Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016"

Transkript

1 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed, ungdyroverlevelse og NTM fandt sted som planlagt. NAV har foretaget tre evalueringer én pr. racegruppe: Holstein evaluering, herunder data fra: Dansk Holstein, Dansk Rød Holstein, Svensk Holstein, Finsk Holstein, Finsk Ayrshire og Finn Cattle. Evaluering for røde racer, herunder data fra: RDM, Svensk Rød, Finsk Ayrshire, Finsk Holstein og Finn Cattle. Jersey evaluering, herunder data fra: Dansk, svensk (kun ydelse, frugtbarhed, kælvning og eksteriør) og finsk Jersey (kun frugtbarhed og kælvning). Datoer for dataudtræk Datoer for dataudtræk fra de nationale databases er givet i tabel 1. Tabel 1 Datoer for dataudtræk fra de nationale databaser. Egenskab Danmark Finland Sverige Y-indeks Type, malketid og temperament Frugtbarhed Yversundhed og øvrige sygdomme Kælvning Holdbarhed Vækst Klovsundhed Ungdyroverlevelse Data anvendt i den genomiske avlsværdivurdering Genotyper blev udtaget fra den fælles Nordiske SNP database 19. oktober Interbull information fra august 2016 blev også inddraget i den genomiske avlsværdivurdering. Nyheder i forbindelse med NAV s avlsværdivurdering Genomisk avlsværdivurdering Forbedrede standardisering af GEBV er, hvilket tager højde for overestimering af GEBV er. Introduktion af en polygen effekt i den genomiske avlsværdivurdering model. Dette udjævner overgangen fra GEBV til EBV Traditionel avlsværdivurdering Forbedrede avlsværdivurdering for frugtbarhed Forbedrede avlsværdivurdering for kælvningsevne Forbedrede avlsværdivurdering for Y-indekset Yver koordinater inkluderes i avlsværdivurderingen for yveregenskaber 1

2 Frugtbarhedsmodellen indeholder nu korrektion for kønssorteret sæd og gentagen drægtighedschance Den største ændring for frugtbarhed er, at der nu foretages korrektionen for kønssorteret sæd i modellen. Dette vil have en mindre effekt på tyrenes avlsværdital, fordi kønssorteret sæd bliver sjældent brugt mere i en døtregruppe frem for en anden. Ændringen vil have en stor effekt på avlsværdital for den enkelte ko. Det er vigtigt at tage højde for dette, når køer kommer til at indgå i referencegruppen, som bruges til at beregne genomiske avlsværdital. Andre ændringer er meget små. En komplet liste over ændringer i november 2016 avlsværdivurderingen er vist i tabel 2. Tabel 2 Væsentlige forskelle mellem november 2016 avslværdivurderingen og den tidligere frugtbarheds avlsværdivurdering. Tidligere avlsværdivurdering Ikke-omløber % Ingen korrektion for kønssorteret sæd Kun data fra Dansk Jersey Korrektion for heterosis i avlsværdivurderingen for RDC og Jersey. November 2016 avlsværdivurdering Gentagen drægtighedschance Korrektion for kønssorteret sæd Svensk og Finsk data inkluderet Forbedret data kvalitet Korrektion for heterosis i avlsværdivurderingen nu også for Holstein. Kommentarer Avlsværdital for gentagne drægtighedschance publiceres I stedet for ikke-omløber %. GD er defineret som ikke-omløber % for alle insemineringer og ikke kun for 1. inseminering som tidligere. Modellen tager nu højde for brugen af kønssorteret sæd for de følgende frugtbarhedsegenskaber: Interval fra først til sidste inseminering, antal insemineringer og gentagne drægtighedschance. Frugtbarhedsdata fra alle tre lande er inkluderet i Jersey avlsværdivurderingen. Kvaliteten af data er blevet forbedret ved at inkludere finske drægtighedstest, og ved at opdatere editeringen af data fra svenske kvier Korrektion for heterosis sker nu for alle tre racer. Effekt Nogle ændringer I avlsværdital men ingen effekt på frugtbarhedsindekset. Har en lille effekt for tyre, men en større effekt for køer insemineret med kønssorteret sæd. Effekt for svenske og finske Jersey køer. Nogen effekt på den genetiske trend for svenske kvie egenskaber og finske hundyr Mindre effekt Implementeringen af forbedringerne i frugtbarheds avlsværdivurderingen, som nævnt i tabel 2, forårsager nogle mindre ændringer i avlsværditallene for frugtbarhed. Korrelationen mellem det tidligere frugtbarhedsindeks og frugtbarhedsindekset fra november 2016 er over 0,98 for afprøvede tyre, og over 0,97 for køer. 97 % af Holstein tyrene ændrer sig mindre end 4 indeks enheder. De observerede ændringer er lidt større for RDC og Jersey sammenlignet med Holstein, fordi der er en mere intensiv brug af kønssorteret sæd hos Jersey, og at relative flere RDC tyre har afkom i Finland (effekt af forbedret data kvalitet). Det samme mønster ses for køernes avlsværdital (tabel 4). 2

