Tema: Jobreserve kan sikre mere vækst og flere job

Transkript

1 Aktuel Statistik 3/ september 2013 Tema: Jobreserve kan sikre mere vækst og flere job Der er tegn på, at dansk økonomi er i bedring, men opsvinget er skrøbeligt. LO foreslår derfor, at der i finanslovsforhandlingerne udmøntes en jobreserve, hvis udviklingen i økonomien skuffer. Der er plads til reserven inden for EU-reglerne, hvor råderummet er større, end budgetlovens rammer tilsiger. En fornuftig udmøntning af jobreserven fx med fokus på energirenovering af offentlige bygninger og forlængelse af investeringsvinduet kan øge vækst og beskæftigelsen. Tegn på bedring i dansk økonomi Der er tegn på, at økonomien er på vej ud af det dødvande, som har sat sit præg på situationen siden midten af Bruttonationalproduktet steg med ½ pct. i 2. kvartal 2013 efter to kvartaler med tilbagegang, jf. figur 1.a. Fremgangen i 2. kvartal blev især trukket af de faste investeringer, eksporten og det offentlige forbrug, mens det private forbrug stod stille, jf. figur 1.b. Figur 1.a. BNP og import Figur 1.b. Forbrug, investering og eksport Kilde: Danmarks Statistik. Beskæftigelsen i den private sektor steg med personer fra 1. til 2. kvartal 2013, jf. figur 2.a. Lockouten af lærerne i april førte til et fald i den offentlige beskæftigelse på personer i 2. kvartal. Det vil sige, den samlede beskæftigelse faldt med personer. Danmark Statistik angiver imidlertid, at lockouten har påvirket beskæftigelsen negativt med personer. Renses herfor, steg beskæftigelsen faktisk i 2. kvartal med godt personer. Figur 2.a. Privat og offentlig beskæftigelse Figur 2.b. Bruttoarbejdsløshed Anm.: Beskæftigelsen er eksklusiv orlov. De lockoutede lærere henføres til gruppen på orlov i nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik.

2 Tema: Jobreserve kan sikre mere vækst og flere job Den registrerede arbejdsløshed er faldet i 2013, jf. figur 2.b. I juli måned var der bruttoarbejdsløse, hvilket er færre end i december sidste år. Hovedårsagen til nedgangen er udfald fra dagpengesystemet personer har i perioden opbrugt dagpengeretten, ifølge AK-Samvirke. Udfaldet af dagpengesystemet viser sig ved den modsatrettede bevægelse i antallet af dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere i perioden. Sidstnævnte er steget med fuldtidspersoner, hvilket afspejler de personer med mistet dagpengeret, der er samlet op i kontanthjælpssystemet bl.a. af den særlige uddannelsesydelse. Forbrugertilliden giver håb om en snarlig vending i det private forbrug, jf. figur 3.a. Indikatoren vidner om et stemningsskifte blandt forbrugerne. Henover sommeren er forbrugertilliden gået fra minus til plus, og indikatoren har nu nået det højeste niveau siden slutningen af Figur 3.a. Forbrugertillid Figur 3.b. Lønstigning og inflation Kilde: Danmarks Statistik og DA s lønstatistik har også budt på et markant skift i reallønsudviklingen, jf. figur 3.b. På det private arbejdsmarked er reallønnen vokset med omkring 1 pct. i årets første kvartaler, hvilket står i skarp modsætning til de foregående års fald. Så selvom de privatansattes lønstigninger i øjeblikket ligger under 2 pct., giver den meget lave inflation en stigning i købekraften. Det vil stimulere det private forbrug fremadrettet. Til gengæld er reallønnen faldet for de offentligt ansatte i 2013, hvilket trækker i modsat retning. Boligmarkedet viser også positive takter. Priserne på enfamiliehuse er begyndt at stige i 2013, jf. figur 4.a. Salgspriserne lå i 2. kvartal 3,2 pct. over niveauet i 2. kvartal Priserne på ejerlejligheder er fortsat med at stige ind i Stigningen i prisen på enfamiliehuse har trukket en lille fremgang i antal boliger til salg i år, jf. figur 4.b. Samtidig har liggetiderne været vigende, hvilket underbygger indtrykket af en vending på markedet for enfamiliehuse. Figur 4.a. Boligpriser Figur 4.b. Boliger til salg og liggetider Kilde: Danmarks Statistik, Thomson Reuters, Realkreditrådet og egen sæsonkorrektion. Side 2/16

