- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)

Transkript

1 Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Kroppen har syv sanser, hvor de tre primær sanser, vestibulær-, taktil- og kinæsthesisansen, samt synssansen danner grundlaget for balancen og giver barnet præcise bevægelser. Derfor er det vigtigt at de tre sanser fungerer optimal for barnets udvikling og trivsel. Barnet udvikler også en tro på sig selv og på egne kompetencer, når det bruger kroppen i forskellige motoriske bevægelser. En sikkerhed i disse tre primær sanser, giver det en motorisk sikker krop hvor det giver mulighed for samspil med de andre børn. Beskrivelse af Vestibulær sansen som også kaldes labyrintsansen. Den registrerer hovedets bevægelser samt dens placering i forhold til lodret. Der er 3 buegange, som ligger i tre planer vinkelret på hinanden. I buegangen er der en sej væske, som bevæger sig, når vi bevæger hovedet. Bevægelser, som registreres i 3 buegange: En buegang for bevægelsen op og ned En buegang for bevægelsen fra side til side En buegang for bevægelsen frem og tilbage Det er vigtigt at alle 3 buegange bliver bevæget. Det har betydning for: balance, kropsfornemmelse, rum og retningsfornemmelse. Beskrivelse af Taktilsansenas som også kaldes følesansen: Sansecellerne sidder i huden og i slimhinderne, mest omkring ansigt, hænder, fodsåler og på kroppens forside. Taktilsansen har stor betydning for, barnet mærker sin egen krop, hvilket både er vigtigt for identitetsfølelsen og for den motoriske udvikling. Det er vigtigt for at overleve, følelseslivet, bevægelsernes præcision, kropsbevidsthed og balance. Beskrivelse af Kinæsthesisansen som også kaldes muskel ledsansen: Kinæsthesisansen registrere om musklerne er spændte eller slappe, og hvilken stilling leddene er i. Sansen er betydningsfuld for at kunne koordinere og have præcise bevægelser. Det har betydning for: bevægelsernes præcision(at vi hele tiden ved hvilken stilling ens krop er i), kropsbevidsthed og rum og retningsfornemmelse samt balancen. Ifølge Vygotskys teori om læring i nærmest udviklings zone, udvikler barnet sig ved at blive udfordret på det niveau som ligger lige over det, barnet allerede kan mestre: de aktiviteter som iværksættes under krop og bevægelse bør tage sit udgangspunkt i Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone. Dvs. at barnet skal tilbydes aktiviteter som ligger lige udenfor barnets tryghedszone og som barnet med støtte fra en voksen eller et andet barn, vil kunne klare på en for barnet- tilfredsstillende måde. Derfor skal man som fagperson have gjort sig tanker om hvordan en specifik aktivitet kan gradueres så det enkelt barn bliver passende udfordret. 1

2 Det er et mål: Tiltag: Tegn: at være selvhjulpen i hverdagen - styrke barnets finmotoriske udvikling - styrke barnets grov motoriske udvikling - brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker) - hjælp til selvhjælp (af - på klædning, borddækning, spisning vi guider) - piktogrammer( eks rækkefølge på påklædning) - at barnet hjælper til med hverdags gøremål i det omfang barnet kan. - Tilbyde hjælpemidler, eks. kørestol, Roamer, NFwalker, rollator, stige, skammel. - At barnet selv kan helt eller delvis hjælpe til med spisning, påklædning, toiletbesøg - Selv kan bevæge sig rundt vha. hjælpemidler. at være kropsbevidst - Styrke barnets vestibulærsans eksempler på stimulering (snurretop, gynger, kolbøtter, hovedet ned ad, hængekøjer, svingture, bevægelse på ustabilt underlag, pøllegynge, rullebræt, trampolin) - Styrke barnets taktilsans eksempler på stimulering (massage, berøring af forskellige materialer, træde ud i sneen i bare tæer, bare tæer i sommervejret, lege med kropskontakt, boldbad, kugledyne + vest + pude) - Styrke barnets kinæsthesisans (Muskel og led sansen)eksempler på stimulering (kugledyne + vest + pude, hoppe, cykle, skubbe og trække,, tumle og bøvle lege, lege hvor børnene er spændt /afslappet) - handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer - At barnet viser en begyndende forståelse og respekt for andres kropslige udtryk og reaktioner - At barnet udviser forståelse af hvor de forskellige kropsdele sidder på kroppen. - At barnet bevidst / ubevidst kan sige fra ved situationer, der overskrider deres fysisk/psykisk grænse. - At kunne kommunikere egne behov (eks. sult, tørst, smerte, træthed). - At barnet kan placere sig hensigtsmæssigt ift. sine omgivelser (eks. placere sig på en stol uden at falde ned, ikke bumper ind i andre eller ting. Generelt: motorisk planlægning, dvs. hvad skal min krop gøre, for at kunne udføre en bestemt aktivitet/handling). - Ribbe (koordineringsøvelse) - Styrke barnets sprog og bevægelse eksempler på 2

3 dette(fagtesange, rim og remser, tegn til tale) - At barnet kender de forskellige kropsdele - At barnet får mulighed for fysisk udholdenhed (gå ture, løb og udeaktiviteter, specialcykel) - at barnet arbejder med kropssprog mimik (viser sin begejstring med kroppen) - At barnet lære at forstå egen kropslige reaktioner (sætte ord på deres følelser og den voksne spejler barnet) - At barnet får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser for sig selv. (sige fra og til) 3

4 at mestre koordinering af grundbevægelserne - Styrke barnets Vestibulærsans (Se forslag til øvelser ovenfor) - Styrke barnets Taktil sans (Se forslag til øvelser ovenfor) - Styrke barnets Kinæsthisisans (Se forslag til øvelser ovenfor + roamer, NF-walker, ståstativ) - Krydsbevægelser Eksempler ( kravle, krybe, ribbe, koordinering + slidske) - Etablere sikre fysiske rammer for bevægelses miljøer/ lege både inde og ude - Læg/træning i pyramiden + legeplads (trappe, motorikbanne, rutsjebanne) - Følge barnets spor i bevægelsesmuligheder - At barnet bliver udfordret i varieret bevægelsesmiljøer, inde + ude. - Vi er rollemodel for børnene - At barnet lære kroppens funktion (kropsbevidsthed) - mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt, eks. kravle i ribbe, samle noget op fra gulv, påklædning) - veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse - udholde og overvinde længerevarende fysiske udfordringer - at barnet på eget initiativ selv søger og færdes i et udfordrende miljø både ude som inde - at barnet kan afpasse rette mængde muskelkraft, ift. den pågældende aktivitet (eks. sætte glas på bord, lukke skabslåge, skuffe) 4

5 Legeskabelonen efter Grunnet og Rahbek (2004), samt Grunnet og Bendsen (2006) Krop og bevægelse som redskab til at erobre verden Krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden Krop og bevægelse som grundlag for social iscenesættelse og for kommunikation og samarbejde Krop og bevægelse som identitetsskabende og forankrende funktion (Moser og Herskin) Legeskabelonen kan bruges som et redskab til den voksne, for målrettet at styrke børnene i hele deres læring og 5

6 udvikling, modellen kan bruges til at analysere en leg, til at justere en leg eller til at planlægge lege aktiviteter med bestemte pædagogiske formål. (legeskabelonen fra bogen så hjernen banker) Firkløverets værdier (Anerkendelse, Faglighed, Udvikling, Fællesskab) vil fremstå tydeligt i de tiltag, den enkelte afdeling vil igangsætte ud fra ovenstående læreplanstema. Ligeledes vil de aftalemål, som er indgået med Firkløveret i den aktuelle periode, fremgå tydeligt i afdelingernes praksis. De tre aftalemål for 2014 er: Det er et mål, at digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud Det er et mål, at alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer livet igennem Det er et mål, at alle dagtilbud er tidssvarende pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljø og børneperspektiv er indtænkt i ovenstående læreplanstema, og vil ligeledes fremgå i afdelingernes projektbeskrivelser og i praksis. Børnemiljøet har fokus på, hvilket fysisk, psykisk og æstetisk miljø, der danner rammerne for børnenes trivsel, udvikling og læring. Børneperspektivet kan ses i tæt sammenhæng med børnemiljøet, som en indikator på, i hvor høj grad børnene selv har medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og i hvor høj grad de har indflydelse på pædagogiske tiltag, i forhold til blandt andet relationer, udsmykning, indretning osv. Firkløverets ønsker, at høre børnenes stemmer og give dem indflydelse på og medbestemmelse i forhold til den hverdag børnene har i Firkløverets afdelinger. Børnemiljø: Vi tænker omkring krop og bevægelse er det vigtigt at have fokus på det fysiske og æstetiske børnemiljø, men kan ikke undgå at have fokus på de andre områder. Det æstetiske børnemiljø handler om indretning, udsmykning af huset, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og handlinger. Det æstetiske miljø betyder hvordan børnene oplever firkløveret som et rart sted at være, samt opleve stedet som inspirerende, motiverende og udfordrende Det fysiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Fysisk- æstetiske børnemiljø: Vi ligger vægt på at de fysiske rammer er rene, hyggelige, udfordrende og inspirerende Vi ligger vægt på, at skabe bevægelse i udfordrende og sikre miljøer både ude og inde Vi ligger vægt, på at skabe rammer både ude og inde, hvor de motoriske færdigheder stimuleres og udvikles Litteraturliste: Leg og bevægelse af Lise Ahlmann Grundmotorik Testning og træning: Anne Brodersen og Bente Pedersen Teorien bag børns bevægelser: Bente Pedersen Leg så hjernerne banker: Katrine Andersen og Balder Brønsted. 6

7 Spring sproget frem med rim og remser: Lotte Salling App: Brug kroppen FitQuest life Motion Maze I skrivende stund er der ikke mange App der kan bruges til bevægelse, derfor brug jeres sunde fornuft når Ipaden skal i brug ved krop og bevægelse. Internettet: Google søgning til forskellige lege Eks: forslag til forskellige lege med børnene. Der kan også læses om børns motoriske udvikling det er en fægterelaterede hjemmeside, men i idekartotek er der ideer til forskellige lege Forslag til at ligge de 3 læringsrum ved selve dokumentet 1 gang, da vi snakkede om at, at det bruger vi i alle læreplanstemaer. 7

8 De 3 læringsrum Det er vigtigt, at børnene får erfaringer for alle 3 læringsrum, for at finde sine styrker og begrænsninger, og for at begå sig i de sociale relationer. De voksne har i høj grad indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form 1. læringsrum Voksenstyret Den voksne går foran barnet Læring (undervisning/envejskommunikation) Dette læringsrum er aktiviteter med et fastlagt indhold, det er formålet at lære barnet noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. læringsrum Voksenstøtte Den voksne går ved siden af barnet Læring (undersøger sammen/undrende/ eksperimenterende) De voksne har i lav grad indflydelse på indhold og form Dette læringsrum giver mulighed for medbestemmelse fra børnene, hvor deres ideer og handlinger er med til at forme projektet. I dette læringsrum er der også mulighed for at den voksne støtter barnet i læring gennem samtale eller anden indgriben. De voksne har i lav grad indflydelse på indhold og form Kaos Kaos (begge parter passive) 3. læringsrum Børnestyret Den voksne går bag barnet Læring (leg og spontane oplevelser) Det er her den frie leg er og de læringsmuligheder som miljøet giver. I dette læringsrum er de pædagogiske handlinger og overvejelser ikke synlige. Kilde: Olesen, Søren G,