T : F: Ecopartner ApS Egå Havvej 21 st Egå

Transkript

1 T : F: info@ecopartner.dk Ecopartner ApS Egå Havvej 21 st Egå

2 Ecopartner indbringer hermed nærværende forslag til opstilling af vindmøller ved Sæd. Indholdsfortegnelse Dette notat behandler et projektforslag med 6 stk. op til 150 meter høje vindmøller, placeret på en lige linje som vist på ovenstående oversigtsbillede. Møllernes størrelse og antal kan ændre sig afhængig af hvilke møller der er på markedet på tidspunktet for indkøb af vindmøller til projektet. Alle lodsejere der har jord hvor vindmøllerne i forslaget er placeret og alle lodsejere der ejer matrikler mellem vindmøllerne i forslaget er derfor med i projektet fra starten og deler den godtgørelse, der følger med vindmølleplaceringerne solidarisk imellem dem efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle. 1. Ansøger 2. Baggrund 3. Området: Landskabet og andre arealinteresser 4. Vindmølleanlægget 5. Produktion og afledte miljøeffekter 6. Støj 7. Skyggeforhold 8. Konklusion Ecopartner ApS, Egå Havvej 21, DK-8250 Egå CVR nr Tel. : Fax: info@ecopartner.dk

3 Udarbejdet af: Allan Dahl Larsen, Projektchef ved Ecopartner ApS- Mobil nr.: Lodsejere der ligger jord til projektet. Hagen Jepsen Fries Johan F. Boysen Poul Erik H. Lorenzen Jacob Lorenzen Jacobus Pieter Kluin Jordfonden/Jordkøbsnævnet-Tønder kommune Andreas Carstensen Helmut Petersen Jørgen A. Jørgensen Troels Petersen Projektudvikler og bygherre: Ecopartner ApS, Egå Havvej 21, 8250 Egå. Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Forsidefoto: Eksisterende forhold set fra Sønderbækvej 19, Sæd 1. Ansøger Ecopartner er et privatejet selskab med adresse i Egå ved Aarhus. Vores forretningsområde er at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark og Tyskland. Selskabet, blev stiftet i 2006, driver og administrerer i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 100 MW med en årlig energiproduktion på ca. 250 GWh. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen og stor viden om design, byggemodning og gennemførelse af vindmølleprojekter. Herunder forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen afdeling med online overvågning af alle vores nyere vindmøller og deraf hurtig fejlretning. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Ecopartner de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter i Tønder kommune. Som projektudvikler og vindmølleopstiller i fremmede lokalområder, rundt omkring i Danmark er det vores filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Ecopartner er kommet for at blive, er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Side 3 af 11

4 2. Baggrund Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for endelig udpegning af et vindmølle-opstillingsområde sydøst for Sæd, har Ecopartner udarbejdet denne projektbeskrivelse indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, der normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for et vindmølleprojekt. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet og samspillet med omkringliggende vindmøller. Vindmølleområdet: Landskabet og andre arealinteresser Landskabet At vurdere et kommende vindmølleprojekt som i dette forslag i et konkret landskab, bør bero på en tilbundsgående og grunddig landskabsanalyse, hvor anlægget bliver vurderet i landskabet fra nøje udvalgte indsigtspunkter i nær- mellem og fjernzone. Det vil derfor være forhastet og useriøst at konkludere ret meget og landskabsanalysen skal derfor udføres i VVM. Vi har dog kørt adskillige ture i området, for at danne os et indtryk af landskabets rummelighed set ud fra et erfaringsmæssigt synspunkt. Landskabet er fladt landbrugsland i ret stor skala med tilplantede læhegn mellem mange af markerne. På den tyske side af grænsen ses en del vindmøller i drift af forskellige modeller i en i landskabet, desværre lidt rodet formation. Dette er ikke atypisk for vores tyske naboer, der generelt har lidt lempeligere syn på æstetikken omkring vindmøller som landskabselementer, end vi har i Danmark. Vindmøllerne planlægges opsat på en lige linje langs grænsen i god afstand til åbeskyttelseslinjen omkring åen og behørig afstand til de eksisterende vindmøller syd for grænsen. Nøjagtig som det ses i de øvrige vindmølleparker mod øst. De 5 vindmøller ved Rens Hedegård og de 16 vindmøller ved Bølå, alle opstillet i Aabenraa kommune. Sidst i nærværende projektbeskrivelse findes 3 udvalgte fotovisualiseringer med eksisterende og fremtidige forhold. Området ligger på Tinglev hedeslette og landskabet er fladt drevet landbrugsland med store landbrugsarealer med levende hegn og enkelte mindre bevoksninger. Landskabet er kendetegnet ved i forvejen at indeholde adskillige vindmøller. I sær på den tyske side af grænsen. Et teknisk anlæg af denne størrelse vil påvirke landskabsoplevelsen, men det er vores overordnede vurdering, at landskabet kan bære større vindmøller, og der er pga. landskabets store skala og det i forvejen tekniske præg, generelt ingen steder, hvor landskabsopfattelsen overordnet set vil blive ændret væsentligt. Side 4 af 11