3 Tabel 3 Frekvens (%) af ændringer i avlsværdital for frugtbarhedsindekset mellem november 2016 avlsværdivurderingen og den tidligere avlsværdivurdering for tyre født fra Ændring I frugtbarhedsindeks (enheder) Holstein RDC Jersey Mindre end Mere end Tabel 4 Frekvens (%) af ændringer i avlsværdital for frugtbarhedsindekset mellem november 2016 avlsværdivurderingen og den tidligere avlsværdivurdering for køer født efter Ændringer I frugtbarhedsindekset (enheder) Holstein RDC Jersey Danmark Sverige Finland Danmark Sverige Finland Danmark Mindre end 2 96,6 87,3 74,1 95,0 91,5 80,2 76, ,3 12,0 11,0 4,8 8,2 8,8 23,1 Mere end 3 0,1 0,7 4,9 0,2 0,3 1,6 0,7 Som en konsekvens af harmoniseringen på tværs af lande der er med i Eurogenomics, bliver gentagne drægtighedschancer introduceret som en ny egenskab, og bliver publiceret i stedet for ikke-omløber %. Gentagen drægtighedschance (GD) tager højde for ikke-omløber % for alle insemineringer, og ikke kun den første inseminering som tidligere. Korrelationen mellem avlsværditallene for ikke-omløber procent og gentagne drægtighedschancer er omkring 0,85. Avlsmålet for frugtbarhed udtrykt i frugtbarhedsindekset forbliver dog uændret - GD bliver ikke inkluderet i avlsmålet, ligesom tilfældet var for ikke-omløber %. Yverkoordinater øger sikkerheden på avlsværditallet for yver Data fra malkerobotter er nemme at indsamle fordi registreringerne bliver gjort automatisk. De beskriver vigtige yvereksteriør egenskaber dagligt. Ved at tilføje data fra AMS, er der kun en begrænset effekt på tyrenes avlsværdital fordi, deres sikkerheder for eksteriør egenskaber allerede er høje. Imidlertid vil de give væsentligt mere information til køerne. Dette er vigtigt i insemineringsplaner, og fordi køer i fremtiden vil være er en vigtig del af referencegruppen brugt til at beregne genomiske avlsværdital. Avlsværdivurdering for yveregenskaber i NAV lande har tidligere kun været baseret på subjektive lineære bedømmelses systemer (kåringer). Nu, hvor der er et stort antal malkekøer der malkes i AMS, bliver yverkoordinater automatisk registreret gentagne gange for hver ko. Ved at bruge yver koordinaterne, er det muligt at beregne mål der svarer til de nuværende lineære egenskaber som registeret af afkomsinspektørene. Kun data fra Danske Lely robotter er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Registreringer fra AMS inkluderes som korreleret egenskaber til de 4 lineær egenskaber: Patteafstand for og bag, yverdybde og yverbalance. For 1. til 3. laktation bliver AMS registreringer beregnet som et gennemsnit, ved at bruge data fra dag 30 til 60 efter kælvning. Yverkoordinater er blevet lagret i den Danske database siden Indtil nu indeholder databasen data fra Holstein køer, RDC køer og Jersey køer. Patte- og yveregenskaber beregnet ud fra AMS data har en væsentlig højere heritabilitet end de lineære bedømt yveregenskaber (tabel 5). Den genetiske korrelation mellem mål for yverkoordinater and lineære 3

