Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 31. august 2016 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen Arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Direktionen Indholdsfortegnelse Side 1. Gennemgang af dagsordener og beslutningsprotokoller Budget Økonomi Information fra regionale fora Anvendelse af e-cigaretter i Norddjurs Kommune Eventuelt...9 Bilagsoversigt...10 Norddjurs Kommune

3 Direktionen Gennemgang af dagsordener og beslutningsprotokoller Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling Udvalgenes dagsordener gennemgås forud for udvalgsmøderne, og beslutningsprotokollerne gennemgås umiddelbart efter udvalgsmøderne. Gennemgangen foretages af den pågældende direktør. Gennemgang af beslutningsprotokol for: børne- og ungdomsudvalgsmøde den 17. august 2016 arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 18. august 2016 kommunalbestyrelsesmøde den 23. august 2016 økonomiudvalgsmøde (1. beh.) den 24. august 2016 Gennemgang af dagsorden for: økonomiudvalgsmøde den 6. september 2016 arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 8. september 2016 kommunalbestyrelsesmøde den 13. september 2016 erhvervsudvalgsmøde den 14. september 2016 kultur- og udviklingsudvalgsmøde den 19. september 2016 miljø- ogteknikudvalgsmøde den 20. september 2016 børne- og ungdomsudvalgsmøde den 21. september 2016 voksen- og plejeudvalgsmøde den 27. september

4 Direktionen Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser beskrives i dagsordenspunkterne til møderne i de stående udvalg m.v. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at de nævnte beslutningsprotokoller og dagsordener gennemgås. Beslutning i Direktionen den Borgmester Jan Petersen (A) deltog i punktet. Direktionen gennemgik dagsordener og beslutninger fra ovennævnte møder. 2

5 Direktionen Budget Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling Direktionen behandler status på udarbejdelse af budget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at status for udarbejdelse af budget drøftes. Beslutning i Direktionen den Kommunalbestyrelsen har d.d 1. behandling af budgetforslaget. Der afholdes borgermøde d. 1. september, kl i Ørum Aktiv Center. 3

6 Direktionen Økonomi Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling For at følge den økonomiske udvikling og gennemførelsen af budgettet indeholder direktionens møder et fast punkt om kommunens økonomi. Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2015 budgettet for budgetåret 2016 og de vejledende budgetter for overlagsårene På den baggrund drøfter direktionen status for udmøntning af budget På direktionens møde den 6. januar 2016 blev det besluttet at igangsætte et projekt med fokus på nye styringstiltag på anlægsområdet. Direktionen drøfter vedlagte notat om opfølgning på nye styringstiltag på anlægsområdet. Økonomiske konsekvenser Direktionen følger den økonomiske udvikling og vurderer løbende budgetopfølgningerne på de forskellige områder. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Notat til direktionen juni /16 2 Åben Anlægsregnskaber /16 Beslutning i Direktionen den Økonomichef Lisbeth Krogh orienterede om det igangsatte projekt med fokus på nye styringstiltag på anlægsområdet, hvor følgende 3 indsatsområder indgår som en del af projektet: 4

7 Direktionen Opdatering af retningslinjer for økonomistyring på anlægsområdet Bruttoficering af anlægsbudgetterne Implementering af Mit forventede regnskab på anlægsområdet. Direktionen godkender retningslinjerne, dog således at der i anlægsprojekt under 2 mio. kr. foretages en konkret vurdering, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde særskilt anlægsregnskab. Direktionen drøfter økonomiopfølgningen. 5

8 Direktionen Information fra regionale fora Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med deltagelse i en række regionale fora skal direktionen informeres om samt drøfte emner og sager, der behandles i de forskellige regionale fora, herunder: KKR (politiske udvalg for de 19 kommuner i Region Midtjylland) KD-net (kommunaldirektør netværket for de 19 kommuner i Region Midtjylland) Kontaktudvalg (politisk udvalg bestående af de 19 borgmestre i Region Midtjylland samt regionsrådets formand) Business Region Aarhus DASSOS Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at informationer om kommende og afholdte møder gennemgås. Beslutning i Direktionen den Drøftet. 6

9 Direktionen Anvendelse af e-cigaretter i Norddjurs Kommune Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling Folketinget har den 10. maj 2016 vedtaget lov om elektroniske cigaretter mv. Lov nr. 426 af 18. maj Direktionen drøfter udfra vedlagte notater fra KL og HR-afdelingen, om og i så fald hvordan e-cigaretter må anvendes i Norddjurs Kommune, herunder: etablering af forbud mod at bruge e-cigaretter på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, opholdssteder o.l., hvor der er børn under 18 år etablering af forbud mod at bruge e-cigaretter i dagplejehjem i det tidsrum, hvor der er børn samt i børnenes lege- og opholdsrum også uden for åbningstiden udarbejdelse af skriftlig politik om anvendelse af e-cigaretter for alle øvrige kommunale arbejdssteder og steder, hvor offentligheden har adgang. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at: 1. direktionen drøfter etablering af forbud mod at bruge e-cigaretter, hvor der er børn under 18 år. 2. direktionen drøfter udarbejdelse af skriftlig politik om anvendelse af e-cigaretter. Bilag: 1 Åben KL notat om lov om elektroniske cigaretter mv /16 2 Åben Lov om elektroniske cigaretter mv /16 7

10 Direktionen Beslutning i Direktionen den Ad 1) Der informeres om, at der er forbud mod at bruge e-cigaretter, hvor der er børn under 18 år. Ad 2 ) Der arbejdes med en model, hvor personalepolitikken tilføjes, at den nuværende rygepolitik også gælder for e-cigaretter. 8

11 Direktionen Eventuelt Sagsgang: DIR Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Direktionen den Intet. 9

12 Direktionen Bilagsoversigt 3. Økonomi 1. Notat til direktionen juni 2016 (108851/16) 2. Anlægsregnskaber (108868/16) 5. Anvendelse af e-cigaretter i Norddjurs Kommune 1. KL notat om lov om elektroniske cigaretter mv. (108847/16) 2. Lov om elektroniske cigaretter mv. (108848/16) 10

13 Direktionen Underskriftsside Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen Arbejdsmarkedsdirektør Kielsgaard Engelsbæk Michael 11

14 Bilag: 3.1. Notat til direktionen juni 2016 Udvalg: Direktionen Mødedato: 31. august Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

15 Notat Opfølgning på nye styringstiltag på anlægsområdet På direktionens møde d. 6. januar 2016 blev det besluttet at igangsætte et projekt med fokus på nye styringstiltag på anlægsområdet. Hensigten med projektet er at styrke kvaliteten af anlægsopfølgningerne og optimere kommunens likviditetsstyring. Følgende 3 indsatsområder indgår som en del af projektet: Opdatering af retningslinjer for økonomistyring på anlægsområdet. Bruttoficering af anlægsbudgetterne. Implementering af Mit forventede regnskab på anlægsområdet. Status på opdatering af retningslinjer for økonomistyring på anlægsområdet. Gennemgang og opdatering af retningslinjer for økonomistyring på anlægsområdet er gennemført. De reviderede retningslinjer er vedlagt som bilag. Hensigten med de nye retningslinjer er at sikre et tidsvarende og retvisende styringsgrundlag, som samtidig er i overensstemmelse med de nye styringstiltag på anlægsområdet. Status på bruttoficering af anlægsbudgetterne Alle anlægsbevillinger bliver nu lagt i opus med bruttobudget, så der både afsættes et indtægts- og udgiftsbudget. Herved bliver der større gennemsigtighed i de enkelte anlægsprojekter, samtidig med at det gør arbejdet med budgetopfølgningen nemmere. Eksisterende anlægsbevillinger, med undtagelse af nogle enkelte gamle sager, er ændret så de registreres med en bruttobudgettering. Status på implementering af Mit forventede regnskab på anlægsområdet Implementeringen af Mit forventede regnskab på anlægsområdet kræver nogle tilpasninger for at virke optimalt, hvilket KMD kan levere primo Systemet vil derfor ikke fungere optimalt på nuværende tidspunkt. Særligt vedrørende forbrugsopgørelsen er der udfordringer som vanskeliggør opfølgningen. Der vurderes derfor, at den bedste implementering og forankring af systemet i organisationen vil ske ved at udsætte udrulningen til primo

16 Bilag: 3.2. Anlægsregnskaber Udvalg: Direktionen Mødedato: 31. august Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

17 Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for gennemførelse af anlægsprojekter Gældende fra: Juni 2013 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning til Norddjurs Kommune Principper for økonomistyring, afsnit 6.4, Anlægsregnskaber Retningslinjer for gennemførelse af anlægsprojekter Disse retningslinjer afspejler Norddjurs Kommunes beslutninger vedrørende gennemførelse af anlægsprojekter. Formålet med retningslinjerne er at styrke kvaliteten af anlægsopfølgningerne samt optimere kommunens samlede likviditetsstyring. Dette sker med henblik på at sikre et ensartet og retvisende styringsgrundlag. Anlægsbudgettering Der budgetteres med brutto rådighedsbeløb pr. anlægsprojekt, så både udgifter og indtægter budgetteres. Rådighedsbeløbet er det budget, som kommunalbestyrelsen har afsat til anlægsprojektet i budgetåret. Der skal altid tages bevillingsmæssig stilling til afledte driftsudgifter/-indtægter i forbindelse budgetteringen. Anlægsbevillinger Det er en betingelse for igangsætning af et anlægsprojekt, at der er givet en anlægsbevilling og afsat et rådighedsbeløb på budgettet. Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, udarbejder direktørområderne i dialog med Økonomisk sekretariat en sagsfremstilling med ansøgning om, at der gives en anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen gives som en bruttobevilling, så udgifter og indtægter synliggøres. Sagen behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Efter kommunalbestyrelsens godkendelse indberetter Økonomisk sekretariat anlægsbevillingen i økonomisystemet. Ved behandling af alle sager om anlægsbevillinger og rådighedsbeløb skal der samtidig tages bevillingsmæssig stilling til afledte driftsudgifter/-indtægter. Der skal i overskriften til sagsfremstillingen fremgå, at der er tale om en anlægssag, for herved at lette den videre sagsbehandling. Budgetopfølgning Den løbende budgetopfølgning pålægges direktørområderne, som også har ansvaret for eventuel

18 yderligere ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb. Sagen udarbejdes i samarbejde med Økonomisk sekretariat. Der afrapporteres månedsvis til Økonomisk sekretariat om forventet forbrug i indeværende år. En eventuel overskridelse af budgettet kræver en forudgående tillægsbevilling til rådighedsbeløb og anlægsbevilling (mere end +/- 2% eller mere end 0,1 mio. kr.). Mindreforbrug på et anlægsprojekt lægges som hovedregel i kassen/tilgår medfinansieringspuljen. Anvendelse af mindreforbrug i forbindelse med et anlægsprojekt, kan dog forelægges direktionen, der tager stilling til, om der skal rejses en særskilt sag om anvendelse af mindreforbruget til andre formål. Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til efterfølgende regnskabsår Uforbrugte rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter overføres som udgangspunkt til det efterfølgende regnskabsår, hvis der er givet anlægsbevilling. Anlægsregnskaber Direktørområdet, som administrerer den pågældende anlægsbevilling, skal underrette Økonomisk sekretariat, når et anlægsarbejde er afsluttet. Herefter lukker Økonomisk sekretariat kontiene for adgang til at bogføre, og udarbejder et anlægsregnskab i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet. Eventuelle anlægsudgifter, der fremkommer efter lukning af kontiene, vil blive betragtet som driftsudgifter på det pågældende direktørområde. Anlægsarbejder over 2 mio. kr. brutto. Senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet, udarbejder Økonomisk sekretariat et særskilt anlægsregnskab på de anlægsarbejder, hvor bruttoudgifterne har beløbet sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskabet optages i årsregnskabet, og anlægsprojektet indgår samtidig i oversigterne for afsluttede/igangværende anlægsprojekter i årsregnskabet. Anlægsarbejder under 2 mio. kr. brutto. Anlægsprojektet indgår i årsregnskabet i oversigterne over afsluttede og igangværende anlægsarbejder. Der aflægges kun særskilt anlægsregnskab, såfremt der fra Social- og Indenrigsministeriet er fastsat krav herom, eller der i øvrigt er fastsat krav herom i forbindelse med anlægsbevillingen. Anlægsregnskaberne aflægges som en integreret del af kommunens øvrige regnskabsaflæggelse. Generelt Afviger regnskabstallene væsentligt fra anlægsbevillingen (mere end +/- 2% eller mere end 0,1 mio. kr.), skal direktørområderne udarbejde forklaring herom til anlægsregnskabet. Økonomichefen kan fastsætte generelle krav til form og indhold ved aflæggelse af anlægsregnskaber. Ansvar for udarbejdelse af projektregnskaber Såfremt der er tale om anlæg med eksterne finansieringskilder, hvor der er krav om særskilt projektregnskab, påhviler det direktørområdet at udarbejde dette. Økonomisk sekretariat er

19 behjælpelig med levering af talmateriale. Ansvaret for opfyldelse af eksterne finansieringskilders regnskabsinstrukser samt udarbejdelsen af regnskabet påhviler direktørområdet. Revision af anlægsprojekter Revision af anlægsprojekter foretages sammen med den øvrige revision af kommunens regnskab. I de tilfælde, hvor der stilles krav om specifik revision pga. ydede tilskud m.v., informerer direktørområdet Økonomisk sekretariat, som kontakter kommunens revision herom. Oversigt over anlægsprojekter Ved aflæggelse af kommunens årsregnskab udarbejder Økonomisk sekretariat en oversigt over afsluttede og igangværende anlægsarbejder. Oversigterne opdeles på udvalgsniveau, og skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1. Anlægsbevilling, dato og beløb 2. Samlet forbrug i årene indtil regnskabsåret (primo-saldo) 3. Forbrug i regnskabsåret 4. Samlet forbrug i årene til og med regnskabsåret (ultimo-saldo) Leasing af anlæg Der henvises til Norddjurs Kommunes retningslinjer for leasing, særligt for anlæg gælder det: Leasingfinansiering af anlæg opfattes som lån, og skal dermed modregnes kommunens låneramme. Hvis kommunen har udnyttet hele sin låneramme, skal der deponeres et beløb svarende til værdien af det lejede/leasede aktiv. Der kan ikke indgås aftaler om leasing af anlæg uden forudgående godkendelse i kommunalbestyrelsen. Særlige forhold for anlæg under jordforsyningsområdet Udstykningsregnskab Når et udstykningsområde er afsluttet, skal der foreligge et særskilt udstykningsregnskab over udgifterne og indtægterne vedrørende den enkelte udstykning med tilhørende bemærkninger. Bemærkningerne skal navnligt vedrøre væsentlige afvigelser mellem bevillingen og faktiske forbrug. Jord, som inddrages i udstykningen og som ikke er opført i kommunens kontoplan, men i ejendomsfortegnelsen, indgår i udstykningsregnskabet med arealets grundværdi. Værdien af arealer, som tidligere er erhvervet til andre formål, men som inddrages under et udstykningsforetagende, medtages i regnskabet for den pågældende udstykning. Værdien af arealer, der overføres fra en udstykning til et andet kommunalt formål, medtages i udstykningsregnskabet. Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en stamvej, medtages ligeledes i de respektive udstykningsregnskaber. Momspligt, jordforsyningen Salg af byggegrunde blev momspligtigt fra 1. januar Dette betyder, at kommuner ved salg af byggegrunde skal betale udgående afgift (salgsmoms) til SKAT. Samtidig kan kommuner modregne den indgående afgift (købsmoms) i forbindelse med afregningen af moms til SKAT.

20 Medfinansieringspuljen til anlægsprojekter Der anvendes en særlig styringsmodel vedrørende kommunal medfinansiering til anlægsprojekter. Det betyder, at de kan gennemføres, selvom der mangler finansiering. Finansiering skal dog findes senere via bl.a. mindreforbrug på anlægsprojekter, yderligere lånefinansiering eller mindreforbrug på andre områder. De respektive fagudvalg kan som udgangspunkt kun ansøge på projekter med krav om kommunal medfinansiering, såfremt det kan finansieres indenfor eget budgetområde. Kan finansiering ikke findes indenfor eget budgetområde, forudsætter det, at ansøgningen er godkendt i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, hvis det skal igangsættes. Til den månedlige budgetopfølgning på økonomiudvalget udarbejdes en særlig opgørelse over medfinansieringspuljen. Senest ajourført/offentliggjort: August 2016

21 Bilag: 5.1. KL notat om lov om elektroniske cigaretter mv. Udvalg: Direktionen Mødedato: 31. august Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

22 NOTAT Lov om elektroniske cigaretter mv. 1. Indledning Folketinget har den 10. maj 2016 vedtaget Lov om elektroniske cigaretter mv. Lov nr. 426 af 18. maj Loven gennemfører dele af EU s tobaksvaredirektiv. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 8 Dette notat gennemgår kort, hvilken betydning lov om elektroniske cigaretter mv. har i forhold til kommunernes ansatte, navnlig i relation til de allerede gældende regler og pligter i lov om røgfri miljøer, lov nr. 512 af 6. juni 2007 med senere ændringer, samt arbejdsmiljøloven. Lov om røgfri miljøer findes på Arbejdstilsynets hjemmeside med senere ændringer indføjet: Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010, arbejdsmiljøloven, findes med senere ændringer indføjet i en ikke-autoriseret sammenskrivning på Arbejdstilsynets hjemmeside: 2. Lov om røgfri miljøer Formålet med denne lov er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven fastlægger generelt, at det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter mv., der er omfattet af loven, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. Loven pålægger alle (virksomheder) arbejdsgivere at udarbejde en skriftlig rygepolitik for arbejdspladsen. Det må antages, at lov om røgfri miljøer ikke omfatter brug af e-cigaretter, idet disse ikke er udtrykkeligt nævnt i loven, som i øvrigt efter ordlyd og sammenhæng tilsigter at beskytte mod ufrivillig udsættelse for tobaksrøg.

23 NOTAT I forslaget til den nye lov om elektroniske cigaretter mv. henviser flere steder til, at det tilsigtes at skabe en vis parallelitet til lov om røgfri miljøer. 3. Arbejdsmiljøloven Ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse skal unødig påvirkning fra stoffer og materialer undgås under arbejde. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 8 Det må antages, at denne bestemmelse kan anvendes, hvis en med arbejder i forbindelse med sit arbejde unødigt udsættes for påvirkninger af tobaksrøg eller dampe fra e-cigaretter (passiv rygning). Det må antages, at gener ved passiv rygning og ved påvirkning af dampe fra e-cigaretter kan fjernes eller i hvert fald begrænses ved udluftning, jf. Arbejdstilsynets vejledning vedr. arbejde i private hjem. Se: Det er påvist, at massiv udsættelse for passiv rygning (tobaksrøg) kan medføre sundhedsskade. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med og uden nikotin, ligesom der er utilstrækkelig viden om en mulig risiko ved passiv udsættelse for dampe fra e- cigaretter. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, med senere ændringer findes i en ikke autoriseret sammenskrivning på Arbejdstilsynets hjemmeside: 4. Lov om elektroniske cigaretter mv Generelt om lov om elektroniske cigaretter mv. Loven indeholder først og fremmest regler om markedsføring og fremstilling af elektroniske cigaretter (e-cigaretter) og genopfyldningsbeholdere til forbrugerne, herunder krav til kvalitet, sammensætning og sikkerhed. Loven indfører en aldersgrænse på 18 år for salg til forbrugere af e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

24 NOTAT Loven giver desuden regler for anvendelse af e-cigaretter på steder, hvor børn og unge opholder sig, i kollektive transportmidler og i taxaer. Loven stiller krav om, at der på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i øvrigt og på steder, hvortil offentligheden har adgang, skal udarbejdes og offentliggøres en skriftlig politik om brugen af e-cigaretter på det pågældende sted. Desuden indeholder loven et forbud mod at reklamere for e-cigaretter med og uden nikotin over for offentligheden. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af Anvendelse af e-cigaretter med eller uden nikotin særligt hensyn til børn og unge Generelt gælder loven alene for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin. Loven indeholder i kapitel 2 en række regler, som i store træk er parallelle til regler i lov om røgfri miljøer, og som både gælder for brug af e-cigaretter med og uden nikotin. Det er ikke tilladt at anvende e-cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år; dagplejehjem og andre lokaler til brug for dagpleje, der indgår i den kommunale dagpleje og puljeordninger, herunder lokaler der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum. På anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan ledelsen på stedet tillade, at de unge anvender e-cigaretter udendørs på institutionens område. På sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan ledelsen på stedet tillade, at unge anvender e-cigaretter i lokaler, der er særligt tilegnet dette formål, på deres egne værelser og udendørs på institutionens område. På de nævnte områder er reglerne i lov om elektroniske cigaretter mv. identiske med regler vedr. tobaksrygning i lov om røgfri miljøer.

25 NOTAT 4.3. Ikke generelt forbud mod brug af e-cigaretter indendørs på arbejdspladser o.l. men pligt til udarbejde skriftlig politik Lov om elektroniske cigaretter har i modsætning til lov om røgfri miljøer ikke noget generelt forbud mod rygning indendørs på arbejdspladser eller andre lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Loven har derfor heller ikke nogen generelle bestemmelse om rygerum eller rygekabiner, således som lov om røgfri miljøer har. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 8 Loven har dog en generel bestemmelse om, at lederen eller arbejdsgiveren på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, der ikke er omfattet af forbuddet mod at anvende e-cigaretter, og på steder, hvortil offentligheden har adgang, skal udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af e-cigaretter. Politikken skal som minimum indeholde oplysning om, hvorvidt og i givet fald hvor der må anvendes e-cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende, fx via arbejdspladsens intranet eller ved skiltning. Politikken kan indarbejdes i den skriftlige rygepolitik, som arbejdsgiveren skal udarbejde i forhold til lov om røgfri miljøer Områder som er ikke reguleret af lov om elektroniske cigaretter mv. I modsætning til lov om røgfri miljøer indeholder lov om elektroniske cigaretter mv. ikke generelle regler om forebyggelse af, at nogen ufrivilligt kan udsættes for sundhedsskadelige effekter af passiv rygning på arbejdspladser eller lign. - ud over børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler mv. og dagplejehjem, hvor brug af e-cigaretter som nævnt ikke er tilladt. Lov om røgfri miljøer indeholder en række regler om særlige arbejdspladser, som ikke på tilsvarende vis er omfattet af lov om elektroniske cigaretter: Reglen i lov om røgfri miljøer om, at den enkelte beboer på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem, findes ikke i lov om elektroniske cigaretter mv. Denne lov har således heller ikke nogen hjemmel til, at kommunen kan pålægge beboere ikke at bruge e-cigaretter i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der, Reglen i lov om røgfri miljøer om, at kommunen som forudsætning for ydelsen i private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af

26 NOTAT personlig og praktisk hjælp, kan pålægge beboerne ikke at anvende e-cigaretter i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen, findes ikke i lov om elektroniske cigaretter mv. Lov om røgfri miljøer har desuden en regel om, at det kan besluttes, at rygning er tilladt i væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne. Heller ikke denne regel findes i lov om elektroniske cigaretter. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af Tilsyn Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomheder m.fl. overholder lov om røgfri miljøer, jf. 79 a i arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet fører ligeledes tilsyn med overholdelse af kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter mv., som regulerer anvendelse af e-cigaretter med eller uden nikotin i forhold til børneinstitutioner, skoler og dagplejehjem mv., sat pligten til at udarbejde skriftlig politik for anvendelse af e-cigaretter. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lov om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter mv., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Det vil sige udstede påbud evt. i form af et strakspåbud. Overtrædelse af bestemmelser i de to love kan straffes med bøde. 5. Om e-cigaretter 5.1. Hvad er en e-cigaret Ifølge Sundhedsstyrelsen består en elektronisk cigaret (e-cigaret) ofte af et stålhylster med et kammer, som er beregnet til at indeholde en lille, evt. udskiftelig, beholder med væske med eller uden nikotin. Strøm leveret af et batteri får væsken til at fordampe, og når man suger på mundstykket, får man denne opvarmede væske i dampform ind i munden og ned i lungerne. Indeholder væsken nikotin, optages det i blodet ligesom ved tobaksrygning. Sikkerhedsstyrelsen har oprettet hjemmesiden med viden om e-cigaretter i forhold til fabrikanter/importører, forhandlere og forbrugere. Lov om elektroniske cigaretter mv. indeholder nærmere definitioner af e- cigaretter med og uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

27 NOTAT Dato: 6. juli Sundhedsstyrelsens vurdering af helbredsmæssige konsekvenser ved brug af e-cigaretter Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med og uden nikotin, særligt på lang sigt. Derfor kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale at bruge af e-cigaretter. Dette gælder særligt for gravide og børn. Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af Risikoen ved passivt at indånde dampene fra e-cigaretter Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke videnskabelig evidens for, hvilken mulig risiko der er ved passiv udsættelse for dampe fra e- cigaretter. Både WHO og det tysk statsinstitut for risikovurdering, Bundesinstitut für Risikobewertung, BfR, anbefaler, at e-cigaretter indtil videre bliver behandlet som tobakscigaretter i forhold til regler og love om røgfri miljøer. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at e-cigaretter ikke benyttes indendørs, og at man ikke bruger dem i nærheden af børn og gravide. Lov om elektroniske cigaretter mv. indeholder ikke et generelt forbud mod brug af e-cigaretter indendørs. Den indeholder heller ikke særlige regler i forhold til gravide, men dog forbud mod anvendelse af e-cigaretter i børneinstitutioner og skoler mv., dagplejehjem og kollektive transportmidler samt taxaer Hvad skal kommunerne foretage sig i forhold til deres ansatte? Kommunerne skal etablere forbud mod at bruge e-cigaretter på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, opholdssteder o.l., hvor der er børn under 18 år. Jf. dog muligheden for at tillade, at de unge anvender e-cigaretter udendørs på institutionens område for så vidt angår anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge. Tilsva-

28 NOTAT rende for så vidt angår sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, hvor brug af e-cigaretter kan tillades i lokaler, der er særligt tilegnet dette formål, eller på egne værelser og udendørs på institutionens område. Forbuddet skal også gælde dagplejehjem, men kun i det tidsrum hvor der er børn. I de lokaler, som primært er børnenes lege- og opholdsrum, må der dog heller ikke dampes (anvendes e-cigaretter) uden for åbningstiden. For alle øvrige kommunale arbejdssteder og steder, hvor offentligheden har adgang, skal kommunen udarbejde en skriftlig politik om anvendelse af e- cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere samt besøgende. Politikken skal som minimum indeholde oplysning om, hvorvidt man må anvende e-cigaretter på stedet og i givet fald hvor. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 7 af 8 Politikken for anvendelse af e-cigaretter kan indarbejdes i den rygepolitik, kommunen allerede har i henhold til lov om røgfri miljøer. Lov om røgfri miljøer har det generelle udgangspunkt, at det ikke er tilladt at ryge tobak indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. Lov om elektroniske cigaretter mv. har ikke et tilsvarende udgangspunkt. Da det med de omhandlede bestemmelser i lov om elektroniske cigaretter mv. tilsigtes at skabe en vis parallelitet til lovgivningen om røgfri miljøer, må det antages, at den politik kommunen som arbejdsgiver skal udarbejde, kan omfatte et generelt forbud mod at anvende e-cigaretter indendørs på kommunens arbejdspladser, svarende til forbud mod rygning af tobak; regler om, at anvendelse af e-cigaretter skal foregår i allerede indrettede rygerum eller rygekabiner; tilladelse til at anvende e-cigaretter i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Arbejdspladser, der har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, skal ved synlig skiltning informere om, at luften i omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig. Det følger af lov om røgfri miljøer. Kravet om synlig skiltning berøres ikke af, at anvendelse af e-cigaretter evt. henvises til rygerum eller rygekabiner. I forbindelse med udarbejdelse af politikken bør kommunen være opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at e-cigaretter ikke benyttes indendørs, og at man ikke bruger dem i nærheden af børn og gravide. Selv om lov om elektroniske cigaretter mv. ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser i forhold til arbejde på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud

29 NOTAT og lignende institutioner og heller ikke i forhold til arbejde i private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, må det antages, at kommunen i sin politik på området kan fastsætte regler svarende til dem, der gælder i forhold til lov om røgfri miljøer. Det vil sige, at kommunen i sin politik om anvendelse af e-cigaretter kan fastsætte, at den enkelte beboer på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan beslutte, om der må anvendes e-cigaretter i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem. Dato: 6. juli 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: PMP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 8 af 8 Det må i den forbindelse antages, at kommunen også kan henstille til beboeren ikke at bruge e-cigaretter i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der; det er usikkert, om henstillingen kan have form af egentligt pålæg. Det må ligeledes antages, at kommunen i forbindelse med ydelsen i private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan henstille til de pågældende beboere ikke at anvende e-cigaretter i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. Det er usikkert, om henstillingen kan have form af en egentlig forudsætning for ydelsen. 7. Evaluering Det fremgår af lov om elektroniske cigaretter mv., at Social- og ældreministeren gennemfører en evaluering af lovens kapitel 2, og at denne evaluering skal offentliggøres senest den 20. maj KL er derfor interesseret i at høre om kommunernes erfaringer med den nye lov, herunder evt. forslag til justering af bestemmelserne i lovens kapital Spørgsmål vedr. lov om elektroniske cigaretter mv. Eventuelle spørgsmål vedr. lov om elektroniske cigaretter eller lov om røgfri miljøer kan rettes til chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL, Arbejdsgiverpolitisk Center, pmp@kl.dk.

30 Bilag: 5.2. Lov om elektroniske cigaretter mv. Udvalg: Direktionen Mødedato: 31. august Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

31 Notat Dato: Reference: Bettina Broen Nielsen Tlf.: Journalnr.: 13/21858 Lov om elektroniske cigaretter mv. Folketinget har den 10. maj 2016 vedtaget lov om elektroniske cigaretter mv. Lov nr. 426 af 18. maj Det betyder, at Norddjurs Kommune skal tage stilling til om og i så fald hvordan e-cigaretter må anvendes. På børneinstitutioner hvor der er børn under 18 år, gælder der et forbud mod at anvende e-cigaretter med og uden nikotin i lighed med reglerne i lov om røgfri miljøer. Kommunerne skal etablere forbud mod at bruge e-cigaretter på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, opholdssteder o.l., hvor der er børn under 18 år. Forbuddet skal også gælde dagplejehjem, men kun i det tidsrum hvor der er børn. I de lokaler, som primært er børnenes lege- og opholdsrum, må der dog heller ikke dampes (anvendes e-cigaretter) uden for åbningstiden. For alle øvrige kommunale arbejdssteder og steder, hvor offentligheden har adgang, skal kommunen udarbejde en skriftlig politik om anvendelse af e- cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere samt besøgende. Politikken skal som minimum indeholde oplysning om, hvorvidt man må anvende e-cigaretter på stedet og i givet fald hvor. Politikken for anvendelse af e-cigaretter kan indarbejdes i den rygepolitik, kommunen allerede har i henhold til lov om røgfri miljøer. KL har den 6. juli 2016 lavet et notat om lov om elektroniske cigaretter mv. som vedlægges. Her kan der læses meget mere om lovens indhold og hvordan kommunerne skal foretage sig i forhold til de ansatte. 1