Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og lad os hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling

Transkript

1 Generalforsamling 2014 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og lad os hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale et Æret være deres minde Tak. Forhandlinger og overenskomst 2013 På sidste års generalforsamling fortalte jeg om vores forhandlingsresultater i forbindelse med overenskomstfornyelse Resultaterne er delt i 2 dele. De generelle forhandlinger, som føres af CFU, centralorganisationernes forhandlingsudvalg. Samt de specielle forhandlinger som omhandler vores aftaler med Kirkeministeriet. De generelle forhandlinger udmundede i et ikke prangende resultat. Alle CO 10 organisationer var enige om 2 hovedkrav. At sikre reallønnen bedst muligt og bevaring af reguleringsordningen, som betyder, at vi på det statslige område er sikret 80 % af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Ved de seneste 2 overenskomstfornyelser har det været et minus men set over de seneste 25 år har det været et plus for det statslige område. Resultatet var det bedst opnåelige. Set over en 2 årig periode en forventet lønstigning pr. 1. april 2014 på 1,1 %. På grund af reguleringsordningen, som desværre også denne gang påvirkede resultatet negativt, da lønnen på det private arbejdsmarked steg mindre end forventet, blev den faktiske lønstigning på blot 0,41 %. Det bedst opnåelige men absolut ikke et prangende resultat på statens område. Den mere positive del af overenskomst 2013 er vores egne forhandlinger direkte med Kirkeministeriet. Her var der ingen midler, men vi opnåede alligevel gode mærkbare resultater. Som jeg orienterede om i min mundtlige beretning på sidste års generalforsamling opnåede vi at få en aftale om lønforhandling ved alle ansættelser. En af grundede til vores ønske var, at vi oplevede at en procentdel af vores forhandlingsområde blev forkert og for lavt indplaceret. Vi blev enige med ministeriet om, at der ved alle ansættelser fremover skal forhandles løn med den forhandlingsberettigede organisation. Menighedsrådet skal inden ansættelsen fremsende lønforslag til Danmarks Kordegneforening sammen med stillingsbeskrivelse og kontaktoplysninger på den de ønsker at ansætte, så vi kan rette henvendelse til vedkommende kordegn. Det har vist sig at være en rigtig god aftale. Dels bliver vi opmærksomme på alle nye kordegne og dels får vi mulighed for at tjekke om de bliver indplaceret i den korrekte løngruppe og på det rigtige lønniveau. Takket være et stort stykke arbejde af eksterne medlemmer af lønudvalget bliver der en grundig og ensartet sagsbehandling af alle lønsager ved nyansættelse, hvor kordegnen er med på sidelinjen i forhandlingerne og hele tiden bliver orienteret. Mange menighedsråd kommer med forslag om fikspunktet, som er lavest mulige aflønning af kordegnen i den enkelte løngruppe. I første omgang skal kordegnen placeres i den korrekte løngruppe, hvilket der få gange er uenighed om. Opnås der ikke enighed med ansættelsesmyndigheden, menighedsrådet, fører vi lønsagen videre til niveau 2, som er lønforhandling, hvor stiftet er vores modpart.

2 Efter enighed om løngruppe skal intervallønnen på plads. Hvad kan hæve lønnen over fikspunktet (mindstelønnen) i forhold til stillingsindholdet? Geografisk fleksibilitet, hvilket vil sige, om der løses opgaver for flere ansættelsesmyndigheder i samme ansættelse. F. eks. Personregistrering for nabosognet. Faglig fleksibilitet, hvilket vil sige opgaver, som ikke er kerneopgaver for kordegne. Altså opgaver som ikke er beskrevet i protokollatet for kordegne. Det kan f. eks. være opdatering af hjemmesiden. Års erfaring som kordegn kan også være med til at hæve lønnen. Jeg vil godt slå fast, i langt de fleste lønsager ved nyansættelse opnås der enighed mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Udover lønforhandlingen kan vi bruge oplysningerne om en nyansat kordegn, til at følge op på, om menighedsrådet opfylder kravet om de 5 ugers grunduddannelse inden for de første 2 ansættelsesår. Dette vil vi fremadrettet benytte os af, som en hjælp til den kordegn, der ansættes af et menighedsråd, der ikke tager uddannelsen alvorligt. På tillidsrepræsentantområdet aftalte vi: At der skulle ses på den nuværende Tillidsrepræsentantordning, hvor det er det menighedsråd, hvor kordegnen er ansat, der skal dække tranport og timeomkostninger til TR-arbejdet. Vi ønsker udgifterne fordelt på et højere niveau, og her blev vi enige med ministeriet om, at der bliver arbejdet på at udgifterne bliver afholdt på provstiniveau. Ændringen kræver ifølge ministeriet en høringsrunde af implicerede parter, så denne høring samt resultatet af denne imødeser vi. Ny Løn til tjenestemænd For os var det meget vigtigt at få en aftale om et nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kordegne. Der er omkring 150 tjenestemænd, ca. en fjerdedel af landets kordegne. Og for denne gruppe har vi ikke haft andre lønforhandlingsmuligheder end lokallønnen, og da der de seneste år ikke er afsat lokallønsmidler, er en aftale om nyt lønsystem absolut nødvendig, så denne gruppe af vore medlemmer ikke lønmæssigt sakker bagud. Hvis en tjenestemandsansat kordegn i dag indgår i et feriesamarbejde med 3 andre sogne med overenskomstansatte kordegne, kan tjenestemanden ikke belønnes for denne fleksibilitet, hvorimod de tre overenskomstansatte kan få et løntillæg for opgaven. Vi aftalte at vi sammen med ministeriet frem til 1. oktober 2013 skulle afdække muligheder med henblik på at opnå enighed om et nyt lønsystem for denne gruppe. Det seneste ½ år har vi ikke hørt nyt om forhandlingerne, på trods af vores gentagne henvendelser om denne sag. Ministeriet afventer en tilbagemelding fra Moderniseringsstyrelsen og det har vi ventet på i snart ½ år. Det er absolut ikke tilfredsstillende og helt uacceptabelt, at der ikke svares på denne henvendelse, Derfor har vi bedt CO 10 tage direkte kontakt til Moderniseringsstyrelsen og gøre opmærksom på denne uacceptable situation. Dejligt at ministeriet i dag også nævnte vores fællesprojekt og samtidig var forbi mulige løsninger. Jeg tror fortsat på, at vi når i mål med en aftale på dette område.

3 Løn Ved de seneste 2 overenskomster har de generelle lønstigninger ikke været prangende. Der er desværre ikke noget, der tyder på at det i 2015 bliver meget anderledes med de generelle lønstigninger. Det positive er at vi fra 2010 har kunnet forhandle lokalt for alle jer, der er overenskomstansatte. Lidt mindre end 100 har i 2013 benyttet sig af denne mulighed. Det er foreningen, der forhandler, men vi finder det vigtigt, at der i hele forløbet er en dialog med jer, der har anmodet os om at forhandle på jeres vegne. Ca. 10 % får ikke noget ud af forhandlingen. Det skal ikke nødvendigvis opleves som mistillid fra arbejdsgiver, at du får nej til lønstigning og det skal ikke afholde dig fra at søge igen. Den årlige lønforhandling er det område, bestyrelsen prioriterer højt. Vi afsætter den nødvendige tid og bemanding til at behandle jeres lønønsker. Det er et område som i fremtiden vil blive en tilbagevendende og vigtig opgave for foreningen. På lønområdet er min og bestyrelsens klare vision, at vi skal have et nyt lønsystem til tjenestemandsansatte kordegne. Vi ønsker at kunne forhandle jeres løn, i lighed med løn til overenskomstansatte. Vi ønsker at der er en sammenhæng mellem arbejdsopgaver og løn hvad enten du er overenskomstansat eller tjenestemand. Uddannelse Kordegneuddannelsen er nu endelig blevet evalueret. Opgaven blev udsat på grund af manglende resurser i Kirkeministeriet. Der kommer ikke de store