4 bedømte egenskaber er høj (over 0,90), hvilket indikerer at de genetisk set er den samme egenskab. Genetiske parametre for yver koordinat egenskaber baseret på data fra Holstein, bliver anvendt for alle 3 racer. Tabel 5 Genetiske parametre for yvereksteriør egenskaber baseret på enten lineære bedømmelser fortaget af afkomsinspektører eller AMS data. Egenskab Heritabilitet Lineær bedømmelse, 1. Lak Heritabilitet AMS koordinater, 1. lakt Genetisk korrelation 1. Lakt, HOL RDC JER HOL,RDC, JER HOL,RDC, JER Patteplacering -for 0,32 0,27 0,27 0,61 0,91 Patteplacering -bag 0,28 0,26 0,26 0,48 0,93 Yverbalance 0,16 0,16 0,16 0,48 0,90 Yverdybde 0,39 0,34 0,34 0,67 0,97 Effekten af at inkludere data fra AMS er begrænset for tyre. Korrelationen mellem avlsværdital fra den nye og tidligere model er over 0,99. Kun nogle få afprøvede tyre, som alle har mange døtre med AMS data, ændrer sig mere end 2 indeksenheder. Ændringer i yverindekset for køer på grund af inddragelsen af AMS data er væsentlig større. Det er fordi AMS information ofte tilføjer en signifikant mængde ny information fra op til 3 laktationer for den individuelle ko. Effekten afhænger af hvor meget information koen havde før. Når koen får AMS information fra 3 laktationer, og de tidligere kun havde information om deres afstamning, kan det ændre avlsværditallet for yver meget. Men også køer, der allerede have en lineær bedømmelse, vil få yderligere information, og avlsværdital kan ændre sig væsentligt. Udover de forbedringer, der er nævnt i det ovenstående, er der også blevet rettet en fejl i avlsværdivurderingen for Holstein. Tidligere var heretabiliteten for yver balance hos Holstein, sat til en lav værdi (0,04) ved en fejl. Den korrekte heritabilitet for yverbalance er 0,18. Denne rettelse forårsager større ændringer i avlsværdital for Holstein dyr, end der normalt ville forekomme mellem rutine kørsler. Animal model for kælvnings- og fødselsegenskaber fundamentet for hundyr i referencepopulationen Den største forbedring for kælvnings- og fødselsegenskaber, er ændringen fra sire model til animal model (tabel 8). Dette har nogen effekt på tyrenes avlsværdital. Effekten er dog større for avlsværdital på individuelle køer. Ændringer i modellen betyder at køer kan være en vigtig del af referencepopulationen, som bruges til at beregne genomiske avlsværdital for kælvningsegenskaber. NAV forventer at afprøve denne mulighed i løbet af vinteren 2016/17. En ændring i kodningen af svenske kælvningsbesvær data har en effekt på avlsværditallene for tyre, der har hovedparten af deres afkom i Sverige. Der sker mindre ændringer i form af inklusion af data fra svenske og finske Jersey. Det gamle svenske kælvningsbesvær data blev kodet 1-2. I 2012 begyndte Sverige en trinvis implementering af 1-4 kodning af kælvningsbesvær, som i Danmark og Finland. Tidligere blev det svenske data omkodet fra 1-4 skalaen tilbage til 1-2 skalaen. Fra 1. november bliver brugen af de svenske data ændret, så det er registreringerne fra den 1-4 skala der bruges i avlsværdivurderingen. 4

5 Tabel 6 Væsentlige forskelle mellem november 2016 avlsværdivurderingen og den tidligere avlsværdivurdering for kælvnings- og fødselsegenskaber. Tidligere avlsværdivurdering November 2016 avlsværdivurdering Kommentarer Sire model Animal model Køer får avlsværdital, der indeholder egen information. Køer kan bruges i referencepopulation for genomisk avlsværdivurdering Svensk Ikke omkodet til 1-2, kælvningsbesvær data data fra 1-4 skala fra 1-4 skala omkodet anvendes. til 1-2 skal Dansk Jersey data Dansk, Svensk og Finsk Jersey data Kælvningsdata fra alle tre lande er inkluderet i Jersey avlsværdivurderingen Effekt Nogen effekt på avlsværdital for tyre, og en større effekt på avlsværdital for køer. Effekt for tyre med mange afkom i Sverige Svenske og Finske køre får mere præcise avlsværdital Totalt set forårsager de introducerede forbedringer nogle ændringer i avlsværdital for kælvnings- og fødselsegenskaber for både tyre og køer. Generelt er korrelationen for afprøvede tyre født efter 2009, mellem 0,94 og 0,97. Ved at se på korrelationerne delt på tyrens fødselsland, er det tydeligt at ændringerne i avlsværdital er størst for de svenske tyre, der har hovedparten af deres afkom i Sverige (tabel 7). Korrelationer for svensk fødte tyre varierer mellem 0,89-0,92, hvilket indikerer væsentlige større ændringer i avlsværdital for svensk fødte tyre, sammenlignet med danske og finske tyre. Dette er på grund af ændringer af skalaen for kælvningsbesvær, fra 1-2 til 1-4, som blev introduceret i 2012 i Sverige. Tabel 7 Korrelation mellem avlsværdital fra den nye og tidligere avlsværdivurdering for kælvnings- og fødselsindekset, for afprøvede tyre født efter 2009 Tyrens fødselsland Mellem lande DNK FIN SWE Egenskab Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Holstein 0,95 0,96 0,97 0,97 0,96 0,96 0,89 0,92 RDC 0,96 0,94 0,98 0,94 0,98 0,96 0,92 0,87 Jersey 0,97 0, % af Holstein tyrene ændrer sig mindre en 4 indeks enheder for fødselsindekset. For RDC og Jersey er det hhv. 98 % og 89 % af tyrene, der ændrer sig mindre end 4 indeks enheder for fødselsindekset. For kælvningsegenskaber ændrer 97 % af Holstein tyrene sig mindre end 5 indeks enheder, og hhv. 91 % og 92 % for RDC og Jersey. Tabel 8 Frekvens (%) af ændringer i avlsværdital mellem den nye og tidligere avlsværdivurdering for tyre født efter Ændring i avlsværdital Holstein RDC Jersey (indeks enheder) Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Mindre end Mere end

6 Med ændringen til animal model, får køer indekser baseret på deres egen præstation og ikke kun på information fra deres forældre (afstamningsindeks). Dette forklarer hvorfor korrelation mellem de tidligere indekser (afstamnings indeks) og de nye indekser for køer, ligger mellem 0,80-0,85. Dette betyder at der vil være meget mere omrangering for køer end for tyre, hvilket indikerer, at køerne får mere sikre avlsværdital end tidligere. Tabel 9 viser ændringer fra den tidligere til den nye avlsværdivurdering for køer, f.eks. 11 % af RDC køerne ændrer sig 6-10 indeks enheder, og 3 % ændrer sig mere end 10 indeks enheder. Ændring I avlsværdital Holstein RDC Jersey (indeks enheder) Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Fødsel Kælvning Mindre end Mere end Y-indeks forbedret datahåndtering Fedt og protein ydelse baseret på mælkeprøver fra AMS har en større standard afvigelse end fedt og protein ydelse baseret på mælkeprøver fra konventionelle malkesystemter (CMS). Dette skyldes hovedsagligt at afstanden mellem malkninger varierer mere i AMS. Det er svært at korrigere for malkeafstand i AMS. Fra 1. november retter NAV forskelle i standard afvigelse mellem AMS og CMS. Effekten på tyrenes avlsværdital er imidlertid meget begrænset. Foruden denne ændring, har NAV også forbedret den metode der anvendes til at finde ekstreme observationer (outlier) data der er så ekstremt højt eller lavt, at det er svært at forestille sig at det kunne være sandt, og kan ses som fejlregistreringer. Nogle køer kan have en registrering som tidligere var inkluderet, men med den nye forbedret metode, bliver den defineret som en outlier (fejlregistrering) og bliver derfor slettet fra avlsværdivurderingen. Korrelationen mellem den tidligere og den nye avlsværdivurdering, både for tyre og for køer, er over 0,995, hvilket indikerer meget lidt omrangering af dyrene. Ingen RDC eller Jersey tyre ændrer sig mere end 3 Y- indeks enheder, og kun 7 Holstein tyre ændrer sig mere end 3 indeks enheder. 98 % af køerne ændrer sig mindre end 2 indeks enheder, og meget få køer ændrer sig mere end 5 indeks enheder. Køer med store ændringer i Y-indekset har tidligere haft en meget afvigende enkelt observation, som blev inkluderet i avlsværdivurderingen, men bliver nu slettet. Den genomiske avlsværdivurdering er blevet opgraderet en polygen effekt er blevet inkluderet og standardiseringen er blevet revurderet for at tage hånd om overvurderingen af de genomiske avlsværdital. NAV introducerer forbedringer i den genomiske avlsværdivurdering 1. november En oversigt over forbedringerne, der har effekt på den genomiske avlsværdivurdering er vist i tabel 10. Tabel 10 Væsentlige forskelle mellem november 2016 avlsværdivurderingen og den tidligere. 6

7 Tidligere model November 2016 model Kommentarer Effekt Fænotypiske modeller for frugtbarhed, ydelse, kælvning og yvereksteriør Forbedrede fænotypiske modeller for frugtbarhed, ydelse, kælvning og yvereksteriør Ændringer i den fænotypiske model, bevirker ændringer af samme omfang, i både de almindelige og genomiske avlsværdital Standardisering af genomiske avlsværdital for at håndtere den overvurdering, der akkumulerer sig i de yngste kandidater, fordi den genetiske trend har været overvurderet. Genomisk testet unge tyre og genomisk testet kvier får lavere genomiske avlsværdital som følge af den observerede overestimering. Mindre effekt på rangeringen af genomisk testet unge tyre eller genomisk testet kvier, indenfor fødselsår, men det genetisk niveau er lavere for unge genotypede dyr. Genotype (SNPs) forventes at forklare al genetisk variation Polygen effect forklarer 10 % af den genetisk variation og genotype (SNPs) forklarer 90 %. Lidt mindre vægt er tillagt den genetiske information mere vægt er tillagt afstamningen + egen/døtre information Har en mindre effekt på de genomiske avlsværdital for genotypede køer og tyre med ingen eller en lille afkomsgruppe. Polygen effekt Det blev observeret, at forskellen mellem avlsværdital baseret udelukkende på døtre information, og genomisk avlsværdital baseret både på døtre information og genomisk information for tyre med store døtregrupper (over 90 % sikkerhed), var større end det man teoretisk set skulle forvente. Dette er illustreret ved de blå søjler i figur 1. Figuren viser, at nogle få Holstein tyre har en forskel mellem deres genomiske avlsværdital (GEBV) og almindelige avlsværdital (EBV) der er større end 8 indeks enheder. Det er fordi vægten på den genomiske information i den genomiske avlsværdivurdering har været for stor. Det forårsagede at tyre med positiv genomisk information for en specifik egenskab, i nogle tilfælde havde GEBV er, der var for høje, når de havde en anseelig mængde døtre information inkluderet, og det modsatte var gældende for nogle tyre med negativ genomisk information. For at tage hånd om dette, blev en polygen effekt inkluderet. I praksis reduceres vægten på den genomiske information lidt, og mere vægt tillægges døtre informationen. Konsekvensen af dette er, at overgangen fra kun genomisk information til både genomisk og døtre information til næsten udelukkende døtre information er mere glidende. Tidligere tillod den genomisk model, at op til 100 % den genetiske variation blev forklarede af den genomiske information. En polygen effekt på 10 % er nu inkluderet i modellen, hvilket skal sikre at de genomiske information, kun kan forklare op til 90 % at den samlede genetiske variation. Døtre information kan forklare hele den genetiske variation, når en tyr har et uendeligt antal døtre. En polygen effekt er også brugt i avlsværdivurderingen i langt de fleste andre lande i verden. Effekten af at inkludere en polygen effekt for protein for Holstein er vist ved de røde søjler i figur 1, de viser en smallere fordelingen end de blå søjler, hvilket er i overensstemmelse med de teoretiske forventninger. Det samme mønster, som er illustreret for Holstein protein ydelse, kan ses for alle egenskaber, og også for RDC og Jersey. En polygen effekt på 10 % er blevet inkluderet for alle egenskaber og alle tre racer. 7

8 Figur 1 Effekten af en model der inkludere (Dif_new) eller ikke inkludere (Dif_old) en polygen effekt på 10 % på forskellen mellem EBV og GEBV for protein for Holstein tyre der har en sikkerhed på EBV>90 % (undersøgelsen er foretaget før korrektion af standardiseringen), i alt 152 tyre født efter Forbedret standardisering af GEBV Det er blevet fundet at den genetiske trend har været overvurderet for genomisk testet unge dyr for flere egenskaber i alle tre racer. Overvurderingen kan fjernes ved at forbedre den metode, der bruges til at justere spredningen af de genomiske avlsværdital. Tidligere er det kun variationen indenfor år, der er blevet standardiseret. Nu er det også den genetiske trend på tværs af år, der bliver standardiseret. Det sker ved at bruge de to sidste fødselsårs grupper af tyre med lakterende døtre, som basis værdier for den genetiske trend fra år til år. I praksis betyder dette, at den genetisk trend bliver reduceret med den samme reduktionsfaktor, og det genetiske niveau af unge genotypede tyre og hundyr bliver reduceret. Effekten er størst for de yngste dyr. NTM for dyr med genomisk information bliver påvirket af en sum af ændringer Alle ændringerne i både den traditionelle- og den genomiske avlsværdivurdering har en effekt på NTM for alle genomisk testede dyr. Forbedringer af den traditionelle avlsværdivurdering forårsager en del omrangering af alle genomisk testet dyr. Den polygen effekt giver en mere glidende ændring i GEBV over tid, og det er især interessant for levende genotypede køer, og nyligt afprøvede tyre. Ændringer i standardiseringen vil især påvirke de genomisk testede unge insemineringstyre og genomisk testet kvier. Resultatet af alle tre ændringer (tabel 10) har indflydelse på avlsværditallene for dyr med genomisk information. I tabel er effekten på NTM and de enkelte egenskaber inkluderet i NTM vist for AI tyre født i 2015 for Holstein, RDC og Jersey. Effekten på ydelsesegenskaber er mellem 2,6-3.0 indeks enheder for alle 3 racer. For holdbarhed har overvurderingen været på 6,6 indeks enheder for Holstein, og 3 indeks enheder for RDC. Generelt set har 8

9 overvurderingen været på 0-2 indeks enheder for del-indekserne i NTM. Men fordi dyr der har et højt NTM har positive avlsværdital for de fleste egenskaber, er effekten af overvurderingen af NTM relativt større end for enkelt egenskaber. Forskellen i NTM mellem den tidligere og den avlsværdivurdering er: 4,7 for Holstein, 4,3 for RDC og 2,5 for Jersey for tyre født i Tabel 11 Ny GEBV, tidligere GEBV og forskel mellem de 2 for 88 Holstein AI tyre født i Egenskab Ny GEBV Tidligere GEBV Forskel Y-indeks 115,1 118,1-3,0 Mælk 108,3 109,9-1,7 Fedt 114,8 116,8-2,0 Protein 113,8 116,8-3,1 Vækst 99,6 99,6-0,1 Frugtbarhed 108,9 110,6-1,7 Fødsel 105,5 106,8-1,3 Kælvning 109,2 110,2-1,1 Yversundhed 109,4 111,2-1,8 Øvrige sygdomme 106,9 107,5-0,7 Kropskapacitet 105,7 105,4 0,3 Klove og Lemmer 108,5 109,1-0,6 Yver 117,3 117,2 0,1 Malketid 106,7 107,1-0,5 Temperament 105,2 105,2 0,1 Holdbarhed 114,2 120,8-6,6 Klovsundhed 107,4 108,3-0,9 Ungdyroverlevelse 101,4 102,8-1,3 NTM 28,7 33,4-4,7 Tabel 12 - Ny GEBV, tidligere GEBV og forskel mellem de 2 for 98 RDC AI tyre født i Egenskab Ny GEBV Tidligere GEBV Forskel Y-indeks 112,4 115,3-2,9 Mælk 106,9 109,0-2,0 Fedt 110,8 112,9-2,1 Protein 111,9 115,0-3,1 Vækst 99,5 99,6-0,1 Frugtbarhed 104,1 104,7-0,6 Fødsel 102,6 103,3-0,7 Kælvning 103,5 104,8-1,3 Yversundhed 107,8 109,1-1,3 Øvrige sygdomme 105,4 106,0-0,6 Kropskapacitet 103,9 103,9 0,0 Klove og Lemmer 106,9 108,8-1,9 Yver 110,3 11,3-1,0 Malketid 106,9 106,9 0,0 Temperament 102,5 103,3-0,8 Holdbarhed 111,9 114,4-3,0 Klovsundhed 102,6 103,0-0,3 Ungdyroverlevelse 99,7 99,6 0,1 NTM 22,1 26,4-4,3 9

10 Tabel 13 - Ny GEBV, tidligere GEBV og forskel mellem de 2 for 49 Jersey AI tyre født i Egenskab Ny GEBV Tidligere GEBV Forskel Y-indeks 111,5 114,1-2,6 Mælk 104,6 105,7-1,1 Fedt 109,5 111,9-2,4 Protein 110,6 112,3-1,7 Vækst 99,1 99,5-0,3 Frugtbarhed 102,6 102,6 0,1 Fødsel 100,4 100,0 0,4 Kælvning 103,3 104,3-1,0 Yversundhed 107,2 107,6-0,4 Øvrige sygdomme 100,3 100,1 0,2 Kropskapacitet 106,7 107,6-0,9 Klove og Lemmer 104,3 104,3-0,1 Yver 109,2 108,6 0,5 Malketid 101,7 103,0-1,3 Temperament 100,1 100,6-0,5 Holdbarhed 108,1 108,9-0,8 Klovsundhed Ungdyroverlevelse NTM 17,3 19,8-2,5 For genomisk testet unge tyre født mellem vil nedgangen i NTM være mindre end for tyre født fra 2015 og frem, fordi effekten af den ændrede standardisering er mindre. Dette er illustreret i figur 2 (NTM for RDC). Bemærk at det genetiske niveau er uændret for afprøvede tyre (op til tyre født i 2012). Nedgangen i NTM vil være tilsvarende for genomisk testede kvier. Figur 2 illustration af effekten af den forbedrede standardisering på den genetiske trend for NTM hos RDC. Bemærk at effekten er størst i de yngste fødselsårsgrupper. 10

11 NTM for et dyr vil ændre sig pga. standardiseringen, men bortset fra det vil omrangering af tyre og hundyr, hovedsagligt skyldes ændringer i den traditionelle avlsværdivurdering for kælvning, frugtbarhed, yvereksteriør og ydelse. I tabel 14 er der vist korrelationen mellem det nye og tidligere NTM for genomisk testede AI tyre og hundyr. Korrelationerne for tyre er lidt lavere end for kvier hos alle tre racer, hvilket også er forventet fordi AI tyre er blevet selekteret hårdere. Tabel 14 Korrelation mellem NTM fra den nye og tidligere avlsværdivurdering for AI tyre født i og køer og kvier født efter Tyre Kvier Køer Holstein 0,95 0,98 0,98 RDC 0,95 0,98 0,98 Jersey 0,96 0,98 0,99 Tabel viser fordelingen af ændringer i NTM for genomisk testet unge tyre (tabel 15), genomisk testet kvier (tabel 16) og genomisk testet køer (tabel 17). Tabel 15 Frekvensen (%) af ændringer i NTM mellem den nye og tidligere avlsværdivurdering for genomisk testet tyre født i Ændring i NTM Holstein RDC Jersey (indeks enheder) -10 0,0 0,0 0,0-9 0,0 0,0 0,0-8 2,2 0,0 0,0-7 3,2 4,1 0,0-6 18,3 10,2 2,0-5 33,3 33,7 0,0-4 26,9 22,4 12,2-3 8,6 20,4 34,7-2 7,5 8,2 30,6-1 0,0 1,0 20,4 0 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig ændring -4,7-4,3-2,5 Tabel 16 Frekvensen (%) af ændringer i NTM mellem den nye og tidligere avlsværdivurdering for genomisk testet kvier født i Ændring i NTM Holstein RDC Jersey (indeks enheder) -10 0,0 0,0 0,0-9 0,1 0,0 0,0-8 0,9 0,1 0,0-7 5,5 0,8 0,0-6 15,3 3,9 0,2-5 26,8 13,8 1,4-4 27,6 27,5 10,0-3 16,5 29,9 29,5-2 5,9 17,8 34,9-1 1,3 5,1 19,6 11

12 0 0,2 1,0 4,2 1 0,0 0,1 0,3 Antal 10,956 10,218 4,077 Tabel 17 Frekvensen (%) af ændringer i NTM mellem den nye og tidligere avlsværdivurdering for genomisk testet køer født efter Ændring i NTM Holstein RDC Jersey (Indeks enheder) -10 0,0 0,0 0,0-9 0,0 0,0 0,0-8 0,0 0,0 0,0-7 0,2 0,0 0,0-6 1,2 0,1 0,0-5 4,7 0,6 0,0-4 12,8 2,9 0,1-3 22,7 9,8 1,6-2 26,1 21,2 8,2-1 20,0 26,9 23,1 0 9,4 22,2 33,2 1 3,3 11,5 24,2 2 0,7 3,8 8,2 3 0,1 0,8 1,3 4 0,0 0,1 0,1 5 0,0 0,0 0,0 Antal 16,364 20,220 12,704 Genetisk base Avlsværdital for tyre og hundyr er udtrykt på samme kobase. I basen indgår køer født fra til (gennemsnit 100). Offentliggørelse af NTM for nordiske og udenlandske tyre NTM indekset offentliggøres kun for tyre, der har officielle avlsværdital (NAV avlsværdital eller internationale avlsværdital) for ydelse, yversundhed og eksteriør. NAV avlsværdital for delindekserne i NTM er officielle, når de beskrevne sikkerhedsgrænser er opfyldt og internationale avlsværdital anvendes når Interbull foretager en beregning for tyren. For egenskaber uden officielle NAV avlsværdital eller Interbull avlsværdital anvendes et afstamningsindeks. For tyre med et nordisk stambogsnummer beregnes afstamningsindekset som beskrevet i informationsbrevet udsendt 15. oktober For udenlandske tyre uden et nordisk stambogsnummer beregnes afstamningsindekset som ½(AVfar -100) +1/4(AVmorfar-100) Hvis AVfar eller AVmorfar er uofficielle så sættes afstamningsindekset til 100 NAV søgeside NAV offentliggør (G)EBV for stambogsførte insemineringstyre fra alle 3 lande på NAV søgning på tyre og (G)EBV fra Interbull på Interbull søgning på tyre. Links til de to sider kan findes på 12

13 NAV frekvens og timing af rutineevaluering NAV har 4 evalueringer pr. år for alle egenskaber baseret på data fra praksis. I tabel 18 er fremtidige NAV og INTERBULL publiceringsdatoer angivet. NAV udfører yderligere otte genomiske avlsværdivurderinger for at beregne avlsværdital baseret på de nyeste genotyper for tyrekalve og hundyr. De ekstra evalueringer finder i 2016 sted den 5.1, 1.3, 5.4, 7.6, 5.7, 6.9, 4.10, and Efter de ekstra evalueringer bliver genomiske avlsværdital for hundyr opdateret på de nationale kvægdatabaser. Tabel 18 NAV og Interbull udgivelsesdatoer for 2016/17. EBV udgivet ved NAV datoer som er angivet med fed skrift, vil blive sendt til den internationale genetiske avlsværdivurdering. Måned NAV NAV Lille kørsel 1) Stor kørsel 2) November INTERBULL December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December ) Genotyper opdaterede; 2) Genotyper og fænotyper opdaterede Du kan få mere information om den fælles Nordiske avlsværdivurdering her: Generelt om Nordisk Avlsværdivurdering (NAV): Kontaktperson: Gert Pedersen Aamand, Ph.: Danmark: https://www.landbrugsinfo.dk Kontaktperson: Ulrik Sander Nielsen, Seges Kvæg, Ph , Sverige: Kontaktperson: Jan-Åke Eriksson, Växa Sverige, Ph

14 Finland: Kontaktperson: Jukka Pösö, Faba co-op, Ph +358-(0)

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Årsstatistik Avl 2014/15. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg

Årsstatistik Avl 2014/15. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg Årsstatistik Avl 2014/15 Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken indeholder engelske

Læs mere

IT-Solutions for Animal Production

IT-Solutions for Animal Production IT-Solutions for Animal Production 28. Februar 2017 Seite 1 IT-Solutions for Animal Production Sammenligning af avlsfilosofi for tysk RZG kontra dansk NTM Dr. Stefan Rensing Vereinigte Informationssysteme

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis

Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Årsstatistik Avl 2011/12

Årsstatistik Avl 2011/12 Årsstatistik Avl 2011/12 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken

Læs mere

Velkommen til områdemøde Viking Holstein

Velkommen til områdemøde Viking Holstein Velkommen til områdemøde Viking Holstein RGK Bob-datter MissDanmark fra Tirsvad 2013 Holstein - D Cresten datter fra Margit og Jørgen Døssing, Højslev Dagsorden Valg af dirigent Valg af stemmetællere Valg

Læs mere

Årsstatistik Avl /11

Årsstatistik Avl /11 Årsstatistik Avl - 2010/11 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken

Læs mere

Årsstatistik Avl - 2009/10

Årsstatistik Avl - 2009/10 Årsstatistik Avl - 2009/10 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun lavet i Internet-version. Årsstatistikken

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Årsstatistik Avl 2015/16. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg

Årsstatistik Avl 2015/16. Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg Årsstatistik Avl 2015/16 Team Avlsværdivurdering SEGES Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken indeholder engelske

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Antal 1. insemineringer

Antal 1. insemineringer Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE S:\SDM\Dommere\Kursus - Beeing a judge DANSK.doc OPMÆRKSOM PÅ Bedømmelse af unge og ældre køer - kunsten at tilgive - Prioritering af egenskaber hos den unge og ældre ko Den

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen.

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen. Årsmøde 2015 i Korsør af beretn Nielsen Uddrag Kristian Christensen, Avlsfore ning ved og Keld eningen Dansk Holstein Velkommen til alle deltagere i årsmøde i Dansk Holstein her på Sjælland, en særlig

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Tid og sted: Mødeleder: Referent: Deltagere: Afbud: Tirsdag d. 23. august 2011, på VG kontoret, Ørnsro, Skara, Sverige Anders Levring Peter G.

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Årsstatistik Avl 2013/14 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg

Årsstatistik Avl 2013/14 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg Årsstatistik Avl 2013/14 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg Link til European Agricultural Fund for Rural Development 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering

Læs mere

september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21

september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21 4 september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21 Prästgård ny rød brugstyr NTM +26 Avlsnyt 0410 1 Avlsnyt, nr. 4, 2010,

Læs mere

VJ Husky. Magasinet for kvægavl og reproduktion NTM +25 S. 303402. F: DJ Hulk FF: Q Handix MF: DJ May MMF: Q Impuls 25 40 48. februar 2013 avlsnyt

VJ Husky. Magasinet for kvægavl og reproduktion NTM +25 S. 303402. F: DJ Hulk FF: Q Handix MF: DJ May MMF: Q Impuls 25 40 48. februar 2013 avlsnyt { NR 03 september 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion VJ Husky S. 303402 +25 SUND Jersey går Hunl. frugtbarhed 102 Y-indeks: 120 Fødselsindeks 106 Kælvningsevne 112 Sikkerhed 94% 207 døtre i 125

Læs mere

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Dorothee Boelling Ulrik Sander Nielsen Jukka Pösö Jan-Åke Eriksson Gert Pedersen Aamand Introduction NAV: joined breeding value estimation

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE { NR 04 DECEMBER 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion ESPE-HOLM LEVERER TYRENE Side 4 27 52 40 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers SØ T: 8795 9400, F: 8795 9401 info@vikinggenetics.com

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen(1)

Teknikken i testdagsmodellen(1) Teknikken i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Disposition Testdagsmodellen Systematiske effekter Tilfældige dyreffekter (avlsværdier) Teknikken i testdagsmodellen(2)

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Ny avlsplan giver ekstra fremgang

Ny avlsplan giver ekstra fremgang { NR 01 FEBRUAR 2015 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Ny avlsplan giver ekstra fremgang Side 4 VH Osmus datter fra Rasmus & Erling Kildal, Grenå Alex Arkink 20 37 47 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Af formand

Læs mere

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov SNP håndtering og datavalidering Kevin Byskov Disposition Principperne bag genotypning Kontrolprocedurer: Kontrol af Sample ID Mendel Error Check Kontrol af omtypede dyr Cytosin (C) Guanin (G) Homologe

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv.

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel

Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel { NR 02 MAJ 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel Side 4 14 32 41 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Af direktør Claus Fertin Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers

Læs mere

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005 Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten Kvægavleren, nr. 3, maj 2005, 3. årgang Hovedkontor: Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf.: 8795 9400 Fax: 8795 9401

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015

Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015 Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015 Månedsstatistik RDM 31. dec. 2014 Ændr. 12 mdr. 33.632-862 Køer pr. besætning 116,2-0,6 Kg mælk 9.264 +357 Årskøer Kg fedt 393 +11 Kg protein 326 +13 Sygdomstilfælde pr.

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere