VISMÆNDENE OG DANSK ØKONOMI I 00 ERNE. Af Peter Birch Sørensen 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISMÆNDENE OG DANSK ØKONOMI I 00 ERNE. Af Peter Birch Sørensen 1"

Transkript

1 VISMÆNDENE OG DANSK ØKONOMI I 00 ERNE Af Peter Birch Sørensen 1 Overophedningen af dansk økonomi i årene op til finanskrisen betød, at Danmark blev særligt hårdt ramt af krisen. Det hektiske opsving i midten af 00 erne blev i høj grad drevet af udviklingen på boligmarkedet, men en alt for ekspansiv finanspolitik bidrog også til at destabilisere økonomien. Gav vismændene de rette råd for at forebygge denne udvikling? Og hvad var vismændenes råd, da krisen slog igennem? Havde vismændene overhovedet nogen indflydelse på udviklingen i 00 erne? Dagsordenen Dansk økonomi gennemgik en usædvanligt dramatisk udvikling i 00 erne. En hektisk højkonjunktur med rekordlav arbejdsløshed i perioden op til finanskrisen blev afløst af et tilbageslag, der var større end i de fleste andre lande. Denne artikel er en tidligere insider s forsøg på et selvkritisk tilbageblik på vismændenes rådgivning om dansk økonomisk politik i de turbulente 00 ere. Var rådene relevante og rettidige? Og i hvilket omfang blev rådene fulgt, før og efter krisen slog igennem? Baggrund: Vismændenes verdensbillede I den offentlige debat fremstilles vismændene undertiden som neoliberale udbudsøkonomer eller ligevægtsøkonomer, der påstår, at den økonomiske aktivitet altid bestemmes af arbejdsudbuddet. De mere velinformerede iagttagere ved naturligvis bedre. Når det handler om det korte sigt, er vismændene keynesianere, hvorimod de er klassiske udbudsøkonomer, når det drejer sig om det lange sigt. Vismændene er fuldt på det rene med, at den økonomiske aktivitet på kort og mellemlangt sigt primært bestemmes af den samlede efterspørgsel. På længere sigt antager de, at den underliggende trend i den økonomiske aktivitet er styret af forhold på økonomiens udbudsside, herunder udviklingen i arbejdsudbuddet og den underliggende vækst i arbejdsproduktiviteten. De 1 Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut, formand for De Økonomiske Råds formandskab fra 1.januar 2004 til 31. december Jeg takker Jakob Hald, John Smidt og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen for grundige, kritiske kommentarer til en tidligere version af denne artikel. Også Peder Andersen, Torben M. Andersen og Nina Smith takkes for gennemlæsning af en tidligere version. Jeg er dog eneansvarlig for artiklens indhold. 1

2 historiske erfaringer fra Danmark og udlandet giver et stærkt belæg for denne måde at anskue økonomien på, og de nævnte sammenhænge er da også indbygget i de gængse makroøkonometriske modeller for dansk økonomi, herunder De Økonomiske Råds SMEC-model. Vismændenes syn på økonomiens funktionsmåde giver nøglen til at forstå deres politikanbefalinger. I deres råd vedrørende den langsigtede strukturpolitik lægger de vægt på forslag, der kan øge arbejdsudbuddet, sænke strukturledigheden og hæve produktiviteten. Som grundlag for deres rådgivning om den kortsigtede konjunkturpolitik forsøger vismændene at forudsige udviklingen i den samlede efterspørgsel i den nærmeste fremtid. Hvis denne korttidsprognose tilsiger et behov for et stabiliseringspolitisk indgreb for at dæmpe konjunkturudsvingene, forsøger vismændene typisk at pege på indgreb, der samtidigt har et strukturpolitisk perspektiv, dvs. tiltag der styrker (eller i det mindste ikke skader) økonomiens udbudsside. Den følgende gennemgang af vismændenes rådgivning giver en række eksempler på anvendelsen af denne filosofi. Vismændene og strukturpolitikken i 00 erne Det sker kun meget sjældent, at vismændenes råd hurtigt bliver omsat til praktisk politik. Det kan give indtryk af, at vismændenes indflydelse er minimal, trods deres formelle rolle som rådgivere for regering og Folketing. Meget tyder dog på, at vismændenes indflydelse på den førte politik er ganske mærkbar, når man anlægger et langsigtet perspektiv. Men typisk går der lang tid, før vismændenes forslag bliver gennemført i en eller anden modificeret form. Fx begyndte vismændene allerede i 1988 at skrive om behovet for strukturreformer på arbejdsmarkedet, men vi skulle frem til 1994, før den første af 1990 ernes arbejdsmarkedsreformer blev gennemført. Vismændene er naturligvis sjældent alene om at påpege behovet for strukturreformer. Andre uafhængige eksperter yder også deres bidrag via den offentlige debat. Der er dog næppe tvivl om, at vismændene gennem faglig påvirkning af embedsmænd og andre rådgivere og gennem deres vedvarende bearbejdning af den offentlige opinion har været med til at bane vejen for vigtige økonomiske reformer. Et eksempel herpå var det Velfærdsforlig, der blev indgået i juni 2006 mellem et bredt flertal i Folketinget. Forliget indeholdt bl.a. bestemmelser om en gradvis forhøjelse af tilbagetræknings- 2

