Kvalitetsrapport 2010
|
|
- Bertha Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere falder fortsat på 4. klassetrin på Vester Nebel Skole, mens andelen af Sikre, hurtige læsere er på samme niveau som i kvalitetsrapporten 09. Undervisningsministeriets Fællesmål skal afspejles i lærernes årsplaner. De kommunale læsetest og de nationale test er på skolen suppleret med flere test i dansk og matematik, således at der på alle årgange sker en evaluering af den enkelte elevs faglige udvikling i dansk og matematik. I et kommende fokus på Evalueringskæden vil der blive set på elevplanernes udformning, herunder hvordan beskrivelser af Elevernes alsidige personlige udvikling kan indgå. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE I skoleåret er der foretaget en undervisningsmiljøvurdering med værktøj fra DCUM. På sigt er målet for ledelsen at skabe en kendt og stabil organisering af ledelsesarbejdet for derigennem at opnå tid og rum til mere pædagogisk ledelse og øget tilstedeværelse i undervisningen. Skolens teamstruktur fungerer godt, og udnyttelsen af lærernes kompetencer vurderes til at være tilfredsstillende. Desværre har der igennem længere tid været store tekniske problemer med skolens computere på lokalt og kommunalt niveau. Det betyder at lærerne ikke får udnyttet deres IT kompetencer. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Når man samlet set ser på lærernes vurdering af partnerskab om folkeskolen er det tydeligt, at det er på indsatsområdet Ledelse, at der er en stigende overensstemmelse mellem oplevelser i dagligdagen og de ønskede tilstande i partnerskabet, mens de andre områder er status quo. Det er bemærkelsesværdigt, at forældres og elevers vurdering ikke er i overensstemmelse med skolens. For at ændre dette skal skolen kommunikere mere effektivt ud om de tiltag, som sættes i værk. Kommunens mål om Design udfoldes såvel i skolen som i SFO,og designkontaktlærer og designkontaktpædagog deltager sammen ved design-netværksmøderne. LOKALE MÅL OG TILTAG Skole har i høj grad arbejdet med lokale tiltag, men de har ikke i alle tilfælde været forankret i formulerede evaluerbare lokale mål: For at skabe en klar opfattelse af hvad pædagogisk forum kan bidrage med er der blevet udarbejdet en funktionsbeskrivelse og et arbejdspapir til lærerne. Alle skolens lærere har fået kurser i anvendelse af Smartboard, men på grund af de tidl. nævnte computerproblemer har lærerne nu nærmest opgivet at bruge smartboards overhovedet. Som direkte udløber af skolens samarbejde med skolebestyrelsen om en sundhedsplan blev der i uge 41 afholdt sundhedsuge og skolen er tilmeldt Sundskolenettet.dk
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 4. klasses læsetest 100% 75% 50% 25% 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning Skolestart, indskoling og SFO 4 2 Den løbende evaluering i undervisningen 0 Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed
4 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 4. klasses læsetest Andelen af Usikre læsere falder fortsat på 4. klassetrin, hvilket er glædeligt, da det er i denne gruppe man finder de elever, som har sværest ved at få gode læsekompetencer, som de efterfølgende skal udnytte i deres videre uddannelse. At andelen af Usikre læsere er faldet har medført en direkte stigning i andelen af Delvist sikre, langsomme læsere, mens andelen af Sikre, hurtige læsere er på samme niveau som i kvalitetsrapporten 09. Skolen har igennem længere tid måtte undvære en læsevejleder, men i skoleåret er en ny lærer tiltrådt denne funktion og er nu under uddannelse. Det forventes at uddannelsen er tilendebragt i skoleåret Skoleåret ser også starten på et nyt tiltag - niveaudelt læsning for elever i børnehaveklassen til og med 2. klasse. Tre lektioner om ugen bruges således med særlig henblik på, at hver elev læser målrettet på sit eget niveau og i mindre grupper. Som ressourcepersoner er en af skolens specialundervisere og skolens læsevejleder samt bibliotekar faste medlemmer af teamet omkring denne læseindsats sammen med klassernes dansklærere Undervisning Fra ledelsens side har Undervisningsministeriets Fællesmål været fremhævet som et central udgangspunkt for undervisningen, og i skoleåret har lærernes årsplaner skullet afspejler dette. Der skal fremover arbejdes mere med at få eleverne inddraget i evalueringen af undervisningen, således at de også får blik for hvad Fællesmål indebærer. Med udarbejdelsen af skolens designplan og uddannelsen af en designlærer, er skolen i gang med at sættes fokus på elevernes læring i forhold til innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde. Med Fællesmål som en veldefineret ramme omkring fagenes undervisning er det ledelsens vurdering, at skolens fagteam ikke skal udarbejde flere planer og principper for undervisningen, men at sådanne team skal fungere som sparringsrum for hvordan lærerne kan implementere Fællesmål. Skolens middelmådige resultater i de kommunale læsetest fra tidligere år har fået meget opmærksomhed i form af udvidede møder med de kommunale læsekonsulenter med henblik på opfølgning af årets kommunale læsetest og sprogvurderingen i børnehaveklassen. Det har været en særlig udfordring, at skolen ikke har haft nogen læsevejleder i en lang periode pga. sygdom. Skoleåret er derfor brugt til at finde frem til en ny læsevejleder samt planlægning af et nyt læsetiltag i indskolingen. Den løbende evaluering i undervisningen De kommunale og nationale test er på skolen suppleret med andre test i dansk og matematik således, at der på alle årgange sker en evaluering af den enkelte elevs faglige udvikling i de pågældende fag. Målet er et systematisk arbejde omkring den samlede evaluering - den såkaldte evalueringskæde, og alle delelementer i form af test, elev- og forældresamtaler, elevplaner m.m. forefindes. At kunne tilrettelægge undervisningen i overensstemmelser med resultaterne af disse evalueringer opleves dog - især på skolens mellemtrin - hindret af skolens rammer for undervisningen. Her tænkes især på manglende grupperum og manglende faglokaler, eller deres placering på den anden side af vejen i forbindelse med daginstitutionen Børnegården.
5 Rummelighed Der arbejdes aktivt på at være en rummelig skole med en anerkendende pædagogik, og i dette arbejde er specialundervisning og AKT-arbejdet vigtige hjørnesten. For hver elev tages der stilling til om eleven er bedst tjent med at være i klassen eller ej. Elevplaner og elevsamtaler Arbejdet med elevplaner sker i teamet omkring klassen og på baggrund af elevsamtaler. Elevplanerne udfyldes og formidles til forældrene via ForældreIntra og bruges i forbindelse med forældresamtaler. I en kommende systematisering af evalueringskæden vil der blive set på elevplaneres udformning, herunder hvordan beskrivelser af elevernes alsidige personlige udvikling kan indgå samt, hvordan SFO'en kan bidrage. Skolestart, indskoling og SFO Arbejdet omkring elevers overgang fra daginstitution til skole er solidt funderet på baggrund af et mangeårigt samarbejde med skolens eneste daginstitution, Børnegården i Vester Nebel, og dette samarbejde er nu blevet tilpasset skolepasset. Der er et formaliseret samarbejde mellem lærerne i indskolingen og SFO en i form af deltagelse i børnehaveklassen, ved alternative dage/uger i den øvrige skole, ved møder og samtaler, samt at bistå ved særlige pædagogiske opgaver. I dagligdagen udmøntes dette samarbejde såvel professionelt som i et godt kollegaskab til gavn for eleverne.
6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse 20,5 18,4 21,1 Antal elever pr. lærer-pe 13 12,5 15,7 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 87% 89% 87% Gennemsnitligt elevfravær i dage 2,1 6,4 6,3 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100% 100% 100% - i indskolingen 100% 100% - på mellemtrinnet 100% 100% - i udskolingen 0% 0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 980 kr kr kr Antal elever pr. nyere computer 3,8 8 15,7 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 66% 58% 64% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 77% 70% 100% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i matematik 50% 54% 55% - særskilt for undervisningen i biologi 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i geografi 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering
7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet fungerer godt og efter skolebestyrelsens principper. Fremtiden vil dog bringe flere løbende evalueringer som, ved en hensynsfuld og fremadrettet anvendelse, vil kunne bidrage til at styrke skole-hjem samarbejdet. Trivsel Der er meget fokus på trivsel på Vester Nebel Skole. I skoleåret er der foretaget en undervisningsmiljøvurdering med værktøj fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø), og resultatet er gennem elevrådet blevet forlagt skolebestyrelsen. Elevrådet arbejder fortsat på,hvilke tiltag der skal iværksættes som opfølgning på undersøgelsens generelt positive resultat. I efteråret 2010 vil der blive lavet en ny APV for at overholde den 3-årige kadence. Organisering De fleste af de nuværende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen og samarbejde mellem skole og hjem udspringer af teamet omkring den enkelte klasse. Derfor vil samarbejdet mellem ledelse og personale med at fremme den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis også ske i klasseteamregi. Ledelse Ledelsen på Vester Nebel Skole har også i skoleåret være præget af nyansættelse, idet Kristine Frandsen blev ansat som ny viceskoleleder i juni efter at skolen havde været uden en sådan siden marts samme år. I en længere periode har den øvrige ledelse derfor haft fokus på stabil drift frem for en uddifferentiering af opgaver på baggrund af kompetencer i en beskrevet ledelsesorganisering. På sigt er målet for ledelsen at skabe en kendt og stabil organisering af ledelsesarbejdet for derigennem at opnå tid og rum til mere pædagogisk ledelse og øget tilstedeværelse i undervisningen, da vi mener at det støtter personalet i dagligdagen og er retningsgivende for udviklingen af skolen. Lærerkompetencer Skolens samlede teamstruktur fungerer godt som forum for pædagogiske diskussioner og udvikling, men det værdigrundlag, som skolens pædagogiske personale for år tilbage har været med til at formulere og efterfølgende arbejdet efter, kan være svært at identificere på nuværende tidspunkt som referencepunkt i dagligdagen. Det er derfor et ønske, at der i den nærmeste fremtid formuleres et nyt værdigrundlag. Udnyttelsen af lærernes kompetencer vurderes til at være tilfredsstillende bl.a. med god linjefagsdækning i natur/teknikundervisningen. Efteruddannelsesmæssigt er det især de lokale kurser, som anvendes suppleret med længerevarende efteruddannelser af eksempelvis skolens læsevejleder. Skole har i skoleåret prioriteret at afholde kurser på skolen for alle lærere i anvendelsen af smartboard. Desværre har det vist sig at være svært for lærerne at anvende det lærte, og i det hele taget at integrere IT i undervisningen, da der igennem længere tid har været store tekniske problemer med skolens computere på lokalt og kommunalt niveau.
8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Kvalitetsrapporten Partnerskab om folkeskolen, ledelse Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur Design Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion Partnerskab om folkeskolen, overordnet VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Partnerskab om folkeskolen, ledelse Der har været arbejdet målrettet på at skabe mere tydelighed omkring skolens udviklingsmål og de kommunale kvalitetsmål bl.a. via pædagogisk råd, hvilket har vist sig at være et effektivt samarbejdsforum, skolens størrelse taget i betragtning. Således afspejler statusanalysen i Partnerskab om folkeskolen også, at lærerne oplever en stadigt stigende tilnærmelse mod de ønskede tilstande på samtlige parametre. Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur Arbejdet med skolens evalueringskultur har i skoleåret været præget af testning. Det har været første år med nationale test og egne iværksatte test vedr. læsning og matematik, som supplement til de i forvejen fastsatte kommunale læsetest. Dette fokusskifte og har øget presset på ændringer af skolens undervisnings- og læringskultur, idet man både skal kunne bevare elevernes positive indstilling til skolen og have tydelige og ambitiøse forventninger til deres præstationer, som gerne skal kunne aflæses i de efterfølgende test. Det bliver spændende at se hvilke forskydninger dette må give i elevernes, forældrenes og lærernes besvarelser i den sidste statusanalyse 2010.
