Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver"

Transkript

1 Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega Din borger, patient Din kommune, politiker m.fl. At præsentere muligheder for at sætte din sundhedsviden(ekspertviden) i spil i forhold til praksis, borger, patient mm. 2 Bliver viden til handling? kens overordnede mål, indhold og proces At skabe forandring og forbedring inden for det sundhedsmæssige område Disse forandringer skabes via handlinger, hvori den pågældende målgruppe deltager aktivt og med egne visioner og forslag Målgruppens handlinger iværksættes p.b.a. deres handlekompetence Målgruppens handlekompetence udvikles og kvalificeres p.b.a. en dialog med en professionel 3 4 Sundhedsformidling Formål: At påvirke sundhedstilstanden vha. kommunikation Sundhedsoplysning til målgruppen Sundhedsoplysning med målgruppen Aktør/ekspert Standardproblem (bestemt budskab) Standardløsning (præfabrikeret) Envejskommunikation Målgruppen er objektivt bearbejdet (passiv) 5 6 1

2 Aktør/målgruppen Egne problemer (problemorienteret budskab) Udformer løsninger medekspert (deltagerstyret) Handlingsorienteret (fx projekter, netværk) Aktørernes handlinger styres af: Værdigrundlag og holdninger Sundhedsbegreb (sundhedsforståelse) Erfaringer Påvirkning af medierne Etc. Målgruppen er subjektiv handlende (aktiv) 7 8 To paradigmer Moraliserende Sundhedsformidling Adfærd/Livsstil Sygdom Sundhed er et lukket begreb Mål: adfærdsændringer Moraliserende Måling af adfærd Sundhedsbegreb Demokratisk Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Pædagogisk tilgang Mål: øge handlekraft Målgruppe-medbestemmelse Evaluering Måling af handlekompetence 9 10 Dynamisk sundhedsbegreb Hvordan kan du bidrage som sundhedsprofessionel? Hvad er din opfattelse af sundhed når du står overfor en bruger/patient? Hvad er borgerens/patientens opfattelse af sundhed? Hvordan kan du så arbejde med borgeren om sundhed?

3 Hvordan kan du bidrage som sundhedsprofessionel? Sundhed på et kontinuum Fravær af sygdom Det gode liv Sundhed Forskellige synsvinkler Udvikling internationalt og nationalt Oversættelse fra fx engelsk til dansk Nordiske lande har tradition for at inddrage levekår Solidarisk finansieringsmodel Patientforeninger og andre politiske/journalistiske tiltag Udviklingstendens Sundhed tænkes mere og mere som et bred begreb, hvor krop og psyke hænger sammen og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk sammenspil mellem arv, livsstil, levekårog sundhedsvæsenets indsats Sundhed

4 Pædagogisk apparatfejlmodel Hvad forstår vi ved adfærd, vaner og handling? Livsstil Sundhed Handlinger Levevilkår Adfærd: Det vi gør, både det viljebestemte og det vanemæssige. Handling: En intentionel bevidsthedsakt, som foregår pba. en refleksion. Den har et motiv og et mål. Fx behov for forandring at ændre en given situation til det bedre. Vanen: Det vi foretager os uden nærmere refleksion. Ofte styret af forhold vi ikke er os bevidste. Sociale orienteringsformer Hvad er forskellen på at adfærdspåvirke og at støtte udvikling af handlekompetence? Adfærdspåvirkning søger at få mennesker til at ændre adfærd ved at lokke eller komme med påbud/moraler. I opbyggelsen af handlekompetence søger man at opbygge menneskers evne til at tage sunde og bevidste valg. Handlekompetence Operationalisering af begrebet handlekompetence: 1. Viden og indsigt: En bred/handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier. 2. Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. 3. Visioner: Evne til at kunne gå bag om og tænke kreativt. 4. Handleerfaringer: Med at indgå individuelt/kollektivt forandrende i demokratiske processer og overveje, hvorledes barriererne overvindes. 5. Kritisk sans: Evne til at forholde sig kritisk, drage egne konklusioner og tage beslutninger Almene færdigheder: Selvtillid, selvværd, samarbejdsevne, formuleringsevne, kritisk sans Handle-begrebet Handling hvad drejer det sig om? Målgruppen involveret i at beslutte Fokus på forandring Handling hvorfor er det så vigtigt? Skaber forandring (livsstil og levevilkår) Effektmæssige grunde bidrager til ejerskab 4 forskellige kategorier af handling som udgangspunkt for udvikling af strategi Individuelle Fælles Direkte handlinger Indirekte handlinger

5 Involvering/deltagelse Deltagelse i forhold til hvad? og hvordan? Deltagelse hvad handler det om? Målgruppen involveres i beslutninger om indhold, proces og mål Deltagelse hvorfor er det så vigtigt? Etiske grunde Effektmæssige grunde bidrager til ejerskab WHO s definition kræver medbestemmelse Deltagere foreslår fælles beslutninger Deltagere foreslår Deltagere beslutter Facilitator foreslår Fælles beslutninger Eksterne krav Ingen fælles beslutning Med i projektet? Undersøge analysere Vision og mål Handling evaluering Hvilken form for viden er styrende for vores handlinger? Almen viden er overordnet viden. Specifik viden har sammenhæng med de konkrete situationer, vi handler i. Vi handler ud fra en situationsbestemt og erfaringsbaseret viden snarere end ud fra en abstrakt og teoretisk viden Fire dimensioner af sundhedsviden Videnslandskaber Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Forandringsstrategier hvordan? Årsager hvorfor? Sundhedsog miljøforhold Effekter hvad? Forandringsstrategier hvordan? Årsager hvorfor? Sundhedsog miljøforhold Effekter hvad? Visioner hvor? Visioner hvor? Visioner hvor?

6 Forebyggende hjemmebesøg Hvad skal der forebygges? Er det forebyggende eller sundhedsfremmende arbejde? Forebyggelse Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden Sundhedsfremme Sundhedsrelateret aktivitet der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Terminologi, forebyggelse sundhedsfremme og folkesundhed (2005) Enten eller? Sundhedsfremme og forebyggelse bliver ofte fremstillet som to forskellige og adskilte aktiviteter Sundhedsfremme ses som aktiviteter, der er baseret på deltagerinvolvering og bottomup med det formål at fremme ejerskab og motivation Forebyggelse ses som ekspertstyrede top down aktiviteter, der først og fremmest retter sig mod specifikke sygdomme og årsager til sygdomme Både og? Sundhedsprofessionelle arbejder mere eller mindre kontinuerligt sundhedsfremmende og forebyggende som en integreret del af deres arbejde. En skarp adskillelse mellem sundhedsfremme og forebyggelse er derfor i praksis ikke frugtbar. Når man arbejder sundhedsfremmende er der behov for ekspertviden og omvendt når man arbejder forebyggende er der også behov for deltagelse og involvering

7 Konklusion er således brugbart i såvel forebyggende som sundhedsfremmende arbejde Det er ikke afgørende om man arbejder forebyggende eller sundhedsfremmende, men at man samarbejder med de ældre ud fra den konkrete ældres subjektive sundhedsforståelse, ressourcer og mål Litteratur Jensen, B.B. (2009) Sundhedspædagogiske kernebegreber I: Kamper-Jørgensen, F. Almind, G. & Jensen, B.B. (red) Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, 5. Udg. S Jensen, B.B. (2009) og intervention I: Kamper- Jørgensen, F. Almind, G. & Jensen, B.B. (red) Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, 5. Udg. S Kamper-Jørgensen, F. & Jensen, B.B. (2009) Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber I: Kamper-Jørgensen, F. Almind, G. & Jensen, B.B. (red) Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, 5. Udg. S Roesen, J.V. Andersen, J.L., Jensen, B.B. & de Vries, A. (2008) Ældre og sundhedsfremme og forebyggelse et spørgsmål om samarbejde! Videncenter for sammenhængende forløb. BoD

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, 27.8.2009 Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor

Læs mere

Egenomsorg og patientuddannelse - sundhedspædagogiske kommentarer

Egenomsorg og patientuddannelse - sundhedspædagogiske kommentarer Egenomsorg og patientuddannelse - sundhedspædagogiske kommentarer National Konference: Egenomsorg og patientuddannelse - i grænsefladen mellem medicin og humaniora Best Western Nyborg Strand Tirsdag d.

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb: Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for

Læs mere

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? "...fordi. når man er i skole, er det jo også for at lære noget, altså det er jo ikke hare for at sidde stille og lytte til en eller

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed

Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for bjarne.bruun.jensen@regionh.dk

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

Mød patienten i øjenhøjde! - utopi eller realistisk mulighed?

Mød patienten i øjenhøjde! - utopi eller realistisk mulighed? Mød patienten i øjenhøjde! - utopi eller realistisk mulighed? Fagdag DSR Kreds Sjælland 19. Maj 2016 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Sundhedsfremmeforskning Forskningschef og professor www.steno.dk

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund #KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Fem forskellige udfordringer For hver

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis 1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedspædagogik og ledelseskompetence

Sundhedspædagogik og ledelseskompetence Sundhedspædagogik og ledelseskompetence 1 LEDERGRUPPE I ODSHERRED DEN 4. NOVEMBER 2013 K A R E N W I S TO F T P R O F E S S O R, G R Ø N L A N D S U N I V E R S I T E T & L E K TO R, I N S T I T U T F

Læs mere

Evaluering modul 10 FN10-A + B. (svarprocent 79%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 10?

Evaluering modul 10 FN10-A + B. (svarprocent 79%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 10? 1 Evaluering modul 10 FN10-A + B. (svarprocent 79%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 10? Redegøre for målgruppens levevilkår og helbred set i forhold til livsstils- og civilisationssygdomme med

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sund By Netværket. Velkommen til temagruppemøde i Sund By. Netværket Oktober KL-Huset

Sund By Netværket. Velkommen til temagruppemøde i Sund By. Netværket Oktober KL-Huset Sund By Netværket Velkommen til temagruppemøde i Sund By Netværket 11-12. Oktober 2017 KL-Huset Overordnet Hvem er Sund By Netværket? Styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark Samskabe, eksperimentere,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Foredragets hovedtemaer a. Sociale

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016

Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 Studieplan Psykologi og Pædagogik Modul 10, F214 Forår 2016 I faget pædagogik og psykologi vil der særligt være fokus på følgende læringsudbytter: 1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - begreber

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - begreber Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - begreber Forfatter Nina Nelson og Pernille Dam Indledning Dette bilag handler om forskellige begreber inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Vi har taget

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sund By Netværkets strategi

Sund By Netværkets strategi s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet pædagogisk assistentuddannelse 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

Nye veje i sundhedsfremme og forebyggelse

Nye veje i sundhedsfremme og forebyggelse Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 1 2007 35 Nye veje i sundhedsfremme og forebyggelse New thinking in health promotion and prevention of disease 8 General evidence exists that health promotion and disease

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER 2012 14.00 14.15 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 14.15 15.00 Oplæg med

Læs mere

Sundhedspædagogik for ældre i grupper

Sundhedspædagogik for ældre i grupper Sundhedspædagogik for ældre i grupper Health Education for elderly people in groups Afgangsprojekt udarbejdet af Lisa Jensen Vejleder Annette Larsen Sygeplejerske, Med. Uddannelsesansvarlig - Studieunit

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb. Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling

Læs mere