ændringer, men den del af uddannelsen, som jeg har fået flest bemærkninger til, er grunduddannelsen på 8 dage i Svendborg. Her har vi aftalt med Kirkeministeriet og AMU at uddannelsen skal tilpasses, så kordegne kan identificere sig samt finde indholdet relevant. Et eksempel er i emnet kirkens udsmykning, at i stedet for blomsterbinding, bliver der fremover sat fokus på gudstjenestens liturgiske farver. Vi har endvidere fremført ønske om at der bliver udstedt et bevis for gennemført grunduddannelse, hvilket jeg forventer bliver en realitet i løbet af efteråret Der er kommet en ny uddannelse i Personregistrering. Det glæder mig at Kirkeministeriet vender tilbage til at gøre brug af erfarne kordegne som undervisere på uddannelsen. Da der ikke længere er en uddannelse i verificering, har vi påpeget over for ministeriet, at det er nødvendigt, at forståelsen af begrebet verificering samt verificering af fødte i udlandet bliver en del af grunduddannelsen i Personregistrering. Vi er ikke kommet igennem med at efteruddannelsen Personregistrering særlige opgaver skal være obligatorisk for alle kordegne, men vi mener fortsat at Alle kordegne bør tage den del af uddannelsen. Grunduddannelsen går ikke nok i dybden med emner som f.eks. udlændinge samt muligheder og forståelse af navneloven. Menighedsrådene er i disse år meget trængte med opgaver. Kordegnen er ofte den nærmeste til at hjælpe med at aflaste menighedsrådet med administrative opgaver. Ud over ledelsesopgaven er der hele tiden og specielt nu behov for efteruddannelse i de administrative opgaver. Vi skal have fokus på og efteruddannelse i den del af vores arbejde, som omhandler servicering af menighedsrådet. Vi er i brancheudvalget, under Statens center for kompetenceudvikling, fremkommet med ønske om efteruddannelse på dette område og er blevet enige med Menighedsrådsforeningen og Kirkeministeriet om behovet for dette.

4 Der kommer en efteruddannelse i sekretæropgaven for menighedsrådet. En uddannelse bl.a. sammensat af kirkeret, jura og administrative opgaver for MR. Denne nye uddannelse vil der i den kommende tid blive arbejdet med. Hvis I har ideer til emner I kunne ønske jer på denne efteruddannelse, så send en mail til kordegneforeningens uddannelsesudvalg. En vigtig del af foreningens opgave er at medvirke til at fastholde det høje uddannelsesniveau, vi har. For at sætte mere fokus på uddannelsen og lette overblikket over hvornår de forskellige grunduddannelsesmoduler samt efteruddannelse afvikles, vil vi lægge uddannelsestilbud, der specielt retter sig mod kordegne på vores egen hjemmeside. På regnskabsområdet har KM imødekommet vores ønske om, at uddannelsen skal tages inden opgaven kan løses. Kordegne skal fremover enten ha den kendte regnskabsuddannelse for kordegne eller regnskabserfaring fra tidligere job, for at komme i betragtning til en kordegnestilling med regnskab. I kender den tilbagevendende efteruddannelse i januar/februar, som Danmarks Kordegneforening udbyder. Bestyrelsen overvejer, om vi skal udbyde efteruddannelse i budgetlægning og/eller moms senere på foråret. I fald det bliver besluttet vil det gælde fra Foreningen vil løbende fortsat udbyde efteruddannelse i Personregistrering. Når jeg tænker efteruddannelse, kan jeg ikke undlade at komme forbi Personsag. Igen er der kommet et nyt arbejdsredskab og nye måder at løse opgaverne på. Som faggruppe tilegner vi os det nye sagsbehandlingssystem dog med en del frustration over bl.a. manglende opdatering af brev til ugifte mødre, præcis afklaring af hvornår vi skal have/kræve en papirudgave af dødsattesten og hvilken betydning dette har for sagsbehandlingen af en begravelsesanmodning. Tidligt i forløbet spurgte vi til netop de ovenstående nævnte emner. Endelig er der kommet en opdatering samt udmelding på området. Som faggruppe er vi gode til at omstille os, og ikke mindst til at servicere borgerne bedst muligt. Frustreret bliver jeg, når jeg endelig har fået en udenlandsk familie til at sende en navneændringsansøgning digitalt og sagen skal videre til Statsforvaltningen og opdager, at det kan sagsbehandlingssystemet ikke videresende. Supporten har ikke en forklarlig grund, men gør mig opmærksom på at jeg må kontakte borgeren igen og bede om sagen på papir. Heldigvis er de fleste borgere forstående overfor denne situation. Opgaven med personregistrering løses rigtig godt af kordegnen, som må have en vis diplomatisk sans i forhold til servicering af borgeren. Vi har her på landskurset hørt at opgaven med civilregistrering kommer under pres i de kommende år. Bestyrelsen ønsker at fastholde opgaven hos os og benytte de politiske kontakter, til at opnå dette. Her er det ikke nok med gode kontakter til embedsmændene i Kirkeministeriet. Jeg vil opfordre alle til at gå hjem og se om den faktisk forbrugte tid på civilregistrering, svarer til den procent opgaven har i budgettet og om flere opgaver kan og bør flyttes til andre formål. Jeg har i bladet fortalt om bestyrelsens ideer til en mentorordning samt mulighed for praktikpladser som en hjælp til nye kordegne. Vi har præsenteret ideen for ministeriet og spurgt til om vi skulle samarbejde om dette. Specielt om ministeriet kunne stille praktikplads pc-er til rådighed uden udgift for det menighedsråd, der sammen med deres kordegn vil bidrage. Fra ministeriet kunne vi ikke få

5 nogen støtte til projektet, men de synes ideen var udemærket. Derfor vil vi i den kommende tid drøfte med provsterne om støtte til praktikplads PC kan komme fra provstikassen som en fællesudgift for alle sogne i provstiet. Vi har allerede haft en føler ude og har fået positiv tilbagemelding fra et enkelt sted. Til dig, der kunne tænke dig at stille praktikplads til rådighed, kontakt foreningen og vi vil være behjælpelige med det videre forløb. Bestyrelsen vil ligeledes arbejde videre med ideen og muligheden for en mentorordning, hvor kordegnen skal være en slags superbruger for kordegne og præster i et afgrænset område. Vi skal finde en måde at finansiere det på. Vi foreslår også her, at udgifterne kunne afholdes på provstiplads. De første kordegne har allerede meldt sig på banen som interesserede. Tak for det. Der er kommet fokus på arbejdsmiljøet i folkekirken I det seneste år er arbejdsmiljøet blevet undersøgt. Rigtig mange valgte at deltage i undersøgelsen - specielt blandt kordegne var svarprocenten høj. Det viste sig, at arbejdsmiljøet i folkekirken ikke adskiller sig væsentligt i forhold til andre virksomheder. Folkekirken som arbejdsplads adskiller sig derimod fra andre arbejdspladser, da det ud over at være vores arbejde for mange er en del af fritiden og ens personlige liv. Og måske netop derfor deltager vi følelsesmæssigt på en anden måde end på en almindelig arbejdsplads. Undersøgelsen følges op, som vi hørte i går med konkrete handlingsplaner. Selv om arbejdsmiljøet i folkekirken ikke er dårlige end i andre brancher, så er det vigtigt netop at have fokus på dette. Vi er tilfredse med, at der nu er kommet en lovpligtig årlig drøftelse af arbejdsmiljøet i det enkelte sogn. Nogle gange er problemerne på arbejdspladsen store og ekstern hjælp er nødvendig. Andre gange kan vi hver især være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Jeg har fornylig hørt om et sogn, hvor de ansatte, både kirkefunktionærerne og præsterne beskrev sognet, som Danmarks bedste kirkelige arbejdsplads. Selvfølgelig er der også på denne arbejdsplads noget, der irriterer en. Alt andet ville være mærkeligt. Men på dette sted har de valgt en talemåde til ting, der ikke kan være anderledes, selvom de er irriterende. F. eks. kan det godt irritere, at de tre præster skal have hver deres konfirmandprogram til konfirmationerne. Det medfører ekstraarbejde mellem tjenesterne og en masse papirspild. I dette sogn ville de til dette sige Lad det flyve i stedet for gennem flere måneder over formiddagskaffen at lade sig irritere over dette forholdsvis lille problem, som ikke ændrer sig ved at det gentagne gange bliver vendt. Jeg tror vi alle sammen kan finde emner, som vi med fordel kan sige Lad det flyve, i stedet for at lade det påvirke det psykiske arbejdsmiljø, for det bliver ikke anderledes, og så i stedet fokusere på det, der fungerer. I dette tilfælde at give konfirmander og gæster en god oplevelse og lyst til at komme igen. Betænkning 1544 om Folkekirkens styre har vi her på landskurset flere gange været forbi og vi er i bestyrelsen klar over at ændringerne kan få betydning for vores fagområde. Bestyrelsen har endnu ikke drøftet betænkningen ud over forslaget om sammensætningen af Folkekirkens Fællesudvalg. I flertallets forslag, har folkekirkens personaleorganisationer 2 observatørposter, hvoraf den ene tildeles kirkemusikorganisationerne. Hvis den ene post er øremærket, ønsker vi at de øvrige personaleorganisationer kan udpege 2 observatører. I har for kort tid siden kunnet læse bestyrelsens høringssvar til det udkast, der blev præsenteret i formiddag omkring medarbejdermøder i folkekirken.

6 Det positive er, at fremover kan alle medarbejdere på arbejdspladsen deltage i medarbejdermøderne og at den forbrugte tid er arbejdstid for alle. Vi er uenige i ministeriets udkast om, hvem der kan ønske ekstraordinært medarbejdermøde. Ministeriet skriver i udkastet, at én præst eller 2 kirkefunktionærer fra hvert sit fagområde kan ønske ekstraordinært medarbejdermøde. Vi ser det som forskelsbehandling og savner argumentet for dette. Jeg håber Kirkeministeriet er lydhøre over for vores bemærkninger og ændrer paragraffen, så blot én kirkefunktionær kan ønske ekstraordinært møde. Foreningen består ud over bestyrelsen af kredsbestyrelserne og af medlemmerne. Vi er tilsammen knap 700 medlemmer. Bestyrelsen finder samarbejdet med de 10 kredse meget vigtigt både på uddannelsesplan og i forhold til medlemspleje. Jeg vil her takke kredsformændene og kredsbestyrelserne for samarbejdet. Og tak til jer alle sammen for den altid positive modtagelse vi i bestyrelsen får, når vi 2 gange om året besøger en kreds. Som kordegne er vi rigtig gode til at tage os af hinanden. Det skal vi blive ved med. Det er specielt vigtigt at tage sig godt af nye kordegne i nærområdet. Ofte sidder vi som kordegne alene og har brug for sparring. Rigtig mange steder er der allerede Erfa-grupper. Hvis du ikke er tilknyttet en Erfa-gruppe, så kontakt din kredsformand eller foreningens sekretariat. Vi har på generalforsamlingen et selvstændigt punkt, hvor foreningens økonomi behandles. Her vil jeg blot komme forbi bestyrelsens holdning til kontingentet. Vi kom ud af 2013 med et betydeligt overskud og samlet set har vi en god og sund økonomi. Bestyrelsen overvejede, om vi skulle nedsætte kontingentet, men vi kom frem til at vi hellere ville afsætte midler til mere og bedre uddannelse af vore tillidsrepræsentanter, til glæde for os alle sammen samtidig ønsker vi at afsætte et beløb til nye tiltag. På bestyrelsens konstituerende møde om 14 dage vil vi bruge 1 dag på at tænke nye tiltag og visioner. Vi ønsker bl.a. at synliggøre faget og kordegnens funktioner i folkekirken og medvirke til at udbyde uddannelse, der tilsvarer kordegnens hele tiden ændrede arbejdsopgaver og dette i et samspil med kredsformændene og det enkelte medlem af Danmarks Kordegneforening. Overenskomst 2015 Vi er gået i gang med forberedelse til overenskomstfornyelse I forhold til de generelle forhandlinger er bestyrelsens klare holdning, at vores prioritet 1 er en lønforbedring. Og inden for vores egen organisationsaftale ønsker vi mulighed for at lønne over slutløn i løngruppe 1 og 2. Muligheden findes allerede i løngruppe 3. Vi samarbejder med de andre kirkefunktionærorganisationer, og vil som forberedelse til OK 2015 søge at finde emner, vi kan være fælles om at ønske. Tak til Krista og Bettina for jeres arbejdsindsat. I løser en utrolig vigtig opgave for foreningen og I gør det begge to rigtig godt. Tak for det. Også til bestyrelsen vil jeg sige TAK. Når vi arbejder så tæt sammen, kan det ikke undgås at vi kommer til at træde hinanden over tæerne. Vi er rigtig gode som hold til at komme videre. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med jer og jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyrelse. Tak til alle jer, der på den ene eller anden måde yder en indsats for Danmarks Kordegneforening. Med disse ord overlades beretningen til generalforsamlingens behandling.

7