Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion Akkreditering af ny uddannelse. Ansøgt i 2012 og genansøgt (alle kriterier) i juni 2013 Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2013 Sagsnummer: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

2 Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14 Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 3

4 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny professionsbacheloruddannelse i arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Ansøgningen er indsendt af Professionshøjskolen Lillebælt University College. AI indstiller uddannelsen til: Afslag på akkreditering AIs indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriteriet om: Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen ikke opfylder kriteriet/kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder AIs akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., nr. 684 af Akkrediteringsrådet gav i december 2012 afslag på ansøgningen om akkreditering med den begrundelse, at kriterium 1 og 2 ikke blev vurderet opfyldt (se EVA s akkrediteringsrapport Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed fra november 2012). Denne akkrediteringsrapport er gennemført alene på baggrund af ansøgning om ny uddannelse indsendt af Professionshøjskolen Lillebælt University College i juni Dette skyldes, at ansøgeren har udarbejdet en ny redegørelse for alle kriterierne i ansøgningen. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af en ansøgning med tilhørende bilag fra Professionshøjskolen Lillebælt University College. I ansøgningen har uddannelsesinstitutionen skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jakob Schierup Bovin, cand.mag. i filosofi. Specialkonsulent og faglig leder af programmet Borger og sundhed under sundhedsuddannelserne ved Professionshøjskolen UCC. Har siden 2001 været beskæftiget med undervisning og uddannelsesudvikling på sygeplejer- Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 5

6 skeuddannelsen ved Professionshøjskolen UCC. I perioden ansat i KLEO/sundhed, Professionshøjskolen UCC, og her bl.a. arbejdet med sammenhænge mellem patientforløb og beskæftigelsesindsatser. Hans Jørgen Limborg, cand.techn.soc., ph.d. i arbejdsorganisation og arbejdsmiljø. Medindehaver af og arbejdslivsforsker i TeamArbejdsliv, formand for Center for Studier i Arbejdsliv. Tidligere seniorforskningskonsulent inden for arbejdsmiljø, arbejdsliv og internationale opgaver, forskningsleder og faglig koordinator i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Jesper Hosbond Jensen, cand.scient.adm. Beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør i Thisted Kommune, bl.a. ansvarlig for borgerservice og HR. Tidligere chefkonsulent og arbejdsmarkedschef i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande Kommune. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Jon Alix Olsen og projektmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AIs øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning, som er tilgængelig på Ekspertpanelet og Danmarks Akkrediteringsinstitution har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af , og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen af to omgange. Efter første høring indsendte ansøgeren et høringssvar. Efter anden høring har ansøgeren ikke indsendt et høringssvar. Danmarks Akkrediteringsinstitution har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 6

7 Ændringer på baggrund af høringen. På baggrund af institutionens høringssvar i første høringsrunde har AI foretaget enkelte formuleringsmæssige ændringer i rapporten uden betydning for vurdering af nogen af kriterierne. De formuleringsmæssige ændringer består i, at AI har uddybet begrundelsen for vurderingen af kriterium 1, da uddannelsesinstitutionen i første høringssvar fandt det uklart, hvordan de forskellige elementer i behovsafdækningen vægtede i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Derefter er rapporten sendt i høring igen med de nævnte ændringer. Institutionen har ikke indgivet høringssvar til rapporten i dens nuværende form. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt til EVA til ansøgningsfristen i juni 2013 behandles på baggrund af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. AI har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTSpoint: Indhold: Professionshøjskolen Lillebælt University College Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion Bachelor s Degree Programme in Labour Market, Health and Inclusion Professionsbacheloruddannelse Formålet er at udbyde en uddannelse med en stærk selvstændig profil, som bidrager med nye handlekompetencer indenfor området arbejdsmarked, sundhed og inklusion. De studerendes kernekompetence er at tænke og agere tværprofessionelt, at se en problematik fra flere perspektiver og lade uenigheder komme frem i lyset som afsæt til at finde en bæredygtig løsning underbygget af juridisk og faglig viden. Dimittenderne opnår kompetencer til at fastholde og inkludere udsatte målgrupper i deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Ligesom de har særlige kompetencer til at udføre sundhedsfremmende opgaver med henblik på at skabe trivsel og meningsfyldt arbejdsliv for medarbejderne i både den private og den offentlige sektor. Erhvervssigtet er at fremme sammenhæng mellem indsatser fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsesområdet. At skabe kontinuitet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb ved at minimere barrierer og individuelle problemstillinger i forbindelse med sektorovergange og afdelingsovergange. Uddannelsen har en varighed på 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsen består af: En fællesdel/obligatorisk del 120 ECTS-point Valgfri del/specialisering 40 ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 8