3 Tema: Jobreserve kan sikre mere vækst og flere job Skiftet i forbrugertilliden og forbedringen af boligmarkedet vil kunne sætte skub i det private forbrug, hvilket er nødvendigt, hvis økonomien for alvor skal op i gear. Der er også grund til at hæfte sig ved den stigende industriproduktion, som nu er på vej tilbage til niveauet fra før krisen. Et egentligt økonomisk sporskifte er det svært at tale om endnu. Tegnene på vending er fortsat enkeltstående, og der er stor usikkerhed om den økonomiske udvikling. Udviklingen tyder dog på, at hjulene vil dreje hurtigere i årets 2. halvdel, hvilket vil trække arbejdsmarkedet med op i Sæt jobreserve i spil, hvis udviklingen skuffer Det gryende opsving er, som beskrevet, skrøbeligt. LO foreslår derfor, at der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2014 indgår en jobreserve på mindst 5 mia. kr. En jobreserve, der bringes i spil, hvis bedringen i dansk økonomi mod forventning udebliver. Finanslovforslaget for 2014 budgetterer med et faktisk offentligt underskud på 38½ mia. kr. i 2014, svarende til 2 pct. af BNP. Det er 1 pct. af BNP eller godt 19 mia. kr. under Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.-underskudsgrænse 1. På samme tid budgetterer finanslovforslaget med et strukturelt underskud det vil sige underskuddet, hvis dansk økonomi havde været i en normal konjunktursituation på 7¾ mia. kr., svarende til 0,4 pct. af BNP. Det er under budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP. Budgetlovens strukturelle underskudgrænse er i tråd med Finanspagtens oprindelige mellemfristede mål for den strukturelle saldo. EU-Kommissionen foretog imidlertid en revision af de strukturelle underskudskrav i begyndelsen af 2013, der betød, at underskudsgrænsen for Danmark blev løftet til ¾ pct. af BNP. Der er dog ikke sket en tilsvarende revision af den danske budgetlov. Med det budgetterede strukturelle underskud er der inden for budgetlovens rammer et råderum på 1,9 mia. kr. (0,1 pct. af BNP). Det er 4¾ mia. kr. (¼ pct. af BNP) mindre end råderummet i forhold til EU s strukturelle underskudsgrænse, jf. figur 5. Det betyder, at de skrappere krav til det strukturelle underskud i budgetloven mindsker handlemuligheden i den økonomiske politik ud over EU s underskudskrav. Var budgetloven blevet revideret i takt med EU s revisioner til det strukturelle underskudskrav, ville der være et råderum på mindst 5 mia. kr. til en jobreserve. En jobreserve, som langt fra sikkert vil blive aktiveret, og derfor ikke nødvendigvis vil forværre det offentlige underskud. Fornuftig udmøntning af jobreserve kan sikre beskæftigelsesfremgang Jobreservens formål er, som nævnt, at holde hånden under dansk økonomi og beskæftigelsen. Det kan sikres med en fornuftig udmøntning af jobreserven. Eksempelvis kan nødvendige energirenoveringer af offentlige bygninger, som alligevel skal gennemføres inden for en årrække, fremrykkes. Derudover kan investeringsvinduet forlænges til også at gælde i Endvidere kan 2012-skatteaftalens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fremrykkes, enten helt eller delvist. 1 Det bør dog nævnes, at den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner alene skønnes at forbedre de offentlige finanser med 1,2 pct. af BNP. Uden denne fremrykning ville det budgetterede faktiske underskud udgøre 3,2 pct. af BNP. Side 3/16

