HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013"

Transkript

1 Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 75 Offentligt (01) HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 MALENE DAMGAARD KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD/SFI SURVEY

2 HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 Konst. afdelingsleder: Chantal Nielsen SFI Survey Layout: Hedda Bank 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd/SFI Survey SFI Survey Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk survey@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INDLEDNING 9 2 TILLID OG BIDRAG 11 Tillid til Hjemmeværnet 11 Hjemmeværnets bidrag 14 3 VIGTIGHED 19 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret 20 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til politiet 23 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til beredskabsstyrelsen 26

4 4 RELEVANS 31 5 MEDLEMSKAB OG INFORMATION 35 Information om Hjemmeværnet 37 Informationskilde 39 6 KONKLUSION 43 Tillid og bidrag 43 Vigtighed og relevans 45 Medlemskab og information 48 Opsummering 49

5 FORORD Hjemmeværnskommandoen har bedt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at kortlægge danskernes holdninger til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette Hjemmeværnets kommunikation både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. Undersøgelsen om holdninger til Hjemmeværnet er en årlig undersøgelse, og den er blevet gentaget siden SFI har foretaget undersøgelsen siden 2011, og opgaven indeholder både vejledning i forbindelse med udformningen af spørgeskemaet, indsamling af data og afrapportering i rapportform såvel som i form af workshops med udvalgte ansatte i Hjemmeværnet. København, februar 2014 AGI CSONKA 5

6

7 RESUMÉ Der er udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og tilliden er vokset siden ud af 5 danskere (80 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004 var andelen 63 pct. Flest finder, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet er en vigtig opgave. Der ses i 2013 en stigning i befolkningens opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag til Forsvaret både ved uddannelse, internationale operationer og militære opgaver. 82 pct. synes nu, at Hjemmeværnets støtte til Forsvaret med militære opgaver er vigtig. Generelt finder et stort flertal, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige. Mere end 90 pct. synes, at støtte i forbindelse med afspærring, evakuering mv. og støtte ved optræk til terrorangreb er vigtig. Næsten lige så mange synes, at bevogtning ved trusler om terrorangreb er vigtig. Også opgaverne med støtte til Beredskabsstyrelsen har tilslutning fra et stort flertal af danskerne, og andelen er stigende over tid. Eksempelvis synes mere end 90 pct., at indsats i forbindelse med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt indsats i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver er vigtig. Der er nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen er blevet 7

8 mere eller mindre relevant over de sidste par år. En stigende andel siger hverken eller, færre mener, at opgaverne er blevet mindre relevante. 2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet, og 3,3 pct. overvejer at søge medlemskab. Den mest udbredte kilde til kendskab i 2013 er tv, som 59 pct. af danskerne har som kilde. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 (38 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner. 8

9 KAPITEL 1 INDLEDNING Hjemmeværnet har hvert år siden 2003 fået lavet en undersøgelse af danskernes holdninger til Hjemmeværnet. Resultaterne er gennem årene blevet brugt blandt andet i Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette, skærpe og forbedre Hjemmeværnets kommunikation både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. Da undersøgelserne er lavet igennem en del år, giver det også Hjemmeværnet mulighed for at få et billede af udviklingen i danskernes holdninger over tid. I 2011, 2012 og 2013 har SFI Survey stået for Hjemmeværnets holdningsundersøgelse. Undersøgelsen er foregået som en telefonundersøgelse, hvor SFI s interviewere via en telefoncentral har ringet og interviewet et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 år og opefter. Der er i 2013 gennemført interview. I 2013 er de fleste spørgsmål identiske med undersøgelsen fra 2012, og kun få nye spørgsmål er inddraget. Spørgsmålene indledes med en definition og evt. eksempler på arbejdet inden for området. Herefter spørges respondenten, hvor vigtigt eller relevant han/hun finder, at dette arbejde er for Hjemmeværnet. Denne opbygning af spørgsmålene gør spørgsmålene lettere at forstå og langt mere konkrete for respondenterne. Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtter Forsvaret og de civile myndigheder. Hjemmeværnet består af fire værn: 9

