Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme
|
|
- Lucas Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Mange decentrale kraftvarmeværker har bidraget med data til Eltra`s miljøkortlægning. Kortlægningen er nu afsluttet, og det er for første gang muligt at præsentere fyldestgørende miljødata for decentral elproduktion mindre end 25 MW el. I nyhedsbrevet orienteres om kortlægningens resultater. Foto: Jean Schweitzer Læs på følgende sider: Eltra s resumé Kortlægning af emissioner Emissionsfaktorer Emissioner opgjort på teknologi og brændsel Data Grundlag for kortlægningen Naturgas og biogas Gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Emissioner og miljøkrav Varedeklaration, 2002 Miljøvaredeklaration for el Eltra besluttede i sommeren 2001, at igangsætte et forskningsprojekt for at få afdækket, hvilken miljøpåvirkning der sker fra decentrale kraftvarmeværker. Den 2. april 2003 blev projektets resultater fremlagt ved en præsentationshøring hos Eltra. Projektet er nu formelt afsluttet, og alle resultater kan ses på I dette projektnyhedsbrev nr. 2 præsenteres resultater og konklusioner. Eltra har siden 1997 udarbejdet en årlig miljøvaredeklaration for el leveret til forbrugerne. Eldeklarationen har til formål at give alle elkunder en ex-post opgørelse over, hvilken miljøpåvirkning elforbrug har haft, opgjort som emissioner i g/kwh. Indtil nu har denne årlige eldeklaration været ganske frivillig for Eltra og Elkraft System, men det ændres fra og med EU har vedtaget en tilføjelse til El-direktivet, som betyder, at alle elforsyningsselskaber får pligt til ex-post at oplyse elforbrugerne om miljøpåvirkningen fra elproduktionen. I sommeren 2000 besluttede Eltra at få undersøgt, om emissionsfaktorerne var retvisende. Omkring 1/3 af den leverede el i Vestdanmark kommer fra decentrale kraftvarmeværker, hvorved selv små unøjagtigheder i emissionsfaktorerne kan give markante fejl, når faktorerne anvendes på en så stor årlig elproduktion. Eltra har efter en foreløbig validering hos DMU valgt at anvende de nye faktorer til beregning af miljøvaredeklarationen for De fleste validerede emissionsfaktorer er blevet nedsat lidt. CO-faktoren for gasanlæg er derimod øget. For 2002 er partikler medtaget for første gang. Udover nye emissionsfaktorer har projektet leveret materiale til en fortsat indsats for at nedbringe miljøpåvirkningen fra den decentrale kraftvarmeproduktion. Kim Behnke Eltra NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s OKTOBER AUGUST
2 Kortlægning af emissioner, Eltra s resumé Eltra besluttede i sommeren 2001 at igangsætte et forskningsprojekt for at få afdækket, hvilken miljøpåvirkning, der sker fra de decentrale kraftvarmeværker. Elforbruget i Vestdanmark leveres med 1/3 fra vindkraft og VE, 1/3 fra decentral kraftvarme og 1/3 fra de centrale kraftværker. Decentrale værker består af mere end 400 værker med over 700 produktionsenheder. Der er derfor grund til at få kortlagt miljøpåvirkningen fra de mange anlæg. Mljøpåvirkningen fra de decentrale værker opgøres ud fra emissionsfaktorer, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet. Med et forskningsprojekt skulle emissionsfaktorerne baseres på måledata og ikke beregnede data. Dansk Gasteknisk Center (DGC) blev valgt som hovedentreprenør på forskningsprojektet. I projektgruppen var desuden dk-teknik, DMU, Risø og Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF). En faglig følgegruppe blev etableret med deltagelse fra Elsam, Energi E2, DONG, Miljøstyrelsen, Techwise, Elkraft System, Energistyrelsen og Eltra. Projektet fik en bevillingsramme på 4,8 mio. kr. finansieret 50% fra PSO midler og 50% fra Eltras egne midler. Projektets målsætning var at få bestemt nye emissionsfaktorer ud fra nye målinger og validering af databasematerialer. Desuden kortlægge behov for fremtidig F&U inden for decentrale kraftvarmeanlæg til nedbringelse af miljøbelastningen. Resultaterne af kortlægningen blev fremlagt på en præsentationshøring hos Eltra d. 2. april. Alle projektrapporter kan ses på torerne indgår i de systemansvarliges arbejde med beregning af status for miljøpåvirkningen fra el og kraftvarmeproduktion. Den 2. april blev projektet formelt afsluttet ved en præsentationshøring hos Eltra. De mange måle- og forskningsresultater blev fremlagt fra DGC og dk-teknik. DMU beskrev de nye emissionsfaktorer og projektgruppen fremlagde forslag til fremtidig F&U på området. Måleprogrammet skulle dels sikre ny viden og validering af eksisterende viden. Det viste sig, at eksisterende data er valide. Eksisterende måledata omfattede 416 datasæt for naturgasmotorer, 14 datasæt for biogasmotorer og 36 datasæt for gasturbinemotorer. De nye målinger omfattede 5 affaldsanlæg, 5 biogasanlæg, 13 naturgasmotorer, 6 biogasmotorer og 6 gasturbiner. Dertil kom måling af partikler og start/stop på udvalgte anlæg. Konklusionerne fra forskningsprojektet er blandt andet: De decentrale værker overholder gældende miljøregler. Dog kan visse anlæg få problemer med at overholde fremtidige Eltra og Elkraft System modtog de nye emissionsfaktorer som aftalt ultimo februar Fakmiljøregler fra Miljøpåvirkningen er mindre end antaget for de fleste stoffer. Undtagelsen er CO, hvor udledningen er større. Affalds- og biomasseanlæg skal køre i kontinuerlig drift. Gasanlæg kan godt have periodisk drift, men udledningen af uforbrændte kulbrinter (UHC) stiger ved flere daglige start/ stop. Partikler og tungmetaller er ikke noget problem. Der er fortrinsvis lugtgener fra biogasanlæg. Udledningen af NO x skal nedbringes, eftersom de store kraftværker senest i 2007 alle har de-no x -anlæg. Derefter vil de små værker stå for en uforholdsmæssig stor NO x -udledning. Der er brug for yderligere F&U på området. Det gælder bl.a. følgende uprioriterede forslag: - Ændret miljøbelastning ved dellast og flere start/stop. - Målinger af emissioner fra kul- og olieanlæg. - Overholdelse af fremtidige emissionsgrænser. - Ændret drift ved markedstilpasning af decentrale kraftvarmeværker. Den samlede slutrapport fra projektet sammen med alle målerapporter (i anonymiseret form) og andre relevante materialer fra projektet foreligger nu. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s AUGUST 2003
3 Emissionsfaktorer for decentral kraftvarme, DMU I projektet er der udarbejdet emissionsfaktorer for decentrale kraftvarmeværker mindre end 25 MW e. Emissionsfaktorerne er vægtet iht. de enkelte værkers brændselsforbrug og i nogle tilfælde aggregeret ud fra undergrupper af anlægstypen. Følgende anlægstyper er omfattet af udredningen: Affaldsbaseret kraftvarme, halm- og træfyrede kraftvarmeværker, naturgasdrevne motorer og turbiner samt biogasdrevne motorer. De emissioner, der betragtes, er: SO 2, NO x, UHC (NMVOC og CH 4 ), CO, N 2 O, partikler, aldehyd, dioxin, HCl, HF, lugt, metaller, smøreolie, 1,3-butadien samt PAH. Datasættet er ganske omfattende, og emissionsfaktorerne er dermed bedre dokumenteret end de hidtil benyttede emissionsfaktorer. Udvalgte emissionsfaktorer er vist nedenfor. Gasmotorer - såvel biogasdrevne som naturgasdrevne - har de højeste emissionsfaktorer for UHC, CO og aldehyd. Biogasmotorer har endvidere den højeste emissionsfaktor for NO x. Affaldsforbrændingsanlæg har de højeste emissionsfaktorer for HF, de fleste tungmetaller og dioxin. Halmfyrede værker har de højeste emissionsfaktorer for SO 2, HCl og PAH. De træfyrede værker har den højeste emissionsfaktor for partikler. Uddrag af emissionsfaktorerne for decentral kraftvarme, år 2000 Emission Enhed Naturgas Biogas- Gas- Affald KV Halm KV Træ KV motorer motorer turbiner NO x g/gj UHC (C-ækvivalent) g/gj <2,3 <1,2 <0,93 <4,1 - CH 4 g/gj ,5 <0,6 <0,5 <2,1 - NMVOC g/gj ,4 <1 <0,8 <3,4 CO g/gj 175 >273 6 < N 2 O g/gj 1,3 0,5 2,2 <1,3 1,4 <0,8 TSP g/gj 0,76 2,63 0,10 <2,02 3,97 7,94 PAH benz[a]pyren * mg/gj <0,023 <0,003 <0,005 <0,006 <0,154 <0,008 Formaldehyd g/gj 24 21,15 0, SO 2 g/gj <24 47 <1,8 HCl g/gj <4,4 46 <0,9 HF g/gj <0,3 <0,2 <0,09 Cd mg/gj <4,8 <0,8 <1 Hg mg/gj <7,4 <0,6 <0,8 Pb mg/gj <123 <6,2 <3,7 Dioxin µg/gj ,157 0,022 0,001 *) ækvivalent For hver af anlægstyperne er der udarbejdet emissionsfaktorer for forskellige