3 alderen fra Det umiddelbare grundlag for Velfærdsforliget var lagt af Velfærdskommissionen (2005), der havde flere medlemmer med tidligere tilknytning til vismandsinstitutionen. Men som opfølgning på betænkningen fra Socialkommissionen (1993) begyndte vismandsrapporterne allerede fra foråret 1996 at påpege behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen, og rapporten fra efteråret 1998 foreslog direkte en afskaffelse eller kraftig begrænsning af efterlønsordningen. Velfærdsforliget af 2006 var mindre vidtgående end anbefalet af Velfærdskommissionen og vismændene, og i resten af årtiet fortsatte vismandsrapporterne med at påpege behovet for at fremskynde forhøjelserne af tilbagetrækningsalderen. Den nylige tilbagetrækningsreform af 2011 kan derfor opfattes som endnu en sejr for vismandssynspunkter. Også på det skattepolitiske område oplevede vismændene i 00 erne et gennembrud for et af deres ofte gentagne råd. Allerede i deres efterårsrapport fra 1997 havde vismændene foreslået indførelse af et beskæftigelsesfradrag som et blandt flere midler til at styrke den strukturelle beskæftigelse, især i de lavtlønnede grupper. Forslaget blev gentaget i flere efterfølgende vismandsrapporter, og med skatteforliget fra foråret 2003 vedtog et folketingsflertal at indføre et beskæftigelsesfradrag med virkning fra Fradraget er senere blevet forhøjet i flere omgange. På et andet vigtigt område i skattepolitikken er vismændenes rådgivning imidlertid stødt mod en tilsyneladende uigennemtrængelig mur. Jeg tænker naturligvis her på vismændenes gentagne forslag om skærpet beskatning af jord og fast ejendom. Den udskældte, men veltimede Pinsepakke fra 1998 tog et forsigtigt skridt i den retning. Med indførelsen af det nominelle stop for ejendomsværdiskatten fra 2002 gik man imidlertid i stik modsat retning af den, som vismændene anbefalede. Ejendomsværdiskatten har samme funktion som den tidligere beskatning af lejeværdi af egen bolig. Det er tankevækkende, at det nominelle skattestop og den deraf følgende udhuling af ejendomsværdiskatten blev udtænkt af den samme person, som tidligere havde fremført følgende velformulerede forsvar for lejeværdibeskatningen: Ud fra en økonomisk betragtning er det meget velbegrundet at beskatte en beregnet lejeværdi af ejerboliger Den skattemæssige behandling af kapitalafkast bør være ens, uanset om kapitalen er placeret i værdipapirer, erhvervsaktiver eller egen bolig. I modsat fald diskrimineres over for bestemte boligmønstre og formueanbringelser. (Fogh Rasmussen, 1987, s. 110). 3