10 1. Hærhjemmeværnet (herunder politihjemmeværnet) 2. Marinehjemmeværnet 3. Flyverhjemmeværnet 4. Virksomhedshjemmeværnet. Ved udgangen af november 2013 var cirka aktive, frivillige medlemmer og cirka i reserven. Hjemmeværnet er til stede i hele landet. Opgaverne er blandt andet at regulere trafikken, bevogte installationer som fx lufthavne, hjælpe fritidssejlere i havsnød, hjælpe med eftersøgninger, overvåge luft og hav for at bekæmpe forurening og støtte Forsvaret ved internationale missioner. Såvel form som indhold af undersøgelsen bærer præg af disse forhold. Spørgsmålene dækker tematisk en bred vifte af Hjemmeværnets opgaver, således at alle værnene også indgår. Spørgsmålene er sammenfattet i fire temaer: 1. Tillid og bidrag 2. Vigtighed 3. Relevans af Hjemmeværnets opgaver 4. Medlemskab og information. De fire temaer relaterer sig til Hjemmeværnets ønske om at kunne bruge undersøgelsen i arbejdet med kommunikation. Både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. I rapporten gennemgås undersøgelsens resultater for hvert af de fire temaer. Derefter vurderes resultaternes udvikling over tid. Hvilket tidsperspektiv der kan anlægges, det afhænger af, hvornår spørgsmålene tidligere har været stillet. Det vil sige, at udviklingen vurderes i det omfang, det er muligt. Resultaterne beskrives i tekst og bakkes op af en figur, der illustrerer konklusionen. Hvert afsnit afsluttes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. De metodiske forhold, som fx stikprøve, indsamling, bortfald, repræsentativitet og vægtning af data samt analysemetoder og test, er beskrevet i bilag 1. 10

11 KAPITEL 2 TILLID OG BIDRAG TILLID TIL HJEMMEVÆRNET Godt 80 pct. af danskere har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og 6 pct. har mistillid eller stor mistillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, jf. figur

12 FIGUR 2.1 Tillid til, at Hjemmeværnet kan løfte sine opgaver. Procent. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Stor tillid Tillid Hverken/eller Mistillid Stor mistillid Tillid til at hjemmeværnet kan løse sine opgaver Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey. Danskernes tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, er steget fra 77 pct. i 2012 til 80 pct. i Fra 2011 til 2012 var der en nedgang fra 79 pct. til 77 pct. Med undtagelse af denne nedgang har der i de tilsvarende undersøgelser fra 2004 generelt været en stigning i danskernes tillid til Hjemmeværnet. 12

13 FIGUR 2.2 Andel, der har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Udvikling over tid. Procent Tillid/ stor tillid Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Figur 2.2 illustrerer udviklingen fra i forhold til, hvor stor en andel som har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004 var det 63 pct. af danskerne, som enten havde tillid eller stor tillid, og hen over årene og frem til 2013, er tendensen steget signifikant til 80 pct. Det er dog ikke kun andelen, der har tillid eller stor tillid, der stiger over tid. Stigningen er især at finde blandt danskere, som nærer stor tillid fremfor tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, jf. figur

14 FIGUR 2.3 Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Udvikling over tid. Procent Stor tilld Tillid Hverken/ eller Mistillid Stor mistillid Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, er udbredt blandt befolkningen, og tilliden er generelt steget siden Det høje niveau af tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, afspejles også i spørgsmålene om, hvorvidt Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. HJEMMEVÆRNETS BIDRAG Generelt synes størstedelen af danskere, at Hjemmeværnets arbejde i nogen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag, jf. figur 2.4. Mere end 4 ud af 5 (85 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver. Der er 78 pct. af danskerne, som mener, at Hjemmeværnets frivillige i høj grad eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, og 73 pct. mener, at det i høj grad eller i nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse 14

15 af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er der dog en større spredning blandt befolkningen, idet der også er danskere, som slet ikke eller i mindre grad mener, at det er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror. FIGUR 2.4 Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey. Der er således generel opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er mindre udbredt og splittet, når det kræver bevæbning. Spørgsmålene om, i hvor høj grad Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Størstedelen af befolkningen mener, at Hjemmeværnets arbejde i høj grad udgør et relevant bidrag til samfundet, men udviklingen har ændret sig i forskellige retninger hen over tid. 15