4 Tema: Jobreserve kan sikre mere vækst og flere job Figur 5. Råderum til jobreserve på mindst 5 mia. kr. Pct. af BNP 1,0 0,9 Pct. af BNP 1,0 0,9 0,8 EU's underskudsgrænse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Strukturelt råderum 0,35 pct. af BNP 6¾ mia. kr. Råderum inden for EU's underskudsgrænse Råderum inden for budgetloven Forskel 0,25 pct. af BNP 4¾ mia. kr. Budgetlovens underskudsgrænse 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Budgetteret strukturelt underskud 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Regeringen, EU Kommissionen En effektiv anvendelse af jobreserven tilsiger, at en del anvendes til offentlige investeringer, som har en relativ kraftig kortsigtet effekt på den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen. For hver ekstra mia. kr. i offentlige investeringer øges beskæftigelsen samme år med omkring 700 personer. Dertil kommer positive beskæftigelseseffekter i de efterfølgende år, samt energirenoveringernes gavnlige effekt på energiforbruget i den offentlige bygningsmasse på længere sigt. Udløbet af investeringsvinduet med udgangen af 2013 vil efter alt at dømme indebære en opbremsning i den private investeringsaktivitet, som fortsat ligger lavt. Både regeringen og De Økonomiske Råd skønnede i foråret 2, at ophøret af investeringsvinduet i sig selv vil reducere den økonomiske vækst i 2014 med omkring 0,3 pct.-point. Beskæftigelseseffekten ved at forlænge investeringsvinduet i 2014 kan være op mod personer 3. En forlængelse af investeringsvinduet til 2014 kan dermed holde hånden under et skrøbeligt opsving. En fremrykning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil øge husholdningernes disponible indkomst, og derigennem øge de private forbrugsmuligheder. Sædvanligvis vurderes den kortsigtede beskæftigelseseffekt af skattelettelser som mere beskeden, end fx offentlige investeringer, men i den aktuelle situation med fortsat haltende indenlandsk efterspørgsel kombineret med et begyndende stemningsskifte blandt forbrugerne kan effekten vise sig større, end normalt. Det vil dermed øge den økonomiske aktivitet yderligere. Dertil kommer, at beskæftigelsesfradraget er den del af skattereformen fra 2012, som har den mest lige fordelingsprofil. Alle ovennævnte tiltag er midlertidige og vil derfor ikke påvirke den langsigtede holdbarhed af finanspolitikken. 0,0 2 Økonomisk Redegørelse, maj 2013 og Dansk Økonomi, forår Da aftalen om investeringsvinduet blev indgået, skønnede regeringen, at beskæftigelsen øges med personer i 2013, som tillige giver et mindre afløb på personer i Side 4/16

5 Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Forventninger i service på vej op igen Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for serviceerhvervene er steget lidt de seneste måneder og lå i august 2013 på -2 mod -8 tilbage i april. Forventningerne befinder sig på et niveau, der er højere end ved bunden i 2009, men stadig lavere end inden krisen. Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Beskedne forventninger i industrien Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for industrien har ligget på -2 de sidste par måneder. Forventningerne har svinget en del i Det er dog værd at bemærke, at både vurderingen af ordrebeholdningen og produktionsforventninger er positive, mens det er lagerbeholdningen, der trækker ned. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Forventninger i byggeriet er stigende Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren lå i august 2013 på -14. Siden foråret 2013 er forventningerne blevet mindre negative. Indikatoren i august er således på det højeste niveau siden november 2012.

6 Konjunkturstatistik Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Detailsalget uændret i 2013 Detailhandlen har generelt udviklet sig svagt siden krisen indtrådte i Det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks renset for prisudvikling faldt med 0,6 pct. i juli 2013 i forhold til juni. Faldet kom efter et par måneder med stigning. Overordnet set har detailsalget stabiliseret sig i 2013 efter fald de foregående år. Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Industriproduktionen i fremgang Industriproduktionen steg med 2,9 pct. i juli 2013 i forhold til juni. Sammenlignet med juli sidste år er industriproduktionen i dag 1,5 pct. højere. Industriproduktionen befinder sig nu på det højeste niveau siden december 2008 og er dermed på vej tilbage til niveauet fra før krisen. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet historisk lavt Det samlede påbegyndte boligbyggeri er faldet i 2013 og ligger i øjeblikket historisk lavt på omkring pr. måned. Side 6/16

7 Konjunkturstatistik Byggebeskæftigelsen Stabil byggebeskæftigelse Fra 1. til 2. kvartal 2013 faldt den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse fra til personer, hvilket svarer til et fald på 0,5 pct. Det kommer imidlertid efter en stigning i årets første kvartal på 1,5 pct. Udviklingen i byggebeskæftigelsen har været forholdsvis uændret siden starten af 2010 efter faldet i forbindelse med krisen. I dag ligger byggebeskæftigelsen fortsat omkring personer lavere end før krisen. Kilde: Danmarks Statistik Sæsonkorrigerede konkurser Antallet af konkurser langsomt på vej ned I august 2013 var antallet af konkurser på 395. Siden august 2012 er antallet af konkurser faldet med 14,7 pct. Antallet af konkurser har ligget omkring 400 om måneden siden januar 2013, sammenlignet med 2010, hvor antallet lå på knap 600 pr. måned. Tvangsauktioner Omtrent uændret antal af tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i august 2013 på 395. Det har generelt ligget stabilt omkring 400 pr. måned i 2013, hvilket er en anelse lavere end gennemsnittet for Det er fortsat meget højt sammenlignet med før krisen. I perioden bevægede antallet af tvangsauktioner sig aldrig over 300. Side 7/16

8 Konjunkturstatistik Forbrugerforventninger Forbrugertillid i markant bedring Forbrugertillidsindikatoren lå i august på 5,9. Indikatoren har været stigende siden april 2013 og positiv siden juni Tilliden befinder sig nu på det højeste niveau siden november 2007 altså før krisens begyndelse. Det er især danskernes vurdering af landets økonomiske situation og forventninger til fremtiden, der har forbedret sig betydeligt de seneste måneder, men også vurderingen af familiens økonomiske situation er blevet mere positiv. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Det samlede antal nyregistreringer af personbiler er steget i 2013 og var i august 9,3 pct. højere end i august 2012, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er primært husholdningerne, som har stået for stigningen i antallet af nyregistrerede personbiler. Det skal dog bemærkes, at der har været et stigende antal nyregistreringer af relativt små køretøjer i husholdningerne. Side 8/16

9 Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Historisk lav inflation Forbrugerprisindekset steg med 0,4 pct. i august 2013 i forhold til august sidste år. Inflationen befinder sig nu på det hidtil laveste niveau siden seriens start i Det lave niveau skyldes blandt andet et fald i priserne på transport, som følge af lavere priser på blandt andet nye biler og benzin. Også priserne på fritid og kultur trækker inflationen ned, på grund af blandet andre charterrejser, planter og blomster og computere. Harmoniseret prisudvikling i EU Dansk inflation lav i EU-sammenhæng Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i juli 2013 på 1,7 pct. Det er dermed uændret i forhold til juni Den danske inflation (HICP) var på 0,4 pct. i august og lå dermed markant lavere end inflationen i Euro-landene, som lå på 1,6 pct. i juli Anm: Data er fra juli Kilde: Danmarks Statistik Ejendomspriser Stigende ejendomspriser Priserne på enfamiliehuse steg fra maj til juni 2013 med 1,8 pct. og fortsætter dermed den stigning, der er set siden starten af året. Ejerlejligheder har imidlertid oplevet stigende priser siden starten af 2012, men prisen faldt dog i juni for første gang siden oktober Priserne på enfamiliehuse befinder sig på det højeste niveau siden midten af 2011, mens priserne på ejerlejligheder er tilbage omkring niveauet fra midten af Kilde: Danmarks Statistik

10 Prisudvikling Europæisk rente Fortsat lave renter I maj 2013 satte ECB renten ned til det historisk lave niveau på 0,50 pct. Den danske nationalbank sænkede i den forbindelse udlandsrenten med 0,1 pct.point til 0,20 pct., men valgte at fastholde diskontoen på 0,0 pct., hvor den har ligget siden juli Renten på de 10-årige danske statsobligationer er steget de seneste måneder fra det historisk lave niveau på 1,1 pct. i november 2012 til 2,1 pct. i slutningen af august Renten på de 10-årige tyske statsobligationer er ligeledes steget og ligger lidt under den danske, på 1,9 pct. Kilde: Thomson Reuters Side 10/16

