BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 December 2002 Blad 291 Rekordå rsmø de Lettet og veloplagt minister Undervisningsministeren roser BKF s ledelsesudspil BKF ø nsker en samlet bø rnepolitik 250 medlemmer og gæ ster deltog i BKF s å rsmø de på Munkebjerg d november. Hø jdepunktet på å rsmø det var Undervisningsministerens tale torsdag eftermiddag. Samme dag som hun havde få et folkeskoleforliget på plads om morgenen. Det var en lettet og veloplagt minister der talte ved å rsmø det. Hun talte over de 4 sø jler i forliget: Styrket faglighed, helhed og sammenhæ ng, fleksibilitet i skolen og rummelighed. Du kan læ se hele ministerens tale på Ulla Tø rnæ s benyttede også sin tale ved å rsmø det til at rose BKF`s ledelsesudspil. Hun sagde bl.a.: jeg er fuldstæ ndig enig med BKF i, at æ ndringer på skoleområ det kræ ver nye ledelsesvæ rdier, som udvikler sig lokalt i overensstemmelse med styreformen. Undervisningsministeren tilkendegav også, at der var behov for stø rre institutionsenheder og for fæ lles ledelse af flere skoler og af skoler og daginstitutioner. Et af de temaer der blev berø rt i formandens beretning på BKF`s generalforsamling var ø nsket om, at regeringen spiller ud med en samlet bø rnepolitik. Blandt de ø vrige temaer berø rtes folkeskoleforliget, kvalitet i dagtilbud, fæ lles indgang til læ rer- og pæ dagoguddannelsen m.v. Du kan læ se mere herom på blad 293 eller læ se hele talen på På hjemmesiden kan du også finde billeder og rapportager fra å rsmø det. I forlæ ngelse af generalforsamlingen har BKF skrevet til Statsministeren og understreget behovet for, at Regeringen formulerer en samlet bø rnepolitik. Folkeskoleforlig med et par tidsler Også i kredsen af bø rne- og kulturchefer er der lettelse over folkeskoleforliget. Men forliget indeholder også et par tidsler. Og så er der nogle nye forhandlinger om ø konomi, der skal overstå s mellem Regeringen og KL fø r vi endelig kan vurdere forliget. Læ s herom på blad 293. Det fremgik iø vrigt af debatten af formandens beretning på BKF-generalforsamlingen, at Bø rne- og kulturcheferne gerne havde set langt mere fleksibilitet i forliget. Blandt andet på områ der som ledelse, ledelses- og skolestruktur. Nyt bestyrelsesmedlem På generalforsamlingen blev Peter Hjulmand Nielsen, Sø nderhald Kommune erstattet i bestyrelsen af Jens Vibe Michelsen, Hinnerup Kommune. Vi siger tak til Peter for en flot indsats og velkommen til Jens.