16 FIGUR 2.5 Andel, der finder, at Hjemmeværnet bidrager i nogen/høj grad. Udvikling over tid. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Figur 2.5 illustrerer udviklingen fra 2008 til 2013, og det fremgår, at der har været en signifikant stigning i andelen af danskere, som i nogen grad og i høj grad synes, at Hjemmeværnets frivillige bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver (83-85 pct.), skabe sikkerhed og tryghed (75-78 pct.) samt være trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror (62-73 pct.). Den største stigning er hermed at finde blandt holdningen til, at Hjemmeværnets frivillige i nogen grad eller i høj grad skal være øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støttet til politiets opgaver. I forhold til dette spørgsmål har der været et fald fra og igen til 2012 ( pct.). I 2013 er holdningen til den type af opgaver steget til 73 pct. Opfattelsen af, at Hjemmeværnet bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver, er stigende, især er andelen i høj grad steget over tid. I forbindelse med at Hjemmeværnet er med til at skabe tryghed, er især i nogen grad steget og i mindre grad samt slet ikke faldet fra Især holdningen om, at Hjemmeværnet bidrager i nogen grad til at skabe sikkerhed, er på sit højeste i 2012 og har haft et mindre fald i Generelt er den positive holdning steget fra

17 Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt, er ændret i forhold til 2012, og efter et fald fra 2011 til 2012 for danskere, der i høj grad mener, at Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror, er der sket en stigning på 11 procentpoint til I nogen grad er uændret, og der har været et fald for både i mindre grad og slet ikke. FIGUR 2.6 Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Udvikling over tid. Procent Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse ,. SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Ser vi på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemmeværnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af bidragene varierer lidt mere. Dog mener de fleste danskere, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid. De fleste danskere har også tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid. 17

18

19 KAPITEL 3 VIGTIGHED Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvor vigtige forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til hhv. Forsvaret, politiet og beredskabet er, samt om støtten til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de senere eller sidste par år. Relevansen af støtten gennemgås i dette kapitel. 19

20 VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL FORSVARET FIGUR 3.1 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. Procent Ved deltagelse i int. operationer Genopbygning af krigshærgede lande Støtte, herunder uddannelse Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Figur 3.1 illustrerer, hvor vigtig danskerne finder Hjemmeværnets støtte til forskellige opgaver i Forsvaret, som har et internationalt fokus. I figur 3.1 ses, at 63 pct. af danskerne mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Hjemmeværnet støtter Forsvaret ved deltagelse i internationale operationer. I denne undersøgelse i 2013 er der inkluderet et nyt spørgsmål vedrørende vigtigheden af, at Hjemmeværnets soldater kan benyttes til genopbygning af krigshærgede lande. 68 pct., altså 2 ud af 3, finder dette arbejde vigtigt eller meget vigtigt. Ligeledes mener 2 ud af 3 (67 pct.) af danskerne, at opgaven med støtte til uddannelse af værnepligtige og fastansatte soldater, som skal i international tjeneste, er vigtig eller meget vigtig. 20

21 FIGUR 3.2 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. Procent Marinehjemmeværnets støtte Flyvehjemmeværnets støtte Støtte ved militære opgaver Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Figur 3.2 illustrerer, hvor vigtigt danskerne finder Hjemmeværnets støtte til forskellige opgaver i Forsvaret, som har et mere nationalt fokus. Figur 3.2 viser, at 86 pct. af befolkningen mener, at Marine- Hjemmeværnets støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne er vigtig eller meget vigtig, hvilken er den type af støtte danskerne finder mest vigtig af Hjemmeværnets opgaver. 7 ud af 10 danskere (71 pct.) mener, at støtten til Flyverhjemmeværnets støtte til flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer er vigtig eller meget vigtig. I forbindelse med Hjemmeværnets støtte ved militære opgaver vurderer 4 ud af 5 (82 pct.), at støtten er vigtig eller meget vigtig. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. 21

22 FIGUR 3.3 Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til Forsvaret vigtig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Støtte ved militære opgaver Marinehjemmeværnets støtte Ved deltagelse i int. operationer Flyvehjemmeværnets støtte Støtte, herunder uddannelse Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og flyvevåbnet ved militære opgaver vigtig, har været stigende i perioden siden 2004, i fandt mere end 1 ud af 3 (38 pct.) opgaven vigtig eller meget vigtig, mens det i var 2 ud af 3 (67 pct.). I 2011 faldt andelen igen. Men i 2012 steg andelen fra 58 pct. til 76 pct., altså en signifikant stigning på 18 procentpoint. Denne stigning er fortsat i 2013 til 82 pct., om end med en mindre stigningskoefficient på kun 6 procentpoint. I 2012 ses en markant positiv stigende ændring af danskernes holdning (vigtig og meget vigtig) af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret. Når det gælder støtte til deltagelse i internationale operationer, støtte til uddannelse og støtte til Marinehjemmeværnet, ses en stigning på cirka 10 procentpoint fra 2011 til Denne stigning er fortsat i 2013, om end stigningen nu kun ligger på i gennemsnit 3 procentpoint. Disse forskelle er signifikante. Det nye spørgsmål vedrørende Hjemmeværnets støtte til genopbygning af krigshærgede lande er ikke medtaget i denne udviklingsmodel, da der ikke eksisterer tidligere data at sammenligne med. 22