11 Udenrigshandel Betalingsbalancen Fortsat stort overskud på betalingsbalancen I juli 2013 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 13,0 mia. kr. Dermed er der atter et solidt overskud på betalingsbalancen efter et fald i starten af året, blandt andet grundet et lavere overskud på vare- og tjenestebalancen i 1. kvartal. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Stort overskud på handelsbalancen I juli 2013 lå summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance på 74 mia. kr. Siden årsskiftet har summen været nogenlunde stabil efter et fald i starten af året. Udenrigsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Kilde: Thomson Reuters og Danmarks Statistik Vareeksport og -import Eksporten af varer er steget Eksporten af varer steg med 0,3 pct. fra juni til juli 2013 og er samlet set steget med 1,2 pct. i de seneste tre måneder (sammenlignet med de foregående tre måneder). Importen steg 1,1 pct. i juli, men er over de seneste tre måneder faldet med 1,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik

12 Udenrigshandel Den effektive kronekurs Kronekursen er steget det seneste år Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, lå i august 2013 på 102,7. Den er dermed steget med 3,9 pct. siden august sidste år. Kronekursen er dog fortsat lav sammenlignet med udviklingen i Aktiekurser Aktiekurserne er steget over de seneste år Det danske aktieindeks, OMXC20, ligger pr. 30. august 2013 på 215,8 og er steget med ca. 60 pct. siden indekset senest bundede i oktober De amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe er steget med henholdsvis 41 pct. og 32 pct. i samme periode. Kilde: Thomson Reuters Oliepriser Olieprisen steget lidt igen Olieprisen ligger pr. 30. august 2013 på 115,6 $ pr. tønde. Olieprisen er siden udgangen af maj 2013 steget med godt 15 $ pr. tønde. Herved er oliepriserne på niveau med priserne i starten af året. Kilde: Thomson Reuters Side 12/16

13 Arbejdsmarked Arbejdsløshed Arbejdsløsheden er faldet Den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed faldt med personer fra juni til juli Der er nu knap personer uden job, hvilket svarer til 5,7 pct. af arbejdsstyrken. Siden årsskiftet er antallet af bruttoarbejdsløse faldet med ca fuldtidspersoner. Udviklingen i arbejdsløsheden er imidlertid mere usikker end normalt som følge af det betydelige antal personer, der har mistet dagpengeretten i årets første måneder, som følge af indførelsen af den 2-årige dagpengeperiode. Derfor kan faldet i arbejdsløsheden i 2013 ikke udelukkende ses som en bedring på arbejdsmarkedet, men også mistet arbejdsstyrke. Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslinger Stigning i antallet af varslede fyringer Målt på tremåneders glidende gennemsnit er der i august flere varslede fyringer end i august 2012 Antallet af sæsonkorrigerede varslede fyringer i det private er det seneste år faldet med omkring 200 personer, mens der i det offentlige er en stigning på knap 130 personer. Kilde: Jobindsats og egen sæsonkorrektion. Der er taget 3 måneders glidende gennemsnit på alle serier Nyopslåede stillinger Stigning i antallet af nyopslåede stillinger Målt på det tremåneders glidende gennemsnit er der i 2013 flere nye stillinger end i De seneste tre måneder viser dog en mindre positiv udvikling med et lille fald. Kilde: Jobindsats og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier.

14 Lønindeks for den private sektor kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Industri 2,0 1,6 1,8 1,5 1,7 Bygge og anlæg 1,3 1,4 0,5 0,5 0,5 Handel og transport 1,3 1,4 1,2 1,0 1,2 Information og kommunikation 1,6 1,4 1,4 1,3 2,0 Finansiering og forsikring 0,8 2,1 2,2 2,1 1,9 Ejendomshandel og udlejning 1,0 0,3 1,1 1,2 0,9 Erhvervsservice 2,3 1,3 1,7 1,5 1,2 Undervisning og sundhed 0,9 0,7 0,4 0,6 0,5 Kultur, fritid og anden service 0,4 0,6 1,1 1,3 0,9 I alt 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarked Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 2. kvartal 2013 på 1,3 pct., hvilket var uændret i forhold til 1. kvartal. Lønningerne i industrien steg 1,7 pct., hvilket var lidt højere end i 1. kvartal, men et fald i forhold til 2. kvartal Der er imidlertid stor usikkerhed i disse tal i øjeblikket. DA s lønstatistik viste en lønstigning på 1,8 pct. i både 1. og 2. kvartal 2013 for hele DAområdet. Side 14/16

15 Lønindeks for den offentlige sektor Kommunalt og regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Administration 1,9 1,7 2,2 0,0 0,0 Undervisning 2,7 2,5 2,7 0,8 1,0 Sundhedsvæsen 2,0 3,6 2,3 0,4 0,3 Sociale institutioner 2,4 2,7 2,1 0,0 0,1 Vandforsyning og renovation 3,9 4,1 2,6 4,0 3,8 Kultur og fritid 2,1 1,8 2,0 0,3-1,2 Rengøring og anden operationel service 3,1 3,0 2,6 0,7 0,1 I alt 2,4 2,9 2,4 0,5 0,3 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarked Beskeden offentlig lønudvikling I 2. kvartal 2013 faldt lønstigningstakten i kommuner og regioner, fra et niveau i 1. kvartal 2013 på 0,5 pct. til 0,3 pct. Den realiserede stigning lå dermed en smule under det overenskomstbaserede referenceforløb, som for begge grupper var på 0,7 pct. i 2. kvartal Den højeste lønstigning var at finde inden for vandforsyning og renovation, hvor stigningen udgjorde 3,8 pct. Derudover var der en lønreduktion på 1,2 pct. inden for kultur og fritid. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. Transportvirksomhed 1,3 2,0 1,2 2,0 0,5 Forskning og udvikling 1,7 1,6 3,0 4,3 2,5 Statslig administration 1,5 2,0 1,8 1,7 0,1 Kultur og fritid 2,2 1,9 2,3 2,9 0,5 Undervisning 1,7 1,8 1,7 2,1 0,9 I alt 1,8 2,0 1,8 2,1 0,5 Kilde: Danmarks Statistik I staten steg lønningerne med 0,5 pct. i 2. kvartal Dette er 0,5 pct.-point over det overenskomstbaserede referenceforløb, som var på 0,0 pct. i 2. kvartal 2013, men på niveau med den statslige reststigning på 0,5 pct., som overenskomstparterne forventede, men som ikke indgår i det statslige referenceforløb. Den største stigning i lønudviklingen i 2. kvartal 2013 for ansatte i staten var at finde inden for gruppen forskning og udvikling, hvor lønstigningstakten steg med 2,5 pct. Statslig administration stod for den mindste stigning med 0,1 pct. Side 15/16

16 Nationalregnskabet Nationalregnskabet kvartalsvise vækstbidrag Dansk økonomi i fremgang i 2. kvartal 2013 BNP steg med 0,5 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal 2013, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling. Det kom efter et fald i BNP på 0,2 pct. i 1. kvartal. Især nettoeksporten var med til at trække op med et vækstbidrag på 1,3 pct.-point. Derudover trak offentligt forbrug og faste bruttoinvesteringer (herunder specielt de offentlige investeringer) BNPvæksten op, mens lagerinvesteringer havde et negativt vækstbidrag på -1,1 pct.-point, og privatforbrug stod stille. Beskæftigelsen, nationalregnskab Den private beskæftigelse stiger Beskæftigelsen ekskl. personer på orlov faldt med personer i 2. kvartal 2013 i forhold til 1. kvartal 2013, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet skyldes dog udelukkende et fald i den offentlige beskæftigelse på som følge af lærerlockouten, mens den private beskæftigelse steg med Siden 2. kvartal 2012 er beskæftigelsen faldet med personer, hvilket dækker over et fald på offentligt beskæftigede og en stigning på beskæftigede i den private sektor. Anm.: Tallene er ekskl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Svag vækst i udlandet De negative vækstrater fra 1. kvartal 2013, er blevet vendt til svagt positiv vækst i 2. kvartal 2013 for Storbritannien, Tyskland og USA. Euroområdet er nu ikke længere i recession og havde i 2. kvartal 2013 en BNP-vækst på knap 0,3 pct. Svensk økonomi oplevede til gengæld et lille tilbagefald (på -0,1 pct.) i 2. kvartal efter en fremgang på 0,6 pct. i første kvartal. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer