Visuel kommunikation. på WWW. Lisbeth Thorlacius. En ny visuel kommunikationsmodel

Transkript

1 Visuel kommunikation på WWW Lisbeth Thorlacius Te6ri- og metodebøgerne inden for webdesign har hidtil mest interesseret sig for de tekniske og funktionelle aspekter af websites, hvorimod æstetiske dimensioner kun i mindre grad har været genstand for teoretisk og reflektorisk opmærksomhed. Derudover er webbet i dag præget af mangfoldige kommunikationsformer, hvorfor fokuseringen på de tekniske og funktionelle aspekter synes for ensidig. Der mangler endnu analysemodeller, som forholder sig til de komplekse kommunikations- og fremtrædelsesformer af teknisk. funktionel og æstetisk art, som websites fremstår af. Det er baggrunden for denne artikel, hvis formål e at opstille en model for analyse af visuel kommunikation på websites1 figur 1. Artiklen introducerer modellen og demonstrerer dens praktiske anvendelse på to websites: Jakob Nielsens og Sonys fwalkman. Udgangspunktet for modellen et sprog- og litteraturforskeren Roman Jakobsons lingvistisk orienterede kommunikationsmodei. udviklet med henblik på sproglig kommunikation, men her omsat til analyse af visuel kommunikation, herunder billedkommunikation og grafisk design på websites gennem inddragelse af indsigter fra semiotik, kunsthistorie,. kommunikationsteori og grafisk design. En ny visuel kommunikationsmodel, Grundantagelsen i Jakobsans lingvistiske kommunikationsmodei. der danner grundlag for analysemodellen, er at kommunikation ikke kun skal ses som en relation mellem kommunikationsfaktorerne: Afsender, Meddelelse og Modtager, men også forudsætter en Kontekst, den sammenhæng, hvori noget indgår. Derudover.en Kontakt, der er det fysiske,

2 mr- o-i z A som AFSENDER forbinder FAKTISKAfsenderDen og Modtager. intertekstuelle referentielle KONTEKST funktion og(f.eks. Den den telefonlinje) og endelig en Kode, dvs. et sprog i bredeste ekspressive emotive funktion og den forstand, som Afsender og Modtager er fælles om. Jakobsons ide er, at der er en række funktioner i sproget, som hver især relaterer sig til en af modellens kommunikationsfaktorer. Hvor Jakobsons model opererer med sprogfunktioner, baserer denne artikels model sig på kommunikationsfunktioner. idet det ikke er den sproglige, men den visuelle kommunikation, der er genstand for interesse. Derudover er der ikke kun, som hos Jakobson, fokus på det indhold, som kan analyseres ud af selve kommunikationsproduktet, men også på afsenderes faktiske intentioner med produktet og dets videre liv hos modtagerne.... ;po... s: Vi PRODUKT AFSENDER FAKTISK IMPLICIT o 'U Den afuudsigelige modtagers funktioner æstetiske Den Undersøgse MODT;'\GER interaktive formale reception og faktiske og konative den MODTAGER < c A c 00 s:... Endelig er der i modsætning til Jakobsons model taget højde for de. nye interaktive aspekter og navigationsmæssige elementer i de kommu-) nikationsprodukter. som knytter sig til websites.. Formålet med modellen er, at den skal kunne bruges som analytisk " udgangspunkt for en kommunikationsundersøgeise af. om afsenderens" intentioner om formidling af følelser. holdninger. værdier eller andet er lykkedes. og til at give retningslinjer for undersøgelser af modtagerens faktiske oplevelse af kommunikationsproduktet. Modellens kommunikationsfunktioner Modellen består af en række kommunikationsfunktioner. som vi her skal introducere en for en. MEDIE Den fatiske og den navigative funktion Afsenderen KODE Den første instans i modellen. vi skal sætte fokus på, er Afsenderen, som er den eller de personer, der er ansvarlig for produktets kommunikation. I modellen skelnes der mellem den implicitte og den faktiske afsender. Den implicitte afsender kan analyseres ud af selve produktet, når man f.eks. sætter fokus på de følelser og holdninger, der kommer til udtryk i f.eks. et websites sprogbrug eller farvevalg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som man må konsultere eller interviewe. hvis man vil undersøge de.reelle intentioner med kommunikationsproduktet. I denne sammenhæng vil der kun blive sat fokus på den implicitte afsender. Til den implicitte afsender knytter der sig en ekspressiv funktion. Den ekspressive funktion er et udtryk for afsenders følelser. holdninger. ideer, som vi kan analysere ud af produktet, uanset afsenders bevidste eller ubevidste intentioner. Den metakommunikative og den Intersemiotiske funktion < Figur 1: Model til analyse af visuel kommunikation. Denne funktion angår i modellen kun afsender, dvs. der ses alene på afsenders fremtræden i produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af virkemidler. f.eks. valg af farver, lysmæssige. stemningsskabende udtryk. udformning af.iiiustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk. bevægelser, mv.

3 Cl -.. Vi CQj::.... >- Z...J ti)ti) O:: <: I<J C> NCO <: O I<J Q -.. Til den faktiske modtager knytter der sig en emotiu funktion. Denemotive funktion angår derimod både afsender og modtager og kan kun afdækkes ved hjælp af afsender- og modtagerundersøgelser. Her opereres der med tre former for emotive funktioner. Den første emotiue funktion er et udtryk for de følelser. holdninger. ideer. som afsender er i besiddelse af. og som afsender fremkalder hos modtager. I forbindelse med målrettet visuel kommunikation kan den første emotive funktion f.eks. komme til udtryk. når en designer har lanceret et grafisk design i en bestemt sammenhæng. hvor der er overensstemmelse mellem designerens egen smag og målgruppens smag. Den anden emotive funktion kommer f.eks. til udtryk. når afsender ønsker at fremkalde nogle holdninger hos modtagerne. som afsender ikke. nødvendigvis selv er enig i. Denne emotive funktion er relevant i profes- : sionelle sammenhænge. hvor afsender skal henvende sig til en målgruppe fra et andet segment. end afsender selv tilhører. Den erfarne afsender vil være i stand til sætte sig ud over sine egne følelser.holdninger eller smag og designe noget. som appellerer til modtagers følelser. holdninger eller smag. Den tredje emotive funktion kan være et udtryk for de følelser. holdninger etc.. som fremkaldes hos modtager i forbindelse med produktet. I men som afsender ikke havde intentioner om. I 1990'erne ønskede en ' nødhjælpsorganisation f.eks. at lancere en ny kampagne. der skulle til- " trække en yngre målgruppe. og man valgte derfor at anvende en ny gen- re af fotografier. som var utraditionelle for nødhjælpsorganisationen. Et j af fotografierne var et smukt. sensuelt kunstfotografi. som forestillede en '1 velnæret afrikansk kvinde i modsætning til de velkendte 'billeder af ud- :i hungrede børn med tynde ben. udspilede. maver og fluer i øjenkrogene.," Ifølge en empirisk undersøgelse tiltrak denne kampagne måske de yngre. men hvad afsender ikke havde forudset, var, at nogle af medlemmerne fra den ældre trofate målgruppe af midaldrende kvinder tog afstand fra billederne og siden valgte at melde sig ud af nødhjælpsorganisationen. Sådanne overraskelser. som kan opstå i forbindelse med den emotive funktion. kan undgås, hvis der bliver foretaget en forundersøgelse hos målgruppen for at afsløre de blinde pletter. Den ekspressive funktion på Jakob Nielsens og Sonys websies Vi kan overføre den ekspressive funktion til Jakob Nielsens og Sonys websites ved at se på de visuelle ekspressive kommunika!ionsfunktioner. som kan analyseres ud af de to sites. Det første. man bliver mødt med. når man klikker sig ind på forsiden useit.com: Jakob Nielsens Website p"",anent Content...-. Jakob's Column on Web usability Whv MDhl' Pl'tnnf!S lin' Annovlno (April 12). BysUndented mobile..phonetions as dramatiqliymore notlce. Intruslve. and annoying n conven.aoons c.onducted facetlhace. Whie voune was an issue. healing only hall a cflscussion Herned to up the irritation factor. (Ha",,2') rnmltmf'r Produds (Mard\ IS) Ountitn.? studies (MaKh 1) ARAk.rih.!)! mlumos from 1995 to 2004 LP ro(' dvvt. -.Jetter by emau when II new Alertbox Is pubiished Tntr.lnfltu<::'Ibilttv. '003 Intranf't dpdnn annui!ll RPhlm nn tnvfi.;trm'!nt from usability (ROI) Fma nfowc;lr.: 2nd edition rnnlimultion I'!mall 207 design : gutdellnes COrporate sus:. fb" aod IR areas Mnl'll'rPnnl"kl'lontlu... bit.tvduidelines!jan!'!!"nrototvoina: how-to video (32 mlnute DYD) News UubtlltvW_k 2.004, USA: San Fnndsco. Australia: Melboume. Sydney li!iiii l usabllityirnmersionin my 3-dv r:3mn on u<;1ihiittv In ln'actice.. FntpresentZldon ol new.researth on wnit design guide:1ioes are most. ImpoiUnt. før WPh u hhiavlnr tn W11tEO Arv1 thf! nnwnin:!lld In :!II!lVO>tadc:.... ZDø.t'* III<:hninl!t,.. mm {lo o hnw M h"':!!inno- w+th ",="hilitv othe:r. - TII'mnnlnov tnnio::iir? hpjnlntl N'WTIn;!nlll'o: mcnimr thelr :::::k::"'::prtn WIItED \I 1I n: It UD Fnr the Net Illustration 1.Jakob Nielsen: u eit.com. htp:// RuttMl1 Gllru is Not TtdI... i' A AV',:- Jntprfat? Amuo:ed '.,""""'T!"pmn thp mum A.nI"W d,...;lnneri from UD W_ IT o: li d rir+o;mrmy NiteOi'\lne. Anyone who TYPeS' "'tan Se "Wrhr.' In TheOry, That Is.. af Jakob Nielsens website. illustration 1. er et enkelt layout med få visuelle virkemidler. Den gule bjælke øverst på siden indgår i sitets overordnede logo. I starten af brødteksten er»use«i ordet ))Useit«fremhævet med rødt. Forsiden er delt op i to halvdele i kraft af to farveflader; den højre side består af en lyseblå farveflade. som ligger hen over pressemeddelelserne..og i den venstre side'er der placetet en lysegul farveflade hen over den tekst. som beskriver det permanente indhold. Den gule farve i.bjælken øverst på siden er en signalfarve: som hurtigt fanger vores opmærksomhed og konnoterer energi og aktivitet. og derudover til forveksling ligner den, gule farve. som benyttes til udsalgsskilte i discountsupermarkeder som f.eks. Netto. Den røde farve i»useit. er også en signalfarve og trækker derfor hurtigt vores opmærksomhed hen til begyndelsen af brødteksten. Hvorfor har afsender netop valgt disse farver og i disse farvenuancer? Hvad kommunikerer farverne faktisk om afsender? Det vil naturligvis afhænge af. hvem der betragter sitet. men at dømme efter de holdninger til grafisk-æstetiske aspekter på websites. som Nielsen kommunikerer i sine artikler på sitet. synes farverne alene at være valgt ud fra en funktionel betragtning; at de skal understøtte konceptet om 'nondesign' og som et usynligt 'vindue' til informationer give direkte adgang til det primære. indholdet. Det må dog ikke undervurderes. at i samme ljeblikman sætter et bogstav på et stykke papir er der allerede tale om -..

4 visuel kommunikation. Det er derfor vigtigt at have indsigt i de symbolske betydninger, der knytter sig til de visuelle virkemidier, herunder skrifttyper, farver, grafiske udformninger etc. og ikke bare vælge visuelle virkemidler mere eller mindre tilfældigt. Det tilfældige valg af virkemidler kan nemlig komme til at kommunikere noget om afsenderen, som ikke er intenderet. Jakob Nielsens tilfælde afspejler den tilfældige omgang med visuelle virkemidler desværre en sjusket afsender, hvilket j for det første nok er en fejlagtig afspejling og for det andet ikke er Nielsens egentlige intention med websitet. Det kan med andre ord skade ens image at nedprioritere den visuelle kommunikation. I Z Q > -' L? Cl 00 \1t AboUt Jakob Nlel High-Resolution Photographs of Jakob Nielsen ;'-:':":::'3-.':":="'--""'-"'''''-- ::''::!;'i..:;","":.':1;'.<:::''''t;:::... :",,... : OId<"".",.ol. \O_.. ef_.." w _)..... (..._t*--...!1i12'!,, _......:....:: t "_... ".. '1...,." -.".-.,'-,. -.. I.-.&_ >;::..;..... {"'I1'>...,r.t>..,:)o:,._..i.., "' cr " ',.,,,r.\1,4::...')./i1'.,.\,o'.."",i::c,;\,,"; ""')";fc""..e;;:..h" i" j:,,_.,.,:, ",.!I... i..,.,_-, " Illustration 2. Jakob Nielsen, useit.com. Illustration 3. Jakob Nielsen, useit.com. Illustration 4. Sony: SonyWalkman, Illustration 5. Sony Walkman. De øvrige sider i websitet fremstår kompakte, idet de er fyldt helt ud med tekst, og hvor det kun er linkene, som er fremhævede i blåt, varierer tekstmængden. Bortset fra forsiden, hvor teksten er delt op to spalter, er linjerne på resten af siderne for lange i forhold til de regler, Nielsen selv plæderer for. Det skal dog tilføjes, at man kan indstille skærmteksten, således at der kun er de tolv ord per linje, som er det maksimale antal. man bør anvende til skærmtekster. Der er ikke anvendt illustrationer til at understøtte hverken tekst eller links. Hvis man klikker sig ind på»about Jakob Nielsen«, illustration 2, bliver man mødt med et billede af Nielsen selv i mørkeblå jakke på en lyseblå baggrund, som i relation til de blå links i teksten danner et roligt og balanceret visuelt udtryk. Ved at anvende en marineblå farve søger afsender, i dette tilfælde Jakob Nielsen, tilslutning ved brug af en farve, der konventionelt forbindes med troværdighed og pålidelighed. Ud over, at den blå farve konnoterer til Nielsens troværdighed og pålidelighed, associerer den også ro og stabilitet, hvilket måske er i tråd med den måde, Nielsen gerne vil fremstå på i sit website. Hvis man vil se flere billeder af Jakob Nielsen, kan man klikke sig ind på siden»high-resolution Photographs of Jakob Nielsen«, illustration 3, hvor der findes flere portrætfotografier. Den ekspressive funktion er her dominerende, idet billederne afspejler en afsender med en forfriskende ubeskedenhed, i hvert fald set ud fra et dansk synspunkt, og en selvironi, kunne man håbe på, som kunne begrunde de pjattede poseringer på flere afbillederne. At foretage en uddybende analyse af portrætterne vil være for omfattende her, men det kan.i en anden sammenhæng være relevant at foretage en undersøgelse af de ell)otive funktioner, som kunne afdække, hvorvidt der er overensstemmelse mellem Jakob Nielsens egen opfattelse af, hvordan han gerne vil opleves, og modtagernes faktiske oplevelse af billederne. Nogle synes sikkert, det er fint, at.man kan hente - flerebilleder af Jakob Nielsen, andre vil måske synes, at det er for meget af det gode. modsætning til Nielsen er det tydeligt, at Sony har vægtet grafiskæstetiske aspekter og har ønsket at give indtryk af et nytænkende firma, der henvender sig til en ung og trendbevidst målgruppe. Som helhed fremstår sitet eklektisk i sit udtryk, men elementerne er søgt visuelt bundet sammen i farvevalg og i en let trashet og pixelleretstil. Skrifttyperne refererer til skrifter i computerspil og associerer til stilarter som 'pixelstil' og 'supertiny simcity style', der kendetegner mange af nettets 'ungdomssites'.2de slørede fotografier på henholdsvis forsiden, illustration 4, og siden»w.ear«, illustration 6, refererer også til populære udtryksformer inden for ungdomskulturen, hvor man kombinerer snapshot- og trash art-elementer for at skabe et kunstnerisk og eksperimentelt udtryk. Når man linker sig ind på»products«,illustration 5, bliver man mødt af miniii).alistiskeog livagtige illustrationer af forskelligewalkmen, som minder om tegneseriefigurer, og som i deres udformninger er i overensstemmelse med målgruppens opfattelse af, hvad der er trendy. Samlet set vidner Sonys website om en modtagerorienteret tilgang. I

5 l- WO > WV)V) co co-<: i:: co::...j I.u< <: l!) C I.u ZW es \O Modtageren, I enhver kommunikationsmodel er der en tilsigtet modtager, som afsen-l der ønsker at påvirke med sin kommunikationsindsats.3 I modellen skel- ' nes mellem den implicitte modtager og den faktiske modtager. Den impli- citte modtager er den fra afsenders side tænkte modtager, som afsender! henvender sig til via produktet., Den faktiske modtager er den modtager. som reelt oplever websitet. I denne sammenhæng vil der kun blive fokuseret på den implicitte modtager, der vil med andre ord ikke blive foretaget en receptionsundersøgeise for at afdække, hvorledes den faktiske modtager oplever websitene. En? undersøgelse af den faktiske modtager bør dog normalt altid foretages';f da den giver indsigt i, hvorvidt der er overensstemmelse mellem ilfsen- -, ders intentioner og modtagers faktiske oplevelse af websitet. I den forbindelse undersøges det blandt andet. hvilj<enemotiv funktion der er på tale. I forbindelse med Jakob Nielsens website kunne man måske forestil- le sig, at afsender havde et billede af sig selv,som ikke er helt i overens- stemmeise med det billede, modtageren oplever i mødet med sitet. I forhold til en receptionsundersøgeise af den faktiske modtager foreslås det i modellen. at modtagers faktiske oplevelse af produktet undersø-, ges set ud fra henholdsvis den kognitive reception. den konative reception ] og den emotionelle reception. Den kognitive reception omfatter jf. modellen modtagers intellektuelle og erkendelsesmæssige reception af de visuelle, æstetiske udtryk i produktet. Den konative reception omfatter påvirkningen af m<;>dtagersvilje eller adfærd. Den emotionelle reception omfatter den oplevelse. som modtageren opnår gennem følelser og sanser. En analyse af de funktioner, som knytter sig til modtager. og som kan analyseres ud af produktet. samt en receptionsanalyse af modtagers faktiske oplevelse af produktet udgør den samlede analyse af modtager. En analyse. som dog ikke indgår i denne sammenhæng. De kommunikationsfunktioner, som knytter sig til modtageren, og som kan analyseres ud af selve websitet. betegnes i modellen som de konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion omfatter de-henvendelsesformer, som afsender benytter sig af. når der er tale om at påvirke modtagers vilje eller ad. færd.4den konative' funktion optræder typisk i brugsanvisninger eller i 'c - reklamer,når afsender benyttet: imperative sætninger som»spis æbler det er sundt//( eller»udfyld blanketten nedenfor, så sender vi et gratis katalog/ii. Den konative kommunikationsfunktion i billedmedier kommer tyde ligst til udtryk i instruktionsmanualer. F.eks. er illustrationerne i en videomanual, der skal demonstrere, hvordan brugeren skal få videoen til at optage, en visuel konativ funktion, der opfordrer brugeren til at skride til handling.,,de interaktive kommunikationsfunktioner er indlemmet i 'modellen med henblik på at analysere websites. l forbindelse med de interaktive '. funktioner er det relevant at inddrage medieforskeren Jens F.Jensens fire.', kommunikationsmønstre,5 som her kaldes for kommunikationsfunktioner. l denne sammenhæpg bruges betegnelsen interaktion om fysisk gensidig interaktion og ikke mental interaktion' eller interpersonel interaktion. Jens F. Jensens model udvides desuden med en femte kommunikationsfunktion, nemlig funktionen transaktion. Modellen kommer således, i forbindelse med de interaktive funktioner, til at indeholde fem kommunikationsfunktioner. nemlig 1. Den transmitterende ikke-interaktive funktion. som også er den eneste af de fem kommunikationsfunktioner, som udmærker sig ved sit ikkeinteraktive og envejskommunikerende design, som det f.eks. er tilfældet, når vi ser ennlmsekvens på websitet. 2. Den konverserende interaktive funktion er det eneste af de nre interak

6 I \.!) \.!) O f::: z Cl o:: 00 --' lij) > Q 00 o:: \11 19 Q<<: <: - tionsdesign, hvor der er tale om en gensidig mental og fysisk interaktivitet. Denne kommunikationsfunktion vil eksempelvis folde sig ud via en eller ved en chat på nettet. 3. Den konsultative interaktive funktion er på tale, når brugeren indtaster et søgeord i computeren, og computeren bearbejder de indtastede informationer og derefter sender et svar tilbage. 4. Den transaktive interaktive funktion dækker den interaktion, som f.eks. foregår ved e-handel. I forbindelse med den transaktive funktion modtager både afsender og bruger noget. idet der foregår en gensidig handel. Den transaktive interaktive funktion adskiller sig således fra den konsultative funktion, hvor det kun er brugeren, som modtager noget, nemlig informationer fra udbyderen. 5. Den registrerende interaktive funktion foregår, når afsender indsamler information fra eller om brugerne. Den registrerende interaktive funktion tages mere og mere i brug specielt inden for tv-mediet, hvor sofaseerne via registrering får stigende mulighed for at interagere i tvprogrammernes forløb. Distributionen kontrolleret af center Distributionen kontrolleret af bruger Information/varer produceret af center 1) Transmission Envejskommunikation Ikke-interaktiv funktion 3) Konsultation 4)Transaktion Flervejskommunikation Interaktiv funktion Figur 2: Fem kommunikationsfunktioner. Information produceret af bruger 5) Registrering Flervejskommunikation Interaktiv funktion 2) Konversation Flervejskommunikation Interaktiv funktion b\llt411(l Den konative og de interaktive funktioner på Jakob Nielsens og Sonys websites I forbindelse med Jakob Nielsens website optræder den konative funktion hver gang, der er links udstyret med sproglige opfordringer til at trykke på knappen. Alle Jakob Nielsens links adskiller sig fra den øvrige tekst og genkendes hurtigt som links, fordi teksten er blå. På forsiden er der også en søgeknap, hvor der står»search«, hvilket er en direkte opfordring til at handle ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Sitet rummer ingen eksempler på links i kraft af visuelle konative funktioner, som f.eks. farverige billeder eller 'Micons', 'Moving leons', som pirrer nysgerrigheden og lysten til at se mere. På siden»about Jakob Nielse).1«er der dog tilføjet et link lige under portrættet af Jakob Nielsen, billedet understøtter her den sproglige opfordring til brugeren om at se flere billeder, men udgør ikke i sig selv linket. På Sonys website møder vi til gengæld den konative funktion i visuel forstand, blandt andet når vi linker os ind på '»products«, illustration 5. o Her bliver vi mødt med en række illustrationer, som i deres tegneseriefiguragtige udformning inviterer til at blive klikket på, blandt andet fordi de giver associationer til animation og derfor pirrer vores nysgerrighed efter at se, hvad der vil ske, når vi trykker på dem. Eksempler på den transmitterende ikke-interaktive funktion finder vi' ikke på Jakob Nielsens website, da der ikke forefindes ikke-interaktive og lineære forløb i form af animation eller sekvenser. Der er dog tale om et lineært forløb, indeholdt i en interaktiv struktur, som kan afbrydes af brugeren. Når man f.eks. klikker på scrolleren og holder musen nede i et kort øjeblik. er scrolleren programmeret til at rulle til nederst på siden, og undervejs i det forløb, kan vi ikke iriteragere. Vi kan dog afbryde programmeringen ved at klikke hurtigt på musen, hvorved der skiftes over til en interaktiv indstilling, hvor brugeren styrer forløbet. Den transmitterende ikke-interaktive funktion pplever vi til gengæld, når vi klikke r os ind på Sonys forside, hvor vi bliver mødt med musik samtidig med, at der ruller tekst og andre former for animation ind på siden, som i et øjeblik fanger vores umiddelbare opmærksomhed, uden at vi har mulighed for at afbryde forløbene. Den konverserende interaktive funktion optræder ikke direkte på Jakob Nielsens website i form af links til - eller chatfunktioner. Der er dog nederst på forsiden nogle -adresser til Nielsens firma, men der findes ikke funktioner på sitet, som gør det muligt enten at e med Jakob Nielsn eller chatte med ham på nettet. På Sonys website har vi derimod mulighed for at e med alle Sonys filialer i hele verden, når vi klikker os ind på»corporate Information«og vælger linket»how to find us«. På Jakob Nielsens website bliver vi mødt med den konsultative interaktive funktion på forsiden i kraft af»search«-knappen i øverste højre hjørne, som brugeren kan anvende til hurtigt at få opfyldt sine informationsbehov, hvilket også vidner om en modtagerorienteret tilgang. Der- udover bærer sitet præg af en afsenderorienteret tilgang. Tiltaleformen og informationerne er tænkt ud fra, hvad afsender mener er det vigtigste for brugeren at vide om afsenderen. På Sonys website er den konsultative (. funktion også indarbejdet, idet 00 \O -::; li\ C rn,..-" o c z " oẕ o ;1>0 : : : : : :

7 Begrebet uudsigelighed dækker mange fænomener, men her beskæftic ger vi os kun med den form for uudsigelige funktioner, som vi kan konstatere er en integreret del af værket, og som formidler en æstetisk opleo der her er mulighed for at søge informationer via en søgefunktion, f.eh o- _ når man klikker sig ind på»corporate information«og vælger underme- nuen»careers«. fiie_tko/ Den transaktive interaktive funktion finder vi på Jakob Nielsens web Q site, når vi klikker os ind på bogtitlen»designing Web Usability«, hvor vi "" møder et link til Amazon, hvor vi kan købe bogen med 30 % rabat. Der i::: er til gengæld ikke mulighed for at købe Sonys produkter via websitet. Den registrerende, interaktive funktion optræder på useit.com, når Ja- kob Nielsen kan registrere interessen, eller manglen på samme, for sine mange bogtilbud ved at registrere, hver gang der bliver anmodet om >- yderligere information eller foretaget bestillinger. Den registrerende funktion optræder flere steder på Sonys website C\ e::: blandt andet på Her kan man søge et job i Sony ved at udfylde en blanket med nogle spørgsmål. og samtidig giver man også Sony tilladelse til at bruge oplysningerne i deres statistikker. >..J l:) o Produktet Produktet dækker i modellen både indholds- og udtrykssiden af det sam-,! lede produkt. Til produktet knyttes den æstetiske kommunikationsfunktion, som er opdelt i to funktioner, nemlig den formale æstetiske funktion og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale æstetiske funktion er det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige, og hvor oplevelsen kan beskrives ved hjælp af klassifikationssprog. Den uudsigelige æstetiske funktion derimod kan ikke beskrives over for andre, da oplevelsen ikke baserer sig på almene sansemæssige erfaringer. Vi kan tale rundt om den uudsigelige oplevelse ved hjælp af klassifikationssproget, men selve oplevelsen kan ikke beskrives. Uudsigelige æstetiske oplevelser kan f.eks. opstå i mødet med nye sammensætninger eller måder at udforme sanselige visuelle virkemidler eller nye former for navigationsstrukturer på, som indeholder overraskelsesmomenter. Man kan stille spørgsmålet: Er det oplevelsen, som rummer uudsigelighed, eller er det en form for uudsigelighed, som er i produktet? Svaret er ud fra denne artikels teoretiske position, at det er begge dele. Men det er fællesoplevelsen af uudsigelighed og Ikke den individuelle oplevelse af uudsigelighed, som vi beskæftiger os med'her. velse af sanselig karakter, som vi ikke har crrarel før. En oplevch;c, som vi ikke er ene om at opleve, men som vi kan dele med andre. Vi kan va.:rc enige om, at vi oplever det samme, selvom det naturligvis er på hver vores måde.6 Den formale og den uudsigelige funktion på Jakob Nielsens og Sonys websites..'. Den formale æstetiske funktion er på tale, når vi kan forklare, hvordan de visuelle virkemidler fungerer, uanset om de i æstetisk forstand fungerer godt eller dårligt. Dvs. når vi kan forklare de visuelle udtryk ud fra den viden, vi har omkring visuel kommunikation baseret på erfaringer og empiriske undersøgelser. På vil man ud fra en grafiskæstetisk betragtning kunne fastslå, at forsiden nok ikke vil virke æstetisk tiltrækkende på de fleste mennesker. Den skriggule bjælke øverst på forsiden sammen med den lysegule og lyseblå farveflade vil i manges øjne skurre imod hinanden og derved netop trække opmærksomhed hen mod det, der ifølge Nielsens erklærede ideal burde være 'usynligt' for brugeren. Der er ikke gjort noget ud af at skabe dynamik eller variation i layoutet. Den gule bjælke og den lysegule og lyseblå farveflade, der fylder hele forsiden, er alle rektangulære; og de brydes ikke af andre typer af former, som kunne variere layoutet og give mere liv. Forsiden ligner mest af alt en teknisk manual. og undersiderne giver associationer til de videnskabelige rapporter, som prægede det tidlige internet. Siden med portrættet af Jakob Nielsen fremtræder til gengæld nok i de flestes øjne med en større harmoni mellem farverne og deres / placering på sitet på grund af brugen af blå som gennemgående farve. Vi kan således godt ud fra den formale funktion forklare og sætte ord på, hvorfor de sparsomme virkemidler, som 'nu engang er indarbejdet i sitet, ikke fungerer optimalt. Der er ikke uudsigelige oplevelser på Jakob Nielsens website i form affælles uudsigelige oplevelser, som vi kan være enige om er integreret i selve websitet. Det kan dog diskuteres, om nogle af portrætterne indeholder uudsigelige oplevelser. Nogle brugere vil måske være fælles om nogle uudsigelige oplevelser i forbindelse med portrætterne, alt afhæn-. gigt af deres opfattelse af Jakob Nielsen. Ud fra en billedkunstnerisk betragtning vil der imidlertid nok være enighed om, at portrætterne ikke indeholder egenskaber af uudsigelighed. Der er f.eks. ikke tale om usædvanlige eller særligt sanselige æstetiske oplevelser i forbindelse med portrætterne af Jakob Nielsen. På Sonys website finder vi til gengæld flere eksempler på uudsigelige

8 - website efterlader et indtryk hos modtageren af, at Sonys produkter er kvalitetsvarer. Kompositionen på alle siderne isonys website er harmonisk og giver et godt overblik over siderne. Websiden "Coporate Information«, illustration 7. indeholder et enkelt. men spændende og tiltrækkende design på grund af variationen i formerne. De rtinde former. som udgør symbolerne, i kontrast til de meget skarpe og lige kanter, som præger resten af designet. giver et levende og tiltrækkende udtryk. Hvis formerne i symbolerne havde været firkantede, ville siden måske have virket statisk. o:: Z C o:: > --'!:! Cl I æstetiske oplevelser. Når vi f.eks. klikker os ind på "products«. illustration 5. :1 bliver vi mødt med en række af Sonys produkter nederst på siden. Pro_! dukterne er tegnet på en sådan IT;åde, at de'konnoterer til tegneseriefigu-. rer. og hvert enkelt produkt har fået sin egen personlighed. Den æstetiske t oplevelse, som vi oplever i mødet med disse tegninger, kan vi kun delvist j forklare i ord. fordi en del af den æstetiske oplevelse består af sanselige' J udtryk, som vi ikke før har oplevet på helt denne måde. Et andet æste- t tisk aspekt af uudsigelig karakter oplever vi. når vi fører musen hen over de enkelte tegninger af produkterne. Der kommer nogle tekster glidende ind på siden. hvor bevægelserne er udarbejdet således. at de virker både overraskende og behagelige. Der er også her tale om. at nogle visuelle virkemidler appellerer til vores snseapparat og frembringer nogle uudsigelige oplevelser. Når vi klikker os ind på forsiden, hører vi Sonys lydspor. " og hvis vi lader rimsen glide hen over linket "soundscape«. tilføjes der noget pudsig sang. som på en gang virker overraskende og humoristisk. Farvebrugen på siden "products«er harmonisk, de sølvgrå farver og pastelfarverne fremhæver og klæder hinanden på en sådan måde. at de konnoterer til lækre kvalitetsvarer inden for elektronik. Farverne er alle pastelfarver og bevæger sig inden for de samme nuancer, i modsætning til farverne på Jakob Nielsens website. som rangerede fra skingre til rolige pastelfarver. Den gennemførte brug af visuelle virkemidler på Sonys Konteksten Kontekst betyder i generel forstand den sammenhæng. hvori noget ind år, i dette tilfælde <len kommunikationssituation eller virkelighed. som afsender og modtager er fælles om. Ifølge medietearetikeren Niels Erik Wille er der i forbindelse med tekster og tekstanalyse to former for relevant kontekst. liden ene er den tekstlige sammenhæng. altså de tekstlige omgivelserfor et givet tekstligt udtryk - 'den tekstlige kontekst'. Det andet er den situation som teksten er udsprunget af eller bliver brugt i- 'den situationelle kontekst'.«7 Til konteksten knyttes her den referentielle funktion. som dækker det samme indhold som Jakobsans referentielle funktion. nemlig en fokusering på tegnenes betydning eller indholdssiden af produktet.8 Den referentielle funktion optræder. når der fokuseres på indhqldet i produktet. i modsætning til f.eks. den æstetiske funktion. hvor der fokuseres på produktets formmæssige eller æstetiske. udtryk. Til underbygning af det referentielle aspekt inddrages her semiotikeren Charles Sander Peirces tre kategorier af tegn Ikon. Indeks og SymboP Ikonet henviser til indholdet baseret på lighed, således som det er tilfældet. når hjorten på et vejskilt ligner det. som skiltet henviser til. nemlig en hjort. Indekset henviser til indholdet i kraft af en nærheds- eller en. årsagsforbindelse. F.eks. er røg. der kommer ud af et vindue. et indeks på brand, og i tekstuelle sammenhænge er f.eks. sproglige dialekter indekslkale, idet de henviser til afsenderens geografiske herkomst. Symbolet henviser udelukkende til indholdet baseret på en vedtaget konvention inden for en bestemt kultur. Et symbolsk tegn ligner således ikke det. som det henviser til. Et fredstegn ligner f.eks. ikke billedligt "fred«. og tekstuelt er forbindelsen mellem lydrækken h-e-s-t og begrebet "hest«noget, der er opstået gennem konvention. Til konteksten knyttes også den intertekstuelle funktion. dvs. referencer

9 \ Oj:: Q:: >- II) II) Q <:... Qwzwc<>: w>w "" <>: <: O Cl l!) til andre sammenhænge eller produkter. I biliedmedier henviser alle de visuelle virkemidler på hver deres måde til andre sammenhænge. Farver, skrifttyper og grafiske udformninger er for det meste tegn, som henviser til tidsperioder, trends eller andre produkter, som vi har set før. Det intertekstuelle i et website kan f.eks. være, at sitet gør brug af skrifttyper, farver og grafiske elementer, som associerer til 1960'ernes psykedeliske udtryksformer. Det er vigtigt at være bevidst om, at a11evisue11e virke-,,, midler på en eller anden måde henviser til de sammenhænge, hvori der tidligere har været bugt. Den referentielle og den intertekstuelle funktion på Jakob Nielsens og Sonys websites Jakob Nielsens website er skrabet for emotivt, sanseligt udtryk. Der for kuseres på indholdet (den referentie11e funktion) og ikke på formen (den; æstetiske funktion). Indholdet er primært kommunikeret via symbolske J tegn i Peirces forstand. Der er f.eks. brugt symboler i overensstemmelse! med konventionelle regler inden for grænsefladedesign, når man trykker på»x"for at lukke siden ned. og når en del af teksten er fremhævet med en anden farve. ved den erfarne webbruger, at der er tale om et link. Der [., bruges hverken ikoner e11er indeks i Peirces forstand på hvilket er en medvirkende årsag til. at layoutet virker statisk og ensfor-, migt. Der er kun anvendt visuelle virkemidler i form af symboler, bruge-, ren skal altså kende til tegnenes indhold baseret på vedtagne regler inden for webdesign. Sonys website indeholder i modsætning hertil en stor variation af visue11e virkemidler, som baserer sig på både symbolske, ikoniske og,,?; indeksikaie tegn. Når man kiikker sig ind på»corporate Information«, illustration 7. består menuen nu af nogle Iinks, som ligner de symboler,j som vi kender i forvejen fra trafikskilte på veje og i bygninger, men de :.. ligner kun. det er ikke de samme symboler, som vi kender i forvejen. De " har med andre ord opfundet nye symboler, hvor tegnene ikke ligner det indhold, som de henviser til. F.eks. peger pilene i modsat retning i tegnet, ;, som henviser til»karriere«, hvilket ikke ligner»karriere«. Ud over sym- J boler bliver man også mødt med ikoner og indeks på Sonys website. Iko- i nerne optræder i de bil1eder, hvor der er en lighed mellem tegnet og det, j som det henviser til. F.eks. ligner alle de små tegninger af Sonys produk- 'I ter, illustration 5. de produkter, som de henviser til, ud over at der sam-. tidig refereres til tegneseriefigur-genren. Et eksempel på et indeksikalsk tegn finder vi på Sony-europe.com/walkman-w.ear, illustration 6. idet det slørede fotografi er et indeks på bevægelse. I Jakob Nielsens website indeholder mange intertekstue11e referencer. Det er faktisk en meget dominerende funktion 'på dette website, da stort set hele indholdet består af referencer til tekster på andre websites. Der er derimod ikke intertekstue11e referencer på Sonys website, da Sony ikke refererer til andre produkter uden for sitet. Mediet Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager. For at der kan. foregå en kommunikativ handling, er det nødvendigt, at der er et medie eller en kontakt, som Jakobson betegner det.lo Den fatiske funktion knytter sig til mediet og fokuserer på, hvorledes kontakten me11em afsender og modtager kan bevares, uden at der foregår nogen egentlig udveksling af information. I betragtning af, at modellen også er beregnet til analyse af websites, er der i tilknytning til mediet tilføjet en navigativ kommunikationsfunktion, som dækker de navigationsformer, som typisk indgår i webdesign, og som blandt andet har til. formål at bevare kontakten me11em afsender og modtager. Den fatiske funktion forekommer i tekstmedier, når der er en fastholdelse af kontakten, uden at der bliver udvekslet informationer, som det f.eks. er tilfældet med et julekort, hvorpå der står:»1ønskes en god jul og etgodt nytår«. Der bliver egentlig ikke videregivet nogen informationer på kortet. Kortet er fra afsenders side mere et udtryk for en rituel handling, som har til formål at vedligeholde kontakten med modtager. Den fatiske funktion e11er den røde tråd i forbindelse med bil1edmedier kunne f.eks. udmønte sig i, at layoutene ligner hinanden fra opslag til opslag i en pjece. hvilket bevirker, at dr er en sammenhæng i produktet. Når den fatiske funktion brydes, f.eks. ved at designet ændres fra den ene side til den næste i en pubiikation, bliver vi bevidste om, at vi nu har bevæget os ove til noget andet..' Den fatiske funktion er i særdeleshed væsentlig i forbindelse med Corporate Design. Et ensartet Corporate Design medfører, at en virksomhed hurtigt genkende s på sit konsistente design, som går igen på skilte, brevpapir, indkøbsposer, brochurer, logoer, biler, etc. Den navigative funktion er beslægtet med den fatiske funktion, idet begge funktioner har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager via mediet. Ud over at navigationsfunktionerne er afhængige af den formale, -æstetiske udformning, har de til formål at opbygge logiske netstrukturer,. således at brugeren kan finde rundt i produktet. Det kan være vanskeligt - - _ -u..:-::'e _...-- _-1m

10 r-. C) o- I-' \O - a"" f:: l- V) luqlu< :Q <: Z...J oc> «!::: 19 <: Cl I - at opretholde en fatisk funktion på et website, hvis brugeren har uanede muligheder for at vælge egne veje og derfor nemt kan fare vild og miste kontakten til mediet. Dette gælder dog ikke for websites til de unge, som det f.eks. er tilfældet med Nikes website hvor navigationsstrukturerne bevidst er uforudsigelige, ligesom det er tilfældet med computerspil. Til denne målgruppe vedligeholder det derimod kontakten at gøre navigationen uoverskuelig.. Det kræver et meget velstruktureret navigationssystem at opretholde ',: den fatiske funktion på et website. Lirikene på websitet styrer også den fatiske funktion i form af deres genkendelighed og ved hjælp af ikoner, som afbilder det, der henvises til. Der opstår problemer med at vedligeholde kontakten med brugeren, når der i webdesignet er indarbejdet links til andre websites. Det er ele. mentært for den erfarne webbruger at finde tilbage til udgangspunktet, ' men det er særdeles kompliceret for de uerfarne webbrugere, som karl fare vild og ende med at bruge lang tid på at finde tilbage igen. Navigationsstrukturer består af tre former for links: 1) Man kan linke j sig til forskellige sider inde på websitt. 2) Man kan linke sig til andre " websites. 3) Man kan linke sig ind på f.eks. en engelsk version af websitet. smag, til gengæld vil medlemmer af en ældre målgruppe hurtigt føle sig på gale veje, hvis de klikker sig ind på Sonys walkman-website, dertil er sitet sikkert for uroligt. Designet, som er indbygget i menubjælken; går igen på alle siderne, hvilket giver en god kontinuitet. Det sort/hvid design kommer ikke i karambolage med de sider, hvor der bydes på stærke farvefotografier. Mellem forsiden og»w.ear«er der kontinuitet på grund af, at fotografierne er inden for samme genre, men stilen ændrer sig drastisk fra»w.ear«til de to andre sider»corporate lnfo«og»product«, som man kan vælge i menuen. Men fordi mentlbjælken er den samme, holdes der sammen på strukturen på hele sitet. På forsiden bliver vi mødt mea Sonys lydspor, som spiller en ensartet rytme om og om igen. Der, optræder dog en variation, når man kører musen hen over det link, der understøttes af teksten»soundscape«, idet der dukker en mandlig sangstemme op, som synger noget i retning af»da da«. Både Jakob Nielsens og Sonys websites er hierarkisk opbyggede, idet vi bevæger os fra de overordnede emner til mere detaljerede informationer, jo længere vi klikker os ind i websitene. Koden \O..., - Websitets informationer kan struktureres ud fra flere forskellige strukturer; sekvensstrukturen, gitterstrukturen, den hierarkiske struktur og hypernetstruktureny Dette informationsarkitektoniske aspekt vil af hensyn til omfanget af denne artikel ikke blive behandlet i denne sammenhængy Den fatiske og den navigative funktion på Jakob Nielsens og Sonys websites Jakob Nielsens gule bjælke øverst på siden går igen på alle siderne med det samme design, der er således tale om en fatisk funktion i form af ryt_ me, men uden variation. Overskrifterne er også holdt i samme størrelse" og skrifttype, hvilket giver websitet et ensartet og harmonisk layout. Til gengæld genser vi ikke mere farveflade-ideen, som vi blev introduceret thi på forsiden, selvom vi nok havde forventet, at ideen blev videreført længere inde i sitet. På Sonys website er der mange eksempler på brug af den fatiske funktion. F.eks. er fotografierne holdt inden for samme 'fotogenre', som er en ' blanding mellem snapshot- og trash art-genren. Det vil sige at billederne afspejler en afstandtagen fra det stilistiske og perfekte reklamebillede, som vi kender det fra 1980'erne. Fotografierne appellerer til de unges Koden er et udvalg af tegn, som i deres sammensætning får en betydning. Koden er med andre ord et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning. Og denne betydning forudsættes kendt af både ". afsender og modtager, for at en kommunikativ handling kan lykkes. Den metakommunikative funktion knytter sig til koden13, og er, i forbindelse med visuel kommunikation, f.eks. til stede, når der i et billede reflekteres over et andet billede, hvilket også kan betegnes som en parafrase eller en meta visuel funktion. Den metakommunikative funktion optræder således, når et kodesystem oversættes eller fortolkes ved hjælp af tegn fra det'samme kodesystem. Når et billede reflekterer over et billede, eller når sproget taler om sproget.. Derudover kan vi i forbindelse med koden tilføje en intersemiotisk funktion, som omfatter de aspekter, der optræder, når et kodesystem oversættes ved hjælp af tegn fra et andet kodesystem, f.eks. når et billede oversætter eller understøtter en tekst eller omvendt. Roland Barthes' betegnelse forankring er det samme som en intersemiotisk funktion. Med forankringen fordobler billedet visse oplysninger i teksten gennem et redundansfænomen. Hvis man f.eks. i en tekst omtaler, at Dronning Margrethe klippede en snor over ved indvielsen af en ny bro, vil der ifølge Barthes' terminologi være tale om en forank-

11 -. ring. hvis teksten illustreres med et billede af Dronning Margrethe. der klipper en snor over. Der er også tale om forankring, når en billedtekst fortæller, at et fotografi, som forestiller dronningen. er et fotografi af dronningen. I det tilfælde, hvor et billede ikke er en reference til noget i teksten. det, som Barthes betegner afløsningen. er der tale om, at et billede tilføjer noget nyt til teksten. F.eks.hvis teksten, der omtaler, at Dronning Margrethe klipper snoren over ved indvielsen af den nye bro, f.eks.;:; illustreres med et billede, der viser dronningen udveksle håndtryk med : den ansvarshavende for brobyggeriet,14 Den meta kommunikative og den intersemiotiske funktion på Jakob Nielsens og Sonys websites Der er ikke eksempler på metakommunikative funktioner på Jakob Nielsens website, og den intersemiotiske funktion er stort set også fravæ-,; rende på Jakob Nielsens website, idet der ikke er mange eksempler på,'! at Nielsen benytter sig af samspillet mellem billeder og tekst. Vi får dog! en række billeder at se af Nielsen, når vi linker os ind på siden»abouti' " Jakob Nielsen«,hvilket naturligvis er et godt eksempel på en forankring' af teksten. Der er derimod mange eksempler på metakommunikative funktioner, på Sonys website, f.eks. når vi klikker os ind på»corporate Information«. Her møder vi nogle illustrationer, som ligner trafikskilte, det er dog ikke,! de samme skilte, som vi kender fra trafikken, men en fortolkning af dis-. se skilte. Der bliver således foretaget en refleksion og omskrivning af de 1 skilte, som vi kender i forvejen, til et nyt indhold. Sonys menubjælke erl i sin retro-stil en genintroduktion af design fra 1960'erne og samtidig en ; reference til og en fortolkning af betjeningspanelet på gamle fjernsyn fra samme tidsperiode. De har valgt at genintroducere et design, men tilpasset det vores smagsopfattelse her i begyndelsen af 2000-tallet. Der er intersemiotiske funktioner på Sonys website i kraft af metaforer, f.eks. når vi bliver mødt med teksten:»wear is about sound and fashion. You ean make your sound look the way you feel«. hvor der i kraft af en metafor sættes lighedstegn mellem?en livsstil, som er attraktiv for de unge og Sonys produkter. Sonys website er både sprogligt'og visuelt et meget levende website, hvor der i forbindelse med alle deres produkter er knyttet både sproglige og visuelle oplevelser, der appellerer til sanserne. Der refereres til livsstil både i billeder og tekst, og hele spektrummet af muligheder for at udtrykke sig igennem forskellige typer af tegn er til stede. Man kan virkelig gå på opdagelse og finde mange former for metaforer, som har til formål at knytte en bestemt livsstilsoplevelse til pro- dukterne. Der er også et hav af intersemiotiske funktioner på Sonyswebsite i kraft af forankringer i Barthes' forstand. Når vi f.eks. befinder os på siden ))Products«,møder vi en række produkter..som alle er akkompagneret af betegnelsen»walkman«,hvilket er et eksempel på forankringer, idet billede og tekst viser det samme, men med forskellige kodesystemer. nemlig tekst- og billedkoder. Konklusion, Kommunikationsfunktionernes dominans varierer fra produkt til produkt. hvilket også fremgår af den sammenlignende analyse a( Jakob Nielsens og Sonys websites. På Sonys website er der f.eks. tale om mange æstetiske oplevelser, herunder også uudsigelige æstetiske oplevelser. hvorimod der ikke forekornmer spændende æstetiske eller uudsigelige oplevelser på Jakob Nielsens website. Sonys website benytter hyppigt intersemiotiske funktioner i form af blandt andet forankringer, hvorimod Jakob Nielsen helt har fravalgt den intersemiotiske funktion, idet der f.eks. ikke er eksempler på brug af illustrative ikoner, som forankrer eller understøtter teksten. Den ekspressive funktion er til gengæld meget fremtrædende på begge websites, dog på helt forskellig måde. Den ekspressivefunktion på Jakob Nie1senswebsite er meget personlig,idet, vi ser mange billeder af ham selv og eksempler på hans artikler og bogudgivelser.men det er jo også et privat website. Sonys website viser ikke sig selv i kraft af billeder af personalet eller tekster fra personalet, der fortæller om, hvem Sony er., Den ekspressive funktion kommer her til udtryk i kraft af de æstetiske virkemidler. som appellerer til den unge generations livsstilsidealer. Der tages dgangspunkt i modtagers behov på begge sites, idet der begge steder er mulighed for at få de oplysninger, man har brug for. Jakob Nielsen tilbyder billeder af sig selv samt artikler og bøger skrevet af ham selv. På Sonys website tages der udgangspunkt i den unges livsstilsidealer. Her er den konative funktion fremtrædende, idet der er mange links, som appellerer til og pirrer vores nysgerrighed efter at se mere. Man kan dog konkludere, at begge websites appellerer til, både vores kognitive evner (de analytiske), vores konative evner (en lyst til at foretage sig noget) og vores emotionelle evner (vores følelser eller sanser). Jakob Nielsens website appellerer dog primært til os gennem rationelle virkemidler, idet der f.eks.kun kan være tale om en eventuel appel til vores følelser eller sanser i forbindelse med portrætserien af ham selv.og de følelser, som disse billeder måtte fremkalde, vil være af meget subjektiv karakter. Som det fremgår af sammenstillingen mellem de to -.

12 ọ.. - websites. er graden af de enkelte kommunikationsfunktioners dominans forskellig fra det ene website til det andet. Man kan således bruge modellen til at analysere sig frem til, hvilke funktioner der er til stede på websitet. og derefter vurdere, om de er fremtrædende nok på det pågældende site, eller om der burde indarbejdes flere virkemidler inden for den enkelte kommunikationsfunktion. Digital kunst Noter og litteraturliste. se side =-=--. HOUSf.of_ _ =-_=: I - l- I --=- L.= "'t..oyk l "' _'_'::-';:: =-= lir IJ

13 J:::- II,,, Z Cl > -' CJ o // /1, /" / "flt/, Idus VI I 1IIIIIIItlllikation på www. fil II'jl I 1"'1' III opnå en mere uddybende beskrivelse af modellen henvises til min bog Vi.wet kommunikation på websites. Roskilde Universitetsforlag Modellen er udarbejdet i forbirideise med min ph.d.-afhandling Model til analyse af lexi-visuel. æstetisk kommunikation - med et særligt henblik på websites. Bind I og II. Roskilde Universitetscenter Se endvidere Ida Engholms bidrag om genre og stil i denne antologi. 3 Jeg har i denne her forbindelse valgt at bruge betegnelsen modtager som et generelt begreb. der både omfatter modtagere og målgrupper. De er dog vigtigt at skelne mellem modtagere og målgrupper. Modtageren og målgruppen kan godt være den samme. det qfhænger af. hvorledes afsender har tilrettelagt kommunikationsindsatsen. Men nogle gange er modtagerne og målgruppen ikke den samme. Hvis en ungdomsfodboldklub f.eks. ønsker at hverve medlemmer, kunne klubben vælge at henvende sig til folkeskolens idrætslærere. som så bliver modtagere af informationen for at nå d,en faktiske målgruppe. nemlig skoledrengene. 4 Jåkobson 1960, Jens F. Jensen har selv overtaget sin model fra Jan L. Bordewijk &I Ben van Kaams matrix for de fire kommunikationsmønstre: Allocution. conversation, reflekteres metakommunikativt. Når et billede parafraserer over. eller er en fortolkning af et andet billede. har fortolkningen en metakommunikativ funktion, hvorimod referencen til billedet har en intertekstuel funktion. Den intertekstuelle funktion er derimod ikke nødvendigvis metakommunikativ, medmindre der f.eks. også reflekteres over et billede med et billede. Man kan jo godt henvise til en anden sammenhæng. uden at der nødvendigvis foretages en fortolkning, altså en metakommunikativ fortolkning. 14 (Barthes 1986, s. 28, opr ) Denne tekst foreligger også oversat til dansk i Bent Fausing og Peter Larsens: Visuel kommunikation I, s. 48. Litteraturliste Barthes, Roland:»Rhetoric of the Image.«I: The responsibility of Forms: Critical essays on music, art and representation. London: Blackwell Bordewijk, Jan L. &I Kaam, Ben Van: >>rowardsa New ClassiflCation of Teleinformation Services.«lntermedia, Volume 14. no S Fausing, Bent &I Larsen, Peter (red.): Visuel Kommunikation. bd. L København: Forlaget Medusa. '1980. Favrholdt, David: Æstetik og filosofi. Seks essays. København: Høst Humaniora Jakobson, Roman:»Closing Statement: Linguistics and Poetics«. I: Thomas A. Sebeok (red.): Style in Language. Cambridge. Massachusetts: The M.IT. Press S zo. ;o o G\ r :::j ;O C ;O :1: Z U1 Z Z G\ ;O consultation og registration (Bordewijk &I Kaam 1986, s. 19). Jens F. Jensen har dog opdateret modellen ved at indarbejde interaktivitetsbegrebet. hvilket gør modellen særdeles egnet til analyse af websites. 6 Favrholdt 2000, s Jakobson, Roman:»Lingvistik og poetik«. Oversat til dansk af Niels Erik Wille. Vindrosen 14. årg., nr S Jensen, Jens F.:»Interaktivitet«- på sporet af et nyt begreb i medie og kommu nikationsvidenskaberne'. MedieKultur. Nr S Wille. 2002, s Jakobson 1960, s Peirce 1998, s.5. opr Jakobson 1960, s Jakobsons fatiske funktion er overtaget direkte fra Bronislaw Malinowskis phatic communion, som beskrives nærmere i Malinowski s De fire netstrukturer r inspireret af Patrick J. Lynch og Sarah Hortons fire strukturer: Sequences. Grids. Hierarchies og Webs. l Wcb Style Guide s Der gives en uddybende beskrivelse af navigationsstrukturerne i min bog Visuel kommunikations på websites. 2002, s Jeg skelner i min model mellem den metakommunikative og den intertekstuelle funktion. Den metakommunikative funktion er per definition intertekstuel. idet der altid refereres til andre sammenhænge, når der Lynch, Patrick J. &I Horton. Sarah: Web Style Guide: Basic Design Principles for Creating Web Sites. New Haven and London: Yale University Press Malinowski, Bronislaw:»The Problem of Meaning in Primitive Languages.«Supplement I:. C. K. Ogden &I L A. Richards: The Meaning of Meaning - A Study ofthe lnfluence of Language upon Thought and ofthe Science of Symbolism. London: Routledge &I Keagan Paul Ltd.1923 (Genudgivet 1969). Peirce, Charles Sanders:»What Is a Sign7«1: The Essential Peirce: Selected Philosophical Writings. Bind 2 ( ). Bloomington. Indiana University Press S. 4-10). Thorlacius, Lisbeth: Visuel kommunikation på websites. København: Roskilde Universitetsforlag WilIe, Niels Erik: Kommunikation. Tegn og Tekster. Roskilde Universitetsforlag. Maj (Uudgivet manus).