9 Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion I mangel på en læsevejleder har specialundervisningslæreren været en central aktør med hensyn til opstarten af niveudelt læsning i skoleåret Der er hermed taget hul på et spændende tiltag omkring læsning, men skolen har ikke formaliserede læsestrategier i alle fag, hvilket er en opgave, der ses placeret i læsevejlederens regi. Pædagogisk forum er velfungerende, og det opleves her som en stor styrke, at både skolepsykolog og AKT-konsulent deltager som faste eksterne samarbejdspartnere. Flere forældre har benyttet muligheden for at konsultere skolepsykologen direkte, og som noget nyt har forældre deltaget i møder på pædagogisk forum i et forsøg på hurtigt at skabe et effektivt samarbejde mellem skole, hjem og PPR. Partnerskab om folkeskolen, overordnet Når man samlet set ser på lærernes vurdering af partnerskab om folkeskolen er det tydeligt, at det er på indsatsområdet Ledelse, at der er en stigende overensstemmelse mellem oplevelser i dagligdagen og de ønskede tilstande i partnerskabet. De andre områder er status quo, og fakta er da også, at Vester Nebel Skole har arbejdet med Ledelse igennem hele partnerskabsforløbet, mens de to andre områder først er kommet med i det sidste tredie år. Det er bemærkelsesværdigt at forældres og elevers vurdering ikke er i overensstemmelse med skolens, og at vurderingerne over den treårige periode konsekvent er faldende. Det er et bekymrende mismatch, men som nævnt flere gange i denne kvalitetsrappport er udviklingen af evalueringskulturen inkl. testning samt faglighed og inklusion på dagsorden for de kommende år, med konkrete tiltag i skoleåret Det er derfor ledelsens forventning, at skolen, gennem målrettet kommunikation med forældrene om disse tiltag m.m., vil kunne skabe bedre overensstemmelse mellem det forældre og elever oplever i skolen og det de forventer. Design Kommunens mål om Design udfoldes såvel i skolen som i SFO, og designkontaktlærer og designkontaktpædagog deltager sammen ved design-netværksmøderne. For at få førstehånds erfaringer med designforløb, har vi i skolens designplan valgt at pege på de 10 fagdage og kulturugen som rammer for designarbejdet, vel vidende at målet på sigt er, at design skal gennemsyrer alle former for undervisning. Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er i år blevet til i et samarbejde med medarbejderne i forbindelse med et pædagogisk rådsmøde, og ledelsen af SFO en har bidraget omkring relevante punkter. Den nyvalgte skolebestyrelse har dog ikke haft mulighed for at forholde sig til rapporten inden den blev indsendt. Det er fortsat et uopfyldt mål, at kvalitetsrapporten skal indgå i skolens evalueringskæde således at tilbagemeldinger fra team vil kunne indgå.
10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Test som evaluering Faglig spec.undervisning, AKT og Pæd. forum Lokale mål og tiltag Sundhedsfremme Smartboard Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 1 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller 2 1 eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1 Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling 2 2 Faglig spec.undervisning, AKT og Pæd. forum Indsættelse af ny lærer i faglig specialundervisning 2 2 Øge skolens mulighed for en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne gennem kvalificeret 2 1 faglig specialundervisning. Indsættelse af ny lærer i AKT-regi 2 2 Øge skolens mulighed for en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne gennem arbejdet med 2 1 elevernes adfærd, kontakt og trivsel. Etablering af effektivt samarbejde mellem ovenstående og PPR i regi af pæd. forum 2 2 Smartboard Gennemfører grundkursus for alle lærere i anvendelse af smartboard. 2 2 Gennemfører fagspecifikke smartboardkurser i dansk og matematik 2 2 Udvikling og tilretning af undervisningsmetoder således at skolens smartboards inddrages 2 1 Lærere anvender smartboards i den daglige undervisning 2 1 Elever anvender smartboards i den daglige undervisning 2 1 Sundhedsfremme Inddragelse af skolebestyrelsen og personalet i arbejdet med sundhedsfremmende tiltag 2 2 Deltagelse i sundskolenettet.dk 2 2 Etablering af sundhedskontaktlærer og sundhedsudvalg 2 2 Gennemførelse af "sundhedsugen" i uge 41 for hele skolen 2 2 Gennemførelse af idrætsdagen inkl. målinger til sundhedsrapporten 2 2 Test som evaluering Gennemførsel af sprogvurdering i børnehaveklassen 2 2 Deltagelse i prøverunde af nationale test og efterfølgende obligatoriske nationale test 2 2 Udarbejdelse af testplan for hele skoleforløbet 2 2 Anvendelse af test som et hensigtsmæssigt evalueringsredskab
11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skolens arbejde med egne mål Skole har i høj grad arbejdet med lokale tiltag, men de har ikke i alle tilfælde været forankret i formulerede evaluerbare lokale mål. Dette skyldes dels, at nogle af tiltagene er mål i sig selv, og som således er opfyldt blot ved at blive udført. Men det skyldes også som nævnt flere steder i denne kvalitetsrapport, at der skal arbejdes på skolen med at få en evalueringskæde, som sætter de forskellige mål ind i en sammenhæng,således at de ikke afkobles fra medarbejdernes dagligdag og dermed bliver ligegyldige. Faglig spec.undervisning, AKT og Pæd. forum Pædagogisk forum har vist sig at være et vigtigt centrum for arbejdet med elever, som udfordrer rummeligheden i skolen. Gennem ledelsens deltagelse er det også her, at dennes samarbejde med AKT-lærer, AKT-pædagog og specialundervisningslæreren finder sted. For at skabe en klar opfattelse af hvad pædagogisk forum kan bidrage med er der blevet udarbejdet en funktionsbeskrivelse og et arbejdspapir til lærerne. Arbejdspapiret indeholder forberedende spørgsmål til afdækningen af den pågældende problematik og afleveres af læreren til forummet forud for mødet. Smartboard Vester Nebel Skole har i en årrække haft smartboard, men i forbindelse med renoveringen af natur/teknik lokalet fik skolen endnu et smartboard, og det blev derfor besluttet, at alle lærere skulle undervises i brugen af dem. Det almene kursus såvel som de fagspecifikke kurser i brug af smartboard blev afviklet på skolen med det udstyr lærerne bruger i dagligdagen, og alt tydede på, at det skulle blive en succes. Desværre opstod der i løbet af skoleåret de tidligere omtalte tekniske problemer med skolens computere, som bl.a. medførte så lange log-in tide, at lærerne nu nærmest har opgivet at bruge smartboardene overhovedet. Sundhedsfremme Af hensyn til at fastholde arbejdet omkring sundhedsfremme for eleverne har skolen meldt sig til Sundskolenettet.dk, et projekt støttet af Rockwoolfonden, og hvis formål det er, at fremme udviklingen af sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle data om danske børns sundhed. Til dette arbejde er tilknyttet skolens sundhedskontaktlærer og ledelsen i et lille sundhedsudvalg. Som direkte udløber af skolens samarbejde med skolebestyrelsen om en sundhedsplan blev der i uge 41 afholdt sundhedsuge. I den uge arbejdede hele skolen med emner omkring mad, bevægelse og trivsel, som angivet i Sunde unger hele vejen. Denne uge er nu blevet et fast element i skoleåret på Vester Nebel Skole. Test som evaluering På baggrund af evalueringen af de kommunale læseprøver i skoleåret 08-09, samt indførelsen af de nationale test i skoleåret 09-10, blev det besluttet også at teste skolens elever i læsning og matematik på de klassetrin, som ikke blev testet kommunalt eller nationalt. Samme skoleår blev det indført, at eleverne i børnehaveklassen skal sprogtestes, og vores børnehaveklasseledere har derfor deltaget i et kursus, der skulle forberede dem på denne opgave. Alt i alt har der derfor været fokus på testning og hvordan resultaterne fra disse tests kan bruge i evalueringsarbejdet, såvel internt som eksternt eksempelvis i forbindelse med skole-hjem samarbejdet.
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen arbejder tæt sammen med
Læs mereKvalitetsrapport Christiansfeld Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereFra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereS A M M ENLIGNET MED 200 7
S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Stepping Skole ved Sanne Larsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultatet for 4.klasses læsetest
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereUlbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =
Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mere