Beskæftigelsen i Grønland 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsen i Grønland 2004"

Transkript

1 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004

2 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning Den samlede beskæftigelse steg i 2004 og er på samme niveau som i Beskæftigelsen i 2004 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Beskæftigelsen i 2004 procentfordelt på brancher indenfor hovedbranchen Offentlig administration og service der fylder 43,4 pct. af den samlede beskæftigelse Beskæftigelsen i 2004 procentfordelt på brancher indenfor hovedbranchen Øvrige brancher der fylder 18,3 pct. af den samlede beskæftigelse Beskæftigelsen for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på byer Beskæftigelsen i 2004 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på alderskategorier Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr Afsnit 2.1 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 1 Lønmodtagere i hhv og 2004 med en indkomst over kr. årligt opgjort 9 i årsværk og procentfordelt på hovedbrancher Afsnit 2.2 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og køn Tabel 2 Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2004 opgjort i årsværk fordelt på hovedbrancher og køn Afsnit 2.3 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på lønmodtager- og arbejdsgiverkommune Tabel 3 Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2004 opgjort i årsværk fordelt på hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverkommune, samt den potentielle arbejdsstyrke for de enkelte kommuner Tabel 4 Beskæftigelsesfrekvensen i procent for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2004 fordelt på kommuner Afsnit 2.4 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Tabel 5 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Afsnit 2.5 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 6 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 7 Beskæftigelsesfrekvens i procent fordelt på aldersgrupper i hhv og Afsnit 2.6 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Side 2 Beskæftigelsen i Grønland 2004

3 Tabel 8 Tabel 9 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2004 i de enkelte hovedbrancher procentfordelt efter fødested Indholdsfortegnelse (fortsættes næste side) Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 3

4 Indholdsfortegnelse (fortsat) Kapitel 3 Indhandlere med en årsindkomst på mindst kr Tabel 10 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 11 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt efter indhandlernes egen bopælskommune Kapitel 4 Lønmodtagere og indhandlere med en årsindkomst under kr Tabel 12 Tabel 13 Tabel 14 Tabel 15 Tabel 16 Tabel 17 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. fordelt på hovedbrancher og bopælskommune Lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. samt den potentielle arbejdsstyrke procentfordelt efter bopælskommune Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk blandt lønmodtagere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk blandt indhandlere med en samlet indkomst 27 under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Kapitel 5 Den samlede lønsum fordelt på alle brancher Tabel 18 Den samlede lønsum i 2004 fordelt på alle brancher i kr Kapitel 6 Den samlede beskæftigelse fordelt på alle brancher Tabel 19 Den samlede beskæftigelse i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere fordelt på alle brancher Kapitel 7 Opgørelsesmetode Arbejdsgivernes indberetninger Oplysninger fra selvangivelserne Årsværk Hvilke personer medtages? Fordeling af beskæftigelse på brancher Skattepligt og ledighed Brancher ligestilles Konsekvenser for opgørelsen Minimumsgrænse Ikke optælling af antal ansatte Sociale ydelser Kun a-indkomst og indhandling medtages Skelnen mellem a-indkomst og indhandling Formler ved beregning Side 4 Beskæftigelsen i Grønland 2004

5 Bilag Inddeling i hovedbrancher Tabel 20 Inddeling i hovedbrancher Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 5

6 Sammenfatning Den samlede beskæftigelse steg i 2004 og er på samme niveau som i 2002 Den samlede beskæftigelse udgjorde årsværk 1 i I forhold til 2003 var der tale om en stigning på 524 årsværk eller 1,9 pct. Beskæftigelsesomfanget var dermed tilbage på niveauet fra 2002, hvor det var på årsværk. Knap hver anden arbejder i det offentlige Figur 1 viser fordelingen af beskæftigelsen på hovedbrancher. Figur 1. Beskæftigelsen i 2004 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på hovedbrancher. Øvrige brancher 18,3 pct. Udviklingen dækker over en stigning i beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren, offentlig forvaltning og service samt fremstillingsvirksomhed på hhv. 197, 186 og 139 årsværk. Det modsvares dog af et betydeligt fald indenfor husdyravl, jagt, fangst og fiskeri på 148 årsværk. Indenfor de fleste øvrige brancher var der tale om mindre stigninger i beskæftigelsen. Transportvirksomhed 5,9 pct. Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 6,1 pct. Offentlig administration og service 43,4 pct. Fremstillingsvirksomhed 7,8 pct. Bygge- og anlægssektoren 8,0 pct. Detailhandel 10,5 pct. Sektoren offentlig administration og service tegner sig med 43,4 pct. for den største del af beskæftigelsen. Til sektoren henregnes beskæftigede i den offentlige administration, i den offentlige del af sundhedsvæsenet, i undervisningssektoren og i anden offentlig servicevirksomhed. Ansatte i de virksomheder, som ejes helt eller delvist af Grønlands Hjemmestyre, er ikke medregnet under Offentlig administration og servicevirksomhed, men er placeret under virksomhedernes hovedbranche. Dette gælder primært hjemmestyreejede aktieselskaber som Royal Greenland, Nukissiorfiit osv. 1 Definitionen på Årsværk er omtalt i Kapitel 7 Opgørelsesmetode på side 35 Side 6 Beskæftigelsen i Grønland 2004

7 Figur 2 viser fordelingen af beskæftigelsen inden for kategorien Offentlig administration og service. I denne kan man se at branchen Kommunal administration tegner sig for ca. 2/3 af beskæftigelsen, som bl.a. indeholder undervisning og ældrepleje. Brancherne Hjemmestyrets administration og Anden administration under hjemmestyret samlet fylder ca. 1/3. Figur 2. Beskæftigelsen i 2004 procentfordelt på brancher inden for hovedbranchen Offentlig administration og service der fylder 43,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Anden administration under Hjemmestyret 1,6 pct. Øvrige offentlige 0,1 pct. Hjemmestyrets administration 12,9 pct. Kommunal administration 28,7 pct. Den næststørste hovedbranche er Detailhandel. Her var 10,5 pct. af de ansatte beskæftiget i Her indgår blandt andet de ansatte i Pilersuisoq A/S, Pisiffik og Brugsen. Den tredjestørste hovedbranche er Bygge- og anlægssektoren. Der har i denne branche været en markant stigning fra 7,4 pct. i 2003 til 8,0 pct. i Bygge- og anlægssektoren har derved overhalet hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed trods at der i denne hovedbranche også har været fremgang fra 7,5 pct. i 2003 til 7,8 pct. i Der har i 2004 været nedgang for hovedbranchen Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri fra 6,9 pct. i 2003 til 6,1 pct. i Det er primært et fald i beskæftigelsen indenfor fiskeriet, især Hav- og kystfiskeri over 100 BRT der er årsag til nedgangen. Kategorien Øvrige brancher, der beskæftiger 18,3 pct., omfatter brancher, der ikke indgår i de seks største hovedbrancher. Figur 3 viser en yderligere fordeling af de 18,3 pct. i undergrupper. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 7

8 Figur 3. Beskæftigelsen i 2004 procentfordelt på brancher inden for hovedbranchen Øvrige brancher der fylder 18,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Organisationer, foreninger 0,7 pct. Forlystelser, sport og kultur 1,1 pct. Anden forretningsservice 1,4 pct. Post- og televæsen 1,4 pct. Andet øvrige 1,2 pct. Lønmodtager 2,8 pct. Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,8 pct. Forsyningsvirksomhed 1,7 pct. Finansiel virksomhed, forsikring,pension, ejendomsvirksomhed 1,7 pct. Renholdelsesvirksomhed 1,8 pct. Dansk arbejdsgiver 1,9 pct. Branchen Lønmodtager der består af 2,8 pct. i den samlede beskæftigelse omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. Ansatte under den danske stat, såsom ansatte inden for politiet har deres branche registreret i skatteindberetningerne som Dansk Arbejdsgiver. Denne branche fylder 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Det er desværre ikke muligt at differentiere denne branche yderligere. En tredjedel af beskæftigelsen er i Nuuk Nuuk dominerer med en beskæftigelse på årsværk, svarende til en tredjedel af den samlede beskæftigelse. Sisimiut kommer herefter med en beskæftigelse på årsværk, hvilket svarer til ca. 10 pct. Det er bemærkelsesværdigt, at Sisimiut er det eneste byområde, der har haft stigning i beskæftigelsen i både 2003 og Side 8 Beskæftigelsen i Grønland 2004

9 Figur 4 Figur 5 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på byer Antal Nanortalik Qaqortoq To tredjedel af lønmodtagerne er over 35 år Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor Kommuner Størsteparten af lønmodtagerne befinder sig i aldersgrupperne og år, med godt 16 pct. I hver af de to grupper. Samlet set er godt to tredjedel af alle lønmodtagere over 35 år. Beskæftigelsen i 2004 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt fordelt på alderskategorier årige 9,4 pct årige 10,4 pct årige 3,7 pct årige 9,7 pct årige 10,4 pct årige 12,6 pct årige 11,2 pct årige 16,3 pct årige 16,4 pct. Flest kvinder arbejder inden for det offentlige Ud af det samlede årsværk for lønmodtagere med en årsindkomst på over på i alt , er mænd og kvinder. Kvinderne er fortrinsvist beskæftiget inden for offentlig administration og service (63 pct.) og detailhandel (12 pct.). Mænd er med en andel på ca. 25 pct. i mindre grad beskæftiget inden for det offentlige. Beskæftigelsen for mænd er mere spredt ud på bygge- og anlægssektoren, fangst og fiskeri, detailhandel og fremstillingsvirksomhed. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 9

10 Kapitel 1 Indledning Grønlands Statistiks opgørelse af beskæftigelsen blandt lønmodtagere og indhandlere i Grønland for indkomståret 2004, er baseret på arbejdsgivernes indberetninger af løn og skat til de kommunale skatteforvaltninger. Opgørelsen omfatter alene personer i alderen år, svarende til definitionen af den potentielle arbejdsstyrke. Definitionen afspejler at pensionsalderen blev med virkning fra 1. januar 2000 sat op fra 60 til 63 år. Opgørelsen omfatter alle lønmodtagere, samt personer, der i 2004 indhandlede til virksomheder, der har indberettet dette til skattevæsenet. Der er skelne i opgørelsen mellem personer, med en samlet indkomst på henholdsvis over og under kr. i løbet af året. Denne sondring er indført af analytiske hensyn, da personer, med en indkomst under kr. om året må antages at have en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. afsnittet om Opgørelsesmetode sidst i denne publikation. Først behandles oplysninger om beskæftigelse og lønsum blandt hhv. lønmodtagere og indhandlere med en årsindkomst på mindst kr. Herefter er der udarbejdet et særligt afsnit om beskæftigelsen for personer med indkomster under kr. Den samlede lønsum og beskæftigelse er sluttelig opgjort detaljeret for alle brancher, uanset størrelsen af de enkelte lønmodtageres eller indhandleres a-indkomst. I de fleste af tabellerne er brancherne slået sammen i hovedbrancher. Inddelingen af brancher i hovedbrancher forklares i afsnittet Inddeling i hovedbrancher sidst i denne publikation. Beskæftigelsen i Grønland 2004 er en fortsættelse af tidligere lignende udgivelser, senest Beskæftigelse i Grønland Side 10 Beskæftigelsen i Grønland 2004

11 Kapitel 2 Lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr. Afsnit 2.1 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 1. Af tabel 1 nedenfor ses den beregnede beskæftigelse i Grønland i 2003 og 2004 fordelt på hovedbrancher. Lønmodtagere i hhv og 2004 med en indkomst over kr. årligt opgjort i årsværk og procentfordelt på hovedbrancher Hovedbranche Lønmodtagere 2003 Lønmodtagere 2004 Antal i Årsværk Procentdel af beskæftigelsen Antal i Årsværk Procentdel af beskæftigelsen I alt , ,0 Lønmodtager , ,8 Dansk arbejdsgiver , ,9 Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri , ,1 Råstofudvinding og -efterforskning 23 0,1 44 0,2 Fremstillingsvirksomhed , ,8 Forsyningsvirksomhed , ,7 Bygge- og anlægssektoren , ,0 Engroshandel , ,5 Detailhandel , ,5 Hotel- og restaurationsvirksomhed 766 2, ,8 Transportvirksomhed , ,9 Post- og televæsen , ,4 Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed , ,7 Anden forretningsservice , ,4 Renholdelsesvirksomhed , ,8 Offentlig administration og service , ,4 Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger ,2 67 0,2 Organisationer, foreninger , ,7 Forlystelser, sport og kultur , ,1 Anden servicevirksomhed ,2 51 0,2 Internationale organisationer ,0 6 0,0 Uoplyst branche ,0 26 0,1 1 Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. 43,4 pct. af lønmodtagerne var offentligt ansatte i 2004 Som det fremgår af tabellen, er den største hovedbranche af Offentlig administration og service. Denne gruppe udgjorde i ,4 pct. af den samlede beskæftigelse blandt lønmodtagere med en a-indkomst på mindst kr. mod 43,5 pct. i Denne gruppe omfatter tillige ansatte i den offentlige del af sundhedsvæsenet, idet arbejdssteder i denne sektor ikke indberettes separat til skatteforvaltningerne, men sammen med de øvrige offentligt ansatte. Den offentlige sektor Det skal understreges, at den offentlige sektor omfatter alle, der er offentligt ansatte, dvs. sundhedspersonale, lærere, ansatte i børnehaver osv. Ansatte i de helt eller delvist hjemmestyreejede virksomheder indgår ikke i den offentlige sektor, men i de hovedbrancher, som virksomhederne tilhører. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 11

12 Den private sektor Blandt de private virksomheder er hovedbranchen Detailhandel størst. Hovedbranchen omfatter bl.a. ansatte i Pilersuisoq A/S, Pisiffik A/S og Brugsen/KNB. Den næststørste hovedbranche er Bygge- og anlægssektoren, som omfatter ansatte og beskæftigede ved bl.a. entreprenørvirksomheder, tømrer- og snedkerværksteder m.m. Herefter følger hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed, der bl.a. omfatter ansatte i fiskeindustrien, slagterier og pels- og læderindustri, samt Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri, som omfatter ansatte og beskæftigede ved bl.a. landbrug, fåreavl, hav- og kystfiskeri. Til sidst kommer Transportvirksomhed der omfatter alle virksomheder, der beskæftiger sig med person- og/eller godstransport. Afsnit 2.2 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og køn I tabel 2 nedenfor ses fordelingen af kvinder og mænd i hovedbrancher. Tabel 2. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2004 opgjort i årsværk fordelt på hovedbrancher og køn Hovedbranche Kvinder Mænd I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i. Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Flere mænd end kvinder er beskæftiget Som det fremgår af tabel 2 er der generelt beskæftiget flere mænd end kvinder. Inden for den offentlige sektor beskæftiges væsentligt flere kvinder end mænd, mens det modsatte gør sig gældende især inden for hovedbrancherne Bygge- og anlægssektoren også inden for Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri samt Transportvirksomhed, hvor der er en stor overvægt af mænd. Generelt er der overvægt af mænd i den private sektor. Side 12 Beskæftigelsen i Grønland 2004

13 Afsnit 2.3 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på lønmodtager- og arbejdsgiverkommune Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indtægt på over kr. fordelt efter henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverkommune fremgår af tabel 3 nedenfor. Af tabellen fremgår også antallet af personer med folkeregisteradresse i den pågældende kommune i alderen år, hvilket er den potentielle arbejdsstyrke pr. 1. januar Opdelingen i henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverkommune sker for at illustrere det forhold, at en del lønmodtagere bor i en anden kommune end den, hvor deres arbejdsgiver har hjemsted. Dette kan have flere årsager: En lønmodtager, der flytter til en anden kommune, vil i en periode bevare den skattemæssige tilknytning til fraflytningskommunen. Virksomheder, der opererer i flere kommuner, kan have centraliseret udbetaling af løn, hvorved der opstår uoverensstemmelse mellem lønmodtager- og arbejdsgiverkommune. Endelig er der det forhold, at visse lønmodtagere arbejder et andet sted end de bor. Tabel 3. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2004 opgjort i årsværk fordelt på hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverkommune, samt den potentielle arbejdsstyrke for de enkelte kommuner Kommune Lønmodtagerkommune Arbejdsgiverkommune Personer i alderen år I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Uden for kommunal inddeling omfatter bl.a. den civile befolkning i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. En tredjedel af beskæftigelsen er i Nuuk Som det fremgår af tabellen, er omkring hver tredje lønmodtager i Grønland enten registreret som skatteyder i Nuuk kommune eller ansat af en virksomhed med hjemsted i kommunen. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 13

14 Forholdet mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsen er i de fleste kommuner mindre end den potentielle arbejdsstyrke. Undtagelserne er Ivittuut kommune og områderne Uden for kommunal inddeling, hvilket må antages at skyldes det relativt store antal ansatte på de militære installationer disse steder. Endvidere er antallet af beskæftigede, opdelt efter arbejdsgiverkommune, højere end den potentielle arbejdsstyrke i Nuuk kommune. Årsagen hertil antages at være, at en del af virksomhederne i Nuuk kommune dels beskæftiger personer, fx sømænd, der er hjemmehørende i andre kommuner, og dels at en del af virksomhederne i kommunen udfører arbejde i andre kommuner, og her benytter den lokale arbejdskraft, men afregner skat centralt i Nuuk. Beskæftigelsesfrekvensen 2 for de enkelte kommuner i 2003 og 2004 er opgjort i tabel 4 på næste side. Tælleren er opgjort som antallet af årsværk for lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr. og med bopæl i de enkelte kommuner i løbet af henholdsvis 2003 og Nævneren er opgjort som den potentielle arbejdsstyrke, dvs. antallet af personer i alderen år i hver kommune henholdsvis 1. januar 2003 og 1. januar Tallene er hentet fra Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Det er vigtigt at understrege, at tallene kun viser et groft billede, idet nævneren ikke tager hensyn til personer, der i løbet af henholdsvis 2003 eller 2004 er til- eller fraflyttet den enkelte kommune. Den reelle arbejdsstyrke må antages at være noget mindre, idet en del personer i aldersgruppen må antages ikke at have tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af fx skolegang eller studier, førtidspensionering mv. Endvidere er en del personer beskæftiget som selvstændige fiskere og fangere, samt medhjælpende ægtefæller i tilknytning hertil. I modsat retning trækker, at der også er erhvervsaktive personer i aldersgruppen 63 år og ældre. Afvigelserne fra de faktiske tal må som følge af ovenstående antages at være større, jo større andel af arbejdsstyrken i den enkelte kommune, der er selverhvervende eller medhjælpende ægtefæller. 2 Definitionen på Beskæftigelsesfrekvens er omtalt i Kapitel 7 Opgørelsesmetode på side 35 Side 14 Beskæftigelsen i Grønland 2004

15 Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvensen i procent for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2004 fordelt på kommuner Kommune I alt ,0 72,8 Nanortalik ,1 56,1 Qaqortoq ,4 68,9 Narsaq ,4 68,4 Ivittuut ,0 133,1 Paamiut ,0 66,5 Nuuk ,8 82,1 Maniitsoq ,7 69,1 Sisimiut ,2 70,8 Kangaatsiaq ,8 54,5 Aasiaat ,0 69,1 Qasigiannguit ,0 66,7 Ilulissat ,7 73,2 Qeqertarsuaq ,4 69,4 Uummannaq ,6 66,6 Upernavik ,2 59,9 Qaanaaq ,3 60,9 Ammassalik ,0 57,0 Illoqqortoormiut ,5 64,4 Uden for kommunal inddeling ,8 309,3 1 Udenfor kommunal inddeling omfatter bl.a. civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Afsnit 2.4 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted I tabel 5 på næste side ses fordelingen af beskæftigelsen på bosteder. Opgørelsen er baseret på lønmodtagernes bosted primo 2004 iflg. befolkningsstatistikregistret. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 15

16 Tabel 5 Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Lønmodtagere Hovedbranche I alt Byer Bygder Uden for by og Stationer bygd mm. I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Tabel 5 viser at 78,5 pct. af de beskæftigede bor i byerne i Dette er lidt mere end året før, idet andelen af beskæftigede i byerne i 2003 var på 75,1 pct. Opdelingen i bosteder følger befolkningsstatistikkens opdeling. Kategorien byer omfatter Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Ivittuut, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Kategorien bygder omfatter bosteder med en bygdebestyrelse, mens kategorien Uden for by og bygd omfatter bosteder uden bygdebestyrelse. Kategorien Stationer mm. omfatter bosætninger, der er oprettet med henblik på en særlig teknisk funktion, fx bygning af et vandkraftværk, en flyveplads eller andet, herunder de militære installationer i Grønland. Side 16 Beskæftigelsen i Grønland 2004

17 Afsnit 2.5 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 6. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Lønmodtagere fordelt på aldersgrupper Hovedbranche I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, herunder forsikrings-, pensions og ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af tabel 6, er aldersgrupperne mellem år de største grupper mht. beskæftigelse, målt i absolutte tal. Disse aldersgrupper udgør antalsmæssigt samtidig også de største grupper i befolkningen. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 17

18 Tabel 7. Beskæftigelsesfrekvens i procent fordelt på aldersgrupper i hhv og 2004 Aldersgruppe I alt ,0 72, ,5 24, ,8 70, ,9 86, ,8 79, ,9 76, ,0 83, ,4 82, ,5 82, ,8 70,0 Tabel 7 viser en opgørelse af beskæftigelsesfrekvenserne for enkelte aldersgrupper. Som det fremgår er beskæftigelsen blandt de årige ganske lav, hvilket skyldes et højt antal skole- og uddannelsessøgende i denne aldersgruppe. For de øvrige grupper er beskæftigelsesfrekvensen på niveau med tilsvarende danske opgørelser. Det skal dog igen nævnes, at der knytter sig metodiske vanskeligheder til opgørelsen af beskæftigelsen i Grønland, jf. afsnittet Opgørelsesmetode, hvorfor en direkte sammenligning næppe er rimelig. De ændringer, der ses fra 2003 til 2004, skal tolkes med forsigtighed. Der er tale om forskydninger, som målt i både pct. og antal personer er af mindre betydning i forhold til den samlede beskæftigelse. Afsnit 2.6 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Opgørelse efter fødested ikke nationalitet Fordelingen af beskæftigelsen i henhold til de beskæftigedes fødested er som tidligere nævnt baseret på oplysninger fra Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at betegnelsen Født i Grønland så ikke nødvendigvis betyder etnisk grønlænder. Betegnelsen angiver hvor vedkommende er født, hvilket betyder at børn, der er født i Grønland af danske forældre, registreres som Født i Grønland. Tilsvarende vil børn, der fødes i Danmark af grønlandske forældre, registreres som værende Født uden for Grønland. Det gælder fx for børn født i Danmark af grønlandske studerende på uddannelsesophold, og for særligt komplicerede fødsler, hvor den fødende kvinde overføres til Rigshospitalet i Danmark. Det bør dog bemærkes, at der er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder. Iflg. Sundhedsprofilundersøgelsen 3 følte 97 pct. af de personer, der var født i Grønland, sig således som grønlændere, mens 0,3 pct. følte sig som danskere og 2,5 pct. følte sig som både grønlænder og dansker. Overensstemmelsen var mindre for personer født i Danmark. Her følte 74 pct. sig som danskere, mens 17 pct. følte sig som både grønlændere og danskere og 9 pct. som grønlændere. 3 Peter Bjerregaard, Tine Curtis, Frank Senderovitz, Ulla Christensen, Tine Pars: Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland, DIKE, København 1995 Side 18 Beskæftigelsen i Grønland 2004

19 Tabel 8. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Hovedbranche Født i Grønland Født uden for Grønland I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Tabel 8 viser beskæftigelsen fordelt på fødested. Som det fremgår af tabellen er der i langt de fleste brancher en overvægt af personer Født i Grønland. Der er dog forskelle, som er fremstillet i tabelform nedenfor i tabel 9, hvor fordelingen af henholdsvis Født i Grønland og Født uden for Grønland er opgjort i procent af den samlede beskæftigelse i de forskellige hovedbrancher. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 19

20 Tabel 9. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2004 i de enkelte hovedbrancher procentfordelt efter fødested. Hovedbranche Født i Grønland Født uden for Grønland Født i Grønland Født uden for Grønland I alt , ,2 75,2 24,8 Lønmodtager ,5 93,5 6,9 93,1 Dansk arbejdsgiver , ,3 37,4 62,6 Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri , ,1 81,4 18,6 Råstofudvinding og -efterforskning , ,6 47,8 52,2 Fremstillingsvirksomhed , ,7 86,9 13,1 Forsyningsvirksomhed , ,0 67,3 32,7 Bygge- og anlægssektoren , ,8 58,6 41,4 Engroshandel ,4 37,6 64,4 35,6 Detailhandel ,4 16,6 84,8 15,2 Hotel- og restaurationsvirksomhed , ,6 59,7 40,3 Transportvirksomhed , ,0 73,1 26,9 Post- og televæsen , ,9 66,4 33,6 Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed , ,8 76,2 23,8 Anden forretningsservice , ,3 48,5 51,5 Renholdelsesvirksomhed , ,6 87,1 12,9 Offentlig administration og service , ,0 80,9 19,1 Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger ,9 20,1 78,0 22,0 Organisationer, foreninger , ,5 83,8 16,2 Forlystelser, sport og kultur , ,3 86,6 13,4 Anden servicevirksomhed , ,9 75,1 24,9 Internationale organisationer , ,0 97,7 2,3 Uoplyst branche ,4. 14,6 81,0 19,0 1 Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår udgør gruppen af personer Født uden for Grønland et mindretal i langt de fleste hovedbrancher, men med bemærkelsesværdige forskelle. Gruppen Lønmodtagere, der fortrinsvis består af ansatte på de militære installationer, er den hovedbranche, hvor der er langt den største andel Født uden for Grønland. Ser man på den største hovedbranche, Offentlig administration og service, er mere end fire ud af fem beskæftigede lønmodtagere Født i Grønland. Også her skal man være opmærksom på, at denne gruppe tillige omfatter ansatte i den offentlige del af sundhedsvæsenet. Procentfordelingen af Født i Grønland og Født uden for Grønland i 2003 og 2004 viser en stigning i den del af arbejdsstyrken der er født i Grønland. Side 20 Beskæftigelsen i Grønland 2004

21 Kapitel 3 Indhandlere med en årsindkomst på mindst kr. Af tabel 10 nedenfor fremgår den beregnede beskæftigelse ved indhandling fordelt på hovedbrancher for indhandlere med en samlet indkomst på over kr. årligt. Som det fremgår sker størstedelen af indhandlingen til hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed, som bl.a. omfatter de ansatte i fiskeindustrien og næringsmiddelindustrien. Beregningen af beskæftigelsen ved indhandling indgår i den samlede beregning af beskæftigelsen. Det betyder, at en person ikke kan tælle som fuldtidsbeskæftiget ved almindeligt lønarbejde og samtidigt tælle som beskæftiget ved indhandling. Tabel 10. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Hovedbranche Indhandlere I alt Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Detailhandel Transportvirksomhed Offentlig administration og service Af tabel 11 nedenfor fremgår fordelingen af beskæftigelsen fordelt efter de enkelte indhandleres bopælskommune, og ikke efter indhandlingsstedets hjemkommune. Tabel 11. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt efter indhandlernes egen bopælskommune Kommune Indhandlere I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Udenfor kommunal inddeling omfatter bl.a. den civile befolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 21

22 Det fremgår af tabellen, at hos indhandlere med bopæl i kommunerne Uummannaq, Upernavik og Ilulissat findes det største antal årsværk, når der ses på indhandling. Det skal bemærkes i relation til tabellerne 10 og 11, at denne opgørelse ikke omfatter den del af de fangede og fiskede mængder, der afsættes privat på de lokale markeder, ligesom opgørelsen ikke omfatter den del af fiskeriet, der indhandles af virksomheder. Endelig indgår værdien af fiskeri og fangst til eget forbrug ikke. Side 22 Beskæftigelsen i Grønland 2004

23 Kapitel 4 Lønmodtagere og indhandlere med en årsindkomst under kr. Beskæftigelsen for personer med en samlet lønindkomst under kr. i 2004 er ikke opgjort i de tidligere tabeller i denne publikation. Dette valg er truffet af to årsager. Beskæftigelsen opgjort på baggrund af lønoplysninger, hvilket betyder, at en person med en meget lille årsindkomst vægter lige så meget som en person med høj indkomst. Da det må antages, at en persons samlede pengeindkomst står i forhold til denne persons udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet, forekommer dette ikke retvisende. Eksempelvis vil en person, der tjener kr. i fiskeindustrien i løbet af en sommer, og ikke har andet lønarbejde resten af året, således komme til at tælle lige så meget som en person, der tjener kr. ved at være fastansat i fiskeindustrien hele året. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at korrigere for dette i beregningen, jf. afsnittet Opgørelsesmetode Personer med så lave årsindkomster må antages at have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse personer behandles i stedet i dette særskilte afsnit. Når tabellerne i dette kapitel læses, skal det atter understreges, at alle de personer, der optræder, har en årsindkomst på mindre end kr. Derfor er det vigtigt at være varsom, når der konkluderes ud fra opgørelserne. Man kan ikke alene på baggrund af disse opgørelser drage den konklusion, at et meget stort antal mennesker har en meget lav levestandard. En del af disse er studerende, der blot har et fritidsarbejde ved siden af studierne, ligesom en del af personerne formodentlig modtager forskellige offentlige ydelser. Endvidere lever en del af disse personer i en blandingsøkonomi med en kombination af egen fangst og lønarbejde, hvilket alt andet lige mindsker muligheden for en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 23

24 Tabel 12. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher. Hovedbranche Lønmodtagere Indhandlere I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af tabellen, viser der sig det samme mønster for personer med indkomster under kr., som for personer med indkomster over kr. Tæt ved halvdelen af lønmodtagerne er beskæftigede i den offentlige sektor, mens den største private hovedbranche udgøres af fremstillingsvirksomheder. For indhandlernes vedkommende, er hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed den absolut største. Side 24 Beskæftigelsen i Grønland 2004

25 I tabel 13 nedenfor ses beskæftigelsen fordelt på lønmodtagernes og indhandlernes bopælskommuner. Tabel 13. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bopælskommune Kommune Lønmodtagere Indhandlere I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Udenfor kommunal inddeling omfatter bl.a. civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 25

26 Fordeling på kommuner Tabel 14. I tabel 14 sammenlignes henholdsvis lønmodtagere, indhandlere og den potentielle arbejdsstyrke i kommunerne opgjort i procent. Lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. samt den potentielle arbejdsstyrke procentfordelt efter bopælskommune Kommune Procentfordeling af lønmodtagere Procentfordeling af indhandlere Procentfordeling af den potentielle arbejdsstyrke I alt ,0 100,0 100,0 Nanortalik ,7 7,7 4,1 Qaqortoq ,4 3,4 6,2 Narsaq ,8 1,8 3,5 Ivittuut ,3-0,4 Paamiut ,2 3,4 3,4 Nuuk ,4 4,8 27,8 Maniitsoq ,0 5,1 6,2 Sisimiut ,0 5,8 10,6 Kangaatsiaq ,7 5,4 2,3 Aasiaat ,3 5,2 5,9 Qasigiannguit ,0 2,4 2,4 Ilulissat ,6 3,8 8,6 Qeqertarsuaq ,4 1,0 1,7 Uummannaq ,5 8,2 4,2 Upernavik ,0 14,1 4,6 Qaanaaq ,0 5,3 1,4 Ammassalik ,1 19,5 4,9 Illoqqortoormiut ,1 2,9 0,9 Uden for kommunal inddeling ,6-0,7 Såfremt lønmodtagere og indhandlere med årlige indkomster på mindre end kr. var fordelt på samme måde i alle landets kommuner, ville tallene i cellerne være ens dvs. at eksempelvis Nanortaliks andel af lønmodtagere, andel af indhandlere og andel af den potentielle arbejdsstyrke, skulle være den samme. I de tilfælde, hvor tallet for den potentielle arbejdsstyrke er mindre end de to øvrige tal, er den pågældende kommune overrepræsenteret i forhold til andelene af hhv. lønmodtagere og indhandlere, der har indkomster under kr. Skæv fordeling af indhandlere Som det fremgår af tabellen, er der især for indhandlernes vedkommende tale om, at fordelingen er væsentligt forskellig i forhold til tallet for fordelingen af den potentielle arbejdsstyrke. Mest bemærkelsesværdigt er det, at mens 27,8 pct. af den potentielle arbejdsstyrke er bosiddende i Nuuk kommune, er kun 4,8 pct. af indhandlerne med indkomster under kr. bosiddende i kommunen. Omvendt gælder det for Ammassaliks vedkommende, for mens 4,9 pct. af den potentielle arbejdsstyrke er bosiddende i Ammassalik kommune, er 19,5 pct. af alle indhandlere med indkomster under kr. bosiddende i kommunen. Tilsvarende forhold gør sig gældende i Upernavik. Man skal dog være opmærksom på, at den procentvise fordeling af indhandlere sker på baggrund af relativt små tal, hvorfor selv mindre forskelle i absolutte størrelser vil give sig udslag i større forskelle, når dette opgøres i procent. Side 26 Beskæftigelsen i Grønland 2004

27 Tabel 15. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Hovedbranche Lønmodtagere Født i Grønland Født uden for Grønland Indhandlere Født i Grønland Født uden for Grønland I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pensions- og ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Note 1: Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. Note 2: Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af ovenstående tabel, er langt størstedelen af både lønmodtagere og indhandlere med indkomster under kr. årligt født i Grønland. Sammenlignes med beskæftigelsen blandt lønmodtagere med indkomster over kr. i tabel 8 er den relative andel af personer født i Grønland noget større i tabel 15. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 27

28 I tabellerne 16 og 17 nedenfor ses beskæftigelsen fordelt på de beskæftigedes bosteder for henholdsvis lønmodtagere og indhandlere. Tabel 16. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk blandt lønmodtagere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted. Lønmodtagere Hovedbranche I alt Byer Bygder Udenfor by eller bygd Stationer m.m.. I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Note 1: Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. Note 2: Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af tabellen findes det største antal lønmodtagere med indkomster under kr. i byerne. Man skal dog være opmærksom på, at andelen af lønmodtagere i bygderne med indkomster under kr., er større end den tilsvarende andel af lønmodtagere med indkomster over kr. Hvor der for lønmodtagere med indkomster over kr. er 11,6 pct. af de beskæftigede, der er bosat uden for byerne, gælder der for personer med indkomster under kr., at 18,3 pct. af lønmodtagerne er bosat uden for byerne. Til sammenligning er 17,5 pct. af befolkningen bosat uden for byerne ifølge Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister pr. 1. januar Det fremgår således, at mens der er god overensstemmelse mellem befolkningens fordeling på bosteder og lønmodtagere med indkomster over kr., er områderne udenfor byerne overrepræsenterede, når det drejer sig om personer med indkomster under kr. Side 28 Beskæftigelsen i Grønland 2004

29 Tabel 17. Beskæftigelsen i 2004 opgjort i årsværk blandt indhandlere med en samlet indkomst på under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Indhandlere Hovedbranche I alt Byer Bygder Uden for by eller bygd Station m.m.. I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Note 1: Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. Note 2: Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. For indhandlere viser sig et tilsvarende mønster som i tabel 16: Bygderne udgør en relativt større andel i opgørelsen af personer med indkomster under kr., hvilket også var tilfældet i de foregående år. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 29

30 Kapitel 5 Den samlede lønsum fordelt på alle brancher Samtlige indkomster opgøres Diskretionshensyn Kun indkomst for personer I opgørelsen af lønsummen fordelt på brancher, tages der ikke som i de øvrige opgørelser hensyn til beløbenes størrelse. Hvor der i de øvrige tabeller er undtaget personer, der har en samlet indkomst under kr., er der i denne opgørelse foretaget summering af samtlige indkomster, uanset størrelse. Idet flere brancher omfatter et meget lille antal personer, har Grønlands Statistik af diskretionshensyn valgt at henføre lønsummen for visse brancher til andre, nært beslægtede brancher. I de tilfælde, hvor det ikke har været naturligt at henføre den aktuelle branche under en anden branche, er lønsummen heri tillagt kategorien Uoplyst branche. Det skal bemærkes, at det samlede tal for indhandling ikke er identisk med det samlede tal for indhandling, der er anført i Grønlands Statistiks fiskeri- og fangststatistik. Årsagen hertil er, at nærværende opgørelse kun registrerer indkomster for personer, mens indhandlende virksomheder ikke medtages. Lønsummen for indhandling omfatter som tidligere nævnt også indhandlingstilskud. I tabellen er lønsummen for hver hovedbranche summeret som lønsummen for de underliggende brancher. Side 30 Beskæftigelsen i Grønland 2004

31 Tabel 18. Den samlede lønsum i 2004 fordelt på alle brancher, kr. Branche I alt A-indkomst for lønmodtagere Indtægt ved indhandling kr. I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Fåreavl Rensdyravl Gartneri Hav-og kystfiskeri over 100 BRT Hav-og kystfiskeri mellem. 20 og 99 BRT Hav-og kystfiskeri under 20 BRT Jollefiskere, fangere, jægere med indhandling under kr Jollefiskere, fangere, jægere med. indhandling over kr Råstofudvinding og -efterforskning Udvinding og efterforskning af olie og naturgas Malmudvinding Råstofudv., ikke malm, kul, olie, gas, inkl. stenbrud Fremstillingsvirksomhed Fiskeindustri - produktion af grønlandsk proviant Slagterier Bagerier Næringsmiddelindustri, eksl. fiskeindustri Vodbinderi Beklædningsindustri, systuer Pels- og læderindustri Aviser, forlag, trykkerier og anden grafisk virksomhed Produktion og udgivelse af lydoptagelser på cd eller musikkassette Stenhuggeri, tegl, cement, beton og andre mineralske produkter Jern- og metalvareindustri, ekskl. skibsværfter Skibsværfter, bådebyggerier Husflid Forsyningsvirksomheder El-, gas- og varmeforsyningsværker Bygge- og anlægssektoren Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer- og snedkerværksteder, mestre Malermestre Blikkenslagerforretninger, rørlægger, VVS-installatører Elektro-installationsforretninger Glarmesterforretninger Anden bygge- og anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Engroshandel Engroshandel med bygningsartikler (trælasthandel) Engroshandel med værktøjsmaskiner, værktøj mm Engroshandel med benzin og olie Engrosagenturer Engroshandel med øl og mineralvand Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 31

32 Tabel 18. (fortsat) Den samlede lønsum i 2004 fordelt på alle brancher, kr. Branche I alt A-indkomst for lønmodtagere Indtægt ved indhandling kr. Detailhandel Pilersuisoq A/S Kolonial med bredt dagligvaresortiment, inkl. Brugsen og Pisiffik Nærbutik, kiosk etc Specialforretning med nærings- og nydelsesmidler Farve- og tapethandel Parfumeri og apotekervarer, inkl. materialister Stormagasiner, ekskl. fødevarer Handel med beklædning, tekstil og lædervarer Handel med møbler, tæpper, kunst og gaver Detailhandel med radio, tv, plader, cdere, musikkassetter og musikinstrumenter (inkl. reparation) Cykelforretninger (inkl. reparation) Isenkram, hårde hvidevarer, jagt- og sportsartikler (inkl. reparation) Guld- og sølvvarer, ure-, optik- og fotoforretninger Handel med bøger, blade og papirvarer Handel med både (inkl. reparation) Handel med biler (inkl. reparation og vedligeholdelse), autoværksteder Handel med benzin, olie, fyringsolie (inkl. servicestationer) Detailhandel med kontorartikler, elektronik m.m. (inkl. reparation) Legetøjsforretninger Hotel- og restaurationsvirksomhed Restaurationer Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv Hotelvirksomhed uden restauration, ej sømandshjem Hotelvirksomhed med restauration, ej sømandshjem Sømandshjem, vandrehjem, feriecentre Beværtninger, diskoteker mv Kantiner og cateringvirksomhed Transportvirksomhed Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd, ej persontransport Flytteforretninger Søtransport, shipping, bådcharter og rederivirksomhed Lufttransport Hjælpevirksomhed for sø- og lufttransport Oplagrings- og pakhusvirksomhed Rejsebureau Turistvirksomhed Post- og telegrafvæsen Televæsen Fortsættes Side 32 Beskæftigelsen i Grønland 2004

33 Tabel 18. (fortsat) Den samlede lønsum i 2004 fordelt på alle brancher, kr. Branche I alt A-indkomst for lønmodtagere Indtægt ved indhandling kr. Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Banker og sparekasser Investeringsforeninger Finansieringsvirksomhed, holdingselskaber, ej banker mv Forsikringsvirksomhed og pensionskasser Udlejning af ejendomme Ejendomsmæglervirksomhed, boliganvisning og ejendomsadministration (INI) Anden forretningsservice Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Konsulentydelser vedr. edb, inkl. salg og reparation af programmel Rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Virksomhedsrådgivning Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Renholdelsesvirksomhed Kloakvæsen og renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering, skorstensfejere mv Offentlig administration og service Grønlands Hjemmestyres administration og servicevirksomheder Anden administration under Grønlands Hjemmestyre Centraladministration under den danske stat Anden statslig eller ikke-grønlandsk administration Politi, retsvæsen og forsvar Kommunal administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Musik- og aftenkurser, psykologisk rådgivning, velfærdsinstitutioner samt vuggestuer og børnehaver Organisationer og foreninger Økonomiske interesseorganisationer Institutioner og foreninger Forlystelser, sport og kultur Idrætsanlæg og -haller Idrætsklubber og -foreninger Film- og videoproduktion Radio og tv-udsendelse og tv-foreninger Teatervirksomhed og orkestre Selvstændigt udøvende kunstnere Anden servicevirksomhed Vaskerier, renserier m.v Frisørvirksomhed, skønhedssaloner Personlige tjenesteydelser Internationale og andre ikke-territoriale organer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 33

34 Kapitel 6 Den samlede beskæftigelse fordelt på alle brancher I tabel 19 nedenfor ses beskæftigelsen i 2004 fordelt på alle brancher. Diskretionshensyn I lighed med lønsumsopgørelsen i tabel 18, er der i denne tabel flyttet personer fra visse meget små brancher til andre, nært beslægtede brancher eller til Uoplyst branche, så tabel 18 og 19 kan læses i sammenhæng. Tabellen viser den samlede beskæftigelse inkl. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. Tabel 19. Den samlede beskæftigelse i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere fordelt på alle brancher Branche I alt Lønmodtagere Indhandlere I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Fåreavl Rensdyravl Gartneri Hav-og kystfiskeri over 100 BRT Hav-og kystfiskeri mellem BRT Hav-og kystfiskeri under 20 BRT Jollefiskere, fangere, jægere med indhandling under kr Jollefiskere, fangere, jægere med indhandling over kr Råstofudvinding og -efterforskning Udvinding og efterforskning af olie og naturgas Malmudvinding Råstofudvinding, ikke malm, kul, olie, gas, inkl. stenbrud Fremstillingsvirksomhed Fiskeindustri - produktion af grønlandlandsk. proviant Slagterier Bagerier Næringsmiddelindustri, eksl. fiskeindustri Vodbinderi Beklædningsindustri, systuer Pels- og læderindustri Aviser, forlag, trykkerier og anden grafisk virksomhed Produktion og udgivelse af lydoptagelser på cd eller musikkasette Stenhuggeri, tegl, cement, beton og andre mineralske produkter Jern- og metalvareindustri, ekskl. skibsværfter Skibsværfter, bådebyggerier Husflid Forsyningsvirksomheder El-, gas- og varmeforsyningsværker Bygge- og anlægssektoren Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer- og snedkerværksteder, mestre Malermestre Blikkenslagerforretninger, rørlægger, VVS-installatører Elektro-installationsforretninger Glarmesterforretninger Anden bygge- og anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Tabel 19 fortsættes Side 34 Beskæftigelsen i Grønland 2004

35 Tabel 19. (fortsat) og Den samlede beskæftigelse i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere indhandlere fordelt på alle brancher Branche I alt Lønmodtagere Indhandlere Engroshandel Engroshandel med kontorartikler og maskiner Engroshandel med bygningsartikler (trælasthandel) Engroshandel med værktøjsmaskiner, værktøj mm Engroshandel med benzin, olie Engrosagenturer Engroshandel m. øl og mineralvand Detailhandel Pilersuisoq A/S Kolonial med bredt dagligvaresortiment, inkl. Brugsen og Pisiffik Nærbutik, kiosk etc Specialforretning med nærings- og nydelsesmidler Farve- og tapethandel Parfumeri og apotekervarer, inkl. materialister Stormagasiner, ekskl. fødevarer Handel med beklædning, tekstil og lædervarer Handel med møbler, tæpper, kunst og gaver Detailhandel med radio, tv, plader, cder, musikkassetter og musikinstrumenter (inkl. reparation) Cykelforretninger (inkl. reparation) Isenkram, hårde hvidevarer, jagt- og sportsartikler (inkl. reparation) Guld- og sølvvarer, ure-, optik- og fotoforretninger Handel med bøger, blade og papirvarer Handel med både (inkl. reparation) Handel med biler (incl. reparation og vedligeholdelse), autoværksteder Handel med benzin, olie, fyringsolie (inkl. servicestationer) Detailhandel med kontorartikler, elektronik m.m. (inkl. reparation) Legetøjsforretninger Hotel- og restaurationsvirksomhed Restaurationer Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv Hotelvirksomhed uden restauration, ej sømandshjem Hotelvirksomhed med restauration, ej sømandshjem Sømandshjem Vandrehjem Beværtninger, diskoteker mv Kantiner og cateringvirksomhed Transportvirksomhed Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd, ej persontransport Flytteforretninger Søtransport, shipping, bådcharter, rederivirksomhed Lufttransport Hjælpevirksomhed for sø- og lufttransport Oplagrings- og pakhusvirksomhed Rejsebureau Turistvirksomhed Post- og telegrafvæsen Televæsen Tabel 19 fortsættes Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 35

36 Tabel 19 (fortsat) Den samlede beskæftigelse i 2004 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere fordelt på alle brancher Branche I alt Lønmodtagere Indhandlere Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Banker og sparekasser Investeringsforeninger Finansieringsvirksomhed, holdingselskaber, ej banker mv Forsikringsvirksomhed, pensionskasser Udlejning af ejendomme Ejendomsmæglervirksomhed, boliganvisning og ejendomsadministration (INI) Anden forretningsservice Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Konsulentydelser vedr. edb, inkl. salg og reparation af programmel Rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder Virksomhedsrådgivning Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Renholdelsesvirksomhed Kloakvæsen, renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering, skorstensfejere mv Offentlig administration og service Grønlands Hjemmestyres administration og servicevirksomheder Anden administration under Grønlands Hjemmestyre Centraladministration under den danske stat Anden statslig eller ikke-grønlandsk administration Politi, retsvæsen og forsvar Kommunal administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Musik- og aftenkurser, psykologisk rådgivning, velfærdsinstitutioner samt vuggestuer og børnehaver Organisationer og foreninger Økonomiske interesseorganisationer Institutioner og foreninger Forlystelser, sport og kultur Idrætsanlæg og -haller Idrætsklubber og -foreninger Film- og videoproduktion Radio og tv-udsendelse, tv-foreninger Teatervirksomhed, orkestre Selvstændigt udøvende kunstnere Anden servicevirksomhed Vaskerier, renserier m.v Frisørvirksomhed, skønhedssaloner Personlige tjenesteydelser Internationale og andre ikke-territoriale organer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Side 36 Beskæftigelsen i Grønland 2004

37 Kapitel 7: Opgørelsesmetode Arbejdsgivernes indberetninger Opgørelsen af beskæftigelsen er baseret på arbejdsgivernes indberetninger til de kommunale skatteforvaltninger (A11). Her indberettes der hvor meget hver enkelt arbejdsgiver har udbetalt i løn til de ansatte og indeholdt af skat. Disse indberetninger tildeles branchekoder af de kommunale skatteforvaltninger. Indberetningerne indeholder ikke oplysninger om, hvor længe en given person har været ansat i den enkelte virksomhed, men alene oplysninger om indkomstforhold. Oplysninger fra selvangivelserne Da arbejdsgivernes indberetninger til de kommunale skatteforvaltninger (A11) ikke indeholder oplysninger om, hvor længe en given person har været ansat i den enkelte virksomhed, suppleres der i opgørelsen med Selvangivelsesoplysninger (S31). Fra selvangivelsesoplysningerne hentes tidsangivelserne for de enkelte arbejdsforløb, der bruges til at beregne antallet af årsværk for de beskæftigede personer. Årsværk I denne publikation er antal årsværk opgjort som de enkelte personers anførte arbejdsforløb i selvangivelsen med startdato og slutdato, der siden optælles i antal dage, inkl. søn- og helligdage. Disse oplysninger bliver så talt op, først for de enkelte i opgørelsen medtagne personer, personerne bliver siden opdelt i forskellige grupper og brancher, som oplysningerne i de forskellige tabeller indikerer, og summen af disse arbejdsforløb bliver defineret som antal årsværk. Årsværk er derfor ikke ensbetydende med antal hoveder, selvom de to forskellige opgørelser i mange tilfælde kan minde om hinanden. Hvilke personer medtages? I opgørelsen medtages alene personer i alderen år, idet denne gruppe defineres som den potentielle arbejdsstyrke. Den potentielle arbejdsstyrke omfatter alle personer i aldersgruppen, uanset om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. En række personer i gruppen står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fx studerende, skolesøgende unge, førtidspensionister og hjemmegående. Se i øvrigt Grønlands Statistiks serie om ledighed. Alle personer der i løbet af 2004 har betalt skat i Grønland, er medtaget i opgørelsen. Fordeling af beskæftigelse på brancher For hver enkelt person udregnes hvor meget vedkommende har tjent det pågældende år i alt og i hver enkelt branche. Disse oplysninger bruges til at udregne andelen af beskæftigelsen, som kan henføres til hver enkelt branche for den enkelte lønmodtager. Hvis en lønmodtager eksempelvis har tjent i alt kr. hele året, fordelt med kr. i branchen Fremstillingsvirksomhed og kr. i branchen Transportvirksomhed, opgøres vedkommendes beskæftigelse således, at vedkommende tæller som 0,8 fuldtidsbeskæftiget i branchen Fremstillingsvirksomhed og som 0,2 fuldtidsbeskæftiget i branchen Transportvirksomhed. Hvis vedkommende har været skattepligtig i Grønland hele året og ikke været ledig, overføres disse tal uden videre til den samlede opgørelse af beskæftigelsen. Der skelnes i opgørelsen mellem personer med arbejdsindkomster på henholdsvis over og under kr. i 2004, hvilket fremgår i de efterfølgende sider. Skattepligt og ledighed Har den pågældende lønmodtager været skattepligtig i Grønland mindre end hele året, reduceres andelen af fuldtidsbeskæftigelse tilsvarende. Har vedkommende været medio ledig, reduceres andelen af fuldtidsbeskæftigelse tilsvarende, jf. formlerne sidst i dette afsnit. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 37

38 Brancher ligestilles Beregningen af den enkelte lønmodtagers beskæftigelse i hver enkelt branche rummer den antagelse, at lønnen i alle brancher er ens hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Idet skatteforvaltningernes oplysninger ikke rummer oplysninger om, hvor længe den enkelte lønmodtager har været beskæftiget i den enkelte branche, er dette dog en nødvendig antagelse for at opgøre beskæftigelsen fordelt på brancher. Konsekvenser for opgørelsen Konsekvensen er, at hvis en person tre måneder om året er beskæftiget i en branche, hvor lønnen er høj, mens vedkommende de resterende ni måneder af året er beskæftiget i en branche hvor lønnen er lav, vil den højere løn i den ene branche slå uforholdsmæssigt meget igennem i opgørelsen af denne persons samlede indkomst, hvilket igen betyder, at beskæftigelsen for branchen med høj løn overvurderes i forhold til branchen med lav løn. For nærværende er det ikke muligt at korrigere for dette. Minimumsgrænse Opgørelsesmetoden indebærer endvidere, at en person, der fx er beskæftiget som lønmodtager tre måneder om året, og er selvstændig med udelukkende b-indkomst de resterende måneder, kun vil tælle med i opgørelsen af beskæftigelsen i den branche, hvor vedkommende oppebærer almindelig lønindkomst. Dette betyder, at beskæftigelsen i nogle tilfælde overvurderes, især i de kommuner, hvor andelen af erhvervsfiskere og fangere samt medhjælpende ægtefæller er relativt høj. For at tage højde for denne problemstilling, er der indført en minimumsgrænse, så personer, der har en samlet indkomst under kr. ikke medtages, med mindre det eksplicit er nævnt. Beløbet er valgt ud fra den betragtning, at der skal en arbejdsindsats af en vis størrelse til for at opnå en sådan indkomst, så personer, der har en meget løs tilknytning til det formelle arbejdsmarked frasorteres i opgørelsen, men er behandlet i et særskilt afsnit. Beløbet på kr. er desuden identisk med personfradraget. Ikke optælling af antal ansatte Det er vigtigt at understrege, at opgørelsen ikke er en optælling af antallet af ansatte i de enkelte brancher på et bestemt tidspunkt. Opgørelsen strækker sig over hele året, og der vil derfor være afvigelser i forhold til det præcise antal ansatte i den enkelte branche på et givet tidspunkt. Dette skyldes den metode, som beskæftigelsen opgøres, idet der ses på den enkelte persons lønandele i hver enkelt branche, set over hele året. Sociale ydelser Skattepligtige sociale ydelser branchekodes af de kommunale skatteforvaltninger på samme måde som lønudbetalinger fra den kommunale forvaltning. Det betyder, at en ukritisk sammenlægning af alle indkomster fra den kommunale administration vil inkludere sociale ydelser, som hermed vil medvirke til at forøge beskæftigelsen i den kommunale administration kunstigt. Oplysningerne fra de kommunale skatteforvaltninger er blevet sammenholdt med Grønlands Statistiks registre over modtagere af sociale ydelser, så modtagere af sociale ydelser i videst muligt omfang ikke optræder i opgørelsen af beskæftigelsen. Kun a-indkomst og indhandling medtages I opgørelsen er indkomstkategorierne a-indkomst og indhandling behandlet. Disse summeres for hver enkelt person, så indtægter fra både lønarbejde og indhandling medregnes. Indhandling er i princippet b-indkomst, men behandles skatteteknisk som a-indkomst, hvor den aftagende virksomhed foretager indberetning til skattevæsenet. Dermed er indtægter ved indhandling i modsætning til de resterende b-indkomster mulige at identificere entydigt. Der er ikke foretaget beregninger på baggrund af øvrig b-indkomst, idet disse indtægter i stort omfang består af studiestøtte, værdi af fri bil mm. Indhandlingstilskud Side 38 Beskæftigelsen i Grønland 2004

39 medregnes i indkomster ved indhandling, idet de virksomheder, der modtager indhandlede varer og afregner herfor, indberetter det samlede beløb til skattemyndighederne. Skelnen mellem a-indkomst og indhandling Det er vigtigt at bemærke, at a-indkomst og indhandling lægges sammen for at fastslå den enkelte persons samlede indkomst, men herefter behandles disse to typer af indkomst hver for sig, når det skal beregnes hvor stor en del af beskæftigelsen, der hidrører fra en bestemt branche. Fx vil en person, der tjener kr. ved indhandling og kr. i bygge- og anlægsbranchen, tælle som 0,2 fuldtidsbeskæftiget ved indhandling og 0,8 fuldtidsbeskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Det er altså ikke sådan, at man både kan tælle som fuldtidsbeskæftiget ved almindeligt lønarbejde og samtidig som fuldtidsbeskæftiget i forbindelse med indhandling. Formler ved beregning Beregningerne af beskæftigelsen i årsværk er foregået således: Samlet arbejdsindkomst for den enkelte = A-indkomst plus indkomst ved indhandling. Såfremt den samlede arbejdsindkomst er under kr., tages vedkommende ud af opgørelsen. Lønandel = Summen af henholdsvis a-indkomst eller indkomst ved indhandling for den enkelte person for hver enkelt branche, divideret med samlet arbejdsindkomst for den enkelte. Maksimal beskæftigelsesgrad for den enkelte = Antallet af skattepligtige dage for den enkelte, minus 30 dage pr. måned vedkommende eventuelt har været medio ledig, divideret med antallet af dage i året. Beskæftigelse i hver branche for den enkelte person = Lønandel gange maksimal beskæftigelsesgrad. Beskæftigelsesfrekvens i procent = Beskæftigelsesgraden (Beskæftigelsen opgjort i årsværk) divideret med den potentielle arbejdsstyrke, derefter ganget med 100. Beskæftigelsen i hver branche = Summering af de enkelte personers beskæftigelse i hver branche opgivet i årsværk. Beskæftigelsen i Grønland = Summering af beskæftigelsen i hver branche. Forud for disse beregninger er der sket validering af data, ved at sammenkøre med socialstatistikkens data, således at sociale registranter ikke optræder. Lønsum = Summerede A-indkomster fra Beskæftigelsen samles i enkelte brancher. Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 39

40 Bilag Inddeling i hovedbrancher I tabel 20 nedenfor ses opdelingen af hovedbrancher i brancher. Visse brancher kan findes her, som ikke optræder i opgørelsen af beskæftigelsen. Dette skyldes, at visse brancher ikke havde ansatte i indkomståret Tabel 20. Inddeling i hovedbrancher Tabel 20 fortsættes Hovedbranche Lønmodtager 1 Lønmodtager Brancher Skatteyder med ejendomme i Danmark Lønmodtager med anparter Lønmodtager som spekulerer i værdipapirer Årskursister Uddannelsessøgende uden for Grønland Uddannelsessøgende i Grønland Lønmodtager med status som hovedaktionær Pensionist Førtidspensionist Dansk arbejdsgiver 2 Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og efterforskning Lønmodtager med fuld skattepligt med udlejning af.ejendomme i Grønland. Lønmodtager med begrænset skattepligt i Grønlnland m.ed udlejningsejendomme i Grønland Fåreavl Rensdyravl Gartneri Landbrug Hav- og kystfiskeri over 100 BRT. Hav- og kystfiskeri mellem BRT. Hav- og kystfiskeri under 20 BRT Jollefiskere, fangere, jægere med indhandling under kr. Jollefiskere, fangere, jægere med indhandling over kr. Udvinding og efterforskning af olie og naturgas Malmudvinding Råstofudvinding., ikke malm, kul, olie, gas, inkl. stenbrud Side 40 Beskæftigelsen i Grønland 2004

41 Tabel 20. (fortsat) Inddeling i hovedbrancher Hovedbranche Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Tabel 20 fortsættes Brancher Fiskeindustri - prod. af grønlandsk proviant Slagterier Bagerier Næringsmiddelindustri, ekskl. fiskeindustri Vodbinderi Beklædningsindustri, systuer Pels- og læderindustri Aviser, forlag, trykkerier og anden grafisk virksomhed Produktion og udgivelse af lydoptagelser på cd eller musikkasette Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler Stenhuggeri, tegl, cement, beton og andre mineralske produkter Gummi- og plastindustri Jern- og metalvareindustri, ekskl. skibsværfter Skibsværfter, bådebyggerier Husflid Fremstilling af stearinlys Møbelpolstrer El-, gas- og varmeforsyningsværker Vandforsyningsværker Entreprenørvirksomheder Murermestre Tømrer- og snedkerværksteder, mestre Malermestre Blikkenslagerforretninger, rørlægger, VVS-installatører Elektro-installationsforretninger Glarmesterforretninger Anden bygge- og anlægsvirksomhed Isoleringsvirksomhed Engroshandel med kontorartikler og -maskiner. Engroshandel med rengøringsartikler Engroshandel med bygningsartikler (trælasthandel) Engroshandel med værktøjsmaskiner, værktøj mm. Engroshandel med benzin, olie Engrosagenturer Engroshandel med øl og mineralvand Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 41

42 Tabel 20. (fortsat) Inddeling i hovedbrancher Hovedbranche Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Tabel 20 fortsættes Pilersuisoq A/S Brancher Kolonial med et bredt dagligvaresortiment, inklusiv Brugsen/KNB og Pisiffik A/S Nærbutik, kiosk etc. Specialforretning med nærings- og nydelsesmidler. Farve- og tapethandel Parfumeri og apotekervarer, inkl. materialister Stormagasiner, ekskl. fødevarer Handel m. beklædning, tekstil og lædervarer Handel m. møbler, tæpper, kunst og gaver Detailhandel m. radio, tv, plader, cder, musikkassetter, musikinstrumenter (incl. reparation) Cykelforretninger (inkl. reparation) Isenkram, hårde hvidevarer, jagt- og sportsartikler (inkl. reparation) Guld- og sølvvarer, ure-, optik- og fotoforretninger Handel med bøger, blade og papirvarer Handel med både (inkl. reparation) Handel med biler (inkl. reparation og vedligeholdelse), autoværksteder Handel med benzin, olie, fyringsolie (inkl. servicestationer) Detailhandel med kontorartikler, elektronik m.m. (inkl. reparation) Legetøjsforretninger Restaurationer Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv. Hotelvirksomhed uden restauration, ej sømandshjem. Hotelvirksomhed med restauration, ej sømandshjem. Sømandshjem Vandrehjem Feriecentre Beværtninger, diskoteker mv. Kantiner og cateringvirksomhed Busdrift Taxavognmænd Taxacentraler Vognmænd, ej persontransport Flytteforretninger Søtransport, shipping, bådcharter, rederivirksomhed Lufttransport Hjælpevirksomhed for sø- og lufttransport Oplagrings- og pakhusvirksomhed Rejsebureau Turistvirksomhed Postvæsen Televæsen Side 42 Beskæftigelsen i Grønland 2004

43 Tabel 20. (fortsat) Inddeling i hovedbrancher Hovedbranche Finansiel virksomhed, forsikring, pensions- og ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service 3 Banker og sparekasser Investeringsforeninger Brancher Finansieringsvirksomhed, holdingselskaber, ej banker mv. Forsikringsvirksomhed, pensionskasser Udlejning af ejendomme Ejendomsmæglervirksomhed, boliganvisning og ejendomsadministration (INI) Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Konsulentydelser vedr. edb, inkl. salg og reparation af programmel Rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Reklamebureauer Virksomhedsrådgivning Anden forretningsservice Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr Kloakvæsen, renovation Rengøringsvirksomhed Vinduespolering, skorstensfejere mv. Grønlands Hjemmestyres administration og servicevirksomheder Anden administration under Grønlands Hjemmestyre Centraladministration under den danske stat Anden statslig eller ikke-grønlandsk administration Politi, retsvæsen og forsvar Kommunal administration og service Undervisning Undervisning (musik, aftenkurser) Køreskoler Sundhed 4 Sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Tabel 20 fortsættes Sundhedsvæsen, hospitaler Offentlig tandpleje Fysioterapeutiske klinikker Zoneterapi o.l. Psykologisk rådgivning Velfærdsinstitutioner Vuggestuer og børnehaver Økonomiske interesseorganisationer Institutioner og foreninger Idrætsanlæg og -haller Idrætsklubber og -foreninger Film- og videoproduktion Radio og tv-udsendelse, tv-foreninger Teatervirksomhed, orkestre Selvstændigt udøvende kunstnere Biblioteker og museer Beskæftigelsen i Grønland 2004 Side 43

44 Tabel 20. (fortsat) Inddeling i hovedbrancher Hovedbranche Anden servicevirksomhed Brancher Frisørvirksomhed, skønhedssaloner Vaskerier, renserier mv. Personlige tjenesteydelser Internationale organisationer Internationale og andre ikke-territoriale organer Uoplyst branche Hvilende selskaber, selskaber uden aktivitet Uoplyst branche 1 Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. 3 Løn til offentligt ansatte i sundhedsvæsenet og øvrig offentlig servicevirksomhed indberettes sammen med lønoplysninger for øvrige offentligt ansatte, hvorfor det ikke er muligt at differentiere denne hovedbranche. 4 Se note 3. Side 44 Beskæftigelsen i Grønland 2004

45 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Kunuk Holm Arbejdsmarked 2005:5 30. december 2005 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland i 2000. 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher

Beskæftigelsen i Grønland i 2000. 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher Arbejdsmarked 2003:3 Beskæftigelsen i Grønland i 2000 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte Grønlands Statistik har beregnet beskæftigelsen og fordelingen heraf på brancher for indkomståret

Læs mere

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5% Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal)

Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal) Special publikation 2000:6 Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal) Indholdsfortegnelse Indledning...1 Opgørelsesmetoder...2 Beskæftigelsen i Grønland...6 Lønsum...17 Opgørelsesproblemer...19 Fremtidige

Læs mere

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erhvervsstrukturen

Erhvervsstrukturen Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Befolkningsstatistik 2005:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2005... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning 1995-2005... 5 Oversigt 2 Befolkningen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Arbejdsmarked 31. januar 2017 Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014 Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2015

Arbejdsmarked 18. december 2015 Arbejdsmarked 18. december 2015 Beskæftigelsen 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund Arbejdsmarked Beskæftigelsen 2012 1. Om beskæftigelsesstatistikken 1.1 Baggrund I 2011 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af beskæftigelsesstatistikken med udgangspunkt i et på daværende

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden Socialstatistik 5. december 2017 De økonomisk udsatte I perioden 2012-2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2012-2016 -

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere