ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
|
|
- Arthur Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman, Suzanne Kurtz & Juliet Draper, 3 rd edition, 2013 (pp 22:26). Guiden beskriver de færdigheder som den sundhedsprofessionelle benytter sig af i samtalen med patienten for at opnå en effektiv kommunikation og dermed hjælpe patienten bedst muligt. Guiden er oversat af Annegrethe Nielsen, UCN, ann@ucn.dk, medlem af teach, VERSION 2.1 SEPTEMBER 2013 INDLEDNING Forberedelse 1. Lægger forrige opgave til side, sørger for at egne behov tilgodeses 2. Fokuserer opmærksomheden og forbereder sig til konsultationen Etablere kontakt 3. Hilser på patienten og sørger for at fastslå patientens navn 4. Introducerer sig selv, sin rolle og mødets karakter; om nødvendigt - beder om patientens accept 5. Viser respekt og interesse; sørger for patientens fysiske velbefindende Sætte en dagsorden for samtalen 6. Identificerer patientens problemer eller de emner som patienten ønsker at tale om ved at benytte passende åbningsspørgsmål (f.eks.: Hvad vil du gerne at vi taler om i dag? eller Hvad håber du at få ud af konsultationen i dag? ) 7. Lytter opmærksomt til patientens fremstilling uden at afbryde eller styre patientens svar 8. Får bekræftelse på at dette er de emner patienten gerne vil tale om og undersøger om der er andre emner patienten ønsker at tale om 9. Forhandler dagsordenen med inddragelse af både patientens og det professionelle perspektiv INDSAMLING AF INFORMATION Udforskning af patientens problem 10. Tilskynder patienten til at uddybe sin fremstilling af sagsforholdet fra start til slut med egne ord 11. Anvender åbne såvel som lukkede spørgsmål, almindeligvis gående fra åbne spørgsmål hen imod mere lukkede spørgsmål 12. Lytter opmærksomt, lader patienten formulere sig uden afbrydelser og giver patienten mulighed for at overveje sine svar eller holde tænkepauser
2 2 13. Hjælper patientens svar på vej verbalt og non-verbalt, f.eks. ved at bruge pauser, redundans, parafrasering, refleksion og et imødekommende kropssprog 14. Er opmærksom på verbale og non-verbale signaler (kropssprog, intonation, ansigtsudtryk); undersøger og bekræfter på passende måde 15. Tydeliggør patientens udsagn når de behøver nærmere definering eller uddybning (f.ex: Kan du beskrive hvad du mener med at føle dig svimmel? ) 16. Opsummerer jævnligt for at sikre egen forståelse af hvad patienten har sagt; opfordrer patienten til at korrigere forkerte opfattelser eller til at uddybe 17. Anvender tydelige, let forståelige spørgsmål og kommentarer; undgår eller forklarer fagudtryk 18. Fastslår tidspunkter for og rækkefølge af forløb Yderligere færdigheder for at forstå patientens perspektiv 19. Undersøger aktivt og søger at finde ud af: patientens opfattelse (eksempelvis af årsager og sammenhænge) patientens bekymringer i forbindelse med hvert enkelt problem patientens forventninger (hvilke mål har patienten, hvilken hjælp forventer patienten at få i forbindelse med det enkelte problem) indvirkning hvordan påvirker det enkelte problem patientens liv 20. Opfordrer patienten til at udtrykke sine følelser SKABE STRUKTUR Skabelse af en tydelig struktur på samtalen 21. Opsummerer ved slutningen af et bestemt emne for at sikre at der er skabt forståelse før der fortsættes med noget nyt 22. Fortsætter fra en del af samtalen til en anden ved at bruge markører og overgangsudsagn der indeholder en forklaring på den næste del Tillad og styr samtalens flow 23. Strukturerer samtalen logisk 24. Holder øje med tiden og har hele tiden samtalens formål for øje OPBYGGE ET FORHOLD Bruge et passende kropssprog 25. Udviser et passende kropssprog: øjenkontakt, ansigtsudtryk kropsholdning, positionering, bevægelser verbale udtryk som rytme, volumen og intonation 26. Hvis der læses, skrives noter eller anvendes computer, gøres det på en måde der ikke forstyrrer dialogen eller kontakten 27. Udviser en passende grad af fortrolighed
3 3 Udvikling af forholdet 28. Accepterer patientens opfattelse og følelser; er ikke fordømmende 29. Udviser empati for at kommunikere forståelse og legitimering af patientens følelser eller vanskeligheder; anerkender tydeligt patientens følelser og opfattelser 30. Giver støtte: udtrykker bekymring, forståelse, villighed til at hjælpe, anerkendelse af patientens mestringsforsøg og fornuftige egenomsorg; tilbyder partnerskab 31. Udviser indføling i omgangen med pinlige og foruroligende emner samt fysisk smerte også når det forekommer i forbindelse med undersøgelse Involvering af patienten 32. Deler egne tanker med patienten for at opfordre patienten til at involvere sig (f.eks.: Det jeg tænker nu er. ) 33. Forklarer formålet med spørgsmål eller dele af fysiske undersøgelser som ellers kunne forekomme irrelevante 34. Under fysisk undersøgelse: forklarer hvad der sker, beder om patientens tilladelse INFORMATION, RÅDGIVNING OG PLANLÆGNING Fremlæggelse af den korrekte mængde og type af information at give fyldestgørende og passende information at bedømme den enkelte patients behov for information hverken at informere for meget eller for lidt 35. Info-klumper og forståelses-tjek: giver information i forståelige klumper; tjekker patientens forståelse og bruger patientens svar som udgangspunkt for hvordan yderligere information skal gives 36. Bedømmer patientens udgangspunkt: spørger efter patientens viden om emnet tidligt i processen; undersøger hvilket ønske patienten har om information 37. Spørger patienten hvilken anden information der kunne være ønskværdig f.eks. ætiologi eller prognoser 38. Giver information på passende tidspunkter: undlader at give råd, information eller bekræftelser for tidligt Støtte til genkaldelse og forståelse af information at gøre informationen lettere for patienten at huske og forstå 39. Organiserer forklaringer: inddeler informationen i adskilte dele i en logisk rækkefølge 40. Bruger tydelig kategorisering og markører (f.eks.: Der er tre vigtige ting jeg gerne vil fortælle dig. Først ; Lad os så gå videre til ) 41. Anvender gentagelse og opsummering for at støtte formidlingen 42. Bruger præcist og let forståeligt sprog, undgår eller forklarer fagudtryk 43. Anvender visualiseringer i formidlingen: diagrammer, modeller, skriftlig information
4 4 44. Tjekker patientens forståelse af informationen (eller de (be)handlingsplaner der er lagt) for eksempel ved at bede patienten referere det i sine egne ord og følger det om nødvendigt op med yderligere forklaringer Opnåelse af en fælles forståelse: at inkludere patientens perspektiv at kunne give forklaringer og råd der passer til patientens perspektiv at afdække patientens tanker og følelser omkring den information som gives at opfordre til dialog og samarbejde snarere end en-vejs kommunikation 45. Knytter forklaringer til patientens perspektiv: til tidligere beskrevne opfattelser, bekymringer og forklaringer 46. Giver mulighed for og opfordrer patienten til deltagelse: stiller spørgsmål, søger afklaringer eller udtrykker tvivl, giver passende gensvar 47. Opdager og svarer på verbale og non-verbale tegn, for eksempel en patients behov for at uddybe informationen eller stille spørgsmål, overbelastning eller bekymring 48. Får patienten til at beskrive sin forståelse og sine reaktioner og følelser i forbindelse med den givne information og den måde det er forklaret på; viser anerkendelse af patientens forståelse, reaktioner og følelser og håndterer det aktivt når det er nødvendigt Planlægning: fælles beslutningstagning at give patienten mulighed for at forstå beslutningsprocessen at involvere patienten i beslutningen på det niveau hvor patienten ønsker det at støtte patientens engagement og forpligtelse i de planer der lægges 49. Deler egne tanker på passende vis: ideer, tankeprocesser og dilemmaer 50. Involverer patienten: stiller forslag og tilbyder valg snarere end forskrifter opfordrer patienten til at bidrage med egne ideer og forslag 51. Udforsker håndteringsmuligheder 52. Bliver klar over i hvilken grad patienten ønsker at deltage i den aktuelle beslutning 53. Forhandler om en plan begge kan acceptere: tydeliggør egen position i forhold til forhåndenværende muligheder finder ud af hvad patienten foretrækker 54. Tjekker med patienten: om planen er accepteret om bekymringer er blevet håndteret AFSLUTTE SAMTALEN Fremadrettet planlægning 55. Aftaler med patienten hvad det næste der skal ske, er hvad patienten skal gøre og hvad den sundhedsprofessionelle skal gøre 56. Etablerer sikkerhedsnet, forklarer mulige problemer, hvad patienten skal gøre hvis det ikke går som ventet, hvor og hvornår der kan fås hjælp
5 5 Sikre en passende afslutning 57. Opsummerer kort samtalen og tydeliggør den aftalte handlingsplan 58. Sidste tjek af at patienten er enig og føler sig godt tilpas med handlingsplanen og spørger om patienten har nogle rettelser, spørgsmål eller andet FLERE MULIGHEDER I FORBINDELSE MED INFORMATION OG PLAN- LÆGNING (INDEHOLDENDE INDHOLDSMÆSSIGE OG PROCESSUELLE FÆRDIGHEDER) Hvis der diskuteres holdninger og vigtighed af problemer 59. Tilbyder sin opfattelse af hvad der foregår og beskriver den hvis det er muligt 60. Tydeliggør hvad der ligger til grund for denne opfattelse 61. Forklarer årsagsforhold, hvor alvorligt det er, hvad der kan forventes at ske, korttids og langtids virkninger 62. Klarlægger patientens forståelse, reaktion og bekymring i forhold til denne opfattelse Hvis der forhandles flere mulige handlingsplaner 63. Diskuterer mulighederne for eksempel ingen handling, undersøgelse, medicinsk behandling eller operation, terapeutiske muligheder, forebyggelse 64. Giver information om de tilbudte (be)handlinger, beskriver hvad de består af, hvordan det virker, fordele og ulemper, mulige bivirkninger 65. Får indblik i patientens opfattelse af behovet for behandling, oplevede fordele, barrierer, motivation 66. Accepterer patientens opfattelse; gør sig til talsmand for alternative synspunkter hvis det er nødvendigt 67. Klarlægger patientens reaktioner og bekymringer om (be)handling, herunder patientens accept af (be)handlingsforslaget 68. Inddrager patientens livsstil, opfattelser, kulturelle baggrund og færdigheder i overvejelserne 69. Opfordrer patienten til at involvere sig i at udføre (be)handlingen, i at tage ansvar og have tillid til sig selv 70. Spørger om hvordan patientens netværk er; diskuterer andre eksisterende støttemuligheder Hvis der diskuteres undersøgelser og procedurer 71. Fremlægger tydelig information om procedurer, for eksempel hvad patienten kan komme ud for, hvordan patienten vil blive orienteret om resultater 72. Relaterer procedurerne til (be)handlingsplanen: betydning, formål 73. Opfordrer patienten til at stille spørgsmål og diskuterer mulige bekymringer eller evt. negative resultater
Calgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs mereLighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013
Lighed i sundhed Den styrkende samtale empowerment i kommunikationen Jordemoderforeningens medlemsmøde, Nyborg, 7. oktober 2013 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag., ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen,
Læs mereKommunikation ved korttidskontakt. Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018
Kommunikation ved korttidskontakt Faglig Sammenslutning af Ortopædkirurgiske Sygeplejersker 15. maj 2018 Program - indhold Ledetråde i samtalen Calgary Cambridge Guiden Udfordringer i den korte kontakt
Læs mereDel 2: Rammer for en professionel samtale med en patient
Del 2: Rammer fr en prfessinel samtale med en patient Indlede samtalen, identificering af prblem, fælles mål 3 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indhente infrmatin, DATAINDSAMLE, udfrske, få patientens perspektiv
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereTre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar
Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar I denne guide tager vi et kig på nogle effektive spørgeteknikker, som med fordel kan
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGod skriftlig kommunikation
God skriftlig kommunikation 2 Åbenhed Ligeværdighed Dialog Kære medarbejder Norddjurs Kommune har i længere tid haft fokus på, hvordan vi kan forbedre vores især skriftlige kommunikation med borgerne.
Læs mereFormaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde Uddannelsesforbundet 2017 Modul 1 Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereSådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014
Sådan skræddersyer du din kommunikation med den gravide - temaeftermiddag i jordemoderforeningen, juni 2014 Underviser: Annegrethe Nielsen, cand.mag. & ph.d., underviser ved jordemoderuddannelsen på University
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereVelkommen dag 3. Teammøde
Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereFokus på det der virker
Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs mereVirtuel ledelse, arbejdsmiljø og social kapital En praktikerguide (foreløbig)
Virtuel ledelse, arbejdsmiljø og social kapital En praktikerguide (foreløbig) Susie Kjær, Arbejdspsykolog, COWI 1 Hvad indeholder guiden? Råd til at styrke sammenhængskraften i alle led (den sociale kapital):
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mere10tips til at skabe gnister i kundekontakten
10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereOMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital
OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereOpnå en god dialog med boligejeren
Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs merePatienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017
Patienten i centrum DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017 Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet 1 Patienten i centrum? DSDK årsmøde Hindsgavl den
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTolkningens kunst - når tolkningen fungerer
Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereSelv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god
Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereDIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?
DIALOG # 9 Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mere