23 VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL POLITIET Danskerne er også blevet spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. Generelt finder et stort flertal af befolkningen, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige, jf. figur 3.4. FIGUR 3.4 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. Procent Støtte med Støtte med afspæring, fartøjer ifm. evakuering m.m. regeloverholdelse til søs Støtte ved (optræk til) terrorangreb Bevogtning ved trusler om terrorangreb Forebyggelse mod terrorisme Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Figur 3.4 viser, at næsten alle (93 pct.) anser opgaven om støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger for at være vigtig eller meget vigtig. 9 ud af 10 (91 pct.) anser opgaven om støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, for at være vigtig eller meget vigtig. 87 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtning ved trusler om terrorangreb er vigtig eller meget vigtig. Mere end 3 ud af 4 (76 pct.) mener, at opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om 23

24 speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs, er vigtig eller meget vigtig. Og det er ligeledes 3 ud af 4 (76 pct.), der anser Hjemmeværnets bidrag til forebyggelse imod terrorisme for at være vigtig eller meget vigtig. Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen vil opleve i deres hverdag, på landjorden, som anses for vigtige, mens forebyggelsesopgaverne, terrorisme såvel som overvågning til søs ikke anses for vigtige af nær så mange. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser igennem de seneste 10 år fra Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. FIGUR 3.5 Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til politiet vigtig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Bevogtning ved trusler om terrorangreb Forebyggelse mod terrorisme Støtte med afspæring, evakuering m.m. Støtte med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søs Støtte ved (optræk til) terrorangreb Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Også over tid synes et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig dog et blandet billede, jf. figur

25 Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været stigende siden 2004, hvor lidt over 2 ud af 3 (68 pct.) finder opgaven vigtig. Siden 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. Samme tendens ses for de to opgaver med bevogtning af fx broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler om terrorangreb og med det mere generelle bidrag til forebyggelse imod terrorisme. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i 2003 i 2010 var det næsten 9 ud af 10 (87 pct.), som har ligget stabilt frem til 2013 på 86,5 pct. Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, at lidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven vigtig eller meget vigtig, til at 3 ud af 4 (76 pct.) gør det i Der ses et knæk i 2011, men dette ser ud til at være rettet op igen. I blev der desuden spurgt til vigtigheden af Hjemmeværnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne i på samme måde som opgaven med bevogtning, jf. figur 3.5, hvor det fremgår, at kurverne ligger oven i hinanden. Andelen, der finder, at opgaven er vigtig eller meget vigtig, faldt fra 2010 til 2011, men i 2012 stiger den igen med lidt over 7 procentpoint til 86,5 pct., hvor den fortsat ligger i Her er det dog værd at bemærke, at formuleringen af dette spørgsmål er ændret i 2012, således at der nu gives eksempler på, hvad dette arbejde indebærer fx ved at assistere med afspærringer af gerningssteder og trafikregulering. Dette kan have betydning for svarene. I blev danskerne også spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. Flere og flere danskere synes, at dette er en vigtig eller meget vigtig opgave. I 2012 synes endnu flere danskere, at støtten med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søs er vigtig eller meget vigtig, da den er steget med yderligere cirka 9 procentpoint. Denne udvikling er også fortsat, om end i mindre grad med en stigning på 2 pct., jf. figur 3.5. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden 2003, dog med tendens til et fald i Dette fald er svært at forklare. Der kan have været særlige sager på dagsordenen i 2011, eller det kan skyldes, at indsamlingstids- 25

26 punktet har været anderledes. Herudover skal det selvfølgelig bemærkes, at der i 2012 er indført eksempler på arbejdet omkring spørgsmålene om terrorisme og terrorangreb. I spørgsmålet om støtte til politiet, hvor der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, findes nu eksemplet ved at assistere med afspærring af gerningssteder og trafikregulering, og i spørgsmålet om Hjemmeværnets bidragelse til forebyggelse imod terrorisme er eksemplet ved, at de frivillige soldater uddannes i at være opmærksomme på ændringer i deres lokalområde. Det er altså svært at vurdere, om der er sket en reel holdningsændring fra , men da svarene i overvejende grad har været stabile fra 2012 til 2013, kan man konkludere, at selvom formuleringsændringerne har haft en reel betydning for svarene, så er den negative tendens fra 2011 om ikke vendt, så stabiliseret. VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL BEREDSKABSSTYRELSEN Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen. Generelt finder et meget stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige, jf. figur

27 FIGUR 3.6 Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet. Procent Støtte til Beredskabsstyrelsen Indsats ifm. orkaner mm. Indsats ifm. miljø- og olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey. Cirka 88 pct. anser Hjemmeværnets generelle opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen, når de har behov for det, for at være vigtige eller meget vigtige. Når det drejer sig om opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, synes 94 pct., at det er vigtigt eller meget vigtigt. I forbindelse med hhv. miljø- og olieforurening samt eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften anser hhv. 89 pct. og 93 pct. det for at være vigtige eller meget vigtige opgaver. Beredskabsopgaverne er håndgribelige men støtte til Beredskabsstyrelsen er lidt bredere og mere upræcist end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, fx i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, vigtige. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. 27

28 FIGUR 3.7 Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til beredskabet vigtig/ meget vigtig. Udvikling over tid. Procent Indsats ifm. orkaner mm. Indsats ifm. miljø- og olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Støtte til Beredskabsstyrelsen Anm.: Bemærk, at kurven for indsats ifm. eftersøgninger m.m. starter allerede i Hullet i kurven skyldes, at spørgsmålet ikke er stillet i alle år. 1. I inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. orkaner m.m. ikke oversvømmelser, jf. bilag om metode. I 2004 samt inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver ikke til søs, jf. bilag om metode. Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Figur 3.7 viser også, at selv over tid vurderer mindst 8 ud af 10 danskere generelt, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige. I forhold til støtten til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod mener 9 ud af 10 (94 pct.) i 2013, at denne opgave er vigtig eller meget vigtig, hvor det i 2003 var 8 ud af 10 (83 pct.), som syntes, at det var en vigtig eller meget vigtig opgave. På samme måde var danskernes holdning til vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med miljø og olieforurening i 2013 på 90 pct. Således synes 9 ud af 10 danskere, at dette er vigtigt eller meget vigtigt, mens der i 2003 kun var 8 ud af 10 (81 pct.), der mente, at det var vigtigt eller meget vigtigt. I begge tilfælde ser vi en stigning på cirka 10 procentpoint. 28

29 9 ud af 10 (93 pct.) danskere mener, at støtten til eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften er vigtig eller meget vigtig. Dette er en stigning siden 2004, hvor 79 pct. syntes, at det var vigtigt eller meget vigtigt. Dette spørgsmål har ikke indgået i undersøgelserne i 2003 og Danskernes holdninger til det generelle spørgsmål om vigtigheden af opgaven med støtte til Beredskabsstyrelsen har i år ændret sig i en positiv retning og er steget med 2 procentpoint. Hermed er den nedadgående tendens, siden støtten toppede i 2010, blevet vendt. Ud over peaket i 2010 virker det, som om danskernes holdning til Hjemmeværnets støtte til Beredskabsstyrelsen er forholdsvis stabil mellem 86 og 89 pct. fra 2008 til Støtte til Beredskabsstyrelsen er mere varieret, og det fremstår mere upræcist end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til den lave holdning til vigtighed. Det pointeres, at vigtigheden er på minimum 8 ud af 10 danskere, som synes, at støtten til beredskabets forskellige opgaver er vigtig eller meget vigtig, og generelt set er denne holdning stigende siden Kort sagt: Et stort flertal af danskerne synes således, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige, og tallet har været stigende over tid. 29

30

31 KAPITEL 4 RELEVANS I forlængelse af spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver er danskerne yderligere blevet spurgt, om de mener, opgaverne med hhv. støtte til Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen, er blevet mere eller mindre relevante over de senere år. Figur 4.1 viser, at cirka 40 pct. af befolkningen synes, at Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant, hvilket er en stigning på 10 procentpoint fra Cirka 40 pct. mener ikke, at relevansen er blevet mere eller mindre. Færre end 1 ud af 5 (19 pct.) synes, det er blevet mindre eller meget mindre relevant. Figur 4.1 afbilder også befolkningens opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til politiet. Næsten halvdelen (48 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år, hvilket er en stigning på 5 procentpoint fra pct. mener ikke, at relevansen har ændret sig, og 15 pct. synes, at støtten til politiet er blevet mindre eller meget mindre relevant. 31

32 FIGUR 4.1 Opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet. Procent Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Meget mere relevant Mere relevant Hverken/eller Mindre relevant Meget mindre relevant Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey. 42 pct. synes, at relevansen af støtten til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år, jf. figur ud af 10 (11 pct.) synes, at støtten er blevet mindre relevant eller meget mindre relevant. Knap halvdelen af befolkningen (46 pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig. Resultaterne fra 2013 afspejler således en tydelig tendens til, at majoriteten vurderer, at opgaverne er blevet mere relevante, mens relativt få synes, at opgaverne er blevet mindre relevante. Spørgsmålene om udviklingen i relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i På disse spørgsmål burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år. Ikke desto mindre ses der variationer fra år til år. Figur 4.2 illustrerer udviklingen fra 2008 frem til Det fald, der blev set fra 2011 til 2012 i forhold til relevansen af støtte til Forsvaret og politiet, har i 2013 vendt sig, og vi ser, at hhv. 40 pct. og 48 pct. af danskerne mener, at støtten er mere 32

33 eller meget mere relevant. I forhold til relevansen af støtten til redningsberedskabet er tendensen uændret, og her mener 42 pct. at støtten er mere eller meget mere relevant. FIGUR 4.2 Andel, der finder, at Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere/meget mere relevant over de senere år. Udvikling over tid. Procent Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Generelt synes danskerne således, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabet er relevant. Det tyder på, at det fald i andelen af danskere, som mener, at støtten er mere eller meget mere relevant, som resultaterne pegede på fra 2012, har ændret kurs, og tiden må vise, om stigningen fortsætter eller ej. De illustrerede forskelle er signifikante. 33

34

35 KAPITEL 5 MEDLEMSKAB OG INFORMATION Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, i hvor høj grad de føler sig informerede om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, og hvor de får deres viden om Hjemmeværnet fra. MEDLEMSKAB AF HJEMMEVÆRNET Figur 5.1 viser, at 2 pct. af befolkningen allerede er medlem af Hjemmeværnet, mens 3,3 pct. overvejer at søge medlemskab. 35

36 FIGUR 5.1 Overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet. Procent. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Overvejer medlemskab Er allerede medlem Ja Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey. Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Figur 5.2 viser udviklingen af antallet af danskere, som allerede er medlem, og danskere, som overvejer at blive medlem, i perioden fra Andelen, der allerede er medlem, svinger mellem 1,3 pct. og 3 pct. i perioden fra Siden 2009 (3 pct.) er andelen af danskere, som allerede er medlem, både faldet og steget. I 2013 er det 2,1 pct., som allerede er medlem. Danskere, som overvejer et medlemskab, har i perioden været let stigende. I 2012 var det 2,9 pct., som overvejede medlemskab, og i 2013 er det steget til 3,3 pct. 36

37 FIGUR 5.2 Andel, der overvejer at søge medlemskab. Udvikling over tid. Procent. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Ja Er allerede medlem Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, INFORMATION OM HJEMMEVÆRNET Figur 5.3 afbilder fordeling på, i hvor høj grad danskerne føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 12 pct. føler sig i høj grad informeret, 31 pct. i nogen grad. Et flertal (57 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 37

38 FIGUR 5.3 Oplevet informationsgrad om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Procent Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse SFI Survey. Spørgsmålene om, i hvor høj grad danskerne føler sig informerede om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i perioden fra I betragtning af at overvejelser af medlemskab i Hjemmeværnet er let stigende, kan det virke overraskende, at andelen, der i nogen grad eller i høj grad føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er let faldende siden 2008, som det er vist i figur

39 FIGUR 5.4 Oplevet informationsgrad i forhold til, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Udvikling over tid. Procent Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat, Hvis Hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er det en mulighed at undersøge, om der er sket ændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i information, i befolkningens kilder til informationen eller i Hjemmeværnets måde at informere på. INFORMATIONSKILDE Danskerne anvender forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet. Den mest udbredte kilde i 2013 er tv, og det ses i figur 5.5, at 59 pct. af danskerne har tv som kilde til deres viden om Hjemmeværnet. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 (38 pct.) får deres viden gennem samtaler med familie og venner. 38 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens knap en tiendedel af befolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.). 6 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fra eget medlemskab. 39

40 FIGUR 5.5 Kilder til viden om Hjemmeværnet. Procent Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey. Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det hvis de kan huske hvorfra fx fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider, militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. Spørgsmålet om, hvor danskerne får deres viden om Hjemmeværnet fra, er blevet stillet i den tilsvarende undersøgelse i perioden fra I alle årene får flest danskere deres viden fra tv, trods et fald på 8 procentpoint fra 2012 til Imidlertid er der sket en stigning i aviser og radio, hvorimod der ikke er signifikante ændringer i forhold til at få viden fra internet, snak med familie og venner, eget medlemskab og fra værnepligtstiden, jf. figur

41 FIGUR 5.6 Kilder til viden om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Procent Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse , SFI Survey; IFKA, ; Catinet, 2009; Norstat,

42

43 KAPITEL 6 KONKLUSION I dette afsnit opsummeres resultaterne fra undersøgelsen for hvert af de fire temaer Tillid og bidrag, Vigtighed, relevans samt Medlemskab og information. TILLID OG BIDRAG 4 ud af 5 danskere (80 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver Tilliden til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, har været stigende over tid (fra 63 pct. til 80 pct.). Der er således udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og tilliden er vokset siden Generelt finder et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets arbejde i nogen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag 4 ud af 5 (85 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver 43

44 Der er 78 pct., som mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater i høj grad eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark Næsten en fjerdedel af danskerne (73 pct.) synes, at det i høj grad eller i nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er befolkningen dog mere spredt i deres holdninger, idet flere finder opgaven meget vigtig, og flere finder den slet ikke vigtig. Der er således generel opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er lavere og mere splittet, når det kræver bevæbning. Andelen, der finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, er generelt høj, men der ses nogle små udsving over tid Andelen, der synes, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver (i høj grad eller i nogen grad) er relativt stabil over tid ( ) Andelen, der mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, er svagt stigende de seneste år Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt, er på sit højeste i 2012 og Når vi ser på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemmeværnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af relevansen af bidragene er relativt konstant. 44

45 VIGTIGHED Generelt finder en stigende andel af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er vigtige eller meget vigtige Mere end 4 ud af 5 (86 pct.) mener, at opgaven med MarineHjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne, er vigtig eller meget vigtig 71 pct. synes, at Flyverhjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer, er vigtig eller meget vigtig Andelen, der synes, at Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og flyvevåbnet ved militære opgaver er vigtig eller meget vigtig, har været stigende i perioden fra 2004 til 2013 Andelen, som mener, at støtten ved deltagelse i internationale operationer og støtten ved uddannelse i Forsvaret er vigtig eller meget vigtig, er steget siden Generelt finder et stort flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige. Næsten alle (93 pct.) anser støtten til politiets opgaver med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtten med færdselsregulering og eftersøgninger for at være vigtig eller meget vigtig 9 ud af 10 anser de to opgaver om støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, og om støtte med bevogtning af fx broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler om terrorangreb for at være vigtige eller meget vigtige 3 ud af 4 (74 pct.) finder opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs vigtig eller meget vigtig 87 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtning ved trusler om terrorangreb er vigtig eller meget vigtig. Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen vil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses for vigtige, mens fore- 45

46 byggelsesopgaverne terrorisme såvel som overvågning til søs ikke anses for at være vigtige eller meget vigtige af nær så mange. Også over tid synes et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig dog et blandet billede. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været stigende siden 2004 (68 pct.). Fra 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i I 2013 er det næsten 9 ud af 10 (87 pct.). Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, at lidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgaven vigtig eller meget vigtig, til at lidt flere end 3 ud af 4 (76 pct.) gør det i I 2010, 2011 og 2012 blev danskerne også spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. Her ses en tendens til, at flere og flere finder denne opgave vigtig. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet. Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige 9 ud af 10 (94 pct.) synes, at opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod er vigtig eller meget vigtig Samme andel anser Hjemmeværnets opgaver med indsats i forbindelse med miljø- og olieforurening (89 pct.) og med indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften (93 pct.) for at være vigtige eller meget vigtige 46

47 Når befolkningen bliver spurgt mere generelt om støtte til Beredskabsstyrelsen, når de har behov for det, anser 94 pct. det for en vigtig opgave. Beredskabsopgaverne er håndgribelige, men støtte til Beredskabsstyrelsen er lidt bredere og mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, fx i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, vigtige. Også over tid synes mindst 8 ud af 10 danskere, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtig eller meget vigtig. Der er også en generel tendens til, at andelen, der finder Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet vigtige eller meget vigtige, er stigende over tid. Der er 9 ud af 10 i 2013 som finder indsatset i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod vigtig, hvilket er en stigning fra de 83 pct. som fandt opgaven vigtig i For spørgsmålet om indsats i forbindelse med miljø- og olieforurening, finder vi samme stigning og der er 90 pct. som finder opgaven vigtig. 91 pct. finder opgaven om indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften vigtig. Et stort flertal af danskerne synes således, opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige eller meget vigtige, og tallet har været stigende over tid. RELEVANS Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år, hvilket er en stigning siden 2012 En mindre andel af danskerne (42 pct.) synes, at relevansen af støtten til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år 47

48 40 pct. af befolkningen synes, Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant. Færre end 1 ud af 5 (19 pct.) synes, den er blevet mindre eller meget mindre relevant. Der er således nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. På spørgsmålene om relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år eller de sidste par år. MEDLEMSKAB OG INFORMATION 2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet, og 3,3 pct. overvejer at søge medlemskab. 12 pct. føler sig informeret i høj grad og 31 pct. i nogen grad. Et flertal (57 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der i nogen grad eller i høj grad føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er stabil i forhold til sidste år. Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet. Den mest udbredte kilde i 2013 er tv, som 59 pct. af danskerne har som kilde. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 (38 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner. 38 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens kun en mindre del af befolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.). 6 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fra eget medlemskab. Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider og militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. 48

49 OPSUMMERING De fleste danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid. De fleste danskere finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, og denne opfattelse har været konstant over tid. Generelt finder danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabet er vigtige. Flest finder de håndgribelige og nære opgaver vigtige, mens forebyggelse ikke opfattes som vigtig af nær så mange. Der er uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. Danskerne føler sig ikke særligt informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der føler sig informeret, har været let faldende siden 2008 frem til 2012, og i 2013 ser vi en lille stigning. Danskerne har mange kilder til deres viden om Hjemmeværnet. De mest anvendte er tv, aviser og samtaler med familie og venner. 49

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2 1 Danskernes Risikoopfattelse 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Sammenfatning... 3 2. Om undersøgelsen... 5 3. Befolkningens risikoopfattelse... 6 3.1 Bekymring for at forskellige hændelser

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater Indhold Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater 2 En attraktiv samarbejdspartner for Forsvaret,

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

FRIVILLIGE I HJEMMEVÆRNET 2016

FRIVILLIGE I HJEMMEVÆRNET 2016 FRIVILLIGE I HJEMMEVÆRNET 2016 17:05 TORBEN FRIDBERG MONA LARSEN 17:05 FRIVILLIGE I HJEMMEVÆRNET 2016 TORBEN FRIDBERG MONA LARSEN KØBENHAVN 2017 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD FRIVILLIGE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kendskab til borger.dk. December 2018

Kendskab til borger.dk. December 2018 Kendskab til borger.dk 2018 December 2018 FORMÅL Undersøgelsens formål Formål Digitaliseringsstyrelsen ønsker i 2018 at få gennemført en kendskabsanalyse af borger.dk Digitaliseringsstyrelsen har tidligere

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft

Læs mere

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Stigende efterspørgsel på Hjemmeværnet 2016 blev endnu et rekordår for Hjemmeværnet, hvor vores indsats for Forsvaret, Politiet, Beredskabet og borgerne i Danmark

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE 13:10 MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND 13:10 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012 REGIONALE FORSKELLE MARIE MØLLER KJELDSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2013

Læs mere

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET

DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Overvågning. 18. juni 2018

Overvågning. 18. juni 2018 18. juni 2018 Overvågning Hver syvende af FOAs medlemmer har oplevet at blive overvåget på deres arbejdsplads. Mange oplever overvågningen som krænkende samt uden fagligt formål, og den giver ikke de ansatte

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK 29/11/2013 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Baggrund og metode 3 1.2 Læsevejledning 3 2. SAMMENFATNING 4 3. TILFREDSHED BLANDT SAGSBEHANDLERE 5 3.1 Økonomi 5 3.2 Køreplanlægning

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER Flemming Omel Hansen Blandt de bedst egnede FLYVER hjemmeværnet blandt de bedst egnede Som 26-årige begyndte Flemming Omel Hansen sin karriere i hærhjemmeværnet som delingsfører og patruljefører. Men i

Læs mere

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP Sagsnr. Ref. HSE Den 29. oktober 24 $UEHMGVQRWDW6W UUHDIVNHGLJHOVHURJYDUVOLQJ Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP YDUVOLQJ PY L IRUELQGHOVH PHG DIVNHGLJHOVHU

Læs mere