Fakta om Furesøaftalen

Transkript

1 Fakta om Furesøaftalen Borgermøde 20. maj 2010

2 Velkommen til borgermøde Furesøaftalen danner grundlaget for sammenlægningen af Farum og Værløse kommuner i 2007 og beskriver de økonomiske vilkår for sammenlægningen. Et led i aftalen var bl.a. en økonomisk kompensation, som skulle sikre den nye Furesø Kommune de samme udviklingsmuligheder som nabokommunerne. Furesøaftalen genforhandles i øjeblikket som planlagt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Furesøgruppen og Furesø Byråd er på den baggrund gået sammen om at arrangere et borgermøde med det formål at orientere borgerne om de forhandlinger der på nuværende tidspunkt har fundet sted mellem Furesø Kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I dette faktablad finder du en lang række faktuelle oplysninger om de enkelte elementer i Furesøaftalen. Faktabladet blev udarbejdet i 1. udgave til brug for borgermødet den 22. september 2009, arrangeret af Lokalsamfundenes Samvirke og Furesø Byråd. Elementer i Furesøaftalen Anlægsniveau Genforhandling Driftsog serviceudgifter Flyvestationen Åbningsbalance Furesøaftalen Differentieret skat Låneomlægning og renteoptimering Særtilskud SIDE 2

3 Genforhandling af Furesøaftalen Sammenlægningsaftalen, der ligger til grund for etableringen af Furesø Kommune, skal genforhandles i Ved sammenlægningen af de gamle Værløse og Farum kommuner til Furesø Kommune i 2007 var det en forudsætning, at en økonomisk kompensation skulle danne grundlag for en ny bæredygtig kommune, der ville få de samme udviklingsmuligheder som nabokommunerne. Det er vigtigt, at Furesø Kommune, når Furesøaftalen skal genforhandles i 2010, kan vise, at kommunen har gjort sit for at tilpasse udgifterne og sikre en stabil økonomi. De nødvendige besparelser i årets budget illustrerer, at Furesø Kommune til trods for de særlige økonomiske vilkår, som kommunen har fået via sammenlægningsaftalen, fortsat ikke har en økonomi, der er i balance. Det skyldes bl.a. kommunens historisk høje rente- og afdragsudgifter, som belaster kommunens økonomi. Overordnede træk i Furesøaftalen Aftalen ligger til grund for sammenlægningen af Værløse og Farum kommuner pr. 1. januar 2007 og beskriver de økonomiske vilkår for sammenlægningen. I aftalen er der bl.a. enighed om, at: Furesø Kommune modtager et årligt særtilskud på ca. 50 mio. kr. i perioden der er differentieret skattebetaling i de to gamle kommuner, således at udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i den gamle Farum Kommune er henholdsvis 2,3 procentpoint og 7,0 promillepoint højere end i den tidligere Værløse Kommune til og med der er indlagt forventning om, at den nye kommune kan realisere besparelser som følge af låneomlægninger svarende til ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi i det forudsættes, at Furesø Kommune på baggrund af den indgåede aftale vil kunne opretholde anlægsaktivitet og opbygge en likviditet svarende til kommuner af tilsvarende størrelse i hovedstadsområdet. det forudsættes, at Furesø Kommune på baggrund af de økonomiske vilkår for sammenlægningen kan opretholde et serviceniveau svarende til det gældende i de to gamle kommuner på sammenlægningstidspunktet. kommunen fik Flyvestation Værløse i morgengave med henblik på realisering af området inden for en rekreativ og naturmæssig udvikling samt bolig- og erhvervsudvikling som angivet eksempelvis i kommunens planoplæg til Kulturstation Værløse. aftalen skal genforhandles i SIDE 3

4 Åbningsbalancen Furesøaftalen bygger på en forskel på 2,0 mia. kr i egenkapital. Heraf ydes en samlet kompensation til Furesø Kommune på 1,9 mia. kr. Forskel i opgjort egenkapital (i åbningsbalancen) mellem Farum og Værløse kommuner: mio. kr Korrektion af særlige finansielle og bygningsmæssige dispositioner i Farum Kommune: 800 mio. kr. Samlet forskel: mio. kr. Kompensationselementer: Differentieret skat frem til og med mio. kr. Særtilskud frem til mio. kr. Forventet renteoptimering 400 mio. kr. Samlet kompensation mio. kr. Ikke-kompenseret beløb 100 mio. kr. Værdien af Flyvestation Værløse er ikke værdiansat Låneomlægninger og renteoptimering Fakta om Furesø Kommunes gæld: Den langfristede gæld udgør pr. ultimo april 2010 ca. 2,74 mia. kr. Kommunens langfristede gæld er sammensat af 2 større lån fra den gamle Farum Kommune på i alt ca. 2,5 mia. kr. samt en række mindre lån fra både Værløse og Farum kommuner. De årlige bruttorenteudgifter forventes at udgøre ca. 140 mio. kr. i De årlige afdrag udgør ca. 87 mio. kr. i Kommunen forventer en renteoptimeringsgevinst på ca mio. kr. årligt frem til Kommunen har omlagt til almindelige realkreditlån i Fra 2008 til dags dato er der indgået swaps, der afdækker ca. 88 % af den langfristede gæld. Det er i Furesøaftalen forudsat: at den nye kommune kan indhøste besparelser som følge af låneomlægninger til en nutidsværdi på ca. 400 mio. kr. i den afviklingsperiode svarende til de nuværende leasingkontrakter. Beløbet forudsætter således ikke en forlængelse af løbetiden. Det er i den forbindelse forudsat, at kommunen, såfremt besparelsen ikke kan opnås ved omlægning til statslån, som alternativ til statslån kan omlægge lån til variabelt forrentede lån med henblik på at kunne realisere denne besparelse. 400 mio. kr. i nutidsværdi svarer ved en årlig prisstigning på 2,5 procent til ca. 650 mio. kr. i Kommunen forventer en renteoptimeringsgevinst på ca mio. kr. årligt frem til I alt forventes en renteoptimering svarende til ca. 269 mio. kr. i perioden frem til SIDE 4

5 Særtilskud Af Furesøaftalen fremgår det: Det fastsættes som et særligt vilkår i forbindelse med sammenlægningen, at den nye kommune ydes et tilskud på 50 mio. kr. årligt fra 2007 til og med Tilskuddet finansieres i lighed med hidtidige tilskud til gældsramte kommuner i hovedstadsområdet via tilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet, hvor den nye kommune betragtes som to særskilte kommuner. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Furesø Kommune modtager ca. 55 mio. kr. i Kommunen har fået afslag på alle ansøgninger om yderligere puljemidler i Differentieret skat Af Furesøaftalen fremgår det: Det fastsættes som et særligt vilkår i forbindelse med sammenlægningen, at der i de to kommende valgperioder fra 2007 til og med 2013 sker en differentiering af skattebetalingen i de nye kommuner. Dette indebærer, at de nuværende forskelle i skatteprocenter inden for de eksisterende kommunegrænser fastholdes i perioden ( ) Den differentierede skat og grundskyld bidrager årligt med ca. 99 mio. kr. til kommunen. Ordningen med differentieret skat ophører med udgangen af Værløse Farum Skatteprocent 24,8 27,1 Grundskyldspromille 21,0 28,0 Flyvestationen I Furesøaftalen er det forudsat, at: Furesø Kommune skal tilbydes at overtage Flyvestation Værløse vederlagsfrit. kommunen skal kunne realisere området som angivet eksempelvis i Juul & Frosts planoplæg til Kulturstation Værløse med m 2 nyt byggeri. aftalen skal genforhandles, hvis kommunen opnår en økonomisk nettogevinst på over 100 mio. kr. ved frasalg af Flyvestation Værløse eller dele heraf. Forudsætningerne for indtjening i Furesøaftalen er efterfølgende ændret: Forhandlinger med Miljøministeriet kombineret med udsigten til en fredning og indsigelser fra borgerne har ændret planerne for muligt nybyggeri fra til m 2. Samtidig er adgangsforholdene for motorkøretøjer blevet begrænset. Den del af området, der er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, har vist sig at være 72 ha større end, hvad der fremgik af Københavns Amts registreringer. Markedsværdien af boliger og byggegrunde er de sidste år faldet markant, og salget er nærmest gået i stå. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået aftaler med Forsvaret om overdragelse af hele eller dele af området til Furesø Kommune. SIDE 5

6 Drifts- og serviceudgifter Af Furesøaftalen fremgår det: Det er i forbindelse med tilrettelæggelsen af de økonomiske vilkår for sammenlægningen i øvrigt forudsat, at den nye kommune kan opretholde et serviceniveau svarende til det nuværende i de to kommuner. Borgerne i Værløse Kommune holdes således skadesløse i forhold til de særlige økonomiske forpligtelser, som belaster Farum Kommune. Afledte driftsudgifter og engangsudgifter som følge af en række særlige dispositioner belaster kommunens årlige budgetter. Kommunens serviceniveau belastes årligt med ca. 480 kr. pr. borger, som skyldes disse afledte driftsudgifter. Serviceniveauet udtrykt ved nøgletallet falder fra indeks 107 til 106, hvis der korrigeres herfor. Nabokommunerne har indeks 105. Tabellen nedenfor viser en oversigt over, hvilke engangsudgifter og årlige driftsudgifter, der som følge af en række særlige dispositioner forud for kommunesammenlægningen belaster kommunens økonomi. Alle beløb i mio. kr. i årets priser Sale-and-lease-back-aftale DOMEA vedr. 23 daginstitutioner i Farum 10,1 10,1 10,1 10,1 Lejeaftaler Overpris (Gammelgårdsvej) 1,2 1,2 1,2 1,2 Farum Park 1,4 1,4 1,4 1,4 Farum Arena 2,9 3,2 3,2 3,2 Coor Service Management A/S (vedligeholdelseskontrakt) estimeret merudgift (dækningsbidrag) 2,5 2,5 2,5 2,5 Årlige driftsudgifter i alt 18,1 18,4 18,4 18,4 Engangsudgifter 0,6 5,5 4,3 2,2 Heraf advokatomkostninger 0,6 0,9 0,8 1,0 Anlægsniveau Af Furesøaftalen fremgår det: Med de økonomiske vilkår beskrevet ( i aftalen ) lægges det til grund, at den nye kommune kan opretholde anlægsaktiviteter samt opbygge en likviditet svarende til kommuner af tilsvarende størrelse i hovedstadsområdet. Tabellen nedenfor viser anlægsniveauet pr. indbygger i Furesø Kommune i forhold til kommuner af samme størrelse i hovedstadsområdet. Det fremgår af tabellen, at kommunen ikke kan opretholde et anlægsniveau på højde med sammenligningskommunerne. Anlægsudgifter pr. indb. - kr. i årets priser Furesø Kommune Gennemsnit for 8 kommuner af samme størrelse Note: 2007 og 2008 er regnskabstal. De øvrige år er budgettal. Tallene er opgjort ekskl. forsyningsområdet. Kommuner der indgår i gennemsnittet ud over Furesø Kommune er Brøndby, Rødovre, Tårnby, Fredensborg, Egedal, Halsnæs og Gribskov. SIDE 6

7 Hvad skal der til for at sikre Furesø kommune en økonomi i balance? Det var en politisk beslutning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at kompensationen skulle ske som en udligning af forskellen i de to kommuners aktiver. Kompensationen tager derfor ikke højde for den faktiske belastning af kommunens økonomi som følge af kommunens finansielle forpligtelser. En opgørelse af behovet for tilførsel af ekstra kompensation for at sikre en økonomi i balance viser, at kommunen mangler ca. 86 mio. kr. årligt. Alle beløb i mio. kr. År 2009 Årligt gennemsnit Bruttorenteudgifter 140,0 96,0 Afdrag på lån 90,0 128,4 Afledte driftsudgifter 22,7 10,0 Finansudgifter og afledt drift i alt 252,7 234,4 Særtilskud 55,0 37,7 Frigivne deponerede midler 26,0 13,6 Indtægter fra differentieret skat og grundskyld 99,0 33,2 Forventet renteoptimering 20,0 12,0 Samlet kompensation 200,0 96,5 Manko for Furesø Kommune 52,7 137,9 Renter/afdrag for en gennemsnitlig kommune af samme størrelse 40,0 52,0 Underkompensation i Furesø Kommune 12,7 85,9 Kompensationen er ujævnt fordelt over tid, hvilket betyder, at Furesø Kommune på sigt får endnu større økonomiske vanskeligheder. Når den differentierede skat ophører i 2014 vokser kommunens manglende kompensation til over 100 mio. kr. årligt Når særtilskuddet bortfalder i 2021 vokser kommunens samlede kompensation til over 200 mio. kr. årligt. Årlig t u nd er - skud i mio.kr Å r SIDE 7

8 Fakta om Furesøaftalen Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: 200 Udgivet: 20. maj 2010 Redaktion: Budget- og Analyseafdelingen Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: 300 Udgivet: 22. september 2009 Redaktion: Økonomiafdelingen Foto: Per Wessel SIDE 8