der kan bruges overtræksdragter for at undgå udsættelse for partikulær forurening inde i køretøjerne. Vær opmærksom på, at brandmandsdragter og handsker er personlige værnemidler. Unødig påvirkning fra gasser, der bl.a. kan afdunste fra sodpartikler, skal undgås. Handsker kan betragtes som en del af påklædningen, men for en del handsker gælder, at de ifølge leverandør ikke kan vaskes. Forurenede branddragter håndteres og opbevares uforsvarligt, fx: at forurenede branddragter opbevares i opholdsrum eller soverum eller medtages i spiselokaler at ansatte på depoter, hvor forurenede branddragter opbevares og håndteres, ikke benytter filtrerende ansigtsmaske at forurenede branddragter kommer i kontakt med rene branddragter og der derved sker en unødig spredning af partikler Andre materialer Navn Beskrivelse Link/placering om at forebygge Forflytning tunge patienter BUN bilag 1 ulykker ved vurdering af rekvirering af ST-XL-biler om at sikre at løft af Tung manuel håndtering BUN bilag 2 donkrafte udføres forsvarligt samt rådgivningspåbud om at undgå unødig Forurening fra tilsodede indsatsdragter BUN bilag 3 påvirkning fra partikulær forurening inde i brandkøretøjerne om at sikre ansatte Forurening fra udstødning BUN bilag 4 ikke udsættes for unødig sundhedsskadelig forurening fra udstødning Strakspåbud om at Forflytning af borger BUN bilag 5 forflytning af borger foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og uden risiko for pludselig belastning Interne instrukser Nr. 24/2007 om tilsyn i branchen; Brandvæsen og redningskorps Nr. 2/2012 Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet Vejvisere 21 Politi, beredskab og fængsler BAR materialer Forflytningsteknik i ambulance og sygetransport Personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand og redningsindsatser (under Redning) - 5-

6 Om indsatsbeklædning til ambulancetjeneste Personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsmandskab.til brug ved uheld med farlige stoffer Branchevejledning om sikring af skade- og ulykkessteder Sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk Vejledning om person-sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter - 6-