undergrupper. For naturgasmotorer er der fx udarbejdet emissionsfaktorer for forskellige motortyper, mens der for affaldsforbrændingsanlæg er opdelt efter typen af røggasrensning. På baggrund af de reviderede emissionsfaktorer er der udarbejdet en emissionsopgørelse for decentral kraftvarme i Danmark. Gasmotorer er den væsentligste emissionskilde af NO x, UHC, CO, N 2 O, aldehyd og PAH. Affaldsforbrændingsanlæg er den største kilde til emission af partikler, SO 2, dioxin, HF og metaller. Halmfyrede værker er den største kilde til emission af HCl. De decentrale værkers emission er sammenlignet med de samlede danske emissioner. Pb emissionen fra decentral kraftvarme udgør 38% af den samlede danske emission. Også emissionen af Cd, Hg og As udgør over 15% af den samlede danske emission. Øvrige væsentlige emissionsbidrag fra decentral kraftvarme er CH 4 og NO x der udgør hhv. 6% og 7% af den samlede danske emission. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s OKTOBER AUGUST
4 Datagrundlag for kortlægningen, DMU Datagrundlaget for de udarbejdede emissionsfaktorer er dels Energistyrelsens energiproducenttælling dels emissionsmålinger. De nye emissionsfaktorer er baseret på både eksisterende målinger og projektmålinger. Datagrundlaget er ganske omfattende, og som eksempel kan nævnes, at der er målt NO x på naturgasmotorer, der dækker 54% af brændselsforbruget, og at der er målt Pb på affaldsforbrændingsanlæg der dækker 57% af brændselsforbruget. Energi- og anlægsdata De udarbejdede emissionsfaktorer er vægtet efter de enkelte værkers brændselsforbrug iht. energiproducenttællingen år Energiproducenttællingen, der udarbejdes af Energistyrelsen, omfatter værksspecifikke data for elkapacitet, brændselsforbrug mv. for el og/ eller fjernvarmeproducerende værker. Mere detaljerede anlægsoversigter, som omfatter fx motortype eller type af røggasrensning, er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse og ud fra det anlægskendskab som DFF, dk-tek- NIK, DGC og DMU har. Naturgasforbrug i år 2000 / TJ BERGEN CATERPILLAR Wärtsilä Motormærke JENBACHER MAN Emissionsmålinger Datagrundlaget omfatter såvel projektmålinger som eksisterende målinger. De eksisterende målinger er indsamlet i starten af projektperioden. Projektmålingerne er foretaget på værker, der er dominerende for et givet brændsel, eller som var dårligt repræsenteret i det eksisterende datagrundlag. Projektmålingerne er foretaget af dk-teknik (affald, halm og træ) og DGC (naturgas og biogas). De er rapporteret i separate målerapporter, som er anonymiseret, idet man alene har ønsket at relatere emissionerne til brændsel, anlægstype og røggasrensning. Projektets måleprogram er således fastlagt af DMU på baggrund af viden om de eksisterende data. Alle motorer Motorer med emissionsdata NIIGATA MWM WAUKESHA DORMAN FRICHS Øvrige Eksisterende data I alt foreligger en næsten komplet opgørelse vedrørende de decentrale værkers installationer samt emissionsdata for henholdsvis 431 naturgasfyrede gasmotorer, 38 naturgasfyrede gasturbiner, 14 biogasfyrede gasmotorer, 12 affaldsfyrede anlæg og 10 biomassefyrede anlæg. De indsamlede data er modtaget og behandlet under forudsætning af anonymitet i undersøgelsen. Indsamling af eksisterende data er sket i et samarbejde mellem DFF, DGC, dk-teknik, Techwise og Energistyrelsen. Det er dk-teknik og DGC, der har indsamlet data. De eksisterende målinger er valideret via projektmålingerne og indgår således på lige fod med projektmålingerne. De eksisterende målinger har ikke været så omfattende som projektmålingerne. Derfor er datagrundlaget for fx NO x og partikler langt større end for andre emissioner som fx PAH. Efter præsentationshøringen hos Eltra d. 2. april fremviste Henrik Andersen, DGC den målevogn, som er anvendt til projektets 27 miljødokumentationer på natur- og biogasfyrede anlæg. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s AUGUST 2003
5 Emissioner fra gasfyrede anlæg, DGC Alle større naturgasfyrede kraftvarmeanlæg skal en gang om året have foretaget emissionsmåling for NO x, CO og UHC. Derfor er der et stort antal emissionsdatasæt til rådighed for disse anlæg. mulig for den betragtede emissionskomponent. Det er vist, at brug af den anvendte gruppering giver en mindre usikkerhed på de opnåede emissionsfaktorer, end en sam- let betragtning for fx alle naturgasmotorer. For oplysninger om detaljerede data opdelt på motor- og turbinetyper henvises til projektets delrapport nr. 4. Validitet Ud fra de i projektet gennemførte supplerende målinger (27 emissionsdatasæt) er brugbarheden (validiteten) af de eksisterende målinger blevet verificeret for hovedemissionerne. Validiteten er endvidere vurderet ved, hvor det har været muligt på konkrete anlæg, at analysere tidsserier af ældre data i sammenhæng med projektmålinger. NOx mg/m 3 n, ved 5%O Nye data Eksisterende data Konklusionen er, at de eksisterende data kan bruges på lige fod med nye målinger. For såvel NO x, CO og UHC er der et solidt datagrundlag bag denne konklusion. For lugt og formaldehyd er datagrundlaget mindre, men intet tyder på, at de eksisterende data ikke er valide. Tidsserier De tilgængelige tidsserier viste alle stort set konstante emissioner over tid fra anlæggene. Der sker primært ændringer i et anlægs emission ved ombygninger, renoveringer og ved installation af røgrensningsudstyr. Usikkerhed Den gennemgående gruppering for gasmotorerne er en opdeling efter motormærke, og for nogle mærker underopdeling på enkelte motortyper fra den enkelte producent. Ved den gruppering er der dels taget hensyn til det praktisk mulige, dels at spredningen på resultaterne, inden for de enkelte grupper, skal være så lille som NOx mg/m 3 n, ved 5%O Caterpillar 35xx Caterpillar 36xx Deutz MWM 604 Deutz MWM 620 Nye data Eksisterende data 0 Jenbacher 3xx Jenbacher 6xx Ulstein Bergen Wärtsilä 25SG Wärtsilä 34SG Der er generelt ikke fundet store afvigelser i forhold til tidligere fundne NO x data for naturgasmotoranlæg. For de enkelte motormærker og -typer er emissionerne karakteristiske. Der findes ganske få gasmotoranlæg med NO x reduktion. De findes, hvor røggassen anvendes til CO 2 gødskning af væksthuse. Det konkluderes at de eksisterende data for CO, NO x og UHC for naturgasmotorer er valide. For de øvrige emissionsparametre eksisterer kun et mindre datagrundlag, men intet tyder på, at de eksisterende data ikke er valide. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s OKTOBER AUGUST
6 Emissioner fra gasfyrede anlæg (fortsat) Gasmotoranlæg, naturgas Gasmotoranlæggene overholder generelt de miljøkrav, der stilles i dag, men det er tydeligt, at mange motoranlæg står over for nødvendige ændringer for at overholde de skærpede krav, der træder i kraft i år 2006 for NO x, CO og UHC (Bekendtgørelse 720, 1998). De kommende NO x -krav overskrides af mange motoranlæg, men det er teknisk ikke noget stort problem at reducere NO x emissionen. På de fleste anlæg klares dette med en tændingsjustering. Prisen for NO x reduktionen er en lavere elvirkningsgrad. For CO er det på nogle anlægs typer nødvendigt at opsætte CO oxidationskatalysatorer. Disse er i dag kommercielt tilgængelige. Emissionen af uforbrændt kulbrinte bliver det største problem i Der er ingen nemme løsninger. De fleste motorproducenter tilbyder i dag en opgradering til motorerne, hvorefter kravene formentlig vil kunne overholdes. En anden løsning er installation af incinereringsanlæg, der giver meget lave emissioner af alle brændbare emissionskomponenter. En sådan løsning er - lige som motoropgraderingen - en stor økonomisk belastning for anlæggene. Naturgasmotorer har udover emissionerne af CO, NO x og UHC væsentlige emissioner af formaldehyd, lugt og smøreolie. For alle øvrige målte komponenter er der tale om meget lave emissioner. Dette gælder for støv, ultra-fine partikler (se delrapport 5, Risø), N 2 O, butadien, PAH, SO 2 og andre aldehyder end formaldehhyd. Gasmotoranlæg biogas For biogasmotorerne findes der langt færre emissionsmålinger end for naturgasmotorer. Dette skyldes, at der findes langt færre større biogasmotoranlæg, og at disse ikke er underlagt de samme årlige dokumentationskrav, som naturgasmotorerne er. I forhold til naturgasmotorerne kan biogasmotorernes emission karakteriseres ved, at der er en højere NO x emission. Emissionen ligger ca. 3 gange over den for naturgasmotorer. Forskellen er formentlig forårsaget af, at der ikke stilles krav til biogasmotorer, og at biogasmotorer generelt er mindre end naturgasmotorer. Ligeledes har biogasmotorer en CO emission, der er ca. 50% større end naturgasmotorernes. Emissionen af uforbrændt kulbrinte ligger for biogasmotorerne på ca. det halve af det observerede for naturgasmotorer. Bortset fra SO 2 -niveauet er alle de øvrige emissioner fra biogasmotorer de samme som for naturgasmotorer. NOx mg/m 3 n ved 5% O EGT Tornado Allison EGT Typhoon Biogasmotorer har på grund af biogassens indhold af svovl en højere emission af SO 2. Gasturbiner Der findes i forhold til naturgasmotorerne færre målinger på gasturbineanlæggene, hvilket skyldes, at der er færre, men større anlæg. Ud fra energimængderne er der målinger på en stor del af den i år 2000 benyttede brændselsmængde. For gasturbinerne i Danmark er det påvist, at der kun er betydelig emission fra en komponent, nemlig NO x. Emissionsfaktoren for NO x er mindre end den for naturgasmotorer. Turbineanlæggene overholder de i dag gældende regler, men vil ligesom naturgasmotorerne have problemer med at overholde de stramninger, der træder i kraft fra år Flere turbineanlæg skal enten have installeret lav-no x -brændere eller have installeret NO x -reduktionsudstyr År På figuren ses tidsserier af data. Der er god overensstemmelse mellem de nye målinger og de eksisterende data. For naturgasturbinerne er den vigtigste emission NO x. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s AUGUST 2003
7 Miljøkrav til gasfyrede anlæg, DGC Emissionsgrænser De enkelte værktypers emission er vurderet i forhold til gældende emissionsgrænser. Der er ved vurderingen taget udgangspunkt i de gennemsnitlige værdier (på energibasis), som de er beregnet af DMU. Naturgasmotorer Emissionsgrænseværdierne for naturgasmotorer reguleres efter Bekendtgørtelse 720 fra 1998 for så vidt angår emissionen af CO, NO x og UHC. For øvrige komponenter finder Luftvejledningens kapitel 6 anven- delse for formaldehyd, og Luftvejledningens kapitel 3 for de øvrige komponenter. Tabellen viser en sammenligning mellem gennemsnitlige emissioner og grænseværdierne. Bekendtgørelse 720 Komponent Enhed Emission naturgasmotorer Luftvejledning NOx mg/nm3 ved 5% O2 539 nye/efter 2006: 550 gamle indtil 2006: UHC (C) mg/nm3 ved 5% O nye/efter 2006: 1915 gamle indtil 2006: ingen - CO mg/nm3 ved 5% O2 561 nye/efter 2006: 500 gamle indtil 2006: PAH * µg/nm3 ved 5% O2 0,074 5 Formaldehyd mg/nm3 ved 5% O Lugt LE/m Spredningskrav Smøreolie mg/nm3 ved 5% O Bekendtgørelseskrav og krav fra Luftvejledningen er omregnet til 38.3% virkningsgrad. Formaldehydemissionsgrænsen er kun gældende for nye motorer efter 1. juli 2003* * (benz[a]pyrenækvivalent) Som det fremgår af tabellen, er der for en gennemsnitlig naturgasmotor problemer med overholdelse af kravene for CO efter 2006 og kravene for smøreolie. Kravene for nye gasmotorer for formaldehyd kan heller ikke imødekommes. De gennemsnitlige data dækker dog over store individuelle variationer fra anlæg til anlæg. Det forventes således, at mange motoranlæg fra 2006 vil have problemer med overholdelse af kravene til både CO, NOx og UHC, hvis der ikke foretages ændringer på anlæggene. Biogasmotorer Biogasmotorer reguleres ikke efter Bekendtgørelse 720 eller Luftvejledningens kapitel 6. I praksis benyttes disse reguleringer ofte som udgangspunkt for sagsbehandlingen. Biogasmotoranlæggene vil overskride den gældende bekendtgørelse for naturgasmotorer for såvel NO x som CO, både i forhold til de nugældende krav og i forhold til de skærpede krav fra Gasturbiner Gasturbiner reguleres efter samme bekendtgørelse som naturgasmotorer, men kravene for turbinerne er strammere, hvad angår CO og NO x. Turbinerne har generelt ingen problemer ud over NO x -kravet for nye turbiner, der gælder for alle turbiner efter En stor del af de installerede turbiner har et behov for enten at skifte brændersystem til Lav-NOx, eller få installeret andet emissionsbegrænsende udstyr, fx. dampinjektion eller SCR anlæg. NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s OKTOBER AUGUST
8 Miljøvaredeklaration for el 2002 Miljødeklaration 2002 (ret til ændringer forbeholdes) El til forbrug leveret via nettet Prioriteret produktion Ikke prioriteret produktion Emissioner til luft Note 1 Note 2 Note 2 CO 2 g/kwh NO 2 g/kwh 1,02 0,96 1,07 SO 2 g/kwh 0,09 0,06 0,11 CH 4 g/kwh 0,53 1,25 0,02 N 2 O g/kwh 0,02 0,01 0,02 NMVOC g/kwh 0,13 0,30 0,02 CO g/kwh 0,25 0,50 0,09 Partikler g/kwh 0,03 0,01 0,05 Restprodukter Kulaske g/kwh Kulslagge g/kwh 2,1 0,6 3,2 Gips g/kwh 4,4 0,3 7,3 TASP g/kwh 0,3 0 0,5 Affaldsslagge g/kwh RGP, affald g/kwh 0,9 2,2 0 Bioaske g/kwh 0,4 1,0 0,01 Brændselsforbrug Kul g/kwh Olie g/kwh 2,3 0,8 3,4 Naturgas g/kwh Biobrændsler g/kwh Affald g/kwh Til brug for virksomheders grønne regnskaber og miljøberetninger har Eltra udarbejdet en miljødeklaration for el forbrugt i Jylland og på Fyn i år Tabellen viser miljøvaredeklarationen for år Deklarationen er opdelt på el fra prioriterede produktionsanlæg (typisk vindmøller og decentrale kraftvarmeværker) og el fra ikke prioriterede produktionsanlæg (typisk de store centrale kraftværker samt elimport). Ved opgørelsen er anvendt 200%- modellen, som antager, at varmevirkningsgraden er 200% ved samproduktion af el og varme. Miljøvaredeklarationen kan ses på Eltras hjemmeside: Note 1. Denne deklaration (an distribution) anbefales anvendt til grønne regnskaber m.m., idet der er indregnet korrektioner for nettab i transmissionsnettet og import/eksport af el. Husk at medregne transmissionstab i distributionsnettet ved beregning an forbruger. Note 2. Disse deklarationer (ab produktionsnlæg) anbefales ikke anvendt til grønne regnskaber m.m., idet de ikke indeholder korrektioner for nettab i transmissionsnettet og import/eksport af el. Kontaktpersoner: Kim Behnke, Eltra (Kim.Behnke@eltra.dk) Per Gravers Kristensen, DGC (pgk@dgc.dk) Henrik Houmann, dk-teknik (hhoumann@dk-teknik.dk) Jytte Boll Illerup, DMU (jbi@dmu.dk) DGC-nyt udgives af Dansk Gasteknisk Center a/s. Eltra PSO projekt Redaktion: Per G. Kristensen (pgk@dgc.dk). Jan K. Jensen, (ansv.) (jkj@dgc.dk). Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Ole Jensen, DFF (ok.jensen@dff.dk) Christian Fogh, RISØ/Miljøstyrelsen (clf@mst.dk) Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: dgc@dgc.dk NYHEDSBREV FRA DANSK GASTEKNISK CENTER a/s AUGUST 2003
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mereKortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker
Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Maj 22 Dansk Gasteknisk
Læs mereKortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker
Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 4 Måleprogram og analyse af emissioner fra gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e April 2003 Dansk Gasteknisk
Læs mereNOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Forslag til fremtidig F&U indsats vedrørende emissioner fra decentral kraftvarme Notat april 2010 NOTAT Dansk Gasteknisk
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereEmissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme Eltra PSO projekt 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Delrapport
Læs mereAnlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Energinet.dk miljø-projekt nr. 7/1882 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 2 April
Læs mereEmissionsfaktorer og væsentlige kilder
Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereMiljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMåleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 4 April
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs mereReduktion af NOx emission
Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnerginet.dk miljøprojekt nr. 07/1882
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 5. Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme, 2006 Faglig rapport fra DMU nr.
Læs mereMiljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNår motoren bruger gas
Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRevisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017
Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Til Energinets interessenter Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed om Energinets miljødeklaration 2017. Et tværfagligt
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereMiljøplan 2004 for Jylland og Fyn
Miljøplan 2004 1 Miljøplan 2004 for Jylland og Fyn Dato: 24. marts 2004 Sag nr.: 5109 Dok nr.: 182653 Ref.: LN-KBE/LIL Omslag og illustrationer: Franck Wagnersen Foto: Jørgen Schytte Wave Dragon Eltra
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...
Læs meremiljøberetning miljøberetning
miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereInformation om reduktion af NO x -emission
Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereKogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning
1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereMetode- og datagrundlag til Miljørapport 2013
Til Metode- og datagrundlag til Miljørapport 2013 24. april 2013 CFN/CGS Dok. 101365/13, Sag 12/1967 1/28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljørapporten... 4 1.1 Miljødata for dansk
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereMiljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereDenne fremgangsmåde har siden 1997 været anvendt til statusopgørelser og varedeklarationer for el produceret i Eltra's systemansvarsområde.
Notat ELT2002-279 Planlægning Dato: 29. april 2002 Sagsnr.: 4355 Dok.nr.: 126619 v1 Reference: JCH-KAHI/ANL Emissionsfaktor for miljøberegninger Eltra's miljøredegørelse Miljøplanen baseres i vidt omfang
Læs mereINDBERETNING FOR Vejledning til indberetningen
INDBERETNING FOR 2017 Vejledning til indberetningen 1 1. FORSIDE Du kan altid vende tilbage til forsiden i portalen, ved at trykke på Energinet.dk logoet øverst til venstre. Vælg produktionsanlægsoversigt
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereBaggrundsrapport til Miljøberetning 2006
Til Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006 1. maj 2006 khi/xdst Dokument nr. 250949 v4 KAREN HVID IPSEN 1/119 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé... 4 1.1 Status 2005... 4 1.2 Miljødeklarationer
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereMiljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-2013 13
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNye roller for KV-anlæggene
Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg
Læs mereAf Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk
Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på
Læs mereIndhold. 2 www.energinet.dk. 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5
Miljørapport 2006 Indhold 1. Miljørapport 2006 i resumé 3 1.1 Status 2005 3 1.2 Miljødeklarationer 2005 4 1.3 Prognoser 4 1.4 Miljørapport 2006 5 2. Miljødeklaration for el 6 2.1 Miljødeklarering af el
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnalyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013
Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013 Titel : Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereBekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Udkast Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1) (Elmærknings-bekendtgørelsen) I medfør af 63 a, stk.
Læs mereImport af gas & kraftvarmeanlæg
Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereRegulering af mellemstore fyringsanlæg
Regulering af mellemstore fyringsanlæg Til Dansk Fjernvarmes fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 10/10-2017 Anne Jensen Forbehold Oplægget tager udgangspunkt i det udkast
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereMåling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.
Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer
Læs mereT E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s
RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereNO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs merePåbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mere