9 Et bachelorprojekt 20 ECTS-point. Formål: Med udgangspunkt i metoder og teorier fra det samfundsvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige område får den studerende kendskab til sammenhæng og indbyrdes relation mellem arbejdsmarked, sundhed og inklusion set i et samfundsmæssigt, organisatorisk og individuelt perspektiv. Der udvikles et nyt grundlag for forståelse og handling på tværs af sektorer. Dette nye dobbeltperspektiv (arbejdsmarked og sundhed) er det bærende princip i uddannelsen, og således er den tværgående tænkning i forgrunden i alle uddannelsens elementer. Arbejdsevne ses ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor ændrede helbredsforhold ikke alene betragtes som en ændring i sundhedstilstanden, men også som en forbedret arbejdsevne og en ny livssituation. Centralt for den nye uddannelse er, at den giver den nyuddannede generiske kompetencer til at være både problemknuser og døråbner og tænke i helheder på tværs af de traditionelle uddannelser og organisationer inden for sundheds- og socialområdet. De generiske kompetencer omfatter elementer af forandringsledelse, motivation, konflikthåndtering, etik, innovation, organisationsforståelse, rehabilitering, velfærdsteknologi, civilsamfund og kommunikation. Den studerende vil blive introduceret til innovative metoder i uddannelsesforløbet, hvor de arbejder med udgangspunkt i konkrete cases fra praksis. Der bliver lagt vægt på, at de studerende udvikler robuste løsninger, som kan inspirere og anvendes i praksis. Beskrivelse af den obligatoriske fællesdel: Omfang: 120 ECTS-point Indhold: inklusion og fastholdelse (30 ECTS-point), den aktive borger og det sunde, meningsfulde og sammenhængende liv (30 ECTS-point), borgeren og det sunde arbejdsliv (30 ECTS-point), organisationsforhold, arbejdsmarked, uddannelse og virksomhedskontakt (30 ECTS-point). Modul 1: inklusion og fastholdelse Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger inden for arbejdsliv og erhvervsrettet rehabilitering med fokus på individperspektivet. Teori om arbejdets indflydelse på menneskets sundhed, livskvalitet og mestringsstrategier. Praksisstudier i form af laboratorier og udviklingsprojekter med et individuelt perspektiv. Modul 2: den aktive borger og det sunde, meningsfulde og sammenhængende liv Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til velfærdssamfundet, herunder borgerens rettigheder, pligter og muligheder. Teori om civilsamfund og frivilligt arbejde samt virk- Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 9

10 somhedernes sociale ansvar. Teori og metoder med hensyn til brugerdreven innovation, fokus på metoder til at udfordre borgeren til at deltage aktivt i løsning af relevante problemstillinger. Praksisstudier i form af laboratorier med fokus på kommunikative kompetencer. Modul 3: inklusion og fastholdelse Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger inden for arbejdsmarked, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering med fokus på samfunds- og organisationsniveau. Teori og metode med hensyn til erhvervsrettet rehabilitering i et samfunds- og organisationsperspektiv. Praksisstudier i form af laboratorier, innovative metoder og udviklingsprojekter med fokus på den organisatoriske kontekst. Modul 4: borgeren og det sunde arbejdsliv Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til sundhedsfremme samt om menneskets sundhed, trivsel og arbejdsliv. Teori og metoder med hensyn til samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående sundhed og arbejdsliv. Viden om livstilssygdomme og civilisationssygdomme i et velfærdssamfund. Teori om det moderne arbejdsbegreb, hvor arbejde og menneskeliv er knyttet sammen i en meningsskabende enhed. Teori om rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen. Praksisstudier relateret til samfundsrelaterede problemstillinger. Modul 6: organisationsforhold, arbejdsmarked, uddannelse og virksomhedskontakt Formål: organisationsteori. Teori og metoder med hensyn til indre og ydre faktorers betydning for et sundt, sammenhængende og meningsfuldt arbejdsliv. Teori, metoder og modeller med hensyn til komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper, herunder socialt ansvar i en organisation. Viden om netværksdannelse og samarbejdsmodeller om jobskabelse. Teori om kommunikation og konflikthåndtering. Praksisstudier med fokus på kommunikation og konflikthåndtering. Modul 7: borgeren og det sunde arbejdsliv Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med betydning for menneskets sundhed, trivsel og arbejdsliv, herunder livsstilsygdomme og psykiatriske diagnoser. Teori og metoder med hensyn til tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet, herunder arbejdsmarkedspolitik og sundhedspolitik, økonomi og lovgivning. Videnskabelig teori og metode, herunder udviklingsarbejde og anvendt forskning inden for arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Teori, metoder og praksisstudier med hensyn til bruger- Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 10

11 dreven innovation med fokus på demokrati, medborgerskab, den aktive borger og ledelse af gruppedynamiske processer. Modul 9: den aktive borger og det sunde, meningsfulde og sammenhængende liv Formål: teori, metoder og modeller med hensyn til velfærdssamfundet, herunder demokratibegrebet og borgernes rettigheder, pligter og muligheder. Teori og metoder med hensyn til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Teori og metoder med hensyn til velfærdsteknologi, herunder velfærdsteknologiske løsninger. Teori og metoder med hensyn til brugerdreven innovation i et moderne velfærdssamfund. Praksisstudier i form af laboratorier med fokus på kommunikation og brugerdreven innovation. Modul 10: organisationsforhold, arbejdsmarked, uddannelse og virksomhedskontakt Omfang: 15 ECTS Formål: organisationsteori. Teori og metoder med hensyn til indre og ydre faktorers betydning for et sundt, sammenhængende og meningsfuldt arbejdsliv, herunder arbejdsmarkedspolitik, sundhedspolitik og social politik. Økonomi og lovgivning. Teori om forandringsledelse og projektstyring, innovation og konflikthåndtering. Praksisstudier i form af laboratorier, innovative metoder og udviklingsprojekter i en organisatorisk kontekst. Valgfri del/specialisering Modul 5: det tværprofessionelle perspektiv velfærdsteknologi Formål: Målet med specialedelen i laboratorieteknologi er, at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan beskrive, analysere og vurdere problemstillinger inden for professionen under anvendelse af relevante teorier og metoder. Herudover er det målet, at den studerende udvikler kompetencer til selvstændigt at kunne analysere, vurdere, gennemføre, dokumentere og lede opgaver og projekter i forbindelse med laboratorietekniske problemstillinger og analysearbejde. Det er desuden et mål, at den studerende kan forholde sig til laboratorietekniske problemstillinger i arbejdsmiljømæssige, etiske og samfundsmæssige sammenhænge. Modul 12: valgfag set i et tværprofessionelt perspektiv Indhold: valgfag 1 Corporate Social Responsibility (15 ECTS-point), valgfag 2 organisationsforståelse og personaleforhold (15 ECTS-point), valgfag 3 rehabilitering (15 ECTS-point). Valgfag 1 Corporate Social Responsibility Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 11

12 Formål: teori, metoder og modeller indbefattet i CSR. Teori om sociale og miljømæssige forhold i en organisation, herunder socialt ansvar i en organisation. Viden om rammevilkår og om, hvordan det politiske system fungerer. Valgfag 2 organisationsforståelse Formål: teori, metoder, modeller og koncepter indenfor organisationsforståelse og personaleforhold, herunder ansættelse af nye medarbejdere (fokus på medarbejdere med særlige forudsætninger) til planlægning af videreuddannelse samt undersøgelser af medarbejdernes trivsel og af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Viden om rammevilkår og om, hvordan det politiske system fungerer. Valgfag 3 rehabilitering Teorier, metoder og modeller indenfor rehabilitering, herunder rehabiliteringsbegrebet, borgerinddragelse og borgercentrering, målsætning og tidsafgrænsning, tværfaglighed og tværfaglige teams, styringsteknologier og rehabilitering, lovgrundlag, rammer og retlig regulering, forskning i rehabilitering. Modul 13: specialiseringsmodul indenfor livsvilkår og arbejdsliv Omfang: 10 ECTS-point Formål: Selvvalgt perspektiv indenfor livsvilkår og arbejdsliv. Design af ressourceforløb med henblik på at kunne tilknytte og fastholde udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Teori om projektledelse, videnskabelig metode og formidling. Praksisstudier i form af udviklingsprojekter. Beskrivelse af praktik: Modul 8: Praktik Formål: praktisk udøvelse af professionelle kompetencer i uddannelsens faglige felt indenfor arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Modul 11: Praktik Formål: selvstændig professionsudøvelse med henblik på at udvikle selvstændige professionskompetencer inden for arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Beskrivelse af bachelor: Modul 14: videnskabelig metode og bachelorprojekt Omfang: 20 ECTS-point Formål: videnskabsteori og videnskabelig metode og udviklingsarbejde indenfor arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Videnskabsteori og videnskabelig metodisk viden og færdigheder udvikles i projektet. Genstandsfeltet for bachelorprojek- Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 12

13 tet er arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Professionsrettet udviklingsarbejde. Adgangskrav: Adgangskrav til professionsbacheloruddannelsen i arbejdsmarked, sundhed og inklusion er samme adgangskrav som til sammenlignelige uddannelser i bekendtgørelsen om adgang til erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 214 af 21/2/2012. Adgang via gymnasial eksamen Adgang via erhvervsuddannelse: Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) Den pædagogiske assistentuddannelse Specifikke adgangskrav: Dansk C og naturfag C og engelsk D. Anden adgang: 4 gymnasiale enkeltfag Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed Specifikke adgangskrav: Dansk A og engelsk B og samfundsfag B og psykologi C. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen. Ansøgeren har redegjort for, at uddannelsens erhvervssigte er at fremme sammenhænge mellem indsatser fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsesområdet. At skabe kontinuitet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb ved at minimere barrierer og individuelle problemstillinger i forbindelse med sektorovergange og afdelingsovergange. Ansøgeren redegør for, at uddannelsen sigter mod både det offentlige og det private arbejdsmarked, og nævner endvidere en lang række jobfunktioner, som dimittenden vil kunne besidde. I det offentlige nævner ansøgeren eksempelvis funktioner i rehabiliteringsteams, som sundhedskoordinator, som arbejdsmarkedskoordinator og lignende, og i det private nævner ansøgeren eksempelvis jobfunktioner i en arbejdsmiljøenhed, i en HR-afdeling og i virksomheder med CSR-profiler. I afdækningen af behovet for uddannelsen har Brøndum & Fliess på vegne af ansøgeren gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder. Ekspertpanelet vurderer ud fra resultaterne af denne undersøgelse, at der blandt de kommunale aftagere kan siges at være nogen interesse for de kompetencebeskrivelser, som ansøgeren har forelagt aftagerne, mens dette ikke er tilfældet blandt de private aftagere. Ekspertpanelet finder dog, at det er en afgørende svaghed ved undersøgelsen, at interessenterne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til det specifikke uddannelsesforslag, men i stedet er blevet bedt om at forholde sig til en række generelle kompetencer, som ikke relaterer sig specifikt til den ansøgte Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 14

15 uddannelse, og at der er tale om kompetencer, som studerende også ville kunne erhverve sig på en lang række andre uddannelser eller gennem erhvervserfaring og kompetenceudvikling i øvrigt. Det drejer sig eksempelvis om evnen til at arbejde med tværfaglige problemstillinger, at se styrken i at arbejde på tværs af faggrupper og en høj grad af organisationsforståelse. Ekspertpanelet anerkender, at der blandt de kommunale respondenter er en vis tilslutning til vigtigheden af disse kompetencer, idet 50 % finder, at sådanne kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er relevante. Adspurgt om, hvorvidt de nævnte kompetencer også ville kunne erhverves gennem eksisterende uddannelser, svarer 22 % af de kommunale ansatte dog I høj grad, mens 35 % svarer I middel grad. Derudover viser undersøgelsen, at der blandt de private aftagere ikke er nævneværdig opbakning til disse generelle kompetencer. Kun 8 % svarer, at kompetencerne i meget høj eller i høj grad er relevante, mens 42 % svarer, at kompetencerne i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke er relevante. Foruden den nævnte undersøgelse har ansøgeren gennemført et fokusgruppeinterview med syv deltagere, hvoraf to repræsenterer ansøgerinstitutionen, fire repræsenterer to fynske kommuner, og en repræsenterer en privat virksomhed. Det fremgår af referatet fra dette møde, at der fremkommer enkelte positive tilkendegivelser om uddannelsesforslaget. Eksempelvis at dimittenderne er tværfaglige, hvilket er nødvendigt i visse funktioner. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at ansøgeren har gennemført et fokusgruppeinterview med aftagerrepræsentanter. Det fremgår dog også af referatet fra fokusgruppeinterviewet, at nogle af deltagerne finder det svært at se dimittenderne fra den nye uddannelse som del af et kommunalt rehabiliteringsteam, at de vurderer, at der allerede i dag uddannes bachelorer med lignende tværfaglige kompetencer, og at der allerede i dag efteruddannes personale til uddannelsens erhvervssigte, hvorfor de finder det svært at forudsige behovet for uddannelsen om fem år. Selvom der er kommet nogle positive betragtninger om uddannelsen i fokusgruppeinterviewet, er der således også fremkommet betænkeligheder. Ekspertpanelet er overordnet enig i disse betænkeligheder og finder, at det er en væsentlig svaghed, at ansøger ikke forholder sig til disse. Herudover vurderer ekspertpanelet det som en svaghed ved redegørelsen for fokusgruppeinterviewets resultater, at det ikke fremgår af referatet hvilke udsagn, der kommer fra aftagerrepræsentanter og hvilke der kommer fra repræsentanterne fra ansøgerinstitutionen. Ekspertpanelet kan derfor ikke tillægge fokusgruppeinterviewet væsentlig vægt i behovsvurderingen og vurderer i øvrigt, at resultaterne af fokusgruppeinterviewet ikke kan opveje de øvrige svagheder, der er ved ansøgningen. Ansøgeren har i forbindelse med udviklingen af uddannelsen været i kontakt med KL, der i en skrivelse fra marts 2013 tilkendegiver støtte til uddannelsens oprettelse. Dette vurderer ekspertpanelet som udgangspunkt positivt. Dog gør KL i samme brev opbakningen til uddannelsen betinget af en række ændringer i uddannelsens indhold, fx at foranstaltningsområdet skal styrkes, og at handlekompetencerne konkretiseres. Ansøgeren skriver, at uddannelsen på ansøgningstidspunktet er blevet justeret efter KL s anbefalinger, men har ikke redegjort nærmere for, hvilke ændringer der er foretaget. Dette finder ekspertpanelet er en væsentlig svaghed ved ansøgningen, ikke mindst fordi ekspertpanelet, jf. begrundelsen for vurderingen af kriterium 2, vurderer, at foranstaltningsområdet burde have en større vægt i uddannelsen set i forhold til, hvor meget dette fylder inden for beskæftigelsesområdet for uddannelsens dimittender. Endelig har ansøgeren indsamlet fire positive interessetilkendegivelser fra tre offentlige og en privat aftagervirksomhed. Ekspertpanelet finder dette positivt, men finder samtidig, at disse tilkendegivelser er for få til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen, når ovenstående kritik tages i betragtning. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 15

16 Panelet vurderer således, at ansøgerens behovsafdækning samlet set har så alvorlige svagheder, at kriteriet ikke kan vurderes som opfyldt. Opsummerende vurderer panelet at det helt overordnet er en afgørende svaghed, at ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad har anvendt den indsamlede viden til at kvalificere og forbedre uddannelsesforslaget. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at der på fokusgruppeinterviewet er fremkommet kritik af uddannelsens erhvervssigte, som ansøgeren ikke har forholdt sig til, eller kommenteret på i ansøgningen, og at de forbehold KL har gjort ansøgeren opmærksom på, ikke har ført til ændringer af uddannelsen i en sådan grad, at de påpegede problemer er løst. Her ud over vurderer ekspertpanelet det som en afgørende svaghed, at spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Brøndum og Fliess ikke kan anvendes til at påvise et behov for uddannelsen, eftersom de adspurgte ikke er blevet bedt om at forholde sig til specifikke emner med direkte relevans for den ansøgte uddannelse, men i stedet er blevet bedt om at forholde sig til en række mere generelle kompetencer, som de studerende også kan erhverve sig på flere andre uddannelser. Her ud over vurder ekspertpanelet, at det er en alvorlig svaghed for ansøgningen, at denne undersøgelse ikke viser et behov blandt private aftagere. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1: Studieordning Bilag 1.1.1: Rapport fra Brøndum & Fliess, 31. jan 2013 Bilag 1.1.2: Referaterne fra møder med interessenterne Bilag 1.2.1: Fokusgruppeinterview Bilag 1.2.2: Notat KL Bilag 1.2.3: Projektbeskrivelse MOVE Bilag 1.2.4: Behovet for uddannelsen og udviklingen inden for det relevante arbejdsmar ked Bilag 1.2.5: Arbejdsmarkedsforhold og ledighed i relevante brancher Bilag 1.2.6: Notatet nøgletal fra databanken Bilag : Udtræk til tabel A1: Bopælsregion Bilag : Udtræk til tabel A1- Arbejdsstedsregion Bilag 1.2.8: Udtræk til tabel A2 Bilag 1.2.9: Udtræk til tabel A3 Bilag : Udtræk til tabel A4 Bilag : Udtræk til tabel A5 Bilag : Udtræk til tabel A6. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 16

17 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Eftersom ekspertpanelet under kriterium 1 vurderer, at der ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort et behov for uddannelsen, finder ekspertpanelet det ikke godtgjort, at uddannelsens læringsmål og indhold er relevante. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet ikke er opfyldt. Herudover har ekspertpanelet følgende kommentarer til vurderingen af kriteriet: Ansøgeren har redegjort for, at uddannelsens fire kerneområder og deres læringsmål er struktureret og vægtet i ECTS-point. Kerneområderne består af 1) inklusion og fastholdelse, 30 ECTS-point, 2) borgeren og det sunde arbejdsliv, 30 ECTS-point, 3) den aktive borger og det sunde, meningsfulde og sammenhængende liv, 30 ECTS-point, og 4) organisationsforhold, arbejdsmarked, uddannelse og virksomhedskontakt, 30 ECTS-point. Derudover består uddannelsen af et tværprofessionelt element, 15 ECTS-point, praktik, 30 ECTS-point, valgfag, 25 ECTS-point, og videnskabelig metode samt bachelorprojekt, 20 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte og elementernes læringsmål, herunder læringsmål for praktikken, er formuleret i kvalifikationsrammetermer, hvilket er positivt. Ekspertpanelet vurderer dog samtidig, at der er en række alvorlige svagheder ved uddannelsesforslaget. Ansøgeren har redegjort for, at formålet med uddannelsen er at uddanne dimittender med en stærk, selvstændig faglig profil, som bidrager med nye handlekompetencer inden for området arbejdsmarked, sundhed og inklusion. Dimittendens kernekompetencer er at tænke og agere tværprofessionelt, at se en problematik fra flere perspektiver og lade uenigheder komme frem i lyset som afsæt til at finde en bæredygtig løsning underbygget af juridisk og faglig viden. På baggrund heraf vurderer ekspertpanelet det som en alvorlig svaghed for ansøgningen, at uddannelsens mål for læringsudbytte synes overprioriteret for sundhedsdelen, mens der kun angives meget få mål for læringsudbytte for inklusionsdelen. Ligeledes vurderer ek- Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 17

18 spertpanelet, at det er en alvorlig svaghed ved ansøgningen, at der ikke er angivet mål for læringsudbytte vedrørende lovgivning og jura. Endelig bemærker ekspertpanelet, at ansøgeren redegør for, at der primært efterspørges kompetencer inden for organisationsforståelse, samarbejde på tværs af faggrupper og håndtering af tværfaglige problemstillinger. Set i det lys vurderer ekspertpanelet det som en alvorlig svaghed, at kompetencer inden for disse områder ikke fremgår tydeligere af uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet finder det i øvrigt ikke godtgjort ud fra uddannelsens mål for læringsudbytte, at uddannelsens dimittender vil få en stærk selvstændig faglig profil, men mener, at de i stedet vil tilegne sig enkeltstående kompetencer fra beslægtede uddannelser såsom socialrådgiveruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer ligeledes, at uddannelsens dimittender ikke vil besidde tilstrækkelig praksisviden og erfaring til at kunne indgå i en koordinerende rolle mellem flere forskellige fagligheder i et kommunalt team eller lignende. Opsummerende vurderer ekspertpanelet således, at uddannelsens mål for læringsudbytte ikke er tilstrækkelige og ikke adresserer det behov, som ansøgeren har forsøgt at sandsynliggøre i redegørelsen til kriterium 1. For så vidt angår læringsmålene for uddannelsens elementer vurderer ekspertpanelet det ligeledes som en svaghed, at lovgivning og jura, det tværfaglige samarbejde samt organisationsforståelsen synes at have en meget lille plads. Også her vurderer ekspertpanelet, at sundhedsområdet er overprioriteret, og at særligt inklusionsdelen ikke er tilstrækkeligt repræsenteret. Derudover vurderer ekspertpanelet, at læringsmålene for uddannelsens elementer hverken er fastlagt eller indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Endelig vurderer ekspertpanelet, at det ikke tydeligt fremgår af uddannelsens mål for læringsudbytte eller af fagenes læringsmål, at dimittenden efter endt uddannelse besidder stærke kompetencer inden for foranstaltningsområdet, og hvilke konkrete handlekompetencer dimittenden vil besidde efter endt uddannelse. Dette vurderer ekspertpanelet er en alvorlig svaghed for uddannelsen, fordi netop disse kompetencer er nødvendige i en stor del af det daglige arbejde i de jobfunktioner, der er nævnt for uddannelsens dimittender i den offentlige sektor, hvilket KL også har gjort opmærksom på i sin feedback til ansøgningen. Ekspertpanelet konstaterer, at KL ikke har forholdt sig til det endelige uddannelsesforslag og således ikke har tilkendegivet en egentlig tilslutning til relevansen af målene for læringsudbytte eller læringsmålene for elementerne. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at ansøgeren ikke har dokumenteret, at uddannelsens mål for læringsudbytte og indhold er tilstrækkeligt relevante. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 1.1: Studieordning. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 18

19 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen. Ansøgeren redegør for, at adgangskravene vil svare til det beskrevne i bekendtgørelsen om adgang til erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 214 af Det vil sige, at der kan gives adgang til uddannelsen gennem en gymnasial uddannelse, en social- og sundhedsuddannelse gennemført på trin 2 eller en pædagogisk assistentuddannelse. Derudover har ansøgeren beskrevet, at der ikke vil blive anvendt optagelsesprøve. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens praktikelementer er hensigtsmæssigt placeret. Praktikken er opdelt i fire perioder, heraf to observationspraktikker i modul 1 og 3 samt to praktikperioder i modul 8 og 11, rettet mod selvstændig professionsudøvelse. Ekspertpanelet finder det positivt, at alle studerende skal i praktik inden for såvel beskæftigelsesområdet som sundhedsområdet, ligesom ekspertpanelet finder det positivt, at ansøgeren beskriver praksis med indførelse af praktikvejledere på henholdsvis uddannelsessted og praktiksted. Ekspertpanelet vurderer, at det vil være muligt for studerende at tage på studieophold i udlandet uden at forlænge den samlede studietid. Således redegør ansøgeren for, at studerende kan tage på studieophold i udlandet på uddannelsens 8., 11., 12., 13. og 14. modul. På baggrund heraf vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 1.1: Bilag 3.4: Studieordning Strategi- og indsatsområder for internationalisering for University College Lillebælt. Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsmarked, sundhed og inklusion 19