5 Andre arealinteresser Området ligger ligesom vindmøllerne ved Rens ret nær ved fuglebeskyttelsesområdet Sønder Ådal, der har sin grænse lige øst for projektområdet. I VVM for vindmølleprojektet ved Rens er disse vindmøllers påvirkning på arterne for hvilke de internationale beskyttelsesområder er udpeget belyst. Vurderingen lyder at gener såvel som kollisionsrisiko med arterne vil være minimal. Vi forventer samme konklusion for vindmøllerne i dette projekt. Forholdet skal naturligvis vurderes mere specifikt i en senere VVM. Et andet fuglebeskyttelses område: Vidåen, Tøndermarsken, saltvandsøen, strækker sig fra 3 km. vest for den vestligste vindmølle i projektet og helt til vadehavet. Området er et af Danmarks vigtigste fuglebeskyttelsesområder og er leve- og ynglested for en række eng- mose- og strandengsfugle, foruden en række andefugle og rovfugle. Den største og vigtigste del af området Tøndermarsken og saltvandssøen er dog i stor afstand til vindmølleområdet og det vurderes derfor ikke, at vindmøllerne får nogen negativ effekt for udpegningsgrundlaget. Området ligger dog i en øst/vest biologisk korridor og det kan derfor ikke afvises, at vindmøllerne kan være en gene for fugletræk. Forholdet skal naturligvis vurderes mere specifikt i en senere VVM. Figur 1: Området med de to nærtliggende Naturbeskyttelsesområder (Skraveret). Vindmøllernes placeringer kommer ikke i konflikt med Sønderå eller dens beskyttede areal (åbeskyttelseslinjen). Der findes endnu et beskyttet vandløb i området. Vindmøllerne forventes ikke at komme i konflikt med vandløbet. Det forudsættes dog, at man kan benytte den eksisterende overkørsel over vandløbet til adgang til vindmøllerne. Der er ingen fredningsmæssige eller naturmæssige konflikter med vindmølleprojektets placering. Nærmeste samlede bebyggelse er Sæd by, der ligger ca. 1,2 km fra den vestligste vindmølle. Side 5 af 11

6 3. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindsteafstanden til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindste afstanden til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. I området for hovedforslaget kan opstilles vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af vindmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører overvejer at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til projektet: Fabrikat Type Kapacitet MW Navhøjde m Rotor m Totalhøjde m Siemens S113 3,2 93, ,2 Siemens S113 2,3 93, ,8 Vestas V112 3,3 94, ,8 Vestas V117 3, ,8 Siemens S101 3,2 89, ,2 Vestas V100 2,0 95, ,0 Kapacitet i alt Hovedforslag MW På den baggrund kan vindmølleområdernes rammer fastsættes som nedenstående: For hovedforslaget: 6 vindmøller med minimumskapacitet på 2,0 MW og en maksimal rotordiameter på 117 meter, en maksimal navhøjde på 95 meter og en maksimal totalhøjde på 150 meter. Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der for hovedforslaget opstilles 6 vindmøller af typen Vestas V100-2,0MW(95). Side 6 af 11

7 Opstillingsmønster Vindmøllerne foreslås i opstillet på en lige række med en indbyrdes afstand på ca. 400 meter. Rækkens orientering kan beskrives som fra VNV til ØSØ og er nær ved optimal i forhold til hovedvindretningen. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således planlægningen ikke alene tager hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I vindmøllecirkulæret er fastlagt, at vindmøller ikke må opstilles nærmere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da hovedforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 145 meter, medfører dette en mindste afstand på 580 meter til nærmeste nabobeboelse. Forslaget med 6 stk. 145 meter høje vindmøller kan overholde en minimumsafstand til alle beboelser på over 5 gange vindmøllernes totalhøjde. Samspil med andre vindmølleklynger Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere et krav om, at eksisterende vindmøller, der står med mindre en 28 gange vindmøllernes totalhøjde svarende til meter fra vindmølleområdet for hovedforslaget med 145 meter høje vindmøller, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er landskabeligt betænkeligt. Indenfor meter af hovedforslagets vindmøller står der en klynge med 3 vindmøller af typen 900 KW Neg Micon vindmøller. Møllerne står mellem byerne Rørkær og Jejsing. Afstanden til dem er ca. 3,6 km. Der vil være punkter på Aabenraavej og Adelvadvej mellem Tønder og Øster Højst, hvor vindmølleklyngerne vil kunne opleves i samspil. Vindmøllernes visuelle samspil vil blive vurderet i projektets videre planlægning. Nordøst for parken og vest for parken står der i alt 3 selvstændigt placerede vindmøller af størrelsen KW. Den nærmeste af de 3 er i en afstand af 2 km fra parken. Da vindmøllerne er af en noget mindre type, med noget hurtigere omdrejningshastighed og står alene, vurderes det, at de fra alle indsigtspunkter vil fremstå tydeligt som selvstændige anlæg. Samspillet med de eksisterende vindmøller på dansk jord, vurderes på den baggrund at være ubetænkeligt. Lidt værre er det for samspillet med vindmøllerne på den tyske side af grænsen. Vores tyske naboer har et lidt andet forhold til vindmøller som landskabselementer end der er praksis for i Danmark. Vindmøllerne på den tyske side af grænsen står set med danske øjne i en lidt rodet formation uden særligt hensyn til symmetri eller let opfattelig geometri. (Se figur 2). Det landskabsmæssige billede, hvori vindmøllerne er tydelige elementer, vil derfor aldrig blive særligt smukt eller let opfatteligt rent geometrisk. Med eller uden den nye park. Side 7 af 11

8 Dette samspil vil naturligvis blive visualiseret og vurderet i VVM, som vi forventer vil vise, at det nye anlæg vil adskille sig tydeligt som et selvstændigt anlæg, med sin stringente geometri i forhold til de øvrige vindmøller på den tyske side af grænsen.. Den årlige el-produktion fra de seks vindmøller i hovedforslaget er beregnet til over 42 GWh om året. Vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække husstandes årlige elforbrug (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på kwh). Produktionstallene skal dog tages med et vidst forbehold, idet den endelige vindmølletype ikke er valgt endnu. 856 tons CO2 pr. produceret GWh. Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer med en el-produktion fra vindmøller fortrænges udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Figur 2: Projektforslaget med røde markeringer. Eksisterende møller med blå markeringer. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de 6 vindmøller at kunne producere over GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på over tons. 4. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Sæd har ret gode vindforhold. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet også en hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest med en parkvirkningsgrad på næsten 90 %, hvilket giver en næsten optimal udnyttelse af områdets vindressourcer. 5. Støj I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på særligt støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 6 og 8 m/s indendørs i nabobeboelserne. Side 8 af 11

9 Det fremgår af vedlagte støjberegninger, at projektforslaget med 6 stk. 145 meter høje vindmøller af modellem Vestas V100-2,0 MW(95) overholder støjgrænseværdierne ved alle nabobeboelser i det åbne land, såvel som støjgrænseværdierne overfor arealer med særligt støjfølsomt arealanvendelse i sæd by. Lavfrekvent støj I 2011 blev støjregulativet for vindmøller revideret og der blev fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj. Det har efterfølgende vist sig, at det kun er i helt særlige tilfælde og med meget få vindmølletyper, hvor den lavfrekvente støj bliver den dimensionsgivende. De foreslåede mølletyper til hovedforslaget, har et meget lavt niveau for lavfrekvent støj og kan overholde grænseværdierne på 20 db(a) overfor nærmeste beboelse med stor margin. Grænseværdien på 20 db. er angivet med en blå linje på vedlagte kort med lavfrekvent støj. landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyggede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. (Reel skyggetid). Af vedlagte skyggekastberegning og skyggekastkort fremgår det, at ingen nabobeboelser får over 10 timer reel skyggekast om året. 7. Konklusion Det er en kendsgerning at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt. Samlet set vurderes området særdeles egnet til opstilling af vindmøller. Det er ingen væsentligt modstridende arealinteresser. Det fremgår af vedlagte støjberegninger for lavfrekvent støj, at projektforslaget med 6 stk. 145 meter høje vindmøller af modellem Vestas V100-2,0 MW(95) overholder støjgrænseværdierne ved alle nabobeboelser med stor margin. 6. Skyggeforhold Der findes ingen danske grænseværdier for skyggekast fra vindmøller. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og Side 9 af 11

10 Opsummering af hovedforslaget med 6 stk. 145 meter høje vindmøller: Afstandskravene kan overholdes med stor margin. Nærmeste nabo findes i en afstand til nærmeste vindmølle på 786 meter, hvilket er over 200 meter mere end afstandskravet. Der findes kun 2 beboelser indenfor 1 km. Støjgrænseværdier kan overholdes ved alle naboboliger. Støjgrænseværdier for lavfrekvent støj kan overholdes ved alle naboboliger med stor margin. Skyggekastskravene kan overholdes med stor margin ved alle naboboliger. Der er ingen fredningsmæssige konflikter Der er ingen naturmæssige konflikter 10 lokale lodsejere deltager med deres ejendomme i projektet. Ecopartner vil udbyde i alt 66 % af parkens vindkraft til salg lokalt i Tønder kommune. Projektet dobler op på den grønne ordning, ved at udlodde yderligere kr. pr. MW installeret effekt til lokalsamfundet, administreret af Sæd-Ubjerg lokalråd. Projektet vil overskudsdele med Jejsing lokalråd og Sæd Ubjerg lokalråd, ved hvert år at bidrage økonomisk fra hver vindmølle. Landskabet kan bære et vindmølleprojekt af den foreslåede størrelse og er i forvejen et landskab med et meget teknisk præg pga. vindmøllerne syd for grænsen. Ecopartner anmoder hermed om, at Tønder kommune udpeger området i kommuneplantillæg, til opstilling af vindmøller, samt igangsætter lokalplanlægning for vores projektforslag. Bilag: Fotovisualiseringer eksisterende forhold og fremtidige forhold fra 3 udvalgte fotovisualiseringspunkter. Beregninger af støj, Lavfrekvent støj og skyggekast udført af Ecopartner i beregningsprogrammet Windpro fra Energi- og Miljødata EMD. Den daglige drift og administration af vindmøllerne vil blive tilbudt udført af Ecopartner, hvilket vil sikre vindmølleejerne de samme stordriftsfordele, som er en naturlig følge af drift af over 130 vindmøller under Ecopartners driftsfællesskab. Side 10 af 11

11 ApS, Egå Havvej 21, DK-8250 Egå CVR nr Tel. : Fax: info@ecopartner.dk Ecopartner