K lt ur onf erence Ha H derslev 5. april april 201 Hans Jørgen Vodsgaard Hans Jørgen V Interfolk Institut for ivilsamfund civilsamfund
|
|
- Christina Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011 Den frie kultur Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institut for civilsamfund
2 2 Den frie kultur Disponering I Problem og fremgangsmåde II Tolkningsnøgler - Habermas og Grundtvig Ide- og værdigrundlag Teori om system og livsverden Systemkritikken III Paradigmestrid Om læring Om kultur Om civilsamfund IV Kommunal kulturpolitik Udfordringer for den kommunale kulturpolitik Økonomiske nøgletal V Anbefalinger
3 3 Problemdefinering - Det frivillige kulturlivs kerneydelse? Misforholdet mellem De aktives begrundelser Egenværdi - mål i sig selv De officielle politiske grunde Middel til at løse systemproblemer
4 4 Ledetråde for problembesvarelse Humanistisk tilgang - et velfærdsgode /et mål i sig selv kontra Instrumentel tilgang - et middel til at løse systemproblemer De aktives grunde handler om kerneydelsen, mens de politisk-administrative grunde handler om periferiydelser Man kan ikke bygge en kulturpolitik på periferiydelser Især ikke for amatørkultur og det frivillige kulturelle område
5 5 Habermas - værdigrundlag Retsstaten Enevældens stat Enevældens kristne offentlighed Fri borgerlige offentlighed Marked Civilsamfund Marked Civilsamfund Laug Menighed og hushold Privatsfære Retsstat Humanisme / individet som suveræn Demokrati / folket som suveræn Rettighedskæden: civile, politiske, sociale og kulturelle rettigheder
6 6 Vores alles værdigrundlag Den amerikanske uafhængighedserklæring gg g1776 Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt ba retten e til liv, frihed og stræben efter e lykke. Slagordet fra den Franske Revolution 1789 Frihed, lighed og broderskab b (Liberté, égalité, fraternité) Den franske tricolore fra 1790 Frihed Lighed Broderskab
7 7 Vores værdigrundlag FN s Menneskerettighedserklæring Vedtaget 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 22 Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger Artikel 26 Enhver har ret til undervisning (..) Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder Artikel 27 Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
8 8 Grundtvig pædagogiske g værdier Moderne menneske Pædagogikkens fokus Mellem dannelse og duelighed Mellem frihed og nytte Menneske først.. Medborger Medmenneske Medarbejder At finde sangen bag ploven
9 9 Habermas kritisk kitik teori om det dt moderne liv Fremskridtets Janus ansigt Frigørelse fra naturtvang - produktivkræfter og arbejdsliv Den nye samfundstvang - JERNBURET Fornuftens dialektik Kritikkens metode Afveje samfundets realiteter med dets egne idealer
10 10 Habermas samfundsmodel Teknisk instrumentel forklaring Bureaukratisk og økonomisk fornuft (hvordan om midler) SYSTEM Marked Stat Folkestyre Demokratisk offentlighed LIVSVERDEN Civilsamfund Personlig og privat sfære Human og kulturel forståelse Kommunikativ og ekspressiv fornuft (Hvorfor om mål og mening)
11 11 Habermas Livsroller System Marked Stat Medarbejder Kunde / klient Demokratisk offentlighed Civilsamfund Personlig og privat sfære Medborger Medmenneske MENNESKE Livsverden
12 12 Habermas Viden, pædagogik, kunst Instrumentel fornuft St t Hvordan om midler Det der kan betale sig Det vi kan leve af Påregnende Marked Stat Hvorfor om mål og mening Værdi i sig selv Det vi lever for Generøs Folkestyre Demokratisk offentlighed Civilsamfund Personlig og privat sfære Kommunikativ fornuft Modsætninger Anvendt videnskab Uddannelse Kulturindustri Kontra Rene videnskab Dannelse Den frie kunst og kultur
13 13 Habermas Systemet koloniserer livsverdenen System Marked Stat Det nyliberale system Konkurrencestaten Markedsgørelse New public management Instrumentalisering Tilskuer demokrati Civilsamfundets privatisering Personlig afdannelse Livsverden Den koloniserede livsverden Fra public service til infotainement Fra tanke til faktura Fra dannelse til kompetencer Fra oplysning til omskoling Fra kunst til kulturindustri Fra kultur til oplevelsesøkonomi
14 14 Paradigmeskifte for LÆRING UNESCO lancerede livslang l læring i 1970 erne Et humanistisk paradigme OECD overtog livslang læring i 1980erne Et økonomisk-instrumentelt paradigme EU-Kommissionens Memorandum for livslang læring i 2000
15 15 LÆRINGENS FORFALD EU s syn på livslang læring Livslang - fra vugge til grav Livsbred - formel læring, ikke-formel læring og uformel læring EU s splittede læringsmål Beskæftigelsesegnethed Aktivt medborgerskab, social og kulturel inklusion, personlig realisering Den danske udvikling Fra dannelse til kompetencer Nyttiggørelse af ikke-formel og uformel læring Den nordiske udvikling Fra folkeoplysning til voksenlæring Folkeoplysningens nedbrud
16 16 Paradigmeskifte for KULTUREN Den nordiske kulturmodel Humanistisk kulturpolitik demokratisering af kulturen (60erne, Bomholt, Sølvhøj og Koch) Fokus på kunstens indre værdier Personlig dannelse og demokratisk fællesskab Armslængde-princippet i (støtte men ikke styre) Folkelig kulturpolitik - kulturelt demokrati (70erne, Helveg Petersen, Matthiasen, Lind) Øget deltagerorientering og mere amatørkultur Mere lokalt forankret Øget orientering mod civilsamfundet PS: Verdens bedste fritidslov i 1968
17 17 Paradigmeskifte for KULTUREN De instrumentelle kulturmodeller Fokus på kunstens ydre værdier kunst skal kunne betale sig Kunst og kultur som midler En kulturpolitik med socialpolitiske mål (slut 90erne, Lundgaard) Tony Blairs tredje vej det civile samfund som statens tjener En kulturpolitik med erhvervspolitiske mål (00erne, Mikkelsen) Kreativitetsreserve, it t oplevelsesøkonomi, l borgmesterkultur, pavarottisering i En kulturpolitik med værdipolitiske mål (00erne, Mikkelsen) Danske kanons Gud, konge og fædreland
18 Paradigmeskifte for KULTUREN 18 Den eksklusive kunstpolitik - kultur uden amatører (tidlig 90ere, Rostbøll og Hilden stadig understrøm) Kritik af Ole Vigs Kulturfond i 1989 Midler skal prioriteres til det professionelle område Kulturministeriets faktiske tilskudspolitik bygger på denne eksklusive forståelse
19 19 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET - historisk baggrund Civilsamfundets klassisk moderne rolle Vækstlag for frie fællesskaber Grundlag for et levende folkestyre Civilsamfundet fortrænges i 1900-tallet Liberalismen og socialismen fjerner civilsamfundet fra dagsordenen Civilsamfundets renæssance i 1980erne Det nye venstre og græsrodsbevægelserne Dissidenterne i Østeuropa Kommunitaristerne i USA Den nyliberale dagsorden og statens finansieringsproblemer
20 20 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET - nye tendenser Nyliberalisme og New Public Management Markedsgørelse Fra armslængde til styring Civilsamfundets privatisering Udlicitering og privatisering af velfærdsydelser - foreningslivet byder ind Fra frivilligt foreningsliv til frivillige Resultater Civilsamfundets læringskapacitet og kritiske fora smuldrer Foreninger og frivillige stemmer med fødderne Det offentlige eller markedet overtager opgaverne Velfærdsgoderne bliver dyrere for borgerne og samfundet
21 21 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET Skræk-eksempler fra det folkeoplysende område DFS søgte at blive underleverandører til systemet men fik en lang næse Men de offentlige udgifter til samme undervisning er blevet dyrere VUC Biblioteker Musikskoler k Andet Hovedregel - det offentlige betaler gerne mere, når de kan sikre sig (sindelags-)kontrollen - Ikke kun økonomisk dagsorden, også kulturkamp
22 22 Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET Skræk-eksempler fra det frivillige sociale område - Du er ikke den jeg giftede mig med De frivillige besøgsvenner hjælper staten med at gøre hjemmehjælpen umenneskelig
23 23 Opsamling på problemdefinering Konklusioner Det systemiske pres mod det frivillige kulturelle område er led i en mere omfattende nyliberal omstilling af samfundet Den frivillige kulturs kerneydelse rammes især af pres på delområderne: Læring, kultur og civilsamfund Det frivillige kulturelle foreningsliv indgår i en bredere politisk og kulturel strid, som de må forholde sig til 23
24 24 Opsamling på problemdefinering Modsvaret er At arbejde for en bedre balance mellem system og livsverden At det gode liv både handler om at kunne pløje og finde sin egen sang At undgå sammenblanding af domæner - giver kvalitetsforringelser At koloniseringen får kontraintentionelle konsekvenser: Dårligere uddannelser generelt Dårligere kunst og kultur generelt Mere ineffektivitet i løsning af samfundsopgaverne Dyrere løsninger for skatteborgerne Dårligere liv for borgerne Fra verdensklasse til Danmarksserien 24
25 25 Kommunal kulturpolitik Udfordring generelt for det lokale kulturområde at tden overlejres af en markedsøkonomisk k kdagsordend A. Pavarottisering, eventkultur, borgmesterkultur, - for at gøre kommunen attraktiv for nye virksomheder og ny arbejdskraft B. Kulturturisme og oplevelsesøkonomi, city-branding - for at tiltrække turister og få øget omsætning for handelsstandsforeningen Pixi for kommunalpolitikere: Kultur og fritid. Lav koblede strategier, t hvor kulturen og fritiden er med til at realisere politiske mål på andre områder Kulturens og fritidens egenværdi må vige for vigtige samfundsopgaver, såsom erhvervsudvikling, sundhed, integration, etc.
26 26 Kommunal kulturpolitik og det frivillige kulturelle foreningsliv Problem især for det frivillige kulturområde At den koblede dagsorden for et øget samarbejde kan dræne det frivillige kulturelle foreningsliv og demotivere de frivillige Sirene-sang fra Pixi: for kommunalpolitikere: De fleste kommuner har en lang tradition og stor respekt for foreningslivets uafhængighed En nordisk undersøgelse har vist, at kun én dansk kommune har svaret, at en bevarelse og støtte til foreningslivet er en vigtig kulturpolitisk udfordring Katarina Michnik: Lokal Kulturudvikling i nordisk perspektiv, nordisk utredning. Norsk Kulturforum med støtte fra Nordisk Kulturfond, 2010.
27 27 Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område Nøgletal for indsatsen Indsatsen fra de frivillige foreninger i kultur og fritid 90 mio. timer lig med /1650 = årsværk I gennemsnit pr. kommune = ca. 500 fuldtidsstillinger Kilde 1: Boje, Fridberg og Ibsen: Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning (2006) Kilde 2: Schindel: Kulturelle Samråd i tal, 2007: De Lokale Samråd repræsenterer i gennemsnit 55 foreninger med i gennemsnit 192 enkeltmedlemmer, lig ca medlemmer pr. kommune. Indsatsen fra de kommunalt ansatte i kultur og fritid Et slag på tasken = ca medarbejdere pr. kommune Effekt en af den frivillige illi indsats 3/4 af de lokale kultur- og fritidstilbud sikres af det frivillige foreningsliv?
28 28 Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område Nøgletal for ressourceforbruget Mio. kr. Samlede udgifter til kultur og fritid Frivillige kulturelle område Procentvise andel Staten ** 1,2 promille Kommunerne *** 3,3 procent I alt * 323 1,6 procent * Kulturministeriet: Kulturpenge 2008 ** Finansloven 2010: Tipsmidler aktstykke: DATS mio, AKKS, Huse og KSD mio. Statens Kunstråds Musikudvalg: Til amatørmusik 6,2 mio + portostøtte m.v. *** Karbo, Mikkelsen og Windinge: Kommunernes støtte til det frivillige kulturliv, i: Undersøgelsen af det frivillige kulturelle område, Kulturministeriet, Deres total var 259,7 - men ikke medregnet sekretariatsbistand. Her skønnet til 50,3 mio.
29 29
30 30 Andet: Kommunernes tilskud til idrætsforeningernes aktiviteter (f.eks. i form af medlemstilskud, tilskud til kurser, instruktører m.v.) og støtte til foreningernes udgifter til leje af lokaler.
31 31
32 32 Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område Nøgletal for amatøridræt, folkeoplysning og frivillig kultur Udgifter Mio. kr. Amatøridræt Folkeoplysning - Aftenskolerne Folkeoplysning - Foreningsliv Frivillig kultur Staten 594?? 13 Kommunerne * 346** 250 *** 310 I alt ? 255? 323 * Kulturpenge 2008: Direkte idræt / 3.166,5 + idrætsanlæg / 1.239,1 ** DFS-notat notat, nov. 2009: 2008-tal tal. Fra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle landets kommuner brugt 625,9 mio kr., og i 2011 vil det være 335,6 mio. kr. *** UNI-C, 2005: Kun for unge under 25 år. Heraf modtog idrætsforeninger 83 %, øvrige er ungdomsklubber, spejdere, religiøse og gpolitiske ungdomsforeninger. g I gennemsnit udbetalte kommunerne 245 kr. pr. aktivitetsmedlem under 25 år (varierer fra 850 til 110 kr.)
33 33 Anbefalinger for samarbejdet mellem kommunen og det frivillige kulturliv Ledetråde 1. Velfærdspolitik handler også om at lokalsamfundets borgere har gode muligheder for at opleve og deltage i kultur og kunst 2. En stor del af disse lokale kulturtilbud sikres gennem indsats fra det frivillige kulturelle område 3. Det samlede kulturtilbud for borgerne kan styrkes ved At de frivillige foreninger får og påtager sig et større ansvar for det samlede kulturtilbud tilb i lokalsamfundet l At kommunen og dens kulturinstitutioner har en bevidst politik om at uddelegere midler, kompetencer og opgaver til civilsamfundets kulturelle foreninger Husk - subsidiaritetsprincippet / nærhedsprincippet
34 34 Anbefalinger for samarbejdet mellem kommunen og det frivillige kulturliv Mulige barrierer Generelt vi mangler viden om effekten af de frivillige kulturelle foreningers indsats og af kommunens indsats De kulturelle foreninger kan være for lukkede om sig selv kan blive bedre til at dokumentere og profilere deres indsats kan tage mere politisk ansvar som kulturudbydere i lokalsamfundet Kommunen og de lokale kulturinstitutioner Har svært ved at afgive midler selvom det giver bedre effekt for borgernes skattekroner Har svært ved at afgive magt selvom det styrker idealer om nærdemokrati, selvforvaltning og et stærkt civilsamfund
35 35 Kommunal kulturpolitik og det frivillige kulturelle foreningsliv Anbefalinger 1. Fasthold kulturens egenværdi når kulturpolitikken formuleres 2. Fremhæv de frivillige kulturelle foreningers store bidrag 3. Lav et lokalt charter for det kulturelle samarbejde 4. Styrk de frivillige foreninger med midler og ansvar 5. Branding af kommunen for et levende og tilgængeligt frivilligt kulturliv
K lt ur onf erence Thi This Thi ted 2. september 2011 2. september 201 Hans Jørgen Vodsgaard Hans Jørgen V Interfolk Institut for
Kulturkonference i Thisted 2. september 2011 Den frie kultur Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institut for civilsamfund 2 Civilsamfund og den frivillige sektor Stat Marked Medarbejder - Kunde - Klient Borgerlig
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Første præsentation: Kritiske perspektiver Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2 LOAC
Læs mere2. maj 2012. Interfolk Institute for Civil Society
Nordfyns Folkehøjskole 2. maj 2012 at forklare det uforklarlige Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2 Højskolens opgave Højskolens to spor - det faglige og det almene sigte uddannelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereVisionsoplæg. Det Frivillige Kulturelle Samråd
Visionsoplæg Det Kulturelle Samråd Den 29. april 2015 2 I: Indledning Der er ingen tvivl om, at oplevelser med kunst, kultur og kulturarv kan bevæge mennesker og forandre deres liv i positiv retning -
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereLOAC Learning Outcome of Amateur Culture
LOAC Learning Outcome of Amateur Culture LOAC projektets læringssyn Artikel til pilot kursus, 29. maj til 3. juni 2012 i Ljubljana, Slovenien Indhold I. OVERSIGT OVER PROJEKTPLANEN... 2 IDEEN... 2 BAGGRUNDEN...
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs mereKulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen
Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs merePixi for kommunalpolitikere Kultur og fritid
Pixi for kommunalpolitikere Kultur og fritid Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Fordeling af udgifter på kulturområdet Kilde: Danmarks Statistik og KL
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereDet personlige samfund - at involvere sig er den menneskelige fotosyntese Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation Selskabet for
Det personlige samfund - at involvere sig er den menneskelige fotosyntese www.karenlumholt.dk Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation Selskabet for Fremtidsforskning Familiepolitisk Netværk Tænketanken Cura
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereForskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?
Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet
Læs mereIntro Kultur og Fritid
Budgetmæssige nøgletal Kultur og Fritid 2014 Haller, boldbaner og andre anlæg 24.160.000 Skanderborg Bibliotek 21.054.000 Skanderborg Museum 5.006.000 Skanderborg Kulturskole 6.449.000 Folkeoplysning (i
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDynamisk civilsamfund og styrket social kapital
Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereHaderslev Kommune Refleksioner om samskabelse
Haderslev Kommune Refleksioner om samskabelse Refleksioner over værdi- og metodeskifte i udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereSamskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer
Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIdræt og læring forfra
Idræt og læring forfra Kan kommunen skabe mere og bedre idræt for en større andel af befolkningen, hvis man tænker forfra? Hvis jeg havde frie hænder 1 Hvad vil mennesker med fritiden? dyrke deres LYST
Læs mereSpørgsmål til Rigtige mænd. Bjarne Ibsen
Spørgsmål til Rigtige mænd Bjarne Ibsen Nogle skal være sure og kritiske Hvad indeholder oplægget? Er projektet organiseret på en hensigtsmæssig måde? Hvilket fællesskab tilstræbes? Opfylder projektet
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereSamarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme
Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Workshoppens forløb Bjarne Ibsen: Resultater fra analyser af samarbejde på sundheds- og forebyggelsesområdet
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereEuropæisk fokus på læring i kunst og kultur
TEMA: LÆRINGSUDBYTTE AF KUNST OG KULTUR - ET GRUNDTVIGPROJEKT TEMA: LÆRINGSUDBYTTE AF KUNST OG KULTUR - ET GRUNDTVIGPROJEKT NR. 8 - december 2011 Europæisk fokus på læring i kunst og kultur Bente Schindel
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereOve Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer
Læs mereUngepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Læs mereFolkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..
Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereVærløse kulturel identitet
Værløse kulturel identitet Workshop den 25. maj 2005 Det Blå Rum Formålet med dagen At skabe et billede af Værløse kulturelt set: Hvem er Værløse? Hvem vil I gerne have Værløse bliver i fremtiden? Dette
Læs mereFN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE
FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed
Læs mereSAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET
SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET @KildesgaardL Laila Kildesgaard Agenda KL Kultur-, Erhverv- og Planudvalget Kommunerne og kulturen Koblede strategier Kulturøkonomi Styring og ledelse Principper og anbefalinger
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereSamarbejde mellem. Samskabelse, muligheder og faldgruber. Evaluation only. Copyright Aspose Pty Ltd.
Samarbejde mellem Created with kommune Aspose.Slides for og.net frivillige 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Samskabelse, muligheder og faldgruber Indhold Befolkningen om frivilligt arbejde Fortællingen Created
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereBudget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2
Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 3,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Herning 3,1 Holstebro 2,8 Horsens 2,6 Randers Silkeborg 2,3 2,4 Skive 3,6 Viborg 2,2,,5 1, 1,5 2, 2,5 3,
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-
Læs mereBiblioteker og folkeoplysning
Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 133 Offentligt. Sekretariatsleder Bente Schindel
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 133 Offentligt Kulturelle Samråd i Danmark Sekretariatsleder Bente Schindel De lokale kulturelle samråd er: En sammenslutning af kulturelle foreninger i en kommune
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs mere