4 Vismændene kritiserede skattestoppets nominalprincip fra dag ét, og kritikken er blevet gentaget i stort set hver eneste vismandsrapport, siden stoppet blev indført. Vismændenes vedholdende kritik af skattestoppet, deres insisterende fokus på mere vidtgående velfærdsreformer og deres kritik af de gentagne runder med ufinansierede skattelettelser er muligvis forklaringen på, at relationerne mellem vismandsinstitutionen og regeringen gradvis forværredes op igennem 00 erne. Tidligere var der tradition for, at økonomiministeren og undertiden også finansministeren med mellemrum inviterede vismændene til uformelle drøftelser af den økonomiske situation. I anden halvdel af 00 erne ophørte disse invitationer. 2 I denne periode blev vismændenes råd tilsyneladende opfattet som helt irrelevante af regeringen. Det blev understreget, da statsminister Anders Fogh Rasmussen som reaktion på bl.a. vismændenes kritik af regeringens økonomiske politik opfordrede økonomerne til at skrive lærebøgerne om. Men som nævnt har vismændene hen ad vejen vundet gehør for deres forslag om indgreb mod efterlønnen og opstramninger i dagpengesystemet. Den type indgreb påvirker i et vist omfang indkomstfordelingen. Man kan derfor spørge, om ikke vismændene overskrider grænsen mellem økonomi og politik, når de anbefaler den slags tiltag? Baggrunden for vismændenes anbefalinger har imidlertid været, at et bredt politisk flertal har været enige om tre ting: 1) Skattetrykket må ikke stige. 2) Det offentlige serviceniveau bør ikke forringes. 3) Finanspolitikken skal være langtidsholdbar. Af disse præmisser følger, at der har været behov for reformer, som kan øge arbejdsudbuddet på længere sigt og dermed styrke skattegrundlaget. Ud fra en fagøkonomisk analyse har vismændene derfor søgt at udforme forslag til arbejdsmarkeds- og skattereformer, der kan opfylde dette mål og samtidigt minimere virkningerne på indkomstfordelingen. Når vismændene fx har foreslået at sænke topskatten for at stimulere arbejdsudbuddet, har de typisk anbefalet at finansiere det ved at skærpe boligbeskatningen, da højere boligskatter er velegnede til at modvirke de uheldige fordelingsvirkninger af topskattelettelser. 2 Til gengæld blev det fast praksis, at Folketingets Finansudvalg og Politisk-Økonomiske Udvalg inviterede vismændene til et møde hver gang, der var udkommet en ny vismandsrapport. Efter regeringsskiftet i 2011 er traditionen for lejlighedsvise møder mellem vismændene og økonomiministeren i øvrigt blevet genoptaget. 4

5 Vismændene og konjunkturpolitikken forud for finanskrisen Det er ofte blevet fremhævet, at den finanspolitiske styring svigtede i midten af 00 erne med det resultat, at dansk økonomi blev overophedet, hvorved nedturen i kølvandet på finanskrisen blev forstærket, jf. fx Sørensen (2010). Hvilke råd gav vismændene om konjunkturpolitikken i disse kritiske år? I deres rapport fra foråret 2007 foreslog vismændene en tommelfingerregel for finanspolitikken, som ifølge rapportens analyser kunne dæmpe konjunkturudsvingene i dansk økonomi. Reglen var udformet under hensyn til, at der altid vil være en betydelig usikkerhed om den aktuelle og fremtidige konjunktursituation. Derfor bør finanspolitikken ikke reagere på forventede konjunkturudsving af begrænset størrelsesorden, da man risikerer, at de finanspolitiske indgreb doseres og times forkert. Ved større konjunkturudsving, hvor der ikke kan være tvivl om fortegnet for output-gabet, bør der dog føres aktiv finanspolitik. Output-gabet måler den procentvise forskel mellem det faktiske BNP og det BNP-niveau, der skønnes at svare til en normal konjunktursituation. Et positivt output-gap indikerer, at produktion og beskæftigelse ligger over deres normale niveauer, hvilket typisk vil lede til et stigende inflationspres. Et negativt output-gap signalerer omvendt, at der er ledig kapacitet i økonomien, hvilket normalt fører til faldende inflation. Den finanspolitiske regel i vismandsrapporten fra foråret 2007 var formuleret som en tommelfingerregel for den såkaldte finanseffekt. Finanseffekten opgøres i pct. af BNP og måler, hvor meget den aktive finanspolitik bidrager til væksten i BNP i det pågældende år. Hvis finanseffekten fx er 0,5 pct., giver den aktive finanspolitik et positivt bidrag på 0,5 procentpoint til output-gabet, mens en finanseffekt på fx -0,25 pct. betyder, at finanspolitikken mindsker outputgabet med ¼ procentpoint. En finanseffekt på 0 er dermed udtryk for en neutral finanspolitik, der hverken stimulerer eller dæmper den økonomiske aktivitet. Pga. usikkerheden om output-gabets størrelse foreslog vismændene, at finanseffekten bør være omkring nul, hvis det målte output-gab ligger inden for intervallet plus/minus 1 pct. af BNP. Ved udsving ud over dette interval bør den numeriske finanseffekt være ca. ¼ af output-gabet. 3 Hvis output-gabet fx skønnes at være plus 2 3 Man kan spørge, hvorfor den finanspolitiske reaktion ikke bør være kraftigere, så man får lukket en større del af output-gabet? Svaret er, at den store usikkerhed om størrelsen af output-gabet tilsiger en forholdsvis forsigtig finanspolitisk reaktion, også selvom man bekymrer sig meget om at undgå store udsving i den økonomiske aktivitet. En nærmere analyse af denne problematik kan findes i Sørensen og Whitta-Jacobsen (2010, s ). 5

6 pct., bør finanseffekten altså være negativ og ca. lig med -0,25x2 = -0,5 pct., svarende til en finanspolitisk stramning på ½ pct. af BNP. Og hvis output-gabet skønnes at være minus 4 pct., bør finanseffekten være positiv og lig med 0,25x4 = 1 pct. Vismændene understregede dog, at en sådan tommelfingerregel aldrig bør anvendes mekanisk, men at man altid bør inddrage yderligere relevant information ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Tænketanken Kraka (2012) har sammenlignet den faktisk førte finanspolitik i 00 erne med den finanspolitik, der burde have været ført, hvis vismændenes tommelfingerregel havde været lagt til grund. Resultaterne af Krakas analyse er illustreret i figur 1 og 2, hvor de blå kurver angiver den faktiske finanseffekt, mens de røde kurver angiver den finanseffekt, som vismændenes tommelfingerregel tilsagde, hvis man tager udgangspunkt i det skøn for det pågældende års outputgab, der foreligger i dag. Figur 1a bygger på Finansministeriets skøn over finanseffekt og outputgab, mens figur 1b er baseret på de seneste skøn fra De Økonomiske Råd. Begge figurer tegner det samme overordnede billede: Frem til og med 2007 var den faktisk førte finanspolitik langt mere ekspansiv, end den ifølge tommelfingerreglen burde have været. I 2008 og 2009 var finanspolitikken derimod ganske godt afstemt med konjunktursituationen, mens den forekom at være for stram i Den omtalte Kraka-analyse dokumenterer også, at den meget ekspansive finanspolitik i årene forud for finanskrisen i høj grad skyldtes, at de planlagte vækstrammer for udviklingen i det offentlige forbrug blev overskredet. Vismændene fremlagde som sagt først deres tommelfingerregel for finanspolitikken i foråret 2007 og begyndte først fra det tidspunkt at fremlægge skøn for output-gabet. Det er derfor naturligt at spørge, om vismændenes finanspolitiske anbefalinger frem til 2007 var i nogenlunde overensstemmelse med den omtalte regel? I foråret 2004 gennemførte et folketingsflertal den såkaldte Forårspakke, der betød en væsentlig lempelse af finanspolitikken. Før vedtagelsen af pakken var den planlagte finanspolitik i ganske god overensstemmelse med vismændenes tommelfingerregel, men derefter blev finanspolitikken langt mere ekspansiv, jf. Kraka (2012, figur 2). Vismændene kritiserede da også Forårspakken for at være 4 Sidstnævnte udsagn tager dog ikke højde for, at den europæiske statsgældskrise, der begyndte at accelerere i 2010, kan tilsige en mere forsigtig finanspolitik end tommelfingerreglen. 6

7 overflødig givet det daværende konjunkturbillede, og i deres forårsrapport fra 2004 (s. 3) skrev de: Nu er der risiko for, at det i løbet af et par år kan blive nødvendigt at bremse udviklingen igen, fordi der ellers vil være fare for overophedning. Figur 1a. Faktisk og optimal finanseffekt (baseret på Finansministeriets skøn for realiseret finanseffekt og output-gab) Pct. af BNP 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0, ,4-0,6 Realiseret finanseffekt "Optimal" finanseffekt Figur 1b. Faktisk og optimal finanseffekt (baseret på DØRs skøn for realiseret finanseffekt og output-gab) Pct. af BNP 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0, ,00 Realiseret finanseffekt "Optimal" finanseffekt Kilde til begge figurer: Kraka (2012). 7

8 I de efterfølgende rapporter advarede vismændene også mod risikoen for overophedning. I forårsrapporten 2005 (s. 5) hed det fx: I en situation, hvor dansk økonomi er nær kapacitetsgrænsen, bør finanspolitikken ikke bidrage til øget aktivitet, og der er god grund til at være opmærksom på stramhedsgraden i finanspolitikken. I efterårsrapporten 2005 skærpede vismændene tonen og skrev bl.a. på rapportens s. 110:..den aktuelle økonomiske situation med lav og faldende ledighed gør ikke alene ufinansierede skattelettelser eller andre finanspolitiske lempelser overflødige, men decideret skadelige. Samme rapport anbefalede en afkortning af dagpengeperioden og en opstramning af den aktive arbejdsmarkedspolitik som midler til at imødegå tendenser til mangel på arbejdskraft. Derudover fremlagde rapporten et forslag om omlægning fra skat på arbejde til skat på boliger. Forslaget ville have indebåret næsten en tredobling af boligbeskatningen. Havde politikerne fulgt dette råd, kunne de have imødegået den spekulative boblepsykologi, der især i 2006 førte til uhørt kraftige boligprisstigninger, som bidrog væsentligt til overophedningen. I forårsrapporten 2006 skrev vismændene s. 114: Finanspolitikken har gennem skattelettelser, skattestop og overskridelser af rammen for den offentlige forbrugsvækst bidraget til væksten de seneste år. Det er uhensigtsmæssigt, at den økonomiske politik stimulerer aktiviteten på et tidspunkt, hvor økonomien er tæt på sin kapacitetsgrænse. Yderligere lempelser, f.eks. i form af ufinansierede skattelettelser eller øget offentligt forbrug, vil være skadelige for økonomien under den nuværende højkonjunktur og bør selvsagt undgås. Vismandsrapporterne fra 2005 og foråret 2006 advarede altså mod en finanspolitik, der stimulerede den samlede efterspørgsel, dvs. de anbefalede en finanseffekt på nul. Som det fremgår af figur 1 og 2, blev denne anbefaling ikke fulgt, idet finanspolitikken i disse år var stærkt ekspansiv. Figurerne viser dog også, at finanseffekten ud fra vismændenes tommelfingerregel faktisk burde have været negativ i 2006 (og 2007). Når rapporten fra foråret 2006 ikke anbefalede en negativ finanseffekt, skal det ses på baggrund af flere forhold. For det første forudså vismændene ikke det sammenbrud af den offentlige udgiftsstyring, der fandt sted i 2006 og I foråret 2006 var det stadig regeringens officielle mål, at den årlige realvækst i det offentlige forbrug ikke måtte overstige 0,5 pct. På baggrund af de foregående års budgetoverskridelser antog vismandsrapporten dog en samlet offentlig forbrugsvækst på 2,1 pct. fra 2005 til 2007, men den faktiske forbrugsvækst endte på hele 4,1 pct., jf. tabel 1. 8

9 For det andet undervurderede vismændene ligesom andre prognosemagere stigningen i boligpriserne, der gav en uventet stimulans til både privatforbruget og boliginvesteringerne. Ingen af de eksisterende danske økonometriske modeller har været i stand til at forklare, hvorfor boligpriserne steg så kraftigt i Det understøtter den populære opfattelse af, at der var tale om en egentlig boble drevet af overdrevne forventninger til de fremtidige boligprisstigninger. De to nævnte forhold forklarer i høj grad, hvorfor forårsrapporten fra 2006 undervurderede den samlede BNP-vækst fra 2005 til 2007 med 0,4 procentpoint, jf. tabellen. Det må dog siges at være en ret beskeden prognosefejl over en to-årig periode. Tabel 1. Forventet og faktisk udvikling i dansk økonomi i (samlet ændring fra 2005 til 2007) Ændring i Forventet udvikling i DØRs forårsrapport 2006 Faktisk udvikling fra 2005 til 2007 Nominelle boligpriser (pct.) Offentligt forbrug (pct.) 18,6 2,1 27,5 4,1 BNP (pct.) 4,6 5,0 Timeproduktivitet i byerhverv (pct.) 4,6 2,3 Beskæftigelse (antal personer) Arbejdsstyrke (antal personer) Ledighed (antal personer) Anm.: Det offentlige forbrug og BNP er opgjort i mængder. Kilder: De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Forår 2006 og Dansk Økonomi, Forår Når det gælder udviklingen på arbejdsmarkedet, gik forårsrapporten fra 2006 til gengæld grundigt galt i byen, idet vismændene kraftigt undervurderede stigningen i beskæftigelsen i 2006 og Historisk er produktionen pr. arbejdstime i byerhvervene i gennemsnit steget med godt 2 procent om året, hvilket blev lagt til grund for rapportens prognose. Men som vist i tabellen blev produktivitetsvæksten halveret under højkonjunkturen med det resultat, at der krævedes en uventet stor stigning i beskæftigelsen for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter varer og tjenester. Så selv om arbejdsstyrken også steg uventet kraftigt, formentlig pga. de usædvanligt gode 9

10 beskæftigelsesmuligheder, blev ledigheden presset væsentligt længere ned end forudset af vismændene og andre prognosemagere. Vismændene fangede altså ikke boligboblen og det kraftige fald i produktivitetsvæksten, og forårsrapporten fra 2006 forudså derfor en blød landing for dansk økonomi over en to-årig horisont. Det var baggrunden for, at rapporten ikke anbefalede en traditionel finanspolitisk stramning. For at imødegå tendenser til mangel på arbejdskraft anbefalede rapporten dog en opstramning af den aktive arbejdsmarkedspolitik og en øjeblikkelig ophævelse af den såkaldte Østaftale, der bremsede importen af arbejdskraft fra Østeuropa. Rapporten gentog også forslaget om en omlægning fra skat på arbejde til skat på bolig. Forslaget blev fremsat i forbindelse med en diskussion af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, men skatteomlægningen ville også have mindsket det kortsigtede pres på arbejdsmarkedet, både ved at dæmpe den samlede efterspørgsel og ved at øge udbuddet af arbejdskraft. På kort og mellemfristet sigt har boligskatter nemlig en væsentligt mere kontraktiv virkning på efterspørgselen end skat på arbejdsindkomst. Forårsrapporten 2006 indeholdt altså forslag, der både kunne mindske det positive output-gab på kortere sigt og øge velstanden på længere sigt. De foreslåede tiltag til forøgelse af arbejdsudbuddet ville formentlig have slået ret hurtigt igennem i den daværende arbejdsmarkedssituation med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. 5 Men set i tilbageblik burde forårsrapporten fra 2006 have præciseret, at en finanspolitisk stramning ville være nødvendig, hvis politikerne ikke ønskede at gennemføre de anbefalede tiltag (skatteomlægning, ophævelse af Østaftale og opstramning af arbejdsmarkedspolitikken). Og med den viden, vi i dag har om styrken i konjunkturopsvinget i 2006, kan man argumentere, at rapporten under alle omstændigheder burde have anbefalet en hurtigtvirkende finanspolitisk stramning. I Kvartalsoversigten for 3. kvartal 2006 opfordrede Nationalbanken til en finanspolitisk stramning i størrelsesordenen 0,5 pct. af BNP. Det skal bl.a. ses i lyset af, at regeringen i august 2006 fremlagde et finanslovforslag, der fordoblede vækstrammen for det offentlige forbrug fra 0,5 pct. til 1 pct., stik mod vismændenes anbefalinger. I deres efterårsrapport fra 2006 efterlyste vismændene ligeledes en finanspolitisk stramning, helst i form af den tidligere foreslåede omlægning fra skat på arbejde til 5 Et nyligt empirisk studie fra OECD (Bouis m.fl., 2012) viser, at strukturreformer på arbejdsmarkedet slår hurtigere igennem på beskæftigelsen i opgangs- end i nedgangstider. 10

11 skat på bolig, men alternativt i form af en mere traditionel stramning. Anbefalingen om en opstramning af finanspolitikken blev gentaget i begge vismandsrapporter fra Vismændene og konjunkturpolitikken under krisen Da finanskrisen i 2008 slog igennem på den realøkonomiske udvikling i den internationale økonomi, var dansk økonomi allerede på vej ned som reaktion på de foregående års overophedning. Nedturen blev voldsomt forstærket af den internationale recession. Verdenshandelen styrtdykkede i et omfang, der tog alle prognosemagere på sengen. Som vist i figur 2 var vismændene lidt hurtigere til at nedjustere deres vækstprognoser for dansk økonomi end andre institutioner, men bundlinien er, at alle prognoser under tilbageslaget haltede langt bagefter den faktiske udvikling. Figur 2. Prognoser for væksten i det danske BNP 2009 Pct Faktisk BNP-vækst jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 Nationalbanken Finansministeriet Det Økonomiske Råd Kilde: Figur 2 i Spange (2010). I den første fase af tilbageslaget var vismændene tilbageholdende med at anbefale store finanspolitiske lempelser. På baggrund af den kraftige overophedning af arbejdsmarkedet de 11

12 foregående år vurderede vismændene i efteråret 2008, at man i en periode måtte acceptere en ledighed over det strukturelle niveau for at få genoprettet konkurrenceevnen. Ellers risikerede man blot at få endnu større problemer senere hen. Vismændene anbefalede derfor ikke en lempelse af finanspolitikken for 2009 ud over den, der var planlagt af regeringen. Til gengæld vurderede efterårsrapporten fra 2008, at der kunne blive behov for en yderligere lempelse i Rapporten lagde på den baggrund op til en omfattende skattereform i 2010, der var underfinansieret i starten for at understøtte konjunkturen. Regering og Folketing valgte at følge denne anbefaling i den skattereform, der blev indfaset fra starten af I lyset af den fortsatte stigning i ledigheden anbefalede de to vismandsrapporter fra 2009 en yderligere midlertidig lempelse af finanspolitikken i form af en fremrykning af de offentlige investeringer. Også dette element kom til at indgå i regeringens økonomisk-politiske strategi, men i praksis lykkedes det ikke at gennemføre en fremrykning af investeringer i det planlagte tempo og omfang. Vismændene og den finansielle krise Finanskrisen startede med subprime-krisen i USA, men det er efterfølgende blevet klart, at også det danske finansielle system gennemgik en meget usund udvikling i årene forud for krisen. Som følge heraf er den danske finansielle sektor i dag inde i en smertefuld konsolideringsproces, der formentlig vil lægge en dæmper på vækstmulighederne i dansk økonomi i en årrække. Man kan med god ret spørge, hvorfor vismandsrapporterne ikke i årene op til krisen fremhævede de risici, der fulgte af udviklingstendenserne på de danske finansielle markeder, herunder bankernes kraftige udlånsvækst og deres stærkt stigende indlånsunderskud. Forklaringen (men ikke undskyldningen) er formentlig bl.a., at der generelt ikke var særlig opmærksomhed omkring interbankmarkederne og deres skrøbelighed, måske i lyset af at bankernes solvens på papiret så rimelig ud i årene før finanskrisen. Samtidig må det erkendes, at der ikke i vismandskollegiet og i De Økonomiske Råds sekretariat har været tradition for at opbygge særlig ekspertise i finansielle forhold. Det har været omdiskuteret, hvor meget indførelsen af nye former for boligfinansiering som fx de afdragsfrie lån betød for udviklingen i boligpriserne i 00 erne. De to vismandsrapporter fra

13 vurderede på grundlag af en empirisk analyse, at adgangen til afdragsfrie lån kun ville have en meget beskeden positiv virkning på boligpriserne. Det nyere økonometriske studie af Dam m.fl. (2011) tyder dog på, at vismændene undervurderede den prisdrivende effekt af de afdragsfrie lån. Samme studie understøtter dog også vismændenes tese om, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten medvirkede til 00 ernes boligboble. På baggrund af de seneste års erfaringer bør vismandsinstitutionen fremover bruge flere ressourcer på at følge udviklingen på og reguleringen af de finansielle markeder og på at analysere samspillet mellem den finansielle sektor og realøkonomien. Sammenfatning og konklusion Overophedningen af dansk økonomi i årene op til finanskrisen betød, at Danmark blev særligt hårdt ramt af krisen. Det hektiske opsving i midten af 00 erne blev i høj grad drevet af udviklingen på boligmarkedet, men en alt for ekspansiv finanspolitik og et kraftigt fald i produktivitetsvæksten bidrog også til at destabilisere økonomien. Vismændene kritiserede den ekspansive finanspolitik og anbefalede frem til og med foråret 2006 en neutral finanspolitik kombineret med strukturreformer, der kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft via et stigende arbejdsudbud. Fra efteråret 2006 blev opfordringerne til strukturreformer kombineret med anbefalinger om en egentlig kontraktiv finanspolitik. Man kan argumentere for, at sidstnævnte råd burde have kommet tidligere. På et væsentligt punkt ramte vismændenes råd dog (i min optik) hovedet på sømmet: Vismændene kritiserede skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra dag ét og anbefalede gentagne gange en markant forhøjelse af boligbeskatningen kombineret med en sænkning af skatten på arbejdsindkomst. En sådan skattereform kunne formentlig have forebygget den boblepsykologi, der udløste boligboblen; i hvert fald ville den have dæmpet boligprisstigningerne og samtidigt forøget udbuddet af arbejdskraft. Vismændene var til gengæld ikke særligt skarpe i forhold til de usunde udviklingstendenser på de finansielle markeder. Der kan udledes mange læresætninger af disse erfaringer. Her vil jeg nøjes med at fremdrage en enkelt: De makroøkonometriske modeller, der anvendes til konjunkturprognoser, har en tendens til at undervurdere konjunkturudsvingene, og de kan stort set ikke bruges til at forudse vendinger i 13

14 konjunkturen. Det begrænser mulighederne for at føre en effektiv stabiliseringspolitik, der udjævner konjunkturerne. Det er derfor meget vigtigt at værne om de såkaldte automatiske stabilisatorer i de offentlige budgetter, der dæmper konjunkturudsvingene. Før skattestoppets indførelse afhang ejendomsværdiskatten af den aktuelle ejendomsværdi. Det udgjorde en automatisk stabilisator, der bør genindføres, så ejendomsværdiskatten igen får lov at stige og falde i takt med ejendomsværdierne. Litteraturhenvisninger Bouis, Romain, Orsetta Causa, Lilas Demmou, Romain Duval and Aleksandra Zdzienicka (2012). The Short-Term Effects of Structural Reforms. OECD Economics Department Working Papers, No Dam, Niels Arne, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Thamsborg (2011). Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal Fogh Rasmussen, Anders (1987). Beskatning af ejerboliger nogle politiske og økonomiske vurderinger. Kapitel 7 i Jens Lunde (red.), Bolig og Økonomi, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. Kraka (2012). Finanspolitik i 00 erne. Analyse, Kraka, 21. august Spange, Morten (2010). Kan kriser forudsiges? Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal Socialkommissionen (1993). Arbejdsophør og pension: Forslag til reformer af efterløn og pension. København. Sørensen, Peter Birch (2010). Nedturen i dansk økonomi Hvor meget var selvforskyldt? Samfundsøkonomen nr. 1, Sørensen, Peter Birch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2010). Introducing Advanced Macroeeconomics Growth and Business Cycles. Second Edition, McGraw-Hill. Velfærdskommissionen (2005). Fremtidens velfærd vores valg. København, december

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Fra rapporten Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævning over de offentlige finanser, november 1967

Fra rapporten Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævning over de offentlige finanser, november 1967 32 Ifølge sammenligningen synes graden af omfordeling over de offentlige finanser at have været ret stærkt voksende gennem tiden. Årsagen hertil må søges i væksten i det offentliges udgifter sammenholdt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012 Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum Christen Sørensen 7. december 2012 Brandes citat fra forelæsninger på Københavns Universitet i 1870 om Hovedstrømninger i Europæisk Litteratur

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - oktober 2009 AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Konjunkturvurdering og Økonomisk politik side 1 Sundhed side 4 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE

KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE 3. juni af Louise A. Hansen og Martin Madsen (tlf. 3355771) KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE Konjunkturerne er toppet, og vi kan med stor sandsynlighed se frem til minimum to års lavkonjunktur, hvilket

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - november 2012 AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Indhold 1 Kontakt 2 Konjunkturvurdering og konjunkturpolitik 2 Mellemfristet fremskrivning og finanspolitisk holdbarhed

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

NEDTUREN I DANSK ØKONOMI: HVOR MEGET VAR SELVFORSKYLDT? af Peter Birch Sørensen 1

NEDTUREN I DANSK ØKONOMI: HVOR MEGET VAR SELVFORSKYLDT? af Peter Birch Sørensen 1 NEDTUREN I DANSK ØKONOMI: HVOR MEGET VAR SELVFORSKYLDT? af Peter Birch Sørensen 1 Den voldsomme nedtur i dansk økonomi i 2008-2009 har udløst en diskussion om, hvorfor det gik så galt. I hvilket omfang

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Nedturen i dansk økonomi: Hvor meget var selvforskyldt?

Nedturen i dansk økonomi: Hvor meget var selvforskyldt? Nedturen i dansk økonomi: Hvor meget var selvforskyldt? Det aktuelle tilbageslag i dansk økonomi blev større end i de fleste andre lande p.gr.a. en uhensigtsmæssig indenlandsk finans- og skattepolitik.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere