Sygeplejerskens rolle under stuegang. The role of the nurse during ward round

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens rolle under stuegang. The role of the nurse during ward round"

Transkript

1 Sygeplejerskens rolle under stuegang The role of the nurse during ward round Bachelor projekt anslag inkl. mellemrum Mariama Bajo Ambrose & Rikke Møllnitz syk10249 Afleveringsdato 3. januar 2012 Frederiks Hospital ca. år 1900 Foto venligst tilsendt af Kirsten Jensen, Dansk sygeplejehistorisk Museum, 2011 Modul 14 - Hold S2008F Sygeplejerskeuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Karen Tind Nielsen Opgaven må anvendes internt i uddannelsen "I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Mariama Bajo Ambrose Rikke Møllnitz

2 Resumé Dette projekt omhandler sygeplejerskens rolle under stuegang på en afdeling for elektiv kirurgi, samt en diskussion af, hvorvidt den nuværende stuegang på afdelingen kan optimeres. Projektet er et kvalitativt studie, hvor patient, sygeplejerske og læge perspektivet inddrages vha. interviews. De fundne data bearbejdes med en hermeneutisk analyse. Resultaterne viser, at sygeplejerskens rolle spænder fra at være patientens støtte, supplere lægen og være bindeled mellem patient og læge, til så vidt muligt at sørge for at patienten bevarer sin tillid til sundhedsvæsnet. Stuegangen på afdelingen foregår oftest uden sygeplejersken og respondenterne giver tydeligt udtryk for, at dette ikke er optimalt. Vi anbefaler alle afdelinger at have nogle overordnede retningslinjer for stuegangsfunktionen, så det sikres, at sygeplejersken er til stede. Derudover anbefaler vi, at man ved indlæggelsessamtalen informerer patienten om stuegangsformen og hvilke forventninger der stilles til vedkommende. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 2 af 50

3 Abstract This project addresses the role of the nurse during ward rounds, on a specific unit for elective surgery, including a discussion of whether or not the current ward round can be optimized. The project is a qualitative study in which we include the perspectives of three patients, a nurse and a doctor through the use of interviews. The obtained data are processed with a hermeneutic analysis. The results show that the role of the nurse includes supporting the patient, supplementing the doctor and if possible ensuring that the patient retains confidence in the health care system. The ward round at this unit occurs mostly without the nurse, which is not optimal according to the respondents. We recommend that all units have some general guidelines for the ward round activity to ensure that the nurse is present. Additionally we recommend that the patient is informed at the admission interview about the expectations towards the patient during the ward round activity. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 3 af 50

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Historisk dimension Sygeplejerskens rolle Tværfaglig kommunikation Brugerorienteret sundhedsvæsen Afgrænsning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Søgeprocessen (Fælles) Opgavens opbygning (Fælles) Metode og teori (Fælles) Hermeneutikken Design Interview Transskription Analysestrategi Analyse (Fælles) Hensigten med stuegang (Fælles) Stuegangsformen før kontra nu (Rikke) Sygeplejerskens rolle i forbindelse med stuegang (Mariama) Oplevelsen af den nuværende stuegang (Rikke) Den ideelle stuegang (Mariama) Diskussion (Fælles) Treenigheden i vidensproduktionen (Rikke) Kommunikation (Rikke) Patienten i det brugerorienterede sundhedsvæsen (Mariama) Tilliden til sundhedsvæsnet (Mariama) Metodekritik (Fælles) Verifikation Reliabilitet Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 4 af 50

5 8.5.3 Validitet Generaliserbarhed Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Statistik over patienterne på afdelingen Bilag 2 - Søgeprotokol Bilag 3 - Information til patienterne Bilag 4 - Samtykke til indhentning af empiri Bilag 5 - Interviewguides Bilag 6 - Transskriptionsguide Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 5 af 50

6 1. Indledning (Fælles) Dette projekt omhandler stuegangen på en specifik afdeling for elektiv kirurgi. Interessen for emnet udsprang under et klinikophold på denne afdeling. Patienterne på afdelingen er overvejende i alderen år (Bilag 1) og er så vidt muligt, inden operationen, blevet grundigt informeret om behandlingsforløbet. Afdelingen modtager patienterne på operationsdagen, og der er som udgangspunkt stuegang dagligt resten af deres indlæggelse. Stuegangen foregår ofte, uden at sygeplejerskerne deltager, og der er ingen fast tidsramme for, hvornår lægen kommer, idet stuegangen foregår mellem operationerne eller efter hans 1 samtaler i ambulatoriet. Tidligere i uddannelsen lavede vi et pilotstudie for dette projekt. Studiet havde samme problemstilling, og vi belyste det ud fra hhv. patientens og sygeplejerskens perspektiv. Vi interviewede én sygeplejerske og én patient, og fik dermed et indblik i deres oplevelse af stuegangen på afdelingen. I dette projekt vil vi undersøge problemet ud fra tre perspektiver 2 ; patientens, sygeplejerskens og lægens. Vi har en humanvidenskabelig tilgang, hvor vi søger at indfange de tre parters oplevelse af stuegangen. 1.1 Historisk dimension Stuegang kan beskrives som en rutine, der udføres på de fleste hospitaler - en form for patientkonsultation, hvor et fysisk og socialt møde finder sted mellem de tre aktører, patient, sygeplejerske og læge. De handlinger, der foretages ved en stuegang, har relation til patientens pleje og behandling (Pedersen 2000) 3. Stuegangen blev frem til sidste halvdel af 1800-tallet, afholdt af læger og medicinstuderende. Patienterne blev i det daglige passet af opvartnings- og vågekoner, der som oftest var fattige enker. Der var dog enkelte af det bedre borgerskabs døtre, der så det som deres kald at pleje patienterne (Petersen 1988). I slutningen af 1800-tallet kom der, efter ønske fra lægerne, en systematisk oplæring af sygeplejersker. Sygeplejerskerne skulle kunne udføre lægens 1 Vi omtaler lægen som han i opgaven, men anerkender at lægen kan være hunkøn. 2 De tre perspektiver; patient, sygeplejerske og læge er i resten af projektet omtalt de tre perspektiver. 3 Til vores litteratursøgning har vi brugt søgeordene: stuegang/ward rounds/patient rounds, sygeplejerske/nurse, patient og kirurgisk/surgical (bilag 2). Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 6 af 50

7 ordinationer samvittighedsfuldt og loyalt, derved blev sygeplejerskens rolle en lægedefineret hjælpefunktion (Lyngaa 2002; Sundhedsstyrelsen 2006 a ). Dette betød, at lægen kunne overdrage opgaver til sygeplejersken i forbindelse med stuegang og vide, at hun 4 havde kompetencer til at løse disse. Der kom stadig flere diagnose- og behandlingsmuligheder til og i 1900-tallet gjorde dette, at der blev stillet større og større krav til koordineringen af patienternes nu mere omfattende undersøgelser. Derfor var det oplagt at bruge stuegangen som koordinerende element (Vallgårda 1992). Lægerne har altid været hovedpersoner under stuegangen og er det til dels stadigvæk, dog har fokus flyttet sig fra primært at være undervisning af medicinstuderende, til i dag hvor det drejer sig om håndtering af patientforløbet. Ikke desto mindre har stuegang som grundlæggende princip ikke ændret sig meget over de sidste 100 år. Det er dog ikke længere overlægen med hele sit følge, der kommer ind til patienten - nu er det kun lægen og sygeplejersken som tilser patienterne (Sundhedsstyrelsen 2006 a ). Vidensproduktion under stuegang er en kontinuerlig vidensudveksling imellem aktørerne, her kan de forskellige perspektiver udtrykkes og mødes. Det kan være svært for de tre perspektiver at nå frem til det samme mål, da lægen har et biomedicinsk udgangspunkt, sygeplejersken et socio-medicinsk udgangspunkt, og patientens udgangspunkt først og fremmest er præget af tab af kontrol over basale livsforhold, såsom tid og sted (Ibid.). 1.2 Sygeplejerskens rolle Sygeplejen startede som et kald, nu er det et fag og et lønarbejde, dermed har sygeplejerskens rolle også ændret sig (Lyngaa 2002). Hun startede som lægens hjælper og hendes job var, at udføre de opgaver han foreskrev, samt at udføre plejen ud fra hans anvisninger. Hendes rolle var dermed defineret ud fra et lægeligt perspektiv og ikke ud fra det patientperspektiv som vi ser i dag (Ibid.). En publikation beskriver, at Sundhedsstyrelsen i 1999 lagde op til en ændring i behandlingen af patienterne (Hansen 2003). Fokus skulle nu væk fra den positivistiske tilgang, hvor der kun blev lagt vægt på de hårde data som fx behandlingsresultater og over til den mere humanvidenskabelige tilgang, hvor der også fokuseres på de bløde data som omsorg og empati. Dette tydeliggør sygeplejerskens rolle under stuegang, da hendes arbejdsopgaver indebærer at tage hånd om det socio-medicinske hos patienten (Ibid.). 4 Vi omtaler sygeplejersken som hun i opgaven, men anerkender at sygeplejersken kan være hankøn Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 7 af 50

8 Forventninger fra både læge og patient fordrer, at sygeplejersken selvstændigt bidrager med sine observationer, som fx at patienten virker smerteforpint eller har problemer med vandladningen. Dette er vigtige informationer for vidensproduktionen (Pedersen 2000; Weile 2003). Sygeplejersken arbejder mere selvstændigt nu end tidligere i og med, at hun selv planlægger og udfører arbejdsopgaver som fx at patienten får sufficient ernæring og den rette sårpleje. Derudover har hun på nogle afdelinger uddelegeret ordinationsret på visse medikamenter. Men hun oplever stadig en afhængighed i forhold til lægen, da han i mange tilfælde er nødt til at udføre ordinationerne, for at sygeplejersken kan udføre sit arbejde (Sundhedsstyrelsen 2006 a ). En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2006 a ) viser, at samarbejdet mellem læge og sygeplejerske er mest fremtrædende ved før-stuegang. Her starter sygeplejersken med at informere lægen om den viden, hun har om patienten. Sygeplejersken har en dagsorden med problemstillinger, hun ønsker at tage op med lægen, som fx forslag til medicinændringer eller at få udskrevet patienten. Det er dog forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor stor indflydelse sygeplejersken har på lægens beslutninger om, hvad der skal tages op til stuegang og om, hvad den videre behandling skal være (Sundhedsstyrelsen 2006 a ; 2006 b ). Sygeplejersken på den omhandlede afdeling deltager sjældent ved stuegangen, og ofte noterer lægen først sine ordinationer sidst på dagen, hvilket resulterer i, at sygeplejersken må vente med at udføre sit arbejde. Dette kan i sidste ende resultere i længere indlæggelses tid for patienten og dermed en øget udgift for samfundet (Sundhedsstyrelsen 2006 b ). Ifølge en artikel i fagbladet Ugeskrift for Læger, koster det samfundet gennemsnitligt kr. om dagen, at have en patient indlagt (Larsen 2005). Dette viser, vigtigheden i at behandlingen udføres hurtigst muligt, og at patienterne udskrives i tide. Sygeplejerskens rolle kommer til udtryk i de sygeplejeetiske retningslinjer, hvor der bl.a. står Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. (Dansk Sygeplejeråd 2004). Desuden fremgår det, at sygeplejersken generelt er forpligtiget til at arbejde for patientens tarv som en form for advokat (Ibid.). At advokere er ifølge Politikens Nudansk ordbog (2010) at argumentere til fordel for noget Gå ind for. Sygeplejersker påtager sig ofte rollen som patientens Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 8 af 50

9 advokat (Hill 2003). I undersøgelser udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (2006 a ; 2006 b) kommer advokatrollen til udtryk, når sygeplejersken bl.a. påtager sig rollen som oversætter og forbindelsesled mellem læge og patient. Dette gælder i forhold til at forstå fagsprog, men også i forhold til at hjælpe patienten med at omdanne den medicinske viden til en viden om, hvad diagnose og behandling betyder for den enkeltes hverdag (Sundhedsstyrelsen 2006 a ; Pedersen 2000). På den omhandlede afdeling kan dette betyde at forklare patienten, hvordan han skal forholde sig til hverdagens udfordringer, fx hvornår det er muligt at køre bil og hvordan såret skal observeres i forhold til infektion. Sygeplejersken er den bedst egnede til at kommunikere disse ting til patienten, idet hun ser patienten dagligt og med sin uddannelse, hvor kommunikation og pædagogik vægtes højt, har hun de nødvendige kvalifikationer (Weile 2003; Undervisningsministeriet 2008). Sygeplejersken har et ansvar overfor for både patient, arbejdsgiver, kollegaer og samfund (Weile 2003). Hun har et etisk ansvar som patientens advokat, et ansvar i forhold til at udføre lægens ordinationer, samt et ansvar overfor afdelingen og samfundet om at få ressourcerne til at slå til. Desuden er det sygeplejerskens pligt at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige rutiner eller procedurer, samt at iværksætte handlinger, der kan forbedre patientens forløb (Kjerholdt 2003; Undervisningsministeriet 2008). Sygeplejersken har selv et ansvar for at deltage i vidensproduktionen under stuegang. Litteraturen viser dog, at sygeplejersken ofte indtager en passiv rolle i forbindelse med stuegang og dermed fralægger sig dette ansvar (Manias & Street 2000; Kjerholt & Moe 2000). I og med at sygeplejerskens rolle under stuegang har udviklet sig gennem tiderne og under hensyn til hendes ansvar som patientens advokat, mener vi, at hun har en pligt til at optimere stuegangen, så den gavner patienten mest muligt. 1.3 Tværfaglig kommunikation Flere nationale og internationale artikler viser, at fokus på tværfagligt samarbejde og bedre kommunikation under stuegang, kan resultere i en bedre behandling og pleje af patienten (Kjerholt & Moe 2000; Hill 2003; Manias & Street 2001). Samtidig har nationale studier vist, at patienter er utilfredse med deres behandling, når der ikke er overensstemmelse mellem de informationer de får fra de forskellige kilder, samt når læge og sygeplejerske ikke samarbejder under stuegang (Ammentorp, Mainz & Sabroe 2006). Dette indikerer, at et godt Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 9 af 50

10 samarbejde og god kommunikation mellem læge og sygeplejerske under stuegangsfunktionen er en nødvendighed. En canadisk artikel beskriver, hvordan de kulturforskelle, der er indenfor det enkelte fag, kan være en barriere for at samarbejdet mellem læge og sygeplejerske fungerer optimalt (Hall 2005). Læger lærer under deres uddannelse at arbejde selvstændigt og at tage ansvar, samtidig er de vant til og forventes ofte at indtage lederrollen. Sygeplejersker derimod, lærer at arbejde i teams. Lægernes fokus er på det biomedicinske, mens sygeplejersken har en sociomedicinsk tilgang. Dette betyder, at de to faggrupper kommer med forskellig baggrund og forskelligt fokus, og kommunikationen mellem de to aktører kan derfor være en udfordring (Ibid.). 1.4 Brugerorienteret sundhedsvæsen Vi har i dag et brugerorienteret sundhedsvæsen med bl.a. frit sygehusvalg og informeret samtykke, hvor patienterne forventes at tage et medansvar for egen helbredelse (Huset Mandag Morgen/Innovationsrådet 2007). Dette stiller krav til den enkelte patient om bl.a. at være en aktiv deltager i egen behandling, herunder i vidensproduktionen under stuegang, at have en vis sproglig kunnen for at forstå den givne information, samt at udvise en risikovillighed, når vedkommende skal vælge den rette behandling ud fra de givne muligheder (Lyngaa 2002). Dette er opstået grundet den nye patientkultur, hvor patienterne ikke har den samme autoritetstro overfor systemet som tidligere (Hansen 2003). For at kunne leve op til kravet om egenomsorg og egen beslutningstagen, må patienterne udstyres med nødvendig viden og relevante kompetencer (Jacobsen, Pedersen & Albeck 2008). Patienterne på den omhandlede afdeling med elektiv kirurgi har mindst to informationsmøder inden deres operation, og da de typisk har levet med deres symptomer i en årrække, har de ofte en betydelig forhåndsviden om egen sygdom. For at sikre at patienterne forstår den modtagne information, må personalet have kvalifikationer til at kunne tilpasse informationsniveauet til den enkelte patient (Ibid.; Bekker og Jensen 2010). På baggrund af ovenstående må netop patienterne på den omhandlede afdeling kunne leve op til kravene fra det brugerorienterede sundhedsvæsen. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 10 af 50

11 2. Afgrænsning (Fælles) Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i stuegangsfunktionen på en afdeling med elektiv kirurgi, hvor patienterne så vidt mulig er informeret om egen sygdom og behandlingsforløb. Sundhedsvæsnet stiller krav til den enkelte bruger om at deltage aktivt i egen behandling og tage et vist medansvar for forløbet. Dette fordrer, at patienterne er en del af vidensproduktionen under stuegang. Da nutidens patienter ikke er præget af den samme autoritetstro, som tidligere, får det os til at overveje, om sygeplejerskens funktion som patientens støtte stadig er nødvendig under stuegang. Vi finder det derfor relevant at se nærmere på sygeplejerskens rolle under stuegang på denne specifikke afdeling. Det vil vi gøre ud fra de tre perspektiver: patient, sygeplejerske og læge. Vi fravælger at beskæftige os med de problematikker, der kan opstå i kommunikationen mellem sygeplejerske og læge, samt hvordan magtforholdet imellem dem har indflydelse på stuegangen. Dette grundet projektets begrænsede omfang. Vores antagelse er, at sygeplejersken er en nødvendig aktør ved stuegang, men i praksis på den omhandlede afdeling har vi oplevet, at der ofte bliver gået stuegang uden sygeplejersken. Hvis sygeplejersken ikke deltager ved stuegangen, kan hun ikke varetage sine opgaver, som bl.a. er at bidrage med sin socio-medicinske viden og observationer, oversætte medicinsk viden for patienten, samt udføre lægens ordinationer. Ud fra teorien ved vi, at sygeplejersken har svært ved at opfylde sit faglige og etiske ansvar, hvis ikke hun deltager i stuegangen. Derfor finder vi det relevant at beskæftige os med følgende problemformulering. 3. Problemformulering (Fælles) Hvordan beskrives sygeplejerskens rolle under stuegang på en afdeling for elektiv kirurgi af de tre aktører; patient, sygeplejerske og læge Hvordan oplever de den nuværende stuegang og kan den forbedres? Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 11 af 50

12 4. Søgeprocessen (Fælles) I litteratursøgningen har vi benyttet os af systematisk søgning på videnskabelige databaser som bl.a. Cinahl og Nursing & Allied Health Source. Derudover har vi også søgt på sygeplejersken.dk og bibliotek.dk (Bilag 2). Vi har så vidt muligt anvendt de kontrollerede emneord (Jørgensen 2007): stuegang/ward rounds/patient rounds, sygeplejerske/nurse, patient og kirurgisk/surgical Vi har desuden benyttet os af kædesøgning ud fra nogle af de relevante artikler, rapporter og bøger vi fandt. For at få et nutidigt billede af emnet, har vi som udgangspunkt valgt forskningsartikler der maksimalt er 10 år gamle, dog har vi i kædesøgningen og ved valg af fagbøger godtaget ældre tekster. For at indskrænke søgningen har vi valgt litteratur på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Vi har fravalgt artikler vedrørende psykiatriske afdelinger. I alt 17 artikler levede op til inklusionskriterierne, hvoraf 10 efter nærmere gennemgang var anvendelige. De øvrige 7 artikler blev fravalgt da de bl.a. omhandlede tværfagligt samarbejde, pædiatri og samarbejdet med pårørende. Vi fandt det sparsomt med litteratur indenfor stuegang, specielt om kirurgiske afdelinger. 5. Opgavens opbygning (Fælles) Til besvarelse af problemformuleringen vil vi anvende en hermeneutisk tilgang. Vi vil benytte semistrukturerede interviews med henholdsvis læge, sygeplejerske og patienter for at få indblik i deres oplevelse af stuegangen på den omhandlede afdeling. Samtidig gør vi i projektet brug af en induktiv tilgang. Induktivisme er, når man generaliserer ud fra det specifikke, ulempen ved dette er dog, at det ikke resulterer i sikker viden men i sandsynlig viden (Birkler 2005). For at vi kan generalisere ud fra vores fundne empiri, er det ifølge Birkler (2005) vigtigt, at vi har en stringent metode. Vi har derfor ladet os inspirere af Kvales 5 teori om kvalitative interviewundersøgelsers syv faser: tematisering, design, interview, transskription, analyse, verificering og rapportering (Kvale & Brinkmann 2009). Tematiseringen, som er projektets hvad og hvorfor, har fundet sted i afsnit 1. Under afsnit 6 vil vi gennemgå vores overvejelser i forhold til projektet ud fra faserne design, interview, transskription og analyse. Vi vil analysere det indsamlede materiale ud fra Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetode, hvor vi i det første trin af analysen har et fænomenologisk perspektiv (Dahlager & Fredslund 2011). I projektets diskussionsafsnit 5 Vi benytter navnet Kvale, da det er hans grundlæggende indhold og struktur vi bruger som metode, men vi er bevidste om at der er to forfattere i den nye udgave af bogen Interview Introduktion til et håndværk (Kvale & Brinkmann 2009). Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 12 af 50

13 diskuterer vi vores fund fra analysen med andre forfatteres resultater. Herefter inddrager vi verificeringen, hvor vi forholder os kritisk til egen metode ud fra de tre begreber reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Den sidste fase, rapportering, er ikke relevant for vores projekt (Ibid.). I konklusionen vil vi sammenfatte resultaterne af analyse og diskussion. Afslutningsvis vil vi i perspektiveringen forholde os til, hvordan der kan drages nytte af vores konklusion. 6. Metode og teori (Fælles) 6.1 Hermeneutikken I hermeneutikken arbejder man med den hermeneutiske cirkel, som grundlæggende går ud på, at vi forstår de enkelte dele ved at se dem ud fra helheden, og at helheden kun kan forstås ud fra de dele, der skaber den (Gadamer 2004). Hans-Georg Gadamer (2004) mener, at man som læser på forhånd har en forventning om en bestemt mening med teksten, men at denne forudindtagede mening, forforståelsen 6, udvides undervejs i den videre bearbejdning af teksten (Gadamer 2004). Med en hermeneutisk tilgang og ønsket om at forstå teksten, skal man ifølge Gadamer være bevidst om sin forforståelse og derved give teksten mulighed for at vise sig i sin anderledeshed (Gadamer 2004). Forforståelsen og den situation vi befinder os i, bestemmer hvordan vores forståelseshorisont tegner sig. I vores møde med respondenterne sættes vores forforståelse i spil, og vores forståelseshorisont udvides (Dahlager & Fredslund 2011). Det er dette vi søger i interviewsituationen ved at få viden om interviewpersonens oplevelse af stuegangen og dermed udvide vores indsigt i emnet. Birkler (2005) understreger, at man skal være bevidst om sin forståelseshorisont og arbejde med den, ikke imod den. Ifølge Gadamer er forskeren ikke bevidst om hele sin forforståelse og kan ikke selv skelne mellem brugbare fordomme og dem der hindrer forståelsen (Gadamer 2004). Vi har forsøgt at tydeliggøre vores forforståelse ved at diskutere denne åbent igennem hele forløbet. Desuden forsøger vi i interview situationen at få be- eller afkræftet vores forforståelse, da vi på denne måde kan opnå forståelse og dermed viden (Dahlager & Fredslund 2011). 6 Vi vælger at bruge ordet forforståelse, frem for ordet fordom som Gadamer bruger. Dette gør vi ud fra Dahlager & Fredslunds (2011) beskrivelse af at fordom kan have en negativ ladning. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 13 af 50

14 6.2 Design Til generering af empiri anvendes semistrukturerede interviews med åbne spørgsmål, der giver plads til respondenternes subjektive perspektiv. Det er dog samtidig præcise spørgsmål, som kan hjælpe os med at få svar på vores problemformulering. Vi vælger at interviewe enkeltpersoner for at få den enkeltes subjektive opfattelse af emnet (Kvale & Brinkmann 2009). For at få flere perspektiver i spil interviewer vi en læge og to patienter. Derudover vil vi i analysen også inddrage de to interviews fra vores pilotstudie, med henholdsvis en sygeplejerske og en patient. Spørgsmålene til patienten i pilotstudiet er de samme som vi vil bruge i dette projekt. Dermed har vi ét læge-, ét sygeplejerske- og tre patientinterviews. Vi vælger at inddrage flere patientoplevelser, idet vi mener, at patientens perspektiv bør vægtes højest, da patienten er omdrejningspunktet for stuegangen. Den gennemgåede litteratur, oplevelserne fra praksis og sygeplejerskeinterviewet fra pilotstudiet, har alle et sygeplejefagligt perspektiv. Derfor mener vi at have fået tilstrækkelig viden om sygeplejerskers perspektiv på problemstillingen. Grundet vores begrænsede tidshorisont, samt lægernes travlhed på afdelingen vælger vi kun at interviewe én læge. I udvælgelsen af respondenter til pilotprojektet lagde vi vægt på, at sygeplejersken skulle have været på afdelingen i minimum seks måneder. Patienten skulle have ligget på afdelingen minimum to dage, samt så vidt muligt have haft stuegang både med og uden sygeplejerske. Respondenterne til pilotstudiet blev udvalgt af den kliniske vejleder på afdelingen, og vi var opmærksomme på bias i forbindelse med udvælgelsen. I dette projekt vælger vi selv de patienter fra afdelingen, der skal interviewes. Dette gør vi ud fra kriterier om, at de så vidt muligt repræsenterer begge køn og varierer i alder. Vi fravælger patienter med anden etnisk baggrund, da kulturforskelle kan give et afvigende billede, i forhold til hvad den etniske dansker typisk forventer. Lægerne på afdelingen er under stort tidspres, så vi vælger at informere alle lægerne på afdelingen om vores projekt, i håb om at der er én, som får tid til at lade sig interviewe. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 14 af 50

15 Vi vælger at have én interviewer og én observant ved hvert interview. Den af os med tilhørsforhold til stedet er observant ved interview af personale, dette er for at undgå indforstået sprogbrug. Patienten modtager skriftlig (Bilag 3) og mundtlig information om projektet inden interviewet og skal herefter give sit skriftlige informerede samtykke. Personalet modtager mundtlig information om projektet inden interviewet. Vi har fået skriftlig tilladelse fra afdelingen til at indsamle empiri (Bilag 4). På baggrund af vores etiske overvejelser, og i henhold til Helsinki-deklarationen, vælger vi at anonymisere deltagerne (Helsinki-deklarationen 2008). Vi undlader at anmelde projektet til Datatilsynet, da det ikke indeholder personfølsomme data og da det skriftlige samtykke bliver opbevaret på afdelingen, samt makuleret når projektet er bedømt (Datatilsynet 2011). For at sikre anonymitet vælger vi ikke at vedlægge empirien, men har forelagt denne for vores vejleder. Under interviewet benytter vi en diktafon, og optagelserne transskriberes til en formel skriftsproglig stil (Kvale & Brinkmann 2009). Optagelserne bliver slettet når projektet er bedømt Interview Vores interviews er åbne og sonderende for at afdække respondenternes perspektiv. Ifølge Kvale (2009) defineres dette som eksplorative interviews. Vi benytter os af tre forskellige interviewguides (Bilag 5), som hver især er tilpasset den enkelte gruppe af respondenter. De begynder alle med et indledende spørgsmål for at få interviewpersonen sporet ind på emnet. Samtidig åbner det op for interviewpersonens spontane beskrivelse af emnet. Vi forfølger løbende interviewpersonens svar med sonderende spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009). Her tager vi udgangspunkt i de udtryk som fremstår betydningsfulde for interviewpersonen, de såkaldte røde lys. For at få mest mulig relevant information ud af interviewpersonen, fordrer det at intervieweren har en grundlæggende viden om selve emnet, samt en viden om forskellige spørgeteknikker. I løbet af interviewet anvender vi flere typer af spørgsmål: indledende-, opfølgende-, sonderende-, direkte-, strukturerende- og fortolkende spørgsmål (Ibid.). Ifølge Kvale (2009) er den gode interviewer aktivt lyttende og fortolkende, hvilket vil sige at lytte til det, der bliver sagt og hvordan det siges. Samtidig skal intervieweren få sine Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 15 af 50

16 fortolkninger verificeret undervejs. Observanten vil få mulighed for at stille uddybende spørgsmål til sidst i interviewet. Vi vil lade respondenterne tale frit, men samtidig forsøge at holde dem til emnet. Under interviewet er vi opmærksomme på, om der er kongruens mellem det verbale og nonverbale sprog, hos både interviewer og interviewperson, da dette ligeledes kan hjælpe os med at finde de røde lys (Eide & Eide 2007; Kvale & Brinkmann 2009). Hvis observanten tolker at den interviewedes kropssprog påvirkes af samtalen, indskrives det i den senere transskribering. Dette kan have relevans for forståelsen af teksten i analysen. I et professionelt interview er der en asymmetrisk magtfordeling, da det er intervieweren, der styrer samtalen, og der er fokus på bestemte emner (Kvale & Brinkmann 2009). Dette søger vi at kompensere for ved at stille åbne spørgsmål, der tillader nye vinkler på emnet Transskription Transskribering er en fortolkningsproces, hvor flere elementer som fx kropsprog, stemmeleje og åndedræt går tabt (Kvale & Brinkmann 2009). For at minimere denne fortolkning mest muligt, har vi lavet en transskriptionsguide (Bilag 6), der tager udgangspunkt i Kvales (2009) transskriptionskonventioner. Vi har udvalgt de principper, som har relevans for forståelsen af teksten 7 i forhold til undersøgelsens formål. Vi sigter, efter det Kvale kalder en formel skriftsproglig stil, og vi har derfor valgt ikke at notere øh, æh, mmm og lignende, medmindre det har betydning for forståelsen af det sagte. Vi vælger at lade observanten transskribere, derefter lytter vi i fællesskab interviewene igennem og retter det transskriberede til Analysestrategi Til at analysere vores indsamlede empiri, vælger vi at bruge Dahlager og Fredslunds (2011) hermeneutiske analysemetode. Den består af 4 trin; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, operationalisering samt det fjerde trin rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Deres metode er baseret på at være stringent og at fastholde bestemte procedurer for at holde forskeren i kort snor (Ibid.). Vi har valgt denne metode, da den er med til at højne validiteten 7 Vi vælger at bruge ordet tekst, ud fra Dahlager og Fredslunds forståelse, som et begreb der omfatter alle typer empiriske fænomener (Dahlager og Fredslund 2011). Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 16 af 50

17 af vores resultater. Ifølge Dahlager og Fredslund (2011) er en af faldgrubberne indenfor al analyse, at forskeren lægger sin egen forforståelse ned over materialet og derfor ikke tager den andens sandhed for pålydende. Dette kan der tages højde for ved at man i de første trin af analysen inspireres af et fænomenologisk perspektiv (Ibid.). Fænomenologien er læren om bevidsthedsfænomener, som for os betyder at få interviewpersonens oplevelse af stuegangen på afdelingen (Birkler 2005). Indenfor fænomenologien ses det som et idealiseret udgangspunkt, at man i starten af sin undersøgelse sætter sin forforståelse i epoché, hvilket vil sige at man ser bort fra alle forudfattede meninger og holdninger, og derved undgår at farve udsagnene (Ibid.). Ifølge en hermeneutisk tankegang er dette ikke muligt. Dahlager og Fredslund (2011) finder det dog ønskværdigt, at der tilstræbes en tilbageholdenhed hos forskeren i de første trin af analysen. Dette fordrer, at vi er opmærksomme på vores forforståelse. Første trin af analysen, helhedsindtrykket, er hvor vi læser hele det transskriberede materiale igennem og danner os et helhedsbillede. Dette gør vi hver for sig, da vi ønsker at være åbne overfor empirien og ikke lade os påvirke af hinandens forforståelse. Vi forsøger at holde vores forforståelse i epoché, så teksten så vidt muligt kommer til orde. Efter at have dannet os et helhedsbillede af teksten, organiserer vi hver især teksten i meningsbærende enheder, dette gør vi vha. farvekodning. Hér stiller vi ikke spørgsmålstegn ved udsagnene eller prøver at finde en dybere mening i forhold til vores problemformulering. Derefter gør vi brug af meningskategorisering hvor vi hver især tildeler kategorier til de meningsbærende enheder (Ibid.). Det tredje trin er en grundigere sortering af vores kategorier, så vi undgår overlap og samtidig skaber et overblik. Her skal vi ifølge Dahlager og Fredslund (2011), operationalisere vores kategorier og strukturere dem, så vi gør os bevidste om, hvad de hver især dækker over (Ibid.). Dette gør vi i fællesskab for at opnå så få og præcise kategorier som muligt. Da vi arbejder med de to første trin hver for sig, kan der opstå uenighed om kategorierne, og her må vi diskutere os frem til en kategori, der dækker fyldestgørende over meningskategorierne. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 17 af 50

18 Disse tre foregående trin kalder Dahlager og Fredslund (2011) for dekontekstualisering. Dekontekstualisering beskrives som værende en proces hvor der tages dele ud af helheden m.h.p. nærmere betragtning. Det vil sige, at vi tager de dele ud af den indsamlede empiri, som er relevante for vores problemformulering. Dahlager og Fredslunds (2011) fjerde trin, rekontekstualisering, er når delene sættes sammen på en ny måde og man derved får en anden forståelse af helheden. På denne måde opnår man en udvidelse af ens forståelseshorisont. Dette ses ud fra Gadamers hermeneutiske cirkel hvor man får en ny forståelse af helheden ud fra delene og dermed en ny fortolkning af teksten (Ibid.). I rekontekstualiseringen er det væsentlige ikke, hvad teksten direkte siger, men hvordan den kan forstås som et svar på problemformuleringen. Både de - og rekontekstualiseringen styres af ens problemformulering (Ibid.). Fjerde trin bliver bearbejdet i afsnittene 7 og 8, hvor vi i afsnit 8 sætter vores fund op mod andre forfatteres resultater. Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 18 af 50

19 7. Analyse (Fælles) På baggrund af de første tre trin i Dahlager og Fredslunds analysemetode har vi fundet følgende fem kategorier: Hensigten med stuegangen Stuegangsformen, før kontra nu Sygeplejerskens rolle i forbindelse med stuegang Oplevelsen af den nuværende stuegang Den ideelle stuegang Vi arbejder med alle tre perspektiver indenfor hver kategori, og præsenterer udtalelserne i denne rækkefølge; patienter, sygeplejerske og læge. Patienterne bliver præsenteret som Patient 1, 2 og 3 og er henholdsvis en dame og to mænd. 7.1 Hensigten med stuegang (Fælles) Alle interviews startede med det åbne spørgsmål: Hvad er hensigten med at gå stuegang? Dette var for at afklare, hvilke forventninger de forskellige aktører har til stuegangen. Her kom det frem, at de alle så dette som en mulighed for at udveksle information om patienten. Det var dog forskelligt, hvad de lagde mest vægt på; én patient sagde uden tøven Jamen hensigten med stuegangen på en hvilken som helst afdeling, det er jo at melde til lægen, hvordan patienterne har det så hele vejen under stuegangen bliver lægen tildelt informationerne af sygeplejersken (Patient 3). Denne patient mener således, at sygeplejersken skal give information om patienten til lægen. Hvorimod de to andre patienter giver udtryk for, at det er informationen fra lægen til patienten, der er væsentlig. Patienterne forventer at modtage information om, hvordan behandlingen forløber, om prøvesvarene er blevet bedre og om planen for det videre forløb. I løbet af de tre interviews kom det dog frem, at alle tre patienter så det som nødvendigt med udveksling af information fra sundhedspersonale til patient, men også omvendt. Sygeplejersken mener også, at informationen skal gå begge veje, hun siger, at patienten skal være en aktiv del af vidensproduktionen og at stuegangen er med til at sikre at patienten får Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 19 af 50

20 den rette behandling. Desuden siger hun hovedinformationerne skal formidles mellem patient og plejepersonale og den behandlende læge. Jaeh, jeg er med også, men, men i den seance, der synes jeg, det er den primære kommunikation, det er mellem de to (Sygeplejerske). Sygeplejersken giver udtryk for, at hun holder sig i baggrunden, og hun lader derved stuegangen være lægen og patientens tid. Dette betyder ikke, at hun indtager en passiv rolle, da hun stadig er en del af stuegangen, hvilket tydeliggøres i afsnit 7.3. Lægen ser stuegangen som en mulighed for at tilse sine patienter, og følge op på om operationen har haft den ønskede effekt og derudfra planlægge det videre forløb. Det er også her han kan effektuere en evt. udskrivelse simpelthen få ekspederet patienten, det vil sige få patienten ud, ikke (Læge). Lægen ser stuegangen som en vigtig del af patientens forløb. Han udtrykker at afdelingen, grundet de få typer af operationer der tilbydes, er præget af rutiner. Dette mener han, øger risikoen for at lave fejl. Han opfatter stuegangen som en form for sikkerhed, da han her har mulighed for at opdage eventuelle fejl. Empirien viser, at hensigten med stuegangen er; at de tre aktører deltager i udvekslingen af informationer, at planlægge det videre forløb for patienten, samt at lægen kan følge op på effekten af operationen. 7.2 Stuegangsformen før kontra nu (Rikke) Stuegangen har ændret sig fra, at det var overlægen med hele sit følge, der kom ind til patienten, til i dag hvor det kun er lægen og sygeplejersken. Patient 2 giver udtryk for, at han finder nutidens stuegang mere afslappet [ ]det er godt, at det er afslappet, og det er godt, at lægen ikke er lægen som i gamle dage, som man bukkede og skrabede for[ ] (Patient 2). Her udtrykker patienten, at autoritetstroen overfor lægen ikke er så udtalt som tidligere. Dog er han selv forundret over at indtage patientrollen og ikke stille spørgsmålstegn ved lægens behandling [ ] så jeg er nok lidt overrasket over min egen reaktion, på at netop det der med at jamen jeg ved ikke noget, må jeg gå den vej, skal jeg gøre sådan der[ ] jeg skal ikke gøre noget, I skal bare ordne mig[ ] (Patient 2). Her er det tydeligt, at selvom magtforholdet mellem patient og læge forsøges udjævnet, samt at patienten forventes at være en aktiv deltager i vidensproduktionen, holder nogle patienter stadig fast i deres autoritetstro overfor lægen. Patient 1 vil ikke spørge lægen, hvis hun ikke forstår, hvad han siger, men Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 20 af 50

21 venter til han er gået og spørger derefter sygeplejersken. Dette understreger vigtigheden af, at sygeplejersken er med til stuegang. Patienterne oplever det ikke som en rigtig stuegang, når det kun er lægen, der kommer ind, de oplever det mere som en hyggesnak og ser ikke dette som deres mulighed for at spørge lægen om deres behandling Jamen jeg har nu kun haft faktisk ((Lægens navn)), han har været meget sød til at komme ind og, og spørge til mig, ik? [ ] jeg har ikke savnet, at der ikke har været stuegang[ ] (Patient 1). Patienterne føler dog ikke altid, at de får nok konkret viden om deres sygdom ved denne afslappede facon, hvilket tydeliggøres i afsnit 7.5. Sygeplejersken ytrede sig ikke om stuegangsformen. Lægen udtrykker, at stuegangen før i tiden var mere givtig. Her var der flere læger, der tilså den enkelte patient, og dette kunne give et bredere perspektiv i forhold til behandlingen, flere øjne på patienten kan muligvis redde lægen fra at lave fejl [ ] jeg mener, det er en lille smule farligt det der med én læge alene, fordi jeg ved da, at jeg er blevet reddet fra at lave dumheder af mine kollegaer, jeg ved også, at jeg selv har reddet nogle (Læge). Han anser stuegangen som hans mulighed for at følge op på patienten og evaluere sit arbejde. Ifølge lægen, er det patienternes ønske, at de tilses af den samme læge, umiddelbart er han ikke enig, men i løbet af interviewet reflekterer han over den gamle stuegangsform i forhold til den nye og siger til sidst: [ ] Man kan ikke få alting. Men i virkeligheden burde man måske have en regel, der sagde, at patienten skulle ses af mindst én anden læge (Læge). Patienterne er glade for den afslappede stuegang, der er på afdelingen. Hverken patienter eller læge ønsker den gamle stuegangsform tilbage, men lægen ser alligevel visse fordele ved den gamle facon. Patienterne anser ikke stuegang uden sygeplejersken som en rigtig stuegang. Derudover er det tydeligt at autoritetstroen stadig eksisterer. 7.3 Sygeplejerskens rolle i forbindelse med stuegang (Mariama) Sygeplejerskens rolle bliver løbende defineret i de tre interviews. Patient 1 siger, at sygeplejerskerne er søde til at komme ind efter stuegang, så patienten kan stille spørgsmål til det, der er blevet sagt. Samme patient ser sygeplejersken som en aktiv deltager under Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 21 af 50

22 stuegang og oplever, at læge og sygeplejerske supplerer hinanden godt. Patient 2 siger, at han ikke har forventninger til sygeplejersken, senere siger han dog [ ] ikke andet end at hun hører med, og hvis jeg så for eksempel vil have nogle spørgsmål, som jeg så har haft, som de så har kunnet svare en lille smule på hvad det er [ ] lægen han sådan har sagt (Patient 2). Samme patient giver udtryk for at mangle én, der kan hjælpe med at høre og huske, hvad lægen siger under stuegang. Patienten har tilsyneladende ikke selv reflekteret over, at han kan bruge sygeplejersken til denne rolle, men foreslået dette svarer han Jamen helt klart, for hun er jo fagligt inde i de ting, de arbejder med på denne afdeling [ ]så hvis hun kan besvare nogle af de spørgsmål, som jeg selv er i tvivl om, så tror jeg godt, det vil være klart, og det gør de vel i virkeligheden også (Patient 2). Det bliver derved tydeligt for patienten, at han allerede bruger sygeplejersken til denne funktion. Patient 3 fortæller, at sygeplejersken indsamler informationer, som hun formidler til lægen under stuegang. Denne patient er meget opmærksom på, at han bruger sygeplejersken til at få uddybet og forklaret de ting lægen har sagt under stuegang [ ] jeg skal for eksempel have det lavet fra maldolgin ((Mandolgin)) og pinex og ibutrofen ((Ibuprofen)) til æbler, pærer og bananer, der er en sygeplejerske bedre [ ] go through link end en læge er (Patient 3). Han mener ud fra dette, at sygeplejersken vil mangle, hvis hun ikke deltager [ ]der vil gå meget tabt ved at fjerne sygeplejerskerne fra stuegangen (Patient 3). Sygeplejersken starter med at beskrive, hvad hendes rolle er inden selve stuegangen. Hun skal nå at snakke med patienten for at få klarlagt eventuelle problemstillinger, der skal tages op til stuegang samt få et overblik over prøvesvar og have disse klar. Hvis der er før-stuegang med lægen, drøfter de nogle af problemstillingerne dér, så det ikke foregår foran patienten. Dette kunne fx være, hvis patienten ser tingene på én måde og sygeplejersken på en anden patienten har altså sådan og sådan, men min opfattelse er egentlig sådan og sådan (Sygeplejerske). Under selve stuegangen står sygeplejersken lidt i baggrunden og observerer dialogen mellem læge og patient [ ] og så går jeg ind og supplerer, når jeg synes den ene eller den anden part har brug for nogle oplysninger (Sygeplejerske). Sygeplejersken ved fra før-stuegang med henholdsvis patient og læge, hvad der skal tages op til stuegang. Ved at supplere begge parter undervejs, er hun en del af stuegangen, men samtidig lader hun læge og patient være de primære aktører Jeg føler mig som en del, men jeg lader de andre være primære (Sygeplejerske). Sygeplejersken nævner sin rolle som tolk i forhold til fagsprog, men også hvis en læge ikke taler flydende dansk. Hun ser det som problematisk, hvis hun ikke Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 22 af 50

23 har deltaget i stuegangen, da hun umuligt kan uddybe hvad der er blevet sagt. Hvis sygeplejersken opdager, at lægen har gået stuegang uden hende, forsøger hun at dække over situationen. Dette gør hun for at bevare patientens tillid til systemet vi er en professionel gruppe som, ((vi)) behøver ikke at træde i at tingene fungerer ikke som de skal, det synes jeg er interne ting, som vi skal tage os af (Sygeplejerske). Hun påtager sig således rollen som repræsentant for systemet, og forsøger at dække over eventuelle fejl og mangler. Sygeplejersken beskriver sin vigtigste rolle som [ ] jeg er i stand til at forstå, hvad patientens ønsker er, og jeg så kan støtte op om det (Sygeplejerske). Hun understreger hermed sin rolle som patientens advokat. Lægen udtrykker tydeligt, at han har brug for sygeplejersken under stuegang, da hun kan supplere med den manglende information. Lægen vil være fri for at skulle svare på spørgsmål om fx hjemmehjælp, som ikke er indenfor hans arbejdsområde. Han forventer, at sygeplejersken taler med patienten efter stuegang, det fordrer dog, at hun har deltaget i stuegangen. Lægen går ud fra, at sygeplejersken har sat sig ind i patientens situation, at hun har styr på papirerne, at hun er til stede under stuegangen, og får de informationer hun skal bruge for at kunne udføre sit arbejde. Samtidig forventer han, at sygeplejersken deltager aktivt under selve stuegangen hun skal gribe ind, hvis hun kan se at et eller andet kører den forkerte vej (Læge). Lægen ønsker ikke, at sygeplejersken giver yderligere information til patienten om sygdommen - han mener, at de mange informationssamtaler under indlæggelsesforløbet forvirrer patienten mere end de gavner. Dette tydeliggør, at lægen ser det som hans opgave at informere patienten om sygdom og behandling, hvorimod sygeplejersken skal være der for patienten, så denne føler sig tryg det er nok måske i virkeligheden det vigtigste, hvis patienten har brug for at få snakket lidt om det her, at hun så er der og hører på hende ((patienten)), måske ikke siger så meget (Læge). Lægen lægger vægt på, at sygeplejersken er bedre egnet til at tale med patienten Og der er sygeplejersken meget bedre, altså der er slet ingen sammenligning, vi er elendige til det der (Læge). Han påpeger, at sygeplejerskerne på afdelingen er blevet meget virksomhedsmindede virksomheden skal køre, patienterne skal ind og de skal ud osv. osv. (Læge). Det mener han, at man skal passe på med, da det hurtigt bliver samlebåndsarbejde, hvor man risikerer at overse fejl. Ud fra alle tre perspektiver er det tydeligt, at sygeplejerskens rolle er at være patientens støtte. Alle parter siger, at sygeplejersken skal sørge for at give lægen de fornødne informationer, Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 23 af 50

24 såsom prøvesvar og videreformidle patientens problemstillinger til lægen. Både læge og sygeplejerske er enige om, at sygeplejersken deltager aktivt under stuegangen, men at det er læge og patient, der er hovedaktørerne. Sygeplejersken påtager sig desuden en rolle, hvor hun forsøger at bevare patientens tillid til systemet. 7.4 Oplevelsen af den nuværende stuegang (Rikke) De interviewede patienter anser sygeplejerskerne på afdelingen som søde og professionelle [ ] sygeplejerskerne er søde til at komme bagefter og snakke med én [ ] de kan også se, hvis man sådan bliver ked af det ik, [ ] jeg skal bare sige, hvis der er noget, ik (Patient 1). Her ses det, at de svære ting, der kan blive bragt op til stuegang, først bearbejdes når lægen er gået. De to andre patienter oplever stuegangen som lægens tid, hvor de efter stuegangen kan tale med sygeplejersken, om hvad der blev sagt. Patient 2 beder om, at få den faglige snak oversat til et forståeligt sprog [ ] én gang hvor læge og sygeplejerske var der, hvor de stod og snakkede en masse latinsk [ ] som så n blev forkortet ned, som jeg sagde, er det så bare en betændelsestilstand i rygsøjlen, ja ok. Patienterne oplever et godt samarbejde mellem læge og sygeplejerske til stuegang, hvor det er lægen, der taler, og sygeplejersken er med på sidelinjen. Patient 3 fortæller: altså, hun afbryder ikke lægen, hun går ikke ind over lægen, men altså hvis der er noget, jeg vil have uddybet, som jeg ikke lige kan nå at spørge lægen om [ ]så kan jeg altid spørge sygeplejersken. Det kommer til udtryk fra alle tre patienter, at de bruger sygeplejersken som oversætter, og at det er fra hende, de får deres informationer. Sygeplejersken oplever ofte, at der er gået stuegang uden hende, og at det er de samme læger, der ikke tager sig tid til at finde sygeplejersken inden stuegang, dette oplever hun som en frustration i sit arbejde der er jo nogle stuegange, der bliver gået uden mig, så er det lidt svært at følge op på, men, hvis der har været en go stuegang, hvor jeg har været med inde [ ]så går jeg ind sammen med lægen, og hører hvad han dikterer, for at være sikker på at det er det samme som jeg har opfattet[ ] (Sygeplejerske) Her udtaler hun, at den gode stuegang er med både læge og sygeplejerske, og at hendes arbejde bl.a. består i at følge op på de ting, der er besluttet til stuegang. For sygeplejersken virker det utroværdigt overfor patienten, når hun kommer ind til vedkommende, og der så er Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 24 af 50

25 gået stuegang uden hende, og hun ikke ved hvad, der er blevet sagt eller gjort. Hun ser, at tilliden fra patienten til systemet daler Det jeg også synes er problematisk, det er, at overfor patienten, når jeg kommer ind og siger, øh, vi venter jo noget stuegang, og så får af vide, nej han har været der, jeg synes, det virker utroværdigt over for patienten, at vi ikke taler sammen (Sygeplejerske). Lægen anerkender, at han oftest går stuegang alene, dette begrunder han med, at sygeplejersken ikke altid er til rådighed, når han kommer, da stuegangen foregår på alle tider af dagen [ ] jeg tror mere end halvdelen af de patientkontakter jeg har efter operationerne de foregår med mig alene [ ]det er vanskeligt det her, for jeg kommer jo heller ikke på et planlagt tidspunkt, jeg kommer, når jeg er færdig med en eller anden operation eller har pause i ambulatoriet, ((lægen sukker)), så så, jeg bebrejder dem sådan set ikke [ ] (Læge) Han ser dette som et problem, læger og sygeplejersker skal løse i fællesskab. Han efterlyser nogle retningslinjer fra lægerne, om hvordan tingene skal fungerer, så det bliver mere hensigtsmæssige arbejdsgange Det vi mangler også nu, er jo at der engang imellem bliver lagt linjer fra lægernes side om hvordan tingene skal være, bossen går rundt og siger hør, sådan skal det ikke foregå. Det er som om, altså vi er 15 én mands læger Det er afspejlet (Læge). Under stuegangen oplever patienterne generelt et godt samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Sygeplejersken oplever ofte, at der bliver gået stuegang uden hende, og at det er de samme læger, der smutter ind uden hende. Hun ønsker dog at opretholde facaden ud ad til, da hun mener, det er utroværdigt at vise, at læge og sygeplejerske ikke taler sammen. Lægen er også opmærksom på denne problematik og ser det ikke som optimalt at gå stuegang uden sygeplejersken, selvom det oftest er det, der sker. Han efterlyser, at problemet løses i fællesskab. 7.5 Den ideelle stuegang (Mariama) For alle parter indebærer den ideelle stuegang, at den er mere formel, hvilket bl.a. vil sige, at alle tre aktører er til stede. Patienterne ønsker at kunne tale med én, der kan opsummere og Rikke Møllnitz og Mariama Bajo Ambrose Side 25 af 50

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

VEJLEDNING I DEESKALERING

VEJLEDNING I DEESKALERING VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen, modul 14. Annika Barakat, studienr. 674324 & Tine Larsen, studienr. 674488.

Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen, modul 14. Annika Barakat, studienr. 674324 & Tine Larsen, studienr. 674488. Stuegangens betydning i forhold til patienten. Bachelor projekt. Annika Barakat 674324 & Tine Larsen 674488. Afleveringsdato: 3. Juni 2014. Antal anslag med mellemrum: 72.221. Billedet er fra Regionh.dk

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 10.12. 2013 til 13.12. 2013. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 183 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Rejsen mod Den Gode Konsultation

Rejsen mod Den Gode Konsultation Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 26.11. 2013 til 29.11. 2013. Antal tilbagemeldinger: 177 ud af 185 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere