8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø
|
|
- Bertha Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att.: Ulrik Nødgaard Sendt pr. Forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har den 11. september 2014 sendt sit forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter i offentlig høring. Den danske realkreditmodel har klaret sig rigtig godt gennem finanskrisen. Det har vist, at vi har en robust og forsyningssikker model. Vi bakker op bag målsætningen om at sikre den finansielle stabilitet. Tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter er samlet set et balanceret forslag, der ligger i forlængelse af de tilpasninger, som realkreditinstitutterne allerede er i gang med, og vil understrege robustheden bag realkreditmodellen. Vi hilser velkommen, at der med tilsynsdiamanten er fokus på lige konkurrence mellem realkreditinstitutter indbyrdes og mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter for at undgå, at ændringer i konkurrencevilkårene fører til forskydninger, der både kan resultere i et dyrere lån for kunderne og et mere ustabilt finansielt og makroøkonomisk system. Hvis man samfundsmæssigt ønsker at begrænse den finansielle og makroøkonomiske risiko, så må man sikre, at risikoen ikke blot flytter et andet sted hen, hvor den unddrager sig intentionen i reguleringen. Realkredit udgør en solid grundpille i danskernes låntagning. Syv ud af ti kroner, der udlånes i den finansielle sektor, kommer fra realkreditten. Der er tale om langtløbende lån, hvor man ikke kan foretage ændringer på meget kort sigt. Ændringer sker kun, når danskerne lægger deres lån om, konverterer eller tager nye lån. Derfor vil tilpasningen til tilsynsdiamanten tage tid, og vi finder det derfor positivt, at pejlemærkerne skal indfases over en længere årrække. Finanstilsynet har lagt pejlemærkernes grænser fast, så institutterne typisk vil ligge uden for fra start. Der vil gå nogle år, før institutterne kommer til at ligge inden for pejlemærkerne. Vi ser gerne ud fra et kundehensyn, at pejlemærket for renterisiko får samme indfasningsperiode som pejlemærkerne for afdragsfrihed og lån med kort funding. Dvs. en indfasning, så de tre pejlemærker gælder fra 2020.
2 Vi ser et behov for følgende justeringer i tilsynsdiamanten: Pejlemærke for udlånsvækst Mål for årlig udlånsvækst bør ikke være opdelt på segmenter. En sådan opdeling findes heller ikke i det tilsvarende pejlemærke for pengeinstitutter. Pejlemærke for låntagers renterisiko Låntagers renterisiko udgør ikke en stor realkreditspecifik risiko på institutniveau. Når vi ser på den enkelte låntager, kan det konstateres, at danske låntagere i international sammenligning har en meget lang gennemsnitlig periode for fastlåsning af renten. Derfor er den foreslåede grænse i pejlemærket stram. Det bør overvejes, om pejlemærket ikke bør give låntager adgang til at have halvdelen af sit lån med kort variabel rente og halvdelen med lang fast rente. En højere grænse end 30 pct. vil på den baggrund være mere hensigtsmæssig, idet det også må tages i betragtning, at variabelt forrentede lån ydes til kunder, der har et økonomisk råderum til stigninger i renten, jf. God skik-bekendtgørelsen. Dertil kommer, at det ønske, der må være om at sikre, at husholdningernes renterisiko ikke forøges (begrundet i deres totale gæld i forhold til indkomst), kan blive understøttet af andre tiltag fra realkreditinstitutternes side. Institutterne kan begrænse låntageres rentefølsomhed gennem tilbud om fastforrentede lån, længere fastrenteperioder, tilføjelse af begrænsninger på renteudsvingene gennem rentelofter, rentegennemsnit eller helt nye varianter, der ikke er udviklet endnu. Tiltag som alle sigter på at begrænse låntagernes renterisiko. Lån med renteloft skal indgå i opgørelsen i hele lånets løbetid, hvis garantirenten på lånetilbudstidspunktet kvalificerer til at indgå i opgørelsen. Tilsvarende skal lån med renteloft ikke indgå i opgørelsen i hele lånets løbetid, hvis garantirenten på lånetilbudstidspunktet ikke kvalificerer til at indgå i opgørelsen. Dermed undgås de uhensigtsmæssigheder, der er knyttet til, at et lån kan skifte mellem at være inde og ude af pejlemærket afhængigt af renteudviklingen. Lån med glidende rentegennemsnit beregnet over mere end 24 måneder, eksempelvis P33 lån, bør holdes ude af pejlemærket. Disse lån er netop konstrueret for at begrænse låntagers rentefølsomhed. Der bør tages højde for tilknyttede finansielle instrumenter, fx renteswaps, så låntagere, der har fjernet eller reduceret renterisikoen, ikke indgår i pejlemærket. 2
3 Pejlemærke for begrænsning af afdragsfrihed for private Målet kan med fordel gøres mere robust og bedre afspejle risikoen på såvel mikrosom makroniveau. Det kan ske ved at gøre ligesom i pejlemærket for låntagers renterisiko. Det vil sige, at der tages højde for, at afdragsfrihed på lån, hvor LTV overstiger 75 pct. af belåningsgrænsen, kan befinde sig såvel over som under LTVbåndet over 75 pct. af belåningsgrænsen. Og tilsvarende tages højde for alle afdrag uanset prioritetsstillingen ved at måle i forhold til det samlede udlån til private. Med den foreslåede justering af pejlemærket vil der være behov for en rekalibrering af målet. I forhold til opgørelsen af pejlemærket har vi brug for en dialog med jer om håndteringen af lån, hvor låntager ikke betaler fuldt afdrag på lånet hver termin. Der kan være tale om såkaldte klippekortmodeller, lån med variabel løbetid mv. Andre varianter kan også komme til i de kommende år for at sikre, at låntagerne afdrager hensigtsmæssigt på den yderste gæld. Pejlemærke for begrænsning af lån med kort funding Omfanget af refinansiering har stor bevågenhed hos ratingbureauerne og vil endvidere blive reguleret mere detaljeret i en kommende Net Stable Funding Ratio. Vi lægger derfor vægt på, at den endelige udformning af pejlemærket for refinansiering afventer en afklaring. Det sikrer størst mulig parallelitet mellem pejlemærket, NSFR og målene fra ratingbureauerne. I pejlemærket for refinansiering er der behov for at tage stilling til, hvordan obligationer, hvor der er forskel mellem den forventede refinansiering og den juridiske løbetid, indgår. Det omfatter eksempelvis RTL-F obligationer. Vi finder det som udgangspunkt mest korrekt at anvende et pejlemærke, der kigger på refinansieringen fremadrettet. Vi bakker op om en halvårlig grænse for andelen af lån som refinansieres på 15 pct., hvis der gives institutterne adgang til at fradrage obligationsserierne 5 mia. kr. i størrelse, før man opgør refinansieringsrisikoen pr. halvår. Dette for at sikre, at der kan opbygges seriestørrelser af en rimelig størrelse, der imødekommer anden regulering end tilsynsdiamantens risikomål. Alternativt er det nødvendigt at ændre pejlemærket til en årlig grænse på 30 pct. 3
4 Pejlemærke for store eksponeringer Det bør overvejes alene at se på de eksponeringer, der opfylder betingelserne for at være en stor eksponering i kapitalkravsforordningen. Store eksponeringer bør sættes i forhold til et kapitalgrundlag, der omfatter både egenkapital og hybrid kernekapital. En del af de eksponeringer, der reguleres af pejlemærket er eksponeringer med lav tabsrisiko. Eksempelvis lån med lav LTV til boligudlejningsejendomme, kontorejendomme og forretningsejendomme. Grænsen for pejlemærket bør på den baggrund justeres til 125 pct. af kapitalgrundlaget. En alternativ model kunne være en risikojustering af lån til kontor- og forretningsejendomme, således at disse får et fradrag i opgørelsen for LTV 0-30 pct. Et yderligere alternativ kunne være at udelade lån med meget lav LTV af opgørelsen eksempelvis lån til kontor- og forretningsejendomme med LTV på under halvdelen af den maksimale lånegrænse. Vi har uddybet vores bemærkninger til de enkelte pejlemærker i et bilag. Ved tilsynsdiamantens implementering ser vi et behov for en tæt dialog mellem Finanstilsynet og sektoren med hensyn til at præcisere de tekniske og datamæssige forhold, som pejlemærkerne giver anledning til. Med venlig hilsen Ane Arnth Jensen Direktør Realkreditrådet c.c.: Anders Balling - AKB@FTNET.dk 4
5 Bilag med uddybende bemærkninger Udlånsvækst Et pejlemærke for udlånsvækst kan sikre opmærksomhed om en høj udlånsvækst og er en god advarselsindikator. Vi mener imidlertid ikke, at der er begrundelse for en opdeling på segmenter for realkreditinstitutters udlånsvækst. Sådan et krav findes ikke for pengeinstitutter. At indføre krav på segmentbasis for realkreditinstitutter er at stille uforholdsmæssige hårde krav til den sektor, der klarede sig bedst gennem krisen. Låntagers renterisiko Låntagers renterisiko udgør ikke en stor realkreditspecifik risiko på institutniveau. Realkreditinstitutternes kreditpolitik sikrer allerede, at låneudmålingen fastsættes ud fra kriterier om, at låntager skal kunne servicere et fastforrentet lån med afdrag. Tabsrisikoen forbundet med variabelt forrentede lån er derfor begrænset og adskiller sig ikke væsentligt fra fastforrentede lån, hvilket løbende bekræftes i analyser fra bl.a. Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet. De lave tab i realkreditinstitutterne gennem tre kriser understøtter, at behovet for et pejlemærke for låntagers renterisiko er begrænset. Når vi ser på den enkelte låntager kan det også konstateres, at danske låntagere i international sammenligning har en meget lang gennemsnitlig periode for fastlåsning af renten (formentlig den længste). Det skal også tages i betragtning, at variabelt forrentede lån ydes til kunder, der har et økonomisk råderum til stigninger i renten, jf. God skikbekendtgørelsen. Derfor er den foreslåede grænse i pejlemærket for stram. Forslaget rummer endvidere en problemstilling omkring såkaldte garantilån, dvs. variabelt forrentede lån med renteloft. De lån vil typisk have forskellige rentelofter afhængig af tidspunktet, hvor lånet er blevet ydet. Forslaget lægger op til, at afstanden mellem det aktuelle lange renteniveau og renteloftet skal afgøre, hvorvidt udlånet regnes som rentefølsomt eller ej. Garantilån ydet på et tidspunkt, hvor renteniveauet var højere end i dag, regnes således som rentefølsomt i dag, mens det ved stigende renteniveau igen vil regnes som rentestabilt. Garantilån skal indgå i opgørelsen i hele lånets løbetid, hvis garantirenten på lånetilbudstidspunktet kvalificerer til at indgå i opgørelsen. Tilsvarende skal garantilån ikke indgå i opgørelsen i hele lånets løbetid, hvis garantirenten på lånetilbudstidspunktet ikke kvalificerer til at indgå i opgørelsen. Pejlemærket rejser også en problemstilling omkring lån med glidende rentegennemsnit beregnet over mere end 24 måneder, eksempelvis P33 lån. Disse lån er netop møntet på at reducere låntagers renterisiko. Vi mener derfor, at lån med rentetilpasning spredt over 5
6 mere end to år (dvs. P33 lån eller mere) bør holdes ude af pejlemærket. Grundet konstruktionen af fx P33-lån, så de har mellem 2,1-3,1 år til at blive tilpasset, ønskes horisonten fra refinansieringsloven (L89) på 24 måneder anvendt som kriterium for accept. Endelig bør der også tages højde for tilknyttede finansielle instrumenter fx fast-renteswaps, som visse låntagere har på variabelt forrentede realkreditlån. Ellers svarer det til at inddrage et fastforrentet lån i opgørelsen af pejlemærket. Begrænsning af afdragsfrihed for private Låntagernes valg af afdragsfrihed udgør ligesom låntagers renterisiko ikke en stor realkreditspecifik risiko på institutniveau. Realkreditinstitutternes kreditpolitik sikrer, at låntagerne ville kunne servicere et lån med afdrag. På det makroprudentielle plan har analyser fra bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet også konkluderet, at låntagere med afdragsfrihed langt overvejende vil være robuste til at håndtere det kommende udløb af afdragsfrihed. Det forslåede pejlemærke for afdragsfrihed rejser en problemstilling omkring prioritetsstillingen. Det har betydning, hvor i prioritetsstillingen at afdragsfriheden er optaget. Risikomæssigt er der imidlertid ikke forskel på, hvor i prioritetsstillingen afdragsfriheden er placeret. Problemstillingen i det foreslåede mål kan beskrives ved følgende eksempler: Hos låntager A, med et lån med afdrag på de første 40 pct. af oprindelig belåningsværdi og derefter afdragsfrihed på de næste 40 pct., skal de 20 pct., der ligger over 60 pct., medtages i pejlemærket. Mens hos låntager B, med et lån med afdragsfrihed på de første 40 pct. og derefter afdrag på de næste 40 pct., skal intet afdragsfrihed medtages i pejlemærket. Selvom begge låntagere er lige eksponeret mod afdragsfrihed, så indgår kun den ene låntager i målet. Tilsvarende forbedres pejlemærket heller ikke, hvis begge låntagere omlægger en andel af deres afdragsfrie lån til lån med afdrag. Med udgangspunkt i forrige eksempel får begge låntagere omlagt de inderste 20 pct. af oprindelig belåningsværdi af deres afdragsfrie lån til et lån med afdrag: Hos låntager A, med et lån med afdrag på de første 60 pct. af oprindelig belåningsværdi og derefter afdragsfrihed på de næste 20 pct., skal de 20 pct., der ligger over 60 pct., fortsat medtages i pejlemærket. Der er ingen effekt af, at låntager A nu afdrager mere. 6
7 Mens hos låntager B, med et lån med afdragsfrihed på de første 20 pct. og derefter afdrag på de næste 60 pct., skal fortsat intet afdragsfrihed medtages i pejlemærket. Og ligeledes er der heller ingen effekt af, at låntager B nu afdrager mere. Selvom begge låntagere nu afdrager mere, så er målet ikke blevet forbedret. Det kan løses ved at lave pejlemærket for afdragsfrihed ligesom pejlemærket for låntagers renterisiko, dvs. der tages højde for, at afdragsfrihed på lån, hvor LTV overstiger 75 pct. af belåningsgrænsen, kan befinde sig såvel over som under LTV-båndet over 75 pct. af belåningsgrænsen. Tilsvarende tages højde for alle afdrag uanset prioritetsstillingen ved at måle i forhold til det samlede udlån til private. Med den foreslåede justering af pejlemærket vil der være behov for en rekalibrering af målet. I forhold til opgørelsen af pejlemærket har vi brug for en dialog med jer om håndteringen af lån, hvor låntager ikke betaler fuldt afdrag på lånet eller betaler andre afdrag end annuitetsberegnede afdrag på lånet, som fx på lån med klippekortordninger eller variabel løbetid (fast ydelse). Begrænsning af lån med kort funding Pejlemærke bør udskydes Den reelle refinansieringsrisiko ved salg af realkreditobligationer er begrænset, og krisen viste, at funding med realkreditobligationer er den mest stabile fundingkilde. Andre fundingkilder, herunder indlånsfinansiering, viste sig langt mindre robust end funding med korte realkreditobligationer. Alle realkreditinstitutter arbejder imidlertid målrettet på at forlænge fundingen af både eksisterende og nyt udlån og sprede refinansieringen inden for året. Der introduceres nye produkter med længere fundingløbetider og nye obligationstyper bag tidligere ydede udlån for at imødekomme myndigheder og ratingbureauers bekymringer om refinansieringsrisikoen. Med den store bevågenhed der er fra ratingbureauerne omkring omfanget af refinansieringsrisiko og den forventede mere detaljerede regulering i en kommende Net Stable Funding Ratio, lægger vi vægt på, at den endelige udformning af pejlemærket for refinansiering afventer en afklaring heraf. Det er væsentligt, at der sikres størst mulig parallelitet mellem pejlemærket, NSFR og målene fra ratingbureauerne. I pejlemærket for refinansiering er der behov for at tage stilling til, hvordan obligationer, hvor der er forskel mellem den forventede refinansiering og den juridiske løbetid, indgår. Det omfatter eksempelvis RTL-F obligationer, hvor refinansieringsrisiko bør betragtes fremadrettet. 7
8 Justeringer ved fastholdt pejlemærke I forslaget til pejlemærket er lagt op til et krav om halvårlige refinansieringer. Det er allerede ad frivillighedens vej vist muligt at sprede refinansieringerne af F1-lån hen over året, men det er også en balance i forhold til at sikre tilstrækkelig volumen i de enkelte obligationsserier, som er til fordel for låntagerne. Med indførelsen af et krav til seriestørrelser i EU's nye likviditetsregler for at kunne blive level 1 aktiv i LCR, skabes der yderligere tilskyndelse til at skabe store obligationsserier og dermed maksimere investorefterspørgslen og minimere refinansieringsrisikoen. Samme tendens mod store serier ses også i andre sammenhænge, fx centralbankers regler for sikkerhedsstillelse, hvor der også er favorisering af store serier. I LCR reglerne for level 1 aktiver er mindstekravet til seriestørrelse på 500 mio. euro. Med en rimelig afstand til grænsen, som kan betrygge investorerne, betyder det en minimumsseriestørrelse på ca. 5 mia. kr. Det kan i de kommende år blive nødvendigt at lave flere F1-F5 lån, Cita lån, Cibor lån med og uden rentelofter i forskellige niveauer og varigheder, og andre måske helt nye låntyper. Det kan være vanskeligt at have disse serier åbne med og uden afdragsfrihed, med forskellige løbetider og så også sprede dem to gange om året, hvis kravet om ca. 5 mia. kr. skal nås. Vi foreslår derfor, at institutterne ved en grænse på 15 pct. gives adgang til at fradrage obligationsserierne 5 mia. kr. i størrelse, før man opgør refinansieringsrisikoen pr. halvår. Dette for at sikre, at der kan opbygges seriestørrelser af en rimelig størrelse, der imødekommer anden regulering end tilsynsdiamantens risikomål. Alternativt kan man ændre pejlemærket til en årlig grænse på 30 pct. Finanstilsynet kan altid stramme fortolkningen af denne bagatelregel, hvis det viser sig, at den bliver misbrugt, men det bør være i alles interesse, at nødvendige volumener kan bygges op for at maksimere og stabilisere afsætningen af obligationer til refinansiering af udlån. Store eksponeringer Vi finder det fornuftigt med en skærpet opmærksomhed på store eksponeringer. I forslaget til pejlemærket opgøres eksponeringen forskelligt fra definitionen af en stor eksponering i kapitalkravsforordningen (CRR). Det giver en inkonsistens i den erklærede hensigt og ubegrundet strammere krav i forhold til det tilsvarende pejlemærke for pengeinstitutter. Vi mener, at realkreditinstitutter bør opgøre store eksponeringer som eksponeringer mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, når de udgør 10 pct. eller mere af instituttets justerede kapitalgrundlag. I forslaget til en diamant for realkreditinstitutterne er der lagt op til, at pejlemærket skal holdes op imod det enkelte instituts egentlige kernekapital (CET 1 kapital). Der synes ikke at 8
9 være argumenter for, at anden tabsabsorberende kapital med de nu gældende strammere krav til omfang og indregning i basiskapitalen ikke også skal indregnes. Det er ikke rimeligt, at anden kapital ikke kan tælles med, hvis kapitalen i øvrigt er tabsabsorberende og anerkendt som solvenskapital efter de til enhver tid gældende regler. Hertil kommer at realkreditinstitutter, der ikke har direkte adgang til aktiemarkedet, i et stresset scenarie ikke kan øge egenkapitalen (CET1-kapitalen), men reelt alene har mulighed for at styrke kapitalgrundlaget gennem optagelse af hybrid kernekapital (tier 1). I denne situation forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at sådan tabsabsorberende kapital ikke kan anvendes til at opfylde kravet i diamanten med hensyn store eksponeringer. Store eksponeringer bør således sættes i forhold til et kapitalgrundlag, der omfatter både egenkapital og hybrid kernekapital. En del af de eksponeringer, der reguleres af pejlemærket er eksponeringer med lav tabsrisiko. Eksempelvis lån med lav LTV til boligudlejningsejendomme, kontorejendomme og forretningsejendomme. Grænsen for pejlemærket bør på den baggrund justeres til 125 pct. af kapitalgrundlaget. En alternativ model kunne være en risikojustering af lån til kontor- og forretningsejendomme, således at disse får et fradrag i opgørelsen for LTV 0-30 pct. Et yderligere alternativ kunne være at udelade lån med meget lav LTV af opgørelsen eksempelvis lån til kontor- og forretningsejendomme med LTV på under halvdelen af den maksimale lånegrænse. 9
Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Finanstilsynet 2. december 2014 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet
Læs mereEn tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Finanstilsynet 2. december 2014 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter 1. Indledning Udvalget om finanskrisens årsager afleverede 18. september 2013 rapporten Den finansielle krise i Danmark årsager,
Læs mereHøring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereudsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån
Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede
Læs mereLokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011
Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereAsset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013
Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereMere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereEvaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne
Læs mereBoliglån med variabel rente
Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter
VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 165 Bilag 1 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 Bilag 1 Offentligt København, den 24. februar 2017 J.nr. H.23-647 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov
Læs merePr. e-mail. 27. november 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm.
Pr. e-mail 27. november 2013 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 12 1216 København (jth@evm.dk, sdt@evm.dk og cke@evm.dk) Høring over udkast til forslag til ændring af lov om realkreditobligationer
Læs mereLikviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning
Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel
Læs mereFlexLån Hvis du har fokus på en lav rente
FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereAttraktive omlægningsmuligheder for boligejerne
10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereFinanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter
Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereVejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter
Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet
Læs mereInkonverterbare lån til andelsboligforeninger
135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereOnsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.
Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade 12 1216 København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse er:
19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,
Læs mereMarkedsudvikling 2013
Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2013 Markedsudviklingsartikel i 2013 for Realkreditinstitutter 1 Indholdsfortegnelse Indhold Markedsudviklingen i 2013 for Realkreditinstitutter...3 1. Sammenfatning...3
Læs mereFakta om Sparekassens Soliditet Baseret på tal pr. 30. juni 2018
Fakta om Sparekassens Soliditet 2018 Baseret på tal pr. 30. juni 2018 02 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement i lokalområdet kan føres tilbage til grundlæggelsen af Sparekassen i
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:
25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin
Læs mereGældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mere9 ud af 10 vil bevare F1-lånene
Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne
Læs mereDet er i den forbindelse vigtigt, at der i lovgivningen tilgodeses en række vigtige hensyn:
1/6 Fredag den 23. marts 2007 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om indførelsen af særlige dækkede obligationer Der er enighed
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereHvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit
Oplysninger om realkreditlån Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit Et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit er et lån, som ydes mod sikkerhed i form af pant i fast ejendom, som skal ligge
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mereFlere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft
København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån
Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til
Læs mereSamråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereDet Systemiske Risikoråds diskussionspapir
N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereBruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)
København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereTil Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer
Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2011
Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført
Læs mereTil alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet
Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR
Læs mereFakta om Sparekassens Soliditet Baseret på tal pr. 31. december 2018
Fakta om Sparekassens Soliditet 2019 Baseret på tal pr. 31. december 2018 02 Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement i lokalområdet kan føres tilbage til grundlæggelsen af Sparekassen
Læs mereRealkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereVejledende udtalelse om NEPinstrumenter
Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter
Læs mereRealkreditinstitutter. Markedsudvikling 2010
Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2010 1. Konklusioner... 3 Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1. Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2006-2010... 5 Tabel 2. Udvalgte
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Side 1 af 19 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereFinanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Maria Houkjær (DEP) Fra: Anders Kragsnæs Balling Sendt: 8. oktober 2014 14:55 Til: Emilio
Læs mereHøringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.
Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast
Læs mereRisikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.
Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsrapport 2016. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån
Læs mereAnmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2012
23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereRisikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.
Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereTirsdag den 23. oktober 2012
Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske
Læs mereKGFS (Boligudlån for kunder med høj gældsfaktor)
KGFS (Boligudlån for kunder med høj gældsfaktor) Indhold Skabelon GFNPI Realkreditlignende lån fordelt efter landsdel og gældsfaktor Nyudlån... 2 Skabelon BOBPI Udlån med pant i boliger, hvor lånet har
Læs mereTotalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Læs mereHVAD ER ET REALKREDITLÅN YDET AF BRFKREDIT?
Oplysninger om realkreditlån HVAD ER ET REALKREDITLÅN YDET AF BRFKREDIT? Et realkreditlån ydet af BRFkredit er et lån, som ydes mod sikkerhed i form af pant i fast ejendom, som skal ligge i Danmark. Når
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit
Til organisationer og myndigheder anført på vedlagte høringsliste 27. oktober 2017 Ref. hbj J.nr. 1912-0013 Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereFinanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser
H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Helle Seidelin Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Indledning Finanstilsynet
Læs mere