2 December 2002 Blad 292 BKF skriver til ministre om indsatsen for så rbare bø rn BKF tager godt imod vejledningsudspil Behov for kvalitetsudvikling af bø rnesagerne Ungdomsskolen På foreningens å rsmø de drø ftedes helheden og sammenhæ ngen i indsatsen for så rbare bø rn og unge. Foreningen understregede behovet for at Socialministeriet og Undervisningsministeriet samordnede deres indsats. Du kan læ se uddrag af foreningens henvendelse til Socialministeren og Undervisningsministeren på blad nr BKF er generelt tilfreds med indholdet i og intentionerne bag det nye udspil om vejledningscentre. Men der også en ræ kke problemfelter. Det skriver vi om på blad nr I BKF-nyt fra oktober (blad 282) skrev vi om Socialforskningsinstituttets undersø gelse vedr bø rnesager. Den uddelte kritik af kommunernes forebyggende indsats og opfø lgningen på bø rnesagerne. Nu fø lger KL op med en handlingsplan. Du kan læ se herom på blad nr Som det er medlemmerne bekendt har Ungdomsskolen i å r fejret sin 60 å rs fø dselsdag i BKF har ved flere lejligheder understreget behovet for, at Ungdomsskolen lø bende fornyr sig så vel i organisationsform som i indhold. På BKF`s å rsmø de fremhæ vede foreningen behovet for, at den enkelte kommune formulerede en ungdomspolitik/ungdomsskolepolitik. Vi understregede også behovet for, at den enkelte kommune fik stø rre frihed til selv at bestemme sin organisations- og ledelsesform på Ungdomsskoleområ det. På en konference i ungdomsskoleregi d. 28. november fremhæ vede BKF endvidere, at Ungdomsskolen fortsat skal have fokus på de ressourcesvage unge i det samlede kommunale kultur og uddannelsesbillede. Dimensionering af pæ dagoguddannelsen 2003 Dimensioneringstallene for pæ dagoguddannelsen i 2003 foreligger nu. Det fremgå r at 3 praktikpladsudvalg har nedsat dimensioneringen, hvilket betyder en begræ nsning af optaget med 3,5 % i Kvalitet kan modvirke den sociale arv Kunstrå d Samarbejde om rekruttering og fastholdelse af lærere SFI har for BUPL udarbejdet et arbejdsnotat, der bl.a. konkluderer at dagtilbud med et hø jt kvalitativt indhold kan medvirke til at bryde den sociale arv. Læ s herom på blad 299. På blad nr. 300 kan du læ se BKF`s synspunkter vedr. oprettelse af et nationalt kunstrå d. DLF afholdt d. 6. marts 2002 en konference om fastholdelse og rekrutterring af læ rere i folkeskolen. Læ s herom på blad 300.

3 December 2002 Blad 293 Behov for en bø rnepolitik BKF ø nsker sig også et ministerium, der samler aktiviteterne for bø rn og unge - som svenskerne just har gjort det. Et skridt i den rigtige retning kunne væ re, at Regeringen fastlæ gger en samlet bø rn- og ungepolitik, der giver rammer og væ rdier for de forskellige ministeriers arbej- de med bø rn og unge og sikrer, at de ministerier, der arbejder med dagtilbud, uddannelse og kultur samtæ nker deres initiativer. I dag virker det næ sten som om, at ministerierne sæ tter en æ re i, at deres tiltag på bø rnog ungeområ det har forskellige profiler og benæ vnelser. Det giver grund til æ rgrelse i kommunerne." Denne besked blev sendt afsted fra Per B. Christensen på BKF`s å rsmø de. BKF har fulgt meldingen op med et brev til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Fælles indgangså r for lærere og pædagoger På generalforsamlingen foreslog BKF også, at læ rer- og pæ dagoguddannelsen æ ndres. Ifø lge BKF skal læ rer- og pæ dagoguddannelserne afspejle de faglige og pæ dagogiske udfordringer, der stilles på bø rneområ det. Det gæ lder ikke mindst behovet for at styrke samarbejdet mellem læ rere og pæ dagoger. Læ rer- og pæ dagoguddannelsen skal have et fæ lles basiså r eller et fæ l- les semester under uddannelsen. Dannelsen af de nye Centre for Videregå ende Uddannelser kan helt sikkert bidrage hertil. De kommende læ rere og pæ dagogers faglighed skal kunne rumme de forskellige tilrettelæ ggelsesformer, der er nø dvendige for at give differentierede tilbud til bø rnene. Vi bø r endelig vurdere, om vi i lighed med Sverige skal forlade enhedslæ reruddannelsen" og etablere en modulopbygget læ reruddannelse, med en indbygget specialisering, der rettes mod henholdsvis fø rskole-, skole- og ungdomsuddannelserne. Alt dette vil vi vurdere og drø fte næ rmere, nå r evalueringerne af begge uddannelser er gennemfø rt. Så rbare bø rn og unge Folkeskoleforlig bedre end frygtet Et af hovedtemaerne i formandens beretning var de stigende udgifter til så rbare bø rn og unge. Per B. Christensen sagde, at der var behov for en stæ rkere kvalitets- og ø konomistyring af hele dette områ de. Han sagde endvidere, at der var behov for nye uddannelsestilbud til den gruppe af unge, der i dag ikke gennemfø rer en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det skal væ re kortere uddannelsesforlø b, med andre pæ dagogiske og faglige tilgange, med tæ t sammenhæ ng mellem teori og praktik og med megen systematik. Det vil også væ re et centralt bidrag i bestræ belserne på at ø ge det danske uddannelsesniveau. BKF har givet en forelø big vurdering af det folkeskoleforlig, der blev indgå et d. 14. november.

4 December 2002 Blad 294 Det er på den ene side godt: - at forliget er blevet bredere politisk funderet - at der gives kommunerne mulighed for ø get fleksibilitet på en ræ kke områ der. Vi have ø nsket os yderligere af den slags - at der læ gges op til en styrket brobygning mellem dagtilbud og skole og mellem skole og ungdomsuddannelser - at de centrale parter er enige om, at understø tte initiativer i folkeskolen, der kan styrke rummeligheden og bryde den sociale arv - at de bindende må l baserer sig på de klare delmå l og ikke på de å rsmå l, der blev meldt ud i sidste uge - at bestemmelserne om pæ dagogisk holddannelse præ ciseres. Problemfelter Men der er også en ræ kke problemfelter i aftalen om folkeskolen. Hvordan vil ministeriet fø lge op på forliget? BKF forudsæ tter, at Undervisningsministeriet læ gger op til en dialogbaseret evaluering og ikke en egentlig kontrol af den enkelte kommune eller skole! Hertil kommer, at bindende må l vil ø ge udgiftspresset på folkesko- len. Allerede fordi de vejledende timetal nu bliver gjort til mini- mumstimetal. Det bliver samtidig en stor udfordring at sikre, at det ø gede fokus på faglighed rummes i folkeskolens ordinæ re aktivite- ter og ikke fø rer til en stigning i udgifterne til specialundervisning. Det kræ ver en god dialog mellem skolefolk, KL og ministerium. I skrivende stund forhandler KL og ministerierne ø konomi, som opfø lgning på forliget. Fø rst nå r dette resultat foreligger kan BKF vurdere konsekvenserne af forliget for de kommunale skolevæ sner. Ministerhenvendelser om så rbare bø rn BKF har skrevet til Undervisningsministeren og Socialministeren om behovet for helhed og sammenhæ ng i de centrale udmeldinger om så r- bare bø rn. Det fremgå r bl.a. af brevene: Kommunerne i Danmark stå r aktuelt over for en stor udfordring i at få antallet af bø rn og unge, der henvises til sæ rlige foranstaltninger til at falde. Det er bekymrende, at antallet af henvisninger til så vel sociale foranstaltninger som til specialundervisning tilsyneladende bliver ved med at stige. Det er bekymrende i forhold til ø konomien, og det er bekymrende i forhold til de menneskelige aspekter i, at så mange bø rn og unge ikke kan indgå i normalmiljø et og væ re en del af fæ llesskabet.

5 December 2002 Blad 295 Begrebet rummelig er som konsekvens af ovennæ vnte forhold sat på den kommunale dagsorden. Spø rgsmå let, der stilles er, hvad skal der til for at knæ kke kurverne, så flere bø rn og unge kan forblive i normalmil- jø et? Det er et spø rgsmå l, der ikke findes noget enkelt svar på. Der skal en ræ kke æ ndringer bå de pæ dagogiske og holdningsmæ ssigt for at få mø n- stret vendt. I den forbindelse skal BKF appellere til, at der fra så vel Socialministeren som Undervisningsministeren gives den fornø dne fæ lles stø tte. Se på det samlede områ de for 0-18 å rige Det er nø dvendigt, at se på det samlede bø rne- og ungeområ de fra 0 18 å r for at få belyst, hvad der kan væ re forskellige indsatsområ der på de forskellige alderstrin og i de vigtige overgange fra et system til et andet. Det er nø dvendigt med en tvæ rfaglig indsats, så ressourcerne kan samles og koncentreres om de sæ rligt udsatte bø rn og unge. På Undervisningsministeriets hjemmeside ligger udkast til "Vejledning om folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræ ver sæ rlig hensyntagen eller stø tte". Det kan undre, at der i udkast til vejledningen ikke er næ vnt nø dvendigheden af indsatsen for bø rn med sæ rlige vanskeligheder fra 0 5 å rs alderen. Tilsyneladende har der ikke væ ret repræ sentanter fra Socialministeriet med i arbejdet, da det sociale områ de og samspillet til undervisningen ikke indgå r i det foreliggende udkast, der i ø vrigt rummer mange gode og relevante betragtninger om rummelighed. Fra Socialministeriets side oplyses det, at der arbejdes med et udkast til vejledning om så rbare bø rn og unge, BKF forudsæ tter at Undervisningsministeriet deltager i dette vigtige arbejde. Socialministerens udspil om, at bryde den sociale arv og Undervisningsministerens udspil om, at flere bø rn skal læ re mere er vigtige udmeldinger, som passer med det arbejde kommunerne er i gang med på forskellig må de. Kom med fælles udmeldinger Men udmeldingernes væ rdi og slagkraft vil væ re endog meget stor, hvis det gives i fæ llesskab og indsatsen opleves som en sammenhæ ngende og fæ lles udmelding til kommunerne. Arbejdet med at mindske antallet af udsatte og så rbare bø rn og unge kan ikke klares af en bestemt faggruppe ej heller af et enkelt ministerium. Det kræ ver tæ t samarbejde på alle niveauer på daginstitutioner, skoler, klubber, i kommunerne og de forskellige forvaltninger og på centralt hold mellem de forskellige ministerier.

6 December 2002 Blad 296 Der skal væ re sammenhæ ng i indsatsen fø r det kan lykkes. I den senere tid har flere undersø gelser sat spø rgsmå lstegn ved kvaliteten i kommunernes hå ndtering af indsatsen for de så rbare bø rn og unge og deres familier. BKF er å bne overfor vejledningscentrene BKF har taget godt imod udkast til lovforslaget om vejledningscentre. Lovforslaget er da også på en ræ kke områ der i overensstemmelse med BKF`s vejledningsoplæ g fra BKF finder det rigtigt: - At kommunerne få r det samlede ansvar for vejledningsindsatsen for unge i "Ungdommens Uddannelsesvejledning". - At der herigennem skabes stø rre helhed og sammenhæ ng i vejledledningsindsatsen. - At der fortsat sikres folkeskolerne ressourcer til gennemfø relsesvejledning og UEA-undervisning. - At der overfø res ressourcer fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats til de nye fæ lleskommunale centre. - At der gennem etableringen af centrene gives mulighed for at ø ge kvaliteten af vejledningsindsatsen. - At kommunerne skal opstille må l og handleplaner for vejledningsindsatsen, der tager udgangspunkt i overordnede nationale må l. - At vejledningsindsatsen i hø jere grad må lrettes mod de unge, der har svæ rt ved at træ ffe et uddannelsesvalg og at der udvikles nye vejledningsmetoder mod denne må lgruppe. - At der læ gges op til en fæ lles vejlederuddannelse. - At styrke den opsø gende virksomhed overfor de unge, der dropper ud af uddannelsessystemet. Problemstillinger Men foreningen peger i sit hø ringssvar også på en ræ kke problemområ - der i udkastet til lovforslag 1. Det er vigtigt at kommunerne få r god tid og ressourcer til at udvikle og danne de nye vejledningscentre. Der er så ledes behov for at samordne og differentiere de kommunale må l for indsatsen og til at etablere et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Herudover vil der formentlig væ re en ræ kke personalemæ ssige og ø konomiske konsekvenser af den vejledningsmæ ssige om- læ

7 December 2002 Blad 297 gning, som kommunerne skal have mulighed for at fø re ud i livet. Ledelseskonflikt lurer 2. Der er i lovgivningen indbygget en ræ kke potentielle ledelses- mæ ssige konflikter, f.eks. gennem at ledelsen af skolevejled- ningen er placeret i de nye centre, samtidig med at selve skolevejledningen fortsat udfoldes i folkeskolen. 3. Det er vigtigt at de nye vejledningscentre ikke udvikler sig til en unø dig bureaukratisk og organisatorisk overbygning, men at vejledningscentrene i praksis udfø rer en handlingsorienteret og kvalificeret vejledningsindsats overfor de unge og indgå r i et dynamisk samspil med AF, kommuner og uddannelsesinstitutioner. 4. I bemæ rkningerne til lovforslaget bø r det præ ciseres, hvordan ø konomien til de nye centre tilvejebringes dels som overfø rsler fra staten og amterne til kommunerne og dels som bidrag fra de deltagende kommuner. Hvorfor dette hastvæ rk 5. Det kan undre, at Undervisningsministeriet ikke har ventet med at udsende lovudkastet til man har indhø stet de fø rste erfaringer med "Kvalitet i Ungdomsvejledning" og anvendelsen af uddannelsesbø ger i uddannelsessystemet. I en tid, hvor ministeriet læ g- ger så megen væ gt på evaluering og dokumentation overfor kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner kan det undre, at man ikke selv ø nsker at indhø ste de relevante erfaringer fra udviklingsarbejder fø r man fremsæ tter ny lovgivning. BKF forventer, at ministeriet vil tage afsæ t i disse erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgø relser, vejledninger og handlingsplaner. 6. BKF forventer, at Undervisningsministeriet koordinerer vejledningsinitiativerne for unge og voksne med Beskæ ftigelsesministeriet, så ledes at kommunerne ikke efterfø lgende oplever koordineringsvanskeligheder på dette områ de i forhold til Arbejdsformidlingen og de Regionale Arbejdsmarkedsrå d. 7. For at styrke den fortsatte kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen på efterskoler og frie skoler bø r disse skoler også væ re omfattet af lovforslaget. Finansieringen af disse skolers deltagelse bø r næ rmere præ ciseres. BKF ø nsker rummelighed i ungdomsuddannelserne Bø rne- og Kulturchefforeningen har også foreslå et, at Uddannelsesstyrelsen tager initiativ til et udredningsarbejde om rummelighed i ungdomsuddannelserne. Kommunerne arbejder i disse å r med spø rgsmå let om rummelighed i skolen og på det kommunale arbejdsmarked. Det er dog ligeså tiltræ ngt, at ungdomsuddannelserne ser på deres rummelighed og deres evne til at fastholde unge i et uddannelsesforlø b. Spø rgsmå l om læ rerholdninger og metodeudvikling er vigtige elementer i et så

8 December 2002 Blad 298 dant udredningsarbejde. Rummelige ungdomsuddannelser er en af flere forudsæ tninger for at flere unge gennemfø rer en kompetencegi- vende ungdomsuddannelse og uddannelsesniveauet i Danmark ø ges. Sagsfremstilling Socialforskningsinstituttet (SFI) har for nylig på peget, at det kun i ca. halvdelen af de undersø gte sager kan på vises, at der er foretaget den lovpligtige 38-undersø gelse (en indledende undersø gelse af barnets og familiens problemer, ressourcer og ø vrige forhold - omtalt i BKF-nyt oktober). Tilsvarende har en anden ny SFI-undersø gelse på peget, at der mangler ensartethed og systematik i kommunernes skø n i anbringelsessagerne. KL s undersø gelser af visitationspraksis på bå de det sociale områ de og på specialundervisningsområ det viser, at der er endog meget store forskelle i valg af tilbud og lø sninger. En endnu ikke offentliggjort undersø gelse af kommunernes hå ndtering af de unge kriminelle stiller også spø rgsmå lstegn ved den kommunale sagsbehandling, herunder sæ rligt den lovpligtige hurtige indsats. Loven skal holdes Behov for ledelsesmæssig fokus BKF skal i lighed med KL understrege, at kommunerne skal overholde lovens bogstav og intentioner, også på dette felt. Man kan ikke ig- norere lovens krav til formalia, fordi man ikke har tid, rå d eller bare synes lovens krav er uhensigtsmæ ssige. Ligeledes må forskellene i kommunernes valg af lø sninger ikke blive så store, at de giver beret- tiget anledning til usikkerhed om borgernes retssikkerhed. KL har i en redegø relse til Bø rne- og Kulturudvalget lagt væ gt på en kvalitetsudvikling af områ det. Det er KL`s vurdering, at der bl.a. på den baggrund er behov for en politisk og ledelsesmæ ssig drø ftelse af, hvordan kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på områ det kan lø ftes. Heri bø r indgå elementer som: Klare politiske må l for områ det, fastlagt af kommunalbestyrelsen. Konkrete faglige må l og rammer for sagsbehandlingen, fastlagt af forvaltningschefen. Sammenhæ ng mellem opgavemæ ngden og sagsbehandlerressourcen. Monofaglig vidensdeling mellem sagsbehandlerne. Tvæ rfaglig vidensdeling mellem sagsbehandleren og relevante ressourcepersoner omkring barnet og familien (pæ dagoger, læ rere, sundhedsplejerske, familie mv.). Sagsbehandlerens viden om kvalitet i indsatsen overfor så rbare bø rn og unge, herunder indgå ende og rutineret kendskab til lovkravene og viden om, hvilke metoder der rent faktisk hjæ lper de udsatte bø rn til

9 SFI-undersø gelse om dagtilbud December 2002 Blad 299 et bedre liv. Kontinuitet i sagsbehandlingen. Mange kommuner oplever stor udskiftning i sagsbehandlergruppen og har svæ rt ved at rekruttere socialrå dgivere. Stort arbejdspres for den enkelte socialrå dgiver angives som en af grundene hertil. Socialforskningsinstituttet har for BUPL undersø gt, hvad der findes af internationale og danske forskningsresultater, om hvad dagpasning betyder for bø rn. SFI s redegø relse hæ fter sig ved det paradoks, at der, på trods af at 90% af de 3-5 å rige i Danmark gå r i en eller anden form for dagpasning, eksisterer meget få danske undersø gelser på områ det. Så ledes er der aldrig gennemfø rt en repræ sentativ undersø gelse som grundigt og over tid kan dokumentere, hvilken betydning forskelle i dagpasningens tilrettelæ ggelse og kvalitet har for bø rn. Hovedområ der i undersø gelsen Redegø relsen beskæ ftiger sig blandt andet med fø lgende hoved- spø rgsmå l: - Hvilken rolle spiller foræ ldrene og deres trivsel for barnets trivsel? - I hvilken udstræ kning har dagpasningssystemet en forebyggende og stø ttende funktion for udsatte bø rn? - Hvilken betydning har dagpasningens kvalitet for barnets udvikling på kortere og læ ngere sigt? De udenlandske og danske undersø gelser der findes, peger i mange retninger. Dog gå r en ræ kke konklusioner igen, og redegø relsen kon- kluderer på den baggrund blandt andet fø lgende på ovennæ vnte ho- vedspø rgsmå l: Dagtilbud kan bryde den sociale arv - at sikker tilknytning til foræ ldre ø ger barnets muligheder for at profitere af dagpasning, og at opvæ kstvilkå rene i familien er helt afgø rende for barnets udviklingsmuligheder - og af stø rre betydning end dagpasningen i sig selv - at daginstitutioner kan have en positiv og kompenserende effekt på udsatte bø rn og give dem kompetencer, de ikke kunne få hjem- me, mens dagpasning af en ringe kvalitet kan forstæ rke en nega- tiv social arv - at typen af dagpasningstilbuddet ikke spiller så stor en rolle, hvorimod en ræ kke forhold vedrø rende kvaliteten af pasningstilbuddet har stor betydning. Pasning med f.eks. velkvalificeret personale og god normering i fø rskolealderen kan styrke kompetencer, der kan give bø rnene et lø ft i skolen og også på lang sigt

10 December 2002 Blad 300 slå igennem f.eks. med hensyn til uddannelsesvalg, selvforsø rgelsesgrad mv. Omvendt spiller lav kvalitet i form af då rlige normeringer, store bø rnegrupper, lidt plads og ringe pæ dagogisk kompetence hos personalet negativt ind på bø rnenes udviklingsmuligheder. Kunstrå d KL peger i forbindelse med redegø relsen på, at den ikke forholder sig til kvalitet i forhold til det eksisterende serviceniveau i Danmark. Danmark ligger sammen med de ø vrige nordiske lande hø jst i verden hvad angå r ressourceforbrug og normeringer mv., ligesom Danmark er blandt de lande, hvor dæ kningsgraden er hø jst. Der er ikke på bag- grund af undersø gelsen grund til at mene, at der skulle væ re proble- mer med kvaliteten i dansk dagpasning. Du kan læ se mere om under- sø gelsen på Kulturministeriet har sendt et forslag om oprettelse af et kunstrå d til hø ring. BKF skriver i hø ringssvaret, at vi kan tilslutte os forslagets intentioner om at skabe dynamik mellem kunstarterne, sikre en kvalitativt bedre behandling af ansø gninger til projekter samt, ikke mindre væ sentligt, tilfø re flere midler til kunstnerisk aktivitet frem for til administrative udgifter. Ligeså finder BKF det betryggende at arbejdsdeling mellem minister og sagkyndige medlemmer af de faglige rå d fastholdes og at armslæ ngdeprincippet ikke anfæ gtes. Plads til bø rnekulturen Samarbejde om rekruttering og fastholdelse af lærere Til fremme af bø rnekulturen finder BKF det af afgø rende betydning, at der er fundet en erstatning for det nedlagte Kulturrå det for Bø rn. Med oprettelsen af det koordinerende samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og Kunstrå det er der forhå bentligt skabt en instans, der sammen med Bø rnekulturens Task Force kan lø fte den arv, som Kulturrå det for Bø rn har efterladt sig. Du kan læ se hø ringssvaret på DLF afholdt d. 6 marts 2002 en konference om fastholdelse og rekrutteting af læ rere i folkeskolen. På konferencen deltog bl.a. repræ sentanter fra Undervisningsministeriet, KL, seminarierektorerne, DLF og BKF. Som opfø lgning på konferencen blev der d. 26. november afholdt et opfø lgende mø de med samme deltagerkreds. Fra BKF deltog amtskredsformand Flemming Elikofer og bestyrelsesmedlem Klaus Nø rskov. Formå let med mø det var at drø fte mulighederne for at indlede et samarbejde mellem ovennæ vnte om rekruttering og fastholdelse af læ rere i folkeskolen. I mø det var der stor enighed om det væ sentlige i at samarbejde om denne opgave. Det blev derfor aftalt, at nedsæ tte en arbejds-

11 December 2002 Blad 301 gruppe (med en repræ sentant fra UVM, KL, rektorerne, DLF og BKF), som skal se på et fæ lles initiativ omkring: 1. Læ rerstuderenes overgang fra seminariet til læ rerjobbet i folkeskolen 2. Generelt at styrke interessen for læ reruddannelsen (så vel den traditionelle læ reruddannelse, som meritlæ reruddannelsen). Endvidere blev det aftalt, at DLF, KL og BKF skal samarbejde om fæ llesinitiativ omkring betydningen af: 1. ledelsesopgaven ift. fastholdelse af læ rere (så vel de yngre, som seniorerne) 2. den kollegiale inkludering af nye læ rerkollegaer. Arbejdsgruppen resultater på regnes at blive drø ftet primo 2003.