PDF created with pdffactory Pro trial version

Transkript

1 Lineær registrering i Dansk Varmblod Fra 2014 indfører Dansk Varmblod en objektiv lineær registrering af hestens eksteriør og brugsegenskaber ved bedømmelser til hoppe- og hingstekåring samt 2-års hopper og føl. Desuden gives som tidligere subjektive kåringskarakterer. Objektiv lineær registrering: Så objektivt som muligt beskriver dommerne egenskaben ud fra de biologiske yderpunkter, uden hensynstagen til om egenskaben er positiv eller negativ. Som rådgivning til avlerne er hver egenskab markeret med avlsmålets optimum (en firkant). Subjektive karakterer: Dommerne giver en subjektiv karakter (1-10, inklusiv halve karakterer) for hvor tæt den bedømte egenskaben er på avlsmålet. For eksempel dækker karakteren for skulder/manke dels over bygningen, men især over funktionen (albuefriheden). For dressurheste gives karakterer for: type/rammer, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart, forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop og helhed. For springheste gives karakterer for: type/rammer, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart, forlemmer, baglemmer, galop, springteknik, springkapacitet og helhed 1

2 Avlsmål for Dansk Varmblod En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur til at begå sig på internationalt niveau. Typebeskrivelse: En storrammet, harmonisk ridehest på ca cm i stangmål. Den har en passende andel forædlerblod (XX, OX, Shagya-araber eller Anglo-araber), for at opnå en præstationsberedt, modig og energisk hest. Den er omgængelig og samarbejdsvillig, og besidder en god indlæringsevne. Hovedet er udtryksfuldt med store øjne, der giver mulighed for et bredt synsfelt. Den har middellang nakke og god plads mellem ganascherne, der sikrer en god forening med en passende lang, velansat og velformet hals. Skulderen er lang og skrå og den har velmarkeret, lang manke, der muliggør optimal sadelplacering. God albuefrihed, der giver mulighed for uhindret fremføring af forbenet. Middellang ryg. Oval ribbenshvælvning, der muliggør en optimal schenkelplacering. God ribbenslængde, der giver plads til lunger og andre indre organer. Muskuløst og smidigt lændeparti. Langt, muskuløst og velformet kryds. En velansat hale og korrekt haleføring. Muskuløs underarm samt bred og dyb lårmuskulatur. Stærke, tørre og velstillede lemmer med passende vinkler i has og koder. Velmarkerede led med jævne overgange. Korte og flade piber. Middellange koder. Velformede hove med god hornkvalitet. Der lægges vægt på god holdbarhed, og at avlsdyrene har et tydeligt kønspræg, høj reproduktionsevne samt er fri for arvelige defekter. Funktionbeskrivelse: Dressurhesten: En hest med passende stor indundergriben og bæring samt en god knæ- og haseaktion og en smidig, funktionel overlinie. Skridten er smidig rummelig og taktfast. Traven er elastisk, taktfast og med god bæring. Galoppen er rummelig og taktfast med god bæring og balance. Endvidere lægges der stor vægt på god ridelighed, gålyst og mod. Dansk undersøgelse * har fundet høje genetiske korrelationer (0,28-0,68) mellem bedømmelsen af de forskelllige eksteriøregenskaber og hestenes senere konkurrenceresultater i dressur. Hos dressurhestene lægges derfor vægt på et korrekt eksteriør, jf. Typebeskrivelse. Springhesten: En kraftfuld og smidig springning med stor kapacitet og god teknik. Der ønskes en balanceret, smidig, jordvindende og regulerbar galop. Endvidere lægges der vægt på naturlig forsigtighed, stort mod, overblik og god ridelighed. En dansk undersøgelse * har fundet moderate korrelationer (0,13-0,42) mellem bedømmelsen af de forskellige eksteriøregenskaber og hestenes sneere konkurrenceresultater i springning. Hos springhestene kan mindre afvigelser fra typebeskrivelsen derfor accepteres, men der lægges fortsat vægt på ædelheden. 2

3 Definition af eksteriøregenskaber (dressur og springheste) Egenskaber Objektiv definition Biologiske yderpunkter Avlsmålets optimum Rammer Højtstillethed Harmoni Ædelhed Kønspræg Størrelsen af hestens kropspartier, dvs. længde og bredde af hals, sadelleje, overlinie og kryds. Afstanden fra jord til bryst i forhold til afstanden fra bryst til manke Indbyrdes forhold mellem alle egenskaber, der vurderes på hesten En elegant kropsbygning, hvor de enkelte skeletdele og sener træder tydeligt frem under et fint hårlag. Udstrålingen af kønsafhængige karakteristika på hoved, hals og krop Størrelsen af hovedet i forhold til kroppen Store rammer (store kropspartier) / Små rammer (små kropspartier) Højtstillet (større afstand fra jord til bryst end fra bryst til manke) / Lavtstammet (mindre afstand fra jord til bryst end fra bryst til manke) Harmonisk (ensartet forhold mellem egenskaber) / Uharmonisk (uensartet forhold mellem egenskaber) Ædel (spinkel kropsbygning) / Kraftig (robust kropsbygning) Meget kønspræg (tydelig feminint (hopper) eller maskulint (hingste) præg) / Savner kønspræg (vallak udtryk eller omvendt kønspræg) Lille hoved (relativt lille hovedstørrelse) / Stort hoved (relativt stort hovedstørrelse) Udtryk Hovedets udtryk Udtryksfuldt (store opmærksomme øjne) / Savner udtryk (små øjne) Forening Afstanden fra nakke til strube Let forening (kort afstand mellem nakke og samt nakkelængde og strube+ lang nakke) / Kraftig forening (lang ganaschefrihed afstand mellem nakke og strube + kort nakke) Halslængde Hovedstørrelse Halsmuskulatur Halsform Afstanden fra nakken til midt på skulderens start Forholdet mellem den øvre og nedre del af halsen Generel form af halsen, set fra siden Lang hals (lang afstand mellem nakke og skulder) / Kort hals (kort afstand mellem nakke og skulder) Tynd hals (manglende halsmuskulatur i forhold til kroppen) / Kraftig hals (for udviklet halsmuskulatur i forhold til kroppen) Hvælvet hals / Lige hals A: Så store rammer som muligt, der giver mulighed for maksimal muskelansætning C: Højtstillet, så hesten får et elegant ridehestepræg. Må ikke blive så højtstillet, at det går ud over kropsharmoni, balance og holdbarhed. A: Så ensartet forhold mellem egenskaberne som muligt for at give et elegant udtryk og god holdbarhed. C: Ædel, men ikke så ædel at hesten bliver for klejn. A: Så tydeligt kønspræg som muligt C: Lille hoved med god pandebredde, der giver et elegant udtryk. Hovedet må ikke blive så lille, at det går ud over ganasche-størrelsen og mundvidden. A: Så store og opmærksomme øjne, som muligt C. Let forening, der sikrer frie luftveje, når hesten går i holdning. Foreningen må ikke blive så let, at nakken ikke kan opretholdes som højeste punkt. C: Lang hals, så rytteren har noget foran sig og hesten kan balancere. Må ikke blive så lang, at det bliver uharmonisk eller at nakken ikke kan opretholdes som højeste punkt E: En halsmuskulatur, der er passende til hesten og hverken for tynd eller kraftig. B (dressurheste): Hvælvet hals, der naturligt får hesten til at gå i holdning med nakken som højeste punkt. Må ikke blive så rejst, at ryggen sænkes. C (Springheste): Let hælvet hals 3

4 Egenskaber Objektiv definition Biologiske yderpunkter Avlsmålets optimum Skulderlængde Afstanden fra manken til bovspidsen, set i forhold til hestens øvrige kropspartier Lang skulder (lang afstand fra manke til bovspids) / kort skulder (kort afstand fra manke til bovspids) B (dressurheste): lang skulder, der giver mulighed for en rummelig bevægelse. Må ikke blive så lang, at skulderpartiet bliver unaturligt stort i forhold til øvrige kropspartier. C (springheste): lang skulder for at sikre optimal funktion. Skuldervinkel Mankelængde Mankemarkering Skuldervinklen i forhold til vandret plan Længden fra mankens højeste punkt til punktet, hvor manken gå over i ryggen, set i forhold til hestens øvrige kropspartier Lodret afstand fra mankens højeste punkt til punktet, hvor manken går over i ryggen Skrå skulder (lille skuldervinkel <45 grader) / stejl skulder (stor skuldervinkel > 45 grader) Lang manke (lang afstand fra mankens højeste punkt til ryggens start) / kort manke (kort afstand fra mankens højeste punkt til ryggens start) Høj manke (stor afstand fra mankens højeste punkt til ryggens start) / umarkeret manke (lille afstand fra mankens højeste punkt til ryggens start) B: Skrå skulder, der placerer rytteren i optimal balance. Skulderen må ikke blive så skrå, at viklen bliver unaturlig lille. B: Lang manke, der placerer rytteren, så hesten får optimal balance. Manken må ikke blive så lang, at rytteren placeres for langt tilbage på hesten, C: Markeret manke, der betinger optimal placering af sadlen. Manken må ikke blive så høj, at der kan opstå problemer med sadlens leje. Længde på overlinie Krydslængde Krydshældning Længde på underlår Ryg og lænd, målt på afstanden fra punktet, hvor manken går over i ryggen til hoftehjørnet. Afstanden fra hoftehjørnet til sædebensknuden, set i forhold til hestens øvrige kropsdele Vinkel ved sædebensknuden mellem hofteben og vandret plan Afstanden fra knæled til hasespids (skinneben) Lang overlinie (lang afstand fra manke til hoftehjørne) / kort overlinie (kort afstand fra manke til hoftehjørne) Langt kryds (lang afstand fra hoftehjørne til sædeben) / kort kryds (kort afstand fra hoftehjørne til sædeben) Hældende kryds (stor vinkel mellem hofteben og vandret plan >45 grader) / fladt kryds (lille vinkel mellem hofteben og vandret plan < 45 grader) Lange underlår (lang afstand mellem knæled og hasespids) / korte underlår (kort afstand mellem knæled og hasespids) D: En anelse lang overlinie, der betinger optimal smidighed. Overlinien må ikke blive så lang, at det kan gå ud over bæringen. Den må heller ikke blive så kort, at det kan gå ud over smidigheden. B: Langt kryds, der betinger optimal muskelfylde. Krydset må ikke blive så langt, at det bliver unaturligt langt i forhold til hestens øvrige kropsdele. D (dressurheste): Et let hældende kryds, der betinger stor bæring. Krydset må ikke blive så hældende, at det kan påvirke præstationen negativt. C (springheste): Et hældende kryds. E (dressurheste): En lårbenslængde, der betinger optimal vinkling af bagbenene. Underlåret må ikke blive så langt, at bagbenet bliver bagudstillet eller der bliver problemer med bæringen. C (springheste): En anelse lange underlår, så bæring og afsæt optimeres. 4

5 Egenskaber Objektiv definition Biologiske yderpunkter Avlsmålets optimum markering af led Linjen gennem forben Kodevinkling hovstørrelse tåstilling markering af led Hasevinkling kodevinkling hovstørrelse tåstilling Klar markering af leddet i forhold til nærliggende knogler Placering af forknæ i forhold til lodret linie gennem forbenet, set fra siden Kodevinklen i forhold til vandret plan, set fra siden Forholdet mellem kronranden og hovbredden ved jorden Tåstillingen vurderet ud fra en lodret linie gennem forknæ, kode og tå, set forfra Klar markering af leddet i forhold til nærliggende knogler Vinklen mellem underlår og pibe, set fra siden Kodevinklen i forhold til vandret plan, set fra siden Forholdet mellem kronranden og hovbredden ved jorden Tåstillingen vurderet ud fra en lodret linie gennem has, kode og tå, set bagfra Velmarkeret led (klar markering mellem led og nærliggende knogler) / umarkerede led (uklar markering mellem led og nærliggende knogler) Løse forknæ (knæet ligger foran den lodrette linie) / rette forknæ (knæet ligger bagved den lodrette linie) Bløder koder (lille vinkel mellem kode og vandret plan < 45 grader) / rette koder (stor vinkel mellem kode og vandret plan > 45 grader) Store hove (hovbredde ved jorden meget bredere end kronranden) / små hove (hovbredde ved jorden mindre eller samme størrelse som kronranden) Udtået (tåen drejer udad i forhold til den lodrette linie) / indtået (tåen drejer indad i forhold til den lodrette linie) Velmarkeret led (klar markering mellem led og nærliggende knogler) / umarkerede led (uklar markering mellem led og nærliggende knogler) For vinklede haser (lille vinkel mellem underlår og pibe < 130 grader) / rette haser (stor vinkel mellem underlår og pibe > 150 grader) Bløder koder (lille vinkel mellem kode og vandret plan < 50 grader) / rette koder (stor vinkel mellem kode og vandret plan > 50 grader) Store hove (hovbredde ved jorden meget bredere end kronranden) / små hove (hovbredde ved jorden mindre eller samme størrelse som kronranden) Udtået (tåen drejer udad i forhold til den lodrette linie) / indtået (tåen drejer indad i forhold til den lodrette linie) A: Så velmarkerede led, som muligt E: Knæskallen er placeret en anelse foran den lodrette linje. E: En kodevinkel på ca. 45 grader B: Store hove, der betinger optimal en hovmekanisme. E: Den lodrette linie går lige igennem tåen A: Så velmarkerede led, som muligt E: En vinklet has på ca. 140 grader E: En kodevinkel på ca. 50 grader B: Store hove, der betinger optimal en hovmekanisme. D: Tåen drejer en anelse udad i forhold til den rette linie 5

6 Definition af skridt, trav og galop (dressurheste) Egenskaber Objektiv definition Biologiske yderpunkter Avlsmålets optimum Skridt: takt En 4-taktet rytme Taktfast skridt (klar 4-takt, hvor samsidige forben og bagben dannet et tydeligt V) / uklar takt i skridt (irregulær 4-takt med parallel flyt af samsidige for- og bagben) Skridt: Rummelig (lang / kort (kort rummelighed benenes rækkevidde i skridt Skridt: Smidighed i overlinie Skridt: energi Trav: rummelighed Trav: smidighed i overlinie Trav: albuefrihed Trav: bæring rummelighed smidighed i overlinien albuefrihed bæring Graden af hvordan skridtbevægelsen Hastigheden, hvormed benene flyttes benenes rækkevidde i trav Graden af hvordan travbevægelsen Graden af forbenets løft og sammenbøjning i trav Kropsposition og graden hvormed kroppen bæres af bagbenene benenes rækkevidde i galop Graden af hvordan galopbevægelsen Graden af forbenets løft og sammenbøjning i galop Kropsposition og graden hvormed kroppen bæres af bagbenene Smidig overlinie (aktiv og løsgjort overlinie) / stram overlinie (inaktiv og låst overlinie) Energisk (meget ivrig benflyt) / uenergisk (langsom benflyt) Rummelig (lang / kort (kort Smidig overlinie (aktiv og løsgjort overlinie) / stram overlinie (inaktiv og låst overlinie) Fri i albuerne (maksimal løft og sammenbøjning) / bunden i albuerne (minimal løft og sammenbøjning) Stor bæring (Op-ad-bakke kropsholdning og langt indundergribende bagben) / savner bæring (ingen opad bakke kropsholdning og bagbenene savner indundergriben) Rummelig (lang / kort (kort Smidig overlinie (aktiv og løsgjort overlinie) / stram overlinie (inaktiv og låst overlinie) Fri i albuerne (maksimal løft og sammenbøjning) / bunden i albuerne (minimal løft og sammenbøjning) Stor bæring (Op-ad-bakke kropsholdning og langt indundergribende bagben) / savner bæring (ingen opad bakke kropsholdning og bagbenene savner indundergriben) A: En klar 4-taktet skridt med tydelig markering af samsidige ben-par s V B: En rummelig skridt. Skridten må ikke blive så rummelig, at det går ud over takten og energien A: En så smidig skridt, som muligt B: En energisk skridt. Skridten må ikke bliver så hektisk, at den bliver ilende og det går ud over takten. B: En rummelig trav. Traven må ikke blive så rummelig, at det går ud over takt eller bæring A: En så smidig trav, som muligt B: Fri i albuerne, hvor underarmen løftes til vandret plan med maksimal sammenbøjning. Må ikke blive så fri i albuerne, at underarmen løftes til over vandret niveau. A: Så stor bæring, som muligt B: En rummelig galop. Galoppen må ikke blive så rummelig, at det går ud over takt eller bæring A: En så smidig galop, som muligt B: Fri i albuerne, hvor underarmen løftes til vandret plan med maksimal sammenbøjning. Må ikke blive så fri i albuerne, at underarmen løftes til over vandret niveau. A: Så stor bæring, som muligt 6

7 Definition af galop og springegenskaber (springheste) Egenskaber Objektiv definition Biologiske yderpunkter Avlsmålets optimum Rummelighed smidighed i overlinien balance energi benenes rækkevidde i galop Graden af hvordan galopbevægelsen Graden af evne til at opretholde en ensartet kropsposition i hjørner og vendinger Hastigheden, hvormed benene flyttes Rummelig (lang / kort (kort Smidig overlinie (aktiv og eftergivende overlinie) / stram overlinie (inaktiv og ubevægelig overlinie) Velbalanceret (ensartet kropsposition, ubesværede changementer) / savner balance (uensartet kropsposition, ofte krydsgalop) Energisk (meget ivrig benflyt) / uenergisk (langsom benflyt) B: En rummelig galop. Galoppen må ikke blive så rummelig, at det går ud over takt eller bæring A: Så smidig galop, som muligt A: Så velbalanceret galop, som muligt C: En energisk galop. Galoppen må ikke blive så energisk, at den bliver hektisk eller det går ud over bæringen. Teknik: forbensteknik Teknik: bagbensteknik Teknik: smidighed Teknik: reaktions-evner Kapacitet: afsæt Kapacitet: forsigtighed Kapacitet: rationel springning Graden af forbenets løft og sammenbøjning under springning Graden hvormed bagpartens vinkler åbner op i sidste del af svævefasen Kropsposition og graden af hvordan springet afvikles gennem kroppen fra afsættet til landing Evnen til at tilpasse springet i en specifik situation Evnen til at lukke sammen i bagpartens led og springe kraftfuldt opad og fremad. Evnen til ikke at ville røre forhindringerne. Afstemning af springhøjden i forhold til forhindringshøjden Lukkede forben (maksimal løft og sammenbøjning af forben, foran kroppen) / hængene forben (minimal løft og minimal sammenbøjning af forben) Åbne bagben (store vinkler i bagparten i sidste del af svævefasen) / låste bagben (små vinkler i bagparten i sidste del af svævefasen) Smidig (springet afvikles elastisk gennem en buet krop) / Stram (springet afvikles ikke elastisk og kroppen danner ikke en blød bue) Hurtige reaktionsevner (god evne til at tilpasse springet i en specifik situation)/ langsomme reaktionsevner (dårlig evne til at tilpasse springet i en specifik situation) Kraftfuldt afsæt (bagparten sænkes og leddene lukkes maksimalt sammen, hesten springer opad og fremad)/ Mangler kraft i afsættet (bagparten sænkes minimalt og hesten springer mere fremad end opad) Forsigtig (stor evne til ikke at ville røre forhindringerne) / ej forsigtig (savner evne til ikke at ville røre forhindringerne) Springer rationelt (springhøjden er afstemt forhindringshøjden) / springer irrationelt (springhøjden er unaturlig høj i forhold til forhindringshøjden) A: Så lukkede forben, som muligt, så forbenene kommer fri af forhindringerne. C: Åbne bagben, så bagparten kommer fri af forhindringerne. Bagparten må ikke få så store vinkler, at hesten får problemer med balancen i landingen eller bagbenene bliver strakte. A: Så smidig teknik og bascule, som muligt B: Hurtige reaktionsevner. Reaktionsevnerne må ikke blive så hurtige, at hesten ikke når at afvikle springet optimalt A: Så kraftfuldt afsæt, som muligt C: Forsigtig. Hesten må ikke blive så forsigtig, at det går ud over mod, reaktionsevner eller den rationelle springning A: Så rationel springning, som muligt 7