Få balance i arbejdslivet - Arbejdslivs nyhedsbrev, november

Transkript

1 Få balance i arbejdslivet - Arbejdslivs nyhedsbrev, november Vi hører det igen og igen, arbejdsløsheden er historisk lav, og virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere og fastholde det antal medarbejdere, der er brug for. Kampen om de kloge hoveder og arbejdsomme hænder er, så at sige, sat ind. Alt fra personaleudvikling og frynsegoder til skattereguleringer overvejes i bestræbelserne på, at få folk til at yde noget mere - at arbejde mere, grundigere og længere. Men det er som om, at mange allerede yder det optimale - og mere til. Stress, udbrændthed og manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv er velkendte fænomener, der bestemt ikke svinder i takt med arbejdsløsheden. I dette udgave af Arbejdslivs nyhedsbrev sætter vi fokus på forskellige tiltag, vi mener, er nødvendige i forhold til at efterkomme behovet for flere hænder på arbejdsmarkedet og i forhold til at undgå stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø God læselyst 1

2 Mentorvirksomheder skal hjælpe nydanskere i job Virksomheder med stor erfaring i forhold til at rekruttere og fastholde nydanskere fungerer som mentorvirksomheder for virksomheder, der, på netop det område, stadig har noget at lære. Mangfoldighedsledelse er for alvor sat på dagsordenen på Københavns Vestegn Alt for mange nydanskere går ledige, og der er stadig mange virksomheder, der tøver med at ansætte dem. Et faktum, der står i skærende kontrast til den arbejdskraftmangel, som store dele af arbejdsmarkedet oplever lige nu. Det handler ikke om uvilje, men derimod om barrierer i form af fordomme og manglende viden, som mange virksomheder sagtens kan overvinde. Derfor har Integrationsministeriet søsat et mangfoldighedsprogram med fokus på en række initiativer, der tager udgangspunkt i erfaringer og metoder hos virksomheder, der er frontløbere i forhold til at ansætte nydanskere. Mentorvirksomheder på Vestegnen er det første initiativ under mangfoldighedsprogrammet, der blev skudt i gang i begyndelsen af Projektet har til formål at opbygge et lokalt forankret netværk af virksomheder på den københavnske Vestegn, der enten har erfaring med mangfoldighedsledelse, eller som ønsker at tilegne sig større viden og erfaring med denne ledelses form. Virksomheder med stor erfaring fungerer som mentorvirksomheder over for virksomheder med mindre eller slet ingen erfaringer indenfor mangfoldighedsledelse. På temamøder arbejder de lokale virksomheder med konkrete initiativer og værktøjer, der kan fremme integrationen af nydanske medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Netværksdannelse og temamøder udgør et forum for erfaringsudveksling, videndeling og inspiration i forhold til fastholdelse af medarbejdere og integration af nydanske personer, der står uden for arbejdsmarkedet. Nydanske medarbejdere i mentorvirksomhederne indgår i projektet med henblik på videregivelse af egne erfaringer i mødet med en dansk arbejdsplads. Der indgår p.t. 17 virksomheder fra Vestegnen i netværket - og nye virksomheder er meget velkomne. Du vil kunne læse mere på Integrationsministeriets hjemmeside: Projektet gennemføres af Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut. Det næste møde finder sted: mandag den 3. december kl på Teknologisk Institut, Byg. 1, lok. 12 TA. Hvis du er interesseret i at deltage i projektet, kan du rette henvendelse til projektleder: Solvej Hune på Teknologisk Institut, telefon eller solvej.hune@teknologisk.dk 2

3 Fra udsat til ansat Et afgørende succeskriterium for beskæftigelsesindsatsen for sygedagpengemodtagere er at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kontant matchning og opfølgning har vist sig at være en succesfuld metode til at bringe ledige, sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet Arbejdsliv har i fællesskab med Jobcentret i Høje Taastrup udviklet en samarbejdsform og en metode, der imødekommer sygemeldte borgeres ønsker om at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet. Formlen er ganske simpel og skaber tilmed gode resultater. En tæt kontakt til de ledige borgere og en løbende afklaring af ønsker og muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet har været de virkemidler, der har ført til, at 11 borgere ud af en gruppe på 15 har fået kontakt til arbejdsmarkedet igen. En stor del af løsningen ligger imidlertid ikke i formidlingen mellem arbejdsgiver og ledig alene men i kontakten og indslusningen på virksomheden. Dialog med virksomhederne, samt grundig oplæring i rollen som mentor for de ledige, har betydet, at fastholdelsesprocenten for de ledige i gruppen har været høj. Læren af projektet er, at det ikke er vanskeligt at finde virksomheder, der efterspørger ledig arbejdskraft eller ledige, der ønsker arbejde. Den virkelige udfordring består i at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet og i jobbet. Penge på bundlinien Gevinsterne er til at få øje på. Der er store penge at spare på kommunernes budgetter ved at sætte ind med konkrete tilbud om beskæftigelse og opfølgende aktiviteter. I visse tilfælde vil besparelsen for kommunen være på kr. årligt pr. borger. Hertil kommer øgede skatteindtægter, der naturligvis varierer afhængigt af indtægtsgrundlaget. I gennemsnit vil kommunerne kunne spare omkring kr. pr. borger pr. år. Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte Kim Sørensen på eller via kim.sorensen@teknologisk.dk 3

4 Sæt en ny scene for udvikling af rum og arbejdsmiljø Arbejdsliv medvirker i projekt Workspace Design med udvikling af nye metoder og værktøjer til virksomheder og organisationer. Det er metoder, der kan tages i brug, når maskiner skal designes og rum skal indrettes Workspace Design er et projekt, hvor der afprøves en række nye metoder og værktøjer, når virksomheder skal planlægge og gennemføre en større forandring. Det kan være en ombygning, ny teknologi eller nye produktionsprincipper. De nye metoder og værktøjer handler blandt andet om at inddrage medarbejderne tidligt. Fordelene er, at man får bedre og mere holdbare løsninger, når den viden om praksis, som medarbejderne ligger inde med, bliver aktivt inddraget. Gennem kendskab til rutiner, arbejdsgange og f.eks. typiske flaskehalsproblemer kan den nye teknologi udvikles til netop den arbejdssituation, den skal passe ind i. Erfaringen viser, at jo før medarbejderne involveres i processen, des færre justeringer skal der foretages, og anvendelsen af den nye produktionsmetode eller arbejdsorganisering kan træde hurtigere i kraft. På den måde har det vist sig at være ressourcebesparende. Med inspiration fra Lars von Trier En af de udviklede metoder i projektet er Brugsscenarier. I et Brugsscenarium skabes en kulisse lig den fremtidige arbejdsplads, hvor medarbejdere gennemspiller arbejdssituationer med en ny arbejdsorganisering eller prototype af en ny teknologi. Man forestiller sig, at en forandring allerede er gennemført og ved at gennemspille typiske arbejdssituationer, skabes der rum for relevante diskussioner og refleksioner i mellem brugere, ideudviklere og producenter. I et brugsscenarium, hos en af de deltagende virksomheder, forestillede medarbejderne sig den ny rumlige indretning, gennemspillede typiske situationer og kom på den måde til at overveje samspillet mellem nye maskiner og hjælpeværktøjer, processer, samarbejdsrutiner, kunder mv. Det er nemmere, når du kan se det. Man kan se, hvad vi skal huske. Hvis man ikke kan komme rundt, så må vi nok flytte det og det, siger en af produktionsmedarbejderne om processen, hvor vigtige fejl og mangler på maskinerne kun blev opdaget, fordi modellen blev brugt. Metoden er ikke kun brugbar i industrien - også i administration og service kan man have stor gavn af metoderne. Metoderne er med til at styrke videndeling og trivsel på arbejdspladsen ved tidligt at inddrage alle berørte parter i forandringsarbejde. I projektet samarbejder Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut, Danmarks Designskole, CRECEA og DTU(projektholder). Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Eksempler på de anvendte metoder er beskrevet i to papers, 4

5 som netop har været præsenteret ved en international arbejdsmiljøkonference (NES2007). Vil du høre mere om projektet eller metoder til brug i din virksomhed, kan du henvende dig til Palle Banke Tlf.: eller Eva-Carina Nørskov

6 Få balance i arbejdslivet med et nyt spil Når tiden og ressourcerne på arbejdet og i privatlivet ikke rækker til at få alle ambitioner indfriet, er der grobund for stress. Center for Arbejdsliv har udviklet et arbejdspladsspil, som dels kan medvirke til at afdække mekanismerne bag Worklife Balance og dels være med til at anvise handlingsmuligheder I takt med at vi i stigende omfang har hjemmearbejdspladser med pc-opkoblinger og altid kan fanges over mobiltelefonen, udvides også mulighederne for at tilrettelægge og organisere vores arbejdsliv på nye måder. Denne udvikling giver nye muligheder men også nye udfordringer i arbejdslivet - både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Det kan for den enkelte være vanskeligere at adskille arbejdslivet fra fritids- og familielivet; hvornår er jeg på arbejde, og hvornår holder jeg fri og lader op igen? Arbejdslivet griber ind og fylder i det øvrige liv - og måske mere end godt er. Det giver ubalance, og arbejdslivet kan komme til at fylde for meget og kan føre til, at flere får stress eller stresslignende symptomer. Worklife Balance - ingens skyld, men alles ansvar Ubalance i arbejdslivet og mellem arbejdsliv og det øvrige liv bliver alt for ofte set som en individuel udfordringer - noget den enkelte skal forholde sig til og selv løse. Det er min egen skyld, at der ikke er balance, bliver for mange det nye mantra i takt med, at nye arbejdsformer vinder indpas. Men en del af løsningen kan netop findes ved, at der på den enkelte virksomhed bliver sat fælles fokus på de mulige årsager, der kan føre til ubalance og til stressede eller tæt på stressede medarbejdere. Er der forhold i den praksis som udfoldes på den enkelte virksomhed, som kan gøres anderledes, så der undgås ubalancer og de uheldige følgevirkninger heraf? Til det formål har Center for Arbejdsliv udviklet et arbejdspladsspil, som dels kan medvirke til at afdække mekanismerne bag ubalance og dels være med til at anvise handlingsmuligheder. Balancespillet - fokus på praksis og løsningsmuligheder Balancespillet er en dialogform, der sætter fokus på den måde, som forskellige områder praktiseres i den enkelte virksomhed og den betydning, det har for balance i arbejdslivet. Det kan blandt andet dreje sig om: Arbejdsmængde, udviklingsmuligheder, samspil med andre kolleger, arbejdstid, forudsigelighed i arbejdet, arbejdets karakter, ansvar, (selv)ledelse og rolleklarhed. Som opstart på spillet gennemføres interview med ledelse og medarbejderrepræsentant, hvor arbejdspladsens indfaldsvinkler til Worklife Balance udforskes. De temaområder, der gennem 6

7 interviewene viser sig aktuelle, bringes med videre og danner afsæt for en fælles proces, hvor en større gruppe af medarbejdere deltager. Gennem spillet stilles skarpt på, hvordan man rent faktisk gør på arbejdspladsen. Det vil sige på den praksis, der er. På den baggrund tegnes et billede af, hvordan medarbejderne oplever arbejdspladsens evne til at fremme eller hæmme balance, og hvad medarbejderne i den forbindelse oplever som en styrke og en svaghed for arbejdspladsen. Formålet med spillet er at få skabt en fælles opmærksomhed på, hvad der hæmmer og fremmer balance. En sådan opmærksomhed kan bruges fremadrettet til at få italesat på hvilke områder, der kan være behov for at ændre på praksis og i forlængelse heraf at drøfte, hvilke løsningsforslag der i så fald kunne tages i anvendelse. Som afslutning på spillet arbejdes der derfor med at opstille konkrete mål for arbejdspladsens arbejde med balance samt beslutte, hvilke handlinger og aktiviteter der skal igangsættes - altså at udarbejde en decideret handlingsplan. Arbejdsliv udbyder seminardage og udviklingsforløb inden for Worklife Balance, så har din arbejdsplads brug for at sætte fokus på balance i arbejdslivet, eller er du interesseret i at høre mere om Worklife Balance spillet, kontakt venligst Lene Wendelboe på eller via lene.wendelboe@teknologisk.dk 7

8 Bliv klar på jeres Lean potentiale Center for Arbejdsliv har udviklet nye Lean værktøjer til afdækning af muligheder for forbedringer i servicesektoren. Værktøjerne giver konkrete bud på hvor, der kan sættes ind led Lean aktiviteter for at opnå besparelser, serviceforbedringer, bedre trivsel og mindre spild Værktøjet har allerede været afprøvet med stor succes i en kommune på Fyn. Afdækningen samt opfølgende aktiviteter har betydet, at en teknisk forvaltning har reduceret sagsbehandlingstiden på byggesager med 50 procent. Yderligere 2-3 test skal nu vise, om værktøjet kan danne et tilstrækkeligt grundlag for at afdække forbedringsmuligheder i servicesektoren. Er din virksomhed nysgerrig efter at finde ud af, om der er gevinster at hente, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi søger virksomheder eller offentlige institutioner, der ønsker at få en vurdering af forbedringspotentialer samt synliggjort barrierer for at arbejde effektivt og fagligt kompetent. Afdækningen baserer sig på interview af medarbejdere og ledere og vil typisk have en varighed af ca. en dag. For vores vedkomne har afdækningen to formål. For det første ønsker vi at udbrede kendskabet til Lean, og de muligheder der ligger heri, til virksomheder indenfor serviceområdet. For det andet vil vi sikre os, at de redskaber, vi udvikler, også kan bruges i praksis og af en bred vifte af administrative og serviceorienterede virksomheder. Hvad er Lean? Lean filosofien er oprindeligt udviklet i industrien til at optimere processer og reducere spild i produktionen. Særligt bilindustrien har benyttet sig af Lean metoderne til at skabe større lønsomhed i virksomheden og mere kundeorienterede aktiviteter. Det er imidlertid ikke kun industrien, der kan have gavn af at se på sine arbejdsgange og værdiskabende processer. Også offentlige institutioner og private servicevirksomheder kan i mange tilfælde opnå store gevinster med Lean. De senere år er der eksempelvis lavet en række vellykkede processer i offentlige forvaltninger, børnehaver, hospitaler, pensionsselskaber m.v. hvor gevinsterne i disse projekter er høstet på mange forskellige måder og områder. Effekten er ikke kun lavere omkostninger og gennemløbstid men i lige så høj grad reduceret sygefravær, mere tilfredse brugere, bedre trivsel på arbejdspladsen og mere fokus på de aktiviteter, der skaber værdi for kunden. 8

9 Helligtrekonger Formål: Øge koncentrationen Bevæge jer lidt Tid: Ca. 3-5 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelser: 8-30 personer Beskrivelse: Alle bliver siddende Bed tre personer om at rejse sig op ved deres plads De er nu velkomne til at sætte sig ned. Straks skal en anden rejse sig. Der er hele tiden tre, der skal stå op, hverken flere eller færre Fif: Sørg for et godt tempo Varier eventuelt antallet, der skal stå op. Prøv med to, fire eller fem. 9